Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov

Danmarks Tekniske Universitet Kgs. Lyngby den 14.06.2011 Bachelorprojekt F11 Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov Hovedrapport af Stefán Þór Pétursson, s083335 Vejledere Anders Stuhr Jørgensen Marianne Rask

Vejprojektering af rundkørsel Ved Egeskov Danmarks Tekniske Universitet Anker Engelundsvej 1 2800 Kgs. Lyngby Danmark Copyright 2011 af Stefán Þór Pétursson 1. Udgave Oplag: 6 Trykt på DTU, Kgs. Lyngby Stefán Þór Pétursson s083335

Forord Projektet er udarbejdet i forårsperioden 2011 som afslutning af bachelor studie i byggeteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet under vejledning af Anders Stuhr Jørgensen, adjunkt i afdeling for arktisk teknologi, og Marianne Rask civilingeniør hos Roskilde Kommune. Der skal lyde en stor tak til mine vejledere. Der udover skal der lyde tak til Kresten Lysholt Andersen, projektleder hos Vejdirektoratet syd Danmark Projektforløbet har både været spændende men også en del svært da erfaring af computerprogrammets funktioner der benyttes ved projekteringen er ingen hos den undertegnede og da funktionerne er ret nye er var det svært at få fat i erfarede ingeniør som havde benyttet funktionerne. I forbindelse med computerprogrammet skal der lyde en tak Jonathan Smith, rådgiver hos Bentley. Stefán Þór Pétursson s083335 DTU, Kgs. Lyngby d. 14.06.2011

Resumé Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov omfatter et projekteringsforløb af rundkørsel ved landevej 528 ved Egeskov mellem Fredericia og Vejle. Der er tale om er 4- benet kryds der har fået en sortpletstatus efter en sortpletanalyse blev lavet for krydset, og derfor blev det bestemt af Vejdirektoratet at lave krydset om til rundkørsel. Projekteringen foregår på computerprogrammet MicroStation hvor der benyttes en ny funktion der nævnes på engelsk Civil Roundabout. Ved dimensionering af vejbefæstelsen støttes af computerprogrammet MMOPP fra VD. Der blev projekteret et forslag af færdig projekteret rundkørsel if. gældende vejregler og ligeledes et forslag til vejbefæstelsen. Derudover kommenteres om MicroStaion Roundabout funktion.

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Geografi... 4 1.3 Projektet... 5 1.4 Begrænsninger... 5 2. Eksisterende materiale... 6 2.1 Trafiktal... 6 2.2 Sortpletanalyse... 6 2.3 Geologisk data... 7 3. Befæstelsen... 8 3.1 Trafikklasse... 8 3.2 Jordbundsforhold... 12 4. Dimensioneringen... 14 4.1 Valg af dimensionsgivende køretøjer... 14 4.2 Ønsket hastighed... 15 4.3 Placering og størrelse af midterø... 16 4.4 Bestemmelse af begrænsningslinier, overkørselareal og cirkulationsareal... 16 4.5 Tilslutningsveje... 19 4.5.1 Sekundærheller... 19 4.5.2 Bestemmelse af til- og frafart... 20 4.5.3 Forsætning... 21 4.6 Cykelstier... 23 4.7 Afmærkning og belysning... 24 4.7.1 Afmærkning... 24 4.7.2 Belysning... 25 4.8 Højdekurveplan og afvanding... 25 5. MicroStation s rundkørsel funktion... 26 6. Konklusion... 29 7. Referencer... 30 Følgende referencer er fået fra forskellige kurser ved DTU.... 30 8. Bilag... 31 1

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov 2

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov 1. Indledning I kapitel 1 bliver der gennemgået baggrunden for projektet, hvori grunden for at få lavet vejkrydset om til rundkørsel er forklaret, samt hvorfor denne løsning er bedst sammenlignet med andre. Geografisk placering af projektområdet bliver gennemgået i kapitel 1.2, i kapitel 1.3 er selve projektet gennemgået og i kapitel 1.4 er begrænsninger ved projektet forklaret. 1.1 Baggrund Projektets formål er at dimensionere en rundkørsel på hovedlandevej 528 ved Egeskov mellem Fredericia og Vejle. Krydset ligger i åbent land med hastighedsbegrænsning på 80 km/t. Nord for krydset starter motorvejstrafikken mod Vejle med en hastighedsbegrænsning på 90 km/t. Strækningen er en tosporet landevej, hvor der er sekundærheller og højresvings og venstresvingsbaner på primærvejen med primærheller. Krydset har tidligere været givet en sortpletstatus, som er primært begrundelsen for at lave krydset om til en rundkørsel. Projektet har været gennemført af Vejdirektoratet i Middelfart, men er alligevel valgt som emne i dette bachelorprojekt. Eksisterende tegninger fra VD kan ses i Bilag 5. Krydset er i dag et 4- benet kryds, bestående af rute 28, samt kommunevejene Egeskovvej og Egeskov Skovvej. Krydset skal ændres p.g.a. sikkerhedsmæssige grunde, og en rundkørsel vil være mest egnet til at lette krydset for sikkerhedsmæssige problemer. Derudover giver rundkørsler god fremkommelighed, og er hastighedsdæmpende især for ligeudkørende trafikkanter, som er det største problem i denne type kryds. 3

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov 1.2 Geografi Krydset er beliggende ved Egeskov på Jylland på hovedlandevej 528 mellem Vejle og Fredericia. Egeskov befinder sig ca. 7 km nord for Fredericia og ca. 20 km sydøst for Vejle. Byen Egeskov er en lille by med 677 indbyggere, og tilhører Fredericia kommune. Selve krydsets beliggenhed kan ses på tegning TTOF_002 og på Figur 1. Figur 1.1 - Geografisk beliggenhed af projekt er markeret med rød farve. 4

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov 1.3 Projektet En rundkørsel ved et 4-benet kryds ved Egeskov i Fredericia Kommune projekteres til dette bachelorprojekt på civilingeniør uddannelsen, fysiskplanlægning og trafikretning, ved Danmarks Tekniske Universitet. I projektet udarbejdes en løsning for en rundkørsel, hvor krydset befinder sig i dag, tværsnit og bæreevne af eksisterende veje, samt indsamling af geologiske data til afprøvning af jordbund og underlag. Der udarbejdes en helhedsløsning af rundkørslen indeholdende fysisk placering, dimensionering, afmærkning, afvanding og på vejudstyr og belysning. Rundkørslen bliver dimensioneret og tegnet i computerprogrammerne InRoads og MicroStation hvor en ny funktion, Roundabout funktionen, bliver evalueret. Det er formålet med projektet at erhverve viden og erfaring om vejprojektering og geoteknik. 1.4 Begrænsninger Da projektets hovedfokus er at dimensionere en rundkørsel efter gældende vejregler, bliver det ikke lagt stor vægt på nogen emner der går udover dette i denne rapport. De miljømæssige påvirkninger og samfundsøkonomiske effekter, detaljeret afvandingsplan eller vertikale forhold omkring krydset vil ikke blive gennemgået i dybden i denne rapport. 5

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov 2. Eksisterende materiale I følgende kapitel er det eksisterende materiale der relaterer til projektet gennemgået. I underkapitler er beskrevet: trafiktal for krydset, sortpletanalysen der blev lavet i 2007 på krydset af Vejcenter Syddanmark samt en gennemgang af de geologiske data der benyttes i forbindelse med projektet. Der findes ingen kommune- eller lokalplan der relaterer til krydset. 2.1 Trafiktal Der er lavet få trafiktællinger i området, hvor de eneste aktuelle trafiktal findes i Sortpletanalyse 335, trafiktallene kan ses i Tabel 1. Der foreligger ingen oplysninger om hastigheder, køretøjsopdeling eller oplysninger om cykeltrafik på vejnettet, og p.g.a. de ringe trafikoplysninger bliver de støttet med statistiske oplysninger/tællinger som er lavet af Vejdirektoratet. Vej Retning ÅDT År Egeskov hovedlandevej 528 7618 2006 Egeskov Skovvej Mod nordøst 712 2007 Egeskovvej Mod sydvest 2074 2006 Tabel 1 - Tabel med optalte Trafiktal. Der foreligger hverken oplysninger om hastigheder på de nævnte veje eller om cykeltrafik. 2.2 Sortpletanalyse I året 2007 blev der lavet en sortpletanalyse på krydset ved Egeskov af Vejdirektoratet, Vejcenter Syddanmark, da krydset tidligere havde været udpeget som sortpletkryds. Begrundelsen for sortpletanalysen er de mange uheld der er sket i krydset de seneste år. I perioden 01.01.2002-31.12.2006 er der registreret i alt: 1 personskadeuheld, 4 materielskadeuheld og 0 ekstrauheld, med 0 dræbte, 2 alvorligt tilskadekomne og 0 let tilskadekommen. I perioden 01.01.2007-11.11.2007 er der sket 1 materielskadeuheld. Forventet antal ulykker og personskader 1,7 ulykker i perioden 1.1.2002 31.12.2006 Fem af de seks ulykker er vigepligtsuheld hvor uheldene sker primært for trafikkanter kørende fra vest hvilket er fra Egeskov. I analysen blev det nævnt at de høje hastigheder på primærvejen medfører at trafikkanterne fejlvurderer hastighedsniveauet på primærvejen. Det at krydset har fået sortpletstatus er primært grunden for at ændre krydset til en rundkørsel. Analysen kan ses i Bilag 1. 6

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov 2.3 Geologisk data Ingen geotekniske boringer har været lavet ved krydset, hverken i forbindelse med dette projekt eller i forbindelse med det projekt Vejdirektoratet har lavet. Derfor bliver en geoteknisk database benyttet for at undersøge underbunden i området. Databasen hedder Jupiter og er en digital database ejet af GEUS (Den nationale geologiske undersøgelse for Danmark og Grønland). På GEUS hjemmeside findes databasen hvor man på et interaktivt kort kan finde de boringer der er foretaget i Danmark. Da ingen geologisk data findes specielt for krydset baseres de geologiske undersøgelser på de boringer der findes tættest på krydset i Jupiter. Der er en boring der er tæt på krydset, og denne boring blev lavet i 1973, hvor der blev lavet et vingeforsøg (findes i boreprofilen i Bilag 2). Boringen ligger i cirka 900 meters afstand fra krydset, og dens beliggenhed kan ses i Figur 2.1. De øverste jordlag i området består primært af moræneler samt mindre mængder sand. Figur 2.1 - Beliggenhed af geoteknisk boring fra kryds 7

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov 3. Befæstelsen Befæstelsen er dimensioneret efter Vejregel, og dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger er baseret på analytisk- empirisk dimensionering og ved simulationer. I følgende underkapitler bestemmes trafikklassen ud fra den beregnede dimensioneringstrafik (N Æ10 ) og derefter vælges hvordan vejkassen skal bygges, d.v.s. hvilke materialer og tykkelser efter nogle kataloger. Efter et fornuftigt valg af vejkassen findes der ud fra vingeforsøget, E- modul for underbunden, hvor efter der benyttes dimensioneringsprogrammet MMOPP (Mathematical Modeling Of Pavement Performance version 2007) til at finde den rigtige bygning af vejkassen. 3.1 Trafikklasse I følgende kapitel bliver trafikklassen for rundkørslen fundet. Trafikklassen kan findes på to måder, enten fra oplysninger om antal lastbiler der kører på vejen pr. døgn i begge retninger, eller dimensionerings trafikken N Æ10. Grundet de få beskrevne trafiktal for området, med manglende opdeling af køretøjer, bliver trafikklassen fundet ud fra dimensioneringstrafikken N Æ10, antal ækvivalente 10 t akseltryk (Æ10) pr. kørespor i dimensioneringsperioden. En række antagelser benyttes i beregningerne, antagelserne bliver gennemgået i kapitlet hvor selve beregningen af N Æ10 formlen og dennes faktorer bliver gennemgået. N Æ10 beregnes af følgende formel: Æ Æ Først bestemmes årsdøgntrafikken (ÅDT) for krydset. Årsdøgntrafikken findes ud fra de tre trafiktællinger nævnt i kapitel 2.1 Trafiktal. Idet alle køretøjerne, der kører igennem krydset, benytter rundkørslen, er det valgt at summere trafiktællingerne for de tre veje. Vej ÅDT Egeskov hovedlandevej 528 7618 Egeskov Skovvej 712 Egeskovvej 2074 Samlet 10404 Tabel 3.1 - ÅDT Begrebet P er en vækstfaktor, der afhænger af den årlige trafikstigning (α) over dimensionsperioden (n). Vejdirektoratet har udarbejdet vejledende langsigtede vækstforudsætninger, som vedrører trafikkens udvikling i statsvejnettets korridorer. Disse kan bruges til generelle og overordnede vurderinger af udviklingsperspektiverne på statsvejnettet, samt til indledende projektvurderinger. På Figur 3.1 og 3.2 kan α aflæses til værdier imellem 0,9 1,8 %, hvor den øvre værdi vælges ved 1,8 %, fordi væksten i Tabel 3.2 ikke tager højde for forbedringer af infrastrukturer. Dimensionsperioden (n) sættes til 20 år. (1) 8

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov Da der er tale om årlig vækst, d.v.s. samme procenttal af forrige års trafik findes P ud fra følgende formel: 1 α 1 α 1 1,8 % 1 1,8 % 23,8 (2) Figur 3.1 - Trafikvækst på statsvejnettet 2007 2022 Udviklingsforløb Basisvækst Høj vækst Meget høj vækst Samlet vækst 2007-2022 15-30 % 30-45 % Over 45 % Årlig vækstrate interval 0,9-1,8 % p.a. 1,9-2,5 % p.a. Over 2, 5 % p.a. Tabel 3.2 - Trafikvækst på statsvejnettet 2007-2007 K F er en korrektionsfaktor der tager højde for lastbilernes fordeling over vejens tværsnit. K F sættes til 0,5 da vi har med en 2- sporet vej at gøre. K K er en korrektionsfaktor der tager højde for kanalisering af trafikken og sættes lig 2 for kanaliserede kryds med kantsten. K R er en korrektionsfaktor der tager højde for særlige forhold, som f.eks. vridning i rundkørsler, K R sættes lig med 2. F SS er en korrektionsfaktor der tager højde for dækmonteringen af lastbilerne, idet der skal korrigeres for montering af supersingledæk. F SS sættes lig 1,3 for hovedlandeveje og landeveje. 9

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov F Æ10 er faktor der lægges på de forskellige lastbiltyper. Ved normale trafiktællinger opdeles talte køretøjer i typeopdeling hvor hver enkelt køretøjstype fastlægges en F Æ10 faktor. Enten vælges faktoren ud fra køretøjstyper eller køretøjslængde efter maskinelle trafiktællinger, denne metode har dog en større usikkerhed p.g.a. personbiler med trækvogn tælles som lastbiler. I projektet er valgt at vælge faktorerne ud fra køretøjsopdeling. Køretøjsart F Æ10 Lastbiler 0,4 Påhængsvogntog 1,5 Sættevognstog 1,2 Busser 0,6 Tabel 3.3 - F Æ10 efter køretøjsart L er antal lastbiler pr. år i begge retninger og hvor der anvendes trafiktællinger for basis i dimensioneringen findes L af følgende formel: Å ø 365 % 0,86 (3) Hvor: 365 er antal dage i et år, lastbil % er andel lastbiler af ÅDT, 0,86 er korrektionsfaktor der tager højde for at der er mindre lastbil trafik på hverdage mellem 18 6 og i weekenderne. L er beregnet for hver køretøjstype og ganget med den pågældende F Æ10 faktor hvor derefter udregningerne summeres. Da ingen køretøjstypeopdeling er af de eksisterende trafiktællinger i området benyttes skema fra Vejdirektoratet. Skemaet indeholder trafikarbejde i Danmark fra året 2000 2009. Trafikarbejde måles i køretøjskilometer hvor én kørt kilometer med et transportmiddel resulterer i én køretøjskilometer. Ud fra skemaet er der regnet gennemsnits andel lastbiler over årene, hvor den samlede andel af alle typer lastbiler beregnes til 6,4 %. Skemaet findes i Bilag 3. I Tabel 3.4 findes procentdelen af den samlede andel lastbiler som er 6,4 %. Køretøjsart Lastbil % Andel af ÅDT F Æ10 faktor L FÆ10 L Lastbiler 46 2,94400 0,4 96 145,61 38 458,24 Sættevognstog 33 2,11200 1,2 68 974,03 82 768,83 Busser 21 1,34400 0,6 43 892,56 26 335,54 Tabel 3.4 - Lastbil % og resultat af L Σ(FÆ10 L) 147 562,6 Da alle faktorer der indgår i den første formel, er bestemt kan dimensioneringstrafikken beregnes, hvor faktorer og deres værdier kan ses i Tabel 3.5. 10

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov P K F K K K R F SS Σ(FÆ10 L) 23,8 0,5 2 2 1,3 147 562,6 Tabel 3.5 - Faktorer i N Æ10 formel Dimensioneringstrafikken N Æ10 kan nu beregnes ud fra formel 1: Æ 23,8 0,5 2 2 1,3 147 562,6 9 138 587 Det bemærkes at dette er dimensioneringstrafikken over hele dimensioneringsperioden, n = 20 i Tabel vises gennemsnitsværdier for dimensioneringstrafikken. Total N Æ10 i designperiode 9 138 587 Gennemsnitlig N Æ10 per år 456929 Gennemsnitlig N Æ10 per dag 1252 Tabel 3.6 - N Æ10 værdier Ud fra dette resultat vælges trafikklasse efter tabel 1 i Vejregel, dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger hvor trafikklassen sættes til T7 for dimensioneringstrafik NÆ10/ år 500 000. Derefter benyttes vejreglen og MMOPP til at finde jordbundsforholdet i vejkassen. 11

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov 3.2 Jordbundsforhold Ud fra tabel 13 i Vejregel, dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger finder man at den totale minimumsbelægningstykkelse er 700 mm, men hvor der anvendes kantsten, eller rørlagt afløb fra kørebanen, kan ovennævnte tykkelse for frostsikring reduceres med 100 mm. Dvs. den mindste total belægningstykkelse bliver 600 mm. I Tabel 17 i Vejregel, dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger findes der eksempler på asfaltmaterialer der kan anvendes for de forskellige trafikklasser. I tabellen findes alle materialer i vejkassen, og ud fra denne skema vælges følgende asfaltmaterialer: Slidlag SMA Bindelag ABB modificeret Bundet bærelag GAB II 40/60 Ubundet bærelag SG BS Tabel 3.6 Materialer i vejkassen Tabeller fra Vejregel, dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger der benyttes i projektet findes i Bilag 4. Trafikklassen og materialerne indsættes i MMOPP, og der vælges frosttvivlsom underbund og der anvendes kantsten. Standardværdi for E modulet for underbund bruges i første omgang da E modulet har ikke været regnet ud fra vingeforsøget, dvs. 40 MPa for frosttvivlsom underbund. Trafikbelastningen sættes til 456 929, og trafikvæksten sættes til 1.8 %, antal år i simuleringen sættes til 20, og min- og max hastigheden sættes til henholdsvis 30 og 40 km/t når rundkørslen dimensioneres, og MMOPP vælger en korrektion faktor for E værdierne når hastighederne ligger under 60 km/t, ellers benyttes standardværdier i programmet. Efter tryk på analytisk knappen findes der en samlet belægningstykkelse på 879 mm. Ud fra belægningstykkelsen kan E modulet for underbunden nu findes af følgende formel, formlen er fået fra en personlig kilde. 50, 0,025 (4) 240 4,8, 0,025 På boreprofilet findes dybden 900 mm under jordoverflade, hvor c v - værdien er lig med 27 t/m 2, hvilket omregnes til 0,26487 MPa. Ved brug af formel 5 beregnes E- modulet til: 240 0,26487 4,8 58,8 Der vælges i MMOPP at bruge E værdier fra inputformen og E værdien for underbunden sættes til det beregnede. Hvor efter den samlede belægningstykkelse beregnes til 727 mm. Fra boreprofilet findes at c v værdien i 727 mm under jordoverflade er 30.5 t/m 2 som beregnes til 0,299205 MPa og igen regnes E- modulet til: (5) 12

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov 240 0,299205 4,8 67 Dette E værdi fører til en belægnings tykkelse på 676 mm. Denne tykkelse giver ikke stor ændring af c v værdi i boreprofilet, men MMOPP giver en tykkelse af 290 mm af SG - laget. Der anvendes sjældent tykkelser af dette lag der er større end 200 220 mm, da det fører til at materialet skal udlægges i to lag pga. komprimering. Derfor ønskes det at fortynde SG laget uden at ændre på levetiden af lagene. I Tabel 3.7 ses det ønskede jordbundsforhold af vejkassen. Materiale E modul [MPa] Tykkelse Levetid, år SMA 40/60 3000 30 ABB modificeret 3000 50 48,0 GAB II 40/60 5000 140 SG 300 220 52,2 Bundsikring 100 200 19,3 Underbund 67-20,6 Tabel 3.7 Jordbundsforhold Der ønskes ikke at finde et nyt c v værdi for boreprofilet, fordi det vil føre til en højere E modul af underbunden, hvilket igen vil medføre tyndere belægningstykkelser end de 600 mm, som ligger under minimum tykkelsen. Vejbygningen kan ses på tegning nr. TTED_801. 13

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov 4. Dimensioneringen I dette kapitel bliver selve designet af rundkørslen gennemgået og begrundelse af valgte størrelser og værdier. Der dimensioneres en tosporet rundkørsel og nogle cykelstier der ligger uden om rundkørslen. Dimensioneringen er lavet på baggrund af gældende vejregler for krydser i åbent land og rundkørsler. 4.1 Valg af dimensionsgivende køretøjer På grund af de ringe trafiktal, d.v.s. at der ikke foreligger noget data om at køretøjer med nogen særlige krav benytter krydset, vælges de dimensionsgivende køretøjer efter katalog, og derfor er valget grundet af data i Hæfte 4.0, planlægning af kryds kapitel 14. Normalt ved dimensionering af rundkørsler, benyttes sættevognstoget (SVT) med køremåde (A) som dimensionsgivende køretøj, og specialkøretøjet (SK) med køremåde (B), som tilgængelighedskrævende køretøj (indsæt reference hæfte 4.2). Det dimensionsgivende køretøj skal kunne gennemkøre rundkørslen uden brug af overkørselsarealer, mens det tilgængeligskrævende køretøj skal kunne gennemkøre rundkørslen ved at anvende overkørselsarealer. Ved brug af de ovennævnte køretøjer ved dimensioneringen, sikrer man at busser og andre tilgængelighedskrævende køretøjer kan gennemkøre rundkørslen på en god måde. Derudover skal det være muligt for lastbiler at gennemkøre rundkørslen med en bred last så de ikke trækker udover overkørselsarealet og midterøen. Normalt ved dimensionering af rundkørsler og vejkrydser anvendes såkaldte arealbehovskurver. Arealbehovskurverne er udarbejdet af Vejdirektoratet for samtlige køretøjer. Arealbehovskurven for det valgte køretøj anvendes til at fastlægge begrænsningslinerne i begge sider for til- og frafartsspor og til at se om der er behov overkørselarealer i siderne af sporerne, og om det tilgængelighedskrævende køretøj kan gennemkøre rundkørslen ved brug af overkørselsarealet. I dette projekt skal MicroStation s Roundabout funktionen evalueres, og hertil benyttes en indre funktion af Roundabout funktionen, den nævnes på engelsk Entry Path Curvature Analysis. Funktionen indtegner den hurtigste/ korteste sti for et bestemt køretøj. Køretøjets dimensioner defineres ind i funktionen. Brugeren vælger imellem to måder enten ved indtegning af stien; Med såkaldt B- spline eller ved hjælp af kurver. Ved begge metoder defineres punkter, der hvor køretøjet passerer, hvorefter mellem punkterne er indtegnet enten ved kurver eller B- spline. I kapitel 5 bliver de to metoder; arealbehovskurver versus Entry Path Curvature analysis, sammenlignet. 14

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov 4.2 Ønsket hastighed Af sikkerhedsmæssige grunde vælges ønsket hastighed ved tilslutningen mellem cirkulationsareal, og hver enkelt til- og frafart, for at formindske risikoen for uheld. Den ønskede hastighed vælges for hver vejgren og afhænger af om der er cirkulerende cykeltrafik forbi vejgrenen eller ej. Da cykeltrafikken krydser hver vejgren bliver den ønskede hastig ved ind- og udkørsel 20 25 km/t (jf. hæfte 4.2 med Vejregler for veje og stier i åbent land). Hastigheden af gennemkørende køretøjer er i en høj grad påvirket af udformningen af sekundærheller ved vejgrenene. Da hastighedsdæmpning primært skal ske på Egeskovvej i nordvest- og sydøstlig retning bliver der indsat en parallelhelle ved hver vejgren, mens ved andre vejgrene benyttes trompethelle, pga. de hastighedsbegrænsende sving ved Egeskovvej og på Egeskov Skovvej. Ved anvendelse af parallelhelle bliver hastigheden påvirket af et S formet retningsskift, som på den måde dæmper hastigheden betydeligere, sammenlignet med ved trompetheller eller trekantsheller, hvor køretøjerne glider mere ind i rundkørslen. Vejstrækningen er i dag beliggende i åbent land hvor hastighedsbegrænsningen er 80 km/t på Egeskovvej, Egeskov Skovvej og hovedlandevejen mod Fredericia og 90 km/t på hovedlandevejen mod Vejle. Disse hastigheder vil ikke blive ændret på, idet rundkørslen har en hastighedsdæmpende effekt på trafikken. 15

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov 4.3 Placering og størrelse af midterø Placering og størrelse af rundkørslens centrum afhænger af forløbet af vejgrenenes midterlinjer. Ved placering af en rundkørslen, både horisontalt og vertikalt, er det vigtigt at trafikanterne opfatter at det faktisk er en rundkørsel de gennemtrænger og tilpasser hastigheden af køretøjet samt overholder vigepligtsforholdene. Rundkørslen bliver placeret i skæringspunktet hvor centerlinjerne af henholdsvis Egeskovvej og Egeskov Skovvej skærer landevejen. Da Egeskovvej og Egeskov skovvej ikke ligger i lige forhold til hinanden blev der tegnet en kurve mellem disse veje og forsøgt at tegne den mest naturlige kurve, centerlinjerne kan ses i Figur 4.1. Figur 4. 1 - Centerlinier Afstand imellem centerlinjer for tilslutningsveje er ikke et problem, hvor der er ca. 34 m imellem de fire centerlinjer, og i Vejreglerne anbefales at minimum længde mellem centerlinjer ikke bliver mindre end 20 m. Hvad angår vertikale forhold af de centrale elementer, bliver der ikke ændret på vejernes side- eller længde hældninger. Cirkulations- og overkørselarealerne vil hælde fra midten af centerlinjen Egeskovvej, dvs. tværprofilet bliver tagformet med hældning mod vest og øst. Egeskovvej hælder i dag med 25 og har længdehældning på 25. Midterøens centrale del får kugleformet form, hvor dens højeste punkt bliver hævet op om ca. 2m i forhold til cirkulationsarealet (op i kote 25.5 m). 4.4 Bestemmelse af begrænsningslinier, overkørselareal og cirkulationsareal Dette afsnit omfatter konstruktionen af cirkulationsarealet og overkørselarealet. Beskrivelse af de tilhørende radier bliver gennemført hvor ved dimensioneringen var det forsøgt at overholde de krav der indgår i hæfte 4.2. På nedenstående billede ses de relevante radier, og derefter findes nærmere beskrivelser for hvert element. 16

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov Figur 4. 2 - Principskitse med dimensioner, lånet fra Hæfte 4.2 Bredden b co er den samlede bredde af cirkulations og overkørselarealet, og afhænger af midterøens størrelse, og om at det tilgængelighedskrævende køretøj skal kunne passere rundkørslen på det samlede areal. Bredden b c er bredden af cirkulationsarealet og afhænger at det dimensionsgivende køretøj skal kunne cirkulere uden brug af overkørselarealer. Cirkulationsarealet i dette tilfælde bliver lidt bredere end normalt p.g.a. cykelstier skal lægges udenom rundkørslen. Normalt vil cykelstien ligge lige ved cirkulationsarealet og i de tilfælde kan det tilgængelighadskrævende køretøj benytte cykelstien samt overkørselarealerne. b o er bredden af overkørselarealet, og er et mål for forskellen mellem b co og b c. R mø, R ci og R cy er henholdsvis radius af midterø, indre begrænsningslinje og ydre begrænsningslinje for cirkulationsarealet. Alle værdier er valgte efter figur 2.2.2 i Hæfte 4.2 Rundkørsler, undtaget den ydre begrænsningslinje, som er 1.4 meter større end den normalt ville være p.g.a. at cykelstien ligger udenom rundkørslen, hvilket medfører at tilgængelighedskrævende køretøj ikke kan benytte cykelstien ved kørsel i rundkørslen. Midterøen er også en del større end hvad anbefales i vejreglerne, og dette fører til større forsætning for køretøjerne, der fører til yderligere hastighedsdæmpning, samt omgivelserne giver også lov til at konstruktionen kan blive lidt større end normalt. R tt og R tf er henholdsvis radius for til- og frafartens tilslutningskant, hvor værdierne bestemmes efter dimensionskøretøjerne (vejregel anbefaler valg mellem 8 m og 10 m), i projektet vælges R tt og R tf til 10 m ved alle til- og frafarter. Værdier for de ovennævnte bredder kan ses i Tabel 4.2 - Bredder af cirkulationsareal 17

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov b co 10,1 b c 7 b o 3,1 R mø 15 R ci 18,1 R cy 25,1 R tt 10 R tf 10 Bredde [m] Tabel 4.2 - Bredder af cirkulationsareal R at og R af er radius for henholdsvis til- og frafartens afrundingskurve, b t er bredder af til- og frafartssporene, b cyk er bredden af cykelsti, b sh er bredde af sekundærhelle på det bredeste sted, l sh er længden af sekundærhellen. Ovennævnte radier der ikke indgår i Tabel 4.1 kan ses, sammen med alle andre radier, på tegninger TTED_002 TTED_006. 18

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov 4.5 Tilslutningsveje Kapitel 4.5 omfatter valg og konstruktion af rundkørslens tilslutningsveje. Først begrundes valget af sekundærheller på tilslutningsvejene hvor derefter beskrives konstruktion af køresporene i til- og frafart. 4.5.1 Sekundærheller Sekundærhellerne er et af det vigtigste i elementer i en rundkørsel, da udformning af sekundærhellerne og de centrale elementer i rundkørslen tilsammen har en stor påvirkning på hastigheden, og forsætning af de cirkulerende køretøjer. Der anbefales i vejreglerne at etablere sekundærheller i alle vejgrene, undtagelsesvis kan det undlades at konstruere sekundærheller på mindre betydelige veje. I dette projekt blev der nemlig overvejet om der var behov for en sekundærhelle på Egeskov Skovvej dels p.g.a. trafiktællingerne, og dels fordi at vejen sandsynligvis er benyttet af traktorer og andre speciale køretøjer. Det blev dog besluttet at etablere en sekundærhelle på vejgrenen. I dansk vejkultur kendes der tre typer sekundærheller der benyttes i rundkørsler; trekanthelle, parallelhelle og trompethelle, hvor trekanthellen er den mest anvendte i danske rundkørsler, men i dette projekt er valget ikke at anvende trekanthellen. I projektet er det valgt at kombinere valget af sekundærhellerne, hvorpå de mest trafikprægede veje, d.v.s. landevejen Egeskovvej, etableres parallelhelle men på de andre to etableres trompetheller. Alle sekundærheller i rundkørslen udformes, og konstrueres i forhold til vejgrenens midterlinje og er alle fire symmetriske omkring midterlinjen. En nærmere beskrivelse findes her under i kapitel 4.5.1.1 4.5.1.1 Valg af sekundærheller Ved kommunevejerne Egeskovvej og Egeskov Skovvej er valgt at etablere trompetheller på begge vejgrene. Dette valg af helle er mest begrundet af at trompethellen er den fylder mindst i areal da der på begge vejgrene er der en horisontal drejning lige inden rundkørslen og ligger hellerne faktisk i svinget. Trompethellen danner et trekantformet areal, hvor hellens ydre begrænsningslinjer er kurvede, bestående af en enkel cirkelbue, som resulterer i at køretøjerne kører tangentielt ind i rundkørslen, mere flydende end ellers. Dette kan føre til at køretøjerne kan køre med en hastighed der er højere den ønskede. Dog er det ikke et problem ved disse vejgrene, da hastigheden på den frie strækning er sat ned pga. af oversigtskrav i rundkørslen, der også leder til at der ikke vil være problemer for at cykeltrafik kan krydse vejgrenen, hvor i vejreglen anbefales det ikke at cyklister krydser trompetheller. Ved landevejen Egeskovvej er valgt at etablere parallelheller ved begge vejgrene. Denne helletype karakteriseres ved at ydre begrænsningslinjer er parallelle med vejgrenens midterlinje. Denne helletype har den mest hastighedsdæmpende effekt af de tre helletyper, og da grunden til projekteringen af rundkørslen er af sikkerhedsmæssige grunde, er denne helletype det mest naturlige valg. Denne hastighedsdæmpning skyldes at kørselsforløbet frem mod rundkørslen, som først fører til et retningsskift mod højre, derefter et tilsvarende retningsskift mod venstre, og herefter er der parallel kørsel langs hellen indtil der er et retningsskift mod højre ind i rundkørslen. Denne kørselsmode betegnes som en S- kurve, kurven kan ses på Figur 4. 3. 19

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov Figur 4. 3 - Parallelhellens S- kurve, lånet fra Hæfte 4.2 Alle heller konstrueres med store bredder hvor på trompethellerne er b sh (hellernes bredeste bredde) over 10m og på parallelhellerne er b sh 6m. Hellernes totale længde er også længere end normalt anvendes hvor f.eks. parallelhellerne er begge 30m lange, dette skyldes det store areal der er til rådighed på vejene. Vejernes begrænsningsliner ligger parallelt med hellernes ydre begrænsningslinjer som sammen med de store længder af hellerne fører til at køretøjerne ikke kan kører skråt gennem køresporerne. Hellernes store bredder er også resultat af rundkørslens centrale elementer. De store hellebredder sikrer at hellerne tydeliggør rundkørslens tilstedeværelse og giver også rimligt plads til færdselstavler. Hellernes indre begrænsningslinjer bliver alle lagt med kantsten. 4.5.2 Bestemmelse af til- og frafart Dette afsnit omfatter konstruktion af til- og frafartsporer. Både til- og frafartssporene er designet efter MicroStation s indre funktion, EntryPath Curvature, funktionen og sammenligning med arealbehovskurver fra Vejdirektoratet er nærmere bekrevet i kapitel Error! Reference source not found.error! Reference source not found.. De har både en bredde på 3,5m målt mellem indre og ydre begrænsningslinje. I vejreglen (hæft 4.2 Rundkørsler) anbefales dog køresporsbredde på 3,0m og hvis der er behov kan en kantbane på 0,9m konstrueres langs køresporet m.h.t. det tilgængelighedskrævende køretøj. I dette projekt er valgt at etablere lidt bredere køresporer (3,5m) med ingen kantbane, denne bredde resulterer også i at der ikke er behov for overkørselarealer hverken ved højre eller venstre side af køresporene. Dette kan dog føre til at køretøjer kører med en højere hastighed ind i rundkørslen end ønsket, men p.g.a. nedsætning af hastighed på kommunale vejerne og parallelhellen på landevejen er det vurderet at en større køresporsbredde ikke vil føre til højere hastighed på vejgrenene. Køresporernes ydre begrænsningslinjer konstrueres parallelt med sekundærhellernes ydre begrænsningslinjer, som anbefalet af vejreglerne. Både til- og frafartsporene begrænses med kantsten langs den ydre begrænsningslinje på strækningen der svarer til længden af sekundærhellerne. Dette medvirker til at hastigheden i køresporerne begrænses hvor rundkørslen og vejgrenene bliver mere visuelt i terrænet og trafikkanter opfatter og bliver mere bevist om at han kører ind i en rundkørsel. 20

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov Ydre begrænsningslinjer af højre side af til- og frafart tilsluttes cirkulationsarealet med en cirkelbue med radier R tt og R ft, disse er valgt til 10m lige som beskrevet før i kapitel 0. Overgangen mellem fri strækning og til- og frafartsporet er sammensæt af en afrundingsradius R af og R at. Disse er parallelle med sekundærhellerne og forskellige efter vejgrene. Der henvises til tegninger TTED_003 TTED_006. 4.5.3 Forsætning Når køretøjer passerer gennem rundkørslen udsættes bilisterne for en forsætning, d.v.s. når bilisterne kører mod de centrale elementer drejer de til højre ind på cirkulationsarealet hvor derefter de fortsætter i venstredrejet bevægelse i cirkulationsarealet. Med denne kørselsmåde former bilisterne en S- formet kurve. Kurven kan indtegnes i et rektangel. Eksempel af forsætningen i rundkørslen kan ses på Figur 4. 4 og Figur 4. 5 1 og nærmere på tegning TTXX_101 og TTXX_102. Figur 4. 4 - Forsætning ved parallelheller. Figur 4. 5 - Forsætning ved trompetheller 1 Mål fra Vejdirektoratet er benyttet ved design af personvogn. 21

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov Beliggenheden af S- kurvens start- og slutpunkter sammen med kørselsretningen, bestemt af R kk, afgør S- kurvens form og ud fra R kk kan den maksimale hastighed beregnes ud fra et hollandsk model. Udregninger kan ses på næste side sammen med værdier af F og L 2. Parallelheller 3 Trompetheller L 14,35 L t 19,68 F 30,98 F t 1,586 L f 24,40 F f 6,66 Figur 4. 2- Forsætningsværdier 7,4 (6) (7) Parallelheller: 14,35 30,98 4 30,98 20,30 7,4 20,30 33 Trompetheller:, 19,68 1,586 4 1,586, 24,4 6,66 4 6,66 61,42 23,00 7,4 61,42 58 7,4 23,00 36 Ud fra regningerne ses det at den maksimale hastighed er tilstrækkelig ved til- og frafart ved parallelhellerne. Hastigheden er dog for høj ved tilfart ved trompethellerne men tilstrækkelig ved frafartet. 2 Der antages at samme gælder for begge heller, både for parallel- og trompetheller. 3 Der antages at samme værdier af F og L i til- og frafart. 22

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov 4.6 Cykelstier I dette afsnit beskrives valget af og dimensioneringen af cykelstierne Selvom der ikke foreligger tællinger af cyklister i krydset er det valgt at konstruere cykelstier ved rundkørslen både p.g.a. et stort krav om cykelstier i nutidens samfund, og desuden fordi byen Egeskov ligger tæt ved den større by Fredericia, ses det som en god mulighed for en god cykelrute i åbent land. Der er valgt mellem tre mulige løsninger når cykelstien skal lægges i rundkørselen 4 ; cyklisterne kan køre blandet med trafikken i cirkulationsarealet, på en cykelsti langs cirkulationsarealet og på en separat sti i en vis afstand fra cirkulationsarealet. Der findes ikke nogen uheldsstatistik der kan støtte valget af belægningen af cykelstien, men komfortmæssigt, både for cyklister og bilister, anbefales en cykelsti i eget tracé i en afstand fra cirkulationsarealet. Ved projekteringen er det valgt at anlægge cykelstien i en afstand på 5m fra cirkulationsarealet. Dette er valgt mest af sikkerhedsmæssige grunde, hvor på grund af krumningen og sidespejlenes indstilling være svært for førere af busser og andre tunge køretøjer at se cyklisterne der færdes på cykelstien langs cirkulationsarealet. På den måde vil en større del af cykelstien befinde sig inden det areal, der dækkes af sidespejlet. Selvom at normalt vil bilister have vigepligt i denne udformning er det af sikkerhedsmæssige grunde valgt at sætte vigepligt til cyklisterne. Dette er valgt primært af den udregnede maksimale hastighed bilister kan køre ind i rundkørslen, dette valg kan dog resultere i dårlige fremkommelighed for cyklisterne men deres sikkerhed er valgt fremover fremkommelighed i dette projekt. Cykelstien er 2,2 m bred der hvor det eksisterende areal giver plads til denne udformning, ellers afsluttes cykelstien med cykelbane langs vejene i en bredde på 1m i en forskellig længde langs vejgrenene. Cykelstiernes udformning kan ses på tegninger TTED_001 TTED_006. 4 To plans krydsning er ikke set som en mulighed p.g.a. rundkørslens beliggenhed og manglende tællinger af cyklister. 23

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov 4.7 Afmærkning og belysning I dette afsnit bliver afmærkning og belysning ved rundkørslen beskrevet. Først gennemgås hvilke færdselsog vejvisningstavler benyttes og derefter en liste over afmærkning. Sidst i kapitlet er belysningen i krydset beskrevet. 4.7.1 Afmærkning Afmærkningen er dimensioneret efter gældende vejregler om afmærkning og forudsætninger for den geometriske udformning. Afmærkning i rundkørslen tjener det formål at oplyse trafikanten at han nærmer sig en rundkørsel og at lede trafikken sikkert gennem rundkørslen. Ned under er liste over færdsels- og vejvisningstavler i rundkørslen sammen afmærkninger af kørebanen. Vigepligtstavler placeres ved hver side af tilfarten hvor tavlen på venstre side placeres på sekundærhellen. Tavle C55 benyttes på Egeskovvej kommunevej til hastighedsbegrænsning. Diagramtavle G14 placeres på begge sider på landevejen, ca. 80m afstand fra vigelinjen if. figur 7.1.2 hæfte 4.2. Pilevisere, D15.3, placeres i sekundærhellerne for at lede trafikken i den rigtige kørebane. Pilevisere, D11.3, placeres på midterhellen for at lede trafikken den rigtige vej i rundkørslen. Vejvisningstavler, F11, placeres skråt på hver sekundærhelle til visning af by og antal kilometer. Vigepligtstavler placeres ved indkørsel på cykelstierne. Nedunder er en liste over afmærkning i rundkørslen og på kørebanerne. 30 cm spærrelinje ved overkørselareal. 15 cm kantlinje placeres på cirkulationsarealet i 0,3m afstand fra ydrebegrænsningslinje hvor ved hver vejgren er linjen stiplet. På hver vejgren placeres kantlinjer i 0,3m afstand fra begrænsningslinjerne, d.v.s. rundt om sekundærhellerne og ved vejkanten. Spærrefladerne afmærkes med skrå linjer med en hældning på 45⁰. Linjerne har henholdsvis tykkelse på 1m og afstand på 1,5m i parallelhellerne og tykkelse på 0,5m og afstand på 1m i trompethellerne. Vigelinjer placeres på hvert tilfart i en afstand på 1m fra cirkulationsarealets begrænsningslinje. På hovedvejerne placeres dobbelt midterlinje, Q 42/44 i en afstand på 40m efter spærrefladen, hvor derefter afmærkes vejen efter eksisterende afmærkning. På skeundervejerne afmærker midterlinjen med en spærrelinje, Q44. Færdsels- og vejvisningstavler der eksisterer på krydset i dag bliver ikke gennemgået yderligere end at de skal skiftes ud med nye tavler. Detaljeret afmærknings- og tavleplan findes i tegningsmappen (se tegning TTPD_601) 24

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov 4.7.2 Belysning Ifølge vejregler om belysning skal rundkørsler altid belyses. En god belysning i en runkørsel sikrer at trafikanten erkender runkørslen i god tid og har mulighed for at reagere inden han rammer vigelinjen. Belysningen skal også sikre at trafikanten kan se eventuelle fodgængere og cyklister der krydser vejgrenene. Rundkørslen belyses med otte lysmaster rundt om cirkulationsarealet i 2m afstand fra arealets ydre begrænsningsline. Der udover belyses hver vejgren med lysmaster langs begge sider af vejgrenen, d.v.s. både langs til- og frafart så langt sekundærhellen strækker sig eller en på hver side ved trompethellerne og to på hver side af parallelhellerne. Pilevisere på midterhelle og diagramtavle bør også belyses. 4.8 Højdekurveplan og afvanding Som sagt før bliver ikke ændret på vertikale forhold på de eksisterende veje, forstået i den grad at asfalt belagte arealer hælder på samme måde som vejerne gør i dag. Rendestensbrønde er placeret på seks steder i rundkørslen til at hindre vandsamlinger i store mængder i selve cirkulationsarealet. Højdekurveplan og forlag til placering af brønde kan ses på tegning TTOD_301. 25

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov 5. MicroStation s rundkørsel funktion I den nyeste udgave af computerprogrammet Bentley InRoads V8i findes der en ny funktion som hedder Civil Roundabouts (herefter rundkørselsfunktion). Denne funktion bliver beskrevet i følgende kapitel. Følgende afsnit er lånet fra InRoads hjælpe fil. Rundkørselsfunktionen er for at designe 2D tegninger af rundkørsler. Funktionen støtter flere projekteringsteknikere fundet rundt om i verden, der gør den velegnet til at skabe et bredt udvalg af forskellige typer rundkørsler. Via rundkørselsfunktionens bibliotek kan vælge mellem 7 forskellige design og måder. I mapperne finder man forskellige rundkørsler fra seks forskellige lande, hvor hver rundkørsel er designet efter dets lands standarder. I biblioteket findes fire mapper med europæiske rundkørsler, Danmark, England, Frankrig og Italien, og derudover en mappe fra Australien, og to mapper med rundkørsler fra USA. I den danske mappe findes der tre forskellige type rundkørsler, hvor man kan vælge mellem, to tosporede og en ensporet rundkørsel. Den største forskel mellem rundkørslerne og den mest betydelige er sekundærhellerne. Inden man kan indsætte sin rundkørsel på vejkrydset, skal man indtegne centerlinjer på hver vej, der krydser hinanden i midten af et kryds. Her er det vigtigt at hvis centerlinjerne ikke er lige i en lang strækning inden krydset, d.v.s. hvis der er drejning tæt på krydset, at tegne centerlinjerne lange nok og for at tilslutningerne på det valgte rundkørsel følger vejlinjerne på de eksisterende veje. Efter man har indtegnet centerlinjer i programmet, finder man en tilpassende rundkørsel i biblioteket. Figur 5.1 MicroStaion s brugerflade Efter man har fundet tilpassende rundkørsel trykker man blot på en knap til at placere rundkørslen og rundkørslen bliver visibelt på dit arbejdsfelt. Stort set er det ligegyldigt hvilken rundkørsel man vælger da efter man har placeret rundkørslen kan man gå ind i indstillinger og tilpasse hvert element i rundkørslen. 26

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov En af funktionens underfunktion er Entry Path Curvature hvor man kan se om et køretøj kan køre igennem rundkørslen uden besværligheder. Brugeren får lov til at bestemme mange faktorer f.eks. køretøjets bredde, hvor langt fra begrænsningslinjerne køretøjet kan nå o.s.v. På figure 5.2 ses det hvor vælgeren har valgt at lade et sættevognstog kære igennem rundkørslen uden besværlighedder. En ulempe er dog at man ikke kan vælge køretøjets længde som giver måske et skævt billede af resultatet men derimod kan man vælge dimensionerings hastighed og hvor køretøjet starter og slutter. Figur 5.2- Arealbehov med Entry Path Curvature Rundkørselfunktionen er klart en tidsbesparer, men selve tegningen af rundkørslen er ikke så kompliceret da den eneste den gør at indtegne de cirkler der skal til. Selvom det er en tidsbesparer så skal man have rigtig godt styr på hvad det er funktionen har tegnet. Den tegner efter brugerens mening efter danske standarder ligesom var valgt til at start med hvor f.eks. 0,3m afstand til alle begrænsningslinjer (kantbanebredde) i sekundærhellen. Brugeren kan dog godt vælge helt sin egen værdi selvom det er imod danske vejregler. Der var forsøgt at placere alle slags sekundærheller på alle vejgrene men lykkedes ikke at placere en trekant helle ved kommunevejen Egeskov p.g.a. svinget der ligger lige ved krydset. En klar fordel vil være hvis funktionen med det samme kunne oversætte designet til geometri filer (ALG) men det skal brugeren selv gøre lige som ved en almindelig design fil. Det ville også være en stor fordel hvis man i starten kunne basere et terræn model ved designet og hvorefter funktionen kunne lægge designet på terrænet bagefter via ALG filen. Entry Path Curvature er klart en meget godt supplement til Vejdirektoratets arealbehovskurver men er begrænset i en grad, endnu. En af ulemperne ved programmet er f.eks. at selvom man har defineret en 27

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov cirkel til at være et overkørselareal kan Entry Path ikke få køretøjet til at benytte overkørselarealet og giver en fejl. Brugeren kan jo se i hvad fejlen ligger men alligevel er ikke en fejle. Men ellers et godt værktøj som ingeniører skulle vænne sig til. 28

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov 6. Konklusion Da jeg bestemte mig for at jeg gerne ville lave et vejprojekterings opgave i sin tid var det for at øge viden og erfaring inden for området. Det ligger klart i dag at jeg har øget ved begge dele, selvom projekteringsforløbet ikke altid gik efter mine ønsker. Jeg indså efter ikke så lang tid at emnet måske var lidt risikabelt, eller den del at jeg skulle bruge en ny funktion som ikke så mange havde prøvet før. Faktiskt var det ikke selve rundkørselfunktionen der drillede men en anden der var meningen jeg også skulle prøve, nemlig InRoads Site Modeler. Det tog en stor del af tiden i projekteringsforløbet at prøve sig frem med denne funktion uden en eneste held, det var også en stor del af det at næsten ingen har prøvet det før med rundkørsler på eksisterende terræn. Det skal dog erkendes at det var min fejl at sige ja til at prøve funktionen. I det hele taget kan jeg dog ikke undlade at sige at forløbet har været meget spændende og især fordi det er tale om et virkeligt projekt. Jeg blev endelig godt tilfreds med projekteringen og dimensioneringen af vejkassen. 29

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov 7. Referencer [1] Thagesen, Veje & Stier, Polyteknisk Forlag, 2010. [2] VRÅ1 : Vejdirektoratet: Veje og stier i åbent land - Hæfte 1 - Forudsætninger [3] VRÅ4.0 : Vejdirektoratet: Veje og stier i åbent land - Hæfte 4.0 - Planlægning af vejkryds [4] VRÅ4.1 : Vejdirektoratet: Veje og stier i åbent land - Hæfte 4.1 - Prioriterede vejkryds [5] VRÅ4.2 : Vejdirektoratet: Veje og stier i åbent land - Hæfte 4.2 - Rundkørsler [6] VRÅ4.4 : Vejdirektoratet: Veje og stier i åbent land - Hæfte 4.4 - Toplanskryds [7] VR6 : Vejdirektoratet: Færdselsregulering - Hæfte 6 - Afmækning på kørebanen, Dimensioner [8] VR7 : Vejdirektoratet: Færdselsregulering - Hæfte 7 - Afmækning på kørebanen, Eksempler [9] Marianne Rask, Project description, Technical University of Denmark, Department of Transport, 2010. [10] http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=document&objno=79483 [11] http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=document&objno=79476 [12] http://www.geus.dk [13]VR : vejdirektoratet: Dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger - Veje.marts 2007 Følgende referencer er fået fra forskellige kurser ved DTU. [14]Ubundne Materialer. 2. Jan. 2011. Anders Stuhr Jørgensen. Kursus 11450 [15] Materiale- og kvalitetskontrol. 25.jan.2011. Anders Stuhr Jørgensen. Kursus 11450 [16] Modificering/stabilisering af materialer til vejbygning samt laboratorieøvelser i stabilisering. 23. Mars.Mogens Løvendorf. Kursus 11450 [17] Gennemgang af evaluering af trafiktal. 04.april.2011. Mogens Løvendorf. Kursus 11450 [18] MicroStation basics. Jan. 2011. Marianne Rask. Kursus 13321 [19] Terrain modelling. Jan. 2011. Marianne Rask. Kursus 13321 [20] Priority junctions. Jan. 2011. Marianne Rask. Kursus 13321 [21] Roundabouts and grade separated junctions. Jan. 2011. Marianne Rask. Kursus 13321 30

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov 8. Bilag 31

Bilag 1 Sortpletanalyse 335

Sortpletanalyse Projektnr.: 335 Vejnr. og km: Hldv. 528, Vinding - Gårslev Fredericia, km. 19,134 Sted: 4-benet kryds ved Egeskov nord for Fredercia Dato: 22. november 2007 Initialer: SE Revisor: BVI

Vejdirektoratet 22.11.2007 Vejcenter Syddanmark SE Indledning og resumé Der er maskinelt udpeget et sortpletkryds på hovedlandevej 528, Vinding - Gårslev Fredericia. Krydset er beliggende ved Egeskov nord for Fredericia på rute 28. Beskrivelse af stedet og forudsætninger Projektnr.: 335 Vejnr.: 317, Vinding - Gårslev Fredericia Km: 19,134 Stedbetegnelse: Egeskov nord for Fredericia Sortpletstatus SP Gamle projekter/analyser Ingen Ombygninger og ændringer inden for de sidste 5 år Ukendt Besigtigelse 3.10.2007 vejret var fugtigt, overskyet og tåget. Hastighedsniveauet var på trods af vejret højt på primærvejen. De primære trafikstrømme var på hovedlandevejen, med mindre udveksling af trafik til og fra Egeskov mod vest. Beskrivelse Krydset ligger i åbent land hvor den generelle hastighedsbegrænsning på 80 km/t er gældende. Umiddelbart nord for krydset starter motortrafikvejen mod Vejle med en hastighedsbegrænsning på 90 km/t. Strækningen er to-sporet landevej, der er sekundærheller og højresvings- og venstresvingsbaner på primærvejen med primærheller. Der er et mindre længdefald mod og en mindre kurve umiddelbart før krydset, endvidere virker krydset stort, specielt ved kørsel på tværs af primærvejen. Trafikoplysninger og trafikdiagram Egskovvej Hldv. 528. ÅDT 7618 (2006) Egeskov Skovvej mod NØ ÅDT 712 (2007) Egeskovvej mod SV ÅDT 2074 (2007) Oplysninger om hastigheder - ingen Projekt. nr. 335 2 Hldv. 528, km. 19,134 SP-udpegning 2007

Vejdirektoratet 22.11.2007 Vejcenter Syddanmark SE Foto Se bilag 5. Ulykkesanalyse Generelt I perioden 1.1.2002-31.12.2006 er der registreret i alt: 1 personskadeuheld, 4 materielskadeuheld og 0 ekstrauheld med 0 dræbte, 2 alvorligt og 0 let tilskadekomne. I perioden 1.1.2007 - d.d. er der sket 1 materielskadeuheld. Forventet antal ulykker og personskader 1,7 ulykker i perioden 1.1.2002 31.12.2006 Ulykkesbillede 5 af de 6 uheld er vigepligtsuheld. Uheldene sker primært med trafikanter fra vest (fra Egeskov) Se endvidere bilag 2 for kollisionsdiagram. Hypoteser De høje hastigheder på primærvejen medfører at trafikanterne fejlvurderer hastighedsniveauet på primærvejen. Løsningsforslag Beskrivelse af forslag Etablering af en rundkørsel, dette vil nedsætte hastigheden i krydset. Samt reducere antallet af kørebaner som sidevejstrafikanterne skal koncentrere sig om. Cyklisterne ledes udenom rundkørsel enten i eget trace i niveau eller ved niveaufri skæring. Forslag om etablering af krydsbelysning er overvejet men udgår. Effektvurderingen har vist, at vi arbejder videre med etablering af cykelbaner. Uheldsperioden ændres til 2003-2007 Tiltaget vil påvirke alle uheld, heraf fås en uheldsbesparelse på 80 % på uheld og 90 % på personskaderne, jf. Top 14 Sparede ulykker i kryds. Samlet uheldsbesparelse på 4,8 uheld og ~1,8 personskader. Principskitse af forslag Projekt. nr. 335 3 Hldv. 528, km. 19,134 SP-udpegning 2007

Vejdirektoratet 22.11.2007 Vejcenter Syddanmark SE Se bilag 4 Prisoverslag Overslag/Hpet 9.11.2007 Overslag med kantbaner Overslag med cykelsti i eget trace 6.3 mio. kr. inkl. 37 % tillæg. 8.2 mio. kr. inkl. 37 % tillæg. Projekt. nr. 335 4 Hldv. 528, km. 19,134 SP-udpegning 2007

Vejdirektoratet 22.11.2007 Vejcenter Syddanmark SE Bilag 1. Eksisterende forhold Projekt. nr. 335 5 Hldv. 528, km. 19,134 SP-udpegning 2007

Vejdirektoratet 22.11.2007 Vejcenter Syddanmark SE 2. Kollisionsdiagram. Projekt. nr. 335 6 Hldv. 528, km. 19,134 SP-udpegning 2007

Vejdirektoratet 22.11.2007 Vejcenter Syddanmark SE 3. Strækningsoversigt/Uheldsoversigtsskema/Uheldstekster Projekt. nr. 335 7 Hldv. 528, km. 19,134 SP-udpegning 2007

Vejdirektoratet 22.11.2007 Vejcenter Syddanmark SE Projekt. nr. 335 8 Hldv. 528, km. 19,134 SP-udpegning 2007

Vejdirektoratet 22.11.2007 Vejcenter Syddanmark SE Projekt. nr. 335 9 Hldv. 528, km. 19,134 SP-udpegning 2007

Vejdirektoratet 22.11.2007 Vejcenter Syddanmark SE Projekt. nr. 335 10 Hldv. 528, km. 19,134 SP-udpegning 2007

Vejdirektoratet 22.11.2007 Vejcenter Syddanmark SE Projekt. nr. 335 11 Hldv. 528, km. 19,134 SP-udpegning 2007

Vejdirektoratet 22.11.2007 Vejcenter Syddanmark SE Projekt. nr. 335 12 Hldv. 528, km. 19,134 SP-udpegning 2007

Vejdirektoratet 22.11.2007 Vejcenter Syddanmark SE Projekt. nr. 335 13 Hldv. 528, km. 19,134 SP-udpegning 2007

Vejdirektoratet 22.11.2007 Vejcenter Syddanmark SE 4. Principskitser af forslag Projekt. nr. 335 14 Hldv. 528, km. 19,134 SP-udpegning 2007

Vejdirektoratet 22.11.2007 Vejcenter Syddanmark SE 5. Fotos Krydset set fra øst (Egeskov Skovvej) Krydset set fra nord (Egeskovvej) Projekt. nr. 335 15 Hldv. 528, km. 19,134 SP-udpegning 2007

Vejdirektoratet 22.11.2007 Vejcenter Syddanmark SE Krydset set fra syd (Egeskovvej) Oversigt mod nord (set fra Egeskovvej - kommunevejen) Projekt. nr. 335 16 Hldv. 528, km. 19,134 SP-udpegning 2007

Vejdirektoratet 22.11.2007 Vejcenter Syddanmark SE 6. Revisionsrapport Trafiksikkerhedsrevision, rapport Projekt: Hldv. 528, nord for Fredericia, km. 19,134 ombygning til rundkørsel Revisor: Birger Villadsen Vejcenter Syddanmark Teglgårdsparken 102 5500 Middelfart Tlf. 7244 2700 Direkte 7244 2790 vsd@vd.dk Vejdirektoratet.dk 23. oktober 2007 Sagsbehandler Birger Villadsen bvi@vd.dk Grundlag for revisionen: Sortpletanalyse 11. oktober 2007/SE Revisionstrin: Trin 1, sortplet Besigtigelse: 23. oktober 2007. Resultat af revisionen: Generelle kommentarer: En rundkørsel er normalt en meget effektiv foranstaltning imod krydsuheld imellem hårde trafikanter i åbent land. Der kan dog opstå problemer med at sikre den bløde trafik i forbindelse hermed. Det forudsættes at projektet udformes under hensyn til at sikre rundkørslens synlighed fra alle tilfarter og at oversigtsreglerne for vigepligtstrafikanter og cirkulerende trafik iagttages. Hvis der er tale om en lokalitet med udpræget pendlertrafikmønster kan der opstå kødannelser, og problemer forbundet hermed skal også vurderes. I udkanten af Fredericia kan der være tale om et sådant trafikmønster på hovedretningen. Rundkørslen vil danne en naturlig afslutning på motortrafikvejen nord for denne. Afslutningen af motorvejsstrækningen skal vurderes i forhold til rundkørslens placering. Der foreligger ingen oplysninger om omfang og karakter af cykeltrafik. Projekt. nr. 335 17 Hldv. 528, km. 19,134 SP-udpegning 2007

Vejdirektoratet 22.11.2007 Vejcenter Syddanmark SE Det foreslås at der rettes henvendelse til Fredericia Kommune angående kendte trafikmønstre, idet viden om dette kan påvirke stiløsningen. Bemærkninger til løsningsskitsen: Det bør overvejes om tiloversblevet vejareal i frafarter med fordel kan ombygges til holdeplads, idet der som regel opstår behov for sådanne i tilknytning til rundkørsler i det åbne land. Stiløsningen skal tilgodese alle retninger bortset fra den nordlige. Skitsen viser ikke krydsning syd for rundkørslen. Her bør være en krydsning med mindre det vurderes at stien nord om rundkørslen som dobbeltrettet er en sikrere løsning. En ring uden om rundkørslen er sårbar overfor længere køreafstand og hermed at cyklister vælger alternative og mindre sikre ruter igennem rundkørslen. Det forudsættes at rundkørslen udstyres med vejbelysning, da den er beliggende bynært. Projekt. nr. 335 18 Hldv. 528, km. 19,134 SP-udpegning 2007

Bilag 2 Boreprofil fra GEUS

Bilag 3 Trafiktabeller fra VD

taget fra http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=document&objno=79483 den 30 05 2011 Trafikarbejde (mio. km) 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Personbil 31223 30816 31010 31453 32301 32351 32741 33576 33825 33873 Taxi 536 547 530 518 510 500 500 500 500 500 Varebiler (under 2 ton) 1155 1121 1036 968 910 830 748 1077 1413 1355 Varebiler ( 2-3,5 ton) 5307 5545 5787 6065 6522 6997 7603 7799 7450 7096 Lastbiler 1438 1452 1399 1361 1355 1262 1240 1284 1177 1019 Sættevognstrækkere 710 780 801 834 863 941 1081 1097 1111 962 Motorcykler 382 387 389 391 400 418 443 467 465 442 Knallert 45 107 92 95 95 94 93 92 89 87 83 By- og rutebus 349 347 348 355 349 350 350 350 350 350 Turist- og privatbus 250 248 248 245 252 250 250 250 250 250 Cykler/knallerter 2920 2860 3020 2970 2820 3010 2970 2880 3040 2950 I alt 44377 44195 44663 45255 46376 47002 48018 49369 49669 48879 I alt uden cykler/knallerter 41457 41335 41643 42285 43556 43992 45048 46489 46629 45929 andel lastbiler 0.06626 0.06840 0.06715 0.06610 0.06472 0.06372 0.06485 0.06413 0.06195 0.05619 Gennemsnits andel 0.06435 Lastbiler 1438 1452 1399 1361 1355 1262 1240 1284 1177 1019 Sættevognstrækkere 710 780 801 834 863 941 1081 1097 1111 962 Busser 599 595 596 600 601 600 600 600 600 600 I alt 2747 2827 2796 2795 2819 2803 2921 2981 2889 2581 Gennemsnit Lastbiler Andel 0.523519865 0.513564 0.500308 0.486924 0.480638 0.450375 0.424483 0.43069 0.407577 0.394871 46% Sættevognstog Andel 0.258483382 0.275881 0.286452 0.29838 0.306119 0.335642 0.370132 0.368048 0.384725 0.372626 33% Busser Andel 0.217996753 0.210555 0.21324 0.214696 0.213243 0.213983 0.205385 0.201262 0.207698 0.232503 21%

taget fra http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=document&objno=79476 Udviklingsforløb Basisvækst Høj vækst Samlet vækst 2007-2022 Årlig vækstrate interval Meget høj vækst 15-30 % 30-45 % Over 45 % 0,9-1,8 % p.a. 1,9-2,5 % p.a. Over 2, 5 % p.a. ÅDT = 10404 Dager i år 365 korrektion faktor 0.86 P Alpha KF KK KR FSS 23.81931954 1.8 0.5 2 2 1.3 Σ(FÆ10 * L) 147562.6 NÆ10 (20 år): 9 138 586.62 NÆ10/ år 456 929.33 NÆ10/ dag 1 251.86 Trafikklasse T7 Opdeling af køretøjer Lastbil % 6.4% Faktor L Faktor * L Lastbiler 46% 2.94400% 0.4 96145.61 38458.24 Sættev. 33% 2.11200% 1.2 68974.03 82768.83 Busser 21% 1.34400% 0.6 43892.56 26335.54 Sum 147562.6

Bilag 4 - Tabeller brugt fra Vejregel, dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger.

Bilag 5 Tegninger fra Vejdirektorat

Tegningsbilag Entreprise H528.01.20 Jord- og belægningsarbejde H528, Vindinge - Gårslev - Fredericia >>> H528.01 Rundkørsel ved Egeskov januar 2011

H528, Vindinge - Gårslev - Fredericia H528.01 Rundkørsel ved Egeskov Projektfase Tegn.nr. Stedbetegnelse Mål Rev. Dato Bem. Oversigtsplaner H528-01-1001 Projektfase. Oversigtsplan. Km 19.134 1:25.000 22.06.10 Arealerhvervelsesplaner H528-01-3003 Projektfase. Ekspropriationsplan. Km 19.134 1:500 22.06.10 Situationsplaner H528-01-4000 Projektfase. Situationsplan. Km 19.134 1:500 22.06.10 H528-01-4100 Projektfase. Opbrydningsplan. Km 1:500 22.06.10 19.134 H528-01-4101 Projektfase. Belægningsplan. Km 19.134 1:500 22.06.10 H528-01-4105 Projektfase. Beplantningsplan. Km 19.134 1:500 22.06.10 Afmærkningsplaner H528-01-6001 Projektfase. Afmærknings- og skilteplan. Km 19.134 Trafikafviklingsplaner H528-01-6800 Projektfase. Vejafmærkningsplan Fase 1. Km 19.134 H528-01-6801 Projektfase. Supplerende afmærkning til fase 1 og 2. Km 19.134 H528-01-6802 Projektfase. Vejafmærkningsplan Fase 2. Km 19.134 H528-01-6803 Projektfase. Vejafmærkningsplan Fase 3. Km 19.134 1:500 A 08.10.10 1:500 22.06.10 1:500 A 08.10.10 1:500 22.06.10 1:500 22.06.10 Tværsnit H528-01-7001 H528-01-7002 Projektfase. Normaltværsnit i rundkørsel Km 19.134 Projektfase. Normaltværsnit i helle. Km 19.134 1:50 22.06.10 1:50 22.06.10

Afvandingsplaner H528-01-35004 Projektfase. Afvandingsplan. Km 19.134 1:500 22.06.10 Typetegninger 26261 Plastnedløbsbrønd med skæv kegle af 1:10 D 05.03.08 plast 26306 Placering af brønde i trug 1:50 A 10.06.03 26511 Stensikring af rørindløb eller udløb i grøft 1:20 B 05.11.02 26521 Stensikring af rørindløb fra grøfteende 1:25 A 22.11.93 Afsætningsplaner udarbejdes inden igangsætning af projektet R:\Projects\ODE\21\21989001\CAD\Tegn\Tegningsliste_A.doc

H528 Udbudtr undkł r sel Fr eder i ci a Kom m une anl ggerny r undkł r sel sam t i di g m ed det t e pr oj ekt H528 VI NDI NGG RSLEVFREDERI CI A H528. 01 Rundkł r selved Egeskov Pr oj ekt f ase Over si gt spl an Km.19. 134 Pr oj. 1: 25. 000 Tegnet GKG Kont r ol. GKG Godk. TKH Dat o HI N 22. 06. 2010 Tegn.nr. Rev. H528011001 PRI NT DATO :09NO V2010 15: 33 R: \ Pr oj ect s\ ODE\ 21\ 21989001\ CAD\ t egn\ 1001_0. D

<-- 19/0 Oversigt 25 x 130 m nedl gges 2 Hans-Dietrich Lorey Matr nr. 9b Egeskov, Fredericia Jorder 620 m 1725 m 1 Niels Nielsen <-- 19/100 Areal udlagt til arbejdsplads 600 m Matr nr. 6g Egeskov, Fredericia Jorder NOTE: Vejlitra 7000a Egeskov, Fredericia Jorder 505 m 10 SIGNATURFORKLARING: Projekteret vejanl g Areal der eksproprieres Arbejdsareal der eksproprieres midlertidig 3 Fredericia Kommune Tinglyst vandledning overfłres til g steprincippet 705 m Oversigtsareal nedl gges Tinglysning overfłres til g steprincippet Vejadgang over kommunens matrikel tinglyses 555 m 1 Matr nr. 7ł Egeskov, Fredericia Jorder Niels Nielsen <-- 19/200 H528 VINDING-G RSLEV-FREDERICIA H528.01 Rundkłrsel ved Egeskov Projektfase Ekspropriationsplan Km. 19.143 1:500 Proj. Tegnet Kontrol. Godk. Dato GKG GKG TKH Tegn. nr. PBC 22.06.2010 Rev. H528-01-3003 PRINT DATO: 17-SEP-2010 19:36 R:\Projects\ODE\21\2198900

A Vejle H528 Nord <-- 19/0 Autov rn Autov rn B Eksist. svingbane opbrydes Omr de beplantes med egetr er B <-- 19/100 a=3 a=2 Egeskov Skovvej Areal udlagt til arbejdsplads 12 Busstop Busstop Markoverkłrsel Midterł beplantes med egetr er A Regionalbus rute 204 samt bybys rute 6 kłrer i timedrift p Egeskovvej/Rute 28 10 Egeskovvej Markoverkłrsel Omr de opfyldes med overskudsjord Omr de beplantes med egetr er a=3 NOTE: a=3 <-- 19/200 SIGNATURFORKLARING: Entreprisegr nse (excl. skiltning) Autov rn (beton) Eksist. svingbane opbrydes Busrute a=2 H528 Syd <-- 19/300 H528 VINDING-G RSLEV-FREDERICIA Fredericia H528.01 Rundkłrsel ved Egeskov Projektfase Situationsplan Km. 19.143 1:500 Proj. Tegnet Kontrol. Godk. Dato GKG GKG TKH HIN 22.06.2010 Tegn. nr. Rev. H528-01-4000 PRINT DATO: 17-SEP-2010 19:25 R:\Projects\ODE\21\2198900

<-- 19/0 <-- 19/100 Asfalt i cirkulationsareal fr ses til fremtidig afretningslag t = 3-10 cm 10 NOTE: Omr de til opl gning af overskudsjord SIGNATURFORKLARING: Afrłmning af muld Opbrydning af asfalt Affr sning af asfalt Optagning af kantsten <-- 19/200 H528 VINDING-G RSLEV-FREDERICIA H528.01 Rundkłrsel ved Egeskov Projektfase Opbrydningsplan Km. 19.134 1:500 Proj. Tegnet Kontrol. Godk. Dato GKG GKG TKH HIN 22.06.2010 H528 Syd Tegn. nr. H528-01-4100 Rev. PRINT DATO: 08-SEP-2010 19:39 R:\Projects\ODE\21\2198900

<-- 19/0 <-- 19/100 10 NOTE: SIGNATURFORKLARING: Vejbane, SMA, sort Cykelsti, PA Heller og overkłrselsareal, asfalt, SMA farvet rłdt <-- 19/200 Asfaltgranulat (kantforst rkning) H528 Syd H528 VINDING-G RSLEV-FREDERICIA H528.01 Rundkłrsel ved Egeskov <-- 19/300 Projektfase Bel gningsplan Km. 19.134 1:500 Proj. Tegnet Kontrol. Godk. Dato GKG GKG TKH HIN 22.06.2010 Tegn. nr. Rev. H528-01-4101 PRINT DATO: 08-SEP-2010 19:42 R:\Projects\ODE\21\2198900

Egeskov Egeskov Ny D15.3 Egeskov Egeskov Eksist UL50.2 Eksist L50 fłr Egeskov Bygade Ops ttes Ny A16 P tavle angives M31.32, M37 og M52.1 Ops ttes i st. 18.810 300 m f łr vigelinie Eksist E31.1 "Rute 204" Eksisterende vognbanelinie bibeholdes bag autov rn i st. 18.950 Ny U1.2 "300 m" Ops ttes i st. 18.860 Ny G14 tavle placeres Ny E45 (2 stk.) Eksist E31.2 "Rute 6" 250 m fłr vigelinie 160m fłr vigelinie. Ny U 1.1 "250 m" (2 stk) Ny E45 (2 stk.) Eksist E31.2 "Rute 6" Eksist E55 Eksist E55 Ny B11 300 m Egeskov Błgeskov 250 m Eksist E55 Fredericia 90 Ny C56 "90 km" Eksist E55 28 sterby Trelde Ny E45 km Eksisterende varslingslinie bibeholdes Ny D15.3 <-- 19/0 Max. hłjde over kłrebane 0,9 m Ny F11 (Versalhłjde 120 mm) Ny F11 (versalhłjde 120 mm) (reduceret) Ny B11 Ny B11 (reduceret) Ny E21.1 Vejle Ny UE 20.2 "Vejle" 28 Vejle 19 Błrkop 8 Ny F11 (versalhłjde 120 mm) Ny F11 (Versalhłjde 120 mm) Max. hłjde over kłrebane 0,9 m 28 Ny L42 Ny B16 Egeskov 1 Błgeskov 2 Ny B11 (2 stk) <-- 19/100 (2 stk) Ny B11 Ny D11.3 90 Ny E43 km Ny B11 (reduceret) C55 "90 km" (2 stk) Ny E21.1 Vejle Ny UE 20.2 "Vejle" Ny D11.3 Ny D11.3 Ny U1.2 Ny B16 Ny L42 28 (reduceret) Ny B11 Ny D11.3 Ny B11 (2 stk, B11 i midterhelle monteres p belysningsmast) Ny M61.1 Ny M34 Ny B11 300 m (reduceret) <-- 19/200 sterby 2 Ny F11 (versalhłjde 120 mm) Trelde 3 (2 stk) Ny B11 Ny F11 (Versalhłjde 120 mm) Max. hłjde over kłrebane 0,9 m Max. hłjde over kłrebane 0,9 m 28 Fredericia 4 Ny F11 (versalhłjde 120 mm) (reduceret) Ny B11 Ny B11 (reduceret) Ny D15.3 Trelde N s Ny F13 (versalhłjde 120 mm) Max. hłjde over kłrebane 0,9 m Ny E21.1 Vejle Ny UE 6.8 Ny UE 20.2 "Vejle" Ny D15.3 <-- 19/300 Eksisterende varslingslinie bibeholdes 10 Błgeskov Egeskov 28 Ny B11 Vejle Vigepligtsafm rkningen fors ttes Błrkop indtil 180m fłr vigelinie Trelde sterby 150 m Ny U 1.1 "150 m" Ops ttes 150 m fłr vigelinie Ny G14 tavle monteres p eksisterende stander i st. 19.320 160m fłr vigelinie P tavlen angives M31.32, M37, M52.1 250 m Ny B11 Ny U 1.1 "250 m" Ops ttes i st. 19.410 250 m fłr vigelinie (2 stk) 12 Ny A16 Ops ttes 200 m fłr vigelinie A B11 (reduceret) tilfłjet ved cykelstier 08.10.2010 GKG TKH HIN Rev. Rettelse Dato Tegnet Kontrol Godk. H528 VINDING-G RSLEV-FREDERICIA H528.01 Rundkłrsel ved Egeskov Projektfase Skilte- afm rkningsplan Km. 19.143 1:500 Proj. Tegnet Kontrol. Godk. Dato GKG GKG TKH HIN 22.06.2010 Tegn. nr. Rev. H528-01-6001 A PRINT DATO: 08-OCT-2010 12:50 R:\Projects\ODE\21\2198900 kantbanen have en bredde p 90 cm incl. kantlinie. Hvor der anvendes 30 cm kantstriber p H528 og Egeskovvej skal Fredericia Kommunes skilte p Egeskovvej. A NOTE:

A39 50 m C51 H H A43.3 50 m Trelde sterby 50 m C55 50 km som vist ndres midlertidig Eksist. G14 tavle 50 m Trelde Egeskov Błgeskov Fredericia B11 28 Eksist. E45 Eksist E45 arbejdet p hjłrnearealet p begyndes eksisterende cykelsti indtil Afsp rringen holdes ben til 100 m 150 m <-- 18/900 Eksist. D15.3 A21 A21 km km 300 m 70 50 <-- 19/100 <-- 19/0 <-- 19/200 <-- 19/300 90 Trelde km 19 Vejle 28 28 4 8 Błrkop 28 Fredericia Eksist B16 Eksist L42 Eksist. D15.3 Eksist. E43 flyttes til efter afsp rring Eksist. G14 tavle 10 O45 3m O45 C22.1 Ops ttes ved indkłrslen til Arbejdskłrsel Tilladt Egeskov Skovvej nr. 10 12 50 km 28 Vejle Błrkop Błgeskov 100 m 150 m Egeskov Trelde ndres midlertidig som vist 70 km NOTE: Denne tegning har v ret forelagt Vejdirektoratets driftskontor H528 VINDING-G RSLEV-FREDERICIA Projektfase Vejafm rkningsplan Fase 1 Km. 19.134 1:500 Proj. Tegnet Kontrol. Godk. Dato GKG GKG TKH HIN 22.06.2010 Tegn. nr. Rev. H528-01-6800 PRINT DATO: 08-SEP-2010 19:56 R:\Projects\ODE\21\2198900 Varighed ca. 6 uger. Egeskov Skovvej lukkes. Se tegning H528-01-6801. ARBEJDSBESKRIVELSE: Der udfłres jordarbejder og sideudvidelse i krydsets fire hjłrner, med opstart i de nordligste. N44 Markeringskegler (min. pr. 6 m) N42 Kantafm rkningsplader (min. pr. 50 m) eller o Langsg ende let afm rkning med SIGNATUR: Bumpene udl nes af Vejdirektoratet og monteres efter n rmere aftale med tilsynet. Der skal monteres 2 stk. 50 km/t bump p vejbanen. Alt eksisterende vejafm rkning i krydsomr det fjernes. D V S Uben vnte m l i m. f A A

" de el r "T de el Tr v ko es Eg Eg e s k o v " F r e d e r i c i a " F r e d e r i c i a C2 1 H528 Eg e s k o vsk o v f v o e r j g l e u n k k n e e t mk mi łr d l s e e r t l i d i g r i n d e k łr s e l t i l l a d t. I n f o t a v l e " Eg e s k o v " v" ko es g "E Tekstp i nf ot avl e: Egeskov Skovvejl ukketm i dl er t i di g f orgennem kł r sel r i ndekł r selt i l l adt. Revi si on A,08. 10. 2010:Om kł r selvi a Nor dr e Kobbel vejudar b:gkg H528 VI NDI NGG RSLEVFREDERI CI A H528. 01 Rundkł r selved Egeskov Pr oj ekt f ase Suppl er ende vej af m r kni ng t i lf ase 1 og f ase 2 Km.19. 134 Pr oj. 1: 25. 000 Tegnet GKG PRI NT DATO:08OCT2010 11: 21 Kont r ol. GKG Godk. TKH Dat o HI N 22. 06. 2010 Tegn.nr. Rev. H528016801 A R: \ Pr oj ect s\ ODE\ 21\ 21989001\ cad\ t egn\ 6801_1. D

50 m cykelsti placeres ved sti D21, dobbeltrettet 100 m 50 km 30 m som vist ndres midlertidig Stoplinie 5 m Trelde Egeskov Błgeskov Fredericia Eksist. G14 tavle 28 Tavle monteres med to blink Eksist E45 Stoplinie <-- 18/900 X11 50 m km 50 5 m 50 m 5 m 100 m <-- 19/100 <-- 19/0 <-- 19/200 <-- 19/300 90 km Eksist. E43 flyttes til efter afsp rring Cyklister henvises til modsatte cykelsti 10 O45 3m O45 C22.1 Arbejdskłrsel Tilladt Ops ttes ved indkłrslen til Egeskov Skovvej nr. 10 12 Min. X11 50 km Tavle monteres med to blink 5 m 5 m 100 m Min. Stoplinie Trelde Egeskov Błgeskov Vejle D21, venstre pil 28 Błrkop Błrkop Eksist. placeres ved stoplinie UC "Cyklister henvises til modsatte cykelsti" G14 tavle ndres midlertidig som vist 50 m 50 m 100 m P NOTE: Denne tegning har v ret forelagt Vejdirektoratets driftskontor H528 VINDING-G RSLEV-FREDERICIA H528.01 Rundkłrsel ved Egeskov Vejafm rkningsplan Fase 2 Km. 19.134 1:500 Proj. Tegnet Kontrol. Godk. Dato GKG GKG TKH GKG 22.06.2010 Tegn. nr. Rev. H528-01-6802 PRINT DATO: 17-SEP-2010 18:45 R:\Projects\ODE\21\2198900 C p Varighed ca. 4 uger. Kantsten i krydsets vestlige hjłrner uds ttes til n ste fase. ARBEJDSBESKRIVELSE: N44 Markeringskegler (min. pr. 6 m) N42 Kantafm rkningsplader (min. pr. 50 m) eller Langsg ende let afm rkning med o SIGNATUR: 70 km E D Denne faseindelingsplan er basert p D for yderligere information. Uben vnte m l i m. Vejreglerne for afm rkning af vejarbejder, Alle tavler, ogs specialtavler, skal leveres og ops ttes af entreprenłren. Lysregulering tegning nr. 3-2 hvortil der henvises A A D B

C55 Ny F11 (se skilteplan) Ny F11 50 m Egeskov 1 Błgeskov 2 250 m Ny B11 (2 stk) ( Ny D11.3 <-- 18/900 C59 <-- 19/100 <-- 19/0 Ny D11.3 <-- 19/200 <-- 19/300 Ny D11.3 Ny D15.3 10 12 50 m C51 A43.3 100 m 50 km Ny D15.3 (se skilteplan) Ops ttes i st. 18.810 Ny U1.2 "300 m" Ny E45 (2 stk.) Ops ttes i st. 18.860 (Se skilteplan) bag autov rn i st. 18.950 Egeskov 28 Ny E45 Trelde Ny G14 tavle placeres (se skilteplan) Ny U 1.1 "250 m" Błgeskov Ny B11 Fredericia 40 m 300 m km 50 m km Afstribning Mangler FNy F11 (se skilteplan) Ny B11 (2 stk) Afstribning C59 Ops ttes 180 m fłr vigelinie fłr Egeskov Bygade (se skilteplan) UA99.1 Mangler A39 Ny A16 Afstribning C59 C55 A39 A43.3 Ops ttes i 18.910 Ny UE 20.2 "Vejle" Ny E21.1 Vejle UA99.1 A99 C55 70 50 m 50 m 50 50 m sterby Ny F11 (se skilteplan) C59 Ny D11.3 50 N km Ny E43 C55 "50 km" (2 stk) B 28V Ny E21.1 Vejle Ny UE 20.2 "Vejle" Ny B11 (2 stk) sterby 2 Trelde 3 Ny F11 Ny F11 (se skilteplan) Ny D15.3 Ny B11 150 m Ny U 1.1 "150 m" Ops ttes 150 m fłr vigelinie (se skilteplan) Ny A16 50 km C55 Ops ttes 200 m fłr vigelinie (se skilteplan) Afstribning Mangler UA99.1 150 m A39 70 C55 km 28 Vejle Błrkop Ny G14 tavle Błgeskov Egeskov sterby Trelde ops ttes i st. 19.320 (se skilteplan) 40 m A99 Ops ttes i 19.360 50 km C55 Mangler UA99.1 "Afstribning mangler" 50 m Ny B11 Ny U 1.1 "250 m" 250 m Ops ttes i st. 19.410 (Se skilteplan) 150 m A39 70 km C55 P NOTE: Denne tegning har v ret forelagt Vejdirektoratets driftskontor H528 VINDING-G RSLEV-FREDERICIA H528.01 Rundkłrsel ved Egeskov Vejafm rkningsplan Fase 3 Km. 19.134 1:500 Proj. Tegnet Kontrol. Godk. Dato GKG GKG TKH HIN 22.06.2010 Tegn. nr. Rev. H528-01-6803 PRINT DATO: 17-SEP-2010 18:39 R:\Projects\ODE\21\2198900 N Varighed ca. 3 uger. Der udfłres bel gnings- og kantstensarbejder i heller og krydsets vestlige hjłrner. Rundkłrsel bnes for trafik. ARBEJDSBESKRIVELSE: N44 Markeringskegler (min. pr. 6 m) Langsg ende let afm rkning med N42 Kantafm rkningsplader (min. pr. 50 m) eller o SIGNATUR: Der skal monteres 2 stk. 50 km/t bump p vejbanen. Bumpene udl nes af Vejdirektoratet og monteres efter n rmere aftale med tilsynet. Alle eksisterende tavler der ikke fremg r af vejafm rkningsplanen skal nedtages. for yderligere information. Station rt vejarbejde tegning nr. 3-4 hvortil der henvises Denne faseindelingsplan er basert p Uben vnte m l i m. Vejreglerne for afm rkning af vejarbejder, Alle tavler, ogs specialtavler, skal leveres og ops ttes af entreprenłren. 2

- - - - 26 25 C L 26.00 Eksist. grusmaterialer afgraves og anvendes i cykelsti mv. ( ~40 cm ) 10.00 m Beplantning ( Egekrat ) 15,00 3,00 7,50 10,00 2,00 2,00 Var. Midterł 50 cm muld 10 cm muld Overkłrselsareal 5 cm ABB 10 cm GAB II 50 cm BS Cirkulationsareal 2,00 Rabatkantsten sat i beton Uben vnte m l er i mm 3 20 cm SG 3 5 cm ABB 10 cm GAB II 20 cm SG 50 cm BS 8 m Belysningsmast, udfłres af anden entreprenłr. Skillerabat Cykelsti 2 6 15 cm SG Yderrabat Beplantningsomr de Skel 26 25 O 20 cm BS ( genbrug ) N H med lyshul i NOTE: S SMA, 70 kg/m, 30 mm A G S B Muld, 100 mm E 4 h 50 20 20 50 60 100 10 cm muld E 10 cm muld 10 cm muld Var. var. 25 100 D100 korrugeret dr n 315 PL afvandingsledning Nedlłbsbrłnd NSR K H528 VINDING-G RSLEV-FREDERICIA s i m H528.01 Rundkłrsel ved Egeskov b D 20 20 Projektfase Normaltv rprofil - Snit A-A Km. 19.134 1:50 0 10 20 30 40 46 Proj. Tegnet Kontrol. Godk. Dato GKG PDJ/GKG TKH HIN 22.06.2010 Tegn. nr. Rev. H528-01- 7001 PRINT DATO: 17-SEP-2010 18:34

1 i D NOTE: Uben vnte m l er i mm Var. 2.00 5.00 5.00 4.50 2.00 Var. Ydre rabat Rabat Kłrebane Helle Kłrebane Rabat Ydre rabat C L S S A GAB II, 225 kg/m, 100 mm Bundsikringsgrus, 500 mm, genbrug under stier S 25 m 25 m 10 cm muld 10 cm gr sbes et muld Hvid rabatkantsten sat i beton 50 25 5 cm ABB 10 cm GAB II 20 cm SG 50 cm BS Var. O 100 R s O Var. 3 Eksist. asfalt opbrydes N o Eksist. asfalt bibeholdes E E Var 50 M E E o o B 20 m 400 PL lagt i sand Eksist. kłrebane Eksist. helle Eksist. kłrebane D 20 m H528 VINDING-G RSLEV-FREDERICIA 19 m - 19 m 0 m 10 m 20 m 30 m 35 m H528.01 Rundkłrsel ved Egeskov Projektfase Normaltv rprofil - Snit B-B km. 19.134 1:50 Proj. Tegnet Kontrol. Godk. Dato GKG PDJ/GKG TKH HIN 22.06.2010 Tegn. nr. Rev. H528-01-7002 PRINT DATO: 17-SEP-2010 18:29

AFS TNINGSTABEL FOR BR NDE Brłndnummer/type D kselmateriale D kselkote (m) Bundkote (m) X,Y koordinat (m) Bem rkninger NBD1 Plast/bt.10t 22.70 21.70 X=216119.09 Y=6164682.71 NBD2 NBD3 Plast/bt.10t Plast/bt.10t 23.50 20.78 23.32 22.12 X=216125 Y=6164694 X=216142.52 Y=6164670.92 Placering af dr nledning er ansl et UD1 BK: 19.98 NBD4 Plast/bt.10t 23.55 22.26 X=216150.75 Y=6164655.06 NBD5 Plast/bt.10t 23.85 22.12 X=216156 Y=6164633 Placering af dr nledning er ansl et NBD6 Plast/bt.10t 23.80 22.80 X=216147.67 Y=6164628.78 NBD7 NBD8 Plast/bt.10t Plast/bt.10t 23.90 23.30 22.75 22.01 X=216122.99 Y=6164616.13 X=216097.26 Y=6164628.40 A 5313008 BK: 20.67 NBD9 NBD10 Plast/bt.10t Plast/bt.10t 22.94 22.75 21.62 21.50 X=216089.49 Y=6164647.44 X=216096.01 Y=6164669.63 U NSF1 NSF2 Jern 40t Jern 40t 23.15 22.25 23.38 22.48 X=216127.41 Y=6164673.83 X=216147.30 Y=6164669.59 NSF20 NBD2 200 bt 400 PL NSF3 Jern 40t 23.72 22.82 X=216143.56 Y=6164661.71 UD5 NSF17 NSF4 NSF5 Jern 40t Jern 40t 23.56 22.66 23.65 22.75 X=216153.02 Y=6164658.92 X=216145.83 Y=6164642.09 UD4 BK: 21.35 5313010 BK: 21.62 NSF6 NSF7 NSF8 NSF9 Jern 40t Jern 40t Jern 40t Jern 40t 24.00 24.42 23.10 23.52 24.45 23.55 23.99 23.09 X=216143.94 Y=6164618.88 X=216154.11 Y=6164598.04 X=216141.21 Y=6164591.74 X=216130.73 Y=6164612.65 NSF19 NSR1 NBD1 315 PL NSR2 Overgangsstykke til BT 250 Eksist. dr n- ledning 250 BT NSF10 NSF11 NSF12 NSF13 NSF14 NSF15 NSF16 NSF17 NSF18 NSF19 NSF20 NSR1 NSR2 NSR3 NSR4 NSR5 NSR6 NSR7 Jern 40t Jern 40t Jern 40t Jern 40t Jern 40t Jern 40t Jern 40t Jern 40t Jern 40t Jern 40t Jern 40t Jern 10t Jern 10t Jern 10t Jern 10t Jern 10t Jern 10t Jern 10t 23.52 22.62 23.25 22.35 22.96 22.06 22.92 22.02 22.87 21.97 22.77 21.87 22.76 21.86 22.34 21.44 22.95 22.05 22.71 21.81 22.31 21.41 22.66 25.65 23.47 24.24 23.23 23.22 22.66 21.76 24.75 22.57 23.34 22.33 22.32 22.76 X=216111.71 Y=6164625.91 X=216098.01 Y=6164639.96 X=216058.94 Y=6164636.94 X=216073.87 Y=6164639.07 X=216089.32 Y=6164644.10 X=216098.57 Y=6164659.77 X=216100.26 Y=6164677.35 X=216089.27 Y=6164699.84 X=216110.46 Y=6164671.95 X=216113.40 Y=6164683.58 X=216101.93 Y=6164705.90 X=216118.47 Y=6164681.29 X=216186.13 Y=6164681.60 X=216149.94 Y=6164651.82 X=216137.00 Y=6164614.42 X=216096.04 Y=6164629.09 X=216108.82 Y=6164655.02 X=216098.76 Y=6164672.38 5313005 DK: 22.78 BK: 21.11 200 BT 21.0 UD3 U/S/J U U NSF12 Topslidset NSF13 200 BT 9.6 Eksist. dr nledning 100 bt 315 PL NBD10 315 PL NBD9 NSF14 315 PL NSR5 <-- 19/100 NSF16 NSR7 NSF15 NSF11 NSF18 NSR6 NSF10 A 400 PL NSF1 A/U NSF3 A NBD3 300 bt NSF5 A 315 PL NSF2 A/U 315 PL NSF4 NSR3 NBD6 400 PL NBD4 NBD5 U 315 PL 5313004 DK: 26.35 BK: 25.05 5224003 DK: 27.57 BK: 26.67 IND1 BK: 24.80 5224002 DK: 29.07 BK: 28.01 200 BT 55.3 200 BT 73.0 200 BT 56.3 200 BT 23.6 NOTE: Nordlig grłft langs Egeskov Skovvej er meget vandfłrende. Entreprenłren skal v re s rligt opm rksom p ledning NBD5-NBD2 hvor beliggenhed og koter ikke er verificerede i marken. SIGNATURFORKLARING: NSF3 NSR5 NBD7 IND UD A T t PL ledning, uben vnte ledninger er 160 PVC Dr nledning DV100 450/400 Nedlłbsbrłnd med sandfang, kegle og kłrebanerist, Typetegning 26261 450/400 Nedlłbsbrłnd med sandfang, kegle og rund rist, Typetegning 26261 425 Gennemlłbsbrłnd med 10td ksel Indlłbssikring, Typetegning 26521 Udlłbssikring, Typetegning 26521, Typetegning 26511 anvendes ved sideudlłb Brłnd annulleres AFS TNINGSTABEL FOR LEDNINGER, stikledninger undtaget Fra knude Til knude Rłrtype Indlłbskote (m) Udlłbskote (m) Dimension (mm) IND2 NBD6 23.44 22.80 PL 315 14 NBD6 NBD4 22.80 22.26 PL 315 26 L ngde (m) Bem rkninger Ledning krydser over NBD5-NBD2 der ikke er koteverificeret Eksist. dr nledning 20 cm U NBD8 5313003 DK: 23.41 BK: 21.71 315 PL NBD7 NSF9 NSR4 NSF6 315 PP-2 200 bt IND2 BK: 23.44 5313012 BK: 22.66 5313005 DK: 22.78 BK: 21.11 200 BT Ledning annulleres Eksisterende brłnd Fredericia Spildevand Eksisterende ledning Fredericia Spildevand IND1 NBD4 24.80 22.80 PL 315 41 NBD4 NBD3 22.26 22.12 PL 315 18 NBD3 NBD1 22.12 21.70 PL 400 26 NBD1 UD1 21.70 19.98 PL 400 52 Ledning krydser over NBD5-NBD2 der ikke er koteverificeret 200 BT 18.1 315 PL UD2 U U Eksisterende dr nledninger (beliggenheden er ansl et) Brłndens lokalisering i marken usikker, placering angivet udfra besigtigelse, dr nplaner eller ledningsplaner Eksist. dr nledning 8 cm NBD5 NBD2 22.12 20.78 PL 315 69 IND3 NBD7 24.70 22.75 PL 315 46 Koter p ledning ikke verificeret, ledningen kotes ttes fłr anl g af NBD6-NBD4 og NBD3-NBD1 NSF7 J S Brłnd monteres med jernd ksel Brłnd h ves eller s nkes. NBD7 NBD8 22.75 22.01 PL 315 28 Eksist. dr n lokaliseres og tilsluttes nedlbsbrłnd NSF8 NBD8 NBD9 22.01 21.62 PL 315 21 <-- 19/200 NBD9 NBD10 21.62 21.50 PL 315 24 NBD10 UD4 21.50 19.98 PL 315 29 IND3 BK: 24.10 5313002 DK: 24.75 BK: 23.09 H528 VINDING-G RSLEV-FREDERICIA H528.01 Rundkłrsel ved Egeskov Projektfase Afvandingsplan Km. 19.134 1:500 Proj. Tegnet Kontrol. Godk. Dato GKG GKG TKH Tegn. nr. HIN 22.06.2010 Rev. H528-01-35004 PRINT DATO: 17-SEP-2010 17:18 R:\Projects\ODE\21\2198900

Midterrabat (4 m) Venstredrejende kurve C L a=250 a=250 for dobbeltsidet autov rn a=0 for ensidet autov rn Overkant placeres i dybdepunkt 25 40 50 25 25 25 Dr ndybde og gravbredde som vist nedenfor 1500 Trug 25 40 1750 1500 100 Trugbund 2000 100 Overkant placeres i dybdepunkt a=2 25 500 500 Armeret betonplade 150x300 mm beton armering: 4 stk ł10 mm Note: For ubelagt midterrabat skal der udfłres armeret betonplade omkring karm. Trugelement udfłres med 100 fald Se skematisk afvandingssystem typetegning nr. 26815 A Placering af dr n og topring 02.07.2010 SOKR DUC ANP Rev. Rettelse Dato Projekteret Kontrol Godk.. V:\Data\Diverse\afv_type\26306.dgn Uben vnte m l er i mm AFVANDING TYPETEGNING Placering af brłnde i midterrabat og trug 4-sporet motorvej (28 m) 1:50 Proj. Tegnet Kontrol. Godk. Dato AMN JKY AMN/DUC ANP 10.06.2003 Tegn. nr. Rev. 26306 A

A 300 300 750 750 Snit B - B A B D=300 a=2 D a=1 300 600 * D+100 m in. 300 a=2 300 C Udformning af rłrindlłb eller -udlłb ndret 02.07.2010 SOKR DUC ANP Hulrum i lagets nederste halvdel udfyldes med rtesten Sten 100/150 mm Rev. Rettelse Dato Projekteret Kontrol. Godk. Snit A - A B V:\Data\Diverse\afv_type\26511.dgn AFVANDING Uben vnte m l er i mm * Pkt. opgivet i afs tningstabel ved st. og afstand fra centerlinien TYPETEGNING Sikring af rłrindlłb eller - udlłb med sten i grłft 1:20 Proj. Tegnet Kontrol. Godk. Dato KE JN,LN HCJ WB 13.09.82 Tegn. nr. Rev. 26511 C

a 1 Sten 100/150 mm Yderste rłr uden muffe D 300 1/3 D a=1 * D+100 300 min. 300 2000 Snit A - A Hulrum i lagets nederste halvdel udfyldes med rtesten * Pkt. opgivet i afs tningstabel ved st. og afstand fra centerlinien a 1 A * A B Udformning af rłrindlłb eller -udlłb ndret 02.07.2010 SOKR DUC ANP Rev. Rettelse Dato Projekteret Kontrol Godk.. V:\Data\Diverse\afv_type\26521.dgn Uben vnte m l er i mm AFVANDING TYPETEGNING Sikring af rłrindlłb eller -udlłb med sten Ved grłfteende 1:20 Proj. Tegnet Kontrol. Godk. Dato KE JN,LN HCJ WB 13.09.82 Tegn. nr. Rev. Plan 26521 B

Vejdirektoratet har lokalkontorer i Aalborg, Fløng, Herlev, Herning, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København. Find mere information på vejdirektoratet.dk. anlægsdivisionen Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 8660 Skanderborg Telefon 7244 2200 Telefax 8652 2013 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk