Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem gensidige observationer fremkommer det første indtryk. Vi undgår generaliseringe r, som kan påvirker vores indtryk af personen. Optimalt Vi kan procesresultat. fornemme mennesket i personen, med fokus på det unikke i personen. Ud fra det unikke, som vi ser i personen etableres et bånd mellem os. Vi kan se hvordan personen føler, tænker og ser sin situation. Både vi og personen kan se forskelle og ligheder mellem os, som individer. Både vi og personen erkender og respekterer forskelle og ligheder hos hinanden. Vi knytter os til hinanden og føler nærhed uden at bliver opslugt. Empatien opstår ud fra fælles erfaringer og ligheder mellem partner. Sygeplejersken og den syge knutter sig til hinanden og føler nærhed. Sygeplejersken ved hjælp af sympati kan støtte patienten og hjælpe den syge at bære sin lidelse. For eksempel ved hjælp af en nonverbal kommunikatio n som udtrykker varme, venlighed og omsorg. Det er muligt at kommer videre til fasen gensidig forståelse og kontakt. Tæt og gensidig kontakt bliver etableret og accepteret fra begge sider. Kontakten baseret på samspil og er opbygget gennem de fire tidligere faser. Menneske-tilmenneskeforholdet er etableret. 1
Stephen Rollnick og William R. Miller definerer motivationssamtalen som en klientcentreret metode, som fremmer indre motivation for forandring ved hjælp af udforskning og afklaring af ambivalens De siger ikke at motivationssamtalen er en patentløsning og heller ikke svar på alle problemer i forbindelse med rådgivning eller adfærdsændringer. ssamtalen er en formidlende kommunikationstilgang, der fører til naturlig forandring. Samtalen er fokuseret på, at fremkalde indre motivation for forandring, ved at styrke personens tro på egne evner (empoverment) Metoden kan vælges, som et relevant redskab i bestemt situation med bestemt person 2
Teorien målretter sig mod personens muligheder for at tage beslutning om at ændre vaner og fastholde forandringer. ssamtalen fokuserer på personens nuværende interesser og bekymringer. Det er styrende i teorien, er sigtet mod at afklare ambivalens og skabe ændringer i en bestemt retning, uoverensstemmelser mellem nuværende vaner og fremtidige ønsker og drømme tydeliggøres ssamtalen består af fire overordnede styrende principper: Udtrykker empati, Tydeliggøre diskrepansen, Gå med modstanden, Understøtte persomens mestringsforventning 3
Udtrykke empati. Vi kan leve os ind i den andens valg, vi viser indføling og respekt for den enkeltes holdning og situation. Vi er lyttende og indfølende og forsøger at sætte os i personen sted, dog uden at identificere os med personens situation, så fokus ikke flyttes fra personen til os. Tydeliggøre diskrepansen. Forandringen vil motiveres af en selvopfattet diskrepans mellem nuværende adfærd og væsentlig personlig mål eller værdier. Det betyder, at det skal være personen der fremsætte argumenter for forandring. Betydelig diskrepans mellem det, der forgår og det ønskede. ambivalent og fanget i en konflikt mellem tiltrækkende og frastødende aspekter eller alternativer. Denne diskrepans skal styrkes, bruges og øges til den overvinder den inerti, som ligger i status quo. ssamtalen at hjælpe at opnå dette internt i personen. Eksterne motiverende faktorer, pres bruges ikke. Metodens kerne er, at det er personen selv, der præsenterer årsagende til forandring ikke os. Forandringen skabes af, hvad personen hører sig selv sige, mere end af, hvad andre personer fortæller dem. 4
Gå med modstanden. Som udgangspunkt er det et autonomt individ med væsentlig evner, indsigter og ideer til løsning af egne problemer. Og hvis vi vil fremkalde forandring og det er os der er fortaler for forandringen, mens personen taler imod. Bliver resultat sjældent godt og den ambivalente person kan ikke overbevises og den direkte diskussion kan presse personen i den modsatte retning - går forsvarsposition. Den modstand skal vendes eller omfortolkes og ny fremdrift mod forandring bliver skabt. Ved den type motivationssamtalen er karakteristisk, at vi sender spørgsmålet eller problemet tilbage til personen. Vi skal ikke komme med alle svar eller finde frem til alle løsninger. At går med modstanden at indebære, at personen aktivt inddrages i forandringsprocessen og finder selv frem til de løsninger, som er naturlig for ham/hende Understøt mestringsforventning. Mestringsforventning er et vigtigste element i motivation for forandring, som indikerer hvor godt samtalen vil lykkes. Mestringsforventningen viser, hvor sikker personen er på sine egne evner til at gennemgå en given opgave. Mestringsforventningen findes i personens personlige ansvar og mestring, hvor personens er i stand til at klare at beslutte og styre sin egen forandring. Personen vil gennemgå ændringen selv, i den forstand, at ingen andre kan gøre det for personen 5
Kilder; Miller, W. Rollnick, S. 2004, ssamtalen, København, Hans Reitzel Forlag. S.42, 47-49, 59, 60, 62-65. Travelbee, J. 2010, Mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen, København, Munksgaard Danmark, S. 27, 28, 155, 160-172, 175-182, 192-194. 6