Aars Oplevelses og Fitnesspark Nyt og spændende oplevelses-, fitness- og bevægelsessted for alle målgrupper samlet i én bypark 1
Indledning Aars er en aktiv by i udvikling et rigt foreningsliv og erhvervsliv, men der mangler et udendørs fysisk aktivitets sted, hvor motorikken kan trænes, legen kan være i centrum og muskler kan trænes i for alle aldersgrupper samlet på et og samme sted, så fællesskabet i byen får endnu bedre vilkår. Som en nyskabende og innovativ forening, ønsker Aars Forenings Fitness at etablere en hel speciel og særpræget oplevelses og fitnesspark i naturen. Det specielle ved denne park er at den henvender sig til alle målgrupper, fra børn til pensionister og handicappede. Parken skal være så multifunktionel som man ikke har set det tidligere og til dette har vi fundet en idyllisk placering ved Aars Ådal, omkring skøjtesøen. Området ligger ubenyttet hen, i den centrale del af Aars by. Det gør området meget attraktivt og lettilgængeligt for institutioner, foreninger og borgere. Med denne park ønsker vi at lave et helt specielt koncept, som vil få Aars på danmarkskortet indenfor innovative oplevelsesparker. Inspiration udefra og Involvering lokalt Aars FF er initiativtager og tovholder, men Oplevelses- og fitnessparken skal være for alle i Aars og Vesthimmerland og derfor har vi lagt vægt på en stor inddragelsesproces med skoler, institutioner, foreninger mv. Vi har hentet inspiration ved besøg på projekter i Struer, Aalborg, Aalestrup, Silkeborg og Farsø. Herefter har vi involveret en masse interesserede partnere i projektet, som skal være med til at løfte byrden, og få det realiseret. Projektet har mødt utrolig stor interesse og positiv opbakning hos lokalsamfundet. Endvidere mener vi også, at Aars Oplevelses- og Fitnesspark, er i tråd med kommunens forslag til udviklingsplan for Aars, Planlægning for natur og bevægelse - dette projekt bidrager bl.a. til initiativer, der fremmer borgernes sundhed (s. 22). Det planlagte udendørs center kunne udmærket være centrum for det samlede projekt. 2
Derudover har vi inddraget de lokale børnehaver, og skoler for at høre om muligheden for deres inddragelse af parken som potentielle brugere. Tilbagemeldingerne har kun været positive. Man vil kunne benytte parken til en masse ny læringsaktivitet, primært med fokus på børn og ungs sundhed og trivsel. Men det vil også give dem en ny tilgang til naturfag. Børn skal både se, høre og prøve for at danne sig et helhedsindtryk af oplevelsen, det vil de i den grad få mulighed for i den nye oplevelsespark. Først i maj har vi afholdt informationsmøder for skoler, børnehaver institutioner m.fl. og på nuværende tidspunkt har vi fået mange flotte tilkendegivelser om projektet. Markedsføring aktivitet når det er bygget Ved en målrettet markedsføring er vi også overbeviste om andre brugergrupper, f.eks. pensionist-, seniorforeninger, handicapenheder og -bosteder, vil gøre brug af træning i oplevelsesparken. Nedenfor ses en skitse over indretningen af området ved Skøjtesøen. Område 1 Motorik og balance Område 3 Udfordrende redskaber Unge og voksne Område 2 Fitness Unge, voksne og senior Område 4 terrænbane Børn, unge og voksne Børn, unge og handicappede Madpakkehus m. toilet Handicap p-plads 3
Formålet med denne nyskabende oplevelsespark er at tilbyde befolkningen fra nær og fjern, at dyrke idræt og motion året rundt. I sol, sommer, regn og slud skal alle have mulighed for at komme ud og lege eller dyrke motion, klatre eller hvad man lyster. Det er også vort mål at brugerne gennem træningen vil udbygge et socialt samvær på tværs af foreninger, institutioner og private. Med den stigende fedme i det danske samfund, ser vi muligheden for motion og leg året rundt, som et fantastisk forbyggende redskab - Vi har gennem flere af vore medlemmer erfaret at der er stor efterspørgsel på udendørs motionsredskaber, da mange gerne vil have chancen for at dyrke udendørs motion i forår- og sommertiden. Gennem de adspurgte: 25 idrætsklubber, byens 2 folkeskoler, Vesthimmerlands Gymnasium, Erhvervsskolerne i Aars, 10. klassecenter Vesthimmerland, Børn i Bevægelse Aars, Vestermarksskolen Aars og de 6 børnehaver i Aars, har vi fra næsten alle modtaget tilbagemeldinger om, at en sådan oplevelsespark, lige er hvad byen mangler. Både for børn og unge, ældre og borgere med forskellige handicaps. I tiden er der meget fokus på lige netop børn og unges sundhed og helbred. Med det in mente, vil vi som forening, gerne være med til at gå forrest i kampen for at sikre bedre levevilkår i lokalsamfundet, set med samfundsmæssige briller vil vi hellere forebygge end at behandle. Når det er sagt vil vi stadig være med til at gøre en forskel for alle byens borgere. Med de naturskønne omgivelser parken har, vil den være en stor drivkraft for idræts og foreningslivet i Aars. Vi er også overbeviste om at det vil øge interessen for at få fysisk aktivitet for de borgere, der ikke i dag gør brug af dette. Mulighederne for at få bevægelse og oplevelser i naturen vil være et aktiv for hele familien. Disse muligheder vil uden tvivl være med til at forbedre folkesundheden og dermed også livskvaliteten. 4
I dette område vil der være fokus på motoriske, balance og handicapvenlige redskaber. I området vil der blive opstillet en kørestolsgynge fra firmaet Anbækgård, materialet kan ses her - www.haengesofa.dk Kørestolen køres op ad en rampe og der er desuden en bænk til to personer, placeret overfor kørestolen. Der opstilles desuden 4 rustikke motionsmoduler fra Sundhed & Livsmod (sundhedoglivsmod.dk), der har fokus på samvær, velvære og motion. Redskaberne henvender sig til alle aldersgrupper, der har mulighed for og lyst til at træne deres styrke, kredsløb, smidighed, balance og koordination. Modulerne er dertil udstyret med massageredskaber, som også giver de ikke så motionsvante en mulighed for at bruge redskaberne og få en succesoplevelse. Redskaberne er modulinddelte og hver plads skabes af de kommende brugere, således at der skabes rammer for hele familien, med fokus på børn, ældre og handicappede, herunder også personer under genoptræning. De af redskaberne der henvender sig til de handicappede brugere er placeret i umiddelbar nærhed af en asfalteret sti, således at der sikres let adgang for alle brugere. Der opstilles informations- og instruktionstavler ved alle moduler. Sundhed & Livsmods konsulenter vil være til stede på pladsen en gang om ugen de første 8 uger og der vil være kvartalsvis opfølgning og instruktion de kommende 3 år.. 5
Rodeoboard Med et rodeoboard udfordrer og koordinere man sin balance evne, på boardet er der mulighed for at vise sig frem, og teste sin styrkemæssige kompetencer. Materialerne Er HPL plader og rustfrit stål. Hvilket gør at det ikke er er muligt at udøve hærværk eller vandalisme på. Desuden er det meget vedligeholdelsesvenligt En hængekøje, som må siges at være populær for alle aldersgrupper, hvad enten man trænger til en gyngetur eller bare 5 minutter til at samle fornyede kræfter. 6
Ydermere er der på det dynamiske område også opstillet forskellige redskaber, som vil forbedre motorikken og balanceevnen særligt for både børn og ældre. En gangbro med bevægelige trin med en håndliste som støtte. Der vil også blive fremført en roterende vippe, der forbedrer muskler i bl.a. ryggen og benene, og desuden forbedrer motorikken. Et redskab der både er godt til voksne og børn. Et Stativ med armgang og koldbøttestativer indbygget, der giver mulighed for at træne forskellige muskelgrupper, specielt arm og rygmuskulaturen vil blive berørt her. Herudover er der et Lodret klatrestativ, flere forskellige balanceboards, både på fjedre og på gyngende grund. Der er også opstillet runde gummistubbe i springende højder, som forbinder de forskellige redskaber. Alt i alt et område, hvor man lige fra børnehave til seniorniveau kan få trænet alle kroppens muskelgrupper og samtidig blive udfordret. Alle redskaber er opstillet med godkendelse af gældende sikkerhedskrav, herunder faldunderlag. Redskaberne er fra firmaet Elverdal : www.elverdal.dk Bjælkehus madpakkehus : Ved indgangen til parken, opstilles et åbent bjælkehus med bord/bænke. Her kan f.eks. en børnehaveklasse spise medbragt mad. I området planlægges desuden opstillet et antal bord/bænke 7
Fitnessområdet vil blive indrettet med mange forskellige fitnessredskaber, der har til formål at hjælpe børn, unge som ældre med at realisere deres mål om en bedre fysisk form. Det psykiske velvære kan også få et utrolig stort løft ved at holde sig i form, ligesom det kan være med til at forstærke immunforsvaret mod sygdom og ikke mindst kan man ved at holde sig i god form mindske chancen for diverse skader, pga. stærkere kropsmuskulatur. Gruppe 1 & 2: Her vil være 6 forskellige redskaber som primært rammer musklerne omkring bryst, ryg, ben og mave. Sekundært vil skulder, biceps og triceps også blive berørt ved brug af maskinerne. Gruppe 3: 3 redskaber til kredsløbstræning/konditionstræning vil være at finde i gruppe 3. Kredsløbstræning giver en forbrændende og energivirkende effekt på kroppen. Det gør at udøverne efter endt træning, vil føle sig ovenpå og være energiske i hverdagen. Kredsløbstræning har ikke samme funktion som styrketræning. Hvor det mere er det ydre man ligger mærke til ved styrketræning, så skaber kredsløbstræning et mere vitalt og funktionelt indre. Kredsløbstræning stimulerer hjertet til at pumpe blodet hurtigere rundt i kroppen i en vis periode, hvilket gør at muskelfibrene lettere kan optage ilt og dermed forstærkes de. 8
Gruppe 4: Skal der være 3 redskaber til at styrke motorik & balanceevnen. At mestre balance er ikke lige let for alle, og en god balanceevne er en vigtig forudsætning for næsten alle idrætsudøvere. Skader forringer balancen, den koordinerede sportsudøver har lettere ved at undgå skader som at vrikke om, ankelskader og andre forvridninger. Men skulle uheldet uheldigvis være ude, så fungere balanceredskaberne også som et perfekt genoptræningsredskab. Gruppe 5: 2 redskaber til at træne smidighed. Mange af de bevægelser man bruger i sin dagligdag kræver en vis smidighed i leddene. Ved hjælp af udstrækning er man med til at stabilisere sine led, og dermed gør man også kroppen mere smidig. Stærke muskler stabilisere leddene i kroppen, og derfor er gruppe 2 s redskaber et must have i oplevelsesparken, da de har en stor indvirkende på de andre redskaber. Alle redskaber er udført i robust design i grålige farver. Der er monteret godkendt faldunderlag i henhold til gældende regler og krav. Det tiltænkes at redskaberne skal placeres i 5 grupper, der vil blive omkranset af en bevoksning med en åbning ud mod søen, så brugerne kan træne uforstyrret. På hvert redskab er opsat et informationsskilt, der informerer i brugen og hvilke muskelgrupper der optrænes - Redskaberne er fra firmaet UNO. www.uno.dk 9
På område 3 er der plads for de kreative og vovede til at kaste sig i kamp med nogle spændende og adrenalinsusende aktiviteter. Spacenet på 6m. Der skal give de unge mennesker en helt specielt adrenalinsusende oplevelse, når de begiver sig i gang med at bestige det 6 meter høje spacenet. Koordinations og balanceevne vil her være i fokus, ligesom ryg og lægmuskler vil blive styrket, i forskellige træk og skub bevægelser. 10
Aeroskate er en form for glidebane, hvor man ved hjælp af 2 snore og banens buede form bevæger sig fra side til side på en metalskinne. Aktiviteten og bevægelsen heri, kan minde meget om at stå på ski. Motorisk set, er den med til at styrke både ben og overkrop. Aktiviteten er forholdsvis ny, og appellerer mest til de yngre vovehalse. Skysurf er en anderledes og spændende aktivitet der tillader brugerne at benytte en masse forskellige muskelgrupper. Specielt overkroppen og armene bliver styrket her. Vidste du at? 10 minutter på en skysurfer kan sidestilles med 20 minutters løb. Redskaberne er fra firmaet Elverdal : www.elverdal.dk 11
Oversigtskort over skrænten Platform Stubbe Stylter Balancesten Reb til platform Rutsjebane Robiniatrapper Balancesveller Skæv trappe Rullebom Gummistubbe På skråningen har vi planlagt en terrænbane, hvor brugerne kan benytte alle de opstillede redskaber/muligheder, men de kan også dele banen op. Redskaber er opstillet så terrænet bliver udnyttet bedst muligt, så for de brugere der hele banen er der tale om rigtig udfordring, hvor der også kan laves en konkurrence for en gruppe brugere, f.eks. en skoleklasse. Der er mulighed for at starte rundturen forskellige steder på skråningen 12
Nederst på skrænten er opstillet en 4-delt trampolin, som især mindre børn også vil finde aktiviteten sjov og udfordrende. Trampolinerne udvikler brugernes motoriske sanser og balanceevner. Trampolinerne er nedgravet i niveau med jordoverfladen. Dernæst en række balanceklodser ophængt på en wire fastgjort en overligger. Så følger en "skæv trappe" monteret opad en del af skrænten efterfulgt af nogle trædesten. Efter en platform er opstillet en række træstubbe og disse er flere steder på ruten som en forbindelse mellem de forskellige redskaber. Efterfølgende er en række svævende og liggende zigzag balancebomme i træ, derefter en række træstubbe og trædesten. Det næste er en række nedgravede stylter i træ monteret med flere "trin" for at give mulighed for flere sværhedsgrader. Derefter kan brugerne vælge at benytte en tunnelrutsjebane til bunden af skrænten. Rutsjebanen er udført i stål, den er ca. 25 meter lang og der er monteret faldsikringsmateriale ved slutningen rutsjebanen. Forneden ved rutsjebanen er et reb, Hvor man kan kravle op af skrænten til en platform. Alternativt kan man benytte robiniatrapperne, trædestene, den "skæve trappe" og gummi balance stubbene ned til bunden af skrænten. Afslutningsvis er opstillet balancesveller og rullebom monteret i et stativ med "støttereb". Hele ruten på skrænten er ca. 100 m lang meter lang. Alle aldersgrupper kan bruge hele eller dele af ruten afhængig af den enkeltes fysiske formåen. Redskaberne på Skrænten leveres af Elverdal: www.elverdal.dk 13
Budget: Aars Oplevelses og Fitnesspark Udgifter: Balance- og motorik afdeling, herunder handicapvenlige redskaber Sundhed og livsmod: Fire moduler incl. opstilling og montering 310.000 Kørestolsgynge 16.000 Elverdal: Redskaber 263.000 Anlægsarbejder 36.000 Lys 56.000 I alt balance-/motorik og handicapvenlige redskaber incl. moms 681.000 Område med udfordrende redskaber Klatrenet 168.000 Skysurf 122.000 Aeroskate 65.000 Anlægsarbejder 88.000 I alt udfordrende redskaber incl.moms 443.000 Terrænbane "Skrænten Redskaber excl. Rutsjebanen 270.000 Rutsjebanen 300.000 Anlægsarbejder 87.000 Lys 40.000 I alt skrænten incl. moms 697.000 UNO: Fitnessafdeling Redskaber 398.000 Lys 60.000 I alt fitness incl. moms 458.000 Andet: Vesth. Kommune: Div. udgravninger m.m. 150.000 Vesth. Kommune: Beplantning 75.000 Pavillon, åben bjælkehytte 50.000 2 sæt handicapvenlige borde/bænke 17.000 5 sæt borde/bænke i hytten 6.000 5 sæt borde/bænke langs søen 6.000 Informationskilte, indgang 50.000 Informationskilte, andre 20.000 Revisor 15.000 I alt andet incl. moms 389.000 I alt udgifter ecxl. moms 2.668.000 14
Tidsplan: Udvalget har siden starten arbejdet målrettet på at få indhentet relevante oplysninger fra potentielle leverandører, været på studiebesøg flere steder og holdt møder med samarbejdspartnere og kommende brugergrupper. Vi håber at Aars Oplevelses Fitnesspark kan stå færdig medio 2013 eller senest efteråret 2013. periode Fase/opgave ansvar Maj 2011-januar 2012 Idé og inspirationsfase Arbejdsgruppe i Aars FF Januar 2012-maj 2012 Konkretiserings og dialogfase Arbejdsgruppe i Aars FF Maj-2012-primo 2013 Ansøgning og fundraising Arbejdsgruppe i Aars FF Primo-medio 2013 Opførelses og bygge fase Teknik og miljø Vesthimmerlands kommune Medio-ultimo Afrapporterings fase Arbejdsgruppe i Aars FF Medio-ultimo Markedsførings og åbningsfase Arbejdsgruppe i Aars FF og Vesthimmerlands kommune Medio 2013 fremad Driftsfase aktiviteter foreninger og borgere Medio 2013 fremad Driftsfase vedligehold og grøntområdmune Teknik og miljø Vesthimmerlands kom- Ultimo 2014 Evaluering af parken Arbejdsgruppe i Aars FF 15
Ideen til Aars Oplevelses og Fitnesspark blev fostret i Aars Forenings Fitness i maj 2011. www.aarsff.dk Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af: Poul J. Andersen Ingemannsvej 10 9600 Aars Mobil: 29 62 31 44 Lene Nymand Christensen Nr. Borremosevej 10 Sjøstrup 9600 Aars Mobil: 24 25 32 87 Bjarne Klitgaard Poulsen Gl. Skolevej 4 9600 Aars Mobil: 26 19 45 31 formand for Aars Forenings Fitness tovholder på Aars Oplevelses og fitnesspark instruktør i Aars FF instruktør i Aars FF Peter O. Thomsen Brorsonsvej 16 9600 Aars Mobil: 23 36 78 93 repræsenterer Aars Gymnastikforening og er ansat som projektchef hos DGI Nordjylland Arbejdsgruppen er ansvarlig for at tilvejebringe den budgetterede anskaffelsessum. Det er aftalt at Vesthimmerlands Kommune står for den praktiske gennemførelse af parken i samarbejde med leverandørerne. Den økonomiske styring varetages også af Vesthimmerlands kommune og tilsagn om økonomisk støtte til projektet tilgår også kommunen. Ved færdiggørelsen af parken, overdrages denne således til Vesthimmerlands kommune, som er ansvarlig for den fremtidige drift og vedligeholdelse. Herunder også de nødvendige eftersyn. 16