Hvor kan vi lege? Seminar om indretning af uderum til leg, læring og bevægelse

Hvor kan vi lege? Seminar om indretning af uderum til leg, læring og bevægelse Udearealer er vigtige miljøer i børn, unge og voksnes hverdag. Deres udformning og aktivitetsmuligheder har betydning for den sociale, fysiske og mentale sundhed og udvikling. Gennem forskellige oplæg stilles skarpt på, hvordan vi gennem den rette indretning bedst muligt kan understøtte leg, læring og bevægelse. Især de langtidsholdbare oplevelsesmæssige aspekter er i fokus. Dagen afsluttes med mulighed for at se og diskutere 1-2 konkrete legepladser. Arrangementet henvender sig særligt til landskabsarkitekter og andre med en pædagogisk og læringsmæssig interesse i hvordan vi skaber de bedste fysiske udemiljøer til udvikling og trivsel. Barndommens Land. Ragnhildgade Kbh. 1 Hvor skal vi lege? / seminar marts 2013 Fitnesscirkel og træningsskrænt v. Lysenghallen, Århus

PROGRAM Program i København d. 8.marts 2012 Sted: Arkitektforeningen Strandgade 27 A, Kbh. K (Det store mødelokale) Program i Århus d. 14.marts 2012 Sted: Arkitektskolen, Nørreport 20, Århus C (Laden Nord) kl. 9.00 kl. 9.15 kl. 9.35 kl. 10.15 kl. 10.45 kl. 11.20 kl. 12.00 kl. 12.30 kl. 13.00 kl. 13.30- Tjek ind og morgenkaffe :) Intro til dagen v. Winie Ricken, Learningspaces Oplæg v. Lene Nielsen, BUF Københavns Kommune Oplæg v. Copla Legepladser Spørgsmål og fælles diskussion Oplæg v. Anne Dahl Refshauge, Leg og Landskab Let frokost Oplæg v. Mikkel Rugaard, Street Movement Spørgsmål og fælles afsluttende diskussion Besøg på 1-2 nye legepladser i nærheden efter interesse (arrangementet slutter v. 15-tiden) kl. 9.00 kl. 9.15 kl. 9.35 kl. 10.15 kl. 10.45 kl. 11.20 kl. 12.00 kl. 12.30 kl. 13.00 kl. 13.30- Tjek ind og morgenkaffe :) Intro til dagen v. Winie Ricken, Learningspaces Oplæg v. Lene Nielsen, BUF Københavns Kommune Oplæg v. Copla Legepladser Spørgsmål og fælles diskussion Oplæg v. Grethe Sandholm, VIA Univercity College Let frokost Oplæg v. Mikkel Rugaard, Street Movement Spørgsmål og fælles afsluttende diskussion Besøg på 1-2 nye legepladser i nærheden efter interesse (arrangementet slutter v. 15-tiden) Tilmelding Send en mail til: wr@learningspaces.dk med navn(-e) og firma. Pris for deltagelse: 250 kr (inkl. forplejning). Arrangør: Learningspaces og Copla Hvor skal vi lege? / seminar marts 2013 2

OPLÆGSHOLDERE Lene Nielsen arkitekt Børne og Ungdomsforvaltningen Københavns Kommune Anne Dahl Refshauge landskabsarkitekt Ph.d., Leg & Landskab Lene Nielsen er arkitekt og ansat i Børne og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune hvor hun er med til at stå for renovering og nyetablering, samt rådgivning om legepladser i daginstitutioner og skoler. Lenes oplæg vil tage afsæt i Københavns Kommunes udformede retningslinier for indretning af legearealer. De handler overordnet om 1) Organisering af legeområdet, 2) Legemuligheder og 3) Sanselighed og naturoplevelser. De indbefatter overvejelser om udearealet som et vigtigt pædagogisk rum, legeområdets rumligheder og forskellige funktionaliteter. Om drift, vedligehold og sikkerhed. Om legens rolle, forskellige legemiljøer og kropslig udfoldelse. Om børns vigtige erfaringer med naturens elementer og oplevelse af årstidernes skiften i uderummet. (læs mere i Retningslinier for indretning af legearealer på side 10-17) Anne Dahl Refshauge er landskabsarkitekt og Ph.d. i legepladser og landskabsarkitektur. Hun har udarbejdet sit forskningsprojekt på Skov & Landskab, Københavns Universitet, i samarbejde med Copla Legepladser og Københavns Kommune. Anne arbejder aktuelt som konsulent i sit firma Leg og Landskab, og som underviser på Københavns Universitet. Annes oplæg vil med afsæt i hendes forskningsprojekt handle om design og brug af offentlige legepladser i urbane grønne områder. Ifølge Annes forskning er attraktive legeområder for børn designet med en sammenhæng mellem de enkelte redskaber og mellem redskaber og landskab. Hun peger endvidere på en ny tilgang til at skabe legepladser: Evidens-Baseret Design (EBD) samt hvordan voksne bruger legepladser. (læs mere i et sammendrag af Annes forskning på side 6-9) Tilmelding Send en mail til: wr@learningspaces.dk med navn(-e) og firma. Pris for deltagelse: 250 kr (inkl. forplejning). Arrangør: Learningspaces og Copla Hvor skal vi lege? / seminar marts 2013 3

OPLÆGSHOLDERE Grethe Sandholm underviser, Lektor, Master i læreprocesser VIA Univercity College Street Movement arkitekt og designer Mikkel Rugaard Grethe Sandholm er pædagog, lektor i idræt, og Master i læreprocesser og underviser på VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe, Århus. Hun har været med til at oprette idrætsbørnehaver og uddanne personalet i samarbejde med Danmarks Idræts Forbund (DIF) med fokus på at skabe gode rammer for idræt, leg og bevægelse som omdrejningspunkt for det pædagogiske arbejde med børn. Grethes oplæg vil tage afsæt i den kropslige oplevelsesmæssige og bevægelsesmæssige dimension i forhold til at skabe gode udemiljøer. Hun vil fortælle om hvorfor en god motorik og et velstimuleret sanseapperat er vigtigt. Om kroppen som grundlag for det at lære. Om det vigtige samspil mellem sanserne, udvikling af motorikken og uderum som et vigtigt erfaringsrum. Street Movements arbejde udspringer i sin essens af en bevægelseskunstart - en livsstil som fremelsker glæden ved bevægelse. Træningen og vores måde at fortolke rummelige og kulturelle sammenhænge på er resultat af vores lange erfaring med parkour og filosofien Methode Naturelle. Vi er en del af en bevægelsesrevolution - et alternativ til vor tids populære kropskultur, der i meget høj grad fokuserer på målbare og visuelle resultater. Mikkel s oplæg vil fokusere på de erfaringer bevægelsesformen parkour har givet ham, som noget der oprindeligt er opstået ud af manglen på faciliteter. Mere præcist det paradoks der ligger i fysisk, med vores kroppe, at adaptere til vores omgivelser, som egentlig er konstrueret til et andet formål, overfor at adaptere omgivelserne funktionsspecifikt til vores kroppe. Hvor går grænsen mellem at formidle, fortolke og diktere? Og hvordan får vi mest ud af mindst. Tilmelding Send en mail til: wr@learningspaces.dk med navn(-e) og firma. Pris for deltagelse: 250 kr (inkl. forplejning). Arrangør: Learningspaces og Copla Fitnesscirkel og træningsskrænt v. Lysenghallen, Århus Hvor skal vi lege? / seminar marts 2013 4

OPLÆGSHOLDERE Copla Legepladser arkitekt John Hansen, arkitekt Kristine Møller Herluf og legepladsrådgiver Palle Wøllekær Copla Legepladser rådgiver om indretning af gode udemiljøer til leg, læring og bevægelse. Derudover designer og producerer Copla en serie af legeredskaber. Coplas oplæg vil handle om hver dag-mange timer-året rundt-legepladsen. Hvilken adfærd lægger forskellige uderum op til (for henholdsvis børn og voksne) og hvordan kan indretningen være med til at styrke udvikling og trivsel for brugerne? Hvordan organiserer vi legearealer med forskellige rumligheder til mange (og samtidige) brugere og forskellige udviklingstrin? Hvordan skaber vi inspirerende legemiljøer med en høj legeværdi i et godt samspil mellem landskab og redskaber? Hvordan skaber vi sanselige uderum med mulighed for mangfoldige (natur-) oplevelser? Learningspaces v. Winie Ricken arkitekt PhD Winie Ricken er arkitekt og Ph.d. i læringsmiljøer i et godt samspil mellem arkitektur, pædagogik og sundhed. Hun har udarbejdet sit forskningsprojekt på Center for Idræt og Arkitektur, Kunstakademiets Arkitektskole, i samarbejde med Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitet. I Learningspaces rådgiver hun om indretning af lege- og læringsrum, der kan forbedre trivsel og miljø i skoler og institutioner. Winies er tovholder for seminariet og vil derudover bidrage med viden om at skabe gode uderum til leg og læring. Herunder gennem en række konkrete eksempler hvordan indretning kan understøtte kropslig udfoldelse, læring og sociale fællesskaber. Tilmelding Send en mail til: wr@learningspaces.dk med navn(-e) og firma. Pris for deltagelse: 250 kr (inkl. forplejning). Arrangør: Learningspaces og Copla Hvor skal vi lege? / seminar marts 2013 5

BILAG vedr. offentlige legepladser Sammendrag af Anne Dahl Refhauges ph.d. afhandling 2012 PlayLab Cph: Design and use of public playgrounds in urban green spaces 6 Hvor skal Legeplads vi lege? / seminar i Østre marts anlæg, 2013Kbh.

Anne Dahl Refshauges Ph.d. afhandling 2012: PlayLab Cph: Design and use of public playgrounds in urban green spaces Diagram der viser de tre aspekter, der skal inddrages i Evidens Baseret Design af legepladser Landskabsarkitektens/ legepladsdesignerens erfaringer og bedste praksis EED Forskningsbaseret viden om f.eks. børns leg og udvikling samt legepladsdesign Anne Dahl Refshauge afsluttede i 2012 Ph.d. projekt om legepladser og landskabsarkitektur på Skov & Landskab, Københavns Universitet, hvor hun samarbejdede med Copla Legepladser og Københavns Kommune. I projektet indgik der bl.a. en design- og evalueringsproces omkring etableringen af en konkret legeplads i Vigerslevparken i København. Denne proces gav mulighed for at udvikle en model for Evidensbaseret legepladsdesign. I projektet indgik også en undersøgelse af andre legepladser i offentlige grønne områder med fokus på de medfølgende voksne, på børns leg og adfærd på disse legepladser, samt på betydningen af integrationen mellem legeredskaber og landskab. Evidens-Baseret Design Evidens-Baseret Design (EBD) vinder mere og mere indpas i planlægningsverdenen. Det er en tilgang til planlægning og design, hvor man kobler brugernes og bygherrernes ønsker og krav med tilgængeligt, relevant og validt forskningsbaseret viden uden at give køb på egen bedste design praksis. Som landskabsarkitekt eller legepladsfirma har man naturligvis en hel del erfaring med materialer, projektering, sikkerhed, æstetik, evt. børns leg m.v. Bygherrer og brugere har til gengæld ofte en masse vigtig viden om det aktuelle sted. Det gælder dog om at holde sin viden ajour. Er det de bedste materialer, der bruges? Hvad vil børn i forskellige aldersgrupper helst lege med, og hvad med piger og drenge? Hvad skal institutionslegepladser kunne i forhold til offentlige legepladser? Hvis man som designer formår at koble disse tre aspekter ved legepladsdesign, vil man stå med et stærkt og velargumenteret design, som ikke kun er baseret på fornemmelser eller formodninger. Bygherrerens og brugernes ønsker og krav til, samt viden om det specifikke sted I forbindelse med ph.d.-projektet PlayLab Cph design og brug af offentlige legepladser i urbane grønne områder, blev der udviklet en fremgangsmåde til hvordan man som legepladsdesigner konkret kan bruge EBD: a) Først identificeres de potentielle brugeres udviklingsmæssige karakteristikker i forhold til alder og køn. Disse karakteristikker oversættes til funktionelle egenskaber, som legemiljøet skal tilbyde, så det tilfredsstiller børnenes udvikling og behov. b) Baseret på erfaring og legepladsforskning designes legepladsen så den tilbyder disse funktioner. Her skal man have fokus på funktionerne, f.eks. at noget skal være gyng-bart eller klatre-bart, fremfor straks at tænke i gynger og klatrestativ. Jo mere viden man har om forskellige fysiske elementers egenskaber i forbindelse med leg jo bedre. c) Hvert forslag analyseres og evalueres med spørgsmål, såsom om det lever op til bygherrens ønsker/krav, om hvilke sanser, der bliver stimuleret, om det er realistisk, og hvilke andre mulige funktioner der opstår, hvis vi kombinerer dette element med et andet? d) Hvis løsningen ikke er tilfredsstillende justeres og forbedres forslaget indtil den bedst mulige designløsning viser sig. Overvejelser om konteksten og det omgivende landskab skal naturligvis indgå under hele designprocessen. Hvor skal vi lege? / seminar marts 2013 7

Copla Legeplads i Vigerslevparken, Kbh. Sammenhæng og attraktivitet Disse to aspekter ser ud til at have indflydelse på, om børnene gider lege med redskaberne eller ej. Der skal være en sammenhæng mellem de enkelte redskaber og mellem redskaber og landskab. Jo flere lag man formår at koble sammen, desto flere funktioner og sansestimuleringer kan barnet aktualisere og desto længere tid kan barnet holde legen i gang. Ligeledes er attraktionen vigtig, dvs. redskaber som er unikke, store eller særlige på en eller anden måde. Og hvis et af de store redskaber tilmed kan kobles til det omgivende landskab, så har man igen givet barnet flere muligheder for at udforske og lege, og for at danne en historie i legen, der kobler sig til helheden og ikke kun fragmenter. Eksempelvis ser enkle sandlegeområder ikke ud til at blive brugt i særligt stort omfang. Hvis man derimod kobler sandleg med andre elementer som f.eks. vand og forskellige konstruktioner, bliver legen mere alsidig og området bliver mere brugt. Vand kombineret med sand virker især tiltrækkende på drenge og fremmer derudover børnenes samarbejdsevne og interaktionen mellem børn uanset om de kender hinanden eller ej. Desuden giver det børnene lyst til at udforske, konstruere og lege rolleleg. Ved at tilføje fysiske konstruktioner til sandlegeområdet opstår der mindre rum i rummet, hvilket muliggør stilleleg, individuel leg, og leg i mindre grupper. Som designer skal man sørge for at placere elementerne således at både den vilde og stille leg kan foregå side om side. Sammen med eksempelvis platforme, som er placeret i sandet vil disse mindre rum give gode muligheder for både rolleleg og konstruktionsleg. Placerer man de fysiske elementer i et forløb, gerne koblet på de tilstødende legeområder omkring sandet, er der yderligere muligheder for at lege fangelege og jorden-er-giftig. Det vil også være med til at øge det fysiske aktivitetsniveau. Hvis elementerne samtidig udfordrer balancen, kan det være med til at tiltrække piger til legepladsen, hvilket gælder balanceleg i det hele taget. Der er også gode muligheder for et højere niveau for fysisk aktivitet på store legeredskaber, særligt hvis disse er koblet til det omgivende landskab, især bakket terræn. Bakker er i sig selv også en katalysator for fysisk aktivitet, men de bliver mere brugt, hvis de er koblet sammen med redskaberne. Børn i grupper enten venner, der kommer i fritiden eller børn i institutionsgrupper, bruger legepladsen anderledes end børn der kommer alene. Børn i grupper er langt mere mobile og inddrager omgivelserne i deres leg end de individuelle børn. Der sker en vekselvirkning mellem legeredskaber og omgivelser, eksempelvis i rolle- og regellege. Legeredskaberne kommer til at fungere som et velkendt helle, mens omgivelserne er mere farlige, der hvor man ikke rigtig ved hvad der sker. Derfor er omgivelserne vigtige at tænke med ind i designet af den offentlige legeplads i form af beplantning og terræn. Men eftersom de individuelle børn ikke kommer derud skal beplantnings- og terræn elementet også integreres i selve legepladsdesignet, så også de kan få glæde og gavn af dem. De landskabelige elementer ser også ud til at være vigtige for kønsfordelingen. Naturen er ikke kønskodet på samme måde, som visse redskaber kan have Hvor skal vi lege? / seminar marts 2013 8

Copla Legeplads i Vigerslevparken, Kbh. tendens til at være det. Den kan fortolkes og afkodes på mange forskellige måder, ligesom selvfølgelig visse typer af redskaber kan det. Derfor er der flere piger, der opsøger legepladser, hvor der er en god integration mellem natur og redskaber frem for de legepladser, hvor legeredskaberne tager for meget fokus. Derudover er der hele aspektet med naturens positive indflydelse bl.a. på børns motoriske udvikling, fysiske aktivitetsniveau, og stressniveau. Men hvorfor skal der overhovedet være legeredskaber på den offentlige legeplads? Det skal der, fordi det er vigtigt, at der er en blanding af noget, der er velkendt og familiært og som oftest også virker tiltrækkende på børnene, og noget der er mere åbent for fortolkning og som kan inddrages på forskellig vis. Voksne brugere For mange børn er offentlige legepladser ikke tilgængelige uden følgeskab af en voksen. Man har også sædvanligvis set legepladser som udelukkende noget for børn. Men eftersom langt de fleste børn i dag kun ser deres forældre, når institutionen er lukket, så er der brug for noget kvalitetstid børn og forældre imellem i fritiden. PlayLab projektet viste, at forældre også kan komme til at kede sig på legepladsen og at det kan have indflydelse på hvor længe de gider være der med børnene. Især mødrene vil gerne socialisere mens de er på legepladsen. De er selvfølgelig til stede for børnene og hjælper, hvis der er behov, men samtidig er det fint, hvis de kan snakke med andre voksne, hvad enten de kender hinanden i forvejen eller ej. For at de to ting kan forenes, er det vigtigt at integrere opholdsmuligheder med legeområdet. En række bænke i kanten af legepladsen, hvor de voksne kan sidde og observere er ikke længere den optimale løsning. Fædre er ikke nær så socialiserende som mødre. De vil hellere være aktivt involveret i legen. Men hvis der ikke er noget, der appellerer til deres fantasi eller legelyst, så kan det have den negative effekt, at de går tidligere hjem. Og det går i sidste ende ud over børnene. Det der appellerer til fædrene ser ud til at være noget der understøtter muligheden for fangelege og rollelege. Da den offentlige legeplads på den måde er blevet byrum på linje med torvet og pladsen, er det vigtigt at skelne med daginstitutionslegepladsen og den offentlige legeplads. De skal ikke nødvendigvis kunne det samme. På den offentlige legeplads er det okay at voksne kan være mere med, så alle får en god oplevelse, kan være aktive, og have det sjovt sammen. Det er naturligvis en udfordring at skabe et sted, der appellerer til så bred en brugergruppe. Hvor skal vi lege? / seminar marts 2013 9

BILAG vedr. legepladser i institutioner og skoler Børne og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune: Retningslinier for indretning af legearealer 10 Barndommens Hvor skal vi lege? Land. / seminar Ragnhildgade marts 2013Kbh.

RETNINGSLINIER FOR INDRETNING AF LEGEAREALER Fysiske udfordringer Fordybelse Risiko Leg Naturoplevelser Mangfoldighed Rumlig variation

RETNINGSLINIER FOR INDRETNING AF LEGEAREALER I BØRNE OG UNGDOMSFORVALTNINGEN INTRODUKTION Skolernes og institutionernes udearealer er vigtige miljøer i børn og unges dagligdag. Udearealernes udformning og aktivitetsmuligheder har betydning for børnenes sociale, fysiske og mentale- sundhed og udvikling og præger deres trivsel og selvværd. For at skabe de bedst mulige legeområder inden for de rammer der bliver stillet til rådighed, har BUF udarbejdet et arbejdsredskab rettet mod projektledere, rådgivere, institutionledere og andre som involveres i renovering eller nyindretning af legeområder. Dette består af et sæt retningslinier, samt et vurderingsskema som skal være retningsgivende for indretning af lege- og opholdsarealer i Børne og Ungdomsforvaltningens daginstitutioner og skoler. MÅLSÆTNING Målsætningen for etablering og indretning af lege-og opholdsarealer, som udføres eller bestilles af Børne- og ungdomsforvaltningen er, at udformningen skal leve op til følgende udsagn: Legeområdet er børnenes frirum. Legeområdet skal give børnene andre muligheder for udfoldelse end de har inden døre. At lege udenfor skal være oplevelsesrigt og udfordrende, indbyde til eventyr, give plads til fantasien og opfi ndsomheden og give børn og voksne mulighed for at eksperimentere, skabe sine egne omgivelser sit eget sted. Legeområdet skal indrettes med rumlig variation så der skabes de bedst mulige rammer for børns leg og udvikling, her skal gives mulighed for mange forskellige aktiviteter. Både stille aktiviteter og den mere vilde leg. Legeområdet skal invitere til bevægelse og skal give børnene mange forskellige fysiske udfordringer. Indretningen skal udformes, så den udfordrer både grov- og fi nmotorikken. Legeområdet skal give børnene mulighed for møde acceptable risici som en del af et stimulerende, udfordrende og kontrolleret læringsmiljø. Legeområdet skal byde på naturoplevelser ved hjælp af beplantning, grønne legeområder (f. eks legekrat). Mulighed for oplevelse af årstidernes skiften. Mulighed for udforskning: Grave, fi nde dyr, dyrke have. Samt kontakt med elementerne (vand, ild, vind, jord). Børn erfarer med hele kroppen. Derfor skal legeområdet udformes så det taler til alle sanser. RETNINGSLINIER For bedst muligt at at sikre, at etableringen og renoveringen af udearealer tager højde for ovenstående målsætninger, er der udarbejdet nedenstående retningslinier med tilhørende vurderingsskema til legeområder som skal anvendes af projektleder mv. på de enkelte sager til vurdering af et eksisterende legeområde og ved planlægning af nyt. (Se bilag 1) Retningslinier og skema er opdelt i følgende hovedpunkter: 1. Organisering af legeområdet 2. Legemuligheder 3. Sanselighed og naturoplevelser Herunder følger en gennemgang af punkterne. 2

ORGANISERING AF LEGEOMRÅDET Legeområdets rumligheder Udearealet er et vigtigt pædagogisk rum, som skal skabe ramme for børns frie leg, for undersøgelser og erfaringer med naturen, såvel som mere regelbundne lege, samt voksenstyrede aktiviteter. Børnehavebørn leger typisk i mindre grupper på 2-4 børn Med alderen følger evnen til at overskue større grupper og lege mere organiserede lege, og grupperingerne vil da veksle mere i størrelse. Børnene vil ofte have brug for at defi nere deres legeområde og afgrænse sig i forhold til andre børn: Her leger vi. Derfor skal legearealet indrettes med mange rum i forskellige størrelser, så der er plads til både den frie leg i mindre grupper og fælles aktiviteter i større grupper. Legeområdet skal indrettes så det er inspirerende med variation i rumstørrelse og gode rumlige oplevelser. Gennem den gode planløsning sikres en optimal udnyttelse af pladsen med små og store klart defi nerede rum til både fællesaktiviteter og aktiviteter i mindre grupper. Det er endvidere vigtigt at der i legeområdets indretning gives mulighed for at være ude uanset vejret. Planløsningen skal tage højde for at der er behov for både stille områder, hvor der er mulighed for fordybelse og plads til de mere forsigtige børn. Samt områder hvor det er iorden at lege vilde lege. I planløsningen skal det sikres at disse ikke konfl ikter med hinanden. Den overordnede planløsning for legepladsområdet skal være langtidsholdbar. Der skal skabes gode rammer ved hjælp af beplantning og rumopdeling som tager højde for at der hen over tid skal være mulighed for at forandre aktiviteter samtidig med at organiseringen af udearealet stadig fungerer. Der skal i planlægningen tage udgangspunkt i stedets og kvaliteter: Hvad er vigtigt at bevare? Hvad kan vi tage udgangspunkt i? Er der i lokalområdet f. eks gode muligheder for f. eks boldspil, kan det være at det er noget andet der skal lægges vægt på i den nye legeplads. Drift og vedligehold Legeområdet skal indrettes under hensyntagen til driften. Der skal i valg af materialer tages højde for bæredygtighed i forhold til slid og holdbarhed, og i forhold til genanvendelighed. Den beplantning som anvendes skal være robust og egnet til børns leg. Beplantningen må ikke være for vedligeholdelseskrævende da driftsbudgetterne ofte er stramme. Der skal være tilstrækkeligt drænet så arealet ikke oversvømmes under regnskyl, der bør hvor det er muligt satses på permeable overfl ader således at der kan ske naturlig nedsivning. Ved at vælge bæredygtige og miljøvenlige materialer og beplantning, sikrer man at legepladsen får et mindre miljøbelastende fodaftryk. Børnene der leger på pladsen får ikke nødvendigvis direkte information om de enkelte tekniske løsninger, men oplever dem som en naturlig del af hverdagen. Sikkerhed Ved nyetablering af redskaber skal retningslinjerne i Legepladsstandarden DS/EN 1176, og DS/EN 1177 (nyeste revidering) overholdes. Standarderne beskriver de sikkerhedsregler som bør overholdes for nye legeredskaber og konstruktioner, herunder komponenter og byggeelementer, som børn kan lege med. Det at tage en risiko er et væsentligt element i legetilbud og i alle de miljøer hvor børn berettiget bruger tid på leg. Legetilbud skal give børn muligheden af for at møde acceptable risici som en del af et stimulerende, udfordrende og kontrolleret læringsmiljø. Man bør sigte mod at opretholde balancen mellem nødvendigheden af at frembyde risici og nødvendigheden af at beskytte børn mod at komme alvorligt til skade. Kommunens legepladsinspektører udarbejder legepladsrapporter for institutioner og skoler. Rapporterne kan give et vurderingsgrundlag for den nuværende sikkerhedstilstand og kan anvendes til at prioritere fremtidige tiltag på legearealet. 3

LEGEMULIGHEDER Legens rolle Legen er det centrale omdrejningspunkt, når udearealet skal indrettes og udformes. Børnenes legeverden har stor betydning for, om børnene befi nder sig godt. Kvaliteten af samvær og leg afhænger af om omgivelserne støtter eller forhindrer en leg i at udfolde sig. Børns adfærd og identitet præges og formes blandt andet af institutionens og skolens miljø. Legeområdet har en væsentlig funktion som et af de få steder, hvor børn kan mødes uden skemalagte aktiviteter og lege frit sammen. Gennem leg udvikles børns sociale, kognitive, følelsesmæssige og kreative evner. Forskellige legemiljøer En spændende legeplads har forskellige legemiljøer og legerum, som inspirerer til forskellige former for leg. Legeområdet skal give gode muligheder for at både store og små kan lege samtidig. Nogle legemiljøer er formet til bestemte formål, mens andre legemiljøer skaber rammer for at børnene kan udfolde egne ideer og fantasi. Det er vigtigt at skabe muligheder for at legepladsen kan forandre sig. At man kan bygge ting, eller indrette sig forskelligt fra dag til dag. Kropslig udfoldelse Legeområdet er en central ramme for børns mulighed for at udfolde sig kropsligt.. Børn har en naturlig glæde ved at bevæge sig, så længe det er sjovt og udfordrende. Legepladsen skal derfor være et kreativt, oplevelsesrigt og udfordrende miljø som motiverer til leg og bevægelse. F. eks kan den eneste adgangsvej til en platform være klatreknopper eller et klatretov. Der kan arbejdes med terrænet så der er gode bakker at løbe og og ned ad. De fysiske aktiviteter kan bygges ind i et legemiljø hvor det falder naturligt at være fysisk aktiv. SANSELIGHED OG NATUROPLEVELSER Til forskel fra inderummene er uderummet det sted hvor børnene har mulighed for daglig kontakt med natur og med årstidernes forandring. Naturoplevelser er vigtige i børnenes udvikling. Natur er levende og i forandring. Træerne vokser, smider bladene og får nye igen. Blomster og andre planter skifter størrelse, farve og duft. Græsunderlag, jord og grus absorberer regnvandet og skifter karakter fra hårdt til blødt. Sten bliver kolde og varme, tørre og våde i takt med vejrets skiften. Legearealet skal indrettes med gode materialer som stimulerer sanserne. Erfaringer med naturens elementer er en vigtig del af børns læring. Ved at grave i jorden, lege med vand, fi nde biller under en sten og have bål, tilegner børn sig vigtige erfaringer. BRUGERINDDRAGELSE I det omfang det er muligt bør børn pædagogisk personale og forældre inddrages i planlægning af legeområdet. Det er vigtigt at bringe den viden i spil, der allerede er omkring anvendelsen af et område, samt de ønsker der måtte være til områdets funktioner. På denne måde sikres at brugerne tager ejerskab til legeområdet og er med til at udvikle det og passe på det. BRUG AF LEGEPLADSVURDERINGSSKEMAET: Med udgangspunkt i ovenstående retningslinier gennemgår projektleder legepladsen punkt for punkt som beskrevet i legeplads skemaet. (se bilag 1) Der gives point fra 1-10 ud for hvert pkt under værdi herefter udregnes gennemsnittet i hver kategori og noteres i feltet total. hvor 1-3 er et udtryk for den dårligste værdi på skalaen med vurderinger som nedslidt, kedelig, trist, usammenhængende, uinspirerende, mangel på udfordringer. Derimod er vurderinger som gode udfordringer, frodig, harmonisk, sammenhængende, sanselig variation i den øvre del af skalaen på 7-10. Målsætningen for etablering og indretning af lege-og opholdsarealer, som udføres eller bestilles af Børne- og Ungdomsforvaltningen er at der l i legepladsvurderingsskemaet opnås et minimum på 6 point. 4

Vurderingsskema for legeområder Der gives point fra 1-10 ud for hvert pkt under værdi herefter udregnes gennemsnittet i hver kategori og noteres i feltet total. 1-3 point: Lever ikke op til retningslinier, er ikke opfyldt eller i meget ringe grad opfyldt 3-5 point: Lever i ringe grad op til retningslinier 5-7 point: Lever i nogen grad op til retningslinier 7-10 point: Opfyldes i høj grad 1 Organisering af legeområdet Rum Sted Værdi Total Skala Rum i ere skala - store og små, tætte og åbne Muligheden for at opleve rum af skiftende størrelse, højde og format - rum med og uden loft - lukkede/afgrænsede rum - åbne rum Forløb Sammenhænge Variation Oplevelse Fortælling Hvad oplever man, når man bevæger sig gennem legepladsen? Retningsskift? Forskellige kig? Bevæger man sig igennem legeområder eller forbi dem? Funktionalitet Samlingssted - åbent og overskueligt - stort Delvist afgrænset rum - mellemskala Helt afgrænset rum - lille Steder til ophold Forløb, hvori man bevæger sig Andet : Terræn - bakker og lunker - oppe og nede Stier og køreveje - hurtig bevægelse - langsom bevægelse Visuel forbindelse - xpunkter - vertikal afgrænsning - horisontal afgrænsning Overgange (rum og funktioner imellem) - markeringer Andet : Bemærkning : Er der uheldige møder/overlap funktionerne imellem? Kan lege nde sted uden forstyrrelser, og uden at kon ikte med hinanden? Er legeområdet hensigtsmæssigt indrettet? F.eks: er cykelskuret tæt cykelområdet? Drift Vedligehold Udskiftning Beskæring Behandling mm. Andet : Flader Underlag Beplantning Terræninventar Andet:

Vurderingsskema for legeområder Legemuligheder 2 Funktioner Redskab Værdi Total Motorik og bruge kræfter Løbe, terrænvurdere, hoppe : bakke, sti, ade, niveauforskelle - kropssprog - kropsbevidsthed - øje / hånd koordination Ballancesans - kropssprog - kropsbevidsthed Boldspil : bane, ade Cykle : stier og baner Gynge Vippe Snurre Rutsje Rulle og trille Koordinere bevægelser og klatre op - lære sit mod at kende - højde - krydskoordinering Sociale fællesskaber og regler Rollelege - familielege - rim- og remselege - regellege mm. Skabelses og forandringslege - forme og forandre sine omgivelser. - udvikle noget sammen eller hver for sig - bygge, grave, lave, ændre, stable mm. Gå på line Klatre, kravle, krydsbevæg-else : tårn, net mm. Hænge, svinge : armgang, tov mm. Fælleslege : plads, ade, sti, forløb legehuse, hytter, halvtage, huler større legerekvisitter - skibe, borge og lign. ytbare/løse ting - bygge baner - bygge reder og huler - til rollelege Bygge, grave : sandområde Hælde, ytte, blande, lede, ændre : vand, dagligt eller lejlighedsvis Grave, røre, blande : graveområde Stable og bygge: brædder, bildæk, mælkekasser Foranderlige materialer : blade, halmballer, bær, nødder, grene Grillplads / bålsted Fred / alene steder - skjul - hule - gemmested - være i fred - være privat - alene eller sammen Spise og hvile - til både børn og voksne Skjul i bevoksningen Gemmesteder bagved skure, bygninger mm. Sidde : borde- og bænkeareal Drikke, afkøle, skylle : vandpost Læ og ly : for sol, regn og vind

Vurderingsskema for legeområder Sanselighed og naturoplevelser 3 Sans Mulighed Værdi Total Følesans - materialer Stimuleres med forskellige taktile oplevelser - med hånden - med fødderne - med kroppen Løse materialer : sten, grus, sand, is, jord, vand, frugter, bær, grene, blade mm. Faste materialer : sten, træ, metal, gummi Over ade og bearbejdning - strukturer Andet : Følesans - klima Vind Sol Nedbør Årstid Læ Ly Sol og varme Skygge og afkøling Foranderlighed - mulighed for skiftende brug henover året Andet: Høresans Toner og klange Naturlyde Materialitet / Tra kstøj Råben og skrigen Naturlyde : fuglekvidder, susen i beplantning, insekter mm. Underlag - som giver lyd, når man træder - rumlesten på kørestien Instrumenter Støj - tra k mm. - råben Andet : Synssans Stimuleres når vi ser på noget, der tiltaler os, vækker nysgerrighed, er nyt, spændende eller overraskende. Skønhed Belysning Detalje Farver Overraskelser Farver Kunsthåndværk - menneskeskabte ting Detaljerigdom Dyre- og insektliv Er stedet velholdt? Andet: Lugte- og smagssans Frugt Bær Blomster Urter Beplantning Spiselige frugter ell. bær Duftende beplantning Steder med dufte ell. lugte Andet :