Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages At sikre, at den eventuelt fornødne, samfundsmæssige støtte gives børn og forældre Idébank er som det sidste afsnit en opsamling af forslag, som i projektforløbet er fremkommet til videreudvikling af indsatsen. Har man fået øje på børnene? I regionspsykiatrien er det indiskutabelt, at dette mål er nået. Der er indført rutiner, der sikrer, at alle patienter ved indlæggelse eller henvisning til ambulant behandling bliver spurgt, om de har børn under 18 år. Samtidig afklares det rutinemæssigt, hvem der varetager omsorgen for børnene, samt om der umiddelbart er behov for støttende indsats i forhold til børnene. Der er anskaffet børnebøger og legesager på de psykiatriske afdelinger, og nogle steder er der indrettet legehjørner. Der har været kontakt med ca. 700 børn, og der er gennemført 422 familiesamtaler, hvor børn har deltaget. Der er indført et standardiseret tilbud om familiesamtale med et forløb bestående af henvisning forberedelse forældresamtale familiesamtale opfølgning efter behov tilbud om afsluttende familiesamtale Det vil sige, at alle nyhenviste og nyindlagte patienter med børn under 18 år eller der omkring som udgangspunkt tilbydes familiesamtale, hvilket er et forløb med nævnte delelementer. Personalet oplever, at det, at der er fokus på børnene, gør, at man på en mere naturlig måde kan spørge og tale om det, der er svært. Medarbejdere i regionspsykiatrien Det er jo så også rart at sige, at Sådan gør vi her, hvor man somme tider, når man har villet tale om børnene, har stået meget alene med det. Det gør altså en stor forskel, og det bliver også modtaget anderledes, tror jeg. Det (tilbuddet om familiesamtale) betyder meget for børnene. Jeg er hver gang blevet overrasket over, hvad børn i en familie oplever. Selv om børnene er omgivet af uddannede personer af mange slags hele døgnet, kan de få en oplevelse, der gør en forskel på hverdagen. Før regnede jeg med, at det måtte der da være andre, der tog sig af. Nu ved jeg noget andet. I kommunerne er der ikke på samme måde belæg for at tale om et bestemt antal børn, som er blevet set, men i kraft af det store antal kommunale medarbejdere, herunder pædagoger, der har deltaget i temadage og nøglepersonuddannelser, er der grund til at antage, at man i kommunerne i børnenes daglige miljø får øje på flere børn i kraft af projektindsatsen. Endvidere har der været samarbejde i en række konkrete situationer, hvor børn er blevet set. HAR MAN FÅET ØJE PÅ BØRNENE? 141
Er forældrenes evne til at udfylde forældrerollen blevet styrket? Familiesamtalerne i projekt Bevar Barndommen bygger på Glistrup og Thorningers foregående projekter Kontakt med børn af psykiatriske patienter, Netværksarbejde omkring familier med en psykisk syg far eller mor samt Nordenhofs Projekt børn med psykisk syge forældre en direkte og konkret indsats. I de tre projekter har der været kontakt med 60, 76 henholdsvis 47 familier, og patienterne har i alle tre projekter udtrykt stor tilfredshed med at have deltaget i en familiesamtale, og beskriver dem blandt andet som informerende og beroligende. Nordenhof refererer, at 86 % af de involverede patienter giver udtryk for, at deres behov for støtte til barnet er imødekommet i nogen eller i høj grad. Da det er sandsynliggjort gennem disse tre projekter, at familiesamtaler understøtter forældrenes evne til at udfylde forældrerollen, er dette ikke undersøgt systematisk i projekt Bevar Barndommen, men der har været mange spontane tilkendegivelser fra patienter om familiesamtalens betydning. I kraft af, at der i psykiatrien er gennemført 422 forløb med forældresamtale og efterfølgende familiesamtale, og i kraft af, at der har været en meget stor patienttilfredshed med disse forløb, må man formode, at forældrenes evne til at udfylde forældrerollen er blevet styrket. Projektmedarbejderne har oplevet, at forældrene i nuet er rigtig glade for den hjælp og støtte, de får til at tale om det, der er svært, og forældrene ser, at det er en lettelse for børnene, at tanker og følelser, som de ikke selv har kunnet udtrykke eller har haft mod til at udtrykke, kommer frem. man har det. Personalet kan støtte ved at give nogle redskaber til brug i hverdagen sammen med børnene, for eksempel konkrete forslag til, hvordan de som forældre kan sige fra, hvis de har brug for det: Jeg har det dårligt og har brug for at trække mig, jeg har brug fred. Medarbejdere nævner også, at det kan være en støtte til forældrene, at man tænker mobilteamet 122 ind i forhold til udskrivelse; det har specielt været aktuelt for nogle patienter med spædbørn, hvor mobilteamet har kunnet støtte dem i at få gang i en hverdag derhjemme. Familiesamtalerne afdækker desuden, om familien har behov for hjælp udefra, hvilket også giver en lettelse i nuet. Alle gør deres bedste for at være forældre, men kræfterne rækker ikke altid. Så må vi sortere i det se på, hvad man kan gøre og ikke kan gøre i den aktuelle situation. Medarbejder i regionspsykiatrien Der har været gennemført flere forældregruppeforløb og afholdt et forældrekursus, hvor der generelt har været stor tilfredshed, og dermed må man antage at evnen til at udfylde forældrerollen er styrket for de deltagende forældre. Indsatsdelen har haft klar overvægt i psykiatrien, og der er ikke i projektforløbet systematisk indhentet information om, hvilken betydning Bevar Barndommen på det generelle plan har haft i kommunerne. Der har været samarbejde omkring en lang række konkret familier, og det er nærliggende at antage, at disse forældres evne til at udfylde forældrerollen er blevet styrket. Personalet vurderer, at det medvirker til at styrke forældrene i forældrerollen, at der opstår åbenhed i familien om den psykiske sygdom og om følgerne af den, og at forældrene oplever, at man kan tale med sine børn om, hvordan 122) Mobilteamet i Herning kan via hyppige besøg og hjælp til etablering af støtte medvirke til at hverdagen fungerer 142 BEVAR BARNDOMMEN
Er inddragelse af det private og professionelle netværk blevet styrket? I Regionspsykiatrien er der sket en klar styrkelse af inddragelse af såvel det private som det professionelle netværk til støtte for børn af forældre med psykisk sygdom. Antallet af kontakter til patienters og børnenes private og offentlige netværk i projektperioden er ikke opgjort systematisk, men skønsmæssigt er der tale om netværkskontakt i ca. 10 % af forløbene. Projektmedarbejderne har i særlig grad været omdrejningspunkt for at inddrage netværket, hvilket ligger i sagens natur. Da projektmedarbejderne har været ansvarlige for gennemførelsen af langt de fleste af de 422 familiesamtaleforløb har det naturligvis også fortrinsvis været projektmedarbejderne, der har iværksat de fornødne kontakter. Nøglepersonernes vurdering er, at der aldrig har været så meget fokus på familie og pårørendearbejde som nu, og at der bliver holdt flere netværksmøder end tidligere. Kontakt med netværket falder nogle medarbejdere naturligt, mens andre skal overvinde en barriere for at skabe kontakt med netværket. På mange afsnit er der ligeledes et ressourcespørgsmål involveret. Medarbejdere i regionspsykiatrien: Ting tager tid at opnå her det har været vigtigt at få forældrene i tale og derved børnene. Dog er det vigtigt, når den gode relation er der, at inddrage andre, en ven, en nabo. Det professionelle netværk bliver inddraget. Jeg oplever ikke, det er rutine f.eks. at tage kontakt til børnehave, skole, bedsteforældre. Det kan med fordel ske i højere grad i samarbejde med forældrene. Jeg tror, der er lidt berøringsangst. Desuden er det ressourcekrævende. I kommunerne har der været samarbejde med inddragelse af netværk i et antal konkrete enkeltforløb omkring et barn eller en familie. ER INDDRAGELSEN AF DET PRIVATE OG PROFESSIONELLE NETVÆRK BLEVET STYRKET? 143
Er den nødvendige samfundsmæssige opbakning blevet givet? Om den nødvendige samfundsmæssige opbakning er givet, må som projektet er forløbet henstå som et ubesvaret spørgsmål på det overordnede plan. Der er en lang række konkrete eksempler på, at der i kraft af Bevar Barndommen er iværksat samfundsmæssig støtte til børn og familier, og projektet har medført holdningsændringer og har legitimeret en indsats over for børnene, hvilket danner basis for en eventuelt fornøden samfundsmæssig opbakning. Det har betydning, at der er en projektmedarbejder, der har ansvaret for projektet, og at der er kommet nøglepersoner. Der er først rigtig kommet skred i det, efter at der er blevet ansat folk til det. Det er helt legitimt, at nøglepersonerne bruger tid på det, der har med børnene at gøre, og minder kollegerne om at huske at spørge patienterne, om de har børn. Medarbejder i regionspsykiatrien Mange underretninger er blevet fulgt relevant op af kommunen, men der er samtidig i projektforløbet eksempler på manglende kommunal opfølgning på underretninger. I et mere langsigtet perspektiv må det af flere årsager antages, at den fornødne samfundsmæssige opbakning i højere grad vil blive givet: Der er et generelt styrket fokus på området Der er etableret flere børnegrupper Kerneydelse nr. 2 i projektforløbet har været systematisk kompetenceudvikling. 50 medarbejdere har på tværs af sektorer gennemført en 10 dages uddannelse som nøglepersoner i forhold til børn af forældre med psykisk sygdom 3 400 medarbejdere har deltaget i enkeltstående temadage om børns trivsel og vilkår, og der har været afholdt fem temadage, svarende til i alt 735 kursusdage Man må forvente, at et stort antal medarbejdere med øget viden og flere tilbud til børnene automatisk vil medføre, at den nødvendige samfundsmæssige opbakning fremover gives til et større antal børn. Der er indgivet betydeligt flere underretninger til kommunen end før projekt Bevar Barndommen blev iværksat. En del af medarbejderne i psykiatrien har ændret holdning til indgivelse af underretninger, og mange er blevet opmærksom på, at en underretning skal indgives således, at der kan iværksættes foranstaltninger i tide. 144 BEVAR BARNDOMMEN
Idébank I projektforløbet er der formuleret en række idéer til den fortsatte udvikling af indsatsen over for børn af forældre med psykisk sygdom. Idéerne er udtrykt i interviews og evalueringer, på temadage og som individuelle forslag, og de er her samlet og tematiseret uafhængigt af baggrunden for, at de er fremkommet: Pilotprojekt i samarbejde med almen lægepraksis Tidligst mulig opsporing af og indsats over for børn af forældre med psykisk sygdom har været et projektmål, men er samtidig et vedvarende samfundsmæssigt fokus. De praktiserende læger har kontakt med mange mennesker med psykisk lidelse, som ikke henvises til behandling på psykiatrisk afdeling, og som derfor ikke tilbydes familiesamtale gennem regionspsykiatrien. Et pilotprojekt i samarbejde mellem en lægepraksis og regionspsykiatrien kunne være relevant for at belyse, hvilken betydning et sådant samarbejde kunne have for børnefamilier, hvor der er en psykisk syg forælder. Udvikling af indsatser i folkeskolen Der er fremkommet en del tilkendegivelser om udvikling i folkeskolen. De drejer sig om at give information i skolerne om det at være psykisk syg, så børn med psykisk syge forældre ikke selv skal fortælle klassekammeraterne om, hvad det vil sige, at deres forælder har en psykisk sygdom. Dernæst om, at man kunne give mere tid til klasselærerne, således at de har mulighed for at støtte op om børn af psykisk syge forældre (45). Skolerne er et vigtigt omdrejningspunkt for en stor gruppe børn i målgruppen, men her som alle andre steder er ressourcespørgsmålet vigtigt. En medarbejder i regionspsykiatrien udtrykker sig på følgende måde: Det er en stor opgave at få udbredt vigtigheden af at SE børn med psykisk syge forældre i skolerne. Etablering af grupper og udvikling af særlige tilbud for børn og unge med forældre med psykisk sygdom Grupper i mange forskellige afskygninger er et tilbagevendende forslag: Flere børnegrupper enten kommunalt eller regionalt Gruppe for unge selvskadende Flerfamiliegrupper Temadag for ledere af børnegrupper Fælles dag for ledere og børn i børnegrupper Medarbejdere på tværs af sektorer giver følgende udspil: Kan man lave et tilbud til de unge mennesker, der ikke ønsker hjælp til at få livet til at fungere? Et tilbud, der er så godt og spændende at de ikke får lyst til at sige nej tak. Der burde være flere tilbud til børn af psykisk syge i kommunalt regi jeg ved dog, at der er iværksat nøglepersonsuddannelse også der, men der kunne godt være flere, da der er brug for mange i børnenes nærmiljø. Udvikling af tilbud til børn med anden etnisk baggrund En særlig dimension tilføjes, når det drejer sig om familier med anden etnisk baggrund. Der kan være sprogbarrierer, når dansk ikke er første sprog, og der vil næsten uundgåeligt være kulturbarrierer. Behovet for en særlig indsats er nævnt i mange sammenhænge. IDEBANK 145
Børn med traumatiserede forældre med anden etnisk baggrund bør have et særligt fokus, denne gruppe er endnu mere lukket om problemerne. En medarbejder i regionspsykiatrien Udvikling af indsatsen i regionspsykiatrien Viden, holdninger og faciliteter er de tre områder, der omfattes af forslagene om videreudvikling af indsatsen i regionspsykiatrien. Der vil være en god idé at holde caféseminar (44) med personale, tidligere og nuværende patienter og pårørende, hvor man indsamler viden og erfaring om, hvordan man fremover bedst sikrer børnenes tarv, når der er en psykisk syg forælder. Til patienter i bedring og deres børn vil det være en god idé at indrette et familierum, hvor familien kan være sammen, når børnene er på besøg. I døgnafsnittene bør der indrettes et børnevenligt område. Etablering af internationalt samarbejde Som opfølgning på præsentation af projekt Bevar Barndommen på konference i det internationale netværk af forebyggende sygehuse Health Promotion Hospitals blev det foreslået, at der etableres et internationalt netværk vedrørende forebyggende indsats i psykiatrien overfor børn af forældre med psykisk sygdom. Samarbejde i et internationalt netværk kunne være en vigtig fremtidig inspirationskilde. Der bør udarbejdes en besøgspolitik i regionspsykiatrien. Der er endnu ikke udarbejdet en fælles procedure for modtagelse af børn, når de kommer på besøg i afsnittet; modtagelsesformen er personbestemt. Børn skal tages imod, og der bør udarbejdes en børnepolitik en bevidst tilgang til modtagelse af børn ikke så meget for politikkens skyld som for at fastholde opmærksomheden og få beskrevet, hvad der er en god måde at byde folk velkommen på. Hvordan kan man forberede patienten på et besøg? Hvad taler for, at barnet kommer i afsnittet, og i så fald: Hvordan kan personalet så hjælpe til med, at det bliver en god oplevelse for både den voksne og barnet? 146 BEVAR BARNDOMMEN