Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Skolemessen, Aarhus, torsdag d. 14 april 2016 Robinson, om pædagogisk ledelse Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 2 1
Formål Grundlæggende viden om udviklingen indenfor naturfagsundervisningen, samt om elevers læring i naturfag Viden om den/de nye prøveformer indenfor naturfag Inspiration til at fortage organisatoriske skoleforandringer med udgangspunkt i ovenstående viden Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 3 Naturfaglig kompetence Evne og vilje til handling, alene og sammen med andre, som udnytter naturfaglig undren, viden, færdigheder, strategier og metaviden til at skabe mening og autonomi og udøve medbestemmelse i de livssammenhænge, hvor det er relevant (Dolin, Krogh & Troelsen 2003, s. 72) Fagformål for Stk. 2... Elevernes interesse og nysgerrighedover for. skal udvikles, så de får lyst til at lære mere. Stk. 3. Eleverne skal opnå erkendelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over fornaturen og brugen af naturressourcer og teknologi skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 5 2
Fælles Mål naturfagene Kompetenceområder Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Undersøgelse Eleven kan xxx Naturfaglige mål Fagligt tema 1 Fagligt tema 2 Fagligt tema 3 Fagligt tema 4 1 2 3 Modellering Eleven kan xxx Naturfaglige mål Fagligt tema 1 Fagligt tema 2 Fagligt tema 3 Fagligt tema 4 1 2 3 Perspektivering Eleven kan xxx Naturfaglige mål Fagligt tema 1 Fagligt tema 2 Fagligt tema 3 Fagligt tema 4 1 2 3 Kommunikation Eleven kan xxx Formidling Argumentation Ordkendskab Faglig læsning og skrivning Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 6 Sammenhæng mellem naturfagene Sammenhæng på tre niveauer, fx: 1. Kompetencer og naturfaglige mål 2. Samme faglige forhold set fra fagenes forskellige synsvinkler fx lys-bølger-brydning-øjet-synsopfattelse fødevarer-konservering-protein/fedtstof/kulhydrat-fordøjelse vejr og vejrfænomener Stofkredsløb 3. Komplementære forhold fx fødevareproduktion/landbrug miljøproblemer energi og energiomsætning Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 7 3
Fællesfaglige fokusområder Produktion ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår Andre eksempler på fællesfaglige fokusområder: Naturkatastrofer og deres betydning for mennesker og miljø Affaldsproduktion/-behandling og genbrug i forskellige samfund Megabyer og deres forsyning Økologi og bæredygtighed i skolehaven En rejse ud i rummet Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 8 Planlægning af fællesfaglige undervisningsforløb 1. Det valgte fællesfaglige fokusområde skal være fagligt relevant (læringsmål) for alle tre naturfag og tilstrækkelig bredt til at rumme flere naturfaglige problemstillinger. 2. Der skal være fokus på alle 4 naturfaglige kompetenceområder: undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation i meningsfulde, naturfaglige sammenhænge. 3. Et forløb kan indledes med en eller flere forskellige aktiviteter, som kan skabe undren, rejse spørgsmål og motivere eleverne i det fremadrettede arbejde. 4. Eleverne skal have mulighed for at udarbejde egne problemstillinger indenfor det fællesfaglige fokusområde med tilhørende arbejdsspørgsmål fra fagene fysik/kemi, biologi og geografi. Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 9 4
Planlægning af fællesfaglige undervisningsforløb 5. Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal i det enkelte undervisningsforløb bidrage med relevant faglighed til at belyse elevernes naturfaglige problemstillinger, når der er behov for dette. 6. Eleverne skal have tid til og mulighed for at fordybe sig i deres selvstændige arbejde med at belyse deres problemstilling. 7. Der gives løbende lærervejledningtil at understøtte eleverne i deres arbejde med at belyse problemstillingen. 8. Hvert undervisningsforløb omfatter en formativ evaluering af elevernes læring. Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 10 Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiveredei forhold til at søge videreuddannelse med fokus på naturvidenskab. 2. Et prøvesystem hvor der også i biologi og geografi kan prøves i kompetencer 3. En prøve i fysik/kemi, biologi og geografi som kan prøve i de fælles naturfaglige kompetencer, de naturfaglige mål og de fælles faglige fokusområder. 4. En videreudvikling af prøven i fysik/kemi, men med et øget fokus på elevernes færdigheder til selv at undersøge naturfaglige problemstillinger. Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 11 5
Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. En fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som frivilligt alternativ til den eksisterende praktisk-mundtlige prøve i fysik/kemi i skoleåret 2015/2016 og som obligatorisk prøveform fra skoleåret 2016/2017. 2. En skriftlig, selvrettende udtræksprøve i fysik/kemi indføres fra skoleåret 2015/16 for de skoler, der vælger at afholder den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indgår fast i udtrækspuljen fra skoleåret 2016/17. 3. Forsøg i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 med en matematisknaturfaglig projektopgave. Forsøget evalueres i efteråret 2017. Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 12 Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Tidligst den 1. april skal eleverne trække lod individuelt eller i grupper mellem minimum 4 fællesfaglige fokusområder. Det fællesfaglige fokusområde skal have en sådan karakter, at det giver mulighed for at arbejde med et fordybelsesområde, der inddrager alle naturfagene i relevant omfang. Forberedelsen frem mod prøven finder sted i den sidste del af undervisningstiden med lærervejledning. Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 13 6
Problemstilling og arbejdsspørgsmål Inden for det trukne fællesfaglige fokusområde formulerer eleven/eleverne en naturfaglig problemstilling -med arbejdsspørgsmål fra både biologi, fysik/kemi og geografi til belysning af problemstillingen. Læreren/lærerne vejleder eleverne og skal godkende både naturfaglig problemstilling og arbejdsspørgsmål. Den naturfaglige problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål afleveres til eksaminator(erne). Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 14 Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Med den foreslåede prøve afprøves eleverne i deres kompetencer inden for de tre fags kompetenceområder (de naturfaglige kompetencer) samt færdigheder og viden om naturfaglige forhold, hvor relevante elementer af de enkelte naturfag anvendes til at belyse en naturfaglig problemstilling. Fordelingen af prøvens indhold på fag i den fælles prøve vil afspejle fordelingen af undervisningstimer i skolen. Det opgivne stoftil prøven vil derfor være fordelt forholdsmæssigt mellem fagene fysik/kemi, biologi og geografi i forhold til de vejledende timetal (fysik/kemi: 44 %, biologi 31 % og geografi 25 %). eleverne prøves i at anvende deres tilegnede naturfaglige kompetencer, herunder færdigheder og viden fra fysik/kemi, biologi og geografi til at belyse virkelighedsnære og meningsfulde naturfaglige problemstillinger. Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 15 7
Naturfagenes samspil Naturfagene fysik/kemi, biologi og geografi skal alle indgå i belysningen af den aktuelle naturfaglige problemstilling. Fysik/kemi Det skal være i relevant omfang og i meningsfulde sammenhænge! Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 16 Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Opgivelser Alsidigt sammensat stof dækkende de 4 fælles kompetenceområder Organiseres tværfagligt i minimum 4 forskellige fællesfaglige fokusområder Skal omfatte tekster og minimum 3 eksempler på andre udtryksformer end tekst Skal repræsentere stof fra 9. klasse og kan omfatte stof fra 8. klasse Fordelt mellem fagene i forhold til vejledende timetal Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 17 8
Fællesfaglige fokusområder 7. Klasse Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget 8. Klasse En rejse ud i rummet Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer Naturkatastrofer og deres betydning for mennesker og miljø 9. Klasse Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Jorden og livets udvikling Lodtrækningspulje til prøven 1. Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer 2. Naturkatastrofer og deres betydning for mennesker og miljø 3. Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan 4. Jorden og livets udvikling Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 18 Uddybende spørgsmål Eksaminator(erne) udarbejder et antal (for elevene) ukendte og uddybende spørgsmål. Spørgsmålene kan stilles til eleverne mhpat synliggøre elevens naturfaglige kompetencer i sammenlignelige kontekster. Opgivelser, elevernes naturfaglige problemstillinger med arbejdsspørgsmål og uddybende spørgsmål sendes til censor senest 14 dage før prøven. Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 19 9
Prøveforløbet To timer inkl. karakterfastsættelse Prøven er praktisk/mundtlig Den enkelte elev kan vælge at aflægge prøven individuelt eller i grupper af 2-3 elever 4-6 elever ad gangen i prøvelokalet Elever/grupper, som er til prøve samtidig i lokalet, arbejder med hver deres naturfaglige problemstilling Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 20 Prøveforløbet Ved prøvens begyndelse afleverer eleverne en oversigt over, hvordan den naturfaglige problemstilling forventes belyst. Oversigten kan både bestå af tekst og illustrationer. Oversigten danner udgangspunkt for prøveafholdelsen. Alle hjælpemidler må benyttes. Ingen kommunikation med andre elever/grupper eller personer uden for prøvelokalet. Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 21 10
Eksempel på prøveforløb 08.00 08.20 Aflevering af og samtale om oversigt 08.20 09.40 Eksaminator og censor samtaler skiftevis med de enkelte elever/grupper, som gennem praktiske undersøgelser og relevante modeller m.m. viser i hvor høj grad, de besidder de naturfaglige kompetencer til at belyse deres problemstilling. 2-3 gange med skiftende fokus. 9.40 10.00 Oprydning, votering og karaktergivning Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 22 Fra Prøvebekendtgørelsen 50.Stk. 4.Ved flerfaglige prøver anvendes mere end én eksaminator, når flere lærere har været ansvarlige for undervisningen i fagene, og det er nødvendigt for at opnå, at de relevante faglige kompetencer er repræsenteret ved eksaminationen. 52.Bedømmelsen af mundtlige prøver foretages af en eksaminator og censor, jf. dog stk. 2. Stk. 2.Ved bedømmelse af flerfaglige prøver som nævnt i 50, stk. 4, skal skolens leder sikre, at eksaminator og censor tilsammen besidder kompetence i de fag, der aflægges prøve i. Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 23 11
Eleven skal prøves i hvor høj grad denne udviser kompetence inden for alle de naturfaglige kompetenceområder ved inddragelse af færdigheder og viden til at belyse den selvvalgte naturfaglige problemstilling kan tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af en eller flere naturfaglige undersøgelser, herunder ved brug af modeller og med relevante perspektiver kan forklare og begrunde valg af praktiske undersøgelser og modeller Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 24 Eleven skal prøves i hvor høj grad denne kan forklare sammenhænge mellem praktiske undersøgelser, modeller og naturfaglig viden med udgangspunkt i den selvvalgte naturfaglige problemstilling kan argumentere for naturfaglige forhold og anvende relevant fagterminologi fra både fysik/kemi, biologi, og geografi kan anvise og begrunde relevante handlemuligheder i forhold til den selvvalgte naturfaglige problemstilling Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter. Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 25 12
Hvordan kan naturfaglige kompetencer vurderes under prøven? Dybde Bredde Færdighed og viden i forhold til egen problemstilling Færdighedog viden i forhold til ukendt kontekst Argumentation i forhold til løsnings-og handlemuligheder Undersøgelse Modellering Perspektivering Kommunikation Vurdering i %? 50 % 25 % 25 % Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 26 Digitale, selvrettende prøver Fokus på de enkelte fags kernefaglighed Fra skoleåret 2016/2017 i udtræk: biologi fysik/kemi geografi mdt. matematik idræt Skoleåret 2015/2016: fysik/kemi indgår kun udtrækspuljen, hvis klassen skal til den frivillige, fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 27 13
Ledelse og organisation Enkeltfaglig og fællesfaglig naturfagsundervisning Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi (digitale selvrettende prøver til udtræk) Fagfordeling Skemaorganisering Fagteam struktur Faglig vejledning Prøveforberedelse Censur/censorring Lokaler Udstyr og materialer Undervisningsmetoder Læringsportaler Efter Leavitt Samlede medarbejderkompetencer Kompetenceløft Elevgrundlaget Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 29 Et øjebliksbillede fra beskikket censur. Har klassen i skoleåret 14/15 gennemført et eller flere tværfaglige forløb i naturfagene? Var fysik/kemilæreren med i et naturfagsteam på skolen eller i kommunen i skoleåret 14/15? 6.027 elever fordelt på 161 skoler er tilmeldt den nye prøveform til juni 2016 Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 30 14
Eksempel på lokal timefordelingsplan Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 31 Eksempel på skemaorganisering Torsdag 7.a 7.b 1. Bi Fy/ke 2. Bi Fy/ke 3. Fy/ke Ge 4. Fy/ke Ge 5. Ge Bi 6. Ge Bi 7. UU UU Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 32 15
Tilrettelæggelse af skoleåret Semesterlæsning Periodelæsning Blok i alle uger Eksempler Aug Sept Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Fleksible selvstyrende team Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 33 Drøftelse/refleksion tilbage på skolen Ud fra dagens oplæg, drøftes hvilke tiltag indenfor hvert af fire elementer i skolens organisation, som kan understøtte en vekselvirkning mellem den enkeltfaglige og fællesfaglige undervisning og den fælles prøven; Overvej følgende indenfor hvert indholdsområde: Hvilke mål/forventninger bør opstilles hvordan accepteres de af medarbejderne? Er der særlige forhold vedr. den samlede ressource på skolen/ i naturfagsom bør justeres jf. ændringerne? Hvordan skal skolens organisation ændres, så opgaven løses bedst muligt? Hvordan opnår I som skoleledelse viden om udvikling indenfor naturfagene? Hvordan sikres der samtidigt et ordentligt og trygt miljø for medarbejderne? Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 34 16