joboverenskomstvilkår

joboverenskomstvilkår Med lønninger pr. 1. januar og 1. april 2016 2 Lokal løndannelse 3 Arbejdstidsbestemmelser mv. for kommunalt ansatte fysioterapeuter 5 Arbejdstidsbestemmelser mv. for regionalt ansatte fysioterapeuter 7 Særlige fridage for fysioterapeuter, der arbejder i vagtplaner 8 Barsel og omsorgsfravær 14 Ferie 16 OK15 ændringer 17 Din løn afhænger (også) af dig 18 Løn i staten 1. 4. 2016 21 Løn som privatansat uden overenskomst 1. 1. 2016 25 Løn som privatansat med overenskomst 26 Fleksjob 27 Ansat med løntilskud eller i virksomhedspraktik 28 Opsigelsesvarsler 28 Lønanciennitet 29 Lønindplacering BASIS Lønplaceringer i kommuner 30 Lønindplacering BASIS Lønplaceringer i regioner 31 Lønindplacering Ledere 32 Løngrupper 33 Kommunale tillæg 1. 1. 2016 34 Kommunale Lønsatser 1. 4. 2016 ikke ledende stillinger 35 Kommunale Lønsatser 1. 4. 2016 ledende stillinger 36 Regionale tillæg 1. 1. 2016 37 Regionale Lønsatser 1. 4. 2016 ikke-ledende stillinger 38 Regionale Lønsatser 1. 4. 2016 ledende stillinger 39 Beklædningsgodtgørelse 1.1. 2016 40 Kørselsgodtgørelse 1.1. 2016 år 1

Lokal løndannelse Der er ved OK15 ikke afsat midler fra centralt hold til lokale forhandlinger, og finansiering af lokale aftaler skal som i de to seneste overenskomstperioder ske inden for det lokale økonomiske råderum/de aktuelle budgetter. Der er gennem årene tilført mange midler til det lokale økonomiske råderum til lokal løndannelse, og disse penge anvendes til nye aftaler. Det kan fx være tilbageløbsmidler fra ledige tillæg efter fratrådte kolleger, penge fra vakante stillinger, eller ophørte aftaler i øvrigt. grundkurser samt forhandlingskursus, har han/hun også aftaleretten, og aftalen skal så ikke sendes til godkendelse i Danske Fysioterapeuter. Er tillidsrepræsentanten fra en anden faggruppen (typisk en ergoterapeut) har han/hun forhandlingsretten i forhold til lokale tillæg til fysioterapeuterne. Men Danske Fysioterapeuters forhandlingsafdeling skal i de tilfælde godkende aftalen. Tillæg for basisstillinger skal være på minimum 6.100 kroner (01. 01. 2006 niveau). Løntillæg/forbedringer kan aftales i form af et årligt tillæg, eller som et løntrin oven på grundløntrinnet, eller som indplacering på højere løntrin/i en atypisk stilling. Hvem forhandler? Det er Danske Fysioterapeuters holdning, at lokale lønforhandling i videst muligt omfang er et arbejdspladsanliggende. Tillidsrepræsentanten er derfor den centrale aktør og omdrejningspunktet i arbejdet med lokal løndannelse, og har forhandlingsretten men ikke nødvendigvis aftaleretten. Det betyder, at tillidsrepræsentanten forhandler, men at selve aftalen efterfølgende skal godkendes af Danske Fysioterapeuter. Har tillidsrepræsentanten været på Danske Fysioterapeuters Er du på en arbejdsplads, hvor du ikke har en tillidsrepræsentant, må du selv være opsøgende i forhold til at få forhandlet din løn. Det kan du gøre ved at bede om en lønsamtale med din leder eller ved at kontakte Danske Fysioterapeuter, og gennem os få taget initiativ til en lønforhandling. På det kommunale område aftalt, at ledere selv forhandler egne lønforhold. Aftalen skal stadig i sidste ende underskrives af Danske Fysioterapeuter. Uanset om du har en tillidsrepræsentant eller ej, eller om du er leder, kan du altid få råd og vejledning og bistand i Danske Fysioterapeuter. Kontakt i første omgang din tillidsrepræsentant eller kontakt Danske Fysioterapeuter på tlf. 33 41 46 20 eller pr. mail til ansat@fysio.dk 2

job&vilkår Arbejdstidsbestemmelser mv. for kommunalt ansatte fysioterapeuter Du kan som kommunalt ansat fysioterapeut være bestemt tidspunkt, hvis der er møder som du skal ansat som deltage i mv. selvtilrettelæggende eller arbejde efter tjenestetidsplaner (ikke selvtilrettelæggende). Er du selvtilrettelæggende skal du læse videre i afsnit A, og er du ikke selvtilrettelæggende skal du læse videre i afsnit B, da du så følger de almindelige arbejdstidsbestemmelser i den kommunale arbejdstidsaftale. Som udgangspunkt tilrettelægger kommunalt ansatte fysioterapeuter selv deres egen arbejdstid, og det vil udtrykkeligt fremgå af dit ansættelsesbrev, at du er selvtilrettelæggende. Hvis det ikke fremgår af dit ansættelsesbrev, at du er ansat som selvtilrettelægger af din arbejdstid, så vil du altså være omfattet af bestemmelserne i den kommunale arbejdstidsaftale. Afsnit A Kommunal fysioterapeut ansat som selv-tilrettelæggende: Som selvtilrettelæggende bestemmer din leder, hvilke arbejdsopgaver du skal varetage, mens du selv planlægger arbejdstiden med udgangspunkt i de arbejdsopgaver, du er ansat til at varetage. I visse situationer vil det være påkrævet, at du er til stede på bestemte tidspunkter, f.eks. hvis bestemte opgaver kun kan udføres på et Bestemmelserne om selvtilrettelæggelse tager udgangspunkt i, at arbejdstiden kan placeres i dagtimerne mandag til fredag, og at du selv planlægger arbejdstiden så den svarer til dit gennemsnitlige ugentlige timetal. Du må selv kompensere med færre timer i én uge, hvis du i en anden uge har arbejdet flere timer, end du er ansat til. Hvis der undtagelsesvist forekommer opgaver, der skal løses uden for dagtimerne mandag til fredag, skal der indgås en lokal aftale herom, samt en aftale om hvilken betaling du får. Kan man ikke blive enige om andet gælder de takster, der fremgår af den kommunale arbejdstidsaftale (se afsnit B). Som selvtilrettelæggende får du ikke overarbejdsbetaling, men viser det sig over en 3 måneders periode, at du arbejder mere end du er ansat til, skal du og din leder aftale en tilpasning af arbejdsopgaverne eller hvordan den ekstra tid honoreres. Søgnehelligdage og særlige fridage Du har fri på søgnehelligdage og særlige fridage jf. skemaet nedenfor. Der gives ikke erstatningsfrihed, hvis en søgnehelligdag eller særlig fridag falder på en dag, hvor du i forvejen har fri. Særlige fridage: 24. og 31. december: Hele dagen. 1. maj og Grundlovsdag: Fra kl. 12.00. 3

Afsnit B Kommunal ansat fysioterapeut, der arbejder i vagtplan (er ikke selvtilrettelæggende): Din leder tilrettelægger din arbejdstid. job&vilkår Du skal kende din tjenesteplan (mødetider og fridage) med 4 ugers varsel, og den daglige arbejdstid kan planlægges til at udgøre mellem 5 og 10 timer for ansatte, hvis du er ansat med et ugentligt timetal på 30 timer eller mere. For ansatte med færre end 30 timer pr. uge gælder der ikke nogen nedre grænse. Arbejdstidsbestemte ydelser Tillæg for arbejde på bestemte tidspunkter kan ydes som betaling eller som tilsvarende afspadsering. Tillæg beregnes pr. påbegyndte halve time. Det forhandles og aftales lokalt, hvordan og med hvilken sats/beløb arbejde på særlige tidspunkter honoreres. Ulempeydelser pr. 1. jan. 2016 Overarbejde 50 % tillæg Tillæg pr. gang for mer- og overarbejde udover 1 time, der ikke er varslet dagen forud kr. 36,58 Tillæg pr. gang for delt tjeneste kr. 44,29 Godtgørelse pr. time, der omlægges med kortere varsel end 4 døgn kr. 40,43 Tillæg for inddraget fridøgn med kortere varsel end 14 døgn kr. 593,01 Såfremt der ikke aftales andet udbetales aften- og nattillæg, mens arbejdsgiveren beslutter hvilken honoreringsform (betaling eller afspadsering), der anvendes for arbejde på lørdage, søndage og Søgnehelligdage, samt ved mer- og overarbejde. Aftales ikke andet gælder følgende takster: Tillæg for tjeneste mellem kl. 17.00 og 23.00, alle dage Tillæg for tjeneste mellem kl. 23.00 og 06.00, alle dage Tillæg for tjeneste lørdage mellem 08.00 og 24.00 Tillæg for tjeneste søn- og søgnehelligdage, samt på særlige fridage 27 % tillæg 32,5 % tillæg 28 % tillæg 50 % tillæg Aften- og nattillæggene, samt lørdag og søn- og helligdagstillæggene er pensionsgivende med 3 %. Tilkald Ved tilkald på fridøgn (alle), Søgnehelligdag (alle) og frihedsperioder på 24 timer eller mere (kun fuldtidsansatte) honoreres tjenesten med overarbejdsbetaling for min. 6 timer. Ved tilkald mellem to døgns tjenester, samt deltidsansattes tilkald bortset fra tilkald på fridøgn eller Søgnehelligdage, honoreres tjenesten med overarbejdsbetaling for min. 3 timer. Særlige fridage Disse fremgår af skemaet på side 7. 4

Arbejdstidsbestemmelser mv. for regionalt ansatte fysioterapeuter job&vilkår Som regionalt ansat fysioterapeut er det din leder, der planlægger og tilrettelægger din arbejdstid. Du skal kende din tjenesteplan (mødetider og fridage) med 4 ugers varsel, og den daglige arbejdstid kan udgøre mellem 5 og 12 timer for ansatte med et ugentligt timetal på 30 timer eller mere. For ansatte med færre end 30 timer pr. uge gælder der ikke nogen nedre grænse. Arbejdstiden opgøres over en normperiode på 14 uger, hvis ikke andet er aftalt mellem Danske Fysioterapeuter og arbejdsgiveren. Der kan ikke planlægges med delt tjeneste, og ændringer af arbejdstiden skal varsles i arbejdstiden. Arbejdstidsbestemte ydelser Tillæg for arbejde på bestemte tidspunkter kan ydes som betaling eller som tilsvarende afspadsering. Tillæg beregnes pr. påbegyndte halve time. Det forhandles og aftales lokalt, hvordan og med hvilken sats/beløb arbejde på særlige tidspunkter honoreres. Såfremt der ikke aftales andet udbetales aften- og nattillæg, mens arbejdsgiveren beslutter hvilken honoreringsform (betaling eller afspadsering) der anvendes for arbejde på lørdage, søndage og Søgnehelligdage, samt ved mer- og overarbejde. Aftales ikke andet gælder følgende takster: Tillæg for tjeneste mellem kl. 18.00 og 23.00 alle dage Tillæg for tjeneste mellem 27 % tillæg kl. 23.00 og 06.00 alle dage 32,5 % tillæg Tillæg for tjeneste mellem lørdage 06.00 og søndage 24.00, samt på særlige fridage (1. maj hele dagen, og 31.12 fra kl. 12.00) 42 % tillæg Tillæg for tjeneste søgnehelligdage 50 % tillæg Aften- og nattillæggene, samt lørdag og søn- og helligdagstillæggene er pensionsgivende med 2 %. Ulempeydelser pr. 1. jan. 2016 Overarbejde 50 % tillæg Tillæg pr. gang for mer- og overarbejde udover 1 time, der ikke er varslet dagen forud kr. 34,94 Godtgørelse pr. time, der omlægges med kortere varsel end 1 døgn kr. 38,62 Tillæg for inddraget fridøgn med kortere varsel end 14 døgn kr. 511,08 Tilkald Ved tilkald på fridøgn (alle), Søgnehelligdag (alle) og frihedsperioder på 24 timer eller mere (kun fuldtidsansatte) honoreres tjenesten med overarbejdsbetaling for min. 6 timer. 5

job&vilkår Ved tilkald mellem to døgns tjenester, samt deltids-ansattes tilkald bortset fra tilkald på fridøgn eller Søgnehelligdage, honoreres tjenesten med overarbejdsbetaling for min. 3 timer. Timer præsteret under tilkald er pensionsgivende med 2 %. 6

Særlige fridage for fysioterapeuter, der arbejder i vagtplaner (Både regionalt og kommunalt ansatte) job&vilkår På særlige fridage har alle i størst muligt omfang ret til frihed uden at normaltjenesten omlægges. Der ydes ikke erstatningsfrihed til de der må arbejde, eller hvis en særlig fridag falder på en dag, hvor man i forvejen har fri. Særlige fridage for fysioterapeuter, der Særlige fridage for fysioterapeuter der arbejder i vagtplaner: Alle områder 24. december Juleaftensdag sidestilles med en søgnehelligdag Det regionale område 1. maj hele dagen og 31. december fra kl. 12.00 Særlige fridage Københavns Kommune 31.12. 2015 1. maj 2016 5. juni 2016 31.12. 2016 Arbejdsdag til kl. 16.00 Søgnehelligdag hele dagen Søgnehelligdag hele dagen Arbejdsdag Frederiksberg Kommune, og kommuner i det tidligere Københavns Amt 31.12. 2015 1. maj 2016 5. juni 2016 31.12. 2016 Arbejdsdag til kl. 16.00 Søgnehelligdag hele dagen Særlig fridag fra kl. 12.00 Særlig fridag fra kl. 12.00 Det øvrige KL-område 1. maj, 5. juni og 31. december Særlige fridage fra kl. 12.00 På søgnehelligdage (en helligdag, der falder på en anden dag end søndag) er udgangspunktet, at alle har fri. De, der skal arbejde får erstatningsfrihed. Når der forekommer en søgnehelligdag skal der placeres en ekstra frihedsperiode på 35 timer i normperioden for hver søgnehelligdag. Der skal samtidig ske en nedskrivning af normtimetallet svarende til den gennemsnitlige daglige arbejdstid. Læs nærmere på https://fysio.dk/radgivning-regler/arbejdsvilkar/arbejdstid/arbejdstid-for-ansatte-i-enregion/ og https://fysio.dk/radgivning-regler/arbejdsvilkar/arbejdstid/ansatte-i-en-kommune/ 7

job&vilkår Barsel og omsorgsfravær Lovgivning og aftaler om barsel giver en række fleksible muligheder for at tilrettelægge barselsorlov. Som forældre skal I tage stilling til, hvordan I ønsker at bruge denne fleksibilitet til at tilrettelægge jeres barselsorlov. Du finder uddybende information om barsel og omsorg på https://fysio.dk/radgivningregler/arbejdsvilkar/barsel-og-born/barselsregler-foransatte/ som supplerer denne kortfattede oversigt. Barselsfravær med løn for ansatte i stat, regioner og kommuner Barselsaftaler inden for de offentlige ansættelsesområder forbedrer vilkårene for den almindelige barselsorlov, i det der ydes sædvanlig løn under en del af fraværet. Løn under barselsfravær forudsætter, at din arbejdsgiver modtager de dagpenge du eller din partner ellers ville være berettiget til. Det vil med andre ord sige, at du forbruger af din egen eller jeres fælles dagpengeret, når du modtager løn under barsel. På borger.dk/sider/barsel-kommendeforaeldre.aspx kan du lave beregning af dagpenge, længde af orlov mv. Lovgivningen giver et forældrepar ret til dagpenge i tilsammen 52 uger fordelt således: Moren Moren Faren Forældrenes fælles dagpengeret Ret til dagpenge i 4 uger før fødslen Ret til dagpenge i 14 uger efter fødslen. Ret til dagpenge i 2 uger indenfor 14 uger efter fødslen - fædreorlov Ret til dagpenge i 32 uger efter 14. uge efter fødslen 8

job&vilkår Samlet oversigt over barsel med løn og dagpenge (bogstaverne refererer til beskrivelsen i skemaet på side 10 og 11) Moren A B D F H 8 (6) ugers fra- 14 ugers fra- Op til 6 ugers X ugers fravær X ugers fravær vær med løn vær med løn fravær med løn med løn med dagpenge 4 ugers 14 ugers 6 uger dagpenge dagpenge 32 uger minus det Fælles 6 uger antal uger, forældrene har brugt efter 14. Uge til lønnede 2 ugers fraværs uger 7 uger dagpenge Faren 2 ugers fravær Op til 7 ugers X ugers fravær X ugers fravær med løn fravær med løn med løn med dagpenge C E G I Fødslen 14 dage 46 uger forælder. 32 ugers fælles dagpengeret, hvoraf 6 + 7 + 6 uger kan konverteres til løn. Udnytter forælderen ikke fraværsretten kan lønretten ikke overføres til den anden Til fleksibel fordeling forældrene i mellem. Du skal rette alle spørgsmål om barselsdagpenge til din Udbetaling Danmark. 9

job&vilkår Oversigt over ret til fravær med løn for ansatte i stat, region eller kommune (bogstaverne refererer til den samlede oversigt over barsel med løn og dagpenge se denne på side 9) Hvornår Hvem Bemærkninger Før fødslen Moren ret til lønnet Dagen for fødslen afslutter fraværsperioden før A fravær i 6 uger (stats- nedkomsten. ansatte) eller i 8 uger Nedkomsttidspunktet har alene betydning for (regionalt og kommunalt varigheden af fraværet før fødslen, og ansatte) uudnyttet fravær med løn kan ikke overføres til tiden efter nedkomsten. Efter fødslen frem Moren ret til lønnet Pligt til fravær i 2 uger til og med 14. uge B C fravær i 14 uger Faren ret til lønnet fravær i 2 uger Afholdes som 2 sammenhængende uger i forbindelse med fødslen, eller efter aftale indenfor 14 uger. Efter 14. uge efter fødslen D Moren ret til lønnet fravær i 6 uger Lønnet fravær skal afholdes før ulønnet orlov. Dette fravær med løn sker med træk på (6+7+6 fravær) forældrenes fælles 32 ugers dagpengeperiode Faren ret til lønnet Lønnet fravær skal afholdes før ulønnet orlov. E fravær i 7 uger Faren kan evt. dele denne del af sit fravær, og evt. placere noget eller det hele tidligere end 14. uge. Dette fravær med løn sker med træk på forældrenes fælles 32 ugers dagpengeperiode. Lønnet fravær skal afholdes før ulønnet orlov. F Faren og moren tilsammen Lønnet fravær skal holdes før ulønnet orlov ret til lønnet fravær i Er begge forældre omfattet af den samme aftale G 6 uger kan retten til dette fravær med løn ( F + G ) Den samme aftale skal forstås som Sundhedskartellets barselsaftale indenfor fx det kommunale område. Er forældrene omfattet af forskellige aftaler, fx fordi moren er ansat i en kommune, og faren i en region, eller fordi kun den ene forælder er omfattet af Sundhedskartellets aftale, kan hver forælder afholde 6 ugers fravær med løn. Dette fravær med løn sker med træk på forældrenes fælles 32 ugers dagpengeperiode. 10

Yderligere Barselsfravær med dagpenge: Når jeres barselsfravær med løn udløber kan I afholde yderligere orlov ( H + I ) ) med løn. Du oppebærer sædvanlig pensionsindbetaling, mens du modtager dagpenge. Hvor mange ugers orlov med dagpenge I til sammen har tilbage, når orlov med løn udløber, afhænger af, hvor mange uger I tilsammen har afholdt barselsorlov med løn efter 14. uge: Eksempel: Har moren efter 14. uge afholdt 12 uger og faren 7 ugers fravær med løn har de forbrugt 19 af de 32 ugers fælles dagpengeret, og der resterer 13 ugers dagpengeret. Fleksibel tilrettelæggelse af barselsorlov: I kan vælge enten at 1) udskyde en del af orloven, eller 2) forlænge orloven Desuden kan arbejdet 3) genoptages delvist under en del af barselsorloven. Du kan altså ikke både udskyde og forlænge din orlov. 1. Udskydelse af orlov kan være A) retsbaseret eller B) aftalebaseret, eller en kombination: A) En af forældrene kan udnytte retten til at udskyde mellem 8 og 13 ugers orlov til senere afholdelse inden barnet fylder 9 år. Den udskudte orlov skal afholdes i sammenhæng, og retten til orlov bevares i et evt. nyt ansættelsesforhold. B) Du kan med din arbejdsgiver aftale udskydelse af op til 32 ugers orlov til senere afholdelse inden barnet fylder 9 år. Afholdelsen af den udskudte orlov sker efter aftale og ikke nødvendigvis i sammenhæng. En aftale om udskudt orlov skal fornys med en ny arbejdsgiver. I begge tilfælde er der tale om udskydelse af en del af fraværsretten, som ligger indenfor 46 uger efter nedkomsten. Det betyder, at barnet vil være yngre end 46 uger når barselsorloven ophører. 2. Forlængelse af orlovsperioden Forældrene kan forlænge den samlede orlov ud over 46 uger med enten 8 uger (gælder alle) eller 14 uger (gælder ikke ledige). Forlænges orloven fordeles den samlede dagpengeret over en længere periode, hvor-ved indtægten pr. uge bliver mindre. Forældrene kan fordele den forlængede orlov i mellem sig som de vil. 3. Delvis genoptagelse af arbejdet Delvis genoptagelse af arbejdet kan ske efter aftale med arbejdsgiveren, og med eller uden forlængelse af den samlede barselsorlov. Du vil få løn for de timer du arbejder og dagpenge for den tid du afholder orlov. Delvis genoptagelse af arbejdet, hvor orloven udstrækkes med den tid arbejdet er genoptaget, kan ske i perioder, hvor orloven på aftalebasis er udskudt til senere afholdelse. Dette giver mulighed for at afbryde orloven for at afvikle ferie undervejs i et orlovsforløb. Delvis genoptagelse af arbejdet efter fx 26 ugers orlov med løn, hvor orloven udstrækkes med den tid arbejdet er genoptaget, udelukker ikke, at du også udskyder en del af den resterende orlov til senere afholdelse. Dette giver mulighed for at arbejde på nedsat tid og samtidigt gemme noget orlov til senere. 11

job&vilkår Hvis du har forlænget orloven med 8 eller 14 uger (jf. pkt. 2 ovenfor) kan du genoptage arbejdet del-vist, men uden at orloven udstrækkes med den tid arbejdet er genoptaget delvist. Varslingsbestemmelser Du skal varsle din arbejdsgiver om orlov på bestemte tidspunkter. Du kan ændre varslet, hvis det nye varsel overholder fristerne. Hvis ikke andet er aftalt gælder følgende varslingsfrister: Hvem Hvad Hvornår Moren At du er gravid, og hvornår du forventer 3 mdr. før forventet nedkomst at påbegynde orlov Faren Placering af 2 ugers fædreorlov indenfor 4 uger før afholdelse de første 14 uger Faren Evt. placering af op til 12 ugers lønnet fravær 4 uger før afholdelse (egne 6 uger og fælles 6 ugers orlov med løn) indenfor de første 14 uger Moren og faren Placering af orlov, tidspunktet for genoptagelse Senest 8 uger efter fødslen af arbejdet, samt evt. udnyttelse af ret til udskydelse af orlov. Moren og faren Tidspunkt for afholdelse af retmæssig udskudt 16 uger før afholdelse orlov Moren og faren Tidspunkt for afholdelse af aftalebaseret 8 uger, hvis ikke andet er aftalt udskudt orlov Barselsorlov og ferie Du optjener ferie med løn for hele perioden, hvor du afholder barselsorlov med løn eller dagpenge. Du skal dog være opmærksom på, at fratræder du din stilling beregnes dem optjente feriegodtgørelse på baggrund af den udbetalte løn i optjeningsåret, men ikke for perioden, hvor du har afholdt barselsorlov med dagpenge. Du skal også være opmærksom på, at hvis du holder ferie afbryder du samtidig din barselsorlov. Resten af orloven (altså orloven efter ferien) udskydes så det betyder, at du ikke samtidig kan forlænge orloven. Omsorgsfravær Som ansat i stat, region eller kommune har du ret til at afholde omsorgsfravær/omsorgsdage med sædvanlig løn. Du kan afholde omsorgsfravær i halve eller hele dage, og fraværet skal varsles tidligst muligt. Ønsker du at afholde en omsorgsdag i forlængelse af barns 1. og 2. sygedag vil tidligst muligt kunne være opfyldt med varsling på barnets 2. sygedag. 12

job&vilkår Forældre ansat i regioner og kommuner, samt forældre ansat i staten efter 1. 10. 2005, og statsligt ansatte forældre til børn født 1. 10. 2005 eller senere: Hver forælder har ret til 2 omsorgsdage pr. kalenderår pr. barn fra barnets første (kalenderår 0) til det syvende år (kalenderår 7), og er ikke betinget af ansættelse på fødselstidspunktet. Retten til omsorgsdage er uafhængig af ansættelsestidspunktet på året. Var du ansat i staten på det tidspunkt barnet er født har du ret til i alt 10 omsorgsdage som kan afholdes inden barnet fylder 18 år. Bortfald/overførelse af omsorgsdage Omsorgsdage bortfalder ved årets udgang såfremt de ikke er afholdt. Dog gælder, at ikke afholdte omsorgsdage for den nyfødte fra kalenderåret, hvor barnet er født/modtaget kan overføres til det følgende kalenderår. Dette gælder uanset hvornår på året barnet er født/modtaget. Endvidere kan ikke afholdte omsorgsdage overføres til det følgende kalenderår, hvis du pga. barsels- eller adoptionsorlov i hele kalenderåret er forhindret i at afvikle omsorgsdagene. Overførselsmuligheden omfatter omsorgsdage for såvel den nyfødte som evt. søskende. Barns 1. og 2. sygedag Du har adgang til hel eller delvis tjenestefrihed med løn på den første og anden arbejdsdag, hvor det pga. barnets sygdom er nødvendigt at du selv passer barnet. Retten til fravær omfatter ansatte med børn under 18 år som har ophold hos den ansatte. Barnet skal opholde sig hos dig, men det er ikke et krav, at du har forældremyndigheden, eller at barnet har folkeregisteradresse hos dig. I vurderingen af retten til fravær indgår en afvejning af barnets alder, sygdommens karakter og forholdene på tjenestestedet. Der kan være helt særlige og tungtvejende grunde til at netop du skal være til stede på arbejdspladsen, og behov for frihed til pasning af barnet derfor ikke kan imødekommes. Barnets 1. sygedag er i udgangspunktet den første dag, hvor barnet er sygt, uanset hvilket tidspunkt sygdommen indtræder på. Bliver barnet sygt meget sent på en arbejdsfri dag fx søndag er barnets 1. sygedag i denne sammenhæng først mandag. Barnets 2. sygedag vil være den kalenderdag der følger efter barnets 1. sygedag. Er begge forældre omfattet af bestemmelsen om barns 1. og 2. sygedag kan den ene forælder afholde 1. sygedag, mens den anden afholder 2. sygedag. 13

job&vilkår Ferie På såvel det kommunale, det regionale som det statslige område er der indgået særlige ferieaftaler, som på flere punkter adskiller sig fra Ferielovens bestemmelser. Du skal altså kende "din ferieaftale" og ikke tænke i Ferieloven. Ferieaftalerne er langt hen ad vejen identiske. Og hvor ikke andet er oplyst, gælder det følgende for ansatte på hele det offentlige område. Afvikling Som hovedferie har du ret til 3 uger i sammenhæng. Der kan dog indgås anden aftale med arbejdsgiveren, men ikke så der afholdes mindre end 2 uger i sammenhæng. Arbejdsgiver skal varsle hovedferien med minimum 3 måneder. Skulle du ønske at afholde yderligere ferie (mere end 3 uger) i ferieperioden, må du indgå særlig aftale med din arbejdsgiver. Ferieåret og ferieperioden Ferieåret går fra 1. maj til 30. april med optjening året før (kalenderåret), og ferieperioden, hvor hoved-ferien placeres, er fra 1. maj til 30. september. Optjening og afvikling af ferie Optjening Har du arbejdet hele optjeningsåret som fuldtidsbeskæftiget (37 t/ugl), har du optjent 222 ferietimer, svarende til 6 ugers ferie (18,5 time pr. måned). Er din beskæftigelsesgrad mindre end 37 t/ugl, reduceres timetallet forholdsmæssigt, men vil altid svare til afholdelse af 6 fulde uger. Øvrig ferie (også kaldet restferie) skal som udgangspunkt gives i sammenhæng af mindst 1 uges varighed. Arbejdsgiver skal varsle denne med minimum 1 måned. Den 6. ferieuge har en særlig status, idet det er dig, som vælger placeringen for afvikling. Ved en ferieuge forstås 7 løbende kalenderdage. Arbejder du fast fra mandag til fredag er weekenden således omfattet af ferieugen. Som udgangspunkt optjener du ikke ferie med løn i fraværssituationer, hvor du ikke modtager løn fra din arbejdsgiver. Undtaget herfra er den ulønnede del af barselsorlov. Her skal du dog være opmærksom på det særlige forhold, at fratræder du din stilling inden du har afviklet den optjente ferie, anvises et feriekort beregnet med 12,5 % af lønindtægten, men ikke dagpengeindtægten i optjeningsåret. 14

Ændring af beskæftigelsesgrad Er du regionalt eller kommunalt ansat og ændrer arbejdstid såvel opadgående som nedadgående i forhold til optjeningsåret gælder beskæftigelsesgraden på det tidspunkt, hvor du holder ferie. Det er altså den aktuelle ugentlige beskæftigelsesgrad, der afgør ferietimetallet, og der sker ingen beregning af løndifference (din løn vil altså være den samme). Er du derimod statsansat, ydes lønnen med samme brøkdel (beskæftigelsesgrad) som tjenesten gennemsnitligt har udgjort i optjeningsåret. Dette uanset at du på ferietidspunktet har en lavere eller højere beskæftigelsesgrad. Overførsel af ferie Ønsker du at overføre ferie fra et ferieår til det næste, er det muligt for ferie ud over 4 uger. Det kræver imidlertid, at du indgår skriftlig aftale med din arbejdsgiver, herunder en aftale for den senere afvikling. Aftalen kan strække sig ud over ét år. Det er endvidere muligt at overføre ferie eller få den til udbetaling når du er forhindret i at holde ferie af forskellige årsager som blandt andet længerevarende sygdom, barsels- og adoptionsorlov, ophold i udlandet mv.. Sygdom i forbindelse med ferie Er du fratrådt til ferie, men bliver syg inden arbejdstidens begyndelse på første feriedag, kan du aflyse (suspendere) ferien og afholde den på et senere tidspunkt. Det kræver, at du kontakter din arbejdsgiver inden arbejdstidens begyndelse. Er du sygemeldt inden dagen for fratrædelse til ferie og fortsat er syg ved feriens påbegyndelse er du berettiget til at få ferien suspenderet og aftale den afholdt på et senere tidspunkt. Bliver du syg under ferie har du også mulighed for at få erstatningsferie. Retten til ferie gælder først når du har været syg i mere end 5 feriedage af 25 optjente. Du kan altså ikke få erstatningsferie for de første 5 sygedage. 15 job&vilkår Reglen omkring erstatningsferie gælder ikke for 6. ferieuge. Det er vigtigt at du melder dig syg overfor arbejdsgiver så snart du bliver syg under din ferie og også sikrer dig dokumentation i form af en lægeerklæring. Hvis man melder sig syg under ferie, skal man selv betale for dokumentationen. Sygdom i flere forskellige ferieperioder tælles sammen. Har du f.eks. været syg 4 dage i en 3 ugers lang sommerferie og så bliver syg igen i juleferien, har du ret til erstatningsferie fra 2. sygedag i juleferien. Har du optjent mindre end fem ugers ferie beregnes perioderne forholdsmæssigt. Udbetaling af ferie Ønsker du ikke at afholde den optjente ferie, som ligger ud over 5 ugers ferie (altså 6. ferieuge) har du ret til at få timerne udbetalt ved den førstkommende lønudbetaling efter ferieårets udløb. Udbetaling af ferie i øvrigt kræver dokumentation for reel feriehindring ( længerevarende sygdom, barsels- og adoptionsorlov + flere andre gode grunde ). Feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn Er du ansat i en kommune eller i en region, kan du for ferieåret kræve feriegodtgørelse med 12 % af lønnen i optjeningsåret i stedet for ferie med løn og særlig feriegodtgørelse. Det kræver imidlertid, at du skriftligt meddeler det til din arbejdsgiver før optjeningsårets begyndelse. Det betyder, at det konkret skal ske inden udgangen af december måned.

OK15 ændringer Regioner (RLTN) og kommuner (KL) Lønstigninger 1. april 2015 steg lønnen med 0,96 % og 1. okt. 2015 0,22 % (RLTN) og 0,46 % (KL) Der er frem til 2018 yderligere aftalt 4 lønstigninger: 1.1. 2016: 0,50 % (begge områder) 1.10. 2016: 1,0 % (begge områder) 1.1. 2017: 1,2 % (begge områder) 1.10. 2017: 1,14 % (RLTN) og 1,12 % (KL) Den såkaldte reguleringsordning er også aftalt videreført. Det betyder, at lønningerne pr. 1. oktober reguleres i opadgående eller nedadgående retning alt efter lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Tallene for stigninger 1.10 skal derfor tages med forbehold. I regionerne bortfalder 1.850 kr. tillægget for fysioterapeuter med mellem 6 og 8 års anciennitet. I stedet ydes et tillæg på kr. 1.180 (2006-niveau) til fysioterapeuter med 6 og indtil 10 års anciennitet. Ændringen sker pr. 1. april 2016. Pension Pensionen for alle basisstillinger i regionerne forhøjes den 1. april 2016 med 0,38 %-point til 16,65 %. I kommunerne forhøjes pensionen på samme tidspunkt med 0,22 %-point til 16,7 %. Pensionen for ledende fysioterapeuter i regionerne forhøjes den 1. april 2016 med 0,38 %-point til 16,67 % og i kommunerne med 0,2 %-point til 17,43 %. I kommunerne forhøjes fritvalgstillægget 1. april 2016 med 0,18 %-point til samlet 0,52 %. På begge områder forhøjes ATP-bidraget og udgør samlet 3.019 (fra E-sats til F-sats) pr. 1. april 2016. Kandidater Kandidatuddannede fysioterapeuter ansat i en region, og hvor kandidatuddannelsen er en forudsætning for ansættelsen, overflyttes til en ny A-skala pr. 1. april 2016. Pensionsprocenten for kandidater ændres til 18,46 % (RLTN), og til 18,3 % inklusiv fritvalgstillæg (KL) pr. 1. april 2016. Barselsorlov fædre Pr. 1. april 2015 udvides den øremærkede barselsorlov med løn til fædre fra 6 til 7 uger. Ændringen gælder for fædre til børn født 1. april 2015 eller senere. Arbejdstidsaftalen KL For ikke selvtilrettelæggende sker der flere ændringer pr. 1.april 2016. Der ydes aften tillæg fra kl. 17.00, og lørdagstillæg fra kl. 8.00, ligesom pension af særydelser omlægges til en højere procentsats for færre ydelser sammenholdt med i dag. De særlige fridage ændres i Københavns, Frederiksberg og FKKA-kommuner se nærmere på s. 7. 16

job&vilkår Din løn afhænger (også) af dig Når du er ansat i det private, er din løn et spørgsmål om forhandling. Din løn afhænger af, hvad du og din arbejdsgiver kan finde ud af sammen. I det offentlige ligger forhandlingen af tillægsdelen af din løn hos din tillidsrepræsentant. Men du bør alligevel selv gøre et forarbejde og lægge nogle spor hos din egen leder. Det giver din tillidsrepræsentant det bedst grundlag for at tale netop din sag. Du kan altid ringe til Danske Fysioterapeute og få sparring på både det rigtige niveau for din løn og på hvordan du kan påvirke ledelsen. Her følger nogle gode råd, som måske allerede nu kan bringe dig videre. Forbered dig tidligt Jo før du begynder at forberede din kommende lønforhandling, jo bedre grundlag har du i forhandlingen. Overvej hvad dit lønudspil skal være og om der er andre ting, som der skal forhandles om. Og tænk over hvilke resultater, funktioner eller kompetencer du vil fremhæve som fundamentet for at du skal have en højere løn. Begynd tidligst muligt inden forhandlingen at indsamle fakta fx vores lønstatistik, dine resultater, dine opgaver, dine kollegaers lønniveau samt oplysninger om virksomhedens økonomi m.v. Vær ambitiøs og realistisk i dit udspil Der skal være plads til bevægelse i dit lønudspil! Du kan ikke regne med, at du lander på det resultat, du spiller ud med til din forhandling. Du skal derfor spille ambitiøst ud, så der er plads til forhandling. Brug vores lønberegner som pejlemærke til at blive skarpere på dit lønudspil. Nogle af de faktorer, der er afgørende for lønnens størrelse er erfaring, opgaver, ansvar arbejdspladesne beliggenhed og størrelse. Tænk i mere end én løsning Uanset om du kun kan forhandle løn eller der også er mulighed for andre ting som frihed, personalegoder, titler, opgaver eller andet, så gælder det om at tænke åbent og kreativt. Sammensæt et udspil, som giver dig så mange forskellige strenge at spille på som muligt. Det giver dig et bedre grundlag for at få i hvert fald et ja til et af de krav, som du har rejst, og det giver din leder flere muligheder for at komme dig i møde i forhandlingen. Din forhandling sker hver dag Din løn bliver ikke fastlagt den dag, I forhandler løn. Den bliver fastlagt løbende på baggrund af dine resultater og din leders vurdering af det du bidrager til på arbejdspladsen. Derfor er det rigtig vigtigt, at du løbende gør din leder opmærksom på dine resultater. Det gælder specielt, hvis det ikke er din direkte leder, du skal forhandle med. Påvirk din leder i god tid inden selve forhandlingen. Du kan tidligt signalere dine forventninger til den kommende forhandling og hvilke muligheder du ser. Og du kan inden selve forhandlingen dele fakta, statistik, og andet materiale med din leder, sådan at han/hun kender det, allerede inden hans/hendes eget spillerum i forhandlingen ligger fast. Kom godt ud igen Afslutningen af enhver forhandling er samtidig starten på den næste. Sørg derfor for at komme godt ud af din forhandling. Selv om du måske ikke har fået det resultat, som du gerne ville have, så tænk på det som en mulighed for at bygge bro til den næste lønforhandling. 17

job&vilkår Løn i staten Lønninger pr. 1. 4. 2016 Arbejdstilsynet og andre stillinger. Danske Fysioterapeuter har i fællesskab med Ergoterapeutforeningen en organisationsaftale, der dækker henholdsvis fysioterapeuter, der ansættes som tilsynsførende i Arbejdstilsynet, og andre stillinger der oprettes i staten, og som ikke er omfattet af en underviseroverenskomst. Undervisere ved Professionshøjskoler (University College) Undervisere ved fysioterapeutuddannelsen og andre mellemlange videregående uddannelser, ansættes i et adjunktforløb, der som udgangspunkt er på 4 år. Derefter skal der ske en lektorbedømmelse for at opnå fastansættelse. Stillingerne er omfattet af ny løn, og der kan derfor aftales tillæg i forbindelsen med ansættelsen, samt ved de årlige lønforhandlinger. Danske Fysioterapeuter anbefaler, at du aldrig tiltræder en stilling i Arbejdstilsynet uden at lønnen er på plads. Kontakt tillidsrepræsentanten eller Danske Fysioterapeuter for yderligere vejledning i forbindelse med ansættelse. Basisløn Arbejdstilsynet pr. år 325.982 Basisløn Arbejdstilsynet pr. md. 27.165 Nyoprettede stillinger Hvis du søger en nyoprettet stilling i staten uden for Arbejdstilsynet og undervisningsområdet, skal der indgås en aftale mellem Danske Fysioterapeuter og arbejdsgiveren om en basisløn. Kontakt altid Danske Fysioterapeuter inden du tiltræder en nyoprettet stilling i staten. Lønnen fastsættes med udgangspunkt i et 8 trins basislønforløb. Hvert trin er 1-årigt og ved de første 7 trin sker oprykningen automatisk. Det 8. trin er kun automatisk for cand.cur, cand.scient.soc og cand.scient.san. For øvrige uddannelser kan lønstigningen aftales ved lokal forhandling. Indplacering ved nyansættelse sker på baggrund af relevant erfaring. Vær opmærksom på, at det ikke nødvendigvis skal være undervisningserfaring, men blot erfaring, der er relevant for ansættelsen. Husk også at såvel indplaceringen på basistrin, som evt. kvalifikations og funktionsløn skal aftales i forbindelse med ansættelsen. Der udmøntes automatisk et adjunkttillæg i adjunktperioden. Ved positiv lektorbedømmelse erstattes adjunkttillægget af et lektor tillæg, der er anført i overenskomst med et minimumsbeløb. Der skal ved udmøntning af lektortillæg konkret tages stilling til den samlede løn og til hvilke tidligere tillæg der skal videreføres. Danske Fysioterapeuter betragter ikke automatisk modregning af lektortillæg i tidligere aftalte tillæg for værende i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser. 18

job&vilkår Basistrin Professionshøjskolerne Pr. år Pr. md. Trin 1 258.623 21.552 Trin 2 293.764 24.480 Trin 3 293.764 24.480 Trin 4 316.603 26.384 Trin 5 337.434 28.119 Trin 6 341.749 28.479 Trin 7 347.027 28.919 Trin 8 357.822 29.819 Adjunkttillæg ny struktur 43.255 3.605 Lektortillæg ny struktur 85.480 7.123 Docent basisløn pr. år 485.898 40.492 Docent tillæg pr. år minimum 41.195 minimum 3.433 (alle tal er nettotal og tillægges 18 % pension) Ud over adjunkt og lektortillæg er der mulighed for lokalt aftalte tillæg. Lærere ved social og sundhedsuddannelserne (SOSU-skolerne) Timelønnet undervisning ved fysioterapeutuddannelsen pr. 1.4. 2016 Denne følger som udgangspunkt sats II i Finans-ministeriet cirkulærer om timelønnet undervisning: Lærerne ved social og sundhedsuddannelserne indplaceres på et af tre basistrin afhængig af antal års beskæftigelse på baggrund af grunduddannelsen. Hvert trin er 4 årigt og på hvert trin udmøntes et undervisertillæg. 467,46 kroner inkl. 60 minutters forberedelse De tidligere stedtillægsområder er sammenlagt til to løngrupper: En for provinsen og en for hovedstaden. Pensionsprocenten er 17,3 %. Basistrin hovedstaden Pr. år Pr. md. Trin 1 305.330 25.444 Trin 2 323.148 26.929 Trin 3 347.275 28.931 Basistrin provinsen Pr. år Pr. md. Trin 1 293.722 24.477 Trin 2 313.970 26.164 Trin 3 341.911 28.493 Undervisertillæg Pr. år Pr. md. Tillæg på trin 1+2 20.907 1.730 Tillæg på trin 3 23.584 1.965 19

job&vilkår Ledere ved Professionshøjskoler (University College) Ledere ved professionshøjskoler indplaceres på et af tre basistrin. Indplaceringen sker på baggrund af, hvor i ledelseslaget (organisationen) stillingen er placeret. Kontakt Danske Fysioterapeuter, hvis du er i tvivl. Løn i staten Pr. år Pr. md. Basistrin 1 537.231 44.769 Basistrin 2 469.739 39.145 Basistrin 3 425.195 35.433 Basislønnen er nettotal og tillægges 18 % pension Der kan lokalt forhandles tillæg til basislønnen. Desuden kan der forhandles resultatlønskontrakter og merarbejdsaftaler. Kontakt altid Danske Fysioterapeuter angående vilkår, inden du tiltræder en lederstilling i staten. Regulering af tillæg (reguleringsfaktor) Tillæg aftales nu i 31. 3. 2012 niveau. For at finde det aktuelle beløb pr. 1.4. 2016 skal du gange med 1,029882. Næste ændring af reguleringsfaktoren sker 1. april 2017 For at omregne fra det tidligere 1. 10. 1997 grundbeløb til 31. 3. 2012, skal du gange med 1,31066. 20

job&vilkår Løn som privatansat uden overenskomst Hvis du er ansat på en klinik eller i en privat virksomhed, der ikke er dækket af en overenskomst, er du ansat på individuel kontrakt. En kontraktansættelse kan indebære mange spørgsmål om fx løn, arbejdstid, ferie, pension og meget mere. Kontrakten skal gerne afspejle dine egne mål og ambitioner. Som ansat på individuel kontrakt fremgår din løn og dine ansættelsesvilkår af henholdsvis din kontrakt, funktionærloven, ferieloven og en række andre ansættelsesretlige love. Funktionærloven gælder for alle fysioterapeuter, der er ansat minimum otte timer om ugen, og loven regulerer nogle områder af din ansættelse, fx opsigelse, løn under sygdom, kunde- og konkurrenceklausuler mv. Andre forhold er ikke reguleret af funktionærloven, og det er særligt disse forhold, du skal være opmærksom på, når du forhandler din kontrakt. Det gælder især: Løn Pension Arbejdstid Barsel og forældreorlov og børns sygdom Danske Fysioterapeuter anbefaler, at du overvejer alle forhold, som kan være vigtige for dig, og vurderer om arbejdsgiverens udkast til kontrakt er god nok. Men husk at gøre det, før du skriver den under. Vi kan altid hjælpe dig med at gennemgå din kontrakt. Brug helst de standardkontrakter, som Danske Fysioterapeuter har udarbejdet. Dem finder du på fysio.dk/lon-og-ansattelse/kontrakter-til-private/ Kontakt Danske Fysioterapeuter på ansat@fysio.dk eller telefon 33 41 46 20. Løn Hvis du er ansat på en individuel kontrakt skal din løn fastsættes efter en forhandling mellem dig og din arbejdsgiver. Det er denne forhandling, der sæt-ter niveauet for din løn og de øvrige vilkår, og det er derfor meget vigtigt, at du forbereder dig til forhandlingen, og at du sætter dig et både ambitiøst og realistisk mål for dine krav. Danske fysioterapeuter har fastsat en vejledende mindsteløn for fysioterapeuter på individuel kontrakt. Ferie og feriefridage (6. ferieuge) Læs mere om de enkelte punkter herefter. 21

job&vilkår Vejledende mindsteløn med lokalt forhandlede goder 1. januar 2016 Fuld tid (37 timer om ugen) 32.709 kr. pr. måned (heraf pension 5.390 kr.) Deltid (30 timer om ugen) 26.520 kr. pr. måned (heraf pension 4.370 kr.) Timebetaling 204 kr. pr. time (heraf pension 33 kr.) Den vejledende mindsteløn med lokalt forhandlede goder tager afsæt i de faste goder, som nyuddannede fysioterapeuter får i en offentlig ansættelse. Det drejer sig især om den sjette ferieuge, barsel og betalt frokost. Den vejledende løn er en bruttoløn, hvor der er indregnet en pension på 16,48 %. Vejledende mindsteløn uden yderligere aftalte tillæg og goder 1. januar 2016 Fuld tid (37 timer om ugen) Deltid (30 timer om ugen) Timebetaling 36.835 kr. pr. måned 29.867 kr. pr. måned 230 kr. pr. time Den vejledende mindsteløn er uden lokalt forhandlede goder, som nyuddannede fysioterapeuter får i en offentlig ansættelse (den sjette ferieuge, barsel, pension og betalt frokost m.v.), Provisionsløn På nogle arbejdspladser er en del af lønnen baseret på provisionsaflønning, dvs. du får en andel af den omsætning eller de resultater, som du skaber i dit arbejde. Hvis provisionen er tilstrækkelig høj, og hvis du har stor indflydelse på omsætningen eller resultaterne, kan det være fornuftigt med provisionsaflønning. Provisionsløn er dog samtidig en meget usikker måde at være aflønnet på, og du kan ikke forudse fra måned til måned præcist hvordan din løn kommer til at være. Dårlige tider får altså direkte indflydelse på din løn. Vær derfor opmærksom på, hvor stor en del af din løn, der er baseret på provision. Derudover kan provisionsløn have betydning for dine muligheder for at optjene timer i forhold til arbejdsløshedsunderstøttelse. Kontakt evt. din A-kasse. Lønregulering eller lønforhandling Hvis du er ansat på individuel kontrakt, sker der ikke nogen automatisk regulering af din løn med mindre, du har aftalt det med din arbejdsgiver. Du bør derfor sikre dig, at kontrakten indeholder enten: 1) En aftale om at din løn reguleres parallelt med reguleringerne af de regionale, kommunale eller statslige offentlige lønninger eller 2) At du har ret til en årlig lønforhandling, hvor du forhandler din løn direkte med din arbejdsgiver. 22

Pension Pension er et forhandlingsspørgsmål, når du ansættes på en individuel kontrakt. Hvis du ikke har aftalt pension, så får du ikke anden pension end folkepensionen og det, du selv sparer op ved siden af. På det offentlige område udgør pensionen for fysioterapeuter mellem ca. 16,45 og 18 %, og den betales helt af arbejdsgiveren. Danske Fysioterapeuter anbefaler, at du sikrer dig en fornuftig pensionsopsparing, hvis du er ansat på individuel kontrakt, og at pension ikke er mindre end 16,45 %. Barsel Når det gælder barsel, har du som ansat på individuel kontrakt ikke de store goder, med mindre du aftaler det med din arbejdsgiver og får det skrevet ind i din ansættelseskontrakt. Du bør derfor altid overveje om barselsloven, der sikrer dig dagpengesats, er tilstrækkelige i forhold til din familiemæssige situation. Medmindre der er fastsat bedre vilkår i din ansættelseskontakt, har du som privatansat mor ret til orlov med halv løn fire uger før terminen og 14 uger efter fødslen. Er den halve løn mindre end dagpengesatsen, har du som minimum ret til dagpengesatsen. Hvis du ikke har aftalt andet har du som privatansat far ikke ret til løn, men alene ret til 2 uger barselsorlov med dagpenge inden for de første 14 uger efter fødslen. 23

job&vilkår Forældreorlov Som privat ansat mor eller far har du ikke ret til løn under forældreorlov (orloven som følger efter din barselsorlov), med mindre du har aftalt en ret til løn under forældreorlov i din ansættelseskontrakt. I stedet gælder en ret til dagpenge i 32 uger. Din arbejdsgiver betaler til barsel.dk, der er en barselsfond. Fonden giver mulighed for, at din arbejdsgiver yder hel eller delvis løn i en del af orloven, med kun en meget begrænset påvirkning af arbejdspladsens økonomi. Læs mere på: atp.dk/x5/wps/wcm/connect/atp/ atp.dk/erhverv/sik/barsel.dk Barns sygdom Når det gælder barns sygdom, har du som ansat på individuel kontrakt kun ret til fravær med løn på dit barns 1. og 2. sygedag, hvis du aftaler det med din arbejdsgiver og får det skrevet ind i din ansættelseskontrakt. Ferie og fridage Som ansat på individuel kontrakt har du som udgangspunkt fem ugers betalt ferie. Du har der imod ikke en sjette ferieuge eller fri på særlige dage (fx juleaftensdag, nytårsdag, 1. maj og Grundlovsdag) med mindre, du har aftalt det i din kontrakt. Når ferieåret begynder, får du udbetalt en særlig feriegodtgørelse. Det sker typisk i maj måned. Hvis du ikke har aftalt andet, vil feriegodtgørelsen være på 1 % af din løn. Har du arbejdet hele året (2014) har du optjent 5 ugers ferie til afholdelse i det efterfølgende ferieår 1. maj 2015-30. april 2016. Bliver du syg inden din ferie, er det en feriehindring, så ferien ikke kan afholdes og du kan få erstatnings-ferie. Bliver du syg under din ferie giver det som udgangspunkt ikke ret til erstatningsferie, med mindre sygefraværet under din ferie bliver over en uge. Danske Fysioterapeuter anbefaler at du melder dig syg over for din arbejdsgiver og sikrer dig dokumentation for sygdommen, hvis du bliver syg under din ferie. Frokost Offentlige ansatte har betalt frokostpause. Det gæl-der ikke for ansatte på individuelle kontrakter, med mindre det er aftalt. En betalt frokostpause udgør 2,5 timer om ugen, så det er værd at overveje, at forhandle det ind i kontrakten. Andre centrale forhold Der er andre ting, du kan overveje, før du forhandler din kontrakt. Skal du fx arbejde på mange forskellige arbejdssteder? Har du meget skiftende arbejdstider og skal du arbejde på særlige tidspunkter? Er det et krav, at du bruger egen bil? Har du brug for en telefon eller en pc, og stiller arbejdsgiver det til rådighed? Hvad forestiller du dig i forhold kompetenceudvikling? Endelig er din arbejdsgiver forpligtet til at tegne en lovpligtig arbejdsskadeforsikring og erhvervsansvarsforsikring for dig. Danske Fysioterapeuter anbefaler, at du forhandler om fri på særlige dage og i øvrigt forhandler om ret til frihed både ved selve ansættelsen og i det løbende ansættelsesforhold. 24

Løn som privatansat job&vilkår med overenskomst Danske Fysioterapeuter har indgået overenskomster med en række arbejdsgivere på det private arbejdsmarked. Overenskomsterne er meget forskellige. Nogle er omfattende og der er aftalt regler og vilkår, der svarer til det offentlige område. Det gælder fx barsel, barns 1. og 2. sygedag, 6 ugers ferie og en pensionsordning, hvor arbejdsgiver betaler det fulde bidrag (16-18 %). Andre af overenskomsterne er forholdsvis kortfattede og overordnede, og her skal man være opmærksom på, at der kan være forhold, man skal forhandle selv. I nogle af overenskomsterne er det aftalt, at man følger de offentlige løntakster, og i andre, at man følger KTO-lønsatserne. Danske Fysioterapeuter har indgået overenskomst med følgende private arbejdsgivere: Falck Danmark A/S Fonden Mariehjemmene Konsulentfirmaet Vibeke Munk Incita OASIS PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede RCT-Jylland Randers Kloster DIGNITY (Rehabilitering- og Forskningscentret for Torturofre (RCT)) Thommysminde Centret Vejlefjordcentret Derudover har Danske Fysioterapeuter indgået en vikaroverenskomst med arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv og deres medlemsorganisation Foreningen af Sygeplejevikarbureauer I Danmark (FASID), som repræsenterer en række vikarbureauer. Læs mere om overenskomsterne på https://fysio.dk/radgivningregler/overenskomster/overenskomster-og-aftaler-foransatte/overenskomster---private/ 25

job&vilkår Fleksjob Fleksjob er en stilling på særlige vilkår, som Kommunen yder tilskud til. Der kan oprettes fleksjob både i det offentlige og i det private. Der er også muligt for selvstændige at få tilskud til fleksjob i egen virksomhed. Det er din hjemkommune, der vurderer om du er berettiget til et fleksjob. Du kan få yderligere oplysninger i din kommune. Den 1. januar 2013 trådte en nye fleksjobreform i kraft. Reformen har betydet to væsentlige ændringer. Fleksjob er nu midlertidige, og tilskuddet er ændret således, at du fremover får løn for den arbejdsindsats, du reelt yder. Derudover får du tilskud fra kommunen. Kommunen skal hver 5 år revurdere bevillingen til fleksjob. Fleksjob kan deles i to typer: Fastholdelsesfleksjob og almindeligt fleksjob. Fastholdelsesfleksjob Et fastholdelsesfleksjob er typisk et arbejde på nedsat tid og med skåne hensyn, beregnet for personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen. Et fastholdelsesfleksjob er en ansættelse på samme arbejdsplads, hvor du var ansat før eller under din sygdom. For at opnå et fastholdelsesfleksjob på "egen" arbejdsplads skal du først have været ansat minimum et år under de såkaldte "sociale kapitler". Det vil sige, at der skal være indgået en aftale med arbejdsstedet om særlige arbejdsvilkår. Det kan f.eks. være fritagelse for specielt belastende arbejdsfunktioner, arbejde på midlertidig nedsat tid, omplacering eller andre tiltag, som tager særlige hensyn til din formåen. Sådanne vilkår er typisk aftalt mellem arbejdspladsen og dig selv, eventuelt med støtte fra tillidsrepræsentanten. Hvis man har lavet aftaler af denne art er det vigtigt at aftalerne efterfølgende kan dokumenteres. Hvis det efter et år eller mere viser sig, at du stadig ikke er i stand til at varetage dit oprindelige arbejde fuldt ud, kan et fastholdelsesfleksjob komme på tale. Almindeligt fleksjob Et fleksjob kan også etableres selvom der ikke er en aktuel tilknytning til en bestemt arbejdsplads, men før et sådant fleksjob kan bevilliges skal sagsbehandleren indsamle fornøden dokumentation og lave en indstilling til kommunes rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet kan dog vælge, at din arbejdsevne skal afprøves ved et ressourceforløb. Et ressourceforløb er en langsigtet plan for, hvordan der kan skabes fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Fremgangsmåden er, at der sammensættes et personligt forløb med en varighed på mellem et og fem år. Dette sker på tværs af beskæftigelses-, uddannelses-, social- og sundhedsområdet. Et ressourceforløb kan eksempelvis omfatte efteruddannelse, behandling, social støtte, praktik og arbejdsprøvning. 26

Fleksjob kan aftales med en arbejdstid på helt ned til få timer om ugen. Arbejdsstedet betaler kun for den arbejdsindsats, som reelt ydes, og kommunen betaler dig et supplerende tilskud. Kommunens ydelse reguleres i forhold til timetal og lønnen, og falder helt bort, hvis lønnen inklusiv pension er på 36.400 kroner pr. måned eller derover. De som allerede var i fleksjob d. 1. januar 2013, forbliver under de tidligere regler, men hvis der skiftes til et andet fleksjob gælder det nye regelsæt. Hvis du vil vide mere om fleksjob er du velkommen til at kontakte Danske Fysioterapeuter. Er du medlem af Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, (DSA), kan du også rette henvendelse til deres socialrådgivere. Læs mere på dsa.dk Ansat med løntilskud eller i virksomhedspraktik Som ledig kan du efter 6 måneders ledighed blive ansat med løntilskud i en privat virksomhed i op til 6 måneder, eller en offentlig virksomhed i op til 4 måneder. Løntilskudsjobbet skal være et led i en jobplan, hvor formålet er at give dig arbejdserfaring og rutine. Mens du er ansat i et job med løntilskud, er du fortsat ledig forstået på den måde, at du fortsat skal søge almindeligt arbejde. Bliver du ansat med løntilskud, får du løn svarende til dagpengene. Det er vigtigt at vide at løntilskudsjob ikke erstatter ordinære job, men skal medføre at der sker en nettoudvidelse af antallet af medarbejdere. Løntilskudsjob er et sæt ekstra hænder, der kommer til. En anden mulighed er at blive ansat i virksomhedspraktik. Det er et noget hurtigere forløb, hvor du kan komme i praktik på en arbejdsplads i 4 uger, nyuddannede dog 8 uger. Praktikperioden er helt gratis for virksomheden. Du modtager ydelse svarende til dagpenge. 27

job&vilkår Opsigelsesvarsler Funktionærloven Fra arbejdsgiverside: Ansættelse Hvis prøvetid er aftalt inden 2 1/2 måneds ansættelse Inden 5 måneders ansættelse Inden 2 år og 9 måneders ansættelse Inden 5 år og 8 måneders ansættelse Inden 8 år og 7 måneders ansættelse Efter 8 år og 7 måneders ansættelse Varsel: 14 dage 1 måned til en måneds udgang 3 måned til en måneds udgang 4 måned til en måneds udgang 5 måned til en måneds udgang 6 måned til en måneds udgang Fra lønmodtagerside 1 måneds varsel til fratrædelse ved en måneds udgang Hvis prøvetid er aftalt fra dag til dag, se dog altid ansættelsesbrev Opsigelsen skal meddeles skriftligt Lønanciennitet For fysioterapeuter ansat i kommuner og regioner gælder erfaring bl.a. i relation til at fastslå, hvornår du stiger til et højere løntrin som følge af opnået erfaring. Med i opgørelsen af erfaringen tæller alle de perioder hvor du har arbejdet som fysioterapeut. Fravær undervejs i dine ansættelsesforhold på grund af bl.a. ferie, sygdom og barselsorlov Din lønanciennitet opgøres som det antal måneder, du har været beskæftiget på baggrund af uddannelsen som fysioterapeut. Indtil 1. august 2014 skulle beskæftigelsen have et omfang på gennemsnitligt mindst 8 timer pr. uge, mens der ikke er noget minimumskrav efter denne dato. medregnes. Har du skiftet job bør du kontrollere, at den korrekte erfaringsdato fremgår af din første lønseddel. Læs nærmere på https://fysio.dk/radgivningregler/lon/lon-og-anciennitet/ Din erfaringsdato er ofte anført på din lønseddel. 28

Som fysioterapeut ansat i en kommune eller i en region er du via overenskomsten sikret en minimums-indplacering på Sundhedskartellets lønskala. Indplaceringen sker i udgangspunktet på baggrund af arbejdsområde og erfaring (anciennitet), eller der kan lokalt aftales indplacering på et højere trin, eller i en atypisk stilling. Lønindplacering BASIS Lønindplacering i kommuner Centralt aftalt Klinisk underviser Fysioterapeuter med 4 års erfaring eller mere Fysioterapeuter med mindre end 4 års erfaring * Atypisk stilling Trin 9 Trin 8 Trin 7 Trin 6 Trin 5 Trin 4 Lokal aftalemulighed Indplacering i atypisk stilling Årsløn kr. 359.131 (1.1.2006-niveau) foruden tillæg Stillinger som ellers ville være på trin 4/7/8, kan lokalt aftales indplaceret på et højere trin * Til fysioterapeuter med mindre end 4 års erfaring ydes der et centralt aftalt tillæg på kr. 3.100 (årligt grundbeløb 1.1. 2006-niveau) Fysioterapeuter med kandidatuddannelse cand.sc.fys. og cand.sc.san m.fl. Centralt aftalt Lokalt kan aftales: 5 års erfaring eller mere * A 8 1. Tillæg ud over grundløntrinnet Mindre end 4 års erfaring * Mindre end 3 års erfaring * Mindre end 2 års erfaring * A 6 A 5 A 4 2. At anden erfaring end erfaring som kandidat medtages i opgørelsen af den samlede ancitennitet *Ved erfaring forstås den samlede tid (anciennitet) du har været beskæftiget på baggrund af gennemført kandidatuddannelse 29

Lønindplacering BASIS Lønindplacering i regioner mere* Centralt aftalt Klinisk underviser * 1) Fysioterapeuter med 6 års erfaring eller mere * 2) Fysioterapeuter med udvidet arbejdsområde og 4 års erfaring eller mere * Fysioterapeuter med udvidet arbejdsområde og 4 års erfaring eller mindre Fysioterapeuter med mindre end 6 års erfaring ** Atypisk stilling Trin 8 Trin 7 Trin 6 Trin 5 Trin 4 Lokal aftalemulighed Indplacering i atypisk stilling Lønnen aftales lokalt som et samlet pensionsgivende kronebeløb i 1.1. 2006- niveau uden tilknytning til et grundløntrin Stillinger, som ellers ville være på trin 4/5/6/7 kan aftales indplaceret på et højere trin * Til alle med 10 års erfaring eller mere ydes et årligt tillæg på kr. 11.900 Til alle med mellem 6 og 10 års erfaring ydes et årligt tillæg på kr. 1.180. (årligt grundbeløb 1.1. 2006-niveau). ** Til alle med mindre end 6 års erfaring ydes et årligt tillæg på kr. 1.850. (årligt grundbeløb 1.1. 2006-niveau) Centralt aftalt 5 års erfaring eller mere * Fysioterapeuter med kandidatuddannelse Lokalt kan aftales: A 8 1. Tillæg ud over grundløntrinnet Mindre end 4 års erfaring * A 6 2. At anden erfaring end erfaring som kandidat medtages i Mindre end 3 års erfaring * A 5 opgørelsen af den samlede anciennitet Mindre end 2 års erfaring * A 4 *Ved erfaring forstås den samlede tid (anciennitet) du har været beskæftiget på baggrund af gennemført kandidatuddannelse 30

*Til alle med 10 års erfaring eller mere ydes et tillæg på kr. 1 job&vilkår Lønindplacering Ledere Grundlønnen for ledere aftales lokalt For ledere ansat i regionerne og kommunerne aftales grundlønnen lokalt på samme måde som ydelse af yderligere løntrin eller løntillæg. Indplaceringen på grundlønnen sker efter en samlet vurdering af stillingens organisatoriske placering, herunder hvem der refereres til, stillingens omfang, indhold og ansvarsområde, samt antal underordnede. Lønberegner På http://www.sundhedskartellet.dk/msite/loenberegner/?id=46 finder du en elektronisk lønberegner for ledere ansat i kommuner og regioner. Her kan du hurtigt få nøjagtige tal for din løn og pension baseret på dine oplysninger om stilling, timetal og tillæg Aftalen om indplacering på grundløntrin tager afsæt i en vurdering af ledelsesniveau, hvor der skelnes mellem 3 niveauer øverste, mellemste og nedre niveau. Læs nærmere herom i Lønvejledning for ledere som du finder på ledernes hjemmeside på fysio.dk. På begge områder anvendes en løntrinsskala bestående af 16 løntrin fra L 1 til L 16. Kroneværdien af løntrinnene afviger fra hinanden på det regionale og kommunale område (se nærmere i Ledere på det regionale område På det regionale område kan alle trin fra L3 og højere i løntrinssystemet anvendes for ledende fysioterapeuter. Mindste grundlønsindplacering er L3, men dog således at Overfysioterapeuter med mere end 12 underordnede som minimum indplaceres på L7, og Overfysioterapeuter med mere end 48 underordnede som minimum indplaceres på L11. tabellerne) og indplaceringsmulighederne er tilsvarende forskellige på de to områder. Ledere på det kommunale område På det kommunale område indplaceres ledende fysioterapeuter i udgangspunktet på et af trinnene L5, L6, L10, L12 eller L14, men alle trin fra L5 og højere kan anvendes. Ledere på det statslige område Søger du en lederstilling i staten, bør du altid kontakte Danske Fysioterapeuter angående løn og ansættelsesvilkår. 31

job&vilkår Løngrupper Den kommune, hvor din arbejdsplads er beliggende bestemmer, hvilken løngruppe du aflønnes efter. For at finde din løn i lønoversigten skal du altså vide, hvilken løngruppe kommunen er henført til - det finder du i skemaet her under. De fleste kommuner er henført til løngruppe 0, så er din kommune ikke nævnt i skemaet her under tilhører kommunen løngruppe 0. Løngruppe 0 Løngruppe 1 Løngruppe 2 Løngruppe 3 Løngruppe 4 Alle kommuner, Esbjerg Køge Allerød Albertslund der ikke er nævnt Frederikshavn Lejre Fredensborg Ballerup i oversigten Faaborg-Midtfyn Roskilde Frederikssund Brøndby Kalundborg Solrød Gribskov Dragør Kerteminde Århus Halsnæs Egedal Nyborg Helsingør Frederiksberg Næstved Hillerød Furesø Odense Hørsholm Gentofte Skanderborg Gladsaxe Slagelse Glostrup Sønderborg Greve Aalborg Herlev Hvidovre Høje-Tåstrup Ishøj København Lyngby-Tårbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk 32

job&vilkår Kommunale lønninger Reguleringsfaktoren - det kommunale område Reguleringsfaktoren pr. 1. januar 2016-1,155825 Tillæg Tillæg aftales i årlige grundbeløb i 1. 1. 2006 niveau. Ved lokal aftale skal tillæg minimum udgøre 6.100 kroner i årligt grundbeløb 1.1. 2006-niveau Tillæg er pensionsgivende, dvs. at pensionen ydes ud over de anførte beløb. For at finde nutidsværdien skal tillægget ganges med reguleringsfaktoren. Eksempel på beregning af årlig nutidsværdi pr. 1. jan. 2016: Tillæg 12.500 årligt grundbeløb 1. 1. 2006 niveau x 1,155825 = 14.447,81 kr. Andre eksempler pr. 1. oktober 2015: Grundbeløb Årligt / pr. gang Pr. måned Pension pr. måned 3.100 3.565 297 49 6.100 7.016 585 96 10.000 11.502 958 158 15.000 17.252 1.438 237 20.000 23.003 1.917 316 29.200 33.585 2.799 461 35.100 40.370 3.364 554 49.800 57.278 4.773 787 Lønberegner På fysio.dk kan du finde en elektronisk løberegner. Med den kan du kontrollere og beregne din samlede løn. Du kan fx se, hvad ændring i tillæg, anciennitet, timetal mv. betyder for din samlede løn. 33

Kommunale lønsatser pr. 1. april 2016 - ikke ledende stillinger Løntallene gælder frem til 1. oktober 2016 og er ekskl. fritvalgstillæg på 0,52 %. Område 0 Område 1 Område 2 Område 3 Område 4 trin 4 + 3.100 Netto årsløn 285.258 289.461 292.367 296.569 299.477 (06-niveau) Netto månedsløn 23.772 24.122 24.364 24.714 24.956 Pension 16,7 pct. / md 3.970 4.028 4.069 4.127 4.168 trin 5 Netto årsløn 290.690 294.362 296.904 300.576 303.117 Netto månedsløn 24.224 24.530 24.742 25.048 25.260 Pension 16,7 pct. / md 4.045 4.097 4.132 4.183 4.218 trin 6 Netto årsløn 322.938 325.720 327.646 330.429 332.356 Netto månedsløn 26.912 27.143 27.304 27.536 27.696 Pension 16,7 pct. / md 4.494 4.533 4.560 4.598 4.625 trin 7 Netto årsløn 335.767 338.111 339.734 342.077 343.701 Netto månedsløn 27.981 28.176 28.311 28.506 28.642 Pension 16,7 pct. / md 4.673 4.705 4.728 4.761 4.783 trin 8 Netto årsløn 348.019 349.871 351.151 353.003 354.284 Netto månedsløn 29.002 29.156 29.263 29.417 29.524 Pension 16,7 pct. / md 4.843 4.869 4.887 4.913 4.930 trin 9 Netto årsløn 360.271 361.596 362.513 363.838 364.757 Netto månedsløn 30.023 30.133 30.209 30.320 30.396 Pension 16,7 pct. / md 5.014 5.032 5.045 5.063 5.076 Atypisk stilling Netto løn Grundlønnen er fastsat til 415.093 årligt / 34.591 md. Pension 16,7 pct. / md Pensionen beregnes som 16,7 pct. af den samlede løn Kommunale lønsatser pr. 1. januar 2016 - fysioterapeuter med akademisk uddannelse Løntallene gælder frem til 1. oktober 2016 og er incl. fritvalgstillæg på 1,90 %. Trin Alle områder A 4 Netto årsløn 309.926 Netto månedsløn 25.827 Pension 18,3 pct./md 4.646 A 5 Netto årsløn 330.086 Netto månedsløn 27.507 Pension 18,3 pct./md 4.948 A 6 Netto årsløn 346.765 Netto månedsløn 28.897 Pension 18,3 pct./md 5.198 A 8 Netto årsløn 378.817 Netto månedsløn 31.568 Pension 18,3 pct./md 5.679 Trin A 4 er 2 årigt, mens øvrige trin er 1 - årige 34

Kommunale lønsatser pr. 1. april 2016 - ledende stillinger Løntallene gælder frem til 1. oktober 2016 og er ekskl. fritvalgstillæg på 0,52 %. Område 0 Område 1 Område 2 Område 3 Område 4 L5 Netto årsløn 374.819 375.517 376.000 376.698 377.182 Netto månedsløn 31.235 31.293 31.333 31.392 31.432 Pension 17,43 pct. / md 5.444 5.454 5.461 5.472 5.479 L6 Netto årsløn 381.573 381.931 382.180 382.537 382.784 Netto månedsløn 31.798 31.828 31.848 31.878 31.899 Pension 17,43 pct. / md 5.542 5.548 5.551 5.556 5.560 L7 Netto årsløn 388.472 388.472 388.472 388.472 388.472 Netto månedsløn 32.373 32.373 32.373 32.373 32.373 Pension 17,43 pct. / md 5.643 5.643 5.643 5.643 5.643 L8 Netto årsløn 397.106 397.106 397.106 397.106 397.106 Netto månedsløn 33.092 33.092 33.092 33.092 33.092 Pension 17,43 pct. / md 5.768 5.768 5.768 5.768 5.768 L9 Netto årsløn 405.977 405.977 405.977 405.977 405.977 Netto månedsløn 33.831 33.831 33.831 33.831 33.831 Pension 17,43 pct. / md 5.897 5.897 5.897 5.897 5.897 L10 Netto årsløn 415.093 415.093 415.093 415.093 415.093 Netto månedsløn 34.591 34.591 34.591 34.591 34.591 Pension 17,43 pct. / md 6.029 6.029 6.029 6.029 6.029 L11 Netto årsløn 424.458 424.458 424.458 424.458 424.458 Netto månedsløn 35.372 35.372 35.372 35.372 35.372 Pension 17,43 pct. / md 6.165 6.165 6.165 6.165 6.165 L12 Netto årsløn 443.970 443.970 443.970 443.970 443.970 Netto månedsløn 36.998 36.998 36.998 36.998 36.998 Pension 17,43 pct. / md 6.449 6.449 6.449 6.449 6.449 L13 Netto årsløn 473.766 473.766 473.766 473.766 473.766 Netto månedsløn 39.481 39.481 39.481 39.481 39.481 Pension 17,43 pct. / md 6.881 6.881 6.881 6.881 6.881 L14 Netto årsløn 506.839 506.839 506.839 506.839 506.839 Netto månedsløn 42.237 42.237 42.237 42.237 42.237 Pension 17,43 pct. / md 7.535 7.535 7.535 7.535 7.535 L15 Netto årsløn 559.839 559.839 559.839 559.839 559.839 Netto månedsløn 46.653 46.653 46.653 46.653 46.653 Pension 17,43 pct. / md 8.351 8.351 8.351 8.351 8.351 L16 Netto årsløn 637.026 637.026 637.026 637.026 637.026 Netto månedsløn 53.086 53.086 53.086 53.086 53.086 Pension 17,43 pct. / md 9.510 9.510 9.510 9.510 9.510 35

Regionale lønninger Reguleringsfaktoren - det regionale område Reguleringsfaktoren pr. 1. januar 2016-1,157525 Tillæg Tillæg aftales i årlige grundbeløb i 1. 1. 2006 niveau. Ved lokal aftale skal tillæg minimum udgøre 6.100 kroner i årligt grundbeløb 1.1. 2006-niveau Tillæg er pensionsgivende, dvs. at pensionen ydes ud over de anførte beløb. For at finde nutidsværdien skal tillægget ganges med reguleringsfaktoren. Eksempel på beregning af årlig nutidsværdi pr. 1. januar 2016: Tillæg 12.500 årligt grundbeløb 1. 1. 2006 niveau x 1,157525 = 14.469,06 kr. Andre eksempler pr. 1. januar 2016: Grundbeløb Årligt / pr. gang Pr. måned Pension pr. måned 1.180 1.366 114 19 1.850 2.141 178 29 6.100 7.061 588 96 10.000 11.575 965 157 15.000 17.363 1.447 235 20.000 23.151 1.929 314 29.200 33.800 2.817 458 35.100 40.629 3.386 551 49.800 57.645 4.804 782 Lønberegner På fysio.dk kan du finde en elektronisk løberegner. Med den kan du kontrollere og beregne din samlede løn, fx se, hvad ændring i tillæg, anciennitet, timetal mv. betyder for din samlede løn. 36

Regionale lønsatser pr. 1.april 2016 - ikke ledende stillinger Område 0 Område 1 Område 2 Område 3 Område 4 trin 4 Netto årsløn 280.025 284.264 287.196 291.434 294.368 + 1.850 (06) Netto månedsløn 23.335 23.689 23.933 24.286 24.531 Pension 16,65 pct. /md 3.885 3.944 3.985 4.044 4.084 trin 5 Netto årsløn 291.311 295.015 297.579 301.283 303.846 Netto månedsløn 24.276 24.585 24.798 25.107 25.321 Pension 16,65 pct. /md 4.042 4.093 4.129 4.180 4.216 trin 6 Netto årsløn 323.606 326.412 328.354 331.162 333.105 Netto månedsløn 26.967 27.201 27.363 27.597 27.759 Pension 16,65 pct. /md 4.490 4.529 4.556 4.595 4.622 trin 6 Netto årsløn 324.972 327.778 329.720 332.528 334.471 + 1.180 (06) Netto månedsløn 27.081 27.315 27.477 27.711 27.873 Pension 16,65 pct. /md 4.509 4.548 4.575 4.614 4.641 trin 6 Netto årsløn 337.381 340.187 342.129 344.937 346.880 + 11.900 (06) Netto månedsløn 28.115 28.349 28.511 28.745 28.907 Pension 16,65 pct. /md 4.681 4.720 4.747 4.786 4.813 trin 7 Netto årsløn 336.454 338.818 340.454 342.819 344.456 Netto månedsløn 28.038 28.235 28.371 28.568 28.705 Pension 16,65 pct. /md 4.668 4.701 4.724 4.757 4.779 trin 7 Netto årsløn 350.229 352.593 354.229 356.594 358.231 + 11.900 (06) Netto månedsløn 29.186 29.383 29.519 29.716 29.853 Pension 16,65 pct. /md 4.859 4.892 4.915 4.948 4.970 trin 8 Netto årsløn 348.724 350.592 351.884 353.751 355.043 Netto månedsløn 29.060 29.216 29.324 29.479 29.587 Pension 16,65 pct. /md 4.839 4.864 4.882 4.908 4.926 trin 8 Netto årsløn 362.499 364.367 365.659 367.526 368.818 + 11.900 (06) Netto månedsløn 30.208 30.364 30.472 30.627 30.735 Pension 16,65 pct. /md 5.030 5.056 5.074 5.099 5.117 Atypisk stilling Netto løn Pension Aftales lokalt som et kronebeløb i 1.1. 2006 niveau Pensionen beregnes som 16,65 pct. af den aftalte løn Regionale lønsatser pr. 1.4. 2016 - fysioterapeuter med akademisk uddannelse Trin Alle områder A 4 Netto månedsløn 25.780 Pension 18,46 pct. / måned 4.759 A 5 Netto månedsløn 27.456 Pension 18,46 pct. / måned 5.068 A 6 Netto månedsløn 28.844 Pension 18,46 pct. / måned 5.325 A 8 Netto månedsløn 31.510 Pension 18,46 pct. / måned 5.817 Trin A 4 er 2 årigt, mens øvrige trin er 1 - årige 37

Regionale lønsatser pr. 1. april 2016 - ledende stillinger Område 0 Område 1 Område 2 Område 3 Område 4 L 3 Netto årsløn 362.317 363.913 365.020 366.615 367.720 Netto månedsløn 30.193 30.326 30.418 30.551 30.643 Pension 16,67 pct./md 5.033 5.055 5.071 5.093 5.108 L 4 Netto årsløn 368.878 370.214 371.140 372.476 373.403 Netto månedsløn 30.740 30.851 30.928 31.040 31.117 Pension 16,67 pct./md 5.124 5.143 5.156 5.174 5.187 L 5 Netto årsløn 375.466 376.495 377.207 378.236 378.949 Netto månedsløn 31.289 31.375 31.434 31.520 31.579 Pension 16,67 pct./md 5.216 5.230 5.240 5.254 5.264 L 6 Netto årsløn 382.201 382.905 383.393 384.097 384.584 Netto månedsløn 31.850 31.909 31.949 32.008 32.049 Pension 16,67 pct./md 5.309 5.319 5.326 5.336 5.343 L 7 Netto årsløn 388.471 388.471 388.471 388.471 388.471 Netto månedsløn 32.373 32.373 32.373 32.373 32.373 Pension 16,67 pct./md 5.397 5.397 5.397 5.397 5.397 L 8 Netto årsløn 393.976 393.976 393.976 393.976 393.976 Netto månedsløn 32.831 32.831 32.831 32.831 32.831 Pension 16,67 pct./md 5.473 5.473 5.473 5.473 5.473 L 9 Netto årsløn 401.974 401.974 401.974 401.974 401.974 Netto månedsløn 33.498 33.498 33.498 33.498 33.498 Pension 16,67 pct./md 5.584 5.584 5.584 5.584 5.584 L 10 Netto årsløn 410.179 410.179 410.179 410.179 410.179 Netto månedsløn 34.182 34.182 34.182 34.182 34.182 Pension 16,67 pct./md 5.698 5.698 5.698 5.698 5.698 L 11 Netto årsløn 417.760 417.760 417.760 417.760 417.760 Netto månedsløn 34.813 34.813 34.813 34.813 34.813 Pension 16,67 pct./md 5.803 5.803 5.803 5.803 5.803 L 12 Netto årsløn 436.954 436.954 436.954 436.954 436.954 Netto månedsløn 36.413 36.413 36.413 36.413 36.413 Pension 16,67 pct./md 6.070 6.070 6.070 6.070 6.070 L 13 Netto årsløn 466.266 466.266 466.266 466.266 466.266 Netto månedsløn 38.856 38.856 38.856 38.856 38.856 Pension 16,67 pct./md 6.477 6.477 6.477 6.477 6.477 L 14 Netto årsløn 498.802 498.802 498.802 498.802 498.802 Netto månedsløn 41.567 41.567 41.567 41.567 41.567 Pension 16,67 pct./md 7.093 7.093 7.093 7.093 7.093 L 15 Netto årsløn 550.943 550.943 550.943 550.943 550.943 Netto månedsløn 45.912 45.912 45.912 45.912 45.912 Pension 16,67 pct./md 7.859 7.859 7.859 7.859 7.859 L 16 Netto årsløn 626.876 626.876 626.876 626.876 626.876 Netto månedsløn 52.240 52.240 52.240 52.240 52.240 Pension 16,67 pct./md 8.951 8.951 8.951 8.951 8.951 38

Beklædningsgodtgørelse Hvis du er ansat som fysioterapeut i en region, ledende fysioterapeut i en region, fysioterapeut i en kommune eller ledende fysioterapeut ansat i København eller Frederiksberg kommune er du berettiget til beklædningsgodtgørelse, hvis du ikke får stillet tjenestedragt til rådighed. Månedligt beløb pr. 1. januar 2016 Beløbet ydes uafhængigt af beskæftigelsesgrad og er ikke pensionsgivende Kommuner Regioner Sørger selv for tjenestedragt og vask 280,03 279,51 Sørger selv for tjenestedragt, men ikke vask 132,88 132,63 Vasker selv tjenestedragt (gælder kun kommunale fysioterapeuter) 147,15 - På det kommunale område kan der lokalt indgås afvigende aftale. Kørselsgodtgørelse Pr. 1. januar 2016 Kørselsgodtgørelse i egen bil Indtil 20.000 km 3,63 kroner pr. km Satserne for kørselsgodtgørelse er generelle og Derover 1,99 kroner pr. km gælder derfor både for kommuner, regioner og staten. Knallert/cykelgodtgørelse 0,52 kroner pr. km Satserne reguleres normalt 1. januar hvert år. 39

Har du spørgsmål så er vi klar... Få altid professionel rådgivning fra din egen tillidsrepræsentant. Hos Danske Fysioterapeuter sidder der hver dag konsulenter klar ved telefonerne. Så har du eller en af dine kollegaer et spørgsmål vedrørende løn, ansættelsesvilkår eller dit tillidshverv, så ring til os på 33 41 46 20 eller skriv til os på ansat@fysio.dk Danske Fysioterapeuter Holmbladsgade 70, 2300 København S Telefon 33 41 46 20, Fax 33 41 46 16 fysio@fysio.dk, www.fysio.dk 40