Kutant primært malignt melanom



Relaterede dokumenter
DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

7. Odense Universitetshospital 8. Aalborg Sygehus 99. Andet 4.1 Dato for første symptom

Pigmenterede modermærker (nævi)

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom).

Hudkræft. hos nyretransplanterede

MODERMÆRKEKRÆFT. Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén.

Neurofibromatose i almen praksis

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik

DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI

Behandling af Malignt Melanom. Behandlingsvejledning

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit Kl

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

1.2 Udredning start Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Kliniske guidelines vedrørende undersøgelse, diagnostik og behandling af kutane melanocytære naevi og kutant malignt melanom (MM)

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Referat af repræsentantskabsmøde i dansk melanom gruppe den 1. marts 2005

DMG-Nyhedsbrev nr. 7

slaegtmm 4.2 Melanom hos slægtning 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke 4. Flere slægtninge 5.1 Lokalisation af primærtumor

Patientinformation. Lichen Planus

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

Tumor klassifikation i henhold til UICCs/AJCCs TNM-klassifikation, 8. Udgave

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

Hvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes.

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

8 Konsensus om medicinsk behandling

Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/ :

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

Sundheds- og Ældreudvalget (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

Fotobiologi Solens effekt på huden

Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler.

Sentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg

Den lukkede dør. Akutte tilstande

Spinocellulær hudcancer (SCC)

Udredning af ukendt primær tumor generelt

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer

REGISTRERINGSVEJLEDNING

Kutant malignt melanom og sentinel node-dissektion

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB Peter Vedsted Professor

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft)

Audit om. teledermoskopi i almen praksis

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve.

Patientinformation. Brystimplantater 3. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Dansk Melanom Database. National Årsrapport 2014

Dansk Melanom Database. National Årsrapport 2017

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS

Registreringsvejledning

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi. Dato: 12. juni 2009

REGISTRERINGSVEJLEDNING

Modermærker og modermærkekræft

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.

Bløddelstumorer. Diagnostik af bløddelstumorer. Tumordiagnostik Rtg. Diagnostik af bløddelstumorer

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR

Diagnostiske indikationer for CT og MRI

Hidrosadenitis suppurativa

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Hvordan diagnosticeres prostatakræft

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Mammograficentret. Hvad er screening?

CANCERREGISTERET 2008

Kræft i huden (Neoplasma malignum cutis)

Dokumentation af indikatorer Til Den dermatologiske database for non-melanom hudcancer

A-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen

DMG-Nyhedsbrev nr. 6

DMG 2003 KLINIK OG PATOLOGI

Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle

Modermærker Hudens opbygning Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

Klassifikation af og incidens af sygdomme Sted: Auditorium 4 Underviser: SHD Kapitel: 1

Transkript:

Artikel: 10928 Månedens dermatologiske billede Kutant primært malignt melanom Af Carsten Sauer Mikkelsen, Helene Ringe Holmgren, Reem Dina Jarjis, Andrew Nybo og Gudjon L. Gunnarsson Biografi Carsten Sauer Mikkelsen, speciallæge i Dermato-venereologi, hudklinikken i Brønderslev. Helene Ringe Holmgren, speciallæge i Dermato-venereologi, hudklinikken i Frederikshavn. Reem Dina Jarjis, reservelæge, Plastikkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. Andrew Nybo, assistent på hudklinikken i Brønderslev. Gudjon L. Gunnarsson, speciallæge i plastikkirurgi, overlæge ved sygehuset i Telemark, Norge. Forfatters adresse Bredgade 13, 2. sal. 9700 Brønderslev c.s.mikkelsen@ hotmail.com Med serien»månedens dermatologiske billede«håber vi at skærpe læsernes sikkerhed udi det visuelle. Dermatologen indskærper, at det gælder om at registrere de enkelte elementers udbredelse, form, farve, størrelse, overflade og afgrænsning sammenholdt med symptomerne. Modermærkekræft - malignt melanom - er den hudsygdom, som både patienter og læger oftest bekymrer sig om. Heldigvis er de fleste pigmenterede nævi fredelige at se på, og patienten kan beroliges eller evt. henvises uden dramatik til et tjek hos dermatologen. Faretegn, ABCDE-regel og hvornår vi skal reagere hurtigt beskrives i denne artikel. Figur 1 Figur 2 Figur 1 / Malignt melanom in situ Figur 2 / Ved mikroskopi ses intraepidermal (in situ) spredning af neoplastiske melanocytære celler med abnorm opvækst til øvre lag af epidermis. 200 x immunfarvning for MLA, der farver melanocytterne brune. (Tekst: Overlæge Gidrius Salkus, Patologisk Institut, Aalborg Universitetshospital) 1

Månedens dermatologiske billede Figur 3 Figur 4 Figur 3 og 4 / Superficielt spredende malignt melanom lokaliseret på højre bryst medialt for areola mamma. Der ses et nævus, som er asymmetrisk i 2 planer, har uregelmæssig afgrænsning til omgivende hud og uensartet mørkebrun/blåsort/sort farve. Måler 13x15 mm. Dermatoskopi (episkopi): Der ses enkelte black dots, samt antydning af mælkeslør og områder med regression. Patologi: Superficielt spredende malignt melanom level 3 (1,1mm) > 1 mitose pr. mm 2. Figur 5 Figur 6 2Månedsskrift for almen praksis juni 2014 Figur 5 og 6 / Malignt melanom er den hyppigst forekommende type maligne tumor på foden. Til trods for mange års forskning er prognosen fortsat dårlig. Forskning har vist, at malignt melanom på foden ofte har et mere fremskredent stadie end malignt malenom andre steder på kroppen. Dette understreger vigtigheden af, at hele patientens hudorgan gennemses ved den objektive undersøgelse hos lægen. Patienter med suspekte læsioner her skal derfor omgående viderehenvises til dermatologisk vurdering. Forsinket diagnose er associeret med signifikant forringet prognose.

Figur 7 Figur 8 Figur 7A Figur 7B Figur 7 og 8 / Forandring svarende til thorax overflade visende et nodulært malignt melanom level IV, tumortykkelse 18 mm. Der er over 15 mitoser pr. mm2.patienten blev henvist til helkrops PET / CT scanning på mistanke om malignt melanommetastase. Der blev senere konstateret lymfeknudemetastaser på hals og aksil samt lytiske knoglemetastaser i costae, columna thoracalis samt os sacrum, desuden indvækst i musculis piriformis sin. Figur 7A / Makroskopibillede. Nodulært malignt melanom. Et tværsnit gennem eksotisk nodulær pigmenteret tumor. Figur 7B / Histologi, høj forstørrelse. Nodulært malignt melanom. Tumoren består af tenformede, neoplastiske, melanocytære celler. Der er forekomst af mitoser. (Tekst/patologibillede ved overlæge Gidrius Salkus. Patologisk Institut, Aalborg Universitetshospital) Malingt melanom modermærkekræft - http://www.medibox. dk/show. php?docid=3609 Malignt melanom er en af de hyppigste kræftformer blandt unge voksne, specielt kvinder (1), og den kræftform, som øges mest i hyppighed med ca. 3-5 % stigning pr. år (2). I Danmark angives en 10-dobling af forekomsten inden for de sidste 50 år. I 2012 var der 2.060 registrerede tilfælde af malignt melanom i Danmark. Den højeste incidens af maligne melanomer er i Australien (88,7 nye tilfælde pr. år pr. 100.000 indbyggere). Danmark er på en 6. plads (37,5 nye tilfælde pr. år pr. 100.000 indbyggere). En ekspertgruppe under WHO konkluderer, at der er direkte sammenhæng mellem brug af solarium og modermærkekræft. 3

Månedens dermatologiske billede Figur 9 / Metastase fra malignt melanom udviklet over blot 3 uger, hvilket understreger vigtigheden af akut vurdering, excision og omgående histopatologisk vurdering ved mistanke om malignt melanom. 4Månedsskrift for almen praksis juni 2014 Det antages, at 5-10 % af maligne melanomer udvikles på genetisk grundlag, mens ultraviolette stråler er en vigtig ydre årsag hos 2/3 (3, 4). Solforbrænding i børne- og ungdomsårene ser ud til at have større betydning end solforbrænding senere i livet. Antallet af almindelige, atypiske og dysplastiske nævi på en persons krop er desuden korreleret til risikoen for at udvikle malignt melanom. Maligne melanomer udvikler sig ikke nødvendigvis på steder på kroppen med maksimal soleksponering. Malignt melanom opstår, når nævusceller undergår malign transformation. Svulsten udgår fra nævusceller i epidermis, hvorefter tumor bliver invasiv og penetrerer dybere ned i og uden for dermis. Der er følgende kliniske typer af malignt melanom: superficielt spredende melanoma (ca. 75 %), nodulære melanomer (ca. 10-15 %), akralt lentiginøst melanom (ca. 5-10 %), lentigo maligna melanoma (ca. 5 %) og de sjældent forekommende amelanotisk melanoma og desmoplastisk melanom. Malignt melanom-stadier inddeles hos patologen. Anvendelsen af Clark-level til stadieinddeling er erstattet af antal af mitoser pr. mm2.

Enhver praktiserende læge bør have kendskab til ABCDE-reglen ved undersøgelse af nævi og undervise deres patienter i selvtjek og udvikle øget opmærksomhed på eventuelle steder, hvor der kommer alarmerende vækst eller ændringer. ABCDE-reglen er som følger: Tabel 1 / ABCDE Modermærke malignitetsmistanke - http://www. medibox.dk/show. php?docid=2583 A. Asymmetry (dvs. den ene halvdel kan ikke spejles i den modsatte, dette gælder både omridset af tumor og farvefordelingen) B. Border eller afgrænsning til omgivelserne (ved nævus er denne glat, medens den har karakter af fjorde og tanger ved malignt melanom) C. Colour (farvevariation, i malignt melanom er der ofte tre eller flere mulige farver: sort, mørkebrun, lysebrun, rød, hvide, orange, rosa eller gråblå) D. Diameter (over 6 mm kan være tegn på malignt melanom) E. Evolution (ændring) (dvs. vækst, form- eller farveændring, kløe, ulceration eller andre forandringer i elementet) (5) Kræftpakke indgang modermærke - http://www.medibox. dk/show. php?docid=35573 udfor Såfremt der kommer en Asymmetri og ændring fra tidligere tilstand er de bedste indikatorer for atypiske celler og bør foranledige til videre udredning. Malignt melanom er en aggressiv tumor, som vokser i synlige områder, og excision i tidligt stadium kan være den eneste behandling, som kræves til helbredelse af denne potentielle livstruende tilstand. Det er derfor vigtigt hurtigst muligt at foretage excision af læsionen uden forsinkelse, hvis begrundet mistanke om malignt melanom foreligger. Såfremt der kommer en patient med en læsion med stærk mistanke til malignt melanom, anbefales det at henvise patienten direkte til nærmeste plastikkirurgiske afdeling, da patienten kan ses inden for få dage i henhold til kræftpakken. Plastikkirurgisk afdeling bestemmer, hvorvidt der skal foretages supplerende sentinel node, og planlægger eventuel yderligere udredning ved mistanke om dissemineret sygdom (scanning FDG-PET/CT, røntgen af thorax, blodprøver). Foretag aldrig currettage af en læsion, hvor malignt melanom mistænkes. Adskillige gange har patienter med små curetterede områder på 1-2 cm2 fået bekræftet melanocytter i hudvævsprøven, hvor den histopatologiske vurdering umuliggjorde en korrekt stadieinddeling. Dette medførte, at patienterne blev behandlet, som om læsionen er et dybt malignt melanom; dvs. med påkrævet udvidet 2 cm re-excision suppleret med sentinel node af lymfeknuder i de nærliggende områder. Nogle nævi forsøges desværre fjernet ved frysebehandling (cryoterapi). En frysebehandling fjerner ikke nødvendigvis melaninet, og der kan fremkomme et amelanotisk og hyperpigmenteret udseende, og forandringen synes yderligere malignitetssuspekt. Det er nærmere en regel end en undtagelse, at patienterne efterfølgende henvises til en second opinion og ønsker excision af det cryobehandlede nævus for en sikkerheds skyld. 5

Månedens dermatologiske billede Tumorer i huden, billedsamling - http://www. medibox.dk/show. php?docid=1732 Ved læsioner med begrænset mistanke til melanom bør en excision foretages. Derfor anbefales det, at enhver praktiserende læge kender de basale principper ved hudbiopsier og små operationer. Sikkerhedsmargin i forhold til DMG s (Dansk Melanom Gruppes) rekommanderede ekscisionsafstande. Summa summarum: Alle læger burde have kendskab til og formidle ABCDE-reglen til patienter med mulitiple nævi eller tidligere malignt melanom. Hvis en læsion giver begrundet mistanke for malignt melanom eller er for stor til excision med marginer og direkte sutur, skal patienten uden forsinkelse henvises til en specifik malignt melanom-modtagelse. Behandlingsmetoden for et malignt melanom er kirurgi. Der findes desværre ingen valideret alternativ metode til behandling af maligne melanomer. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet Referencer: 1. Nyfors A, Larsen TE, Aamdal S, red. Handlingsprogram for kutant malignt melanom i Norge. Oslo: Norsk Melanomgruppe og Den norske Kreftforening, 1999. 2. Jacobsen KD, Fosså SD, Aamdahl S. Malingt melanom - diagnostikk og behandling. Tidsskr Nor Lægeforen 2006; 126: 3094-7. 3. Koh HK, Geller AC, Miller DR, Grossbart TA, Lew RA. Prevention and early detection strategies for melanoma and skin cancer: Current status. Arch Dermatol 1996; 132: 436-442. 4. Thompson JF, Scolyer RA, Kefford RF. Cutaneous melanoma. Lancet 2005; 365: 687-701. 5. Huddoktor.dk ABCD-reglen. http:// huddoktor.dk/ doctor/n%c3%a6vi/3/2285.html 6Månedsskrift for almen praksis juni 2014