Studiespørgsmål for SSA-elever



Relaterede dokumenter
Emneområder og studiespørgsmål

Studiespørgsmål og oversigt over emneuger

Studiespørgsmål til uge emner på afd. 652

Mulige læresituationer på modul 2.1

Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus

SSA elevens fokusområder i ambulatoriet ( Pkt. 1)

Kliniske studier Modul 2

STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted.

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Kliniske studier Modul 2

Uddannelses for modul 1, 2 og 4. gynækologisk obstetrisk sengeafsnit og dagkirurgisk afsnit, 2012 modul 1,2 og 4

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Tema ark: Ernæring. Hvad er problemområdet? Arbejde med problemet ud fra f.eks. arbejdsmodellen eller smittemodellen

Faglige kompetencer: Bilag 5 Side 1 af 6

Medicinsk afdeling Card-IMA

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242

STUDIEMATERIALE MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopædkirurgiske afdelinger

Patientinformation. Fuld bedøvelse.

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.

Medicinsk afdeling 242. Eksempler i klinisk undervisning for opnåelse af læringsudbytte i den individuelle studieplan for modul 4 sygeplejestuderende

Lokalbedøvelse til brokoperation

Patientinformation. Rygbedøvelse.

Bedøvelse til skulderoperation

STUDIEBOG OG VELKOMSTBREV MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Ortopædkirurgisk afsnit 262. Ortopædkirurgisk afdeling

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Kliniske studier Modul 2

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242

Du skal i alle studieperioderne møde omklædt i afdelingen. Mødetidspunkterne fremgår af programmet (se senere).

Sygeplejestuderende i klinisk studieperiode på modul 2

VELKOMSTBREV OG STUDIEBOG MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Fælleskirurgisk afsnit 100, Grindsted.

Kliniske studier Modul 2. Kirurgisk område

Opgave 1. På hospital, bedømmelsesskema

Praktikvejledertræf 2018

nærvær tryghed - respekt Aktive ældre Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed i eget liv

Modulet varer 10 uger og svarer til 15 ECTS-point. Der er 11 teoretiske ECTS-point og 4 kliniske ECTS-point.

Sydvestjysk Sygehus FAM

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016

Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed

Underviser / Emne

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Introduktion...17 Grunduddannelsen...18 Bogens struktur...19

Praktikvejledertræf 2018

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Social- og sundhedsassistenter Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BLIVE-KENDT-FASEN: UGE 1-3 GRUNDLÆGGENDE SYGEPLEJE: UGE 4-10

Kliniske studier Modul 2. Kirurgisk område

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion

Kvalitetsstandard for hjemmehjælpsydelser til borgere, der er visiteret til plejebolig

Klinik. Grundbog i sygepleje MUNKSGAARD. Dorte Helving Rasmussen og Susanne Jastrup (red.)

Modulbeskrivelse. Modul 2. Sygepleje, sundhed og sygdom. Professionsbachelor i sygepleje

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato åå mm-dd

Lov om social service 83

Modul 4. Grundlæggende klinisk virksomhed.

Kikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion)

Operation for forstørret blærehalskirtel (prostata) - TUR-P

Uddannelsesmateriale. Virginia Henderson - behovsområder

Spørgsmål til refleksion: Hvilken betydning har det for patienten?

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Dagens mål Individuel læringsaftale Kobling til praksis. Tema: Mål:

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Anlæggelse, skift og fjernelse af JJ-kateter

Kliniske retningslinier for hudpleje.

Temadag for vejledere af social- og sundhedsassistent elever. Medicinhåndtering for SSA elever. Den 28. januar 2016, Svendborg

Læringsudbytte for 2. semester inklusiv beskrivelse af studietilbud og inspirationsspørgsmål FAM

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen

Trin 1 Pleje og dokumentation / lof 2015

VELKOMMEN. Dokumentation. Dag 2 Underviser

Modul 2 Sundhed og sygdom

VELKOMMEN. Dokumentation. Dag 2 Underviser. Dokumentation. Dag 2: Undervisnings skema. Virginia Henderson/Sundhedsstyrelsens12 sygepl. problemområder.

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Urologisk Afdeling - Fredericia Laserbehandling af forstørret blærehalskirtel - laser TUR-P

Hvad er fokus: Arbejdsopgaver refleksion herover Kommentar

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Patientinformation. Nyopdaget Diabetes. Patientforløb

Urologisk Afdeling - Fredericia Manglende nedsynkning af testikel - operation af børn Vejledning til forældre og børn

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 3 Somatisk sygdom og lidelse

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Uniforms- og håndhygiejne

Praktikstedsbeskrivelse for social og sundhedsassistentelever for 1. praktikperiode

Patientinformation. Fjernelse af svælgpolypper

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

6. Social- og sundhedsassistent

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Vejledning - Høj og lav blodglucose

værdigrundlaget ses i de opgaver, på arbejdet.

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/

Praktiksteds- beskrivelse. for social- og sundhedsassistentelever på. Afdeling 261 Medicinsk og Kirurgisk Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse

Social og sundhedsassistentuddannelsen Indhold i Praktikperiode 1A og 1B. Afdeling J1, OUH

Infektionshygiejne og UVI

Transkript:

Studiespørgsmål for SSA-elever Spørgsmålene kan både anvendes til mundtlig og skriftlig refleksion Grundlæggende behov: Hvad er menneskets grundlæggende behov? Hvad kan du gøre for at opretholde behovene? Hvilke afvigelser kan du støde på? Hvilke behov kan du selv handle på og hvilke vil du give videre til uddannet personale? Temperaturmåling: Hvor og hvordan reguleres temperaturen? Hvor kan temperaturen måles? Beskriv fordele og ulemper ved de forskellige metoder. Hvad er normaltemperaturen? Hvad vil det sige, at være subfebril? febril? Hvilke symptomer kan det give for patienten? Hvilke sygeplejehandlinger vil du foreslå (begrundes), når patienten har feber? Hvilke andre overvejelser kan du gøre dig, inden du måler temperaturen hos patienten? Blodtryk og puls måling - kredsløb: Hvilke observationer er væsentlige i forhold til at observere patientens kredsløb? Hvordan kan du vurdere om patienten har et sufficient kredsløb? Hvilken sammenhæng har pulsen med hjertets slag? Hvad er den normale puls? Hvilke observationer gør du dig, når du tager pulsen? Hvordan vil du måle pulsen? Manuel/elektronisk? Beskriv hvad der kan være afvigelser fra normal puls. Hvad kan årsagerne være til for høj puls for patienten? Hvad er et blodtryk? Hvad er det man måler ved et blodtryk? Hvad betyder systolisk? Hvad betyder diastolisk? Hvad er et normalt blodtryk? Hvornår afviger et blodtryk fra det normale? Hvilke symptomer kan det give for patienten? Beskriv dine overvejelser i forbindelse med BT-måling. I forbindelse med afvigelser fra det normale BT og puls hvad vil du gøre? 1

I forbindelse med temperatur-, puls- og blodtrykmåling, beskriv dine hygiejniske overvejelser i omgangen med apparaturet. Respiration: Hvordan kan du vurdere om patienten trækker vejret sufficient? Hvad er lungernes funktion? Hvordan kan du hjælpe en patient med vejrtrækningsproblemer? Beskriv Hvilke observationer gør du dig ved en patient med respirationsproblemer? Hvilke forskellige former for respiration kender du? Hvordan og hvornår ses de? Hygiejne: Hvilke overvejelser gør du dig i forbindelse med at anvende sprit og sæbe til håndhygiejne? I hvilke situationer skal du bruge handsker? Der kan både være risiko for, at patienten smittes, men også at patienten bringer smitte videre igennem dig. Hvor er patientens smitteindgange og smitteudgange? Hvilke patienter er mest smittefarlige? Hvordan kan du håndtere det? Hvordan kan du bedst afbryde smitte i forhold til toiletbesøg? Omgang med fødevarer? Omgang i skyllerum? Når du hjælper patienten med nedre toilette efter toiletbesøg, hvilke overvejelser, skal du gøre dig i forhold til hygiejne? både i forhold for dig og patienten. Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til hygiejne, hvis du hjælper en patient i brusebad? Beskriv forskellen på hygiejne i eget hjem kontra hygiejne på et sygehus. Hvori ligger dit ansvar og kompetenceområde som social- og sundhedsassistentelev, i forhold til varetagelse af sygehushygiejne? Mobilisation/immobilisation: Hvad sker der med kroppen når vi bevæger os/mobilisation? Hvad betyder immobilisation? Hvad sker der med kroppen ved immobilisation? I hvilke situationer udsættes patienten for immobilisationens farer? Hvilke patienter er udsatte for immobilisation? Hvordan finder du frem til disse patienter? Hvordan kan du med din sygepleje nedsætte påvirkningen af kroppen ved immobilisation? 2

Personlig hygiejne: Beskriv kort en patient, du har mødt i denne praktikperiode, som havde brug for hjælp til personlig hygiejne. Beskriv kort en situation, hvor du har hjulpet samme patient med at varetage den personlige hygiejne. Hvad omfatter personlig hygiejne? Hvad er formålet med at varetage egen eller andres personlige hygiejne? Hvad skal du, som personale, sørge for at hjælpe patienten med at komme omkring, for at opfylde de basale behov i forhold til personlig pleje? Hvilke etiske overvejelser gør du dig, når du skal hjælpe et andet menneske? Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til at bevare patientens egenomsorg? (Kom omkring egenomsorgsteorien). Beskriv de hygiejniske overvejelser i forhold til eks. sengebad, vask ved håndvask og brusebad. Begrund den procedure, du vil anvende. Hudpleje: Hvordan kan du vurdere patientens hud? Hvad ser du efter? Hvad vil du yde af sygepleje ved eks. tør hud, - hudløs, - trykmærker? Hvordan heler huden? Hvordan vil du reagere hvis det væsker fra cikatricen? Væskeindtag og udskillelse af diurese: Beskriv kort en patient du har mødt i denne praktikperiode, hvor du var inde omkring vandladning/urin eller væske indtag. Beskriv fysiologisk hvordan væskebalancen styres. Beskriv de mest hyppige årsager til, at patienten ikke drikker nok/har svært ved at drikke? Hvilke sygeplejehandlinger kan man overveje, for at motivere patienten til at drikke? Hvordan kan du vurdere om patienten får væske nok? Hvad er det normale daglige væske behov? Beskriv anatomien og fysiologien i forhold til vandladning. Hvad ser du efter i forhold til vandladning/urin? Hvorfor er disse observationer relevante? Hvordan udføres en urinstiks? Hvad ser du efter ved resultatet? Hvorfor sendes en urin til dyrkning og resistens? Hvad betyder dyrkning og resistens? Hvordan sendes den? 3

Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til at vurdere væskebalancen. Hvad er dehydrering? Hvordan kan du observere, om en patient er dehydreret? Hvordan kan du forebygge dehydrering? Hvordan skal du reagere hvis patienten er dehydreret? Hvad vil det sig at være urininkontinens? Hvilke hjælpemidler findes for at afhjælpe generne for patienten med urininkontinens? Hvordan skal du reagere hvis patienten har kvalme eller kaster op? Hvis pt. i forvejen har en kronisk sygdom eks. sukkersyge? Hvad sker der med kroppen når den faster? Beskriv hvad social- og sundhedsassistentens opgaver er i forhold til intravenøs væskeindgift. Hvilke observationer er relevante, i forhold til intravenøs væskeindgift? Hvilke hygiejniske overvejelser, er relevante ved fjernelse af venflon? Hvad er blærekateder? Beskriv de overvejelser der er væsentlige i forhold til plejen af patient med blærekateder. Hvordan seponeres et blærekateder? Hvilke hygiejniske overvejelser er der i forhold til dette? Hvilken information skal patienten have når vedkommende har kateder eller har haft? Kost indtag og udskillelse af affaldsstoffer: Beskriv kort en patient, hvor du var inde og arbejde med hvad patienten spiste. Hvad har indflydelse på kroppens energiforbrug? Hvilken betydning har proteiner har for sårheling? Hvordan bruger du den viden i din sygepleje? Hvad sker der omkring ernæring i forhold til den ældre patientgruppe? Hvordan motiveres en småtspisende patient til at spise? Hvilke kostformer tilbydes på afdelingen, og hvad indeholder de forskellige tilbud der gives patienterne? Ved patienter med eks. kvalme, opkastning eller anden kostrestriktioner, hvordan vil dine overvejelser være her? Beskriv nogle situationer. Hvilke overvejelser skal du gøre dig, når du skal finde frem til patientens kostønsker og behov ved indlæggelsen? Beskriv anatomisk hvad der sker med føden i mave/tarmsystemet. 4

Hvilke observationer er væsentlige i forhold til afføring? Hvad er det normale afføringsmønster? Hvad er obstipation? Hvad betyder det for patienten? Symptomer? Hvilke observationer er væsentlige i forhold til obstipation? Hvilke sygeplejehandlinger vil du udføre for at forebygge eller behandle obstipation? Beskriv sygeplejen i forhold til diarre, herunder kostens indflydelse. Sygdom/symptomer: Hvilke former for afvigelser kan du støde på? Kom med nogle eksempler Hvad er det der gør, at du karakteriserer det som en afvigelse? Hvordan kan du observere fysisk betingede sygdomme, symptomer og handicap? Hvordan kan du observere psykisk betingede sygdomme, symptomer og handicap? Hvordan kan du observere socialt betingede sygdomme, symptomer og handicap? Hvordan kan du bruge dine observationer i din sygepleje? Omsorg og egenomsorg: Hvad vil det sige at yde omsorg? Hvordan kan du samarbejde med patienten om dennes egenomsorg? Tænk på en patientsituation: o Hvad kunne patienten før indlæggelsen? o Hvad er patientens ressourcer og belastninger? o Hvilke krav er realistiske at stille til patienten? o For hvis skyld er det jeg stille disse krav? Din egen faglighed/arbejdet på afdelingen: Hvordan oplever du din egen rolle på afdelingen? Hvordan kan du tage del i ansvaret for at teamet fungerer fagligt som socialt? Hvis der er et personalemedlem der gør noget/ siger noget du ikke er enig i, hvordan reagere du? Beskriv situationen Hvad vil det sige, at give og modtage konstruktiv kritik? Hvordan kan du bruge det i arbejdet på afdelingen? Hvordan arbejder du med at begrunde din sygepleje etisk og fagligt? Hvorfor er det vigtigt at kunne det? 5

Kommunikation: Hvordan vurderer du samspillet/kontakten mellem dig og patienten? Hvordan kan din måde, at være og reagere på (verbalt/nonverbalt), spille ind på samspillet/kontakten med din patient? Har du eksempler på, at din måde at kommuniker med patienten har gjort samspillet med patienten sværere, lettere bedre eller værre? Hvad kan du bruge den viden til? Hvad mener du, er god kommunikation? Socialt netværk: Hvilken betydning har kontakt med omverdenen/social kontakt for det enkelte menneske? Hvilke situationer kan påvirke patientens sociale kontakt? På hvilken måde? Hvordan kan du i din sygepleje bruge denne viden? Generelle spørgsmål til situationer: I forhold til den specifikke situation, kan du for eksempel spørge dig selv: Hvad gjorde jeg egentlig i situationen? Handlede jeg ud fra principperne i egenomsorgsteorien? Kom jeg omkring alle relevante observationer? Hvordan kommunikerede jeg egentlig med patienten? Hvilken betydning har det? Prøv her at se på de spørgsmål, du lige har besvaret, og den viden der ligger i dem og kobbel det på situationen. Mangler jeg viden for at kunne handle? Hvilken viden er det, jeg kunne have brug for? Hvor kan jeg finde noget om det? Evaluer på situationen, og kom med alternative løsningsforslag. Hvad vil jeg gøre anderledes en anden gang? Hvad vil helt sikkert gøre igen, fordi det virkede godt? Hvilken betydning tror du det har for patienten og det videre samarbejde? 6