1
Dagens program Etik og omsorg i hjemmesygeplejen et spørgsmål om dømmekraft. Filosofisk vejledning som afsæt for tænkning om etik fra egen praksis. Etikken i jeres praksis undersøgelse af, hvad der etisk set er betydningsfuldt i udvalgte situationer. Udkig til relevante etiske teorier. 2
Hvad er etik? Etikkens fokus: Det vi kan (praktisk vi kan vha. teknologien forsøge genoplivning af hjertestopspatienten) Det vi skal (juridisk vi skal forsøge genoplivning, hvis der ikke er givet informeret samtykke om andet) Det vi bør (etisk hvad bør vi gøre?) Værdier det vi værdsætter, stræber efter og forsøger på at efterleve. Værdier er det, der gør livet værd at leve og er på den baggrund styrende for al menneskelig stræben (Birkler, 2006, s. 99). 3
Humanismens implementering Humanismen er noget som skal væres noget som skal optages i en selv, noget, som skal indgå i og give form til blikket og aktivitetsdispositionerne og indgå i den gestalt og kontekst, inden for hvilken fx fysiologiske og kliniske data læres og patienten opfattes og behandles. I et humanistisk perspektiv er et sundhedsprofessionelt arbejde således ikke blot et arbejde eller en kunnen i teknisk forstand Et fokuspunkt i professionsidentitetens dannelse vil således, fra et humanistisk perspektiv, være etableringen og fastholdelsen af et sådant etisk-fagligt beredskab og et kald til oplyst og indsigtsfuld human solidaritet (Wackerhausen, 2002 s. 77-78). 4
Hvad er filosofi? Filosofi er en etisk praksis, som igen og igen skal redde os fra os selv Rune Fritz Nicolaisen 5
Hvad er dannelse? Dannelse er på den ene side en parathed til at stå i det åbne i en beundrende undren uden at kunne eller ville henvise til nogle sikre autoriteter og sandheder. På den anden side er det modet til og lidenskaben efter alligevel og på trods at kaste sig ud i det aldrig afsluttede projekt, det er at forsøge at give et svar på, hvad det almenmenneskelige og det gode liv som sådan er eller bør være (Finn Thorbjørn Hansen, 2008, s. 107) 6
Dannelse og tænkning at tænke og at være helt i live er det samme og det implicerer at tænkning altid begynder på ny. Gennem tænkningen vækkes vi og stiller gennem en indre dialog konstant spørgsmålstegn ved verden og vores forståelse af denne og først gennem denne tænkningens proces bliver vi i stand til at skelne rigtigt fra forkert og smukt fra grimt (Arendt, 1971, s. 179). 7
Hvorfor filosofisk praksis? Hvis vi vil forstå en praksis, må vi forstå den fra praksis selv (Anders Lindseth) Den kloge er den som hæver sig over den herskende diskurs og reflekterer praksis. Det kræver et rum, hvor man træder uden for diskursen og tænker over praksis. Hvad er det egentlig praksis handler om grundmenneskeligt set (Anders Lindseth) Heidegger: at tænke er at be-tænke. Det kræver en lydhørhed for erfaringen, en ro til at undres over hvad der vil forstås. 8
Fortællingens stemthed Stemningen er ikke blot en subjektiv farvning af verden, men derimod selve den måde, verden åbnes for vores væren i verden. Og denne åbning er langt mere vidt favnende end enhver teoretisk erkendelse (Heidegger, Sein und Zeit) 9
Sprogliggørelse af det faglige skøn? Skal skønnet blive oplyst, forudsætter det et sprog, som er både rummeligt, langsomt og eftertænksomt, som er præcist og varieret, som er systematisk og åbent for indtrykkets førsproglige stemthed. (Kari Martinsen) 10
Livsfænomener Kari Martinsen, skriver: «Sårbarheden viser hen til grundvilkårene ved tilværelsen. Det er fænomener som ikke skal bruges til noget, i betydningen sættes ind i et resultat, såsom glæden, kærligheden, sorgen, smerten, bekymringen, længslen, døden, og de sårbare sammenhænge vi med åndedræt og stofskifte er indfældet i en indfældethed i et univers som selv er sårbart. I travlheden overser vi disse fænomener, eller vi tænker dem bort. Undrende kan vi komme på sporet af dem.»(martinsen & Eriksson, 2009, s. 82) 11
At møde den Anden Levinas I et forhold mellem mennesker drejer det sig ikke om at tænke mig og den anden sammen, men om at stå over for hinanden. Den egentlige forening eller den egentlige helhed er ikke helheden som syntese, men helheden som det at stå ansigt til ansigt (Levinas, 1995, s. 73) Jeg spørger også mig selv, om man kan tale om et blik rettet mod ansigtet, for blikket er erkendelsen, perception. Jeg tror snarere, at tilgangen til ansigtet er umiddelbart etisk. Når man ser en næse, et par øjne, en pande, en hage og man kan beskrive dem, så vender man sig mod den anden som en genstand. Den bedste måde at møde den anden på er, når man end ikke lægger mærke til hans øjenfarve! Når man lægger mærke til, hvilken øjenfarve den anden har, står man ikke i et socialt forhold til ham. (Levinas, 1995, s. 81). 12
Ansigtets etik - Levinas Ansigtet I ansigtet ligger der en appel om ikke-vold. Dette medfører et ansvar for den anden. Ansigt-til-ansigt forholdet er som en fortid, der aldrig har været nutid, altid forud for den menneskelige egoisme. Det betyder, at man altid allerede er pålagt ansvaret for det andet menneske. Om man påtager sig dette ansvar eller ej, er imidlertid en anden sag. Viljen er fri til at påtage sig dette ansvar, som den nu vil, men den er ikke fri til at afslå dette ansvar, den er ikke fri til at ignorere den meningsfulde verden, som den Andens ansigt har ført den ind i. (Levinas, 1996, s216) 13
Tilliden og fordringen I og med vi er udleveret til hinanden i tilliden, så holder vi den andens liv i vore hænder. Vi har i en eller anden forstand magten over den andens skæbne. Det kan være op til os om den andens liv lykkes eller ej. Dette afhænger af, om man forholder sig imødekommende når den anden udleverer sig ved at vise dig tillid. (Løgstrup, 1991) 14
Den etiske fordring Fordringen kan udtrykkes i den gyldne regel: Alt hvad du vil, at andre skal gøre imod dig, skal du gøre imod dem. Den er alt andet end en lunken regel om at gøre gengæld, selv om den taget efter bogstaven kunne lyde sådan. Den er tværtimod en regel for brugen af vor fantasi. Den forlanger, at vi skal fantasere os til, hvordan vi ville ønske der blev handlet mod os, hvis vi var i den andens sted for så aktuelt at handle imod den anden på den måde (Løgstrup 1993, s. 20) Fordringen kræver således, at vi handler selvstændigt i forhold til at opfylde den. Vores eneste pejlemærke er vores indsigt, fantasi og forståelse i forhold til den anden. (Løgstrup 1991, 1993 og 1996) 15
Fordringen Det, der ligger i fordringen, er, at i og med du holder den andens liv i dine hænder, skal du tage vare på det andet menneske. Fordringen er uudtalt - den er ikke et udefra kommende krav. Fordringen er et grundvilkår ved det at være menneske. Fordringen er ikke handlingsanvisende - ikke en substantiel etik, men peger på, i hvilken retning, vi skal gå - hen imod den anden. (Løgstrup, 1991 og 1996) 16
Fordringen og de sociale normer Vi vil aldrig kunne leve op til fordringens krav. Men fordringen er der alligevel - vi skal fremme den andens liv. Vi kan bruge de sociale normer som er akkordering af fordringen. De sociale normer kan forstås som en slags adfærdsregler, som vi kan holde os til, når vi skal vurdere, hvordan vi skal handle i den enkelte situation. Men vi kan ikke nøjes med de sociale normer. (Løgstrup 1991) 17
Fordringen og de suveræne livsytringer De suveræne livsytringer skal forstås som en modifikation af den etiske fordring, forstået på den måde, at den etiske fordring ikke er det mest grundlæggende fænomen. Men ikke alene svarer de suveræne livsytringer til den etiske fordring, den etiske fordring kan kun lydes med de suveræne livsytringer, der overflødiggør den Fordringens radikalitet består i, at den fordrer at være overflødig (Løgstrup, 1997, s. 25) De suveræne livsytringer er spontane og skjulte. De er etiske grundfænomener, som ligger i os som mennesker. (Løgstrup, 1995 og 1996) 18
De suveræne livsytringer Der er tale om grundfænomener som: kærlighed, tillid, håb, barmhjertighed, talens åbenhed og troskab. Disse fænomener er knyttet til sansningen og er dermed ikke fænomener, vi kan bruge bevidst. Livsytringerne er skjulte og vi overses til gunst for det indhold, som situationen lægger i dem. F.eks. Vil medlidenheden overses til gunst for den handling, der i den givne situation er bedst egnet til at lindre den andens smerte. (K.E. Løgstrup, 1995) 19
Livsytringerne Livsytringerne giver os mulighed for at handle på en måde, så vi rent faktisk opfylder den uopfyldelige fordring. Pointen er, at vi ikke kan bruge livsytringerne bevidst, for så er de ikke længere spontane og slår straks over i deres modsætning (fra at være af sanselig karakter til at være af fornuftsmæssig karakter) (Løgstrup, 1996 kap. 2) Tænk på forskellen mellem ordene: en spontan næstekærlig gerning og en tillært relationskompetent handling. Vil der være forskel i praksis? 20
Det autonome menneske -Kant Mennesket har en særlig fornuftsform - den rene praktiske fornuft, som det kan bruge til erkende, hvad der er moralsk handlen. Derfor kan mennesket formulere alment gyldige normer. Kant mener, at mennesket er borger i to verdener - den empiriske og den fornuftsmæssige verden. Den empiriske verden: den følelses-relaterede verden - vores tilbøjeligheder. Den fornuftige verden: forbundet med vores frie vilje - vi kan her komme frem til rene fornuftssandheder renset for empiriske tilbøjeligheder. 21
Kants menneskesyn Mennesket er et fornuftsvæsen Som fornuftsvæsen har mennesket en frihed - det er selvlovgivende. Mennesket kan selv formulere almene moralske love. Mennesket har i kraft af disse egenskaber en værdighed, der medfører visse rettigheder: Retten til selvbestemmelse Retten til personlig integritet Retten til personlig værdighed Retten til menneskelig værdighed 22
Eksistens og frihed - Kierkegaard Selvbestemmelse er for Kierkegaard forbundet med at leve et liv ud fra personlige værdier et liv, hvor man vælger sig selv som ansvarshavende redaktør for sit eget liv. Man tager herved livet på sig som et ansvar og en opgave med det moralske ansvar og de pligter, det indebærer. Ved at vælge sig selv pålægger man sig selv en pligt til at gøre det gode. Man erkender sig selv som et ansvarligt handlende væsen, da det kun er ved at handle i ansvar, at friheden realiseres (Kierkegaard, 1994, bd. 2 og Husted, 2006, kap. 18) 23
Valget men jeg veed, hvor der ligger en Skat begravet, der kan gøre Dig rigere end hele Verden, og denne Skat tilhører Dig, og Du skal end ikke takke mig for, at du ikke skal tage Skade på Din Sjæl ved at skylde et Menneske Alt; denne Skat er nedlagt i Dit eget Indre: der er et Enten-Eller, der gør et Menneske større end Englene( ) Det, der da træder frem ved mit Enten-Eller, er det Ethiske. Der er derfor endnu ikke Tale om Valget af Noget, ikke tale om Realiteten af det valgte, men om realiteten af det at vælge. (Kierkegaard, 1994, bd. 2 s. 167) 24
Balancen mellem ansvar og autonomi afhængighed autonomi Mennesket sårbart og til tider svagt -> afhængighed, forbundenhed. Afhængighed et eksistentielt faktum Omsorg som svar på afhængighed Pligter i fht. den andens liv Andre har defineringsmagten: værdigt eller ikke værdigt trængende til omsorg/behandling Risiko: sårbarheden fører til en udlevering, der ikke tages op -> omsorgssvigt. Eller man fratager den enkelte sit ansvar -> øget afhængighed Menneskets potentiale til selvbestemmelse > individualitet, uafhængighed, frihed Autonomi som ideal Anerkendelse som svar på frihed Rettigheder/krav Frihed til at definere sig selv og frihed til at redefinere sin rolle: syg rask. Risiko: selvkontrollen og kravet om autonomi lægger ansvaret på brugeren -> skyld (Vetlesen, 2001) 25
Konsekvensetik og nytteetik Konsekvensetik knytter an til forestillingen om, at det er en handlings konsekvenser og eller mål, der har etisk værdi (målet helliger midlet). Den mest kendte og anvendte form for konsekvensetik er nytteetikken (utilitarisme). Udspringer af Benthams filosofi - Utilitarianism En handlings etiske værdi bestemmes af dens nytte - af de konsekvenser, den får. Motiverne er ikke afgørende for handlingen. Der ligger ikke nogle forudgivne pligter til grund for vores handlen. 26
Bentham Det grundlæggende begreb er lykke. Den etisk rigtige handling er den, der fører til størst mulig lykke. Lykke består af behag og ulykke af smerte. Bentham mener, at det er muligt at måle/beregne mængden af hhv. behag og smerte. Den etisk rigtige handling kan betragtes som et regnestykke. Dermed kunne man styre samfundet efter en stræben mod en god balance mellem behag og smerte. 19-11-2013 Vibeke Graven 27
Litteratur Birkler, Jacob (2006) Etik i sundhedsvæsenet. Munksgaard Danmark. Birkler, Jacob (2009) Etisk håndværk håndtering af etiske dilemmaer i klinisk sygepleje. Munksgaard Danmark Hansen, Finn Thorbjørn (2008) At stå i det åbne dannelse gennem filosofisk undren og nærvær. Hans Reitzels Forlag. København Husted, Jørgen (2006) Etik, moral & værdier. Philosophia. Århus. Kierkegaard, Søren (1994) Enten Eller. Gyldendals Paperbacks Levinas, Emmanuel (1996)Totalitet og uendelighed, Hans Reitzels Forlag. 28
Litteratur Levinas, Emmanuel (1995) Etik og Uendelighed samtaler med Philippe Nemo. Hans Reitzels Forlag. Løgstrup, K.E. (1991) Den Etiske Fordring. Gyldendal. Løgstrup, K.E. (1996) Etiske begreber og problemer. Gyldendal. Løgstrup, K.E. (1993) Norm og spontaneitet. Gyldendal. Martinsen, Kari og Eriksson, Katie (2009). Å se og Å innse, om ulike former for evidens. Akribe. Vetlesen, A.J. (2001) Omsorg mellem avhengighet og autonomi. I Ruyter, K.W og Vetelesen, A.J. (red) Omsorgens tvetydighet. Gyldendal Akademisk. Wackerhausen, 2002. Humanisme, professionsidentitet og uddannelse i sundhedsområdet. 29