Orientering til pensionister bosat uden for Danmark 2010



Relaterede dokumenter
Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension

Pensionsmeddelelse - folkepension

10 spørgsmål og svar om helbredstillæg til pensionister

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Når pensionsalderen nærmer sig

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument Bilag nr Budget Indeholder Bevilling nr.

Social sikring under arbejde i udlandet. Arbejde i et andet land

Om at få efterløn i udlandet

lã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp==

DINE SOCIALE RETTIGHEDER. Pension

Nyhedsbrev. om international social sikring. Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring.

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne

Bekendtgørelse af lov om social pension

Om at få fleksibel efterløn

Om efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet

Ansøgningsskema til ældrechecken 2019 (den supplerende pensionsydelse)

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud?

Information om erstatning til efterladte efter besættelsestidens ofre

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE

Når pensionsalderen nærmer sig

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse

Om at få fleksydelse. April (Senest opdateret november 2010)

Folkepension Folkepension

Om at få fleksibel efterløn

30. januar 2015 FM 2015/98. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

ÆLDRE I TAL Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

VEJLEDNING OM OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG FILIPPINERNE OM SOCIAL SIKRING

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension

Pjece om fleksydelse. Udgivet af

Ældre Sagen Juni/september 2015

Bekendtgørelse om social pension (førtidspension og folkepension)

Kort om den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister

Efterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn

Statistik om udlandspensionister 2011

Orientering til den fleksjobansatte - v Fleksjob

Vejen til dine personlige oplysninger

Bekendtgørelse om social pension (Førtidspension og folkepension)

BankNordiks generelle vilkår for ratepension

MEDARBEJDERE I UDLANDET

SIDE: NOVEMBER 2015 HK PRÆSENTATION VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE DEN FLEKSIBLE EFTERLØN

Husk at underskrive ansøgningen på side 5

Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse

Guide: Sådan søger du folkepension

Pensionsordninger for overenskomstansatte

Slide 2 10 samt viser hvordan den automatiske efterregulering kommer til at foregå. Slide 11 viser de tilfælde, hvor der er behov for at

Guide: Sådan søger du folkepension

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af?

TILSKUD TIL PRIVAT BØRNEPASNING PLADSANVISNINGEN BØRNEFORVALTNINGEN BRØNDBY KOMMUNE

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension

Sådan er du medlem. Kollektiv overenskomst. Særligt for lægestuderende. Særligt for alment praktiserende læger. Særligt for tjenestemænd

I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds og socialvæsenet fastsættes: Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar Generelle betingelser

Ældrecheck PÅ UNDER 5 MINUTTER

gladsaxe.dk Information til pensionister 2013

Guide: Sådan søger du boligstøtte digitalt

Nye regler for folkepensionister

SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 08 i Lærernes Pension. Generelle betingelser

FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK. Indhold. Til kommunernes Borgerservice

Vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring. Hæfte 4. Pensioner. Social pension og ATP. Den Sociale Sikringsstyrelse

Om Beregning af dagpenge eller efterløn til selvstændige

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Lederne Sønderjylland

Socialudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt

En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet.

Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension

Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring.

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 684 Offentligt

Vejledning om regulering pr. 1. januar 2015 af satser på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)]

Tillykke med det lille nye familiemedlem.

I landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. xx af xx. 2015, foretages følgende ændringer:

Om at være arbejdsløshedsforsikret. selvstændig erhvervsdrivende

8 spørgsmål til din pensionsmeddelelse

Guide: Sådan søger du om folkepension

1. Sygehjælp EU-sygesikringsbeviser

YDELSESSERVICE KØBENHAVN GUIDE TIL SENIORJOB

Din sag om tilbagebetaling af pension ikke reelt enlig

Social sikring under arbejde i udlandet. Arbejde i flere EØS-lande

Førtidspension. Førtidspension xx 79 79

Danske Regioners pensionspolitik

Tidsbegrænset livrente

Den fleksible efterløn

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

Orientering om udskudt pension

1. Ansøgningsskema/regneark (enlig ægtefælle/samlever - børn udgifter)

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension

INVALIDEPENSION I JØP AFDELING 1 OG 2

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Pensionsredegørelse 2006

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Transkript:

Orientering til pensionister bosat uden for Danmark 2010 Indholdsfortegnelse: (ctrl + klik for at gå direkte til afsnittet) 1. Forord 2. Beregning af pensionen 3. Den nye lov om førtidspension 4. Pensionsmeddelelsen 5. Oplysninger fra dig til brug for pensionsberegningen 6. Udbetaling af pensionen 7. Fra førtidspension til folkepension 8. Personligt tillæg 9. Hjælp efter dødsfald 10. Beskatning af pensionen 11. ATP, SAP 12. Sygehjælp 13. Supplerende pensionsydelse 14. Opsat pension

1. Forord Pensionsstyrelsens internationale pensionskontorer tilkender, beregner og udbetaler dansk folke- og førtidspension til pensionister, der bor uden for Danmark. Vi udbetaler for tiden pension til ca. 38.000 pensionister i mere end 100 lande verden over. Det er vigtigt for os, at du til enhver tid får udbetalt den pension, som du er berettiget til. Det kræver, at vi har de rigtige oplysninger og disse oplysninger skal vi have fra dig. Pjecen forklarer blandt andet, hvorfor det er vigtigt, at du informerer os om ændringer i dine økonomiske og personlige forhold. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os eller besøge vores hjemmeside på www.sist.dk. Udover navn og adresse skal du huske at oplyse os om dit CPR-nr., når du kontakter os. Du kan ringe til os mandag til fredag mellem kl. 10 og 14 på (+ 45) 33 95 50 00. Du kan skrive til os på adressen: Pensionsstyrelsen, Landemærket 11, DK-1119 København K, fax (+45) 33 91 56 54 eller e-mail sist@sist.dk. Hvis du ønsker at sende en sikker e-mail, kan du bestille en digital signatur på www.digitalsignatur.dk. Her kan du også læse nærmere om fordelene ved digital signatur. Vær opmærksom på, at du skal afhente dit PIN kode-brev til den digitale signatur enten på en dansk ambassade eller et dansk konsulat i udlandet, og at der i den forbindelse opkræves et gebyr på DKK 160. PIN kode-brevet kan også afhentes på rådhuset i København, hvor der ikke opkræves gebyr. I begge tilfælde skal der fremvises gyldigt dansk pas med CPR-nr. Pensionsstyrelsen tager forbehold for eventuelle lovændringer og takstændringer, som er vedtaget efter redaktionens afslutning den 16. december 2009. Dit ansvar som dansk pensionist i udlandet Bor du i udlandet og modtager dansk pension, så husk altid følgende: at oplyse om adresseændringer (også sommeradresse og tilbageflytning til Danmark) at oplyse om ændringer i dine økonomiske forhold at oplyse om ændringer i dine personlige forhold (giftermål/separation/skilsmisse/samlivsophævelse/dødsfald) at oplyse om ændring i statsborgerskab at returnere leveattest og civilstandserklæring hvert år senest i begyndelsen af september måned at være opmærksom på, at de indtægter, der fremgår af din pensionsmeddelelse, ikke afviger væsentligt fra dine faktiske indtægter at være opmærksom på, om din trækprocent på pensionsmeddelelsen pr. 1. januar hvert år er korrekt at gøre dine pårørende eller andre opmærksom på, at Pensionsstyrelsen skal orienteres hurtigst muligt ved dødsfald, så pensionsudbetalingen kan standses

at der kan gå op til to måneder, før pensionen automatisk overføres til din nye bankkonto, hvis du skifter bank 2. Beregning af pensionen Dansk pension kan bestå af flere særskilte beløb. På din pensionsmeddelelse kan du se, hvordan din pension er sammensat. Hvis du er folkepensionist eller har fået tilkendt førtidspension før den 1. januar 2003, kan du se nedenfor, hvilket beløb du har ret til. Hvis du har fået tilkendt førtidspension efter denne dato, skal du læse om dine satser i afsnit 3. Pensionssatserne i 2010 De maksimale satser for de forskellige pensionstyper er følgende pr. måned (før skat): Grundbeløb (skattepligtigt): DKK 5.448 Pensionstillæg til enlige (skattepligtigt): DKK 5.658 Pensionstillæg til gifte/samlevende (skattepligtigt): DKK 2.735 Førtidsbeløb (skattefrit): DKK 1.386 Invaliditetsbeløb (skattefrit): DKK 2.650 Erhvervsudygtighedsbeløb (skattepligtigt): DKK 3.657 Invaliditetsydelse (skattefri): DKK 2.666 Ekstra tillægsydelse til modtagere af almindelig førtidspension (skattefrit): DKK 2.768 Ekstra tillægsydelse til modtagere af forhøjet almindelig førtidspension (skattefrit): DKK 1.264 De anførte beløb er bruttobeløb, dvs. beløb før eventuel skattetræk; den pension, du får udbetalt, er derfor ofte mindre end ovennævnte beløb. Beløbene er afhængige af det antal år, du har boet eller arbejdet i Danmark (eller arbejdet i dansk interesse i udlandet). Dine indtægter kan betyde, at grundbeløbet og/eller pensionstillægget nedsættes eller bortfalder. Grundbeløb Størrelsen af grundbeløbet er altså afhængig af dine indtægtsforhold. Både danske og udenlandske indtægter indgår i beregnings-grundlaget før fradrag af skat. Reglerne for, hvornår grundbeløbet nedsættes og eventuelt helt bortfalder, er forskellige for folkepension og førtidspension. Er du folkepensionist, nedsættes grundbeløbet, hvis du har lønindtægter, indtægter fra selvstændig virksomhed eller modtager ydelser, der træder i stedet

for sådanne indtægter (f.eks. arbejdsløsheds- og sygedagpenge). Folkepensionens grundbeløb nedsættes, når indtægterne overstiger DKK 277.700 årligt. Hvis du er førtidspensionist, med tilkendt pension før 1. januar 2003, nedsættes grundbeløbet ligeledes på baggrund af alle dine indtægter. F.eks. løn, indtægter fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og afkast af værdipapirer. Undtaget er dog selve førtidspensionen, dansk ATP og eventuelle udenlandske pensioner, hvis de efter internationale regler ikke skal medtages i beregningsgrundlaget af din danske pension. Hvis du er enlig førtidspensionist, nedsættes pensionens grundbeløb, når pensionistens samlede indtægter overstiger DKK 277.700 årligt. Førtidspensionens grundbeløb nedsættes for gifte pensionister, når pensionistens samlede indtægter overstiger DKK 188.400 årligt. Pensionstillæg Pensionstillægget kan kun udbetales, hvis du bor i et af de nordiske lande, i et EU-land, i Liechtenstein eller i Schweiz. Størrelsen af pensionstillægget er afhængig af dine indtægtsforhold og af, om du er enlig, gift eller samlevende. Uanset om du er folke- eller førtidspensionist, beregnes pensionstillægget på grundlag af alle dine (og din eventuelle ægtefælles/samlevers) samlede indtægter. Både danske og udenlandske indtægter indgår i beregningen af beløbet. I indtægtsgrundlaget fradrages dog den danske folke-/ førtidspension og eventuelle udenlandske pensioner, hvis de efter internationale regler ikke skal medtages i beregningsgrundlaget. Enlige: Pensionstillægget nedsættes for enlige pensionister, når indtægterne overstiger DKK 61.300. Gifte: Hvis du er gift, indgår de samlede indtægter, som du og din ægtefælle har, i beregningsgrundlaget. Pensionstillægget nedsættes, hvis de samlede indtægter overstiger DKK 123.000. Ved beregning af pensionstillægget for en pensionist, der er gift eller samlevende med en ikke-pensionist nedsættes ægtefællens/ samleverens indtægter med halvdelen af en indtægt op til DKK 191.800. Herefter indgår hele beløbet. Fradragsbeløbet skal minimum være på DKK 10.000. Samlevende: Pensionstillægget nedsættes for samlevende pensionister, når den enkelte pensionists danske og udenlandske indtægter overstiger DKK 61.300. Beløbsgrænsen gælder, hvis du blev berettiget til pension før den 1. marts 1999 og før denne dato har indledt et samlivsforhold. Reglerne er anderledes for samlevende pensionister, der blev berettiget til pension efter den 1. marts 1999, eller som efter denne dato har indledt et samlivs-

forhold. Så nedsættes pensionstillægget, når de samlede indtægter overstiger DKK 123.000. Både pensionistens og samleverens indtægter indgår i beregningsgrundlaget. To mennesker, der bor i en énfamiliesbolig, betragtes som samlevende, hvis forholdet kan føre til ægteskab (evt. registreret partnerskab) efter dansk ret. I tvivlstilfælde lægger Pensionsstyrelsen vægt på, om parterne bidrager til den fælles husførelse f.eks. økonomisk eller gennem personligt arbejde i hjemmet. Ekstra tillægsydelse Modtagere af almindelig og forhøjet almindelig førtidspension blev med virkning fra den 1. januar 2006 tildelt en ekstra tillægsydelse, som løfter de samlede pensionsydelser til niveauet for mellemste førtidspension. Dermed er de to laveste ydelsesniveauer i den gamle førtidspensionsordning reelt blevet afskaffet. Regler om nedsat invaliditetsbe beløb, erhvervsudygtighedsbeløb og invaliditets tets- ydelse er ophævet Tidligere udbetaltes invaliditetsbeløbet, erhvervsudygtighedsbeløbet og invaliditetsydelsen med et lavere beløb, når pensionisten var gift med en modtager af førtidspension eller invaliditetsydelse, der ligeledes modtager ydelsen. Fra 1. januar 2006 blev dette ændret, således at alle modtager de fulde beløb. 3. Den nye lov om førtidspension Den 1. januar 2003 trådte en ny lov om førtidspension i kraft. Som tilkendelseskriterium er indført et arbejdsevnebegreb. Den nye førtidspension består af en samlet ydelse, der skal dække alle almindelige forsørgelsesudgifter. For enlige svarer ydelsen til niveauet for dagpenge, og for gifte og samlevende svarer den til 85 % af dagpengene. Ydelsen er skattepligtig. Særydelser som bistands- og plejetillæg, personligt tillæg, varmetillæg og helbredstillæg er afskaffet. Ansøgning om forhøjelse af en allerede tilkendt førtidspension og ansøgning fra før 1. januar 2003, der afgøres efter denne dato, behandles efter de hidtidige regler. Pensionssatserne for førtidspension tildelt efter 1. januar 2003 De maksimale takster for 2010 er følgende pr. måned (før skat): Førtidspension, enlige DKK 16.285

Førtidspension, andre DKK 13.842 Pensionen er indkomstbestemt, og evt. samlever/ægtefælles indkomst indgår i beregningsgrundlaget. Dog kan dennes indkomst højst udgøre et fast beløb, se nærmere nedenfor. Indtægtsgrundlaget fastsættes på grundlag af de samme indkomstbegreber, som anvendes i skattelovgivningen: Personlig indkomst, positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst, der overstiger grænsebeløbet. Både danske og udenlandske indtægter før fradrag af skat indgår i beregningen. I indtægtsgrundlaget fradrages den danske folke-/førtidspension og eventuelle udenlandske pensioner, hvis de efter internationale regler ikke skal medtages i beregningsgrundlaget. Fra indtægtsgrundlaget trækkes endvidere et fradragsbeløb på DKK 66.500 for enlige pensionister og DKK 105.500 for gifte/samlevende pensionister. For pensionister, der er gift/samlevende med en person, der ikke får social pension fra Danmark, nedsættes dennes indtægter med et ekstra fradrag på DKK 166.104. Det således fremkomne beløb er indtægtsgrundlaget. Af dette indtægtsgrundlag trækkes et fradragsbeløb på DKK 105.500. På den baggrund kan der for en ægtefælle eller samlever, der er pensionist, maksimalt indgå DKK 327.100 i indtægtsgrundlaget. For en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist, kan der maksimalt indgå DKK 216.400 i indtægtsgrundlaget. Førtidspensionen nedsættes med 30 % af det indtægtsgrundlag, der overstiger fradragsbeløbene. Dog med 15 %, hvis førtidspensionistens ægtefælle eller samlever også har ret til pension. Minimumsbeløb for udbetalt pension udgør for enlige DKK 4.884 pr. år og for andre DKK 4.152 pr. år (beløbene svarer til minimums-udbetalingen på 1/40). 4. Pensionsmeddelelsen Pensionsmeddelelsen udsendes første gang i forbindelse med din første pensionsudbetaling. Du vil herefter kun modtage en pensionsmeddelelse, hvis der sker ændringer i beregningen af din løbende pension. Alle pensionister vil dog hvert år i januar måned modtage en pensionsmeddelelse med oplysning om sammensætningen og størrelsen af pensionen for det kommende år. På meddelelsens forside kan du læse, hvilke oplysninger vi har brugt ved beregningen af din pension.

Du skal være opmærksom på, at dine indtægter er omregnet til danske kroner. Hvis oplysningerne på pensionsmeddelelsen ikke svarer til de aktuelle forhold, skal du kontakte Pensionsstyrelsen for at få rettet disse oplysninger. Du kan få pensionsmeddelelsen tilsendt på engelsk, tysk, fransk eller spansk. Du skal derfor give besked til Pensionsstyrelsen, hvis du ønsker pensionsmeddelelsen på et andet sprog end dansk. 5. Oplysninger fra dig til brug for den årlige pensionsberegning Leveattesten Du vil hvert år i august måned modtage en leveattest og en civilstandserklæring til brug for Pensionsstyrelsens beregning af din pension for det følgende år. Disse erklæringer skal returneres til os i udfyldt og underskrevet stand hurtigst muligt og senest tre måneder efter modtagelsen. NB! Er du bosiddende i Norge, Sverige, Tyskland, Holland eller Australien vil du ikke modtage leveattest og civilstandserklæring, idet Pensionsstyrelsen har indgået aftale med de respektive myndigheder om at modtage oplysningerne automatisk. Hvis vi ikke har modtaget erklæringerne senest tre måneder efter udsendelsen, vil din pensionsudbetaling ophøre henholdsvis fra den 1. november (bagudbetalt) og den 1. december (forudbetalt). Modtager vi erklæringerne senere, vil din pensionsudbetaling blive genoptaget fra den 1. i måneden efter modtagelsen. Pension for den mellemliggende periode går således tabt. Hvis du ikke opholder dig på din sædvanlige adresse i august måned, er det vigtigt, at du beder postvæsenet i dit bopælsland om at eftersende posten. Pensionsstyrelsen kan også sende erklæringerne til din sommeradresse, hvis du i maj måned oplyser Pensionsstyrelsen om, hvor vi skal sende erklæringerne hen. Indtægterne De indtægter, som har ligget til grund for beregningen af din nuværende pension, vil blive opskrevet, ligesom størrelsen af pensionen bliver opskrevet hvert år. For år 2010 bliver arbejdsindtægter opskrevet med 3,5 % og øvrige personlige indkomster bliver opskrevet med 2,9 %. Kapitalindkomst bliver ikke opskrevet. Hvis du har indtægter, der første gang er kommet til udbetaling i 2010, vil de heller ikke blive opskrevet i 2011. Samtidig med din første udbetaling af pension i 2010 får du tilsendt en pensionsmeddelelse. Af den fremgår, hvilke beløb din pension er beregnet efter. Disse beløb skal du sammenligne med dine forventede indtægter i 2010.

Såfremt dine (og din evt. ægtefælles/samlevers) indtægter afviger væsentligt fra beregningsgrundlaget, skal du kontakte Pensionsstyrelsen og give os de korrekte beløb. Pensionsstyrelsen vil hvert år foretage en udvidet stikprøvekontrol af, om den danske sociale pension er korrekt beregnet. Pensionsstyrelsen beder et antal udvalgte pensionister om at indsende en nærmere angivet dokumentation for de indtægter, der ligger til grund for beregning af den udbetalte pension. Pensionsstyrelsen kontrollerer herefter, om pensionsudbetalingen er korrekt. Ændringer i løbet af året Hvis der i løbet af året sker ændringer i dine personlige og økonomiske forhold, der kan have betydning for beregningen af din pension, skal du give besked til Pensionsstyrelsen. Ændringer i personlige forhold kan f.eks. være etablering af samlivsforhold, indgåelse af ægteskab eller registreret partnerskab, ophør af samlivsforhold, separation, skilsmisse eller dødsfald. Ændring af statsborgerskab kan også have betydning for din ret til pension. I de tilfælde vil vi beregne din pension på ny, efter vi har modtaget oplysninger om de ændrede forhold. Hvis det viser sig, at du har fået for lidt i pension på grund af forkerte eller manglende oplysninger, kan du få en efterbetaling fra den 1. i måneden efter ændringen. Du skal dog være opmærksom på, at du højst kan få efterbetaling for en periode på seks måneder. Hvis du har fået for meget pension udbetalt, fordi vi ikke har haft kendskab til de ændrede forhold, vil Pensionsstyrelsen kræve det for meget udbetalte tilbage. Pensionsstyrelsen kan i den situation beslutte at modregne beløbet i dine fremtidige pensionsudbetalinger. Det samme gælder, hvis du mod bedre vidende har modtaget for meget pension. Flytning til Danmark Du skal huske at fortælle Pensionsstyrelsen, hvis du får ny adresse eller du er flyttet til Danmark. Når du har meddelt Pensionsstyrelsen, at du er flyttet til Danmark, så flytter vi din sag til din bopælskommune. Husk, at vi kan først flytte din sag, når vi har modtaget din nye adresse. 6. Udbetaling af pensionen Du bestemmer selv, om din pension skal overføres til en bank i Danmark eller til en bank i det land, hvor du bor. Dansk bank Vælger du en bank i Danmark, vil pensionen være til rådighed den sidste bankdag i måneden. Overførsel til en bank i Danmark er gebyrfri.

Udenlandsk bank Vælger du en udenlandsk bank, overfører Pensionsstyrelsen pensionen, så den kan være til disposition den sidste bankdag i måneden. Der kan dog opstå forsinkelser, når modtagerbanken skal videresende pensionen til din lokale bank; modtagerbanken er den udenlandske bank, som Pensionsstyrelsens bankforbindelse - Danske Bank - overfører din pension gennem. Den forsinkelse har Pensionsstyrelsen ingen indflydelse på. Hvis du vælger at få pensionen sendt til en udenlandsk bank, koster det et gebyr pr. overførsel til Pensionsstyrelsens bankforbindelse i Danmark. Gebyret trækkes automatisk i din pension. Herudover betaler du et gebyr til den udenlandske bank; gebyret fastsættes af den pågældende bank, og hverken Pensionsstyrelsen eller Danske Bank har indflydelse på det. Bliver Pensionsstyrelsen undtagelsesvis nødt til at sende din pension pr. check, må du forvente at skulle betale et større gebyr. Skift af bank Ønsker du at skifte bank, kan du finde et bankskema på vores hjemmeside www.sist.dk (under blanketter) eller kontakte Pensionsstyrelsen for at få tilsendt et. På bankskemaet skal du anføre den nye banks navn, adresse, SWIFT-kode og IBAN-nummer. Der kan dog gå op til to måneder, før pensionen automatisk overføres til din nye bankkonto. I egen interesse bør du derfor vente med at lukke den gamle konto, indtil pensionen første gang er gået ind på den nye.

7. Fra førtidspension til folkepension Hvis du er født før 1. juli 1939, kan du få folkepension, når du fylder 67 år. Er du født i perioden mellem 1. juli 1939 og 31. december 1958, er du berettiget til folkepension, når du fylder 65 år. Er du født efter den 31. december 1958, er pensionsalderen som følger: Fødselsdato Folkepensionalder 1. januar 1959 30. juni 1959: 65 ½ år 1. juli 1959 31. december 1959: 66 år 1. januar 1960 30. juni 1960: 66 ½ år 1. juli 1960 31.december. 1962: 1. januar 1963 eller senere 67 år 67 år + evt. regulering Modtager du dansk førtidspension, vil du automatisk få udbetalt folkepension, når du fylder 67 år eller 65 år. Personer, som umiddelbart inden det fyldte 65. år modtager førtidsbeløb, invaliditetsbeløb eller erhvervsudygtighedsbeløb, bevarer fortsat disse tillæg som 65- og 66-årige; det forudsætter dog også, at man har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse med virkning fra før den 1. januar 2002 - og at man fyldte 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Erhvervsudygtighedsbeløbet indgår ikke i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og personlige tillæg. 8. Personligt tillæg Førtidspensionister, der har fået førtidspension før den 1. januar 2003, og folkepensionister kan søge om personligt tillæg. Hvis dine økonomiske forhold er særligt vanskelige, kan du søge om personligt tillæg til nødvendige og rimelige udgifter, som du ikke selv har mulighed for at betale. I vurderingen af, om du er berettiget til personligt tillæg, indgår både din og din eventuelle ægtefælles samlede indtægter og formue. Pensionsstyrelsen vurderer konkret i hvert enkelt tilfælde, om udgifterne er nødvendige og rimelige, og om du selv bør være i stand til at afholde disse udgifter eller en del heraf. Bemærk, at der kun kan ydes personligt tillæg efter den danske pensionslov, hvis der ikke kan ydes hjælp efter den sociale lovgivning i dit bopælsland. Derfor skal du først henvende dig til den lokale sygekasse eller de sociale myndigheder i dit bopælsland. Der findes ikke ansøgningsskemaer til personligt tillæg. Brev med ansøgning om personligt tillæg sendes til Pensionsstyrelsen. Du vil modtage et budgetskema, som du skal udfylde og returnere sammen med dokumentation for de anførte udgifter og indtægter samt for den udgift, du søger hjælp til.

9. Oplysning om dødsfald Pensionsstyrelsen får ikke automatisk meddelelse om dødsfald i udlandet. De efterladte bør derfor altid kontakte os og oplyse, hvornår dødsfaldet er sket. Ophør af pensionsudbetaling Retten til pension ophører med virkning fra dagen efter dødsfaldet. Hvis pensionen var forudbetalt, skal pension for dødsfaldsmåneden ikke betales i visse situationer. Det kræver, at den afdøde levede sammen med sin ægtefælle, med en samlever, der modtager dansk social pension eller med en samlever, der ikke modtager dansk social pension, men som er indsat som arving efter afdøde. En pensionist, hvis ægtefælle eller samlever dør, betragtes som enlig fra dagen efter dødsfaldet. Pensionen beregnes og udbetales herefter som for enlige. Efterlevelsespension Hvis to samlevende ægtefæller/samlevere begge har modtaget dansk social pension, har den længst levende ret til begge pensionisters sammenlagte pensioner i tre måneder fra dagen efter dødsfaldet. Længstlevendes pension beregnes og udbetales herefter som for enlige fra dagen efter ophør af efterlevelsespension. Efterlevelseshjælp Efterlevelseshjælp kan søges af personer med bopæl i EU eller Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Man skal dog have levet sammen med afdøde, enten som ægtefælle eller samlever på fælles bopæl i de seneste tre år før dødsfaldet. Det er også en betingelse, at afdøde på tidspunktet for dødsfaldet var omfattet af dansk lovgivning om social sikring, eller at afdøde som dansk pensionist (evt. familiemedlem til pensionist) havde ret til sygehjælp for dansk regning. Efterlevelseshjælp kan ikke ydes til en ægtefælle eller samlever, der modtager efterlevelsespension. Ansøgning om efterlevelseshjælp skal du sende til Pensionsstyrelsen senest seks måneder efter dødsfaldet. Efterlevelseshjælp er indtægts- og formueafhængig. Den udbetales som et engangsbeløb på maksimalt DKK 12.820. Ved en beregnet årsindtægt over DKK 211.070 nedsættes hjælpen. Begravelseshjælp Efterladte til en pensionist, som udelukkende modtog pension fra Danmark, kan søge om begravelseshjælp i Danmark, hvis pensionisten ved dødsfaldet havde bopæl i EU eller Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Begravelseshjælp er formueafhængig.

Ansøgning om begravelseshjælp sendes til: Indenrigs- og Socialministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K tlf. nr. (+ 45) 33 92 93 00 fax nr.: (+ 45) 33 93 25 18 hjemmeside: www.ism.dk e-mail: ism@ism.dk 10. Beskatning af pensionen For de fleste pensionister er pensionen skattepligtig i Danmark. Det gælder, med mindre der mellem Danmark og dit bopælsland er indgået en beskatningsaftale, der giver bopælslandet beskatningsretten. Hvis bopælslandet har beskatningsretten, bliver du skattefritaget i Danmark. Du bør være opmærksom på, om vi har anført den rigtige trækprocent på din pensionsmeddelelse for januar måned. Hvis din trækprocent f.eks. er 60 %, kan det være fordi, der ikke er udstedt et skattekort for det nye år. Er dette tilfældet, skal du henvende dig til dit danske skattecenter for at få udstedt et korrekt skattekort. Når Pensionsstyrelsen har modtaget dit skattekort, vil du få den for meget indeholdte skat udbetalt med tilbagevirkende kraft. Hvis du i øvrigt har spørgsmål om skat, skal du henvende dig til: SKAT tlf. nr. (+ 45) 72 22 18 18 fax nr. (+45) 72 22 19 19 hjemmeside: www.skat.dk 11. ATP, SAP Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) er en pensionsforsikrings-ordning, der udbetaler dels alderspension og dels et engangsbeløb under visse betingelser til ægtefælle og børn under 18 år ved ATP-medlemmets død. ATP får ikke automatisk meddelelse om dødsfald i udlandet. De efterladte bør derfor altid kontakte ATP for at få udbetalt et eventuelt engangsbeløb. Førtidspensionister ATP-indbetaling

Hvis du er førtidspensionist, kan du selv vælge, om du vil betale ATP-bidrag. Det er en forudsætning for betaling af ATP-bidrag, at du modtager mindst DKK 1.000 om måneden i førtidspension. Du skal skrive til Pensionsstyrelsen, hvis du ønsker at indbetale ATP-bidrag. Når du har valgt at betale frivillige bidrag, skal du selv betale en tredjedel af ATPbidraget (DKK 90 pr. måned), mens den danske stat betaler to tredjedele. Vi trækker din andel af bidraget i førtidspensionen og sørger for at indbetale det samlede bidrag til ATP (DKK 270 pr. måned). Hvis du senere ønsker at stoppe med at betale bidrag, kan du opsige indbetaling med virkning fra den første i måneden efter, at der er forløbet en måned, fra du har givet os besked. Indbetaling til ATP er obligatorisk for førtidspensionister, der har fået tilkendt pension efter den 1. januar 2003. Førtidspensionister indbetaling af SAP (supplerende arbejdsmarkedspension) Som førtidspensionist har du mulighed for frivilligt at indbetale til en supplerende arbejdsmarkedspension (SAP). Hvis du vælger at indbetale, skal du selv betale en tredjedel af bidraget (DKK 150), mens den danske stat betaler to tredjedele. Bidraget kan efter dit eget valg indbetales til ATP, et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, som skal være anerkendt til SAP. Du kan kontakte Pensionsstyrelsen, hvis du ønsker at vide mere. Vi trækker din andel af bidraget i førtidspensionen og sørger for at indbetale det samlede bidrag (DKK 450). Folkepensionister ATP-udbetaling Hvis der er indbetalt ATP-bidrag for dig, er du berettiget til pension fra ATP, når du fylder 67 år. Hvis du er født 1. juli 1939 eller senere, kan pensionen efter anmodning udbetales fra det fyldte 65. år, dog med reduktion. Ønsker du flere oplysninger om ATP-ordningen, kan du kontakte ATP Kongens Vænge 8 DK-3400 Hillerød tlf. nr. (+45) 48 20 49 23 fax nr. (+45) 48 20 48 00 hjemmeside: www.atp.dk e-mail: atp@atp.dk

12. Sygehjælp Sygesikring Hvis du er statsborger i (og også bor i) EU eller Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz, har du muligvis ret til offentlige sygesikringsydelser i dit bopælsland. Hvis du har ret, skal du ikke betale et eventuelt medlemsbidrag til sygesikringen i bopælslandet. Det er en forudsætning, at du ikke er beskæftiget som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. Herudover er det en forudsætning, at du ikke modtager pension fra bopælslandet eller har været pensionsforsikret i et af de andre ovennævnte lande i længere tid end i Danmark. Pensionsstyrelsen behandler ansøgninger om ret til sygesikringsydelser. Hvis du opfylder betingelserne, vil Pensionsstyrelsen udstede en blanket E 121 DK og sende den til dig. Du skal herefter aflevere blanketten til syge(for)sikringen i dit bopælsland. Din eventuelle ægtefælle og mindreårige børn har ligeledes ret til at få udstedt blanket E 121 DK, hvis de ikke er i beskæftigelse eller selv modtager pension i bopælslandet. Hvis du bor i et nordisk land, skal blanket E 121 DK ikke udstedes. Inden for Norden har du ret til ydelser fra den offentlige syge(for)sikring uden brug af denne blanket. Hvis du (og/eller dine familiemedlemmer) er optaget i den offentlige sygesikring i et nordisk land, et EU-land, Liechtenstein eller Schweiz, har du også ret til sygehjælp under et midlertidigt ophold i et af disse lande, herunder Danmark. Det er dog en betingelse, at behovet for sygehjælp opstår under opholdet. Får du brug for sygehjælp, skal du vise et EU-sygesikringsbevis udstedt af sygesikringen i dit bopælsland. Du får sygehjælpen på samme vilkår som opholdslandets borgere. Du skal derfor følge samme procedurer og betale samme egenandel som personer, der er sygesikret i opholdslandet. EU-sygesikringsbeviset bruges ikke mellem de nordiske lande. Hvis du flytter tilbage til Danmark, skal du oplyse kommunen om, at du har været registreret med en blanket E 121 DK i udlandet. Helbredstillæg Hvis der opstår en uforudset situation under dit midlertidige ophold i Danmark, hvor du får udgifter til ydelser, som den offentlige sygesikring normalt yder tilskud til, kan du søge om helbredstillæg. Eksempler på udgifter kan være: Medicin, tandlægebehandling, fysioterapi, kiropraktorbehandling eller psykologhjælp. Reglerne omfatter også udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, selvom om disse ikke er tilskudsberettigede efter den offentlige sygesikring.

Helbredstillæg kan kun udbetales til pensionister, der er statsborgere i EU, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz. Desuden skal følgende betingelser være opfyldt: 1. Fast bopæl i EU, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz 2. Pension fra Danmark eller et af de nordiske lande, et EU-land, Liechtenstein eller Schweiz 3. Likvid formue under DKK 64.100 inkl. ægtefælles/samlevers formue 4. Tillægsprocent over 0 (fremgår af din pensionsmeddelelse) 5. Lægemiddel/behandling skal være tilskudsberettiget efter dansk lov om offentlig sygesikring Endvidere skal du være berettiget til naturalydelser ved sygdom i Danmark for at få helbredstillæg. Det vil sige, at behovet for lægemiddel/behandling skal være opstået under opholdet i Danmark. Helbredstillægget udgør 85 % af din egen andel af udgiften. Hvis din personlige tillægsprocent er mindre end 100, nedsættes beløbet forholdsmæssigt. Hvis du får brug for at søge om helbredstillæg under ophold i Danmark, kan du kontakte Pensionsstyrelsen. Du skal udfylde og returnere et ansøgningsskema samt vedlægge kvittering for den udgift, du ønsker at få dækket gennem helbredstillæg. Hvis du opfylder betingelserne for at modtage helbredstillæg, vil tillægget blive udbetalt enten på check eller i forbindelse med udbetaling af din månedlige pension. Helbredstillægget bør kun betragtes som en sidste mulighed i forhold til tilskud fra den offentlige sygesikring (og evt. andre tilskud). Det betyder, at du først og fremmest skal søge at få dækket dine udgifter gennem den offentlige sygesikringsordning i dit bopælsland. 13. Supplerende pensionsydelse Den supplerende pensionsydelse (også kaldet ældrecheck) udbetales til de økonomisk svagest stillede folkepensionister. Modtagerkreds Den supplerende pensionsydelse kan kun udbetales til folkepensionister, der er bosat indenfor EU, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz, og som har haft ret til folkepension op til det år, hvor der søges om supplerende pensionsydelse. Økonomisk svagest stillede Den supplerende pensionsydelse kan kun udbetales til de økonomisk svagest stillede folkepensionister. Derfor kan en folkepensionist ikke modtage ydelsen,

hvis folkepensionisten og en ægtefælle/ samlever har en likvid formue på DKK 74.100 * i 2010 eller derover. Ydelsen nedsættes hvis en enlig folkepensionist har indtægter over DKK 17.700 i 2010, alternativt hvis to gifte/samlevende danske folkepensionister har indtægter over DKK 34.900i 2010. Beløb, der kan udbetales Den supplerende pensionsydelse er på maksimalt DKK 10.300 i 2010. Ydelsen nedsættes i forhold til indtægter og likvid formue. Har du en såkaldt brøkpension, bliver ydelsen også nedsat i forhold til brøken. Det mindste beløb, der kan udbetales er DKK 200. Ansøgning Den supplerende pensionsydelse kan kun udbetales efter ansøgning fra folkepensionisten. Ansøgningsskemaet vil være vedlagt pensionsmeddelelsen for 2010. Ansøgningsskemaet sendes retur til Pensionsstyrelsen, som herefter behandler ansøgningen og udbetaler den supplerende pensionsydelse. 14. Opsat pension Som folkepensionist har du mulighed for at udskyde din folkepension til et senere tidspunkt, således at du kan deltage aktivt på arbejdsmarkedet. Når du så senere ønsker at få folkepension, vil du få et højere beløb udbetalt. Hvem kan få opsat folkepensionen? Hvis du kan få udbetalt folkepension, har du muligvis ret til at opsætte din folkepension. Forudsætningen er dog også, at du har arbejde inden for EU, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz eller i et af de lande, Danmark har indgået konvention med. Opsætningen af folkepensionen har i givet fald virkning fra den 1. i måneden, efter at du som folkepensionist har anmodet om opsætningen af pensionen. Opsætningen ophører den 1. i måneden, efter at du har meddelt Pensionsstyrelsen, at du ønsker at overgå til folkepension. Beskæftigelseskrav Det er et krav, at beskæftigelsen er på mindst 1.000 timer om året. I de 1.000 timer medregnes ferie, sygdom m.v., hvis der udbetales løn i disse perioder. * Beløbet skal godkendes af i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

Hvis beskæftigelseskravet ikke er opfyldt inden for et år, udbetales et engangsbeløb, der svarer til folkepensionen i den opsatte periode. Udbetalingen af engangsbeløb giver ikke status af at være folkepensionist i perioden. Venteprocent Du optjener en venteprocent i den periode, hvor folkepensionen er opsat. Dermed vil du få udbetalt et højere beløb som folkepensionist. Venteprocenten bliver højere jo længere tid pensionen er opsat. Pensionen kan opsættes i to perioder, og den kan maksimalt opsættes i sammenlagt 10 år. Den endelige venteprocent kan vi først fastsætte, når beskæftigelseskravet for den seneste opsatte periode er dokumenteret og godkendt. Pensionsstyrelsen Landemærket 11 DK-1119 Copenhagen K Tlf. nr. (+45) 33 95 50 00 Fax nr. (+45) 33 91 56 54 Hjemmeside: www.sist.dk E-mail: sist@sist.dk ISSN: 1399-5464 December 2009