Projekterne støtter et eller flere af de fem udpegede temaer, og bidrager således til at opfylde trafikplanens overordnede målsætninger.

NOTAT Projekt Trafikplan for Furesø Kommune Kunde Furesø Kommune Dato 16-01-2013, rev. 04-02-2013 Til Furesø Kommune Fra Rambøll Forslag til virkemidler 2013-2017 Som en del af den nye trafikplan for Furesø Kommune foreslås der er en række virkemidler beskrevet som konkrete projektideer til videre projektering og udførelse. Projekterne støtter et eller flere af de fem udpegede temaer, og bidrager således til at opfylde trafikplanens overordnede målsætninger. De fem temaer er: Dato 19-02-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk 1. Grøn mobilitet 2. Byrum 3. Sikkerhed og tryghed 4. Fremkommelighed 5. Støj I det følgende er de foreslåede projekter oplistet under det tema, de primært hører til under. For hvert projekt er indholdet af projektet kort beskrevet, der er givet et groft prisoverslag. Priserne er baseret på erfaringstal og anlægspriserne er ekskl. moms, eventuelle nødvendige ekspropriationer, uforudsete udgifter etc. Hvor det er muligt, er der givet et bud på effekten af projektet. Listen er en bruttoliste, der indeholder flere projekter end Furesø Kommune har mulighed for at gennemføre i perioden 2013-2017. En prioriteret liste over de ønskede projektet vil indgå i den nye trafikplan. Bruttolisten indeholder ikke forslag til fysiske ombygninger i Farum Bymidte samt i Værløse Bymidte. I begge centrene er der igangvæ- 1/60 Rambøll Danmark A/S CVR-NR 35128417 Medlem af FRI

rende projekter Farum i udvikling og Værløse Bymidte som forløber sideløbende med arbejdet med denne trafikplan. Mål og indsatsområder fra arbejdet med denne plan er også grundlag for arbejdet med disse to projekter. Listen indeholder heller ikke konkrete projekter omkring Flyvestationen. Dette afventer en nærmere plan for udbygning af denne. Listen kan bruges som grundlag for politiske drøftelser og prioriteringer i forbindelse med udmøntningen af Trafikplan 2013-2017 og i øvrigt forbindelse med fremtidige investeringer på vej- og trafikområdet. 2/60

1. Grøn mobilitet Der er i alt 18 virkemidler under grøn mobilitet. Virkemidlerne indeholder både små og store anlægsprojekter samt en række kampagnetiltag. Nogle af virkemidlerne indeholder flere anlægsprojekter. 1.1 Skabe et sammenhængende trafikstirutenet En af de vigtigste indsatser for at få folk til at udskifte bilen til fordel for cyklen er at sikre et velfungerende sammenhængende trafikstirutenet. I forbindelse med arbejdet med trafikplanen er der udpeget et trafikstirutenet i Furesø Kommune. Dette net er grundlæggende udmærket, men der er enkelte missing links og dele der med fordel kan opgraderes. Det er følgende: Ganløsevej (Kommunegrænsen Lillevangsvej) 1,1 km Farum Hovedgade (mindre delstrækninger) 0,2 km Lillevangsvej (Farum Hovedgade Ganløsevej) 0,7 km Farum Gydevej (Farum Hovedgade Paltholmvej) 1,0 km Skovlinien (Fiskebækvej Kollekollevej) 1,9 km Ryetvej (Nr. 48 Nørrevænget) 0,2 km (kun den ene side) Gl. Hareskovvej (Birkevang Kommunegrænsen) 1,5 km Tibberup Allé (Åvej Skovmose Allé) 0,8 km Skovmose Allé (Tibberup Allé Gl. Hareskovvej) 0,7 km Christianshøjvej (Bundsvej Kommunegrænsen) 0,9 km Sandet (Lejrvej Flyvestationen) 0,9 km Flyvestationen (Sandet Jonstrupvej) 1,5 km Jonstrupvej (Flyvestationen Jonstrupvangvej) 0,3 km 1.1.1 Prisoverslag Prisoverslaget indeholder udgifter til projektering og anlæg af stier inkl. afmærkning. Priserne indeholder ikke udgifter til ekspropriationer mv. Ganløsevej (kommunegrænsen Lillevangsvej) Ganløsevej indgår i trafikstirutenettet. Der er ingen cykelstier langs vejen og den opleves som utryg af de lette trafikanter, som primært omfatter brugere af rideskolen samt fritidscyklister. Vejen er udpeget som sekundær trafikvej. Der kører 2.200 biler/døgn vest for Kong Volmers Vej, mens der er talt knap 1.200 cyklister over en uge ved Christianshøjvej. Det foreslås derfor umiddelbart ikke, at der etableres stier på strækningen. Det foreslås, at der på strækningen inden for byzonegrænsen (ca. 750 m.) etableres en 2 minus 1 vej inden for eksisterende vejprofil. Det kan betyde, at nogle af de eksisterende fartdæmpere skal nedlægges. Uden for byzonegrænsen (ca. 350 m.) foreslås det, at hastighedsgrænsen nedsættes fra 80 km/t til 60 km/t pga. det smalle vejprofil og de dårlige oversigtsforhold. Som supplement til hastighedsnedsættelsen kan det overvejes at etablere en 0,5 m bred farvet bane på midten af vejen for at sikre den nødvendige afstand mellem bilerne. Denne afmærkning kan dog betyde, at cyklisterne føler sig mere klemt end i dag. 3/60

Der skal dog ske en nærmere analyse af forholdene, inden den endelige løsning fastlægges. Det anslås, at projektet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: 2 minus 1 vej, 750 m: 225.000 kr. Etablering af skiltning på resterende del: 25.000 kr. Farum Hovedgade Farum Hovedgade indgår i trafikstirutenettet, men strækningen opleves i dag som utryg af de lette trafikanter. Projekt er beskrevet under Byrum projekt 2.1. Lillevangsvej (Farum Hovedgade - Ganløsevej) Lillevangsvej indgår i trafikstirutenettet, men der mangler stier på denne strækning. Vejen er udpeget som en sekundær trafikvej. Strækningen forbinder Farum Hovedgade med den nye dobbeltrettede sti langs den resterende del af Lillevangsvej. Det anbefales at etablere cykelstier på strækningen for at binde de øvrige stier sammen. Der er i dag fortov i begge sider på hele strækningen og det anbefales, at disse fortove udvides og ombygges til delte stier, hvor fodgængere og cyklister færdes i samme niveau, men på hver deres areal med forskellige belægninger. Det vurderes, at der ikke vil være plads til egentlige cykelstier. Stierne kan udføres således, at der i hver vejside etableres et ca. 1,5 m bredt areal til cykelsti og et ca. 1,5 m bredt areal til fortov, dvs. ca. 3,0 m i alt. Det medfører, at kørebanen indsnævres fra ca. 8,0 m til ca. 6,0 m, hvilket fortsat vil give plads til to vognbaner, men ikke til parkering. Det vurderes dog at alle ejendomme langs vejen har gode parkeringsmuligheder på egen grund. Det anslås, at projektet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Etablering af delte stier i begge sider, 2 x 700 m: 3.000.000 kr. Farum Gydevej (Farum Hovedgade - Paltholmvej) Farum Gydevej fra Farum Hovedgade til Paltholmvej indgår i trafikstirutenettet, men der er ikke cykelstier på strækningen. Furesø Kommune har fået henvendelser om utryghed pga. høj hastighed for biltrafikken. Der er ikke plads til at etablere cykelbaner eller cykelstier på strækningen. Det vurderes samtidigt, at dette ikke er nødvendigt pga. en forholdsvist begrænset trafikmængde og et generelt lavt hastighedsniveau også selvom strækningen indgår i trafikstirutenettet. Der er etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger (bump) på den nordlige del, der kan suppleres med lignende tiltag på den sydlige del. Det kan overvejes at gøre dette i forbindelse med slidlagsarbejde på vejen. 4/60

Det vil gøre det vanskeligt for biltrafikken af køre hurtigt på strækningen. Der bør dog først gennemføres hastighedsmålinger på Farum Gydevej for at afdække problemets omfang. Da vejen er en sekundær trafikvej, som fungerer som en del af trafikstirutenettet, bør hastigheden ikke overstige 40 km/t. Etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger (3 stk): 100.000 kr. Skovlinien (Fiskebækvej Kollekollevej) Skovlinien indgår i trafikstirutenettet og er desuden udpeget som primær lokalvej. Strækningen er udpeget af borgere som utryg pga. manglende fortov/cykelsti. Der findes i dag brede kantbaner på hele strækningen. Både bil- og cykeltrafikken på strækningen er begrænset, og det foreslås en løsning med forbedret kørebaneafmærkning selvom vejen indgår i trafikstirutenettet. Det foreslås, at kantbanerne gives en farvet overfladebelægning, så de visuelt fremstår adskilt fra kørebanen. Som supplement til overfladebelægningen anbefales det, at de brede kantlinjer retableres mellem kørebane og kantbaner. Det anslås, at projektet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Overfladebelægning, 2 x 1,9 km: Nye kantlinjer, 2 x 1,9 km: 500.000 kr. 175.000 kr. Hvis dette løsning ikke medfører de ønskede forbedringer kan det overvejes at etablere stier med en kantstensbegrænsning mod biltrafikken. Ryetvej (Nr. 48 Nørrevænget i den ene side) Ryetvej indgår i trafikstirutenettet og er udpeget som primær lokalvej. Der mangler cykelsti på en meget lille del af strækningen, der foreslås etableret som de øvrige stier på vejen, dvs. som delt fællessti på ca. 3,0 m (1,8 m til cykelsti og 1,2 m til fortov). Derudover foreslås det, at der gennemføres en ombygning af krydset Ryetvej - Nørrevænget, hvor lette trafikanter på Ryetvej i retning mod jernbaneunderføringen, har meget dårlige oversigtsforhold. Ombygningen kan f.eks. indeholde en overkørsel, så trafikanter fra Nørrevænget pålægges vigepligt. Der kan også tænkes andre løsninger. Det anslås, at projektet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Udbygning af fortov til delt sti, 200 m: Ombygning af kryds med ny overkørsel: 450.000 kr. 75.000 kr. 5/60

Gl. Hareskovvej (Birkevang kommunegrænsen) Gl. Hareskovvej indgår i trafikstirutenettet og er udpeget som en sekundær trafikvej. På størstedelen af strækningen har Furesø Kommune etableret en 2 minus 1 vej og det vurderes, at denne ombygning giver rimeligt gode forhold for cykeltrafikken. Kun på en lille del af strækningen (ca. 200 m fra Åvej til kommunegrænsen) er der ikke etableret 2 minus 1 vej eller andet, der øger cyklisternes sikkerhed. Det er dog besluttet, forholdene for cyklister forbedres i forbindelse med etablering af en Rema 1000 butik ved Rolighedsvej. Tibberup Allé (Åvej Skovmose Allé) Tibberup Allé indgår i trafikstirutenettet og vejen er udpeget som primær lokalvej. Vejen har en hastighedsbegrænsning på 40 km/t. På strækningen er der cykelbaner, der bør opgraderes til cykelstier, da Tibberup Allé er en skolevej og de mange børn oplever problemer med parkerede biler og dårlig snerydning. Cykelbanerne foreslås opgraderet til delte stier, som det er gjort ud for de chikaner, der i dag findes på strækningen. Dette profil vurderes at give tilstrækkelig plads til både cyklister og fodgængere, uden at kørebanen indsnævres. Det anslås, at projektet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Ombygning/udvidelse af fortove til delte stier, 2 x 800 m: 3.500.000 kr. Skovmose Allé (Tibberupvej Gl. Hareskovvej) Skovmose Allé indgår i trafikstinettet og vejen er udpeget som primær lokalvej. Vejen er smal og kurvet, og cyklisterne godt kan føle sig klemte af bilerne ind i mellem. Der er ikke er plads til etablering af cykelstier eller baner inden for det nuværende vejprofil. Der er derfor etableret en hastighedsbegrænsning på 40 km/t og 2 hastighedsdæmpende foranstaltninger på strækningen. Det vurderes, at denne løsning er tilstrækkelig, men der følges løbende op på dette. Christianshøjvej (Bundsvej kommunegrænsen) Christianshøjvej indgår i trafikstinettet og vejen er udpeget som primær lokalvej. Der løber i dag en grussti på vestsiden af vejen på hele strækningen. Denne sti bør opgraderes med en mere cykelvenlig belægning, så den kan bruges af alle trafikanter. Det vurderes at være en tilstrækkelig god løsning, der bedre passer til områdets karakter end traditionelle cykelstier. Stien kan asfalteres, men det kan også være nok at bibeholde belægningen i grus, hvis ikke stien vurderes at skulle benyttes året rundt. Stien primært i forbindelse med udendørs fritidsaktiviteter, hvorfor den kun behøver at være farbar i sommerhalvåret. Den nuværende bredde på ca. 2 m bevares. 6/60

Stien bruges i dag også som ridesti. Det undersøges derfor om der er plads til et nyt smallere ridepor ved siden af den eksisterende sti. Det er uvist om stien ligger inden for vejarealet eller om den ligger på privat grund. Dette skal undersøges nærmere. Under forudsætning af, at der ikke skal eksproprieres, anslås det at projektet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Opgradering af sti, 600 m: 150.000 kr. Stiforbindelse mellem Kirke Værløse og Jonstrup I forbindelse med udviklingen af området ved Flyvestationen bør der sikres en god cykelforbindelse på tværs mellem Sandet og Jonstrupvej, og dermed en forbindelse mellem Kirke Værløsevej og Jonstrup. Det vurderes, at trafikken på Sandet i dag er så begrænset, at hverken cykelbaner eller stier er nødvendige for at give cyklisterne gode forhold. Det anbefales derfor, at der ikke gennemføres ændringer af Sandet selvom den indgår i trafikstirutenettet. Såfremt der senere sker en større trafikstigning vil der kunne afmærkes en 2 minus 1 vej på hele strækningen af hensyn til biltrafikkens hastighed og cyklisternes sikkerhed. På Jonstrupvej mellem rundkørslen og flyvestationen er trafikken er i dag så begrænset, at hverken cykelbaner eller stier er nødvendige for at give cyklisterne gode forhold. Selve rundkørslen er udpeget som utryg og beskrives under Byrum projekt 2.2. En udbygning af Flyvestationen vil givetvis medføre en øget trafikmængde på Jonstrupvej og forholdene for de lette trafikanter på Jonstrupvej bør derfor indgå i overvejelserne omkring trafikbetjeningen af Flyvestationen. Etableringen af en stiforbindelse bør fastlægges i forbindelse med den videre planlægning af området ved Flyvestationen og også finansieres i forbindelse med dette. 1.1.2 Belysning Det vurderes, at belysningen er tilstrækkelig god de fleste steder, men belysning bør indgå i projekter på strækninger, der ikke har belysning i dag. Belysning skal afpasses under hensyntagen til natur, sikkerhed og tryghed kombineret med en vurdering af antallet af trafikanter både biler og lette trafikanter. I det åbne land vil kommunen kun etablere belysning de steder, hvor der er et stort behov, og belysningen skal fremstå så diskret som mulig. Kommunen har en intention om at anvende led-lys som princip på strækninger, hvor der besluttes at etableres belysning. Der bør overvejes belysning på Ganløsevej, Skovlinien (1,1 km af den samlede længde), og Sandet. Det bør desuden vurderes, om den eksisterende belysning på Christianshøjvej er tilstrækkelig til at oplyse stien. Derudover er der nogle af de eksisterende stier, hvor der ikke findes belysning i dag. Det er Slangerupvej vest for Lillevangsvej (1,5 km), Frederiksborgvej nord for Høveltevej (1,5 km 7/60

hvis Cykelsuperstien skal ligge her) og ruten gennem Store Hareskov mellem kommunegrænsen og Ballerupvej. Etablering af LED-lys koster ca. 1.000 kr. pr. lampe, som bør etableres med en afstand på 30 m. 1.1.3 Effekt Et sammenhængende stinet med højt serviceniveau for cyklisterne (tryghed, fremkommelighed og komfort) vil medføre et øget antal cyklister, viser erfaringerne fra en række cykel-byer. Det er dog meget svært at forudsige hvor meget antallet af cyklister vil forøges. Nye cyklister kan komme fra både kollektiv trafik og bil. De mest påvirkelige bilture er de korte pendlerture og derefter indkøbsturene. En forøgelse af antallet af cyklister vil medføre en forbedring af CO 2 udledning og luftforurening samt en forbedring af sundheden. Det er umiddelbart vanskeligt at forudse om trafiksikkerheden forbedres. Risikoen for at komme til skade som let trafikant er større end risikoen ved at komme til skade som motorkørende. Når der etableres nye stier, er det især vigtigt at have fokus på at udforme krydsningerne mellem veje og stier så sikkert som muligt for cyklisterne. Sikkerheden fremmes dog til en vis grad, hvis mængden af cyklister øges på strækninger, hvor der er få cyklister. Dette skyldes, at bilernes opmærksomhed overfor cyklisterne øges, når der er flere cyklister. 1.2 Skabe sammenhæng på de lokale cykelstiforbindelser De udpegede lokale stiruter har nogle mangler og huller, der begrænser tilgængeligheden for fodgængere og cyklister. Det er følgende: Sti mellem Farum og Værløse langs banen skal gennemgås for missing links, herunder dårlige belægninger, stejle stigninger mv. der kan medvirke til at nedsætte til tilgængeligheden. Sti fra Sækkedamsvej til Ryget Skovby skal opgraderes med bedre og bredere belægning. Cykling gennem Værløse Bymidte og over Stiager skal muliggøres uden stop. Cykelmuligheder langs Skovlystvej forbedres, evt. med mindre opgradering af skovsti. De lokale forbindelser kan godt omfatte stiruter ad lokalveje uden, at der er etableret egentlige stier på disse veje. Lav biltrafikmængde og lav hastighed medfører, at cyklister og bilister godt kan færdes på samme areal. Ud over de nævnte projekter arbejder kommunen med en mindre opgradering af Lejrstien mellem Søndersø og Kirke Værløse. Eller er der ingen huller eller missing links i dette rutenet. 8/60

1.2.1 Prisoverslag Prisoverslaget indeholder udgifter til projektering og anlæg inkl. afmærkning. Priserne indeholder ikke udgifter til ekspropriationer mv. Sti mellem Farum og Værløse langs banen Denne sti er en rekreativ sti, der også vil kunne benyttes som en del af det lokale stinet. Forbindelsen benyttes mellem Farum og Værløse, og flere borgere har gjort opmærksom på at den er god i forbindelse med cykling til og fra Furesøbad. Derfor er den udpeget som en del af det lokale stinet, og ruten bør gennemgås, evt. sammen med en rådgiver for at udpege den mest hensigtsmæssige rute samt udpege de steder, der har behov for forbedringer. Forbedringerne består fx udbedring af huller, udjævning af mindre stigninger, led-belysning mv. Det anslås, at gennemgangen og forslaget til løsninger kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, og ekskl. projektering og anlæg af evt. ændringer: Udpegning og forslag til tiltag på stiforløb: 75.000 kr. Sti fra Sækkedamsvej til Ryget Skovby Der skal etableres en ny sti, der forbinder den eksisterende sti ved enden af Sækkedamsvej til stisystemet i Ryget Skovby. Der er i dag en grussti i varierende kvalitet, der bør opgraderes til en asfaltsti, så den kan benyttes hele året. Stien foreslås etableret som en 3,0 m bred dobbeltrettet fællessti. Den nye sti løber parallelt med en sti langs Søndersøskolen og Værløse Svømmehal, men den eksisterende sti opfattes som en stor omvej for mange. Det ses også på stedet i dag, hvor mange fodgængere og cyklister kan observeres krydse marken hvor stien foreslås etableret. Der bør som minimum etableres led-belysning som ledelinje, men der kan også etableres egentlig belysning, som på det omkringliggende stisystem. Det anslås, at projektet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms og belysning, men inkl. projektering: Ny sti, 400 m: 2.000.000 kr. Cykling gennem Værløse Bymidte For at øge antallet af cyklister i Værløse foreslås, at der sker en forbedring af cykelruten gennem bymidten. Det er muligt at cykle stort set hele vejen på tværs af Bymidten fra Fiskebækvej til Lille Værløsevej. Ruten er dog lidt besværlig, og på et lille stykke af ruten skal man færdes i gågaden, hvor cykling ikke er tilladt. For at skabe en bedre forbindelse, bør cykling tillades i 9/60

den del af gågaden, hvor det er nødvendigt at færdes. Det drejer sig om strækningen forbi Irma og på broen over Stiager. Derudover bør det overvejes at markere hele ruten, f.eks. ved en form for afmærkning, der viser hele forløbet. Det gør det lettere at finde vej gennem Bymidten og vil medvirke til at sætte fokus på cykling. Det kan også være medvirkende til at mindske konflikterne mellem cyklister og fodgængere. Det anslås, at skiltningen kan ændres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Ændret skiltning i gågaden: 20.000 kr. Cykling langs Skovlystvej Det foreslås at skabe en bedre stiforbindelse langs Skovlystvej. Vejen er smal og med dårlig oversigt. Der løber i dag en grussti på østsiden af vejen, der sjældent benyttes af cyklister fordi kvaliteten er for dårlig. Stien bør opgraderes med bedre belægning og bør gøres bredere nogle steder. Ligeledes kan der etableres en ledelinje med led-lys. I dag benyttes Skovlystvej mest at fritidscyklister, mens andre benytter Fægyden mellem Værløse og Hareskovby. Der vurderes dog, at Skovlystvej vil være en mere direkte forbindelse for mange cyklister. Stien kan asfalteres, men bør nok bibeholdes med belægning i grus af hensyn til omgivelsernes karakter. Det er uvist om stien ligger inden for vejarealet eller om den ligger på skovens areal. Sandsynligvis ligger den på skovens areal. Dette skal undersøges nærmere. Under forudsætning af, at der ikke skal eksproprieres, anslås det at projektet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Opgradering af sti, 2,2 km: 3.800.000 kr. Cykling langs Høveltevej Høveltevej indgår i det primære lokalstirutenet og samtidig er vejen i sekundær trafikvej. Der er etableret sti i den ene vejside fra Frederiksborgvej til motorvejen, men ikke på den resterende del af vejen. Etablering af dobbeltrettet cykelsti i den ene vejside anslås at kunne gennemføres for følgende beløb ekskl. moms og belysning samt evt. ekspropriation, men inkl. projektering: Ny sti, 1,5 km: 4.500.000 kr. 10/60

1.2.2 Effekt De foreslåede projekter skaber en bedre sammenhæng i cykelforbindelser og bidrager dermed til at gøre cykling mere attraktiv. Det medvirker til at øge den samlede andel af ture, der foretages på cykel. Ligeledes undgås besværlige omveje eller kørsel på usikre strækninger, hvilket øger sikkerheden for de lette trafikanter. 1.2.3 Belysning Ud over de nævnte projekter kan der være strækninger, hvor egentlig belysning eller lederlinjer med led-lys kan bør etableres. Dette er ikke kortlagt. 1.3 Udbygning af Cykelsuperstinettet Færdiggørelse af cykelsuperstierne gennem kommunen vil styrke det samlede cykelnetværk og medvirke til at forbedre fremkommeligheden og skabe opmærksomhed om cyklisme. Der er planlagt følgende supercykelstiforbindelser: Mod Ballerup (Værløse-ruten) Mod Rudersdal/Hørsholm (Isterød-ruten) Mod Allerød (Farum rutes forlængelse) 11/60

Kort over eksisterende og planlagte cykelsuperstier En stor del af Cykelsuperstierne forløber af ruter, hvor der allerede i dag er etableret forholdsvis gode stiforhold. Nogle planlagte delstrækninger af Cykelsuperstinettet, der ikke er etableret. Hvilke strækninger det drejer sig om afhænger af hvilke linjeføringer, der vælges. Supercykelstierne er især tænkt som et tilbud til cykelpendlerne, men Farum-ruten overvejes også markedsført som en rekreativ cykelrute. Som en del af supercykelstiprojektet undersøges hvad det rekreative potentiale kan være. Et rekreativt tilbud kan både være med til at overflytte nogle af fritidsturene fra bil til cykel samt også til at få flere ud på cyklen i fritiden. 1.3.1 Prisoverslag excl. moms Mod Ballerup (Værløse-ruten) Mod Rudersdal/Hørsholm (Isterød-ruten) 6.183.000 kr. 32.392.000 kr. 12/60

Mod Allerød (Farum rutes forlængelse) 11.349.000 kr. 1.3.2 Effekt Cykelsuperstierne er med til at promovere cykling og de indsatser Furesø Kommune gør på cykelområdet. Effekten i form af antallet af cyklister varierer på de forskellige ruter. Potentialevurderingerne baseres sig på OTM-modellen samt på Furesø Kommunes egne tællinger. Iflg. Furesø Kommune vurderes det, at der på Værløse-ruten er et potentiale på ca. 35 % stigning svarende til 170 nye pendlercyklister, hvor en cyklependler er en, der pendler på cykel i morgen- og eftermiddagstimerne mellem hjemmet og arbejde/skole. Hertil kommer en stigning i antallet af andre cyklister. På Isterød-ruten mellem Farum og Birkerød/Hørsholm er der et potentiale på 30 %, svarende til 200 nye cyklister og på Farumrutens forlængelse til Allerød er et potentiale på 35 % svarende til 25-75 flere pendlercyklister. Potentialevurderingen er formentlig ret præcis på Værløse-ruten til Ballerup, idet der er talt flere gange på forskellige tidspunkter, mens der er få tællinger på de øvrige ruter. OTMmodellen, som er en trafikmodel for Hovedstadsområdet udviklet i forbindelse med Øresundsbroen og metroprojektet, burde muligvis opgraderes, når den bruges til prognoser for cyklisme så forholdsvis langt fra Københavns centrum. Specielt vurderes det, at ruten til Allerød vil imødekomme et meget stort behov for en direkte og sikker cykelsti, så den vil få antallet af cyklister til at stige markant. Det vurderes også, at en direkte og sikker cykelsti mod Birkerød i kombination med projektet for Farum i udvikling vil medføre, at prognosen er for lav. 1.4 Gennemgang af stinettet For at forbedre stinettet foreslås, at der løbende foretages en gennemkørsel af stinettet med henblik på at afdække uhensigtsmæssigheder f.eks. forkert opsatte bomme, manglende lys, huller og andet vil også være med til at øge serviceniveauet på stinettet. Det foreslås, at der foretages en sådan gennemgang som en del af den daglige drift. Det skal dog sikres, at alle stierne mindst besøges en gang om rådet. Denne gennemgang suppleres med den mulighed som borgerne via hjemmesiden har for at indberette problemer. Kommunen vil som et led i kommunens digitalisering i 2013 indkøbe en applikation, hvor borgerne via mobiltelefonen også kan indberette uhensigtsmæssigheder på stinettet. Borgerne har allerede indberettet en del uhensigtsmæssigheder i forbindelse med arbejdet med strategien for grøn mobilitet. 1.4.1 Prisoverslag Der er udviklet mobilapplikationer til det ønskede formål, men prisen kender ikke umiddelbart. Den skønnes at koste omkring 100.000 kr. Kommunens driftsfolk vil evt. skulle bruge lidt mere tid på gennemkørsel af stinettet og til at behandle de indkomne sager fra app en, men vil samtidigt spare lidt tid på tilsyn. Desuden vil der ske en mere effektiv og systematisk udbedring. 13/60

1.4.2 Effekt En forbedring af vedligeholdelsen af stinettet vil gøre det mere attraktivt at være cyklist og dermed være med til at øge eller fastholde antallet af cyklister. En hurtig reaktion på henvendelser omkring problemer på stinettet vil yderligere øge opmærksomheden på, at cyklismen har høj prioritet i kommunen. 1.5 Revision af skiltningen af stinettet For yderligere at forbedre anvendelsen og kendskabet til stinettet foreslås, at der foretages en registrering af den eksisterende ruteskiltning langs kommunens stinet og efterfølgende udarbejdes et forslag til supplering/ændring af den eksisterende skiltning. Det skal sikres, at der er god skiltning på stinettet bl.a. til de større trafikmål. Det kan eksempelvis være fra Farum Station til Farum Park og Farum Arena. 1.5.1 Prisoverslag Det skønnes, at der skal afsættes 100.000 kr. til en gennemgang og forslag til revision af skiltningen. Efterfølgende skal der afsættes 100.000 kr. til supplement af skiltningen. 1.5.2 Effekt En forbedring af vejvisningen på stirutenettet vil øge fokus på stinettet dermed være med til at øge eller fastholde antallet af cyklister. 1.6 Nedslagspunkter For at få flere borgere til at gå eller cykle vil kommune arbejde med at udpege en række nedslagspunkter i kommunen langs attraktive stiforbindelser. I disse nedslagspunkter skal der etableres små oplevelser og aktiviteter - det kan være kunst, motionsredskaber eller andre elementer, der gør det attraktivt at passere det pågældende sted, der ligger uden for biltrafikkens ruter. Nedslagspunkterne skal understøtte målet om at få flere ud på cykel og til fods og skal tænkes sammen med konkrete stiprojekter. 1.6.1 Prisoverslag Det foreslås, at der afsættes en pulje f.eks. på 500.000 kr. til at etablere nedslagspunkter i forbindelse med etablering af stiforbindelser. Det skønnes, at et enkelt nedslagspunkt vil koste 50-100.000 kr. 1.7 Forbedring af cykelparkering For at øge antallet af cyklister er det vigtigt, at stinettet er veludbygget, men det er også vigtigt, at der er tilstrækkelig og gode muligheder for at parkere cyklen. 14/60

Furesø Kommune vil have fokus på at etablere ekstra cykelparkering ved stationer, indkøbscentre, idrætsfaciliteter, kulturinstitutioner mv. for at sikre et tilstrækkeligt antal pladser i normale perioder samt evt. også ved spidsbelastninger. Kommunen vil først og fremmest have fokus på cykelparkering i bymidterne i Farum og Værløse samt ved de kollektive trafikknudepunkter. Kombinationen af cykel og kollektiv trafik er nemlig en væsentlig parameter i indsatsen for at reducere bilkørslen. Der bør som en første etape arbejdes med forbedring af cykelparkeringen ved: Værløse station Farum station Hareskov Station De største busstoppesteder (se projekt 1.7) Cykelparkering i Værløse Bymidte og Farum Bymidte bør indgår som en del af de igangværende projekter i de 2 bymidter. Når cykelparkeringen er forbedret her udpeges en række andre lokaliteter f.eks. idræts- og kulturinstitutioner, hvor cykelparkeringen bør forbedres. Disse steder skal vurderes nærmere, evt. sammen med foreningerne. Forbedringen af cykelparkeringen skal have fokus på etablering af: overdækket cykelparkering aflåst cykelparkering tilstrækkelig cykelparkering servicefaciliteter som luftpumpe, vand o.lign. Det kan som en senere etape - overvejes om det er muligt at lave pendlercykelparkering a la Århus Nord. Det kunne være udenfor Farum, hvor man kan sætte sin bil og cykle videre til Farum station. 1.7.1 Prisoverslag Ved de tre S-stationer i Furesø Kommune er etablering af supplerende cykelparkering vurderet. Vurderingen er udelukkende baseret på besigtigelser de tre steder og indeholder ingen beregning af parkeringsbehovet eller de nuværende belægningsgrader. Grundlæggende anslås det, at cykelparkering kan etableres for følgende priser ekskl. moms og projektering: Forhjulsplads: 1000 kr. pr. plads Lænestativ: 2000 kr. pr. plads Overdækket stativ: 5000 kr. pr. plads Aflåst overdækket cykelparkering 7000 kr. pr. plads En bike-and-ride anlæg som det viste til 56 cykler koster omkring 900.000 kr. ekskl. moms. 15/60

I Århus Kommune har man etableret et park-and-bike anlæg på en parkeringsplads ved motorvejstilslutningen ved Lystrup i den nordlige del af Århus i nær tilknytning til en højklasset stirute. Foto: Århus Kommune Farum Station Her er der en del overdækket cykelparkering, som dog er placeret et stykke fra perronerne. Det vurderes at cykelparkeringen benyttes i vid udstrækning, men der er også mange der henstiller cykler på pladsarealet for enden af perronerne ud mod Williams Plads. Der bør ses på muligheden for at etablere mere cykelparkering i området omkring stationsbygningerne under stationens tag. Her vurderes det, at der kan findes noget plads, der i dag ikke optages af fodgængere. Det skønnes, at der kan etableres omkring 100 pladser, der alle etableres som almindelige cykelstativer uden overdækning, da området allerede er delvist overdækket. Som en del af den nye parkering bør der etableres pladser til ladcykler. Der bør yderligere etableres 100 pladser bl.a. aflåst og overdækket. Den foreslåede cykelparkering vil kunne etableres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Åben cykelparkering, 100 pladser: Overdækket aflåst, 100 pladser 200.000 kr. 700.000 kr. 16/60

Værløse Station Her er der i dag en stor mængde cykelparkeringspladser, der benyttes i vid udstrækning. Langs nordsiden af stationen er der gode parkeringsforhold hvad angår plads, men en del af stativerne er meget gamle og vurderes ikke at være attraktive. På dette sted vil der med fordel kunne etableres nye stativer, der relativt enkelt og billigt kan overdækkes. Overdækkede stativer vurderes at være væsentligt mere attraktive, end stativer, der ikke er overdækkede. Der foreslås etableret 100 nye overdækkede og evt. aflåste nye cykelparkeringspladser, der vil kunne etableres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Overdækket cykelparkering, 100 pladser: 700.000 kr. En del af de nye parkeringspladser skal være reserveret ladcykler. Hareskov Station Der findes en del overdækkede cykelstativer, men det er slet ikke nok til at dække behovet. Cykler findes parkeret flere steder omkring stationer, primært langs rækværket på stien op til stationen. Denne parkering er meget uhensigtsmæssig, da den forhindrer at rækværket kan bruges af fodgængerne. Der bør etableres flere stativer i området ved den eksisterende cykelparkering og ved busstoppestedet. Der foreslås etableret 20 nye overdækkede aflåste cykelparkeringspladser og 20 cykelparkeringspladser uden overdækning. Der bør findes plads til yderligere 60 pladser. Den foreslåede cykelparkering vil kunne etableres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Overdækket cykelparkering, 100 pladser: 500.000 kr. 1.7.2 Effekt En forbedring af cykelparkeringen vil gøre det mere attraktivt at være cyklist og dermed være med til at øge eller fastholde antallet af cyklister. En velordnet cykelparkering vil også forbedre tilgængeligheden for fodgængere og generelt skabe bedre bymiljøer. God cykelparkering ved kollektive trafikknudepunkter vil fremme kombinationen af cykel og kollektiv trafik. 1.8 Superstoppesteder Som en del af indsatsen for at reducere bilkørslen skal der skabes en optimal sammenhæng mellem busnettet, og tog- og cykeltrafikken. Som en led i dette vil Furesø Kommune forbedre forholdene omkring de vigtigste busstoppesteder i kommunen og etablere såkaldte superstoppesteder. 17/60

Det betyder bl.a. at stoppestederne skal have rigelig cykelparkering, og at der ved stationerne skal der være lette skiftemuligheder. Køreplanen tilpasses hinanden og der opsættes infoskærme, der ikke kun vedrører det enkelte stoppested, men kan give trafikanterne information om hele rejsen, f.eks. togtider og vejrudsigt. Der kan overvejes at opsættes andre servicefaciliteter så som vand og luftpumpe. Superstoppesteder bør etableres på de busstoppesteder, som i dag har det største antal påog afstigere samt stoppesteder, der i fremtiden forventes at få et stort antal på- og afstigere. Der er udpeget følgende stoppesteder: Frederiksborgvej ved Farum Midtpunkt Frederiksborgvej ved Stavnsholtvej Slangerupvej ved Lillevangsvej (ved Farum Kaserne) Fiskebækvej ved Værløse Station Disse fire stoppesteder er blandt de mest benyttede og ligge samtidig på de direkte ruter gennem Farum og Værløse. Det mest benyttede stoppested er ved Farum Station, men stoppestedet har ikke særlig god tilgængelighed. 1.8.1 Prisoverslag Et superstoppested kan etableres på flere måder, ligesom prisen afhænger af hvilke forhold der er til stede inden ombygningen. I Helsingør har man på Esrumvej etableret et stoppested med cykelparkering, luft, vandpost og motionsredskab som et led i etablering af en ny A-buslinje. Dette stoppested har kostet ca. 400.000 kr., hvilket vurderes at være et sandsynligt prisniveau for at et fuldt udbygget superstoppested. 1.8.2 Effekt Også dette projekt vil være en del af kommunens samlede indsats om at gøre det mere attraktivt at være cyklist og at fremme kombinationen af transportmidler. 18/60

I Helsingør har man på Esrumvej etableret et stoppested med cykelparkering, luft, vandpost og motionsredskab som et led i etablering af en ny A-buslinje. Foto: Simon Wrisberg 1.9 Bilparkering ved stationerne Forøgelse af bilparkering ved stationer giver bedre vilkår for pendlere og færre vil dermed tage bilen hele vejen på deres rejse. Bilparkeringen ved Farum station og Værløse station er fyldt op og der mangler reelt parkeringsmuligheder ved begge stationer. Der er ikke ledige arealer, hvorfor etablering af et parkeringshus er eneste mulighed for at forøge kapaciteten. Etablering af et parkeringshus ved Værløse station bør overvejes i forbindelse med projektet omkring Værløse Bymidte. Hvis Farum station flyttes i forbindelse med en evt. forlængelse af S-banen mod nord (se projekt 1.10) vil det være muligt at etablere flere parkeringspladser ved denne station. Dette er dog et projekt, som har en meget lang tidshorisont. Derfor foreslås at etablering af et parkeringshus med plads til omkring 250 personbiler indgår i denne trafikplan. Hareskov station har i dag få parkeringspladser, og der vurderes ikke umiddelbart behov for flere her. I stedet bør trafikanterne bruge Skovbrynet station, som har mange pendlerparkeringspladser der er mange pladser i dag. 19/60

1.9.1 Prisoverslag Det er vanskeligt at give et overslag på hvad en parkeringsplads koster. Terrænparkering er det billigste, men vurderes ikke at være muligt i Furesø Kommune, da den nødvendige plads ikke er til stede. Alternativt kan der bygges et egentligt parkeringshus, der typisk koster ca. 100.000 kr. pr. plads. Det kan dog variere lidt. Hvis arealerne i øvrigt ønskes byudviklet og parkeringspladserne derfor etableres i forbindelse med erhvervsbyggeri, bliver hver enkelt plads dyrere. Det dyreste er at lave parkeringskældre, der er komplicerede at bygge. Pladser i kældre kan måske etableres for ca. 200.000 kr. pr. stk., men det afhænger meget af forholdene. Det skønnes, at et parkeringshus ved Farum station vil koste omkring 35 mio. kr. baseret på en pris pr. plads på 150.000 kr. 1.9.2 Effekt Flere parkeringspladser ved stationerne kan forøge antallet af pendlere, som tager toget eksempelvis til København, og dermed reducere antallet bilture. 1.10 Forlængelse af Farum-bane mod nord Den kollektive trafikbetjening fra Furesø mod nord til Allerød og Hillerød er i dag ikke særligt god. Furesø, Allerød og Hillerød Kommuner undersøger derfor mulighederne for at forbedre betjeningen ved en forlængelse af Farumbanen mod nord. Det kan give mulighed både for en bedre betjening af kommunerne indbyrdes men også for en bedre betjening mod København. I forbindelse med en eventuel forlængelse af S-banen vil Farum station skulle flyttes til området omkring Farum Midtpunkt. Kommunerne er i dialog med både Banedanmark og Trængselskommissionen om mulighederne for dette. En forlængelse af Farum-banen med tilslutning til Hillerødbanen i Høvelte er nævnt i Trængselskommissionens arbejdsrapport fra Arbejdsgruppe 4 Forbedring af den kollektive trafik, som et projekt på lang sigt. 1.11 Forbedringer af S-banen mod København En måde til overflytte flere passager til den kollektive trafik er at over reducere rejsetiden for denne. Rejsetiden fra Farum/Værløse mod København er lang selv med hurtigtogene. Det skyldes især, at der er mange stationer på strækningen. Kapacitetsproblemer i indre by gør det ikke muligt at indsætte flere tog på strækningen. 20/60

Det nye signalproblem vil reducere rejsetiden en smule. Når letbanen langs Ring 3 etableres vil Buddinge Station blive en vigtig skifte-station mellem S-bane og letbane. Furesø Kommune vil løbende have dialog med DSB/Movia omkring mulighederne for at reducere rejsetiden mellem Farum/Værløse mod København for at gøre toget mere attraktivt for pendlerne. 1.12 Højklassede busforbindelser Busser med direkte linjeføringer og høj rejsehastighed kan medvirke til at få flere til at benytte den offentlige transport. Borgere i Furesø Kommune vil kunne have stor fordel af direkte hurtigbusser mellem Farum/Værløse og de store nabobyer. Furesø Kommune arbejder med disse muligheder i forbindelse med busplanlægningen, men det er et tiltag, der kræver et regionalt engagement og bør løftes i sammenhæng med en større pendlerplan for hovedstadsområdet. I Trængselskommissionens rapport fra arbejdsgruppe 4 Forbedring af den kollektive trafik nævnes forslag om forsøg med motorvejsbusser på strækningen Hillerød-Allerød-Farum- Værløse. Det er dog ønskeligt, at der også arbejdes med en forbindelse, der starter vest for Kirke Værløse, således at pendlere kan parkere og omstige til bus allerede her. 1.13 Pendlercykler For at gøre det mere attraktivt at kombinere cykel og kollektiv trafik vil Furesø Kommune undersøge muligheder for et pendlercykelsystem. Pendlercyklerne kan være et tilbud til ansatte på specifikke arbejdspladser eller være et generelt tilbud til alle borgere eller ansatte i virksomheder i kommunen. Kommunen vil undersøge mulighederne for at indgå i DSB s pendlercykelsystem. I forbindelse med åbning af Farum-ruten overvejes at gå i et samarbejde med virksomheder omkring en pendlercykelordning. Kommunen har dog ikke umiddelbart personaleressourcer til at gå ind i dette projekt. 1.13.1 Prisoverslag Dette projekt vil i første omgang forudsætte, at kommunen har personaleressourcer til at undersøge mulighederne. 21/60

1.14 Delebiler Der er etableret delebilsordning i Farum og Værløse og kommunen ønsker at fremme dette tilbud ved at oplyse om det på Miljødagen, reservere pladser til delebilsparkering ved stationer og i centrum o.a. 1.14.1 Prisoverslag Det vil primært koste personaleressourcer til at understøtte ordningen samt til etablering af reserveret parkering samt 1.15 Fremme af anvendelse af El-cykler Der blev i 2010 afprøvet el-cykler 5 forskellige steder i den kommunale administration, nemlig på de to rådhuse og de tre biblioteker. El-cyklerne blev lanceret i forbindelse med Dansk Cyklistforbunds kampagne Vi cykler til arbejde og der blev lavet et logo og holdt instruktioner for at få medarbejderne til at anvende dem som transportmiddel mellem de kommunale bygninger. El-cyklerne slog med det samme an på Værløse rådhus, hvor to cykler fortsat blev brugt flittigt. Siden da er ordningen udvidet til i alt 6 cykler. Der er endvidere 2 cykler i Farum kulturhus/rådhus ligesom enkelte institutioner har en el-cykel. Den seneste udvikling er, at der via miljø- og klimaambassadørordningen er indkøbt 8 almindelige cykler til børneinstitutionerne i Farum, så de kan cykle til møder hos hinanden. Kommunen vil som en del af indsatsen for grøn mobilitet forsøge at inspirere virksomheder til at facilitere, at deres medarbejdere cykler mere. 1.15.1 Prisoverslag Der skal afsættes personaleressourcer til disse projekter samt midler til indkøb af cykler. 1.16 Trafikpolitik på skoler Som et led i at skabe miljøvenlige og sikre trafikvaner hos skolebørnene anbefales det, at skoler udarbejder og implementere trafikpolitikker. Furesø Kommune tilbyder allerede i dag skolerne bistand til at udarbejde trafikpolitikker ligesom kommunens grønne guide gennemfører lokale konkurrencer bl.a. i forbindelse med kampagnen Alle Børn Cykler. Kommunen vil fortsætte denne indsats. 1.16.1 Prisoverslag Der skal afsættes personaleressourcer til denne indsats. 1.17 Kampagner og events Fysiske tiltag som forbedring af stinettet, bedre parkeringsmuligheder etc. bør understøttes af information og kampagner for at sikre den største effekt af indsatsen. Forskellige indsatser med kampagner og events kan have stor effekt på valget af transportmiddel. De kan f.eks. målrettes bestemte grupper, som skolebørn, ældre eller måske familier, der oftest er de sværeste at få til at skifte vaner. Det kan også være kampagner målret- 22/60

tet bestemte ture, f.eks. idræt eller indkøb. Ligeledes er det muligt at lave kampagner sammen med handelsforeningerne i Farum og Værløse omkring cykling. Kommunen kan arrangere cykeludflugter f.eks. for ældre. Der kan løbende informeres i lokalavisen f.eks. med ugens cykel-tips, månedens cyklist etc. Stikort kan udleveres til tilflyttere og til eleverne i børnehaveklasserne ved skolestart.. Kommunen gør allerede i dag en indsats på dette område. Kommunen bør dog øge denne indsats for at nå målet om at flytte flere bilture til cykel, gang og kollektiv trafik. Det anbefales i første omgang at rette en indsats mod de korte ture internt i kommunen f.eks. til skole, indkøb og idræt samt pendlerture i forbindelse med cykelsuperstierne. Furesø Kommune har siden 2010 arrangeret Store Cykeldag, som er en tradition skabt af Dansk Cyklist Forbund. Dagen forløber traditionelt ved, at der arrangeres cykelture rundt i kommunen. I Furesø Kommune er der ingen lokalafdeling af Dansk Cyklistforbund, så kommunen har stået for arrangementet i samarbejde med forskellige foreninger. Arrangementet er støt vokset. I 2010 var der 2 ruter, i 2011 var der DM i liggecykling i samarbejde med Liggecykelforeningen og en stor cykelmarkedsplads, hvor der var optræden og hvor man kunne afprøve alle mulige interessante cykler. I 2012 var der igen cykelmarkedsplads på Store cykledag, og en række meget flotte cykleture arrangeret af foreningslivet, der stod for Natur & Miljø-festivallen i kommunen. Furesø Klimarap blev uropført, der var optræden og man kunne igen afprøve mange sjove cykler, bl.a. igen fra cykelstalden.dk. I 2012 var der også arrangeret borgermøde i forbindelse med høringen af Strategi for grøn mobilitet Her kunne man sammen med politikerne cykle på forsøgsstrækningen på den lysende cyklesti som er en solcellebelyst/afmærket cykelsti på Frederiksborgvej. Den lysende sti er efterfølgende blevet indført på hele Frederiksborgvej samt på dele af slangerupvej. Metoden til belysning er et koncept, som kommunen fremover vil anvende. I 2013 bliver den store cykelevent indvielsen af cykelsuperstien Farum-ruten, som er den anden rute i nettet af cykelsuperstier, der skal indvies. Der vil være en cykeltur fra Bellahøj, med pause i Gladsaxe og afslutning i Farum ved Kulturhuset. Her vil der igen være en cyklemarkedsplads med underholdning og formidling af viden i et stort anlagt program. 1.17.1 Prisoverslag Der skal afsættes personaleressourcer samt midler til kampagnemateriale. Det foreslås, at der afsættes 250.000 kr. om året. 1.18 Lokalplanlægning Kommunen ønsker gennem lokalplanlægningen af at fremme bæredygtig mobilitet og i lokalplanerne at have fokus på påvirkning af transportmiddelvalg gennem parkering, vej- og stinetsplanlægning, forskønnelse af byrum etc. 1.18.1 Prisoverslag Der skal ikke afsætte specifikke midler til dette. Det sker gennem den lokalplanlægning, der allerede sker i dag. 23/60

2. Byrum Der er udpeget tre konkrete projekter, hvor byrumsforbedringer som virkemiddel direkte vil medvirke til at forbedre det trafikale miljø. Derudover vil byrumsmæssige hensyn indgå i alle de øvrige anlægsprojekter, som er foreslået i dette notat. 2.1 Farum Hovedgade Farum Hovedgade trænger til fornyelse. Der er dårlig bymæssig sammenhæng, ligesom den nuværende udformning er meget utryg for gående og cyklister. Rundkørslen Farum Hovedgade/Stationsvej samt en strækning på 500 m vest for stationen er desuden udpeget som uheldsbelastet. Der er registreret otte uheld, hvoraf to var med personskade på en 500 m lang strækning vest for stationen i perioden 2007-2011. I rundkørslen Farum Hovedgade/Stationsvej (Williams Plads) er der yderligere registreret fem uheld i perioden 2007 til 2011, hvor de to var med personskade. Furesø Kommune overvejer i øjeblikket en ændring af detailhandelsstrukturen langs hovedgaden, som kan have betydning for de trafikale forhold herunder parkering. Som et første skridt i en fornyelse og ombygning af Farum Hovedgade er udarbejdelsen af en ny lokalplan for gaden igangsat, hvor hensyn til byrum og byrummets betydning for valg af bæredygtige transportmidler indarbejdes. Der er et stort potentiale for at udvikle Farum Hovedgade til aktiv handelsgade. Stationsnærheden og de historiske kvaliteter underbygger dette. Hovedgaden kan samtidig koble det gamle Farum med de nye aktiviteter ved Farum Bytorv (Farum i Udvikling), og hermed lave en østvestgående rute på tværs af jernbanen. Farum Hovedgade kan opgraderes med cykelstier, tydeligere gangforbindelser, trafikforbedringer, gadebeplantning, belysning og små opholdssteder. Ligedeles vil en fortætning ved bebyggelseshullerne kunne være med til at gøre kanten mere præcis. 2.1.1 Prisoverslag Kommunen har tidligere lavet et overslag på anlægsomkostningerne ved ombygning/forskønnelse af Farum Hovedgade på omkring 10-15 mio. kr. 2.1.2 Effekt Projektet vil skabe en bedre Farum Hovedgade, hvor handelslivet styrkes, byrummene og sikkerheden for de lette trafikanter forbedres. Det vil primært skabe et bedre bymiljø i og omkring Hovedgaden. 2.2 Jonstrup Omkring rundkørslen og Jonstrupvangvej er der problemer med utryghed, der særligt er relateret til biltrafikkens hastighed og manglende overholdelse af vigepligt. Udformningen af rundkørslen og vejanlægget vurderes at være velfungerende og der er ikke behov for større ændringer. Dog kan der ske forbedringer ved opstramning af afmærkningen og opretning af kantsten. 24/60

En styrkelse af byrummet vil understøtte at trafikafviklingen sker hensigtsmæssigt. Ved at arbejde med en stærkere identitet, forskønnelse og bedre sammenhæng mellem vejen og byen kan der skabes et rarere trafikalt miljø, der samtidig vil binde Jonstrup sammen. Disse forbedringer vil give trafikanterne lyst til at køre mere roligt og hensynsfuldt, hvilket vil øge trygheden. Rundkørslen kan betragtes som indgangsport til Jonstrup. Det skal derfor være et bymæssigt sted, der både byder velkommen, men også integrerer færdsel, således at gående, cyklister og bilister kan komme sikkert igennem. Der kan skabes et byrum med et sammenhængende udtryk for de fire hjørner ved brug af ny belysning og grønne elementer. På sigt kan belysningen udvides med et samlet lysprojekt på Jonstrupvangvej til Ballerupvej. Arealerne foran Jonstruphus og Jonstrup Gl. Seminarium vil kunne udformes med nye funktioner til gavn for de lokale beboere. Det brede fortovsareal ved Jonstruphus er i dag belagt med kvadratiske betonfliser og væghængte siddemuligheder på facaden. I stedet bør man udskifte fliserne enkelte steder og koble det med opholdsplinte, som står ude på fladen. Ligeledes vil en lille klynge træer kunne virke rumdannende. Med dets gode solorientering har græsarealet foran seminariet potentialet for at blive en lille bypark, hvor de lokale børn og unge kan mødes. Endvidere kan man afholde juletræsfest og andre små aktiviteter. For at understøtte funktionen, kan man indrette med borde og bænke, som evt. er mobile. 2.2.1 Prisoverslag De foreslåede ændringer vil kunne gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Byrumsforbedringer Små justeringer af rundkørsel: 150-200.000 kr. 40.000 kr. 2.2.2 Effekt Projektet vil forskønne området og forbedre trygheden og derved kan antallet af cyklister og fodgængere på strækningen øges. 2.3 Oplevelsesruter Som en del af arbejdet med trafikplanen er der udpeget en række oplevelsesruter i kommunen, der skal udvikles med fysiske tiltag og kampagner. Fælles for ruterne er, at de skal medvirke til at få folk til at bruge byerne og naturen i hverdagen og i fritiden, og derved forbedre kendskabet og brugen af lokalsamfundet. Formålet med ruterne er, at de understøtter trafikplanens målsætning om at flere skal vælge at gå eller cykle fremfor at tage bilen, at flere skal gå mere på korte og længere ture samt flere skal opholde sig oftere og længere i de offentlige byrum. 25/60