Masterplan for Maritime Potentialer



Relaterede dokumenter
CISUs STRATEGI

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Udbudsbeskrivelse: analyse af erhvervsmæssige barrierer og potentialer i Arktis for maritime erhverv

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Løsninger til fremtidens landbrug

Brobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland.

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen

DeIC strategi

Strategi og handlingsplan

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Maritimt Brancheudviklingscenter

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den Kl. 15:00 Proces Support A/S

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

UDVIKLING AF BRAND DNA Opsamling på workshop d. 7. september 2017

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

MSK Strategi

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kompetencestrategi

Lokal Agenda 21-strategi

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Open Call. Sprint:Digital søger sprint-facilitatorer

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for

At styrke sin position som maritim videnaktør og uddannelsespartner gennem øget forsknings- og udviklingsaktivitet.

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni oktober 2011

OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni september 2011

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

Lean Energy Cluster 1

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

Notat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future.

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Kommunikationspolitik

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddybende bilag vedr. projektet: Tillægsbevilling til Offshoreklynge 2.0

Notat om model for arbejde om internationale oplevelsesfyrtårne. 1. Beskrivelse af opgaven

Afslutningsrapport December 2009 Udarbejdet af projektfacilitator Esben Schøler

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Kompetencestrategi

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Etnisk Erhvervsfremme

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Bæredygtig erhvervsudvikling

Konference : REG LAB 05. Offshore Center Danmark Workshop - Torsdag d.10 februar 2005

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

HOVEDSTRATEGI FOR POLIO FORENINGEN

Forandringsteori for Frivilligcentre

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan

Socialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddeludvalget. Procesplan for den socialøkonomiske indsats

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

Årsmøde: Offshore Center Danmark - Fredag d.3. september og Lørdag d. 4 september 2004 på Skarrildhus

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Kommunikationsstrategi 2022

HANDLINGSPLAN North Denmark-Brussels. North Denmark-Brussels. North Denmark-Brussels North Denmark-Brussels

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Erhvervspolitisk dagsorden

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Transkript:

Masterplan for Maritime Potentialer - et maritimt innovations- og videnscenter med lokal forankring og globalt sigte. Sydfyn og Øerne Dette udkast til Masterplan for Maritime Potentialer er udarbejdet i efteråret 2009 på baggrund af input og kommentarer fra et stort antal interessenter. Udkastet er et procesdokument sammenskrevet af projektfacilitator Esben Schøler, Greennovation. Start 2010 1 / 27

Indhold Introduktion... 3 Historien bag Maritime Potentialer... 3 Maritime Potentialers vision, mission og interaktion med omverdenen... 4 Særlige ressourcer og udfordringer:... 5 Innovation og videndeling... 6 Kompetenceudvikling og uddannelse... 7 Capacity building, Mikro læring og Projekt facilitering... 7 Strategiske mål for Maritime Potentialer, 2010 2017... 11 Model for organisation... 12 Handlingsplan for 2010-2013... 13 Effekt... 15 Etablering af grundlag for resultatdokumentation... 18 Bæredygtighedsindikatorer, en del af resultatdokumentationen... 18 Eksempler på nyere eksisterende samarbejdsrelationer på Sydfyn og øerne... 19 Økonomi Skitse til budget pr 17. december 2009:... 22 Projektidéer:... 24 Litteratur... 27 2 / 27

Introduktion På Sydfyn og øerne er der flere hundrede virksomheder og organisationer der er engageret i maritime eller maritimt relaterede aktiviteter. Dette projekt søger at fremme og tilføre kompetencer til medarbejdere og ledelser i disse virksomheder og organisationer. Målet med denne indsats er at løfte kompetencerne til udvikling, innovation og videndeling som grundlag for forbedret konkurrenceevne. Centralt i projektet er udvikling af kompetencer på tværs af deltagernes traditionelle branchetilhørsforhold og fagligheder gennem: Capacity building for synlighed af aktørerog aktiviteter, motivation for udvikling, innovationog videndeling og for nye samarbejdsrelationer. Mikro læring for kompetenceudvikling der er målrettet individets optimale læringsprofil, kompetenceniveau og nuværende behov. Projekt facilitering for processtøtte fra idéfase, konkretisering og fundraising over projektgennemførelse til evaluering. Den samlede indsats bidrager til nye forståelser for egne muligheder og for aktivt og mere kompetent at udnytte både menneskelige og naturgivne ressourcer og erhvervsudviklingspotentialer i lokalområdet. Bag projektet står lokale virksomheder, de sydfynske kommuner samt uddannelses og forskningsinstitutioner. Historien bag Maritime Potentialer I 2008/ 2009 er der på Sydfyn og Øerne, under overskriften Maritime Potentialer gennemført en række aktiviteter for at afdække og konkretisere kompetencer, netværk og udviklingsplaner i maritime og maritimt relaterede virksomheder og organisationer. Bag initiativet og aktiviteterne står Knowledge Lab Syddansk Universitet SDU, SIMAC - Svendborg International Maritime Academy og Sydfyns UdviklingsSamarbejde - SUS I/S. I en forprojektfase i 2009 er initiativet yderligere støttet af Syddansk Vækstforum /Region Syddanmark, med Erhvervskontoret ved Svendborg Kommune som administrator og Esben Schøler, Greennovation som projekt-facilitator. Ideen med Maritime Potentialer er at initiere, støtte og formidle aktiviteter, som fremmer udvikling og innovation - og dermed økonomisk vækst. Målgruppen er maritime organisationer og virksomheder i det sydfynske område. Maritime defineres her bredt som offentlige og private virksomheder indenfor produktion, transport, 3 / 27

service og oplevelsesøkonomi, hvis ydelser er betinget af eller har berøringsflader med det maritime område. I forprojektet er der i 2009 gennemført interviews i mere end 50 virksomheder og organisationer. Resultaterne herfra har bidraget til at konkretisere mulige fremadrettede erhvervsfremmende indsatser som ses i denne Masterplan. Maritime Potentialers vision, mission og interaktion med omverdenen Maritime Potentialers vision: Maritime Potentialers vision er at være katalysator for udviklingen af bæredygtige innovative maritime vækstzoner. Vækstzonerne vil skaber innovation i verdensklasse og fører til, at Sydfyn med øer bliver den attraktive erhvervs og videnregion indenfor det maritime område. Maritime Potentialers mission: Det er Maritime Potentialers mission at understøtte innovation og erhvervsfremmende bæredygtig vækst gennem synliggørelse, brobygningsaktiviteter, projekter og etablering af netværk mellem maritimt relateret virksomheder, offentlige institutioner samt videns forskningsog uddannelsesinstitutioner. Herunder: At identificere behov og igangsætte projekter med udgangspunkt i virksomhedernes og organisationernes behov At understøtte videndeling og formidling af relevant viden til og mellem virksomheder, organisationer, institutioner og relevante myndigheder. At skabe et udviklings- og innovationscenter, som har lokal, regional, national og international erhvervsmæssig betydning og anerkendelse At fremme kompetenceudvikling og vidensopbygning for realisering af visionen. Maritime Potentialer i interaktion med omverdenen Maritime Potentialer for Sydfyn og Øerne har en geografisk lokal forankring og er samtidig orienteret mod udvikling og vækst i eksterne / internationale sammenhænge. I interaktion med danske og udenlandske virksomheder og organisationer sigtes målrettet mod etablering og udbygning af kompetencer, relationer, netværk og videnskanaler med et forventet stigende omfang af samarbejder og tværgående projektforløb. 4 / 27

Figur 1. Eksempler på eksterne aktører som inspiratorer og samarbejdspartnere Særlige ressourcer og udfordringer: I det sydfynske område er placeret en række virksomheder, som har aktiviteter, der kan henføres til oplevelsesøkonomi og typisk båret af det, der kaldes den kreative klasse. Videre har området en række mere traditionelle virksomheder, der arbejder med produktion, service og transport indenfor det maritime område, ofte med engagement på det globale marked. På Sydfyn og øerne er der samtidig landets højeste koncentration af maritime uddannelsesinstitutioner. Figur 2. Igennem møder, interviews og workshops er der i 2008-2009 indkredset tre overordnede områder / aktivitets-zoner hvor de fleste af de maritimt relaterede aktiviteter på Sydfyn og Øerne kan rubriceres. Samlet er det en særegen koncentration af maritime og maritimt relaterede ressourcer og kompetencer i lokalområdet. Er særlig udfordring i udviklingssammenhæng er det samtidig også at der i området kun i begrænset omfang er koblinger indenfor og mellem de maritime aktører. Eksisterende relationer er domineret af traditionelle kunde/leverandør forhold. Kun få og spinkle netværk og perspektivgivende forbindelser har kunnet dokumenteres i den afdækning der i 2009 er gennemført (se litteraturlisten, Afslutningsrapport for Forprojektet Maritime Potentialer, 2009 ). Etablering af kontakter og i bedste fald udviklingsalliancer med strategiske samarbejdsrelationer er en central udfordring for Maritime Potentialers arbejde og forventeligt netop det, der kan øge kvalitet og kvantitet af udvikling og innovation og dermed den erhvervsmæssige vækst. 5 / 27

Innovation og videndeling Maritime Potentialer vil øge kvalitet og hastighed i udvikling og innovation i maritimt relaterede virksomheder og organisationer på Sydfyn og øerne ved: At blive et omdrejningspunkt for generering, bearbejdning og formidling af ny viden til maritimt relaterede virksomheder og organisationer At fremme projekter med fokus på brugerdreven innovation At oprette let tilgængelig e-baseret oversigt/database over relevante virksomheder og organisationer med tilhørende kompetenceprofiler At etablere en interaktiv e-platform til brug for tilknyttede aktører At udarbejde nyhedsbreve At informere omkring relevante forsknings og udviklingsprojekter, offentliggørelse/ formidling af ny viden At udbyde og i samarbejde med relevante aktører gennemføre workshops, seminarer og konferencer med inspirerende, provokerende og relevante emner for området Synlighed og videndeling er centralt for aktiviteterne i Maritime Potentialer. Herigennem tilstræbes at projektet bidrager aktivt og effektivt med tilgængelighed af data og viden. Her vil især være fokus på eksponering af relevante virksomheder og organisationer og det materiale der benyttes og udvikles i projektet. Der vil herigennem sikres let tilgang til informationer og videndelingsværktøjer som kan understøtte og supplere de enkelte aktørers kompetenceudvikling. På Internettet etableres og vedligeholdes en række fora og sites for at fremme og understøtte synlighed og interaktion. Projektets informations- og videndelingsforanstaltninger vil være flerdimensionelle, med en udadvendt åbenhed, information og invitation til engagement og med en mere indadvendt videns og data-servicering af aktørerne. På projektets hjemmeside vil der være information om igangværende, kommende og afsluttede, aktiviteter. 6 / 27

Kompetenceudvikling og uddannelse Kompetenceudvikling bliver den centrale del af Maritime Potentialer, hvortil alle aktiviteter og resultater kan relateres. Maritime Potentialer målrettes en betydelig mængde individer i en lang række organisationer i forskellige størrelser og med forskellige forretningsområder. Indsatsen sikres ved at igangsætte og gennemføre initiativer og aktiviteter som med differentierede virkemidler løfter kompetenceniveauerne i workshops, seminarer, konferencer. At blive engageret i disse aktiviteter er et middel til stigende grad af at være kompetent engageret i udviklings og innovationsprocesser, internt i virksomheder og i samarbejdsprojekter, med økonomisk vækst og velstand som slutmål. Maritime Potentialer søger som en væsentlig del af indsatsen at øge sammenhængen mellem virksomhedernes behov og uddannelsesinstitutionernes udbud, samt at lette adgang og gennemskueligheden i forhold til uddannelse og efteruddannelse. Det skal ske ved: At etablere en bæredygtig struktur og proces for dialog mellem uddannelsesinstitutionerne og branchens virksomheder omkring kompetencebehov At målrette henvendelse til uddannelses-, videns- og forskningsinstitutioner vedrørende samarbejde og dialog omkring branchens behov At udvikle og samarbejde med relevante aktører omkring grund, efter og videreuddannelse på området Capacity building, Mikro læring og Projekt facilitering Indsatsen i Maritime Potentialer målrettes to søjler : Capacity building og Projekt facilitering. I Capacity building indsatsen opbygges på individ- og organisationsniveau forståelse, motivation og kompetence for udvikling og innovation. Aktiviteterne her vil primært foregå i workshops, seminarer og konferencer - understøttet og suppleret i møder med de enkelte aktører. Samtidig vil der være høj grad af e-medieret transparens i de relationer der etableres og udbygges i Maritime Potentialer til synlighed og brug for både lokale, nationale og internationale organisationer og projekter. Mikro læring er en integreret del af Capacity building. Mikro læring / Micro Learning er en cocktail af læringsformer som imødekommer individets optimale læringsprofil, kompetenceniveau og nuværende behov. Knowledge Lab står med denne aktivitet for en kompetenceudvikling af personer på Sydfyn og øerne, samtidig med at der konceptudvikles. 7 / 27

I Projekt facilitering støttes virksomheder og organisationer i at etablere og gennemføre udviklings- og innovationsprojekter. Her vil der være processtøtte fra idéfase, konkretisering og fundraising over projektgennemførelse til evaluering. Optimering af spin-off effekt tilstræbes i alle aktiviteter. Dette vil bl.a. betyde at aktører i de enkelte projekter inviteres/inddrages aktivt i videndeling, netværksudbygning og kompetenceløftning i Capacity building-indsatsen. Fig. 3 Maritime Potentialer stiler mod Capacity building i maritime og maritimt relaterede virksomheder og organisationer. Herigennem opbygges kompetencer i at kunne udvikle, innovere, videndele m.v.. Mikro læring er en integreret del af indsatsen, hvor der både konceptudvikles og gennemføres individuelle kursusforløb. Projekter indenfor det maritime faciliteres som del af Maritime Potentialer. Der vil være stor grad af relationer mellem aktiviteterne i de to indsatsområder. 8 / 27

Fig. 4 I figuren ses eksempler på de processer/aktiviteter og forventede resultater der er relateret til projektets Capacity building. I projektets indledende fase præciseres og udfoldes disse aktiviteter og sammenhænge. Fig.5 Mikro Læring er en integreret del af projektets Capacity building. Knowledge Lab står med denne aktivitet for en kompetenceudvikling af personer på Sydfyn og øerne, samtidig med at der foregår en forskningsbaseret konceptudvikling. 9 / 27

Fig.6. Mikro læring i Maritime Potentialer retter sig mod faglige fokusområder i identificerede udviklings/indsatszoner. Fig.7 De enkelte projekter som udspringer af Capacity building indsatsen eller lader sig tilknytte Maritime Potentialer, faciliteres gennem sparring, rådgivning, kontaktetablering og støtte til fundraising. 10 / 27

Strategiske mål for Maritime Potentialer, 2010 2017 At synligheden af maritime virksomheder og organisationer på Sydfyn og Øerne øges. Herunder, at deres værdier og potentialer som kunder og leverandører og samarbejdspartnere tydeliggøres At synlighed, tilgængelighed og samarbejdet mellem maritimt relaterede virksomheder og organisationer i lokalområdet og på tværs af brancher øges At videndeling i- og mellem virksomheder og organisationer øges At kompetenceudvikling målrettes erhvervsfremmende udvikling og innovation At bæredygtighed er indlejret i alle væsentlige aktivitet, projekter, produkter i en sådan grad at det bidrager synligt og markant til en positiv udvikling. At kvalitet og hastighed i udvikling og innovation i maritime virksomheder og organisationer på Sydfyn og Øerne øges At kreative alliancer mellem oplevelsesøkonomi, uddannelsesinstitutioner og traditionelle erhverv indenfor det maritime område etableres At samspillet mellem private og offentlige interessenter med henblik på erhvervsudvikling styrkes At samarbejdet mellem virksomheder, organisationer og institutioner udenfor lokalområdet styrkes At Maritime Potentialer bliver omdrejningspunktet for indhentning, generering, bearbejdning og formidling af ny viden til maritime virksomheder, organisationer og institutioner At forsknings- og udviklingsarbejdet indenfor feltet maritim innovation styrkes At Sydfyn og øerne bliver et attraktivt område for forskere og forskningsinstitutioner at iværksætte og gennemføre erhvervsrelaterede forskningsaktiviteter. At samspillet med relevante viden- og uddannelsesinstitutioner styrkes At området bliver attraktivt for placering af nye virksomheder, organisationer og institutioner At der hvert år udpeges indsatsområder og specielle segmenter hvorpå der rettes særlig fokus 11 / 27

Model for organisation Fig. 9 Model for mulig organisering af Maritime Potentialer Der er i identificeringen/afgrænsningen af udviklings- og innovationszonerne taget udgangspunkt i de anbefalinger der er kommet fra gennemførte mini-konferencer og workshops. Det er tilstræbt at aktørerne tilsammen udgør en triple helix med deltagere fra erhvervsvirksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt offentlige myndigheder. Projekter placeres i udviklings- og innovationszonerne, feks i Oplevelese og lærings zonen. Figuren indikerer at projekter kan være i kun én zone eller koble flere. Organisationsmodellen i figuren er baseret på tilkendegivelser og anbefalinger i 2009, og må forventes at blive justeret i forbindelse med formel organisationsdannelse 12 / 27

Handlingsplan for 2010-2013 Etablering af organisation og struktur, Capacity building aktiviteter og grundlag for de første projekter Der etableres en organisatorisk platform som fremmer realiseringen af Maritime Potentialers vision og mission og med formål at: Planlægge og være projektleder på 9-12 workshops, 3-6 seminarer og 2-4 konferencer Sikre gennemførelse af 4-8 mikro lærings forløb Være katalysator og facilitator på udvikling, beskrivelse og hjemtagelse af 4-8 projekter Skabe og udvikle samarbejdsrelationer med mindst 10 virksomheder og organisationer udenfor lokalområdet. Øge synligheden af lokale maritimt relaterede virksomheder og organisationer igennem dialog og samarbejde relevante medier som dagspresse, www og fagskrifter. Øge mulighederne for og samarbejdet mellem maritimt relaterede virksomheder, institutioner og organisationer i lokalområdet, og på tværs af brancher gennem capacitybuilding-aktiviteter som workshops, seminarer og konference. Øge sandsynligheden for erhvervsfremmende kontakter udenfor lokalområdet gennem målrettet kontakt til relevante eksterne aktører/institutioner/organisationer. Fig. 10. Etablerer en e-platform / web 2.0 for Maritime Potentialer for synlighed, projekthåndtering og videndeling. Herunder web/gisbaseret overskuelighed over lokale aktører og aktiviteter a la www.offshorecenter.dk Etablere et resultatmålingssystem med brug af bl.a. indikatorer for bæredygtighed. Igangsætte en vækstgruppe, som står for konceptudvikling og prospektudarbejdelse for formidling og tydeliggørelse af vækstmulighederne via Maritime Potentialer Igangsætte organiseringen af, og servicere 2-3 udviklings- og innovationszoner Igangsætte/styrke netværksgrupper og samarbejde på tværs af brancher fx: fødevarer, charter og overnatning 13 / 27

Afdække mulighederne for etablering af et rum for udvikling og innovation for maritimt relaterede virksomheder, institutioner og organisationer på Sydfyn og øerne At initiere 2 master-forløb i samarbejde med en eller flere virksomheder og relevante videninstitutioner i branchen Fig. 11 Tabel-oversigt: Hovedaktiviteter, milepæle og tidsplan. 14 / 27

Effekt Det centrale element i projektet Maritime Potentialer er at fremme kompetencer i at produktudvikle, innovere og samarbejde. Den del af projektet som er kategoriseret Capacity-building er målrettet medarbejdere og ledelse i maritime og maritimt relaterede virksomheder og organisationer i det sydfynske område. En række aktiviteter med forskellig karakter og omfang har - hver for sig, og samlet - sigtet at fremme udviklingskompetencer. I projektet vil der blive gennemført workshops, seminarer, konferencer, inspirationsforløb og kurser. Væsentlige dele af disse aktiviteter vil mht. indhold, form og omfang blive konkretiseret i målrettet dialog og samarbejde med interessenterne. Således inddrages og motiveres aktørerne (arbejdsstyrken) på centrale områder i at tage medansvar for egen læring og kompetenceudvikling. Den del af Maritime Potentialer der er kategoriseret Projekt facilitering vedrører projekter som er spin-off af Capacity building og tilknyttede projekter. Disse projekter med erhvervsøkonomisk sigte, forventes organisatorisk og økonomisk at være placeret i lokale virksomheder og organisationer. Her realiseres ideer til nye produkter og serviceydelser gennem udviklings- og arbejdsmetoder som er (kompetence)udviklet i Capacity building delen af Maritime Potentialer. Erfaringer fra disse projekter tilstræbes aktivt at blive recirkuleret i Maritime Potentialer som en del af den videndeling og vidensopbygning der er central for kompetenceudviklingen i området. Implementering af det lærte i konkrete erhvervsfremmende aktiviteter er gennemgående i alle processerne, hvor der tilstræbes kort afstand mellem teori og praksis. Projektets forventede effekt er koblet op på de aktiviteter og typer af aktiviteter der gennemføres i projektperioden indenfor hovedindsatsområderne: Capacity building, Mikro Læring. Projekt facilitering og I Capacity building er der igennem projektets 3 år planlagt gennemført 9-12 workshops med 10 deltagere, 4-6 seminarer med 20 deltagere, 2-3 konferencer med 40 deltagere, 2-3 inspirationsforløb med 6 deltagere og 12-16 motivationsmøder med 3 deltagere. 15 / 27

Det overordnede mål for disse aktiviteter er at medarbejdere og ledelse fra lokale virksomheder får udviklet kompetencer indenfor produkt- og serviceudvikling, innovation, videndeling og samarbejdsrelationer. Resultaterne af disse kompetenceløftende aktiviteter forventes set i flere former: Mindre forbedringer internt i virksomhederne (estimat: 25) Projekter i enkeltvirksomheder eller med flere virksomheder/organisationer som deltagere (estimat: 6) Iværksætteri (estimat: 3) Afledte effekter hvor sammenhæng med nye tiltag kan spores men ikke dokumenteres relateret til Maritime Potentialer Mikro Læring I løbet af projektets 3 år vil 48 personer have gennemgået mikrolærings forløb, som samtidig har været en del af en konceptudvikling Effekten af dette er todelt: De deltagende 48 personer har fået individuelle kompetenceløft til umiddelbar brug i egen praksis. Et koncept for Mikro læring er udviklet, til udbredelse lokalt og udenfor lokalområdet. Knowledge Lab, SDU, er projektansvarlig for denne aktivitet. I Projekt faciliteringsdelen af Maritime Potentialer støttes nye projekter med rådgivning og sparring. Disse projekter kan være udsprunget af aktiviteter i Capacity building-delen, eller være eksterne projekter hvor der ses en fordel i at blive tilknyttet Maritime Potentialer. I Projekt faciliteringsdelen vil elementer af de kompetencegivende aktiviteter som gennemføres i Capacity building ses realiseret. De fleste af projekterne vil have samarbejdspartnere udenfor lokalområdet som bidrager med ressourcer der vil indgå i den samlede kompetence- og kapacitetsopbygning på Sydfyn og øerne. Estimat på antallet af projekter tilknyttet Maritime Potentialer gennem den 3-årige projektperiode er 8. På baggrund af resultaterne fundet i det i 2009 gennemførte forprojekt for Maritime Potentialer, forventes stor spredning på antallet af personer engageret i de enkelte projekter fra 2 til 10+. 16 / 27

Effekter på længere sigt Dette 3-årige projekt er en del af et forløb som gennemføres i et 7-årigt perspektiv, og ses således som et fundament for en længerevarende målrettet erhvervsudviklende indsats der kan forstærkes og udbredes. De kompetencer som bliver tilført / udviklet i lokalområdet indgår aktivt og synligt i synergigivende aktiviteter i- eller afledt af Maritime Potentialer i et udviklings- innovations og videncenter. Effekter der stiles imod Fordi Maritime Potentialer i de første 3 år arbejder med Capacity building og kompetenceudviklingsaktiviteter, er det vanskeligt at dokumentere direkte erhvervsøkonomiske effekter. Men essensen af Maritime Potentialer er at der her gøres en indsats som positivt søger at fremmer de kompetencer og det samarbejdsklima som giver grundlag for forøget vækst og velstand - en vækst og velstand hvor Maritime Potentialer i 2014 kan stå bag resultater som: 32 nye arbejdspladser 43,6 mil. kr. mere i årlig omsætning i de projektrelaterede virksomheder 26 fastholdte medarbejdere 3 opnåede patenter og 5 igangværende patentansøgninger 9 artikler i tidsskrifter og magasiner med positiv omtale af det innovative maritime Sydfyn 3 engagementer i internationale projekter 5 iværksættere som spin-off af indsatsen 2 danske + 1 international pris for maritim innovation og udvikling 11 % vækst i antallet af turister, heraf 3/4 i skuldersæson 21 % stigning i kendskabsgraden til Sydfyn og øerne som maritimt udviklingsområde 3 % stigning i tilgang af højtuddannede til området 18 % forøget tilgang til de maritime uddannelsesinstitutioner 17 / 27

Etablering af grundlag for resultatdokumentation Det er af væsentlig betydning at kunne måle og dokumentere de resultater som genereres i Maritime Potentialer. Der vil forekomme effekter som er henholdsvis kvantitative og kvalitative og det er væsentligt at både målemetoder og dokumentationen tager højde for indsatsens bredspektrethed og kompleksitet. Dette kan sikres ved at der tidligt i processen etableres et system for effektmåling som både kan opfange, systematisere og synliggøre signaler og resultater fra aktiviteterne hvor Maritime Potentialer er aktør. En række af aktiviteterne kan rubriceres og dokumenteres kvantitativt. Dette gælder eksempelvis mængden af afholdte arrangementer med tilhørende deltagerantal, antallet af udsendte nyhedsbreve, unikke hits på hjemmesider samt antal og økonomisk omfang af hjemtagne projekter. De opnåede resultater som er af kvalitativ karakter er mere komplekse at dokumentere. Der ligger dog indenfor det kvalitative en række elementer som er essentielle for udvikling og innovation i lokalområdet og dokumentation herfor er således af betydning. Det vil derfor blive tilstræbt koncise beskrivelser af ændringer der vedrører kvalitative forhold, så som villigheden til samarbejde, trygheden ved fælles udviklingsindsats, lysten til at eksperimentere med nye produkttyper/ markeder samt åbenheden overfor opgradering og udnyttelse individuelt og i fællesskaber - af kompetencer. Metoder for beskrivelse og analyse inden for disse felter af kvalitativ karakter er under udvikling. Dette ses eksempelvis i relation til den interesse og forskning der er vedrørende Den kreative klasse og her hvordan videreudvikling og økonomisk vækst i et sådant befolknings segment kan dokumenteres - og fremmes. Bæredygtighedsindikatorer, en del af resultatdokumentationen Projekter i tilknytning til Maritime Potentialer vil blive vurderet mht. bæredygtighed. Der vil blive taget udgangspunkt i målemetoder og tekniker, som gennem de senere år er udviklet og i stigende omfang benyttes både nationalt og internationalt. Sådanne metoder ses eksempelvis fra Danmarks Statistik: Indikatorer for bæredygtighed, EU s Eurostat: Sustainable development indicators og Regional Technology Strategies, Inc.: Wealth Creation in Rural Communities (se litteraturlisten). Der vil blive taget udgangspunkt i indikatorer relateret til den efterhånden traditionelle - tredeling af bæredygtighedsbegrebet: økonomi, sociale og kulturelle forhold og miljø. 18 / 27

Eksempler på nyere eksisterende samarbejdsrelationer på Sydfyn og øerne Eksempler på kontakter, typer af kontakter og nye samarbejdsrelationer som er reelt eksisterende og som Maritime Potentialer vil søge at fremme Eksempler fra SIMAC på forhold og aktiviteter, hvor SIMAC har ageret mødested for det tilfældige møde mellem virksomheder og/eller møde mellem forsknings-/udviklingsviden der bringes til virksomheder via projekter, SIMAC studerende arbejder med understøttet af dygtige undervisere. Case 1: bringe virksomheder sammen og anvende kendt teknologi i ukendte rammer ENVOTHERM laver en slags centrifuge, der udskiller partikler fra f.eks. spildevand og omdanner disse til et fast stof og leder det rene vand tilbage til xxx. ENVOTHERM besøgte SIMAC for at drøfte mulige samarbejdsrelationer. SIMAC ville stille SkibsLaboratoriet til rådighed, hvis ENVOTHERM ville installere en af deres enheder. I løbet af samtalen bliver der etableret kontakt mellem ENVOTHERM og nogle projektskrivende studerende, der vil undersøge om ENVOTHERMs produkt vil kunne kobles på AALBORG BOILERS Scrubber-anlæg og dermed sikre at de kemiske rester fra røggasserne ikke bliver ledt ud i havet. Samtidig blev ENVOTHERM sat i forbindelse med CC Jensen, der måske vil være i stand til at levere de filtre ENVOTHERM bruger. Undervisere fra SIMAC hjælper de studerende med at finde nyeste forskningsresultater. Case 2: afdække anvendelse af kendt teknologi i kendte produkter men på en ukendt måde Nogle projektskrivende studerende undersøger mulighederne for at en i forskerkredse her RISØ - kendt køleteknik med anvendelse af magnetisk køling vil kunne anvendes i køle-/frysecontainere, f.eks. de containere, der udvikles af Mærsk Container Industry i Tinglev. Denne afdækning vil kunne føre til en test, der i bedste fald vil kunne ændre kølemetoder ombord på skibene, så der ikke skal bruges så meget energi som nu på at køle- fryse og dermed ikke udledes så megen CO2. Underviserne på SIMAC hjælper de studerende med at finde nyeste forskningsresultater. Case 3: udvikle og afteste ny teknologi via kendte kanaler men på en ny måde Mærsk Line arbejder på at udvikle et software, der skal kunne hjælpe skibene med at optimere sejlads på ruter, der ofte sejles på. Der er tale om et såkaldt fuel efficiency projekt, hvor studerende er med at definere brugerkrav og efterfølgende med at beta-teste softwaret ude på skibene, når de er på sø-praktik. De studerende får et højere vidensniveau og en holistisk forståelse af skibet. Rederiet får udviklet state of the art software, som vi en knibtangsøvelse efterfølgende lettere vil kunne implementeres ombord, da også kaptajner er involveret i processen. Underviserne på SIMAC er involveret i processen og hjælper de studerende og Mærsk Line med at bringe de nyeste forskningsresultater ind i projektet. Softwaret tænkes efterfølgende 19 / 27

markedsført worldwide. Det kunne tænkes, at en af de lokale softwarefirmaer eller instrumentfirmaer NAVTEAM på det maritime område ville kunne inddrages i processen. Case 4: SIMAC udvikler testbase, der stilles til rådighed for virksomheder, der igen bringes sammen med andre virksomheder ABB lavede styresystemerne til Mærsk Line s E-klasse containerskibe, der siges at være det bedste til dato. Med støtte fra Den Maritime Fond blev ABB og andre leverandører koblet sammen med undervisere fra SIMAC og der blev designet en slags test-center, der er en nedskaleret version af et state-of-the-art maskin-kontrol-rum. ABB bruger SkibsLab som showcase for potentielle kunder, da det ellers er svært at vise systemet i fuld størrelse uden at skulle ombord på et skib. Efterfølgende har ALFA-LAVAL installeret en ferskvandsgenerator ud fra de samme principper. Virksomhederne får en test-base. SIMACs studerende og undervisere involveres i installation og aftestning og produktudvikling af den nyeste teknologi på markedet. Case 5: SIMAC studerende udvikler produktionslinje for og i samarbejde med virksomhed Studerende fra SIMAC laver et afsluttende eksamensprojekt hos CC JENSEN, hvor de stilles overfor udvikling, etablering og implementering af en ny produktionslinje på xxx. Virksomheden får på en ikke omkostningstung vis udviklet en produktionslinje til et nyt produkt. SIMACs undervisere involveres ved at bringe den nyeste anvendelses-orienterede forskning og udvikling ind i projektet. Eksempler fra Erhvervskontoret, Svendborg Kommune Spin-off virksomheder - dvs. virksomheder der er startet som udbrydere af allerede eksisterende virksomheder i Svendborg. Svendborg har historisk set haft 2 store - Kjær & Kjær Worldwide og Bukkehave - der begge er leverandører til nødhjælpeorganisationer med transportmuligheder lige fra personbiler, lastbiler og specielkøretøjer. Begge firmaer har i sig selv udvidet og udviklet sig til at omfatte en langt højere grad af totalservice. Begge virksomheder har været grobund for spin-off virksomheder, hvor medarbejdere har valgt at starte egen virksomhed inden for samme branche. Samtidig har de nye virksomheder forstået at udvide konceptet. Eks. har dette betydet at et firma som Danoffice har leverancer til over hele Verden og til stort set samtlige nødhjælpsorganisationer. Danoffice har + 30 ansatte og en omsætning på 500 mio. og et årlige større millionoverskud. 20 / 27