Herlev. Hjortespringbadet. Magasinet. April 2011

Relaterede dokumenter
Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune

SUNDHEDSPOLITIK

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Sundhedspolitik

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Sammen om sundhed

SKOLEPOLITIK

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Formand for Sundhedsudvalget

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Puls, sjæl og samarbejde

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Dig og din familie. Skoleår 2011/ Sct Hans Skole, Odense C. Side 1 af 37

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Sundhed i Syddjurs. det gode liv - det nemme valg SUNDHED I SYDDJURS

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Mødesagsfremstilling

Psykiatri og Handicap

Projekttitel. "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger

Udviklingsplan for Herlev Kommunes skolevæsen

Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde

Idræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:

NOTAT. Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september Sundhedspolitik

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Årsplan Sammen skaber vi et stærkere Herlev

Fremtidens folkeskole Udviklingsplan for

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Fokusgruppe om idrætsfaciliteter

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej Charlottenlund

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Reel brugerinddragelse Hvordan?

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Social- og Sundhedsudvalget

Velkommen i nabolaget

Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Sportsskoler - et sommerferietilbud for børn med handicap

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave

I Assens Kommune lykkes alle børn

Velkommen på Julemærkehjem

Status på kommunens økonomi efter økonomiaftalen for Aftale om kommunernes økonomi for 2015 mellem KL og Regeringen er indgået d. 3.

Projekttitel. "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger

Fritidspolitik. Udkast

Børnehuset Unoden AFTALE

Code of Conduct for ESAA talenter i folkeskolen

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

Indhold. Dagtilbudspolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Evaluering Livsstil for familier

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Børn og passiv rygning

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Information om kurset gives gennem jordemoder, praktiserende læger, dagspressen og opslag i f.eks forretninger.

Mere undervisning i dansk og matematik

FOA-medlemmernes sundhed

Transkript:

Herlev April 2011 Magasinet Hjortespringbadet

2 // Herlev Magasinet Kære læser Forenings- og idrætslivet har altid fyldt meget hos Herlevborgerne. Mange er aktive og benytter sig af byens idrætsfaciliteter. Det har været en fornøjelse at opleve så mange glade og tilfredse gæster i Hjortespringbadet kort tid efter genåbningen. Næste år kan man glæde sig til, at der også føjes en lang række udendørsfaciliteter til, som på spændende vis binder området sammen med Skinderskovhallen. Et aktivt liv og en sund levevis kan være med til at forebygge kroniske sygdomme, som stadigt flere Herlevborgere rammes af læs mere om forebyggelse, og hvad vi gør for at skabe bedre sammenhæng i patientforløbene. Til sommer nærmere bestemt den sidste uge i august kan man glæde sig til den første udgave af Herlev Festuge, som erstatter den tidligere Herlev Festival. Mange gode kræfter blandt repræsentanter fra byens forenings-, idræts-, kultur- og erhvervsliv arbejder her for at give Herlevborgerne unikke oplevelser, hvor vi kan være fælles om at opleve Herlev på helt nye måder. Udvidelsen af Herlev Hospital fylder også meget i manges bevidsthed, og du kan følge med i projektet fra sidelinjen på herlev.dk/udvidelse-af-herlev-hospital. Skriv til os via hjemmesiden, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til projektet. God læselyst Kjeld Hansen Borgmester Maj 2011-30. årgang Herlev Magasinet sendes med PostDanmark til samtlige 14.500 postadresser i Herlev Kommune i maj og november. Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade 90 2730 Herlev Tlf. 4452 7000 Fax 4492 1322 Redaktion Mette Østerdal (ansv.) kommunikation@herlev.dk Produktion Cool Gray Fotos Colourbox, Herlev Kommune m.fl. Denne tryksag er Svanemærket og trykt under miljøcertificerede forhold. Følg hospitalsudvidelsen fra sidelinjen Du kan få et lidt større overblik over hele udvidelsesprojektet og sende kommentarer eller spørgsmål om hospitalsudvidelsen på herlev.dk/udvidelse-af-herlevhospital

3 Det bobler og syder Idrætslivet kommer ikke alene til at boble og syde inden for i det gennemrenoverede svømmebad, men også uden for, hvor Herlev Kommune i løbet af 2012 tilbyder Herlevborgerne endnu flere muligheder for at dyrke idræt, lege og slappe af. Sammen med Lokaleog Anlægsfonden har Herlev Kommune udviklet en række udendørsaktiviteter, der kan binde området sammen. På den måde opgraderes området til en aktiv bypark for alle, der kommer forbi. Mellem Hjortespringbadet og Skinderskovhallen etableres et område til street sport som fx parkour og street basket, og der bliver plads til skatere og street dancere. Der bliver også mulighed for at klatre og dyrke udendørs styrketræning - dette område bliver udgangspunktet for en motionssti, der også bliver udstyret med installationer til træning af styrke, balance og motorik. Jakob Ludvigsen, chef for Herlev Idrætcenter, fortæller her om de tilbagemeldinger, som han har fået siden Hjortespringbadet genåbnede: Generelt er folk meget imponerede over byggeriets, arkitektur og funktioner. Det er en åben lys og imødekommende bygning, som mange ytrer stolthed over ligger i Herlev. Vi har enkelte forhold, som skal rettes til og forbedres, som der altid er ved så store byggerier, og det er hovedparten af gæsterne også forstående overfor, når vi forklarer problemstillingerne. Hvad har folk været mest positive over for? De nye bassiner og saunaerne med det skiftende lys er meget populære og godt besøgt, men den nye frø i Strandbredden for de små og vandrutsjebanen har selvfølgelig også været godt brugt. Hvad har overrasket dig mest? Hvordan de unge har taget badet til sig. Der er rigtigt mange, der leger, hygger og slapper af i forskellige grupper, og de fleste gør det på en hensynsfuld måde, så der også er plads til badets øvrige gæster. Det har været meget positivt at opleve.

4 // Herlev Magasinet Vi ruster os til fremtidens uddannelseskrav Skolevæsenet skal være på forkant med de krav, der stilles til fremtidens uddannelse. Og når elevtallet på sigt falder, er det nødvendigt at tænke pædagogisk langsigtet og optimere ressourcerne. Den nye udviklingsplan foreslår ti punkter, der skal være med til at sikre, at vi er godt rustet - enkelte er allerede vedtaget, men resten behandles politisk inden sommerferien se et udpluk her: Skolestruktur ændres som følge af faldende elevtal Med færre elever i årene fremover er det vedtaget, at Herlev Kommunes folkeskoler fra den 1. august 2011 reduceres fra seks til fire. De tidligere skoler, Hammergårdskolen og Hjortespring Skole, bliver nu til Kildegårdskolen. Der undervises for 0.-6. klasse på skolens to adresser - undervisning for 7.-10. klasse finder sted på den tidligere Hjortespring Skole. Elverhøjens Skole og Engskolen lægges også sammen, og også her vil der fortsat være undervisning for 0.-6. klasse begge steder. Undervisning for 7.-9. klasse samles på Engskolen. Lindehøjskolen fortsætter med uændret skoledistrikt, men der dannes nye klasser fra 7. klasse. Gl. Hjortespringskole fortsætter uændret, men flyttes til bedre lokaler på den nuværende Hammergårdskole i 2013. Flere undervisningstimer til eleverne - mere efteruddannelse til lærere og pædagoger Efter sommerferien får elverne flere timer i fagene dansk, engelsk, natur og teknik samt i den praktisk-musiske fag. Det sker, fordi der i disse år er øget fokus på at ruste eleverne til at klare sig i morgendagens samfund også i international sammenhæng. Samtidig stilles der også større krav til elevernes evne til at udtrykke sig kreativt og innovativt, her kan også de kreative fag bidrage positivt. Lærere og pædagoger skal dog også kunne hamle op med fremtidens krav til uddannelse. Derfor får lærere i gennemsnit, hvad der svarer til en uges ekstra efteruddannelse, og pædagogernes efteruddannelse styrkes ligeledes det sker inden for en stribe opdateringskurser i fagene fysik/ kemi, dansk, matematik, idræt, musik, natur/teknik og engelsk. Derudover tilbydes kurser på diplomniveau i ledelse, generel skoleudvikling med fokus på kvaliteten i det pædagogiske arbejde samt kurser og kompetenceudvikling med fokus på inklusion. Undervisningstilbud til særligt fagligt interesserede elever Også særligt interesserede elever, som fra 7. klasse er motiverede for ekstra undervisning i natur- og teknikfag samt engelsk, skal tilgodeses. Det sker i blandede hold på op til 24 elever på tværs af skolerne, og undervisningen organiseres fra Herlev Ungdomsskole. Undervisning i teknik- og naturfag sker i samarbejde med Herlev Gymnasium. Denne form for undervisning kan øge elevens evne til at fordybe sig i områder, som eleven har særlig faglig interesse for. En positiv sideeffekt kan også være, at eleven får nye resurser med sig, som kan bringes med i den øvrige undervisning og være med til at motivere og inspirere andre. Alle skal skabe internationale relationer Der sker noget helt specielt, når elever mødes på tværs af EU s grænser. Hvordan ligner og adskiller de unge sig fra hinanden? Hvad optager andre unge i EU? Det har især Hammergårdskolen og Elverhøjens Skole gode erfaringer med, og nu lægges der op til, at alle elever fra 5. klasse samarbejder med og møder andre elver fra EU. Kulturmødet kan skærpe elevernes evne til at formidle og udtrykke sig på fremmedsprog, opnå indsigt i andre kulturer og en decideret vidensudveksling inden for det geografiske, samfundsmæssige, kulturelle og sociale område. Du kan læse Udviklingsplan for Herlev Kommunes skolevæsen 2011-2016 på herlev.dk

5

6 // Herlev Magasinet Ny sundhedsaftale skaber bedre sammenhæng B åde patienter og behandlere har længe efterspurgt en mere skarp definition af, hvilken del af patientbehandlingen der skal varetages af hospital og lægepraksis eller kommune. Samtidig udskrives flere patienter hurtigere end tidligere. Nu kridter ny sundhedsaftale banen op. Om Herlev Kommunes tilbud Herlev Kommune har næsten igangsat alle de tilbud, der knytter sig til forløbsprogrammet for diabetes: rygestopkurser kost og motion på recept diætistvejledning patientuddannelse Inden udgangen af 2012 tilbydes mange af de samme tilbud til borgere med KOL. Du kan læse mere om tilbud til borgere med kronisk sygdom på herlev.dk eller kontakte Sundhedscentret på tlf. 4452 6300. Om sundhedsaftalen 800.000 kroner følger i kølvandet på sundhedsaftalen til brug for implementering af forløbsprogrammerne over de næste tre år. Du kan læse mere om sundhedsaftalen, forløbsprogrammer og Sundhedsafdelingens forebyggende tilbud og konkrete indsats over for kronikere på herlev.dk Om den forebyggende indsats Sundhedsafdelingen lægger fortsat mange kræfter i den forebyggende indsats for risikogrupper og med konkrete tilbud for kronisk syge Herlevborgere. En af de vedvarende udfordringer er dog at få den enkelte borger til at tage et større ansvar og gøre en mere aktiv indsats for egen. Kontakt Sundhedscentret eller egen læge, hvis du har brug for en hjælpende hånd for at tage skridtet fuldt ud i tide. 70-80 % af alle indlæggelser skyldes kroniske sygdomme Hvor det tidligere var infektionsramte patienter, der lå i hospitalssengene, er det i dag de kroniske patienter med diabetes, KOL, kræft, hjertekarlidelser og lignende. Meget ofte kunne den kroniske sygdom have været forebygget med en anden livsstil. Derfor er der i disse år også fokus på både den forebyggende indsats rettet mod borgere i risikogruppen og den konkrete behandling af borgere med kroniske sygdomme. Man ved i dag, at det, der betinger et godt behandlingsforløb for kronisk syge, er, at vi har et velfungerende sundhedsvæsen, som er i stand til at samarbejde medborgeren på tværs af sektorer og tilbyder borgeren relevante ydelse på lavest muligt omkostningsniveau. Det betyder mere konkret, at borgeren ikke skal behandles på et hos pital, hvis behandlingen ligeså vel kan foregå hos den praktiserende læge eller i kommunen. Bedre sammenhæng i forebyggelse og behandling af kroniske sygdomme Siden de første sundhedsaftaler i 2009 har regionerne, kommunerne og de praktiserende læger arbejdet på at blive bedre til at samarbejde på tværs. Det har blandt andet udmøntet sig i de såkaldte forløbsprogrammer for kronisk sygdom. Programmerne er en slags guide til, hvordan man i sundhedsvæsnet ensarter anbefalinger i forhold til en given kronisk sygdom samt en anvisning af opgavefordelingen mellem sundhedsvæsnets tre aktører hospital, praktiserende læge eller kommune. Målet med forløbsprogrammerne er altså at skabe bedre sammenhængende forløb for borgerne og at forebygge, at en given kronisk sygdom forværres. Indtil videre er der udarbejdet forløbsprogrammer for diabetes 2, demens og KOL/rygerlunger. Snart følger seks andre programmer blandet andet for hjerte- og karsygdomme. Det er klart, at vi oplever et stort pres udefra, når tendensen også på landsplan er, at der bliver et stigende antal kronisk syge. Vi lever i et samfund og en hverdag, hvor det at ændre usunde vaner nogle gange virker uoverskueligt. Men vi bliver nødt til at tage hånd om vores egen sundhed og vores eget liv, før vi selv ender med at få en kronisk sygdom, fortæller Per Antoft, der er chef for Herlev Kommunes sundhedsafdeling. Leder af Sundhedscentret, Malou Laursen, der også er projektleder for implementeringen af forløbsprogrammerne i Herlev Kommune, siger: Det er dejligt, at vi nu får nogle helt konkrete retningslinjer om, hvem gør hvad i forhold til en given kronisk sygdom. Vi har virkelig savnet denne tydeliggørelse og anvisningerne til vores indbyrdes rollefordeling. Hun ser forløbsprogrammerne som resultatet af et stigende behov for at få defineret kommunernes rolle. Siden kommunalreformen i 2007 har kommunernes rolle inden for patientbehandling og opfølgning haft vokseværk, og ressourcerne er knappe både økonomisk og personalemæssigt.

7 Sådan kan du forebygge kronisk sygdom V i ved det godt. Vi spiser forkert, vi motionerer for lidt, vi ryger og drikker for meget. Region Hovedstadens omfattende spørgeskemaundersøgelse om befolkningens sundhed viser, at 85 % af Herlevborgerne kan nikke genkendende til en eller flere af de ovenstående dårlige vaner. Et stigende antal erkender deres laster, men vil faktisk også gerne ændre livsstil. Er du en af dem? Tallene viser, at Herlevborgerne er ved at kvitte smøgerne og har fået større lyst til at bevæge sig i fritiden og ændre usunde vaner. Derimod er der plads til forbedringer, når det fx gælder alkoholvaner og fedme. Lægger man de mest betydningsfulde risikofaktorer sammen, dvs. kost, rygning, alkohol og motion (også kaldet KRAM ) er det kun 15 % af borgerne i Herlev, der er ikke-rygere, fysisk aktive, spiser sundt og overholder Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser for alkohol på 14 for kvinder og 21 for mænd. Der er ingen tvivl om, at de usunde vaner fortsat vil være et fokusområde for os. Fokus på sundere rammer er vejen frem, hvis vi vil have borgerne til at ændre livsstil, siger Per Antoft, chef for Sundhedsafdelingen i Herlev Kommune. Det sunde valg skal være det lette valg i mange flere situationer end i dag. Det er derfor glædeligt, når sundhedsprofilen viser, at borgerne bakker op om sundere rammer. Har du brug for en håndsrækning, før du tager skridtet? Sundhedsafdelingen på Herlev Bygade 30 yder dagligt hjælp-til-selvhjælp både af den forebyggende slags og de helt konkrete tilbud til patienter, som allerede har fået konstateret en kronisk sygdom. Der Sundhedsstyrelsens liste over kroniske sygdomme Diabetes KOL/rygerlunger Hjerte-/karlidelser Kræft Osteoporose Muskel- og skeletlidelser Astma og allergi Psykiske lidelser findes en bred vifte af tilbud rettet mod Herlevborgere med eller uden kroniske sygdomme. Er man først blevet ramt af en kronisk sygdom, er der dog også hjælp at hente ud fra en række konkrete tilbud, som er nærmere beskrevet på herlev.dk Rygestopkurser Motion og kost på recept Kurset Lær at leve med en kronisk sygdom Motivationsgrupper Rådgivning kost, motion, diætist vejledning og personlig sundhedsprofil?

8 // Herlev Magasinet Regnskab 2010 Realvækst i serviceudgifter Realvækst i serviceudgifter 2006-2010 Indeks 130 125 120 115 110 105 100 95 90 85 80 75 70 2006 2007 2008 2009 2010 Kommunalreformen pr. 1/1 2007 har medført øgede driftsudgifter på ca. 200 mio. kr., svarende til en realvækst på 20%. Uden denne øgede aktivitet ville Herlev Kommune have en realvækst på 7% over en 5 årig periode. En vækst der i det væsentlige ses på ældre- og handicapområderne. Kassebeholdning Mio. kr. Kassebeholdning 2006-2010, faste priser 180,0 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 2006 2007 2008 2009 2010 Kassebeholdning excl. forsyningsvirksomhederne Henlæggelser i forsyningsvirksomhederne Forsyningsvirksomhederne vand og kloak er udskilt til aktieselskaber med tilbagevirkende kraft fra 2007. Tilbage står alene affaldsordningerne. Nedgangen i kassebeholdningen skyldes bl.a. vandskadesagen på Hjortespring skole og opsparing til opførelse af Hjortespringbadet.

9 Netto-driftsregnskab Netto-servicedriftsregnskab Bloktilskud og skatter Bloktilskud og skatter 7,2 mio. kr. 1% 150,2 mio. kr. 11% 60,7 mio. kr. 5% 34,2 mio. kr. 2 % 203,5 mio. kr. 13 % 433,9 mio. kr. 27 % 468,3 mio. kr. 35% 633,8 mio. kr. 48% Teknik og miljø Social og sundhed Administration Børn og kultur Ejendomme og driftssikring 921,7 mio. kr. 58 % Tilskud og udligning Indkomstskat m.m. Selskabsskat Ejendomsskat Budgetoversigt fordelt på Indenrigsministeriets hovedkonti Beløb 1.000 kr. Regnskab 2010 Budget 2010 Driftsvirksomhed Driftsudgifter 2.149.889 2.149.889-40.821 Driftsindtægter -292.264-292.264-9.506 Refusion -256.407-256.407 1.128 I alt 1.601.218 1.601.218-49.199 Heraf forsyningsvirksomhed 4.379-1.900-6.279 Driftsresultat for det skattefinansierede område Anlægsvirksomhed 1.596.839 1.553.919-42.920 Anlægsudgifter netto 66.372 55.000-11.372 Ejendomskøb og salg netto -1.460 0 1.460 Afdrag på langfristet gæld 7.394 7.598 204 I alt 72.306 62.598-9.708 Heraf forsyningsvirksomhed 822 1.900 1.078 Anlægsresultat for det skattefinansierede område Afvigelse (-) =underskud 71.484 60.698-10.786 Finansiering Låneoptagelse -46.300-20.000 26.300 Renter -4.693-2.770 1.923 Kursreguleringer -5.642 0 5.642 Tilskud og udligning -433.939-427.858 6.081 Momsregulering -1.247 0 1.247 Skatter -1.159.426-1.163.989-4.563 I alt finansiering -1.651.247-1.614.617 36.630 Regnskabsresultat for det skattefinansierede område 17.076 0-17.076

10 // Herlev Magasinet Herlev har en rottestrategi, der virker! E n rottestrategi, som har to år på bagen, bærer nu frugt og en god portion succes følger med i kølvandet. 46 % færre rotteanmeldelser på to år. Rotter bekæmpet uden brug af gift i kloaknettet på grund af brugen af intelligente rottefælder. Ingen større sager med rottetilhold gennem længere tid. Og tilfredse brugere oven i. Det er, hvad Herlev Kommunes rottestrategi har ført med sig gennem to år. Handling bag strategien Siden 2008 er alle planlagte initiativer gennemført eller igangsat. De 10 planlagte initiativer omfattede blandt andet nyt udbud af rottebekæmpelsen, præcisering af reaktionstider på anmeldelserne og indføring af edb-system til indberetning og overvågning af rotteanmeldelser. Derudover har Teknisk Forvaltning udvidet strategien med følgende initiativer: - Tilfredshedsundersøgelse af rottebekæmpelsen - Udfasning af brugen af rottegift i kloaknettet - Indkøb og brug af den intelligente rottefælde, WiseTraps Opskrift på en succesfuld rottebekæmpelse Teknisk Forvaltning vurderer, at udarbejdelsen af rottestrategien, fokus på forebyggelse med hurtigere og mere effektiv bekæmpelse og gennemførelsen af de planlagte initiativer har virket efter hensigten. Antallet af rotteanmeldelser er faldet markant og bekæmpelsen er blevet forbedret både teknisk og servicemæssigt. Om rottestrategien Kommunalbestyrelsen vedtog i 2008 en strategi for rottebekæmpelse i Herlev Kommune. Samtidig vedtog Kommunalbestyrelsen, at der efter to år skulle udarbejdes en evaluering. Forvaltningen har udarbejdet en evaluering af rottestrategien du kan finde både strategien og evalueringen på herlev.dk Giftreduktion, der kan mærkes Herlev Kommunes anvendelse af gift til bekæmpelse 2008-2010: 2008 713 kg 2010 23 kg

11 Lev Smart og spar penge samtidig med du værner om miljøet K om og bliv inspireret af 10 Lev Smart-familier, som lørdag den 26. juni i bogstaveligste forstand holder Åbent Hus. Familierne slår dørene op for nysgerrige Herlevborgere, som selv har lyst til at finde inspiration til, hvordan man kan leve mere miljø- og ressourcebevidst og spare på sit forbrug. 10 familier med bopæl i Herlev har siden årsskiftet været såkaldte Lev Smart - familier. Det betyder, at de hver måned har deltaget i et fællesmøde med forskellige temaer el, vand, varme, affald, transport og mad samt indkøb og forbrug generelt. På møderne har familierne hørt et temaoplæg og har blandt andet fået el- og vandspareudstyr, kogebøger, kompostbeholdere og vandtønder stillet til rådighed til hjælp i hverdagen. Familierne har også fået energitjekket deres bolig, og en madeksepert har besøgt familierne og kigget dem nærmere efter i køleskabene og givet gode råd med på vejen i en mere klimarigtig retning. Familierne har været rigtigt engagerede og deltaget på samtlige møder. Familierne bor spredt rundt i Herlev og tæller både gamle, unge, enlige og børnefamilier med børn i alle aldre. Om Lev Smart-konceptet Lev Smart-konceptet er udviklet til Herlevs borgere og handler om livsstil med omtanke. At leve smart betyder at leve sundt og godt - uden at ødelægge den natur og det klima, som vore børnebørn skal leve sammen i. Konceptet består af et 12-siders hefte og hjemmesiden levsmart.dk. Fokus sættes på de områder, hvor du kan gøre en forskel ved at spise smart, bo smart, køre smart og købe smart. Lev smart er også en hjemmeside, hvor du både kan få uddybet de gode råd og f.eks. regne dit CO 2 -udslip ud for din bolig. Hjemmesiden er speciel ved, at den gør det muligt på kun et sted at finde alle de vigtigste gode råd indenfor både miljø- og energiområdet inklusiv fødevarer. Vil du vide mere om projektet? Hvis du vil vide mere om projektet, kan du besøge herlev.dk eller levsmart.dk Du kan også besøge en af de 10 Lev Smart-familier lørdag den 26. juni følg med i Herlev Bladet i juni, hvor der annonceres nærmere.

12 // Herlev Magasinet Herlev Festuge Herlev Festuge finder sted den sidste uge i august (uge 34) og er en kombination af unikke oplevelser i Herlev og mødet mellem Herlevborgere. Ambitionen er, at Herlev Festuge bliver en begivenhed, som Herlevborgerne vælger at tage i sommerhus for i stedet at blive hjemme i Herlev og deltage i festugen. Midlet er en overflod af alsidige oplevelser, der retter sig mod alle aldersgrupper. Aktiviteterne udspringer i høj grad fra forenings-, kultur- og handelslivet. På herlev.dk/herlevfestuge vil Herlevborgerne kunne følge med i aktuelle tiltag og finde program for ugen, praktiske oplysninger, oversigtskort og nyheder. Herlev Festuge tilrettelægges og udvikles af en bredt sammensat organisation med repræsentanter fra byens forenings-, kultur- og erhvervsliv. Festuge afløser den tidligere Herlev Festival. Formand er Britt Spangsberg, der er redaktør på Herlev Bladet. Nye institutioner i Herlev Kommune Skovgården bosted for voksne udviklingshæmmede Skovgården, Ametystvej 24 A-D, er en del af Region Hovedstaden Handicap. Skovgården er et bosted for voksne med varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsevne og med behov for støtte og vejledning til dagligdag gøremål. Du kan læse mere på skovgaarden-ametystvej.dk Kernen - det forebyggende hus Kernen lægger vægt på helhedssynet og tager derfor udgangspunkt i at arbejde tværfagligt i samarbejde med familien. I Kernen er der familierådgivere, grupper for børn af psykisk syge eller misbrugende forældre, kontaktpersoner til børn og deres familier, familieklasse samt familiebørnehave.