KURSUS- KATALOG 2015



Relaterede dokumenter
KURSUS-KATALOG. Plejebørn.dk

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard

Når mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015.

Kurser

Sådan håndterer du vanskelige forældre (København)

Konference: ADHD - let barnets hverdag (Aarhus) - Copy

Konference: ADHD - let barnets hverdag (Aarhus)

NUSSA. konference program. november

Kursuskatalog C e n t e r f o r F a m i l i e p l e j e K ø b e n h a v n s K o m m u n e

UDDANNELSES- KATALOG

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Selvhjælps- og netværksgrupper

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København)

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

Konference: Brainfood, sundhed og kvikkere børn (Aarhus)

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

BLIV VEN MED DIG SELV

Grundlæggende undervisningsmateriale

Målgruppe. Effekter. Teoretisk/empirisk grundlag

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Børns vækst, højde og vægt (København)

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Englegårdskolen. Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer.

Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Læreplaner. Vores mål :

Kurser Familieplejen Guldborgsund

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde.

Kurser 2016 Familieplejere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Målgruppe Effekter Uddannelses- og kompetenceprofil hos medarbejderne Teoretisk Grundlag Metoder Empirisk grundlag...

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvkling.

Når udviklingshæmmede sørger

Efteruddannelseskurser for plejefamilier, institutioner og kommunale fagpersoner

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

VISO. Specialiseret viden fra praksis. - til fagfolk på det sociale område.

Bevar Barndommen Nøglepersonkursus 2016

SVENDBORG KOMMUNE 2015

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

8 Vi skal tale med børnene

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Spædbarnsterapeut uddannelse udbydes nu i Jylland

7100 Vejle 7100 Vejle

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

FamilieFOKUS. Støtte og rådgivning til familier med et barn med alvorlig sygdom eller svært handicap

Forældre Loungen Maj 2015

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

God fornøjelse. Familieplejen Roskilde kommune

Videnscenteret har flere bøger om emnet og vejleder gerne i forhold til elever med problematikker på området.

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

Inklusion i klasseværelset 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger

Nøglepersonkursus 2014 vedrørende

Bliv ekspert i at forstå børn

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Du skal finde mig Odense 2014

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Pædagogisk Læreplan

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

ER DU OGSÅ SÆRLIGT SENSITIV?

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Alsidig personlig udvikling

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

læg spor til dit næste job et kursusudbud til ledige

Kurser efterår nu også for børnehavepædagoger

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk

Relationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats

Familieplejen. Kurser forår 2019

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Arbejdsberetning 2015

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

September Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

Transkript:

KURSUS- KATALOG 2015

SÆSON 2015 KÆRE PLEJEFAMILIER Vi har igen i år tilrettelagt et bredt program og håber, at efteruddannelsen vil give jer ny viden og nye værktøjer, som I kan bruge i det daglige. Vi håber også, at I vil benytte vores kurser til at udveksle erfaringer og netværke med andre pleje familier ikke mindst de godt 40 familier fra Ballerup Kommune, som vi byder velkommen til i 2015. I årets program har vi en del kurser med fokus på hjernens udvikling og neuropsykologi, ligesom vi på grund af stor efterspørgsel har oprettet flere forløb med to eller tre kursusdage for særlige målgrupper. Men dyk selv ned i kataloget og find de to kurser, I finder mest interessante. Vi har ingen tilmeldingsfrist, men fordeler pladserne efter først-til-mølle-princippet. Vi råder jer dog til at være hurtige: Sidste år var flere kurser udsolgt inden udgangen af december. Kort om det praktiske: I har ret og pligt til at vælge to kurser fra programmet. sker via vores website: kurser. Alle vores kurser er med fuld forplejning. Center for Familiepleje udsteder et kursusbevis efter hvert kursus. Vel mødt vi glæder os til at se jer. Bedste hilsner Susanne Kabel og Dorte Stenkvist Kursusafdelingen, Center for Familiepleje E-mail: cff.kursus@sof.kk.dk Kursuskatalog 2015 CENTER FOR FAMILIEPLEJE Foto: Thomas Vilhelm Layout: KKdesign December 2014 CENTER FOR FAMILIEPLEJE 3

KURSUS KURSUS 7.2. 2015 21.2. 2015 NÅR BØRN OPLEVER TRAUMER Mange plejebørn har haft en barsk start og er traumatiserede, når de kommer i pleje. Vi ser på, hvordan vi bedst hjælper dem. SÆT ORD OG BILLEDER PÅ BARNETS HISTORIE Livshistoriebøger og genogrammer en hjælp til at styrke identitets udvikling, selvforståelse og selvværd hos plejebørn. På kurset vil vi høre om de følelsesmæssige og neurologiske konsekvenser, det har for et barn at opleve et traume. Hvordan påvirkes hjernens neurologiske udvikling? Og hvilke reaktioner kan vi se hos barnet? Vi vil også få et indblik i, hvordan vi kan hjælpe børn i forskellige aldre til at overkomme et traume. Derudover skal vi møde skuespilleren Janus Nabil Bakrawi, som med basis i sine egne erfaringer vil fortælle, hvad det gør ved et barn at blive hevet op med rode og forhindret i at se den ene af sine forældre. Om den rodløshed, fortvivlelse og vrede det skaber, og de konsekvenser det har for barnet mange år fremefter. På kurset bliver du klogere på: Forskellige reaktioner hos børn på traumatiske oplevelser. Hvordan du kan hjælpe dit plejebarn med at overkomme et traume. En fighters fortælling om at skabe sig et godt liv trods dårlige odds. Hanne Bernard, autoriseret psykolog og familieplejekonsulent i Center for Familiepleje. Har tidligere været ansat i Asylafdelingen i Røde Kors og har specialviden om traumer og krisereaktioner hos børn og unge. Janus Nabil Bakrawi, skuespiller. Blev som 7-årig bortført af sin far, som tog ham med til Jordan. Har medvirket i en række danske film og var i 2012 vært på tv-programmet Bortført. Forfatter til bogen Rod. En fighters fortælling. Lørdag den 7. februar 2015 event/2015-01 Anbragte børn har ofte levet et rodløst liv og mangler måske en klar fornemmelse af, hvem de er. For disse børn kan arbejdet med en livshistoriebog være med til at styrke deres identitetsudvikling og selvværd. Eller som et gammelt indiansk ordsprog siger: Der er to varige værdier, vi kan give børn. Den ene er rødder, den anden vinger. På kurset vil vi bl.a. gennemgå livshistoriens betydning og forholde os til det etiske i arbejdet med at lave en livshistoriebog. Vi vil også se på, hvordan man helt konkret griber det an, fx hvordan man tilrettelægger arbejdet, så det passer til barnets alder og udviklingsniveau. Dagen vil veksle mellem oplæg, drøftelser i salen og gruppearbejde om nogle af de pædagogiske metoder, fx genogram og livslinjetegning. På kurset får du viden om: Hvordan arbejdet kan tilrettelægges, så alle børn kan være med. Afdækning og fortolk ning af mønstre i barnets familie baggrund (genogram). Livshistoriebogen som dokumentation af barnets liv som anbragt. Oplægsholder Bente Baggesen, uddannet socialpædagog og konfliktmægler. Har mange års erfaring som familieplejekonsulent, underviser og supervisor for plejefamilier. Har desuden arbejd et som støtteperson for forældre til anbragte børn. Lørdag den 21. februar 2015, event/2015-02 4 CENTER FOR FAMILIEPLEJE CENTER FOR FAMILIEPLEJE 5

TEMAAFTEN KURSUS 25.2. 2015 28.2. 2015 FRA UNG TIL UNG Hvordan har andre unge oplevet det at bo i en plejefamilie? Følte de sig fx anderledes? Og hvordan har de det i dag? Få svaret her. DIN TEENAGER SKAL COACHES IKKE OPDRAGES Få hjælp til at overleve med en teenager i huset en teenager, som måske også har andre problematikker at slås med. Har du et plejebarn, der er 12 år eller ældre, så tag ham eller hende under armen og gå til dette fælles arrangement, hvor de unge plejebørn er i centrum. Vi har allieret os med De 4 Årstider og sat nogle af deres mentorer og unge brugere i stævne. De har alle selv boet i en plejefamilie og vil fortælle om deres opvækst og dele ud af deres erfaringer: Hvad var vanskeligt? Hvilke tanker gjorde de sig? Hvordan gik det, da de flyt tede ud og skulle bo for sig selv? Og hvordan ser det ud, når de ser tilbage i dag? TEMAAFTEN Du og dit plejebarn vil høre om: Anbragte børn, som har følt sig ensomme og anderledes. Muligheden for at blive en del af et netværk i De 4 Årstider. Unge som oplever at have et godt liv, trods en svær begyndelse. Terese Mersebak, ligere børne- og ungekonsulent, grundlægger og leder af De 4 Årstider et netværkstilbud til anbragte børn og unge i Københavns Kommune. Unge og mentorer fra De 4 Årstider, der selv har boet i en plejefamilie og har egne erfaringer med fx efterværn og hele den følelsesmæssige side af at være ung og bo i en plejefamilie. Onsdag den 25. februar 2015 kl. 17.00 21.00 event/2015-03 Nogle teenagere er mere sårbare end andre. Nogle gange skyldes det noget neuralt, andre gange en traumatisk opvækst, men hvordan skelner vi? Og hvordan hjælper vi bedst? På kurset stiller vi skarpt på teenagerens udfordringer, men med det lille tvist i mente, at mange plejebørn har noget ekstra med i bagagen. Vi ser også på, hvordan forældrerollen overfor teenageren med fordel kan ændre sig og blive mere guidende. Coachen Arne Nielsson taler ligefrem om, at forældrene skal gå i træning som teenagecoach. Det vil sige, at de skal lytte mere, stille spørgsmål og hjælpe på vej, og ikke mindst give slip og tro på barnets potentiale og evne til selv at finde ud af, hvad der er det rigtige. På kurset får du viden om: Hjernens udvikling i teenageårene: Er der reelt lukket på grund af ombygning? Hvordan du bliver en god coach, der lytter og stiller spørgsmål. Hvordan du får overskud til at reagere hensigtsmæssigt i uventede situationer. Ann E. Knudsen, cand.mag. og lektor i dansk og psykologi. Har specialiseret sig inden for neuropsykologi og hjerneforskning. Forfatter til flere bøger, bl.a. Pæne piger og dumme drenge og Hallo, er der hul igennem? Dit barns hjerne 0-18 år. Arne Nielsson, coach og foredragsholder. Driver firmaet Foqus Management, hvor han bl.a. coacher erhvervsledere og eliteidrætsfolk. Er tidligere topatlet og ti gange verdensmester i kanoroning. Har udgivet bestselleren Viljen til sejr og er medforfatter til Din teenager skal coaches, ikke opdrages. Lørdag den 28. februar 2015. event/2015-04 6 CENTER FOR FAMILIEPLEJE CENTER FOR FAMILIEPLEJE 7

KURSUS KURSUS 14.3. 2015 18.4. 2015 HJERNENS UDVIKLING OG HELING EFTER TRAUMER Med afsæt i Bruce Perrys forståelse af traumer hos børn, ser vi på, hvordan vi kan stimulere hjernen og skabe en positiv udvikling. SÆRLIGT SENSITIVE BØRN Nogle børn er mere fintfølende end andre, men overstimulering kan forebygges ved hjælp af selvindsigt og gode vaner. Har du undret dig over, hvordan dit plejebarn kan være langt foran sine jævnaldrende intellektuelt og føre fornuftige samtaler med dig det ene øjeblik, mens han i det næste reagerer som et lille barn? Eller hvorfor han pludselig tilsyneladende uden grund eksploderer i vrede eller bryder grædende sammen? For traumatiserede eller omsorg s- svigtede børn og unge kan helt små ting virke truende og få dem ud af balance. Ofte virker de uforudsigelige, og det kan være umuligt at regne ud, om det er duften fra komfuret, lyden af regn eller noget tredje, der trigger dem. For os som voksne kan det også være svært at vide, hvordan vi skal agere i mødet med en ung, der svinger fra at være dygtig og reflekterende til umoden og udadreagerende. Med udgangspunkt i Bruce Perrys teorier vil du få et bud på en forklaring, ligesom du vil få redskaber til at håndtere børn og unge med uforudsigelig adfærd. På kurset bliver du klogere på: Hjernens udvikling set ud fra en udviklingssensitiv tilgang. Hvordan vi kan forstå og arbejde med tilstandsafhængig funktion. Hvordan vi kan forstå problemer med at være i relationer, herunder intimitet. Oplægsholder Jesper Birck, aut. cand.psych. Arbejder med udredning og intervention rettet mod børn og unge med udviklingstraumer. Er certificeret i Bruce Perrys neurosekventielle terapimodel (NMT), som er en neurobiologisk og udviklingssensitiv tilgang til at forstå individets udviklingshistorie, ressourcer og vanskeligheder. Lørdag den 14. marts 2015 event/2015-05 Hos hvert femte barn er nervesystemet mere fintfølende. Barnet registrerer flere sanseindtryk og bearbejder dem mere detaljeret. Det har mere at forholde sig til og er mere disponeret for at blive overstimuleret, udmattet og måske også stresset eller deprimeret. Men der hører også mange positive egen skaber med til at være særligt sensitiv, hvis man forstår at forebygge og håndtere overstimulering. På kurset får du konkrete råd og værktøjer til at hjælpe dit plejebarn med at skabe de bedste rammer i hverdagen. Du får også viden om særlig sensitivitet i forhold til mad og inspiration til måltider, der tager hensyn til det særligt sensitive barn. På kurset hører du om: Hvordan du kan hjælpe dit plejebarn med at undgå overstimulering. Hvorfor særligt sensitive børn reagerer forskelligt, når de er overstimulerede. Hvordan mad hænger sammen med børns trivsel og psykiske velbefindende. Susanne Møberg, uddannet pædagog, coach og instruktør i mindfulness. Har bl.a. været ansat på Psykiatrisk Børnehospital i Århus og i voksenpsykiatrien. Har haft egen virksomhed siden 1993 med speciale i særligt sensitive og personlig udvikling. Birgitte Flensholt, kostkonsulent. Beskæftiger sig bl.a. med sukkers påvirkning af det fysiske og psykiske velvære og med kostens betydning for børns indlærings- og koncentrationsevne, adfærd og trivsel. Lørdag den 18. april 2015. event/2015-06 8 CENTER FOR FAMILIEPLEJE CENTER FOR FAMILIEPLEJE 9

KURSUS KURSUS 25.4. 2015 9.5. 2015 FORSTÅ BARNETS FØLELSESMÆSSIGE UNIVERS Tilknytningsteori omsat til praksis: Få redskaber til at se barnets behov med nye øjne og få en bedre relation til dit plejebarn. DET NYE SKOLELIV EFTER REFORMEN Hvad betyder den nye skolereform i praksis? Og hvordan kan plejeforældre fremme børnenes trivsel og læring i skolen? Den følelsesmæssige tilknytning mellem omsorgsperson og barn er i fokus på dette kursus. Du bliver introduceret til forskellige teorier, bl.a. Circle of Sercurity Parenting (COS-P), der har fokus på barnets to grundlæggende adfærdsmønstre: udforskning og tilknytning. Det teoretiske fagsprog omkring tilknytnings- og udviklingspsykologi bliver ved hjælp af dette redskab omsat til praktiske handlemuligheder, der hjælper dig med at visualisere barnets behov og den tilknytningsproces, som sker i det daglige. Vi kommer også ind på omsorgsgiverens rolle i tilknytningsprocessen og de reaktioner barnet trigger hos dig. Vi lægger op til selvrefleksion og observation af egne styrker og svagheder, og vi udforsker, hvordan du kan blive bedre til at møde barnets følelser og behov og danne en tryg tilknytning til dit plejebarn. På kurset vil du få: En bedre forståelse for barnets følelser og behov. En introduktion til COS-P og andre teorier omkring følelser og tilknytning. Nye indsigter, bl.a. ved hjælp af videoeksempler og et helt nyt billedsprog. Oplægsholder Florence Noer, uddannet psykolog. Arbejder psykoterapeutisk og edukativt med relationer, bl.a. mellem børn og voksne. Har i flere år interesseret sig for tilknytningsteori og udviklingspsykologi, bl.a. det amerikanske koncept COS-P. Lørdag den 25. april 2015 event/2015-07 Hvordan fremmer voksne bedst børns udvikling? Hvad skaber trivsel i skolen? Og hvordan er ansvaret fordelt mellem skole og forældre? Psykolog Jens Andersen vil give et bud og lover på forhånd, at mange plejeforældre vil blive overraskede over, hvor stor betydning de selv har for børnenes trivsel og læring i skolen. Eftermiddagen står i heldagsskolens tegn. Her vil professor Niels Egelund give sin tolkning af, hvad skolereformen vil betyde for folkeskolens elever: Vil den fx gøre skolelivet lettere for elever med særlige behov? Vil den understøtte de dygtigste elever? Vil den længere skoledag stjæle børnenes fritidsliv? Og hvad sker der med forældrenes indflydelse? Efter oplægget bliver der mulighed for debat. På kurset vil du høre om: Forældrenes indflydelse: Bliver den indskrænket eller udvidet? Demokratiseringen mellem børn og voksne, er den gået for vidt? Hvem der vinder på skolereformen, de dygtige eller dem med særlige behov? Jens Andersen, uddannet psykolog. Har mange års erfaring med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Forfatter til flere bøger og artikler, bl.a. Den rummelige skole et fælles ansvar og Anerkendende pædagogik fra objekt til menneske. Niels Egelund, professor i specialpædagogik på Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet. ligere medlem af Børnerådet og Skolerådets Formandskab, og en ivrig deltager i debatten om skolereformen. Har ofte kritiseret folkeskolens lave faglige niveau og slappe disciplin. Lørdag den 9. maj 2015. event/2015-08 10 CENTER FOR FAMILIEPLEJE CENTER FOR FAMILIEPLEJE 11

KURSUS KURSUS 13.6. 2015 26.9. 2015 HÅNDTERING AF BØRNS VREDE MÆND ER OGSÅ PLEJEFORÆLDRE KUN FOR MÆND Nogle plejebørn har meget voldsomme vredesudbrud. Lær at forstå vredens anatomi, så du ved, hvilke redskaber du kan bruge hvornår. Vi sætter fokus på mandens rolle som plejefar. Hvilken funktion udfylder han? Og kan han noget, som plejemor ikke kan? Børn er forskellige, og det er baggrunden for deres vrede også. Derfor er det vigtigt at tage udgangspunkt i det enkelte barn, når vi dykker ned i værktøjskassen. På kurset ser vi på forskellige årsager til børns vrede og betydningen for vores handlemuligheder. Vi hører om barnets evne til at forvalte sin vrede og aggression på forskellige udviklingstrin, og vi ser på, hvornår vi kan arbejde pædagogisk med vreden, og hvornår vi i stedet skal forsøge at berolige og mindske kaos. Vi vil desuden høre eksempler fra salen og sammen tale om, hvordan vi kan forstå og hjælpe det vrede barn, og hvordan vi kan forstå vores egne reaktioner. På kurset vil du få viden om: Mulige årsager til voldsom vrede hos børn, og hvordan vi håndterer den. Pædagogiske principper, løsningsmodeller og nøgleord i samtaler om vrede. Visualisering og nye handlemuligheder. Den voksnes rolle. Margrethe Jungersen, autoriseret psykolog og børneneuropsykolog. Har erfaring med børn og unge med neuropsykologiske vanskeligheder og andre udfordringer. Er p.t. ved at efteruddanne sig i neuroaffektiv psykoterapi hos Susan Hart. Hanne Bernard, autoriseret psykolog og familieplejekonsulent i Center for Familiepleje. Har bl.a. stor viden om traumer og krisereaktioner hos børn og unge. Lørdag den 13. juni 2015 event/2015-09 Ofte er det at blive plejefamilie først og fremmest kvindens idé og projekt, men manden spiller også en vigtig rolle som plejefar, og den er i fokus på dette kursus: For hvad vil det sige at være en moderne plejefar? Udfylder han en særlig rolle i forhold til plejebarnet? Og hvordan sikrer vi, at de maskuline værdier kommer i spil? Det skal vi høre psykolog Svend Aage Madsens bud på. Derudover skal vi opleve Mads Keisers foredrag Han, Hun og Forskellen, som er en blanding af sjov, fordomme og videnskab, som giver os stof til eftertanke og anledning til at grine både af os selv og vores partner. På kurset bliver du klogere på: Hvad den nye faderrolle gør ved børnene, familierne og maskuliniteten. Det maskulines psykologi og mandens rolle som omsorgsperson. Forandringer i forholdet mellem kønnene og mandens udfordringer i dag. Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalet, ph.d. og mandeforsker. Har været leder af Rigshospitalets Fædreforskningsprogram i 15 år og er særligt optaget af mandens psykologi. Medforfatter til bl.a. Fædres tilknytning til spædbørn. Mads Keiser, entertainer og formidler. Skriver tekster til revy og tv og arbejder i spændingsfeltet mellem videnskab, foredrag og stand-up. Var vært i programmet Kald mig Mads og har en fortid i trioen PLAT med Michael Carøe og Peter Kær. Lørdag den 26. september 2015. event/2015-10 12 CENTER FOR FAMILIEPLEJE CENTER FOR FAMILIEPLEJE 13

KURSUS KURSUS 31.10. 2015 7.11. 2015 HJERNER I UDVIKLING Alle børn kan lære nyt og udvikle sig, men deres forudsætninger kan være meget forskellige, og nogle børn har brug for en særlig indsats. STYRK FÆLLESSKABET UNDGÅ MOBNING Hvordan fremmer vi gensidig forståelse og respekt mellem børn, så de får et stærkt fællesskab uden mobbere og ofre? Den nyere hjerneforskning kan være med til at give os en bedre forståelse for vores børns udvikling og reaktions mønstre. På denne kursusdag ser vi på, hvordan barnets hjerne udvikler sig fra fosterstadiet og frem, og hvad vi kan gøre for at understøtte barnets læring og udvikling. Vi vil også høre om epigenetik, dvs. hvordan omgivelser og gener spiller sammen. Som udgangspunkt kan børn ikke lave om på sig selv, men når vi som voksne møder dem på nye måder, så sker der noget nyt, og forandring bliver mulig. På kurset hører du om: Barnehjernens udvikling, pandelapper og pubertet. Hvad vi kan gøre for at understøtte børns læring og udvikling. Hvilke forventninger vi kan have til udviklingen hos børn med hjerneskader. Peter Lund Madsen, psykiater, hjerneforsker og ambassadør for OCDforeningen. Er også kendt under navnet HjerneMadsen. Har bl.a. skrevet bogen Dr. Zukaroffs testamente. En bog om menneskehjernen og medvirket i flere tv-programmer. Helle Kjærgård, cand.psych. og børneneuropsykolog. Har mange års erfaring med børn med medfødte eller erhvervede hjerneskader og udviklingsforstyrrelser som fx ADHD. Har skrevet bogen Mit urolige barn guide til en bedre hverdag og er medforfatter til Barnets lærende hjerne. Lørdag den 31. oktober 2014 event/2015-11 Mobning kan give ar på sjælen langt ind i livet for dem, der udsættes for det. Men mobning er ikke et individuelt problem. Det opstår ofte i dysfunktionelle fællesskaber, hvor børnenes relationer ikke er harmoni. Det er derfor fællesskabet og de indbyrdes relationer, som er vores afsæt på dette kursus. Vi vil bl.a. se på, hvad vi selv kan gøre for at skabe bedre relationer: Hvordan kan vi fx blive bedre til at løse kon flikter og acceptere forskellighed? Hvordan kan vi kommunikere på en respektfuld måde? Og hvordan kan vi skabe fællesskaber uden angst, hvor børnene ikke vogter på hinanden, men trives og udvikler sig? På kurset får du viden om: Hvilke redskaber vi som plejeforældre kan bruge i kampen mod mobning. Hvordan vi kan støtte vores børn, når de føler sig udenfor eller er i krise. Hvordan man skaber fællesskaber baseret på tillid og med plads til uenighed. Rune Strøm, socialpædagog, coach og mediator. Arbejder med kommunikation og konflikthåndtering i virksomheder og på skoler. Deltog i 2013 som ekspert i indlæring og trivsel i Danskernes Akademi. Forfatter til bogen Så tal dog pænt for helvede. Peter Mygind, skuespiller og foredragsholder samt vært på utallige tv-shows og programmer, herunder DR-serien Myginds Mission mod mobning. Er ambassadør for bl.a. Børnecancerfonden, Børnehjælpsdagen og Børns Vilkår. Lørdag den 7. november 2015. event/2015-12 14 CENTER FOR FAMILIEPLEJE CENTER FOR FAMILIEPLEJE 15

KURSUS 14.11. 2015 SPECIALPÆDAGOGIK FOR PLEJEFAMILIER Pædagogiske redskaber og metoder til støtte af børn med kronisk sygdom, handicap og udviklingsforstyrrelser, fx ADHD. Dette kursus er for dig, som oplever at almindelig omsorg og socialisering ikke slår til overfor dit plejebarn, som måske har psykosociale udfordringer eller en alvorlig udviklingsforstyrrelse. Vi ser på forskellige specialpædagogiske redskaber og metoder, som kan hjælpe dig med at aflæse og forstå dit plejebarn. Vi dykker også ned i en dugfrisk undersøgelse fra Videnscenter for Familiepleje, som har set nærmere på, hvilke behov børn med handicap og kronisk sygdom selv udtrykker. Hvad finder de særligt svært i hverdagen? Og hvilken støtte har de brug for? Kursusdeltagernes egne erfaringer og udfordringer vil også blive inddraget. På kurset bliver du klogere på: Pædagogiske redskaber og metoder, som kan støtte børn med særlige behov. Hvilke behov, børn med kronisk sygdom eller handicap selv udtrykker. Andre plejefamiliers udfordringer og erfaringer. Stine Lier, socialpædagogisk vejleder MEd og leder af Specialpædagogisk Centrum. Undersøger og behandler børn med psykosociale eller psykiatriske udfordringer, ADHD og autisme. Tilbyder også psykoedukativ forældretræning, socialkognitive samtaleforløb til børn og unge samt vejledning af fagpersoner og plejefamilier. Lørdag den 14. november 2015 event/2015-13 SÆRLIGE KURSUSFORLØB PÅ NÆSTE SIDE Carsten Kirk Alstrup, cand.pæd. i pædagogisk psykologi og leder af projektet Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje, som frem til udgangen af april 2016 kører i Videnscenter for Familiepleje i Københavns Kommune. 16 CENTER FOR FAMILIEPLEJE CENTER FOR FAMILIEPLEJE 17

SÆRLIGE KURSUSFORLØB 7.3., 21.3. og 20.6. 2015 SER DU MIG? om børn med relationsforstyrrelser Tre kursusdage for forstærkede plejefamilier og akutplejefamilier om ubalance i barnets affektregulering, og hvordan man kan arbejde med dette som plejefamilie. Udpræget behov for kontrol, vanskeligheder med at holde øjenkontakt og være i relationer, overdreven empati, spiseforstyrrelser og en ukritisk kontakt til andre kan alt sammen være udtryk for ubalance i barnets affektreguleringssystem. De fleste børn udvikler et sundt nervesystem i relationen til forældrene, som beskytter, spejler og regulerer barnets følelsesmæssige tilstand alt efter barnets behov. Men for det tidligt svigtede barn har reguleringen ofte været så mangelfuld, at det har været i en konstant tilstand af stress med den konsekvens, at kroppen hele tiden er i alarmberedskab og affektreguleringen er i ubalance. For plejefamilien betyder det, at der kommer til at ligge en stor og vigtig opgave i at hjælpe barnet med at opbygge et sundt, regulerende nervesystem, som kan erstatte barnets overlevelsesadfærd og støtte en sund udvikling. Kurset tager udgangspunkt i ny forskning og metoder inden for affektregulering. THERAPLAY EN VEJ TIL KONTAKT OG UDVIKLING På denne kursusdag bliver du introduceret til Theraplay, som kombinerer fysisk leg og terapi på en måde, som er sjov for barnet og dermed velegnet til at skabe de øjeblikke af kontakt, der er så vigtige for barnets følelsesmæssige og neurale udvikling. Metoden er baseret på den nonverbale kommunikation og udfordrer barnet i strukturerede og omsorgsfulde rammer, hvilket hjælper det med at åbne sig socialt og følelsesmæssigt. På kurset vil du også få redskaber til at identificere de udviklingsområder, dit plejebarn har brug for at arbejde med, ligesom du vil få ideer til, hvordan du kan skabe kontakt til et barn, der ikke er kontaktsøgende. Oplæg ved Charlotte Hagmund-Hansen, psykolog og Theraplay-terapeut. Har skrevet flere artikler om neuroaffektiv udviklingspsykologi og er medforfatter til bogen Børn i gode hænder. Lørdag 7. marts 2015 SANSEINTEGRATION I DET DAGLIGE ARBEJDE MED PLEJEBØRNENE Børn, der ikke har fået tilstrækkelig stimulation, kontakt og opmærksomhed i de første år, har ikke fået udviklet deres sanser og kan være svære at have med at gøre. For hvad stiller man op, når barnet fx ikke vil smøres ind i solcreme? Eller ikke mærker ubehaget ved at have iskoldt vand i gummistøvlerne? Ergoterapeut Connie Nissen vil inspirere os og vise, hvordan vi kan inddrage sansemotorik og sanseintegration i det daglige arbejde med børnene, så de lige så stille lærer at mærke deres egen krop med alle sanser. Oplæg ved Connie Nissen, ergoterapeut med speciale i børn, der har vanskeligheder inden for sanseintegration, motorisk uro samt problemer med kropsfornemmelse og indlæring. Lørdag 21. marts 2015 KROPPENS ORDLØSE LAG Når vi er børn og vores omsorgspersoner ikke magter opgaven, bliver vi sårbare og bange og får traumer, der sætter sig som ordløse oplevelser og tilstande i vores krop og nervesystem. Som mennesker er vi designet til at huske det, der er farligt og overvældende, og jo tidligere og jo mere udsatte vi har været, desto hurtigere tænder de stresstilstande igen, når vi som voksne møder noget, der vækker minder i de lag af vores krop. Så hvordan håndterer vi kontakten til de ordløse lag og tilstande, når vi selv skal være de omsorgsfulde voksne, som skal sætte ord på, regulere og rumme disse tilstande hos vores plejebørn? Oplæg ved Ulla Rung Weeke, krisepsykolog og kropsterapeut. Leder Skolen for Psykosomatik og er forfatter til bogen Sygdom som forløser. Lørdag 20. juni 2015 Kursusleder Kurset ledes af Michel Gorju, socialpædagog og psykoterapeut med speciale i børn og familier med tilknytnings- og relationsforstyrrelser. Michel Gorju underviser de tre formiddage. Han tager udgangspunkt i forstyrrelser i den tidlige relationsdannelse og konsekvensen for barnets udvikling. Om eftermiddagen vil der være oplæg fra de nævnte gæsteforelæsere. Litteratur Børn i gode hænder. Neuroaffektiv udviklingspsykologi i praksis, Gitte Jørgensen og Charlotte Hagmund- Hansen, Hans Reitzels Forlag, 2013, 240 sider. 1. kursusdag Lørdag den 7. marts 2015 2. kursusdag Lørdag den 21. marts 2015 3. kursusdag Lørdag den 20. juni 2015. event/2015-14 Særlige forhold Du skal deltage i alle tre kursusdage for at få kursusbevis. 18 CENTER FOR FAMILIEPLEJE CENTER FOR FAMILIEPLEJE 19

SÆRLIGE KURSUSFORLØB 19.9., 24.10. og 21.11. 2015 TIDLIGT OMSORGSSVIGT om tidligt skadede børn og deres behov Tre kursusdage for familier, der overvejer at påtage sig mere krævende opgaver, fx som forstærket plejefamilie eller akutplejefamilie. Dette kursusforløb har fokus på nogle af de udfordringer, som børn, der har været udsat for tidligt omsorgssvigt, ofte kæmper med. Vi har hidkaldt en række eksperter, som med udgangspunkt i hvert deres fagområde, vil give dig indsigt og redskaber, så du får bedre forudsætninger for at give dit plejebarn den nødvendige støtte i hverdagen. Du vil bl.a. få indblik i neuroaffektiv udviklingspsykologi og i begreber som mentalisering og sansemotorik. Du vil blive klogere på nogle af de teorier og metoder, som i disse år er ved at ændre vores forståelse og behandling af tidligt skadede børn. Og endelig vil du få nogle kvalificerede bud på, hvordan du kan omsætte din nye viden til praksis. Kursusdagene vil veksle mellem oplæg, praktiske øvelser og gruppearbejde. SKRØBELIGE NERVESYSTEMER SKAL IKKE OVERVÆLDES Børn med et umodent nervesystem har brug for kontakt med et modent nervesystem for at blive udviklet. Som plejeforældre skal vi tage ansvar for kontakten og være forberedt på, at barnet utallige gange vil handle ud fra de gamle mønstre, men selv tidligt skadede børn kan på sigt udvikle selvregulerende strategier gennem gentagne, regulerede interaktioner. På kurset vil du få konkrete eksempler på, hvordan du bevidst kan arbejde i barnets nærmeste udviklingszone, og hvordan du kan bringe et umodent nervesystem i ro og udvikling samtidig med, at du bevarer overskuddet i dit eget. Vi vil have fokus på, hvordan vi kan skabe tillid og tryghed, så børnene langsomt tør bevæge sig fra overlevelse til oplevelse. Oplæg ved Tina Hutnik Nielsen, psykoterapeut med speciale i neuroaffektiv udviklingspsykologi og Gry Hovmand Pedersen, narrativ supervisor fra DISPUK. Begge er desuden undervisere ved skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Lørdag 19. september 2015 FRA HJERNEFORSKNING TIL PRAKTISK PÆDAGOGIK Neuropsykologerne Aase Tromborg og Helle Kjærgård vil bygge bro mellem moderne hjerneforskning og praktisk pædagogik for at give en bedre forståelse af de kognitive vanskeligheder, børn kan få som følge af tidligt omsorgssvigt. De vil gennemgå de kognitive funktioner og dysfunktioner i forhold til barnets udvikling, læring og trivsel. Og de vil, ved hjælp af eksempler fra praksis, anvise nogle pædagogiske redskaber og metoder, som plejeforældre kan bruge til at understøtte det omsorgssvigtede barns udvikling både i barndommen og de unge år. Oplæg ved Helle Kjærgaard og Aase Tromborg, begge neuropsykologer med speciale i børn med hjerneskader og neurologiske funktionsforstyrrelser. Desuden medforfattere til bogen Barnets lærende hjerne. Lørdag 24. oktober 2015 SANSEINTEGRATION, OMSORGSSVIGT OG MENTALISERING Hvilken betydning har sansemotorik og sanseintegration for børns udvikling og trivsel? Og hvordan kan plejeforældre arbejde med deres børn på dette vigtige område? Det vil ergoterapeut Connie Nissen give et indblik i denne formiddag. Om eftermiddagen vil psykolog Anne Blom Corlin tale om mentalisering. Vi vil høre om de konsekvenser tidlige traumer og omsorgssvigt har for barnets evne til at aflæse og forstå egne og andres tanker og følelser, og vi vil få viden om, hvordan vi i det daglige kan møde plejebarnet, så udviklingen af mentaliseringsevnen støttes. Oplæg ved Connie Nissen, ergoterapeut med speciale i børn med sansemotoriske udfordringer og Anne Blom Corlin, psykolog og underviser med speciale i traumer, tilknytning og mentalisering. Lørdag 21. november 2015 1. kursusdag Lørdag den 19. september 2015 2. kursusdag Lørdag den 24. oktober 2015 3. kursusdag Lørdag den 21. november 2015. event/2015-15 Særlige forhold Du skal deltage i alle tre kursusdage for at få kursusbevis. 20 CENTER FOR FAMILIEPLEJE CENTER FOR FAMILIEPLEJE 21

SÆRLIGE KURSUSFORLØB 31.1. og 7.3. 2015 ÆREN PÅ SPIL plejebørn med ekstra behov for beskyttelse Et særligt kursusforløb for plejefamilier, der overvejer at modtage børn og unge, som har oplevet fysisk eller psykisk vold begrundet i ære. Dette kursus er for dig, som tænker på at få et plejebarn, som oplever voldsomme konflikter med sin familie, bl.a. begrundet i familiens ære. Vi vil have fokus på de særlige udfordringer, der gælder for denne gruppe, som ofte har oplevet forskellige former for social kontrol, tvang og trusler gennem hele deres barndom. Kurset vil give dig en bedre forståelse for de kræfter og følelser, som er på spil i æresrelaterede konflikter og dermed også for, hvordan vi bedst hjælper de unge med at få det liv, de gerne vil have. Vi kommer til at høre om emner som sikkerhed, konfliktmægling og omsorg for traumatiserede børn og unge. Og vi får lejlighed til at høre nogle af de unge selv fortælle om deres oplevelser og tanker. Kurset vil veksle mellem oplæg, praktiske øvelser og gruppearbejde. På de to kursusdage vil du få viden om: Hverdagen for børn og unge, der vokser op med sanktioner begrundet i ære. Traumer og krisereaktioner hos børn og unge. Mægling i familier, hvor der er æresrelaterede konflikter. Hvordan vi beskytter den unge mod uønsket kontakt fra familie og netværk. Hvad det kræver af familien at modtage et barn med behov for beskyttelse. Forudsætninger Det er et krav, at plejefamilien har erfaring med børn og unge med anden kulturel baggrund end dansk. Det er desuden en fordel at have indsigt i de særlige udfordringer, der kan være forbundet med at have et plejebarn med etnisk minoritetsbag grund. Indsigten kan fx være erhvervet på et kursus. Kursusleder og oplægsholdere Kurset ledes af psykolog Inge Loua fra Videnscenter for Familiepleje. Inge Loua løser bl.a. konsulentopgaver for Socialstyrelsens specialistrådgivning VISO om vanskelige sager med æresrelaterede konflikter og er tidligere leder af et opholdssted for piger med etnisk minoritetsbaggrund. Hun har desuden skrevet bogen Når Aicha løber hjemmefra. Bogen vil blive udleveret til kursets deltagere. Desuden vil der være oplæg fra: Anne Metielda og Baris, to unge fra Socialstyrelsens Dialogkorps, der selv har haft konflikter om ære tæt inde på livet. Dialogkorpset arbejder for at forebygge æreskonflikter og sætter fokus på de dilemmaer, der kan opstå, når man skal navigere mellem respekt for kulturelle traditioner og individuelle rettigheder. Christina Elle og Kirstine Larsen fra Etnisk Kon sul entteam i Københavns Kommune. Begge er uddannede konfliktmæglere fra Center for Konfliktløsning samt narrative konsulenter fra DISPUK. Hanne Bernard, autoriseret psykolog og familieplejekonsulent i Center for Familiepleje. Har tidligere været ansat i Asylafdelingen i Røde Kors og har specialviden om traumer og krisereaktioner hos børn og unge. 1. kursusdag Lørdag den 31. januar 2015 2. kursusdag Lørdag den 7. marts 2015,,. event/2015-16 Særlige forhold Du skal deltage i begge kursusdage for at få kursusbevis. 22 CENTER FOR FAMILIEPLEJE CENTER FOR FAMILIEPLEJE 23

GLÆD DIG TIL DE NYE KURSER I 2015 KURSER Når børn oplever traumer 7. 2. 2015 Sæt ord og billeder på barnets historie 21. 2. 2015 Fra ung til ung. Temaaften 25. 2. 2015 Din teenager skal coaches ikke opdrages 28. 2. 2015 Hjernens udvikling og heling efter traumer 14. 3. 2015 Særligt sensitive børn 18. 4. 2015 Forstå barnets følelsesmæssige univers 25. 4. 2015 Det nye skoleliv efter reformen 9. 5. 2015 Håndtering af børns vrede 13. 6. 2015 Mænd er også plejeforældre 26. 9. 2015 Hjerner i udvikling 31.10. 2015 Styrk fællesskabet undgå mobning 7. 11. 2015 Specialpædagogik for plejefamilier 14. 11. 2015 SÆRLIGE KURSUSFORLØB Ser du mig? om børn med relationsforstyrrelser Tre kursusdage for forstærkede plejefamilier og akutplejefamilier 7. 3., 21. 3. og 20. 6. 2015 ligt omsorgssvigt Tre kursusdage for familier, der overvejer at påtage sig mere krævende opgaver, fx som forstærket plejefamilie eller akutplejefamilie 19. 9., 24. 10 og 21.11 2015 Æren på spil plejebørn med ekstra behov for beskyttelse To kursusdage for plejefamilier, der overvejer at tage imod børn, som oplever voldsomme konflikter med deres familie begrundet i ære 31. 1. og 7. 3. 2015 Københavns Kommune Socialforvaltningen Center for Familiepleje 2015