Hvad har vi været igennem?



Relaterede dokumenter
Små skridt konceptet: Tankegangen og anvendelsesmuligheder

Forslag til dagens måltider for en mand på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Sunde mad og spisevaner

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Forslag til dagens måltider

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

5. udgave. 3. oplag Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april V. Klinisk diætist Stine Henriksen

FATBOOSTER GENERELLE RETNINGSLINJER

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

Hvor meget energi har jeg brug for?

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Kost og motion - Sundhed

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Kost og ernæring for løbere

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Børnemad. - der styrker krop, hjerne og udvikling. Børnehaver i Næstved d Birgitte Flensholt - vejen til et sundere liv

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Æg i kosten. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012

Opslagsværk - daginstitutioner

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber Tom Gruschy Knudsen

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Patientvejledning. Oligosakkarider. Forslag til kost med begrænset indhold af kulhydraterne

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

April Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Guide: Tjek dig selv: Er du i risikozonen for type 2-diabetes

2 år efter overvægtskirurgi

rokostiduser Sundhedsplejen

Madpakken. Område Skærbæk - Dagtilbud. Hvorfor er madpakken vigtig? Hvad kommer man i madpakken? Anbefalinger, idéer, hvad er lækkert?

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Patientvejledning. Kostplan kcal

Energiindtag. Energiindtag generelt. Energiindtag for løbere. Energiforbrug ved løb Hvordan skal man spise?

LipidNyt på nettet. Nyhedsbrev fra Lipidklinikken december LipidNyt på nettet. Skal vi have tilskud?

Ernæringspolitik for ældre gladsaxe.dk

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Opskrifter. Opskrifter. Unge & elitesport. Unge & elitesport. Guacamole. Knækbrød. Smoothie. - fordi sund mad gør en forskel!

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

KOPIARK KLASSETRIN

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Kød i voksnes måltider

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Hvad påvirker din sundhed?

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Hvorfor er det nu så vigtigt at have en god fordøjelse?

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S

Indholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.

Korte råd om Søvn, Kost, Motion og Rygning. Center for Psykisk Sundhedsfremme (

Anders Sekkelund

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Måltidspolitik. på dagtilbudsområdet

Vibeke Lund NØGNE SANDHEDER. om smagen af grøntsager - nu med dressing

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag.

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber Hvordan skal man spise?

Kost & Ernæring. K3 + talent

At gå til Prøver / Eksamen

Basisviden kost og ernæring

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Kost & Ernæring K1 + K2

Du er hvad du spiser! Et oplæg om sund mad og hvordan vi skal vejlede patienter. Det handler om kun om hvad, men også hvordan vi siger det.

Guide: Bliv vegetar og lev længere

Hvordan anbefales det, at måltidsmønstret og energifordelingen er

Æg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012

MADSPIL FRUGT OG GRØNT

FJERKRÆKONGRES Æg og Sundhed. Nina Geiker Post.doc., Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. EFFECT, Det Nordiske Køkken Herlev Hospital

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke?

KOPIARK KLASSETRIN

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

Sundhedsugen uge

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb Hvordan skal man spise?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise?

Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke?

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer.

Sildesalat med karry. Fyldte æg. Ingredienser til 4 personer:

Transkript:

Hvad har vi været igennem? Små skridt konceptet; Tankegangen og anvendelsesmuligheder Psykologisk Teori; Motivation, Små skridt filosofien Adfærdsændringer Overspisning/Sukkerafhængighed/ Psyskisk sult.

Hvad skal vi nu? Grundlæggende Ernæringslære Kroppen som kemifabrik Hvad er Fedt, Kulhydrat og Protein, hvad sker der med dem når vi spiser dem, hvad er anbefalingerne, hvem er de sigtet mod og hvorfor?

Kroppen er en kemifabrik

Det kræver altså en forståelse for organisk kemi. Organisk kemi beskæftiger sig hovedsageligt med kemiske stoffer der indeholder carbon atomer. Det der gør at menneskekroppen kan brænde Kulhydrat, Fedt (lipider) og protein er makronæringsstoffer og er udtryk for deres kemiske struktur og den energi de bidrager med til menneskekroppen. C6H12O6 Carbon + Vand Sukkermolekule

Makronæringstoffer Anbefalinger for: Fedt 25 35 E% Kulhydrat 50 60 E% Protein 10 20 E% Alkohol 00 05 E% Derudover er der en særlig anbefaling for fiber: 25 35 g/dag eller 75 g fuldkorn (hele kornet inklusiv skaldele er med i produktet)

Fedtstoffer/ Lipider Anbefalinger» Mættede fedtsyrer 10E%» Enkeltumættede fedtsyrer 10 15E%»Flerumættede fedtsyrer 5 10E% Overordnede anbefalinger er at max 25 35 E% skal komme fra fedtstoffer Dog kan mangel på fedtstof i maden have alvorlige konsekvenser for helbredet

AlleDamerElskerKager Vækstregulering, Sund hud, øjne, hår. Gør kroppen modstandsdygtig overfor infektioner. Bevarer sunde slimhinder Optagelse af Calcium og Fosfor for sunde knogler og tænder. Lever, Fisk, Æg, Mejeriprodukter, Gule Orange, Røde og Mørkegrønne grøntsager. Tørrede abrikoser, mango, gulerødder, spinat, brøndkarse Sollys, mejeriprodukter, Dåsesardiner, sild, tun, rejer, smør, solsikkekerner, æggeblommer, fiskeolier Naturligt antioxidant som medvirker til heling og forebyggelse af ar-dannelse. Bevarer nerver og røde blodlegmer sunde. Beskytter cellemembraner Nødvendigt for blodstørkning og standsning af blødninger Hvedekimolie, solsikkekerner, tidselolie, jordnøddeolie, olivenolie, mandler, peanuts, hasselnødder, æg, grønne bladgrøntsager, fuldkornsprodukter Grønne bladgrøntsager, broccoli, grøntsager (broccoli, grønkål, rosenkål, mælk, lever, hvede, klid, grønne bønner, vegetabilske olier

Fedtstoffer/ Lipider 37 kj/g Mættede fedtsyrer findes hovedsageligt i dyreriget i fx: mælk, ost, kød, smør osv. Indtaget skal dog begrænses pga dannelsen af kolesterol i leveren og en deraf forhøjet risiko for hjerte-kar sygdomme Til trods for dette er» Kolesterol er en af de vigtigste lipider til opbygning af cellemembranen (cellevæggen)» Til vedligehold af nerver» Til vedligehold af hjernen» Dannelsen af hormonstoffer

Påvirkning af fedtsyresammensætning på kolesteroldannelsen Mættede- og transfedtsyrer Primært fra dyr LDL HDL smør, rødt kød, visse margariner, pålæg, mælk, ost, kager, chokolade, chips, fastfood, kokos Enkeltumættede fedtsyrer 10-15 E% (N3) Primært fra planter Essentielle fedtsyrer (gælder også for N6) HDL LDL» Linolsyre fx i Avocado Flerumættede fedtsyrer 5 10 E%(N6) Primært fra planter og fisk» Linolensyre fx i soyaolie fx Olivenolie, rapsolie, oliemargarine, oliven, mandler & nødder, avokado, lyst kød HDL LDL fx Vindruekerneolie, solsikkeolie m.v. kerner, korn, plantemargarine, minarine, fede fisk

Inddeles i tre kategorier: Kulhydrat 17 kj/g Kulhydrater er det eneste brændstof hjernen kan udnytte med undtagelse af ketonstoffer som fremkommer i sultefaser Monosakkarider = Simple kulhydrater fx glukose Minus vitamin + mineral Alle kulhydrater nedbrydes til glucose i leveren hvorfra det bliver frigivet til blodbanen. Blodsukker Disakkarider = sukrose (rørsukker) fruktose (frugtsukker) Laktose (mælkesukker) Polysakkarider = Stivelse (oplagsnæring for planter) glykogen (oplagsnæring i vores egen lever) Cellulose = Fiber (vigtigste bestanddel i alle cellevægge der omgiver planteceller god evne til at binde vand og giftstoffer!!

Kulhydrat 17kj/g Tomme kulhydrater ( Tilsat sukker) Anbefalinger max 10 % af kostens energi bør komme fra sukker = ca. 30 70 g sukker/dag (mest rettet mod børn, ældre eller syge) Anbefalinger: Børnehavebørn Skolebørn Kvinder Mænd 30 40 g 45 50 g 55 60g 55 70 g 1 spsk med top = ca.15 g sukker

Hvad kan man få for de samme kcal ½ liter sodavand indeholder 54 gram sukker. 1 pose slik (80 gram) indeholder 43 gram sukker. ½ liter kakao-skummetmælk indeholder 26 gram sukker Versus 2 dl yoghurt med frugt med 30g all bran flakes og 1 glas juice indeholder 35 gram sukker 2 hvedeboller med 2 skiver ost 30+ og 2 tsk marmelade samt 1 glas juice indeholder 30 gram sukker.

Eksempler på Kostfiberindhold i stivelsesrige fødevarer Tørrede bønner 18g Hvedekerner 15g Rugkerner 14g Kikærter 12g Rugbrød 9g Bulgur 8g Vildris 6,2g Grovbrød 5,5g Couscous 5g Linser 5g Hvidt franskbrød 3,5g Pasta 3,2g Bruneris 2,5g Kartoffel 1,5g Ris 1,0g

Kostfiberindhold i frugt og grønt Fine grønsager 0-1,5g kostfiber Salat,tomat,agurk,peberfrugt,squash bladselleri, spinat, svampe, radise, Spirer m.m. Frisk frugt 2-3g kostfiber Æble, appelsin, pære, ananas, melon, mango, blomme, fersken, nektarin, vindruer, abrikos, jordbær, hindbær, brombær, solbær m.m. Grove grønsager 2-6g kostfiber Gulerod, løg, porre, ærter, rødbede, majs, selleri, persillerod, pastinak, broccoli, blomkål, spidskål, hvidkål, rødkål, grønkål, rosenkål, bønner, savojkål, aubergine, fennikel, artiskok, rabarber m.m. Tørret frugt 10g kostfiber Rosin, abrikos, dadel, figne, sveske m.m.

Protein Minimumsanbefaling for Protein» 0,8 g/ kg kropsvægt hvilket svarer til 10 20 E% Protein skal dække kroppens behov for aminosyrer + nitrogen til dannelse af nye proteiner. Proteinomsætningen er reelt mange gange højere end dækningsgraden af det protein som indtages via maden hvilket vidner om udpræget genbrug af aminosyrer i kroppen. Essentielle aminosyrer (som kroppen ikke selv kan producere (syntetisere) : Isoleucin, leucin, lysin, melatonin, phenylalanin, treonin, tryptophan, valin + histidin. Afgørende for BV (biologisk værdi af et protein.) Essentielle aminosyrer (som kroppen ikke selv kan producere (syntetisere) Anbefalinger går på kvaliteten af proteinet ikke så meget mængden.

Protein 17 kj/g Protein 10 20 E% 1 protein indeholder 20 aminosyrer (nedbrydelsen er en energikrævende proces) I kroppen bruges protein til: Dele af cellestrukturen reperationsprocesser (anabolske processer) Enzymer Imunforsvaret

Beregning af Energiprocenter (E%) Varedeklarationer viser : vægtprocenten ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt er sammensætningen af levnedsmidlet ikke interessant, fordi den ikke direkte viser noget om energibidraget af de enkelte stoffer. Derfor kan det virke misvisende for forbrugeren. Vi er interesseret i at vide hvad energifordelingen er (E%) idet det er disse tal vi skal forholde os til når det gælder offentlige anbefalinger. Eksempel A38: Vægtprocenten ifølge varedeklarationen: I alt = 11,9 g energigivende næringsstoffer 3,7 g Protein 3,5 g Fedt 4.7 g Kulhydrat 87,3 g Vand

Beregning af Energiprocenter (E%) Hvis vi vil se på energiforedelingen i levnedsmidlet, ser det anderledes ud. Energifordelingen findes ved at finde hvert af næringsstoffernes procentvise andel af den samlede energimængde. Først beregnes det samlede energibidrag af de energigivende stoffer: For at kunne gøre dette skal vi vide hvor meget energi der kommer fra de forskellige makronæringsstoffer: 1g Protein= 17 kj 1g Fedt = 37 kj 1g kulhydrat = 17 kj 1g alkohol= 30 kj

Beregning af E% Nu kan vi beregne den samlede energimængde fra makronæringsstofferne: Protein (3,7 g x 17 kj/g) = 62,9 kj Fedt (3,5 g x 37 kj/g) = 133,0 kj Kulhydrat (4,7 g x 17 kj/g) = 79,9 kj Samlet energimængde = 275,8 kj Nu kan vi beregne E% fordelingen: 62,9 / 275,8 x 100 = 23 % Energi fra Protein 133,0 / 275,8 x 100 = 48 % Energi fra Fedt 79,9 / 275,8 x 100 = 29 % Energi fra Kulhydrat

Måltidsfordeling ifølge normalfordeling Anbefalinger for måltidsfordelingen er bygget op omkring det klassiske spisemønster. Morgen 20 25% Rig på kulhydrater 1-2 timer efter man er stået op Frokost 25 35 % Aften 25 35 % (ved 25% samles den bedste appetit til næste morgen) Mellemmåltider 5 30%

Fysiologisk: De otte kostråd hvilken effekt sigter de mod? Forebyggelse af livsstilssygdomme: Overvægt Mentalt: Hjerte-kar-sygdomme Type 2 diabetes Kræft Forbedring af det kognitive niveau: Forhøjet blodtryk Koncentrationsevne Opmærksomhed Hukommelse Indlæring

Tommelfingerregler og generelle råd Gå aldrig på kompromis med kvaliteten! Skær ned på animalsk fedt (ved fx at erstatte med; minarine, minimælk/skummetmælk, koldpressede olier Spis brød gryn med et kostfiberindhold på minimum 6 g /100 g Lav ikke mere end to retter til aften eller sammenkogte retter Spis altid morgenmad Spis altid fiberrigt brød sammen med frugter/ rå grøntsager Spis fortrinsvist lyst kød magert svinekød og fjerkræ uden skind og ben Hvis du vil spise kartofler, ris og pasta spis da:» Grovpasta» Naturris» Små faste kartofler med skræl» Eksperimenter med andre kornsorter og bælgfrugter fx Perlebyg, perlespelt, bulgur mm samt linser, mungbønner mm.