Et par år ekstra gør en forskel



Relaterede dokumenter
Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Hjælp til jobsøgningen

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Elevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Et springbræt til arbejdsmarkedet

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI

Elcykel Testpendlerforløb

Indsamlerevaluering 2012

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Seniorjobberen. 28 januar Endestationen ved afslutningen af arbejdslivet. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 1. Nyhedsbrev

Rejsebrev fra Færøerne

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl i Engesvang

Børnehave i Changzhou, Kina

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

En lille familiesolstrålehistorie

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Delpolitik om Rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere

Interview med Thomas B

BLIV VEN MED DIG SELV

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Hvad ønsker mænd af sundhedsvæsenet. Mens Health Week 2016

1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard

Kunsten at gå til jobsamtale. Kunsten at gå til en god jobsamtale

Lean giver tid til børnene

2. Rejsebrev. Institutionens adresse: Calle Real de Jocotenango 93. Zona 1, Jocotenango. Sacatepequez. Guatemala C.A.

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var.

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

studie Frelsens erfaring

Sæsonens første træningsdag

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Fleksibilitet i arbejdslivet

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

SEX-panel. Where the unrevealed is being revealed! Vores debattører for denne gang: Kirsten Berthelsen (19 år) 1. G Straight, har en kæreste

værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Rum til flere hos IKEA

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

Ud i naturen med misbrugere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. december 2011

1 Det er irriterende, når andre bestemmer, hvad jeg skal gøre A Fast ansættelse er det vigtigste

Dine kvalifikationer tæller - ikke din alder

Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune

KARRIERE-COCKTAIL AARHUS UNIVERSITET KARRIERE-COCKTAIL ARNE N. SKOV REGNSKABSCHEF 17. NOVEMBER 2015

Interview med drengene

Personlige utopier. Af Annemarie Telling

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder

Vejledning i udfyldelse af mit CV på jobnet.dk og Min plan for jobsøgning på mithk.dk

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Velkommen tilbage til skolen!

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Oplæg til Touretteklinikken

Vaniljegud af Nikolaj Højberg

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

HALSNÆS NYBOLIGSELSKAB Beboer nyt afd Forfattere: Afdelingsbestyrelsen og beboere Nr. 21 April Lathyrushaven

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.

lave. Men i dag har jeg ikke rigtig lyst til noget som helst. Sådan har jeg det sommetider, men som regel varer det ikke så længe.

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

Nyt fra Den Sikre Vej

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

FØR STOPPER. Overvejelser før du stopper på arbejdsmarkedet

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Virksomhedsnavn Totalrapport

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, Foto: Carsten Ingemann

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

NYHEDSBREV SEPTEMBER Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

Spring ud i det! - job på almindelige arbejdspladser

Høreforeningen i Go morgen Danmark 3. marts 2015 Sæt verden på lydløs

HVIS DU BLIVER OPSAGT - RETTIGHEDER OG MULIGHEDER

Tale til åbningen af Workindenmark Center East, Høje-Taastrup

Kvantitativ Undersøgelse

Ugebrev 34 Indskolingen 2014

Du er klog som en bog, Sofie!

100% Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu?

På den rette hylde. Hvis du vandt den store lottogevinst lørdag aften - ville du så møde på arbejde igen mandag morgen?

Transkript:

Marianne Rasmussen, Netto Halvdelen af medarbejderne skal være over 50 Supermarkedskæden Netto har fire steder i landet åbnet såkaldte seniorbutikker. Tanken var, at alle medarbejdere skulle være over 50 år, men det viste sig at være for hårdt for fysikken for mange. I dag er målet i stedet, at halvdelen af de ansatte skal være seniorer, og det har vist sig at være et perfekt mix for både unge og ældre. Marianne Rasmussen er vant til at tage fat. Hun har ansvaret for blandt andet mælkereolen i Netto på Udbyhøjvej i Randers. Og det er til tider hårdt arbejde. Når man har flyttet 40 kasser mælk på hver 15 kilo på mindre end en time, sover man godt om natten, erklærer hun. Den 55-årige butiksassistent er en af i alt tre seniorer i forretningen, og det var en gammel drøm, der gik i opfyldelse, da hun fik jobbet for snart fire år siden. Min datter havde set i avisen, at Netto inviterede seniorer til informationsmøde, fordi seniorbutikken skulle åbne. Dengang arbejdede jeg på et lager, men jeg har altid godt kunne tænke mig at komme i butik, så jeg tog af sted til mødet. Der var nok mellem 200 og 300 mennesker, og jeg troede ikke, jeg havde en chance. Men jeg snakkede meget med en repræsentant fra Netto, der sad ved samme bord som mig, og det hjalp åbenbart, griner hun. p

Unge og ældre er en god kombination Da butikken slog dørene op den 4. december 2003, var samtlige ansatte seniorer. Men det viste sig hurtigt, at ikke alle kunne holde til det fysisk hårde slæb, der følger med, når reoler skal fyldes op, og paller flyttes frem og tilbage. Derfor ændrede Netto strategi, så kun halvdelen af medarbejderne behøver være plus 50-årige. Og det har vist sig at være et rigtigt godt mix: Vi hjælper hinanden meget alle sammen, og på mange måder har vi en rigtig god indflydelse på hinanden. Der går jo på nogle måder sådan en mor rundt hernede i Netto, og det kan de unge godt lide. Vi seniorer kan ikke som sådan lære dem noget, men vi har måske en lidt anden tålmodighed, og vi gør og siger tingene på en lidt anden måde. Det giver både respekt og omsorg, at vi er to så forskellige grupper, og det synes jeg er dejligt, fastslår Marianne Rasmussen. Udfordringerne skal stadig være der Indbygget i Nettos senior-koncept ligger også, at seniorerne ikke nødvendigvis behøver at arbejde 37 timer om ugen. Det gjorde Marianne i begyndelsen, men nu er hun nede på 30 timer. Foreløbig passer det hende og især hendes helbred godt. Jeg har ikke gjort op med mig selv, hvornår jeg vil holde op med at arbejde. Måske i morgen, måske når jeg er 58, måske når jeg er 65. Det kommer helt an på, hvad jeg kan holde til. Det betyder bestemt meget, at jeg her i Netto kan få det timetal, som min fysik kan klare, men der skal selvfølgelig også være økonomi i det, så jeg ikke automatisk får trukket alle de timer, som jeg vælger at arbejde. Der skal ligesom være en gulerod. Og så skal der være udfordringer. Det synes jeg stadig, der er her i butikken, men jeg kan godt forestille mig, at jeg på et tidspunkt ville søge noget andet. Ældre føler jeg mig bestemt ikke, fastslår hun. For yderligere information Netto Morten Kaas Jespersen Landedirektør Netto Udbyhøjvej 87 8900 Randers Telefon: 43 56 88 22 www.netto.dk

Målet var nye udfordringer rekrutteringsbureauet viste vejen Jørgen Andersen, Jydsk Møbelværk 58 år er ingen alder, fastholder Jørn Andersen. Han er netop begyndt i et nyt job som regnskabs-, personale- og it-ansvarlig på Jydsk Møbelværk A/S i Brønderslev. Og i modsætning til mange andre jævnaldrende skiftede han job, fordi ambitionerne rakte til flere udfordringer. Rekrutterings- og vikarbureauet Adecco A/S hjalp ham med at få jobønskerne opfyldt. Jørn Andersen er morgenmand. Klokken 05.30 sætter han kaffen over. Herefter opdaterer han sig på nyhedsfronten, før han ved 07.30 tiden sætter kurs mod sit nye job som administrativ chef på møbelfabrikken Jydsk Møbelværk A/S. Han havde første arbejdsdag i virksomheden den 20. august i år, og dagen igennem afløser den ene spændende opgave den anden. Nogle gange er klokken hen imod 20, før det bliver fyraften. Der er meget store forskelle mellem 58-årige, og jeg er nok én af dem med meget energi, indrømmer han. Jørn Andersen sad i et godt job, før han kom til Jydsk Møbelværk A/S. Men han trængte med egne ord til nye udfordringer. Der skete lidt for lidt, og ambitionerne gik i alle andre retninger end pension eller efterløn. Jeg har tidligere haft kontakt til Adecco og kendte én af pigerne på kontoret i Aalborg, så hende tog jeg kontakt til. Vi kiggede lidt på, hvad jeg måske kunne tænke mig, og hvilke kvalifikationer jeg har, og så tog jeg på ferie i Houston i USA med ro i sindet. Da jeg sad derovre, dukkede en mail op om, at der måske var et spændende job til mig. Og inden jeg så mig om, havde jeg skrevet kontrakt om at begynde her, fortæller han. p

Den gode forbindelse står åben At få en ærlig og åben snak med et rekrutteringsbureau om stærke og svage sider, får Jørn Andersens varmeste anbefalinger. Det er en anden måde at søge job på end de traditionelle jobansøgninger, men det er en metode, som han til enhver tid vil foretrække. Jeg har prøvet at sende jobansøgninger, og det er hårdt at få afslag. At søge job gennem et headhunterfirma er en helt anden måde at gribe det an på. Man kan selv stille nogle krav til det job, man gerne vil have, og man får nogle gode råd til, hvor man måske skal ændre taktik. Og bliver man sendt ud i et job, der alligevel ikke lige er sagen, så går man bare tilbage igen og starter forfra. Hvis man ellers opfører sig pænt og er åben omkring sin situation, så brænder man jo ingen broer. Og så har man bare en god forbindelse, forklarer han. Bureauet er en personlig gatekeeper Jørn Andersen har en teori om, at virksomhederne er mere åbne over for seniorer, hvis ansøgningen kommer via rekrutteringsbureauerne. Måske fordi der er foretaget en finsortering, så kun de bedst egnede kandidater når frem til virksomhedsejeren eller personalechefen. Hvis et rekrutteringsfirma foreslår en seniorkandidat, og virksomheden er helt afvisende, er slaget jo afgjort allerede der. Men hvis du søger et job, der har været på nettet eller i avisen, så ved du jo ikke, om du automatisk bliver sorteret fra på grund af din alder, for det skriver de jo ikke i stillingsopslaget. Så får du bare et afslag, og det er rekrutteringsbureauerne også en slags barriere imod. For yderligere information Jydsk Møbelværk A/S Jørn Andersen Regnskabschef Værkstedsvej 10 9700 Brønderslev Telefon: 98 82 54 22 www.jydskmobel.dk

Mangfoldighed inkluderer også seniorer Anders Iversen, Ingelise Jensen og Lars Taudahl, IKEA Århus A/S Alle handler i Ikea, og det skal personalegruppen afspejle. Derfor samarbejder møbelgiganten med Ældre Sagen for at få flere seniorer til at søge job i varehusene. Mangfoldighed er nærmest et mantra i Ikea. Der skal være plads til alle - uanset hudfarve og religion. Og alder. Opmærksomheden på det sidste kneb det dog med for et par år siden, fortæller personalechef i Ikea Århus A/S, Anders Iversen. Derfor blev der etableret et samarbejde med Ældre Sagen for at få kontakt til potentielle nye seniormedarbejdere. Vi målretter en del af vores annoncering til Ældre Sagens medlemmer. De, der er interesserede i at høre mere om, hvordan det er at arbejde i Ikea, bliver inviteret til et uforpligtende kaffemøde, hvor vi byder på kaffe og kage og fortæller om, hvordan dagligdagen fungerer. Der møder som regel 12-14 stykker op, og af dem ender et par stykker typisk med at sende en ansøgning, fortæller personalechefen. Ingen forskelsbehandling på grund af alder Hvad Anders Iversen fortæller seniorerne på møderne, er ikke meget anderledes end det, de unge får at vide, når de viser interesse for at få et job i Ikea. For lige så vigtigt det er for koncernen at afspejle den brede befolkning blandt personalet, lige så vigtigt er det også ikke at gøre forskel på de ansatte. p

Vi kørte en overgang med nogle særlige kontrakter til ansatte over 40 år, men det gik vi væk fra igen. Vi ønsker ikke at gøre forskel, for vi vil gerne give alle mulighed for at skrue jobbet sammen, så det passer til den enkelte. Derfor spørger vi også meget ind til behov og interesser, og de ønsker prøver vi at tilnærme os, fortæller Anders Iversen. Men selv om alle ansatte får den samme behandling hos Ikea, er seniorerne en speciel medarbejdergruppe. Personalechefen kalder dem superloyale, og det skyldes formentlig deres tilgang til det at have et arbejde, vurderer han: De fleste af vores seniorer er her, fordi de har valgt det og altså ikke kun for ussel mammons skyld. De arbejder ikke nødvendigvis fordi, de har behov for det, men mere fordi, de har lyst til det. Og den forskel kan vi mærke ret tydeligt. Emnebank sikrer mangfoldigheden Ifølge Anders Iversen er seniorerne generelt meget servicemindede over for både kunder og kolleger. Formentlig på grund af den livserfaring, de har høstet gennem mange år på arbejdsmarkedet. Seniorer er dygtige til at se i helheder, og de kan nemt gennemskue, hvordan en beslutning i én afdeling vil påvirke i en anden afdeling. Det kan de, fordi de har en erfaring, som de yngre studentermedarbejdere i sagens natur ikke har. Seniorerne har også en meget høj faglig stolthed, og så er det fedt at se en senior tage det stille og roligt, selv om der står 10 kunder i kø. Her kan de unge godt komme til kort og gå lidt i panik. Når Anders Iversen modtager ansøgninger fra seniorer, er det meget sjældent den faglige baggrund, der afgør, om der kommer en ansættelse ud af anstrengelserne. Mennesket bag er langt mere interessant, fastslår han, og af samme grund er Ikea ved at opbygge en jobbank for seniorer, som er interesserede i at få arbejde i et af varehusene. Det er ikke altid, vi har et ledigt job. Men vi vil gerne føle, at vi er lidt tættere på seniorerne, når vi skal rekruttere nye medarbejdere, så derfor arbejder vi på at oprette en emnebank, hvor vi kan gemme dem, der har vist interesse for at arbejde hos os. På den måde kan vi sikre mangfoldigheden på det felt også. For yderligere information Ikea Århus A/S Anders Iversen Personalechef/HR Manager Graham Bellsvej 9-11 8200 Århus N Telefon: 43 59 06 05 Anders.iversen@memo.ikea.com www.ikea.dk

Et vikarjob er springbræt til mere Birthe Faurhøj og Lis Mariegaard, Forsvarets Regnskabstjeneste Forsvaret har flyttet regnskabstjenesten til Hjørring, og det har givet 58-årige Birthe Faurhøj og 59-årige Lis Mariegaard nye muligheder på arbejdsmarkedet. De begyndte som vikarer og er nu begge i tidsbegrænsede ansættelser på arbejdspladsen. Det er ikke krudt og kugler, der fyger gennem de lange gange hos Forsvarets Regnskabstjeneste på Arsenalvej i Hjørring. Det er i stedet friske bemærkninger mellem kolleger, der tydeligvis er glade for deres arbejdsplads. Birthe Faurhøj og Lis Mariegaard er en del af miljøet, og kun småproblemer med at finde rundt i det store byggeri, der tidligere husede op imod 400 ansatte i Hærens Materielkommando, afslører, at de kun har haft deres plads i flokken siden juni måned. De var begge ledige og havde ikke de store forventninger til, at de ville komme i arbejde igen. Mens Birthe Faurhøj gik hjemme i syv måneder, nåede Lis Mariegaard at være arbejdsløs i fire år. Jeg tilmeldte mig Adecco, som indkaldte mig til et møde i Aalborg, men jeg havde ikke regnet med, at det gik så stærkt. I løbet af en uges tid var jeg til samtale her, og så begyndte jeg umiddelbart efter. Det var i starten et to måneders vikariat, men efter tre uger blev det lavet om til en foreløbig ansættelse frem til 29. februar næste år, fortæller Birthe Faurhøj. p

Kortere arbejdstid er en mulighed Næsten samme historie fortæller Lis Mariegaard. Også hun fik ganske kort betænkningstid, og hendes kontrakt er nu også udstyret med en udløbsdato ultimo februar 2008. Jeg har tidligere skrevet nogle ansøgninger, men vi har jo en alder, der for mange ikke er så attraktiv. Så jeg blev også overrasket over, at Adecco kunne hjælpe så hurtigt, siger den tidligere indehaver af en række Shell-stationer i det nordjyske. Forsvarets Regnskabstjeneste flyttede til Hjørring i slutningen af 2005, men tjenesten er endnu ikke fuldt udbygget. Det er derfor ikke umuligt, at de to kvinder får forlænget deres kontrakter, når den tid kommer. Men at der ikke umiddelbart står fastansat på lønsedlen, har ingen af dem problemer med. Min mand stoppede på arbejdsmarkedet for fire år siden, og det har længe været planlagt, at jeg går på efterløn, når jeg fylder 60 år. Derfor har jeg det fint med at arbejde på nogle lidt løsere vilkår nu. Her i huset har alle ansatte flekstid. Det har jeg aldrig prøvet før, og det giver en kolossal frihed til at planlægge arbejdstiden selv. Så jeg er samtidig ikke afvisende over for, at jeg måske alligevel vælger at blive på arbejdsmarkedet lidt længere måske på nedsat tid, siger Birthe Faurhøj. Det føles bedst at bestemme selv Mens Birthe Faurhøj arbejder på fuld tid i regnskabstjenesten, er Lis Mariegaard ansat 30 timer om ugen. Og også hun er klar til at tage en tørn mere i forsvaret, hvis der er brug for hende. Hvis der ikke er, vil hun helt klart gå via et rekrutteringsbureau igen i jagten på et job. Det er langt skønnere at få lov at træffe et valg selv, og det gør man jo, når man søger job på den her måde. Min overbevisning er, at man bliver respekteret for det, man gør, på en anden måde, end hvis man er en af dem, der bliver sendt ud, fordi man skal. Hvis Lis Mariegaard skulle sendes nogle steder hen, må det gerne være til nogle af de danske styrker, der er udstationeret i udlandet. Nogle af dem har en regnskabsmedarbejder med, og tre måneder under fremmede himmelstrøg ville være en oplevelse ud over det daglige, fastslår hun. Men aldersgrænsen for den slags eventyr er 60 år, så i stedet satser hun på at blive i Hjørring. For yderligere information Forsvarets Regnskabstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring Telefon: 99 24 11 11 www.forsvaret.dk/frt

Senior Erhverv er hjælp til selvhjælp Henrik Werner Hansen, Senior Erhverv Netværket Senior Erhverv hjælper over hele landet mennesker over 50 år i arbejde igen efter ledighed. For afdelingen i Kolding er målet klart: Indenfor et år skal 100 af medlemmerne gerne have meldt sig ud igen, fordi de er kommet i arbejde. Henrik Werner Hansen er 63 år og tidligere vicepolitimester i Kolding. I forbindelse med politireformen sagde han ja tak til en fordelagtig aftrædelsesordning, men i stedet for at sætte sig hjem i privaten og se skyerne drive forbi, har han sat sig i formandsstolen hos Senior Erhverv i byen. Ikke fordi, han selv har tænkt sig at finde et nyt job. Men fordi han gerne vil hjælpe andre til det. Alle over 50 år kan melde sig ind i netværket. Men man skal ikke melde sig ind, hvis man bare har tænkt sig at sidde og vente på, at jobbene ruller ind, for det sker ikke. Det er vigtigt for os, at folk engagerer sig og yder et bidrag selv. Til introduktionsmøderne, som vi holder hver 14. dag, lægger vi stor vægt på at fortælle, at det er hjælp til selvhjælp at være medlem her, forklarer han. Det hjælper at gøre noget selv Senior Erhverv Trekanten får årligt 230.000 kroner i støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Alle, der melder sig ind i netværket, er derfor forpligtet til at yde cirka 10 timers arbejde om måneden for pengene. Derudover har Kolding Kommune ansat to kontorassistenter i løntilskudsjob, og dem har kommunen valgt at udstationere hos Senior Erhverv Trekanten. Netværkets omkring 125 medlemmer er delt ind i forskellige grupper, der udfører PR-arbejde, tager kontakt til virksomheder med potentielle arbejdspladser, får it-systemet til at køre eller holder kurser og andre arrangementer for de øvrige medlemmer. p

Medlemmerne tager arbejdet meget seriøst, og det skyldes formentlig, at de fleste har det godt med selv at yde noget for at komme i arbejde igen, siger formanden. Det typiske medlem af Senior Erhverv Trekanten er mellem 50 og 60 år og har en mellemlang eller længerevarende uddannelse. De ufaglærte er der langt imellem mest fordi de formentlig alle er i arbejde, vurderer Henrik Werner Hansen. Når et nyt medlem melder sig, står et korps af andre og mere erfarne ledige klar med hjælp til at udarbejde gode cv er og kurser, der alt sammen skal hjælpe med at afklare, hvordan et nyt job bedst og hurtigst muligt kommer i hus. Tiltag skal give mod til mere jobsøgning Som noget nyt har Senior Erhverv Trekanten givet nogle af medlemmerne en coach-uddannelse, som skal bruges til at hjælpe netværks-kolleger væk fra arbejdsløsheden. Tiltaget kalder Henrik Werner Hansen for Jobsol: Vi sætter et medlem i den varme stol, og overfor sidder instruktøren og en gruppe andre medlemmer, som efterfølgende stiller spørgsmål til personen. Sceancen tager 1-2 timer, og den skal fungere som en slags øjenåbner for medlemmet. Målet er at finde nogle helt nye muligheder for beskæftigelse, og i tre uger frem må personen kun søge job, hvor kompetencerne skal bruges anderledes. Vi er i en opstartsfase, så erfaringerne er endnu ikke så store, men vi ved, at det giver en god tryghed, at det foregår i et lille og lukket forum. Det får folk til at se anderledes på deres egne kompetencer og muligheder i joblivet, forklarer formanden. I løbet af 2007 er 55 af medlemmerne i Senior Erhverv Trekanten kommet i ordinær beskæftigelse. 40 er eller har været i midlertidigt job. Ifølge vedtægterne skal foreningen nedlægge sig selv, hvis medlemstallet kommer under 25. Det er lidt specielt at være formand for et netværk, hvis fornemmeste opgave er at nedlægge sig selv. Men jeg skal gøre mit til, at målet nås, erklærer den tidligere politimester. For yderligere information Senior Erhverv Trekanten Henrik Werner Hansen Formand Teglværksvej 18 6000 Kolding Telefon: 76 30 00 73 www.seniorerhvervtrekanten.dk set@seniorerhvervtrekanten.dk