Foreløbige anbefalinger til informationsindsatser i forhold til etniske minoriteter i Danmark udarbejdet af Birgitte Ravn Olesen og Helle Samuelsen I perioden 2003-2007 har Sundhedsstyrelsen gennemført en række projekter med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse hos etniske minoriteter. En del af disse projekter er blevet grundigt evalueret, andre er vurderet på grundlag af projektbeskrivelser og udarbejdet materiale. Vi vil her sammenfatte vores foreløbige bud på, hvilke muligheder og begrænsninger, der ligger i de anvendte tiltag, som er: netværksstrategier træning af sundhedsprofessionelle målrettede informationsmaterialer rådgivning målrettet etniske minoriteter
Netværksstrategier som formidlingsmetode Baggrund: Mens sundhedstilstanden blandt etniske danskere generelt er i vækst, så er der signifikant flere sundhedsproblemer blandt borgere med anden etnisk baggrund end dansk. For eksempel er abortraten blandt kvinder med pakistansk baggrund i alderen over 25 år dobbelt så høj som hos gennemsnitsbefolkningen. Der har derfor været et ønske om at få bedre kontakt til borgere med etnisk minoritets baggrund for at formidle, hvordan de kan styrke deres egenomsorg. Formål: Helt kort handler netværksstrategier om at formidle i eksisterende netværk. Det vil sige, at formidlingsindsatsen foregår i fora, hvor de folk, man ønsker at formidle til i forvejen er. Ofte varetages organisering, formidling om initiativet og måske også formidling i selve arrangementet af personer, som enten er en del af netværket eller har en status eller sproglig/etnisk baggrund, som målgruppen umiddelbart kan identificere sig med. Netværksstrategier er relevante, når man ønsker kontakt til etniske minoriteter, som er organiseret i minoritetsgrupper (f.eks. i boligforeningen) eller i andre organiserede grupper (sprogskole/aktiveringstilbud). Målet er at skabe opmærksomhed, diskussion og refleksion med henblik på at ændre handlinger gennem aktiviteter i eksisterende netværk. Den er særligt velegnet, når der er tale om information, som kan være følsom/tabu-belagt eller der skal en dialogisk indsats til, hvor målgruppens forståelser, ønsker og behov inddrages i formidlingen med henblik på at skabe motivation for at ændre handlinger f.eks. i forhold til rygning og motion. Typiske netværks-orienterede projekter: Informationsarrangementer i nærmiljøet Brug af indvandrermedier Etniske sundhedsformidlere og ambassadører Erfaringer med informationsarrangementer har primært været i forhold til kvinder med temaet prævention og forebyggelse af uønsket graviditet. Et enkelt sted er der etableret et tilsvarende arrangement for mænd, dels for at give dem information om egen rolle og ansvar, dels for at give dem indsigt i de møder, deres koner/døtre deltog i. Der er ganske få erfaringer med brug af lokale indvandrermedier og i det omfang disse er evalueret, så virker de ikke til at have større gennemslagskraft. Anderledes forholder det sig med brug af større, mere etablerede medier for målgruppen. AIDS-Fondet/Cross-over udarbejdede i samarbejde med den tyrkiske avis Haber en oplysningskampagne om seksuelt overførbare infektioner og uønsket graviditet målrettet personer med tyrkisk baggrund bosat i Danmark. Det førte til større opmærksomhed og accept af behandling af emnet hos målgruppen.
Der er gjort erfaringer med undervisning af udvalgte repræsentanter for forskellige etniske minoriteter med henblik på at gøre dem til formidlere/ambassadører i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme. Styrker: Netværksstrategierne gør det muligt at komme i dialog med folk med etnisk minoritetsbaggrund på deres præmisser. Særligt informationsarrangementer, hvor arrangører og oplægsholdere selv tilhører en etnisk minoritet, giver mulighed for at forholde sig meget konkret og specifikt til målgruppens informationsbehov og give handlingsanvisninger, som er relevante og håndterbare for målgruppen Netværksstrategierne rummer mulighed for at få kontakt med personer, som ikke selv opsøger information eller hjælp i det etablerede sundhedssystem Når arrangementer finder sted i lokaler og grupper, hvor målgruppen er vant til at komme, så opleves informationerne i højere grad som troværdige og acceptable og lysten til at gå i dialog og stille spørgsmål bliver større Når formidlerne selv har etnisk minoritetsbaggrund, så øges accept af og tillid til relevansen af det, som formidles Udfordringer: Ved uddelegering af ansvar for etablering, planlægning og afholdelse af informationsarrangementer kan der opstå nogle problemer, som man må have øje for: målgruppen er ofte ganske uhomogen hvad angår sprogkundskab, uddannelses- og integrationsniveau. Derfor er der ikke nødvendigvis tale om en homogen gruppe med samme informationsbehov, selvom gruppen tilhører samme sociale/lokale netværk det kan være svært at se, hvem, de personer, man har fået kontakt med repræsenterer det er vanskeligt udefra at vurdere, om det er den centrale del af målgruppen, som deltager i informationsarrangementer, måske tabes de svageste, fordi de ikke indgår i de lokale netværk den information, som gives bliver tolket ind i lokale kontekster og er i den forstand ustyrlig indtil nu har næsten alle netværksaktiviteter været rettet mod kvinder og de forsøg, der har været på at engagere mænd f.eks. med diabetes 2 har vist, at det er en særlig udfordring det kan være en stor udfordring for sundhedsformidlere og ambassadører at håndtere deres rolle som sundhedsformidlere indenfor specifikke og afgrænsende områder, hvor deres vidensniveau oven i købet er forholdsvis begrænset, når de kommer ud for spørgsmål, de ikke kan svare på uddelegering skal ikke være på bekostning af støtte i form af rådgivning og udarbejdelse af skriftligt informationsmateriale/powerpoints fra centralt hold
Træning af professionelle som metode Baggrund: Undersøgelser har vist at visse grupper af etniske minoritetskvinder har højere abortkvotienter end etniske danske kvinder og at disse kvinder har begrænset viden om kroppen og de forskellige præventionsformer. Formål: Formålet med de forskellige vejlednings- og kursusaktiviteter for sundhedspersonale har primært været at fremme personalets opmærksomhed på de særlige behov, som etniske minoritetskvinder måtte have og styrke personalets kompetencer i forhold til råd og vejledning af etniske minoriteter indenfor dette område. Opsummeringen tager udgangspunkt i følgende aktiviteter: 1. KVAI projektet (Kollegial Vejledning om Abort og Indvandrerkvinder). Vejledningsmøder blev arrangeret i de praktiserende lægers praksis med i gennemsnit 4,3 deltager. Ressourcepersonerne var selv læger. 2. Kurser for sundhedsplejersker om reproduktiv sundhed blandt etniske minoriteter gennemført af Lysthuset Aarhus (kurser på Fyn og i Jylland) og Foreningen Sex og Samfund (kurser på Sjælland). Kurserne varede ca. ½ dag og bestod af oplæg fra fagpersoner med input og diskussion fra deltagere. Styrker ved KVAI Styrken ved projektet er at man netop via kollegial vejledning blandt lægerne som kerneaktører sætter fokus på problematikken omkring indvandrersundhed og abort. Både deltagere og vejledere vurderer projektet positivt og deltagerne fik øget opmærksomhed på problematikken og inspiration til at ændre aspekter i deres kliniske praksis. Udfordringer ved KVAI Erfaringerne viste, at det er svært at få etableret sådanne vejledningsforløb med praktiserende læger og kun 91 læger og personale deltog, hvor målet var 200 deltagere. Styrker ved kurser for sundhedsplejersker Styrken ved dette initiativ er, at man har tilbudt kurserne for sundhedsplejersker over næsten hele landet og at man i dette initiativ fokuserer så målrettet på en personalegruppe, som har meget kontakt med indvandrere i Danmark og som ikke blot konsulteres af brugerne, men også har adgang til brugernes hjem.
Deltagernes evalueringer viser relativ stor tilfredshed med undervisningen, selvom en del fremhæver, at de nok vidste det meste i forvejen. Enkelte efterspurgte flere konkrete cases og mere erfaringsudveksling deltagerne imellem. Udfordringer ved kurser for sundhedsplejersker En udfordring kan være at det er svært at finde det rette niveau for denne type undervisning, idet der altid vil være deltagere, som har omfattende erfaring (ikke blot fra Danmark, men også fra andre kulturer) samtidig med at nogle deltagere vil være helt nye indenfor feltet. Det er ligeledes en udfordring at identificere sundhedsplejerskernes mere specifikke behov og give rum for erfaringsudveksling. Opsummerende for de to typer af vejlednings- og kursusforløb kan siges at de praktiserende læger som målgruppe for sådanne initiativer er helt centrale men meget svære at få inddraget i konkrete forløb. Omvendt er sundhedsplejerskerne formentlig en gruppe, der gerne deltager i sådanne kursusaktiviteter, men hvor en hel del af dem allerede ved det meste.
Målrettede informationsmaterialer som formidlingsmetode Baggrund: Borgere i Danmark med etnisk minoritetsbaggrunds sundhedstilstand er generelt dårligere end gennemsnitsbefolkningens og det kan ikke ventes, at denne gruppe borgere får information om sundhedsvæsenet, forebyggelse og sundhedsfremme af de samme kanaler som etniske danskere. Formål: Informationsmaterialerne har haft til formål at give viden om enten specifikke forhold som prævention og forebyggelse af diabetes 2 eller generel information om det danske sundhedsvæsen og måder at bruge det på. Der er sat fokus på målretning af materialer til personer med etnisk minoritetsbaggrund og i nogle tilfælde også personer med et begrænset kendskab til dansk. Målretning handler om antaget vidensniveau, sprog, ofte engelsk, bosnisk/serbisk/kroatisk, tyrkisk, somali, urdu, arabisk og farsi og om f.eks. madkultur (ved information om diabetes) og kulturelle normer/værdier (ved information om prævention). Typiske målrettede informationsmaterialer: Informationspjecer til distribution via sundhedsplejersker, praktiserende læge, sprogskole mv. Dvd er som informationsmateriale Manual for undervisning i sundhed og forebyggelse Billedmaterialer til understøttelse af mundtlig formidling Informationspjecer kan indeholde komplekst stof, som modtageren kan vende tilbage til og måske udveksle erfaringer omkring i sit netværk. (Konkret har der været tale om en pjece, som introducerer til det danske sundhedssystem, pjecer om prævention og om at leve som HIV-smittet.) DVD-film gør det muligt at formidle både visuelt og emotionelt samtidig med, at der formidles information. En undervisningsmanual, som rummer ideer til øvelser/diskussioner, opgaver og små dialogspil kan sikre involverende og relevant undervisning, hvor deltagerne får aktuel viden om et givet felt. Desuden vil et godt materiale ofte virke motiverende for såvel undervisere som deltagere. Endelig kan gode billedmaterialer siger mere end mange ord. Bruges de til at understøtte mundtlige oplæg, så kan de have en styrende funktion, i det billedmaterialerne repræsenterer gældende opfattelser. For alle former for informationsmateriale gælder, at der skal samarbejdes med repræsentanter for målgruppen for at sikre, at materialet er relevant og brugbart i målgruppen. En væsentlig fordel ved trykte (eller digitale) informationsmaterialer er, at de kan udvikles i samarbejde mellem eksperter, formidlere og repræsentanter fra målgruppen. Desuden kan der bruges relativt mange ressourcer, da materialet ofte vil kunne anvendes i mange sammenhænge over længere tid.
Styrker: modtagerne føler sig mødt på egne præmisser, idet der tages udgangspunkt i deres formodede viden og erfaringer og (ofte) formidles på deres eget sprog distribution af skriftlige materialer er forholdsvis simpel via praktiserende læger, sundhedsplejersker, hospitaler, sprogcentre osv. informationen er relativt styrbar, idet flere eksperter kan vurdere det faglige indhold og der kan eksperimenteres med læsningen i fokusgruppe-interviews med målgrupperepræsentanter gode materialer virker motiverende; målgruppen skulle gerne få lyst til at mødes og se dvd en, lyst til at gå i gang med spørgsmålene på spørgearket og lyst til at gemme informationsfolderen, fordi den vurderes at kunne blive relevant senere. Udfordringer: tekstmaterialer kan oftest ikke stå alene. Der skal være personer lokalt, som føler et ejerskab og påtager sig dialog og oversættelse til den enkelte borger omkring relevansen for vedkommende Der kan være uoverensstemmelse mellem den officielle politik og målgruppens erfaringer. I et færdigt informationsmateriale er der ikke mulighed for at afklare forskellige forståelser og erfaringer og man risikerer, at målgruppen afviser den samlede information, hvis enkelte dele ikke passer med egne erfaringer
Rådgivning målrettet etniske minoriteter som metode Baggrund: På trods af generel fremgang i sundhedstilstanden for borgere i store dele af Danmark har man registreret en negativ udvikling i sundhedstilstanden i bestemte geografiske områder, hvor der er høj repræsentation af borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Der har derfor været et ønske om at få bedre kontakt til denne målgruppe og styrke den tværfaglige indsats på sundhedsområdet blandt denne gruppe borgere. Formål: Et sundhedshus er et supplement til det ordinære system med en række sundhedstilbud, hvor der fokuseres tværfagligt på det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde og hvor der er lettere adgang til oplysninger om sundhed, der udspringer af et specifikt kendskab til målgruppernes sociale og kulturelle forhold. De konkrete erfaringer: Gellerup Sundhedshus (placeret på biblioteket) Etnisk Sundhedshus, Køge (placeret på sprogcenter) Sundhedscenter Vollsmose, Odense kommune Undgå uønsket graviditet, undervisning/kursus Esbjerg Styrker: Det fremstår som en meget stor styrke, at Sundhedscentrene er placeret som integrerede dele af andre former for kommunal service i boligområder med høj koncentration af etniske minoriteter. Der er både gode erfaringer med at lokalisere sundhedscentret sammen med det lokale bibliotek (Gellerup) og med et sprogcenter (Køge). Det er vigtigt, at der er mulighed for spontant fremmøde og at der er forskelligartede tilbud (lige fra individuelle sundhedstjek til gruppeaktiviteter) Det er ligeledes en stor styrke, at der kontinuerligt har været en høj grad af metodisk refleksion blandt medarbejderne ift. sundhedshusenes aktiviteter og derfor også en parathed til at afprøve nye metoder eller forkaste metoder, der ikke har gennemslagskraft. På baggrund af evalueringer fra to af sundhedshusene fremgår det klart, at en meget stor del af målgrupperne kender eksistensen af husene og at der er et voksende besøgstal. Sundhedshusene har i meget høj grad taget udgangspunkt i brugernes behov og ønsker (bottom-up tilgang) og har fundet en god balance mellem brugerinitiativer og initiativer taget af personalet. Undervisning/rådgivning til etniske grupper har skabt `rum for debat om kvinderelaterede emner og samtidig styrket et tværfagligt samarbejde mellem jordemødre, sundhedsplejersker og læger.
Udfordringer: Det er en udfordring at sikre god synergi mellem Sundhedshuset og normalsystemet og et vellykket Sundhedshus fordrer, at der etableres et stærkt samarbejde med vigtige aktører i sundheds- og socialvæsenet, (eksempelvis de praktiserende læger). En anden udfordring er, at etableringen af et Sundhedcenter i lokalområdet kræver en konkret investering i form af et par ekstra medarbejdere og faciliteter, hvilket naturligvis bør indgå i de samlede overvejelser over investeringer i forebyggelse i kommunen. Det er samtidigt vigtigt, at der er både ledelsesmæssig og økonomisk opbakning fra samtlige involverede parter for at kunne udvikle et tæt tværfagligt samarbejde.