SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN

Relaterede dokumenter
Væksthusets rapportering maj 2011

SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN

Væksthuset - et levende, dynamisk hus med en palet af forskellige tilbud og aktiviteter. Væksthuset har rigtig mange brugere.

Væksthuset SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. udvikling trivsel

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:

I disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.

AFRAPPORTERING AF ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 BØRNEHAVEN HIMMELBLÅ JANUAR

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Børnehave i Changzhou, Kina

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

SKOLEREFORM Grauballe Skole. Grauballe Skole

Børn med særlige behov i SFO Globen.

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Velkommen til Birkerød Skole

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Flerfamiliegruppe i Svendborg

3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang

forord I dagplejen får alle børn en god start

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen

Børn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet.

tænketank danmark - den fælles skole

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Ugebrev 34 Indskolingen 2014

KOMMENTARRAPPORT. Farsø Efterskole, Eftersk. ved Risgårde Bredning Vesthimmerlands Kommune (Privatskoler) Termometeret

Kære forældre og elever

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra.

Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune BAGGRUND

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD.

Interview med drengene

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Fåborgvej Vester Skerninge Tlf.: Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.:

Skolestart På Abildgårdskolen

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Ledelse af frivillige

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

INSPIRATION TIL LÆRERE

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

SUND SKOLE Jesper Carls

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

Til. Svalegruppen. Indholdsfortegnelse:

BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE

Evaluering Livsstil for familier

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Huset I Tveje Merløse

Velkommen til bostedet Welschsvej

Velkommen i Dagplejen

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Kære forældre. 2. september 2013

7100 Vejle 7100 Vejle

Sproggrupperne Bastebjerg Karslunde Telefon Velkommen til Sproggrupperne

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent

1. årgang nr. 9. April 2009/10. Teamteatrets forestilling MÆRKELIG. Brobygningsprojekt i 7. årgang

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

SF Ungdom GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG

Børnehaven Stribonitten - 1 -

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

MICRO FODBOLD. U6-U8 Starten på et fodboldeventyr. Microfodbold U6-U8

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Lokal udviklingsplan for

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Årsplan 2016 Børneinstitutionen Parkbo

- et varmt og rart sted

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Skolelederen juni s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni s. 7

Kan vi gøre mere som forældre?

DB Evaluering oktober 2011

Transkript:

SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN Væksthuset Væksthuset - et levende, dynamisk hus med en palet af forskellige tilbud og aktiviteter med mange brugere. Væksthuset var i Solrød Avis med en artikel d. 6. august 2010. Den handlede om at være forældre i et familieklasseforløb. To lærere har også skrevet en artikel om det givtige ved konsultativt udviklingsarbejde i deres klasse både i forhold til elevernes trivsel, faglighed og forældresamarbejde. Skoledelen Familieklasse Et forløb i Familieklassen strækker sig over 12 uger. Tilbuddet er for børn der skal øve sig i at være bedre skoleelever. Det, der fx kendetegner disse børn, er ofte koncentrations og trivselsproblemer i klassen. Barnet udnytter ikke sine potentialer og har behov for at lære nye færdigheder. De fleste familier benytter sig af muligheden for at udvide tilbuddet. En familie har eksempelvis deltaget siden juni 2009 og afsluttede sidst i marts 2010. 10 børn og deres forældre har afsluttet Familie- klasse arbejdet, siden vi startede i juni 2009. To af de børn er efterfølgende startet i Væksthusklassen, et andet tilbud i Væksthuset. På nuværende tidspunkt har i alt 13 familier deltaget i Familieklassearbejdet, hvoraf 11 har afsluttet forløbet. 1 dreng står overfor at begynde snarest. Derved har vi nu 3 drenge og deres forældre, der arbejder i Familieklassen. P.t. holder en familie pause grundet hjemlige boligforhold. Citater fra en forælder og en lærer: En lærer fortæller: Vi har nogle redskaber nu, så vi kan komme ud af konflikterne på en meget bedre måde nu. Vi er nået i mål i forhold til at Børn og Unge Rådgivningen Væksthuset Vestre Grænsevej 34 2680 Solrød Strand 56 18 25 60 www.solrod.dk

arbejde med Familieklassens mål. Det bedste har været at X har rykket sig så meget, som han har. Det er lykkes. En mor fortæller: Det er helt bestemt blevet bedre og måske har vi også lært ham bedre at kende undervejs. Det vigtigste for mig har været, at jeg har fået nogle værktøjer, og at jeg kan få det til at fungere. Jeg har lært X rigtig godt at kende på en anden måde. Jeg ved, hvad der skal gøres, når der skal gøres noget. Jeg er blevet tydelig. Som et supplement til et par af familiernes arbejde har Væksthuset ind imellem tilbudt og gennemført observation i klassen, coaching til klasselærer og lærerteam, forældremøder samt mægling imellem forældre og klasselærer. En familie har fået tilbudt en række samtaler med henblik på at arbejde videre med deres forældrerolle og opkvalificere deres samarbejdsevner i relation til deres barns lærere. Skolebørn Børnegruppen i Væksthus klassen består af tre drenge og en pige. De 4 børn er tilknyttet Væksthusklassen 3 dage om ugen. De resterende 2 dage går børnene i deres hjemklasse. To af børnene har efterfølgende fået nogle timer ekstra i deres skole, hvor de deltager i enten sløjd eller idræt. Et enkelt barn er efter efterårsferien trappet ned i Væksthuset og går 2 dage ugentligt i Væksthuset og 3 dage i sin hjemklasse, da der er fremgang i hans måde at deltage på/ være skoleelev på. Sideløbende med at gå i Væksthuset, vil der også foregå et konsultativt udviklingsarbejde i børnenes klasser med fokus på samarbejde, trivsel og konflikthåndtering. Børnenes lærere får supervision og vejledning i dette forløb. Parallelt med dette holdes der netværksmøder om de 4 skolebørn. På møderne deltager mor/forældre, PPR, klasselærer og matematiklærer efterfulgt af arbejdsmøder mellem skole og Væksthus. Væksthuset holder også særskilte møder med forældrene, hvor børnene ofte deltager. Hensigten med disse tiltag er at få barnet i trivsel i et lille trygt miljø, ved at alle parter(omgivelserne) byder konstruktivt ind i at skabe en positiv forandring. Kendetegnet ved børnegruppen er, at de ikke er i trivsel i deres klasse, de har alle fire emotionelle og psykosociale problemstillinger. De har svært ved at holde koncentrationen uden megen støtte. Børnene har brug for at blive udfordret tilpas, således at deres personlige, sociale og faglige kompetencer udvikles. Derudover har de fagfaglige vanskeligheder. Efter sommerferien 2010, har vi videreudviklet vores pædagogiske praksis i Væksthus klassen, da børnene profiterer af at være i et lille støttende miljø, hvor hverdagen er minutiøst planlagt/struktureret, genkendelig og forudsigelig, og hvor de voksne er meget tydelige. Vi har lagt en struktur, hvor vi forsøger at præcisere regler, konsekvenser og belønning, hvor vi så vidt muligt har fjernet muligheden 2

for uforudsigelige indtryk, støj og færden, og vi prøver at sikre, at børnene altid har svar på deres hv-spørgsmål. I relation til undervisning og læring bestræber vi os på at stille krav, der rummer muligheden for succes. Vi giver børnene et overblik over dagen og den enkelte lektion og vi prøver at undgå for mange improvisationer. Børnene arbejder med individuelle faglige materialer og følger også i større eller mindre grad noget af det faglige materiale, som arbejdes med i deres hjemklasser. Materialeudvalget er tilpasset de enkelte børns niveau for at udfordre dem tilpas. Dynamikken i gruppen er præget af daglige konflikter, som det er nødvendigt, at vi prioriterer at undersøge og nedtrappe i fællesskab med børnene. Derfor arbejder vi dagligt med at tale de sociale færdigheder frem overfor børnene, som vi mener, at de vil have glæde af at blive gode til. Vi fejrer, når de har klaret dette arbejde på en god måde. Vi arbejder med positiv feedback generelt og undersøger, hvordan det enkelte barn er i stand til at tage imod anerkendelse og ros. Konsultativt udviklingsarbejde Væksthuset udfører konsultativt udviklingsarbejde, hvor målet ofte er at skabe et positivt og rummeligt klassemiljø, bedre trivsel og tolerance overfor hinanden samt pænt sprog/omgangstone, så det positive og fremadrettede læringsmiljø fremmes. Vi har foreløbig afsluttet 8 forløb, og der er påbegyndt tre nye forløb. Klasserne vi indtil nu har arbejdet med, har været 1. kl. til 8. kl. Der bliver først lavet observationer i forskellige fag og i frikvarterer for at skabe indblik i klassens trivsel og for at kunne vejlede lærerne. Klassearbejdet rummer cirka 9 10 moduler af 1½ times varighed, og vi tager ofte udgangspunkt i modellen: Værdsættende undersøgelse med undersøgelse af det, der virker allerede kan vi gøre mere af det? hvad drømmer vi om, hvordan planlægger vi dette og realiserer drømmene. Arbejdet er rent konkret mundet ud i klassens egne trivselsregler. Derudover har vi bl.a. vægtet samarbejdsøvelser, lege og værktøjer til konfliktnedtrappende kommunikation, samt at sige fra på egne og andres vegne på en hensigtsmæssig måde også med ved at aktivere tilskuere ved riddere. Vi har talt om klassens gruppedynamik og grupperinger m.m.. Derudover har vi også arbejdet med den positive tilgang ved Stjernestunder m.m.. Vi afholder altid flere netværksmøder undervejs med deltagelse af skoleleder, klasselærer, faglærer, ofte matematiklæreren og Væksthuset samt Væksthusets leder. Derudover er der vejledningsmøder og planlægningsmøder af klassearbejdet. I forløbene bliver der arbejdet med pædagogisk dokumentation vha. foto i klasse- 3

arbejdet for at huske og fastholde de gode historier. Derudover er vi med på forældremøder, hvor lærere, Væksthuslæreren og ofte også børnene har fremlagt forløbet for forældrene, ved at fortælle om forløbet, vise redskaber til bl.a. konfliktløsning, øvelser/lege fra forløbet og har præsenteret arbejdet med trivselsregler og den pædagogiske dokumentation. Derudover fortæller Væksthuslæreren forældrene om, hvordan de kan støtte tiltaget op. Uddrag af lærer citater: Vi har lavet nogle gode ting, vi har kunnet bruge. Legene har været gode, det har været godt fx at træne Jeg-budskaber, og de har også været gode til at være riddere overfor hinanden. Vi er enige om, at det er blevet bedre i klassen, børnene har ændret sig. Der er helt sikkert sket forbedringer. Det er godt med nogle nye øjne på klassen. Det har været godt også at rette fokus på de børn, som arbejder godt, så det ikke kun er de andre, der får opmærksomhed. Vi har arbejdet meget med vores tydelighed og også at fremhæve det positive, og vi har oplevet at det positive godt kan forenes med et tydelige. Forældre citat: Her er et uddrag fra en mail fra en forælder d. 12. september 2010, som tak for børne/forældremøde: I indledte præsentationen med at sige at "alle har ret til at have det godt i skolen", det synes jeg er et rigtig godt budskab, og det er bare så rigtigt. Der skal være plads til alle. Det lyder til, at I er kommet rigtig godt rundt og dejligt, at der er forsøgt at blive gjort lidt op med de meget stærke gruppedannelser og i stedet for sat fokus på fællesskabsfølelsen. Et lille eksempel: X (elevens navn) kom hjem i sidste uge og senest i mandags, og fortalte glædesstrålende at han havde været med til at spille fodbold. X har - så godt som aldrig - deltaget i fodboldkampene tidligere - men jeg tror, at han i kølvandet på jeres arbejde nu turde deltage, og han kom glædesstrålende hjem og fortalte, at det var gået rigtig godt, han havde scoret mange mål og fået ros af de andre på hans hold. Det var en rigtig stor og dejlig oplevelse for ham. Minigruppen I denne periode har børnegruppen bestået af 6 drenge, som kommer fra hver sin børnehave. Børnene er i alderen 4,5-6 år. 4

Samarbejde Vi har valgt at lægge særlig vægt på samarbejdet mellem børnehaverne og Minigruppen. Vores hensigt er, at børnehaven ikke må slippe barnet, når det begynder i Minigruppen. Tanken er, at barnet sideløbende med opholdet i Minigruppen skal bevare tilknytningen til børnehaven og det kammeratskab, der indtil videre har været for barnet. Vi inviterede alle seks børnehaver til et fællesmøde. 3 børnehaver deltog. Vi fandt sammen frem til forskellige tiltag til et udvidet samarbejde, hvor et af forslagene bl.a. var, at personalet fra Minigruppen ser barnet i børnehaven, og at pædagogen fra børnehaven ser barnet i Minigruppen. Personalet fra Minigruppen vil gerne deltage i børnehavens personalemøder efter behov. Jeg kan Personalet i Minigruppen har deltaget i et kursus med Ben Furmann, som har udviklet en metode der hedder Jeg kan (Kids skills). Vi er optaget af denne metode, hvor barnet selv er med til at finde nogle ting(færdigheder), de vil blive bedre til. Det kan være: At sige Ja til at få hjælp af en voksen, at sige pænt Hej til hinanden, at sige Pyt med det i stedet for at slå og at prøve nye ting, selvom det er svært. For at barnet skal opleve succes med deres mål, er det af betydning, at omgivelserne byder ind med hjælp og støtte. Derfor er det vigtigt, at alle omkring barnet kender barnets nye færdighed, som det øver sig på. Og her er endda vores buschauffør involveret. Vi har 3 børn, som arbejder med både et individuelt mål og et gruppe- mål. Denne formidling sker dels via barnets bog, som læses af forældre, børnehave og Minigruppe. Dels via netværksmøderne hvor alle der er omkring barnet er til stede. På disse møder kan vi også sammen drøfte eksisterende mål og finde nye mål for barnet. Fokus er at støtte og guide barnet i sin udviklingsproces og fremhæve de positive forandringer, barnet nu viser. Dagligdag Vi har en daglig rutine som er visualiseret for børnene vha. pictogrammer. Hver onsdag går vi til kognitiv motorisk træning på Uglegårdsskolen Projektarbejde I vores dagligdag lægger vi vægt på, at børnene lærer noget og forholder sig til ting. Vi indlægger temaer som f.eks. edderkopper, vind og vand. Vi kommer omkring temaerne fra mange vinkler. Både opleve, mærke, lytte og kreative udsmykninger. Vores næste tema vil være venskab og hvilke følelser, der er involveret. Også her er det vigtigt at formidle til børnehaver og forældre, så temaerne kan blive en del af børnenes dagligdag hele vejen rundt. 5

Dokumentation Vi formidler bl.a. gennem billed-dokumentation. Børnene får billeder af det, de arbejder med i deres mapper, og vi udsmykker Minigruppen. På den måde stimuleres børnene også visuelt af emnet, mens de er i processen. Kompetencehus 1 medarbejder har afsluttet Konsulentuddannelsen ved Kristin Myhre. Forløbet løb over tre gange tre dage (januar, marts og maj 2010). Den sidst ansatte medarbejder i skoledelen har gennemført uddannelsen i Familieklasse arbejdet en uge i maj 2010. Alle medarbejdere har deltaget i team-coaching i maj og juni måned 2010. Forløbet strakte sig over 3 gange á 2 timers varighed. Teamcoachingen var en del af to konsulters coachinguddannelse. En medarbejder har afsluttet 6. modul i Pædagogisk/psykologisk diplomuddannelse, og er i gang med sit 7. og afsluttende modul. Tre medarbejdere står overfor at skulle uddanne sig til tovholdere indenfor LPmodellen. Tre medarbejdere deltog i Jeg kan konferencen i Nyborg ved Ben Furman. Tre medarbejdere deltog i årets Familieklasse konference i Nyborg 2 dage i oktober måned. Væksthusets administrative medarbejder afslutter fællesdelen på kommunomuddannelsen december 2010 Væksthusets leder har taget det første modul i Coaching på masterlignende niveau. Netværksgrupper Væksthuset lægger også hus til forskellige netværksgrupper for børn, unge og forældre efter behov. Disse grupper ledes af personalet i BUR: Sundhedsplejen, Familieafsnittet og PPR samt to misbrugskonsulenter fra kommunen. mødregrupper, stammeundervisning til henholdsvis indskolingsbørn, skolebørn på mellemtrinnet og unge, der stammer forældreworkshop til forældre om unges misbrug to gruppetilbud til forældre, der har børn med kontaktforstyrrelser gruppe for børn fra skilsmissefamilier alderen 10 12 år 6

støttet samvær til et forældrepar og en mor, som skal være sammen med deres børn Hanne Warming fra RUC har børnenetværksgrupper i perioder Mødevirksomhed og åben rådgivning Familiekonsulenterne fra BUR tilbyder åben rådgivning i Væksthuset. Væksthuset fungerer også som mødevirksomhed for personalet i Børn og Unge Rådgivningen. 7