Den motiverende samtale i grupper



Relaterede dokumenter
Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering

Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015

Samtaler der rykker med Motivational Interviewing (MI)

Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale

Den motiverende samtale og unge hvordan gør man det?

Den motiverende samtale MI

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak.

Den Motiverende Samtale

DEN MOTIVERENDE SAMTALE

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

ARTIKEL Den Motiverende Samtale i grupper

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

Den Motiverende Samtale

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Det motiverende interview

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Motiverende samtale. Cand. Psych. Torsten Sonne Psykologhuset Vesterport, Kbh. Tlf.:

BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

Den motiverende samtale en kort introduktion

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

Den motiverende samtale

Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen

Motiverende samtaler 2 dages grundkursus

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation!

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Den Motiverende Samtale

Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Assertiv kommunikation - MBK A/S

Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale. Forår Temanummer om Forandringsudsagn

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING

Velkommen til modul 3. Madguides

INSPIRATION TIL LÆRERE

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj Jesper Gath

Den Motiverende Samtale og børn

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Den motiverende samtale

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Motivationssamtaler om rygestop

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING

Dette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder:

Der er 3 niveauer for lytning:

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Motivational interviewing.

10 principper bag Værdsættende samtale

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Den gode dialog. En guide til personalet

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

KOMMUNIKATION OG INVOLVERING

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G K L

- Om at tale sig til rette

MULIGE FORKLARINGER PÅ BORGERENS PROBLEMER

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende

Kan vi arbejde med motivation? Motivational interviewing. Anette Søgaard Nielsen

COACHING. SD Supervision, Coaching, Mentorskab. Elsebet Gjetting Cand.comm. 8. september 2015

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN

teknikker til mødeformen

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

09.50 Anerkendende tilgang til organisationsudvikling Teori og et par eksempler v/ Lotte Lüscher Metoder: Involverende udviklingsprocesser

En indføring i Den Motiverende Samtale

Netværk for fællesskabsagenter

Forankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Det der giver os energi

Bogprojektet Den Robuste Bog

Hold 1, LOGBOG. 2. Samling. Denne logbog tilhører:

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Den vanskelige samtale

HVAD VISER FORSKNINGEN? At lære Den Motiverende Samtale

Lægen & Terapeuten Foredrag, workshops og seminarer

Rehabilitering på ældreområdet

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Den Motiverende Samtale 13. November V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

Motivational Interviewing (MI) Kursustilbud

Livskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold

Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber

Inklusion og Eksklusion

MOTIVATION AT MOTIVERE SIG SELV OG ANDRE ANNA MARGRETHE NEBEL, ATTRACTOR-RAMBØLL MANAGEMENT,

DEN FACILITERENDE RÅDGIVER MODUL 5: VÆKST- OG KOMPETENCEUDVIKLINGSSTRATEGI II LEMMY K. JENSEN, CHEFKONSULENT

Samtaleteknik. At spørge sig frem

Transkript:

REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale i grupper Oplæg for temagruppen Sunde Arbejdspladser, Vejle, marts 2016 Malene Andersen og Tina Haren 1 Program Tilgang og teknik i den motiverende samtale - videodemonstration - teori Den motiverende samtale i grupper - demonstration - teori Overførbarhed til jeres praksis -at finde det generelle i det specifikke 2 1

Intro til den motiverende samtale Videodemo (00.00 04.05) Hvordan vil I karakterisere den professionelles tilgang til motivationsarbejdet? Hvad gør den professionelle for at øge momentum i personens motivation? Notér gerne jeres pointer her: 3 Hvad er den motiverende samtale? Motivational interviewing is a Fokus på sprog Styret mod et bestemt mål En samtaleteknik: anvender OARS Ånden: samarbejde, accept, omsorg, frembringe 4 2

Ånden i den motiverende samtale (MI spirit) Samarbejde Omsorg MI spirit Accept Frembringe 5 Fire kommunikationsredskaber som bruges i MI: ÅBRO 1. ÅBNE SPØRGSMÅL Åbner for personens/gruppens perspektiv, tanker, følelser og værdier. Bruges generelt at få gruppen til at diskutere et emne og til at linke deltagerne til hinanden. Bruges til at få gruppen til at brainstorme løsninger, ideer eller temaer Kan bruges ved afslutningen af sessionen 2. BEKRÆFTENDE UDSAGN At bekræfte og anerkende personens/gruppens følelser, idéer, styrker og værdier. Det er vigtigt at disse er ærlige, konkrete og afdæmpede (ikke aerobicinstruktør agtige) Skal gives på en varm og hjertelig måde Er anderledes end ros og har til formål at opbygge motivation til forandring, ikke blot give en god følelse 3. REFLEKTERENDE LYTNING At spejle det, personen siger nogle gange med nye vinkler (simple og komplekse). Generelt bør man anvende princippet less is more ved brugen af refleksioner i grupper Tjener det formål at udkrystalisere og understrege en pointe og kan bruges til selektivt at rette opmærksomheden mod deltagernes forandringsudsagn 4. OPSUMMERING Fungerer som en genfortælling og sammenknytning af det, der er blevet sagt. Bruges til at linke til tidligere indhold, pointer og diskussioner. Bruges til at sætte tempoet op og skifte emne Bruges ved afslutningen af sessionen og kan også bruges til at kommentere på gruppens proces; at de støttede og inspirerede hinanden 6 3

Personens sprog forudsiger personens adfærd Kilder: Miller, Benefield & Tonigan, 1993 Amrhein & Miller, 2003 Magill et al., 2010 Status quo udsagn Ingen forandring Kilder: Amrhein & Miller, 2003 Moyers & Martin, 2006 Moyers et al., 2007 Gaume et al., 2008 Moyers et al., 2009 Magill et al., 2010 Forandrings udsagn Forandring 7 Den professionelles adfærd forudsiger personens sprog Konfronterende adfærd Status quo udsagn Kilder: Patterson & Forgatch 1985 Miller, Benefield & Tonigan 1993 Apodaca, Longabough, 2009 Motiverende samtale Forandrings udsagn Kilder: Miller et al 1993 Moyers & Martin 2006 Moyers et al 2007 Gaume et al 2007 Gaume et al 2008 Moyers et al 2009 8 4

En forbindelseslinje mellem den professionelles adfærd, det personen siger, og det personen efterfølgende gør 9 Demonstration Valg af emne: Skal være virkelighed Have en personlig betydning og dog passe i rammen Skal handle om forandring dvs. det skal kræve noget af dig for at komme et skridt videre Kan handle om en adfærdsændring, et valg eller en beslutning du skal træffe Skal være i de tidlige stadier i forandringsprocessen - eller tilbagefald 10 5

Demonstration: at facilitere en gruppeseance og skabe samhørighed ved at linke deltagerne Demonstration 10 minutter: Hvad er MI i grupper? Hvordan adskiller det sig fra traditionelle grupper? Hvilke konkrete greb bruger gruppelederne? Noter gerne jeres pointer her: 11 Gruppelederens rolle Faciliterende rolle mere end interviewende rolle (taler måske kun 5-10% af tiden) Forsøger at linke individer sammen Gruppedynamik Håndtere taletid og FU (eller FT) Håndtere forskelligheder Frembringe gruppens energi og lyst til forandring Håndtere andres ordnerefleks 12 6

Ofte adskiller gruppebehandling sig på to vigtige parametre: anvendelse af information og fokus på gruppeprocesser Psykoterapeutiske grupper MI i grupper Fokus på gruppeprocesser - At skabe udvikling gennem gruppen Psykoedukations grupper Diabetesgrupper/ Rygestopgrupper Brug af information - At skabe udvikling i gruppen Informationsmøder & foredrag 13 To forskellige syn på det at arbejde med udvikling i gruppeformat. Forsøger man at skabe forandring i gruppen eller gennem gruppen? Gruppelederen laver en til en samtaler i gruppen uden fokus på interaktion ml. medlemmerne Gruppeleder Gruppelederen former samtalens rammer, så gruppen leverer indhold og finder sine egne svar Gruppeleder 14 7

Cohesion begrebet i procesorienterede grupper Gruppefølelse Samhørighed og det at høre til i et fællesskab Oplevelse af gruppen som en organisk enhed, man har et ansvar over for Identifikation med noget større Det, at jeg lever, gør en forskel for andre Jeg er noget for andre og kan give noget til andre Erstatter i gruppebehandling, den effekt, der i individuel behandling kan tilskrives den terapeutiske alliance og empatien mellem den professionelle og personen 15 Forskellige måder hvorpå gruppelederen kan øge samhørigheden i gruppen At lede efter fælles temaer Opsummering: Det gruppen mener, er Åbent spørgsmål: Hvem andre har oplevet dette? Involver andre medlemmer i samtalen Refleksion: Der er et par stykker, der ikke har sagt så meget i dag. Åbent spørgsmål: Hvad tænker I andre om dette? Frembring bekræftende udsagn Åbent spørgsmål: Hvad tænker I om de fremskridt, Ib har gjort? Understøt bekræftende udsagn Bekræftende udsagn: I støtter hinanden rigtig flot Få alle medlemmer til at brainstorme ideer Åbent spørgsmål: Hvad er nogle mulige måder at gribe dette an på? 16 8

Forskellige måder hvorpå gruppelederen kan øge samhørigheden i gruppen Brug primært sprog, der understøtter gruppeidentitet Det, I siger er, Gruppen mener, at Jeres tanker går på, at I er fælles om at være optaget af Nogle af de temaer der interesserer jer, er I stedet for sprog der individualiserer og kan skabe afstand Du siger, at En af jer mener, at En holdning i gruppen er, at Det, Søren siger, er, at 17 At facilitere MI i gruppe Tommelfingerregler når man arbejder med MI i gruppe Tal mindre, lyt mere Husk at det primære mål er at frembringe snarere end at undervise Fokuser på forandringens proces Lyt efter underliggende ligheder på tværs af mål og understreg MI temaer som ambivalens, modstand, forandringsstadie og undgå langvarige diskussioner af særegne temaer Adresser gruppeprocesser Vær villig til at adressere følelser som vrede, irritation, kedsomhed etc. på en åben og respektfuld måde Understreg styrker Synliggør styrker, indsatser, mod, ærlighed, åbenhed etc. ved eksplicit at italesætte dem vha. bekræftende udsagn Undgå overdreven løsningssnak Mange gruppedeltagere er hurtige til at give forslag og løsninger. Anerkend den gode intention bag og understreg deltagernes autonomi og kontrol 18 9

15/03/16 Øvelse: at finde det generelle i det specifikke I mindre grupper: Hvilke forandringsudsagn hører I hos jeres deltagere? Hvordan kan I gøre udsagnene mere generelle, så de kan bruges i en refleksion/opsummering til gruppen? Brug eventuelt disse igangsættere: Det, I siger er, Gruppen mener, at Jeres tanker går på, at I er fælles om at være optaget af Nogle af de temaer der interesserer jer, er 19 Referencer Wagner & Ingersoll (2012): Motivational Interviewing in Groups Rosdahl (2013): Den motiverende Guildford Press samtale i teori og praksis Miller & Rollnick (2012): Motivationa Interviewing: Helping people change Guildford Press Krejci & Neugebauer (2015): Motivational Interviewing in Groups: Group Process Considerations. Journal of Groups in Addiction & Recovery, 10:23 40. 20 10