Manual Boligindretning, skema til aktivitetsanalyse Definition af aktivitetsanalyse Aktivitet: Borgerens prioriterede aktiviteter i og omkring boligen. Analyse: At opløse noget i dets bestanddele. Aktivitetsanalyse: At inddele borgerens aktiviteter i delaktiviteter. Analysen er en detaljeret undersøgelse og beskrivelse af aktiviteten, herunder: hvordan aktiviteten kan udøves nu og på sigt borgerens behov for hjælp hvilke hjælpemidler der anvendes hvor ofte og hvor i boligen aktiviteten udføres hvordan boligen begrænser aktivitetsudøvelsen hvilke krav der er til boligens indretning for at den fremmer aktivitetsudøvelsen Formål Aktivitetsanalyseskemaet skal understøtte systematisk kortlægning og analyse af aktiviteter og aktivitetsproblematikker i boligen, og bidrage til vurdering af borgerens behov for boligindretning efter SL 116. Analysen skal klarlægge, hvordan aktiviteterne bedst udøves, hvordan boligens indretning begrænser aktivitetsudøvelsen, og hvilke krav, der er til boligens indretning, for at den fremmer aktivitetsudøvelsen. Materialet er primært et arbejdsredskab for terapeuten. Herudover kan det udfyldte skema anvendes til at formidle information til samarbejdspartnere, og det kan dokumentere, at der er analyseret fagligt korrekt og i samarbejde med borgeren. Vestre Engvej 56, 7100 Vejle Tlf. 79 43 60 60 1 Fax 79 43 60 00 Web www.ckhm.dk Dato 25.03.2008
Referencer Den Canadiske model af aktivitetsudøvelse (Canadian Model of Occupational Performance, CMOP). 7-trinsmodellen (Occupational Performance Process Model, OPPM), som er beskrevet i Fremme af menneskelig aktivitet, ergoterapi i et canadisk perspektiv ¹ og Metodebog i hjælpemiddelformidling. Lovgrundlaget for boligindretning er Servicelovens 116. Materialet tager afsæt i andre tidligere udgaver af analyseskemaer, samt i Metodeprojekt på Boligområdet for Hjælpemiddelcentralerne 2003-2004, hvor hjælpemiddelcentralernes arbejdsmetode, ved specialrådgivning i boligindretning, blev beskrevet. Projektorganisation Skema og manual er udarbejdet på Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle, i et projektforløb for VISO. Projektets styregruppe: Stedfortræder Bodil Pedersen CKHM Områdeleder Jan Hoedt CKHM. Projektleder: Ergoterapeut Anne Grethe Pedersen CKHM. Referencegruppe: Centerleder Nina Bindslev Center for Specialrådgivning Holbæk Ergoterapeut Ulla Thisted Hjælpemiddelcentralen Esbjerg Kommune Ergoterapeut Anne Balslev Vejle Kommune Ergoterapeut Sine Jonasen Hjørring kommune Ergoterapeut Kirsten Drivsholm CKHM. Præmisser Skemaet er gratis at anvende, men må ikke gøres til genstand for salg. Ifølge boligvejledningen er det vigtigt, at der ved sagsbehandling af boligindretningssager, foretages en samlet vurdering af borgerens behov, samt at der anlægges en helhedsvurdering af sagen. Det bør indgå i overvejelserne om øvrige rehabiliteringsmuligheder skal afdækkes, og om det er hensigtsmæssigt at yde anden form for støtte. Ved omfattende ændringer eller boligskift må der tilvejebringes en bred beskrivelse af borgerens funktionsevne. En beskrivelse af relevante forhold vedrørende borgerens diagnose, funktionsevne, personlige og sociale forhold, boligen, og øvrige omgivelsesfaktorer er således nødvendig, men ikke indeholdt i aktivitetsanalysen. 2
De lovgivningsmæssige muligheder skal vurderes indledende og i forløbet. Relevante undersøgelses- og analyseredskaber (listen er ikke udtømmende): ADL-taxonomien kan anvendes ved afdækning af ADL-færdigheder. ICF (International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand) kan bl.a. bruges som referenceramme ved udredning af det overordnede rehabiliterings-behov.6 Funktionsevnemetoden kan anvendes til at beskrive og vurdere en borgers funktionsevne. COPM kan bl.a. anvendes til at identificere problemområder indenfor aktivitetsudøvelse, at vurdere hvordan borgeren prioriterer aktiviteter og vurderer udførelse og tilfredshed. Anvendelse af aktivitetsanalysen Aktivitetsanalysen skal foregå i samarbejde mellem borgeren og terapeuten. Borgeren kan få bistand af pårørende, bisidder eller værge. Ved boligindretning til børn, vil analysen foregå i et samarbejde med forældrene. Terapeuten supplerer dialogen med borger og dennes netværk med afprøvninger, observationer, opmålinger i boligen og undersøgelser som beskrevet under præmisser. Processen kan være omfattende og fordeler sig normalt over flere besøg/møder. Analysen forløber ligesom OPPM cirkulært. Det er vigtigt, at der analyseres grundigt, inden mål og løsninger fastlægges. Skemaet bidrager kun til en del af dokumentationen. Suppler derfor med journalnotater, referater, tegninger, bygningsbeskrivelse, prisoverslag, indstilling mv. Analysen dækker kun de aktiviteter, der foregår i og omkring boligen. Skemaet tager udgangspunkt i trin 1 og 3-5 i OPPM. Bagerst i denne manual er der en vejledende tjekliste opdelt i sædvanlige aktiviteter og omgivelsesfaktorer. Tjeklisten er ikke udtømmende og kan suppleres efter behov. Skemaets indhold 1. Grundoplysninger Oplysninger om borgeren. Notér også forældres navne, hvis boligindretningen er målrettet et barn under 18 år. 3
2. Kommunens terapeut Udfyld med navn, adresse, telefonnummer og e-mail på den sagsansvarlige terapeut. Angiv dato for opstart af analysen. 3. Præsentation af borgeren En kort præsentation af borgeren med oplysninger om personlige og sociale forhold, diagnose, prognose og funktionsevne. 4. Baggrund for ansøgningen og dens indhold Angiv om henvendelsen om boligindretning er modtaget fra borgeren selv, eller fra andre (f.eks. pårørende eller plejepersonale). Hvilke aktivitetsproblematikker beskriver borgeren, og hvilke beskrives af andre? Hvilke konkrete ønsker til boligindretningen, fremgår af ansøgningen? Om at formulere aktivitetsproblematikker: Trin 1 i OPPM. 5. Aktivitetsanalyse relateret til boligens indretning En kortlægning og analyse af: 5.1 Borgerens prioritering af aktivitetsproblematikker 5.2 Aktivitetsudøvelse 5.3 Fysiske barrierer i boligen, som begrænser aktivitetsudøvelsen 5.4 Mål for indsatsen 5.5 Krav til boligens indretning 5.6 Muligheder i boligen, som kan bidrage til løsningen Gennemgå alle relevante rum i boligen og udendørs forhold ud fra til ovennævnte punkter. Boligens helhed/planløsning indeholder de forhold, der har betydning for boligens helhedsindretning. 5.1 Borgerens prioritering af aktivitetsproblematikker Undersøg borgerens prioritering af aktiviteterne. Hvilke aktiviteter ønsker borgeren at få tilgodeset ved boligindretningen? Hvilke aktiviteter giver mening/har stor betydning/er nødvendige for borgeren? I hvilke rum ønsker borgeren, at kunne udføre hvilke aktiviteter? Hvis ansøgningen er motiveret af et behov for at tilgodese hjælperes arbejdsmiljø, skal prioriteringen tage afsæt i de aktiviteter, der er behov for hjælp til. Lad samtalen tage udgangspunkt i de aktiviteter borgeren er bevidst om. Anvend derefter tjeklisten, til at minde om øvrige relevante aktiviteter og problematikker. Vær opmærksom på, om borgeren skal have tilført viden eller oplysninger om f.eks. sygdom, prognose eller pladsbehov til hjælpere. Om borgerens prioritering af aktivitetsproblematikker: Trin 1 i OPPM. COPM kan anvendes til at vurdere, hvordan borgeren prioriterer sine daglige aktiviteter. 4
5.2 Aktivitetsudøvelse Beskrivelsen af de aktiviteter, der skal foregå, skal indeholde relevante oplysninger om: Hvordan aktiviteten udøves nu/efter boligindretning/på længere sigt Hjælpere, hvem og hvordan nu/efter boligindretning/på længere sigt Hjælpemidler, hvilke og hvordan nu/efter boligindretning/på længere sigt Hyppighed, f.eks. dagligt, ugentligt nu/efter boligindretning/på længere sigt Hvor i boligen er det mest hensigtsmæssigt, at aktiviteten foregår? Der skal i beskrivelsen indgå overvejelser om prognose og den fremtidige udvikling i funktionsevne. Tag udgangspunkt, i hvordan aktiviteten mest hensigtsmæssigt vil kunne foregå i fremtiden, uden at lade beskrivelsen begrænse af den nuværende indretning af boligen. Om at identificere komponenter i aktivitetsudøvelsen: Trin 3 i OPPM. 5.3 Fysiske barrierer i boligen, som begrænser aktivitetsudøvelsen Beskriv forhold i nuværende bolig, som begrænser borgerens mulighed for at udøve de prioriterede aktiviteter. Det kan f.eks. være smalle døre, niveauforskelle, pladsmangel, manglende afmærkning, uegnet inventar, uhensigtsmæssig indretning, at aktiviteten kun kan foregå et uhensigtsmæssigt sted mv. Beskriv konkret hvor og hvordan barriererne er. Noter relevante mål, rekvirer tegninger og tag evt. fotos af barriererne. Senere - i forbindelse med analyse af krav til boligens indretning (pkt. 5.5) kan nye barrierer vise sig, i så fald tilføjes de her. Om at identificere komponenter i omgivelserne: Trin 3 i OPPM. Se endvidere tjeklisten 5.4 Mål for indsatsen Borger og sagsbehandler fastlægger målene i samarbejde. Med SMART-mål gøres målene specifikke, målbare, accepterede, realistiske og tidsbaserede. Specifikke: Individuelle i forhold til den pågældende borger. Hvad er det helt nøjagtigt boligindretningen skal tilgodese? En konkret beskrivelse af aktivitetsudøvelsen. Målbare: Det skal kunne vurderes, om målet er opfyldt, når boligindretningen er gennemført. Accepterede: Søg at opnå enighed med borger om fælles mål. Angiv, hvis det ikke er muligt, hvilke mål borgeren har, og hvad der er uenighed om. 5
Bemærk at borger og terapeut kan have samme mål, men være uenige om midlet. F.eks. kan der være enighed om, at borgeren skal kunne modtage hjælp til bad i badeværelset, men uenighed om selve indretningen af badeværelset. Hvis det f.eks. drejer sig om nødvendig plads til hjælpere, er det et vilkår og altså ikke et mål i sig selv. Hvis borgerens prioriteringer har ændret sig i forløbet, noteres ændringen under pkt. 5.1. Realistiske: Målene skal være realistiske i forhold til lovgivning, økonomi, byggetekniske muligheder, borgerens funktionsevne, prognose, ressourcer og begrænsninger. Vurder i forhold til borgerens prioritering (5.1), aktivitetsudøvelsen (5.2) og lovgivningen, om afhjælpning af de prioriterede aktivitetsproblematikker, er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for borgeren. Tidsbaserede: Hvornår skal borgeren kunne udføre hvad? Mål på kort sigt, på lang sigt og evt. midlertidige mål. Tidsplan for implementering af handleplan. Om at forhandle mål: Trin 5 i OPPM. 5.5 Krav til boligens indretning Analysér, hvilke krav der er til indretningen af de enkelte rum, for at borgeren kan udføre de prioriterede aktiviteter og evt. modtage hjælp. Præciser hvor meget plads, der skal være hvor, hvilke krav der er til produkter og inventar, deres indbyrdes placering, krav til materialer mm. Overvej om andre løsninger end boligindretning skal belyses. Eksempler: Pladsbehov til manøvrering. Plads til aktivitetsudøvelse. Pladsbehov til hjælpere. Plads til hjælpemidler, møbler, inventar. Hjælpemiddeltyper - f.eks. lift, højdeindstillelig håndvask, store hjælpemidler til overvægtige. Udligning af niveauforskelle.. Afmærkning. Lys og farvevalg hvis borgeren har nedsat syn. Gennemgå pkt. 5.3 Fysiske barrierer i boligen igen og tilføj hvis nye barrierer, har vist sig under analysen. Om at udvikle handlingsplan: Trin 5 i OPPM. Se endvidere tjeklisten. 5.6 Muligheder i boligen som kan bidrage til løsningen Noter forhold i boligen, som er fremmende i forhold til aktivitetsudøvelsen. Noter iagttagelser og informationer, som kan være anvendelige ved valg af løsning. Dette kan f.eks. være ubenyttet areal der kan inddrages, eller inventar som med fordel kan genanvendes. 6. Konklusion En sammenfatning af argumentation og analysens resultat. 6
Tjekliste: Adgang til boligen Komme fra bil til hoveddør Komme hen til hoveddør Køre/gå ind Låse dør op Åbne og lukke dør Trappe/rampe Gelænder/støttegreb Adgang til postkasse Adgang til skraldespand Markering Entré: Skift mellem kørestole/rollator Betjene elkontakter Åbne og lukke dør til øvrig bolig Placering af overtøj og fodtøj gulvbelægning Bryggers: Skift mellem kørestole/rollator Rengøring af kørestol Betjene vaskemaskine Betjene tørretumbler Hænge vasketøj op Komme til sikringer Betjene elkontakter Åbne og lukke dør til øvrig bolig Niveauforskel Placering af overtøj og fodtøj Køkken: Åbne og lukke døren Betjene elkontakter Betjene vindue/udluftning Lave hovedretter, lette måltider Bagning Betjene komfur/ovn/kogeplade Nå varer i køleskab og fryser Tage ting fra skabe/skuffer Komme hen til spisebord Dække bord/tage af Betjene opvaskemaskine Bordhøjde Køkkenvask/armatur 7
Badeværelse: Åbne og lukke døren Komme ind på og ud af badeværelset Anvende håndvask/armatur Nå sæbe, tandbørste, håndklæde Se sig i spejl Forflytning til toilet Skråt/parallelt/frontalt/lift Sidde på toilet/toilet-badestol Nå toiletpapir Trække ud i toilet Forflytning til badekar/badestol Vaske og tørre sig Klæde sig på/blive klædt på Bleskift Brusebad/karbad Type badestol almindelig/kip/hejs Kateter Puslebord/skifteleje Støttegreb Opbevaring af toiletartikler Gulvvarme Soveværelse/værelse: Åbne og lukke døren Komme ind på og ud af værelset Forflytning Nå tøj og ting Klæde sig af og på Se sig i spejl Komme i og ud af seng Betjene vinduesåbning Se ud af vinduet Leg/fritidsaktivitet Opbevaring af tøj og ting Arbejdsbord Legeareal Plads til ægtefælle/samlever Plads til hjælpere Varmekilde Opholdsstue: Åbne og lukke døren Komme ind på og ud af stuen Betjene TV/musikanlæg Åbne og lukke terrassedør Komme ud på/ind fra terrasse/altan Komme omkring møbler Forflytning til stol/sofa Se ud af vinduet Gulvbelægning Vinduer 8
Andre rum: Åbne og lukke døren Komme ind i og ud af rummet Opladning Manøvrering Kontorarbejde Hobbyarbejde Depotplads, opbevaring af hjælpemidler: Ganghjælpemiddel Kørestol Klapvogn Cykel Træningsredskaber Arbejdsbord Udendørs forhold: Placering af bil Færdes i have Lege Carport/garage Tilgængelighed Niveau Belægning Boligens planløsning/helhed: Åbne og lukke døre Komme ind og ud Rengøring Rummenes indbyrdes placering Gangarealer Pladsforhold ved døre Dørbredder Dørtrin Etager, trapper Afmærkning/markering Gulvbelægning Niveau 9
Litteraturliste/kilder: CAOT/Torben Hanson, Fremme af menneskelig aktivitet, ergoterapi i et canadisk perspektiv, FADL s forlag og Ergoterapeutforeningen, 2002.¹ Else Marie Jensen, Lilly Jensen, Iben Schøtt, Nina bindslev. Metodebog i Hjælpemiddelformidling, Munksgaard, 2003. Aktivitets- og funktionsanalyseskemaer fra Center for Specialrådgivning i Holbæk, Hjælpemiddelcentralen i Rødovre kommune, Odense Kommune og Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle. Eva Horn, Lone R. Jensen, Inge Lohmann, Sonja Moseholm, Ruth Odgaard, Ulla Smith Metodeprojekt på Boligområdet for Hjælpemiddelcentralerne 2003-2004. ADL-taxonomien, Analyse af ADL-færdigeder, Dansk udgave, 1998. Sundhedsstyrelsen, ICF, International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand, Munksgaard, 2005. 6 Funktionsevnemetoden, www.social.dk. Canadian Occupational Performance Measure, dansk udgave oversat af Ane Andersen, Ulla Ross, Jytte Tjørnov, Eva Wæhrens, 2000. Hans Jørgen Bendixen. At fremme menneskelig aktivitet, Dansk bearbejdet resume, 2001. Nina Bindslev, Om at bo med et barn med muskelsvind. En undersøgelse af boligændringssager, boligens indretning, sagens forløb, økonomi og lovgivning. Muskelsvindfonden, 1991. Housing Enabler, artikel fra Ergoterapeuten, oktober 2006 Kirsten Bach Drivsholm/CKHM Vejle, Evaluering på boligområdet, 2006 Lilly Jensen HMI, Hvad har klinisk ræsonnering at gøre med hjælpemiddelformidling? artikel. Sundhedsstyrelsen, ICF Den danske vejledning og eksempler fra praksis. MarselisborgCentret, 2005 Socialministeriet, Vejledning om hjælpemidler, biler og boligindretning, Vejledning nr. 6 til Serviceloven, 2006 Jytte Tjørnov, Ergoterapi baggrund og udvikling, FADL 1987 Karin Helany, Optimering og kvalificering af sagsbehandlingen af boligændringer i henhold til SL 112, Udvikling af egen praksis, støttet af Ergoterapeutforeningens forskningsfond. 2007 10