Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5

2

Forord Den 10. maj 2010 besluttede Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune at udarbejde en strategi for udviklingen af cykeltrafikken i kommunen. Formålet er at øge cyklens andel af det samlede transportarbejde med henblik på at øge folkesundheden, klimaet, samt at profilere kommunen som en cykelvenlig kommune. Målet opnås blandt andet ved etablering af et sikkert, trygt og sammenhængende stinet, der bl.a. skal skabe sammenhæng mellem lokalbyerne, områdebyerne samt byernes funktioner. Cykeltrafikken skal styrkes igennem udvalgte indsatsområder, og i relation til den sidst udarbejdede kommuneplan er et af målene netop, at fremme brugen af miljørigtige transportformer. Stiprojekter, som er skitseret i Cykelstiplan for Hjørring Kommune 2009, skal prioriteres og søges realiseret indenfor de afsatte økonomiske rammer. Det er ligeledes kommunens mål at både stiprojekterne og cykelstrategien kan bidrage positivt til opfyldelsen af de mål, som allerede er fastsat på klima-, bæredygtigheds- og sundhedsområdet. Cykelstrategien indeholder de målsætninger og indsatser, som Teknik- og Miljøudvalget vil arbejde hen imod for at profilere Hjørring Kommune som en cykelvenlig kommune. Strategien revideres hvert fjerde år. 3

Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5 KOMMUNENS MÅL 5 FOLKESUNDHED I KOMMUNEN 6 HJØRRING KOMMUNES GLOBALE FODAFTRYK 6 TRANSPORTARBEJDE 7 BØRN PÅ CYKEL 8 STINETTET 9 CYKELRUTER I HJØRRING BY 11 CYKELFACILITETER 12 CYKELPARKERING 12 CITY BIKE 12 PENDLERCYKLER 13 TRAFIKSIKKERHED 14 UHELDSSITUATIONER 15 KAMPAGNER 16 MÅL OG INDSATSOMRÅDER FOR CYKELTRAFIKKEN I HJØRRING KOMMUNE 17 MÅL 17 INDSATSER 17 FORBEDREDE CYKELFACILITETER 17 VANE- OG HOLDNINGSÆNDRING 18 FØLGE CYKELTRAFIKKENS UDVIKLING 18 4

Cykeltrafik i Hjørring Kommune anno 2012 Kommunens mål En fremme af cykeltrafikken i Hjørring Kommune vil bidrage positivt til at opfylde flere af de mål og visioner, der er opstillet i kommunens planer og strategier. Det overordnede mål for Hjørring Kommunes Cykelstiplan er netop at øge cyklens andel af transportarbejdet til gavn for borgernes sundhed, miljøet og trafikafviklingen, hvilket primært skal ske ved at ændre transportmiddelvalget fra bil til cykel på de korte ture. Inden for sundhedsområdet i Hjørring Kommunes Sundhedspolitik 2008-2014 er de tre overordnede visioner for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde: At lægge år til livet At lægge liv til årene Lighed i sundhed Det overordnede mål for klimaet og bæredygtigheden i kommunen er i henhold til Hjørring Kommunes visioner, mål og handlinger på klima- og bæredygtighedsområdet: Inden 2025 at skabe ligevægt mellem Hjørring Kommunes forbrug og de naturlige ressourcer, der er til rådighed i Danmark. Hjørring Kommunes Klima- og bæredygtighedsstrategi er opdelt i fem indsatsområder: Energiplanlægning, Byggeri, Bæredygtigt forbrug, Transport og Affald. I forhold til transportområdet ønsker Hjørring Kommune at igangsætte tiltag, som sikrer, at kørsel foregår i miljøvenlige køretøjer og med mindst mulig CO 2 udledning. Som tidligere nævnt er cyklismen en af de mest bæredygtige transportformer, da der ikke udledes CO 2 under transporten. Derfor ønskes cykeltrafikken fremmet i Hjørring Kommune, og der foreslås følgende konkrete indsatser: Virksomheder og borgere motiveres til at se nærmere på deres transportvaner, med henblik på at gøre dem mere miljøvenlige. Herunder bakkes især op om at øge de transportmuligheder som er CO 2 neutrale, for eksempel cyklismen. Der vil blive indført alternative transportformer så som cykler, elcykler og elknallerter til kommunens medarbejderes kortere ture. Ligeledes bakkes op om tiltag som gør veje og stier mere brugbare til cykler, elcykler og elknallerter. Cyklismen vil blive fremmet ved fysiske tiltag og kampagner. Cyklisme kan være medvirkende til at forlænge og forbedre livet for alle. Dertil er cyklisme en af de mest bæredygtige transportformer. Derfor er fremme af cyklismen medvirkende til at opfylde nogle af målene indenfor trafik-, sundheds- og klima- og bæredygtighedsområdet. 5

Folkesundhed i kommunen Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet. En af disse opgaver er at udvikle tilbud og skabe rammer for sund levevis. Cykelstrategiplanen skal medvirke til at øge de muligheder borgere har for at tilvænne sig gode motionsvaner i Hjørring kommune. Sundhed er den enkelte borgers ansvar, men som kommune har vi et ansvar for at give borgerne mulighed for at leve et sundt liv. At forbedre sundheden for kommunens borgere er et langsigtet mål, der skal ske gennem en kontinuerlig indsats. Det tager tid at ændre folks livsstil og usunde vaner, og konsekvenserne ved forebyggende og sundhedsfremmende indsatser viser sig sjældent på kort sigt. Når vi skal forbedre borgernes sundhed, skal vi have et egentligt sundhedssamfund, hvor sundhed tænkes ind i alle aspekter af samfundet. Ingen kan løfte opgaven alene. Derfor er sundhed et fælles ansvar og anliggende for alle kommunens områder. Med cykelstrategien arbejder områderne sammen på tværs for at skabe de bedste rammer og betingelser for, at kommunens borgere vælger cyklen frem for bilen. Det skal være let, sikkert og hurtigt at vælge cyklen, og samtidig fremstå som det rigtige valg. At dyrke regelmæssig motion har stor betydning for, at kroppen holdes sund og rask. Fysisk aktivitet styrker helbredet på mange måder og nedsætter risikoen for at få mange af de livsstilssygdomme, som et stort antal danskere hvert år rammes af. Hjørring Kommunes Globale Fodaftryk I Hjørring Kommune ønsker vi at bane vejen for en mere bæredygtig udvikling. Vi har derfor sat os et seriøst og realistisk mål på klima- og bæredygtighedsområdet. Vi ønsker inden år 2025 at skabe ligevægt mellem Hjørring Kommunes forbrug og de naturlige ressourcer, der er til rådighed i Danmark. For at nå dette mål har Hjørring Kommune, på baggrund af flere undersøgelser om kommunens forbrug og ressourcer, defineret hvilke indsatsområder, delmål og handlinger, der skal arbejdes med. Se mere herom i Klima- og bæredygtighedsstrategi for Hjørring Kommune 2010-2013. Hjørring Kommune har underskrevet bindende aftaler, som sikrer, at målet nås. Disse aftaler er Klimakommuneaftalen, som er indgået med Danmarks Naturfredningsforening, samt Kurveknækkeraftalen, som er indgået med Elsparefonden. Klimakommuneaftalen forpligter Hjørring Kommune til at reducere kommunens CO 2 udledning med 3 % om året, og Kurveknækkeraftelen forpligter Hjørring Kommune til at spare 11 % af energiforbruget i perioden 2011-2014. Der blev i 2009 foretaget en specifik analyse af Hjørring Kommunes energiaftryk. Beregningerne og analysen viser, at det der årligt udledes 791.638 tons CO 2, svarende til 11,73 tons pr. indbygger. De væsentligste kilder til CO 2 aftryk i kommunen stammer fra landbruget (32 %) samt fra transport og øvrige mobile kilder (26 %). Transportområdet vurderes derfor som et af de væsentligste indsatsområder på energiområdet. Beregningerne fortages hvert andet år, hvorefter det muligt at følge udviklingen fremover. 6

Resultater af CO 2 beregningen Sektor tons CO 2/år I procent tons CO 2/person El 182.800 23 2,71 Fjernvarme 56.094 7 0,83 Individuel opvarmning og procesvarme 90.197 11 1,34 Transport og øvrige mobile kilder 205.390 26 3,04 Landbrug 253.168 32 3,75 Affaldsdeponi og spildevand 3990 1 0,059 Total 791.638 100 11,73 Transportarbejde Afsnittet er baseret på data fra TU-kommunerapport 2008 2010, udarbejdet af DTU, institut fra Transport, medmindre andet er angivet. I Cykelregnskab 2012 findes en uddybning af disse data i afsnittet Nøgletal. I Hjørring Kommune cykles der dagligt i gennemsnit 1,09 km pr. person, hvilket er en smule højere end gennemsnittet for regionen der er 1,03 km/person/dag. 94 % af cykelturene i Hjørring Kommune er på 5 km eller derunder. Denne andel er en anelse højere end det regionale og landdækkende gennemsnit på hhv. 89 % og 86 %. Bilturenes fordeling på ture mellem 0 og 50 km er mere ligeligt fordelt og varierer mellem 15 % og 23 %, mens ture over 50 km udgør 7%. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0-2 km 2-5 km 5-10 km 10-20 km 20-50 km > 50 km og upolyst Cykel Bil Samlede cykel- og bilture i Hjørring Kommune fordelt på afstand. 7

På de korte ture, ture under 5 km, benyttes bilen på 55 % af turene i Hjørring Kommune, hvorimod 22 % af de korte ture foretages på cykel. I regionen og på landsplan foretages hhv. 50 % og 45 % af de korte ture i bil og hhv. 22 % og 26 % på cykel. I 2009 og 2010 er cyklens andel af turene i hele Danmark opgjort til 17 %. Dette tal er en anelse højere end tallene for Hjørring Kommune, hvor cykelturene i 2009 udgør 12 % og i 2010 udgør 13 %. For hjørringenserne er det hyppigste turformål på cyklen fritidskørsel, der udgør en tredjedel af alle ture. Dernæst er ærindekørsel og pendling de ture der foretages oftest, idet disse udgør hhv. 28% og 26% af alle ture. 12% af turene går til uddannelse, mens erhvervskørsel er 1%. Sammenlignet med region og landsplan er fordelingen af turformål på cykel tilnærmelsesvis identisk. Pendling er en anelse højere i Hjørring Kommune, mens fritidskørsel er tilsvarende lavere. Børn på cykel 33% 1% 12% 28% Pendling Ærinde Fritid Erhverv Uddanelse I 2009 foretog Hjørring Kommune en skolevejsundersøgelse for alle kommunens skoler, hvor godt 3.700 elever deltog. Denne undersøgelse viste, at næsten halvdelen af Hjørring Kommunes skoleelever benytter cykel/knallert til og fra skole. Det er primært de ældste elever i 4.- 10. klasse, der benytter disse transportformer, se figuren. 70 Turformål for cyklister i Hjørring kommune 26% 60 50 40 30 20 10 0 Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil 0-3. klasse 4-6. klasse 7-10. klasse Samlet Fordeling af transportform til og fra skole, for folkeskoleelever i Hjørring Kommune [Skolevejsundersøgelse, 2009] 8

Næsten hver femte elev går til/fra skole, hvilket i dette tilfælde primært gør sig gældende for eleverne i 0. - 3. klasse. Hver fjerde tur til skole bliver foretaget i bil, hvor elever fra 0. - 3. klasse udgør knap halvdelen af alle bilturene. Fra 4. klasse og opefter er det ca. en ud af ti elever der bliver kørt i bil. Ture foretaget med bus/tog udgør i gennemsnit ca. 10 % af alle ture, og ses mest udbredt blandt de større klasser. Cyklen er den mest populære transportform til/fra skole, idet lidt under halvdelen af alle ture foretages på cykel. Fra 4. - 10. klasse vælger mere end 6 ud af 10 elever cyklen, mens det kun er hver fjerde i 0. 3. klasse der cykler til/fra skole. I undersøgelsen har de elever, der bliver kørt eller tager bus/tog til skole, svaret på om de har mulighed for at gå eller cykle i stedet. Dette viser, at eleverne vurderer, at de på 59 % af turene foretaget i bil eller bus/tog har haft mulighed for at gå eller cykle. Der er således potentiale for at få stadig flere elever til at benytte cyklen i forbindelse med skolekørsel. I forbindelse med skolevejsundersøgelsen er der på baggrund af bl.a. elevernes skoleveje og deres oplevelse af utrygge lokaliteter udpeget 22 projekter, der skal være medvirkende til at forbedre trafiksikkerheden på kommunens skoleveje. Af nedenstående figur er lokaliteterne for disse projekter angivet. Halvdelen af disse er udført ved udgangen af 2011 og de resterende projekter forventes gennemført i de kommende år. For yderligere informationer henvises til Trafiksikkerhedsplan 2010 for Hjørring Kommune. Oversigtskort over planlagte og gennemførte skolevejsprojekter [Trafiksikkerhedsplan 2010, Hjørring Kommune]. Stinettet Kommunens stinet består af ca. 225 km cykelsti og ca. 10 km private stier. Hertil kommer de rekreative stier, der er med til at binde cykelstinettet sammen med de grønne områder, turistattraktioner og udflugtsmål. 9

Stinettet er opdelt i et hovedstinet og et sekundærstinet. Hovedstinettet knytter de største byer sammen og består yderligere af stierne langs trafikveje i de enkelte bysamfund. Det sekundære stinet forbinder boligområder eller specifikke funktioner som f.eks. skoler med hovedstinettet. Stinettet i byområderne skal primært betjene cykeltrafikken til skoler, uddannelsesinstitutioner, fritidsfaciliteter, arbejdspladskoncentrationer, offentlige funktioner, indkøbsmuligheder og kollektive trafikterminaler. Samtidig skal disse stier være hensigtsmæssigt forbundet med bysamfundenes opland. Stinettet i det åbne land har til formål at skabe forbindelse mellem kommunens bysamfund og andre større trafikmål i det åbne land. I Cykelstiplanen for Hjørring Kommune fra 2009 er en prioriteringsliste for fremtidige cykelstiprojekter. Målet med planen er at sikre et sammenhængende stinet, som skal betjene bysamfund og trafikale mål såsom skoler, idrætsanlæg og kulturelle aktiviteter. Dertil skal planen være medvirkende til at forbedre sikkerheden og trygheden for de bløde trafikanter. De nye stiprojekter er prioriteret på baggrund af fire parametre: Trafikuheld og beregnet risiko Utryghed Brug Sammenhæng og alternative ruter Projekterne realiseres, når kommunens økonomi muliggør dette. Nedenstående kort viser de eksisterende og planlagte cykelstier i henholdsvis hele kommunen og i Hjørring midtby. Eksisterende og planlagte cykelstier i Hjørring Kommune 10

Cykelruter i Hjørring by Som en del af strategien for at øge cykeltrafikken anlægges højklassede cykelruter i Hjørring by. Ruterne skal forbinde boligområderne med handelsfunktionerne i midtbyen, med uddannelsesområdet og med erhvervsområdet. Endvidere skal de medvirke til at skabe sikre stiforbindelser til byens skoler. De højklassede cykelruter i Hjørring by skal primært servicere pendlercyklisterne. Ruterne skal være direkte og primært føre fra periferien af Hjørring ind til centrum, og forløbe ad strækninger med gode cykelfaciliteter eller ad veje med ingen eller ringe biltrafik. Ruterne skal i videst muligt omfang have prioritet i forhold til de krydsende veje og give mulighed for en stor gennemsnitshastighed for cyklisterne. Cykelruterne skal være af høj kvalitet og med høj fremkommelighed, dvs.: Belægningen skal være jævn og fast. God vedligeholdelse dvs., uden blade, is og sne. Mulighed for at holde høj fart. Sikker og hurtig krydsning for cyklister, når de møder en tværgående vej. Cyklisterne søges prioriteres i lyskryds. Ensartet udtryk i form af tydelig skiltning, belysning, markerede cykelfelter i større kryds, afstribning, cykelparkering og fx pitstopstationer med luft og værktøj langs ruten. Ruterne er synlige i bybilledet. Der arbejdes i første omgang med realisering af 3 ruter. Højeneruten. Ruten går fra Højene skole, gennem boligområderne langs Skagensvej til bymidten og Banegården. Folkeparkruten. Ruten går fra boligområderne omkring Bagterpvej og Svanlundsvej gennem parkområdet til bymidten og Banegården. Heringaruten. Ruten går fra Hjørring Produktionsskole i vest, gennem boligområderne langs Hirtshalsvej, umiddelbart nord om bymidten, forbi Holmegårdsskolen og Vendiahallen, gennem uddannelsesområdet med gymnasium, seminarium og Muldbjergskolen. Over jernbanen til Frilandsvej og ud til erhvervsområdet omkring Sæbyvej. De tre højklassede cykelruter i Hjørring Igennem statens cykelpulje har Hjørring Kommune fået medfinansiering til etablering af Højeneruten og Folkeparkruten. Begge ruter forventes klar til ibrugtagning i 2012. 11

Cykelfaciliteter Cykelparkering Cykelparkeringen søges koncentreret ved attraktioner med mange cyklister. Særligt er det vigtigt, at cykelparkeringen ved Hjørring Banegård er af god kvalitet samt tilbyder tilstrækkelige antal cykelparkeringspladser. I Cykelstiplanen er der en vision om at sikre cykelparkeringsfaciliteter i bymidteområderne og ved andre centrale placeringer som f.eks. stationer og busterminaler. Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen opgørelse af antallet og kvaliteten af cykelparkeringen i kommunen. Derfor skal cykelparkeringsmulighederne kortlægges. Dertil skal der på udvalgte steder udføres tællinger for at sikre, at antallet af parkeringsfaciliteter stemmer overens med borgernes behov. City Bike I Hjørring midtby har alle borgere og turister mulighed for at låne en bycykel. Bycyklerne holder parkeret centrale steder i midtbyen. Ved lån af cyklen indkastes en 10 er eller en 20 er, som frigives igen, når cyklen igen parkeres i et af de mange cykelstativer. Cyklerne tilses jævnligt, så funktion og sikkerhed opretholdes Citybikes i Hjørring Kommune Ved udgangen af 2011 råder Hjørring Kommune over 130 citybikes, og der er planlagt 30 cykelstationer i Hjørring by, hvoraf 24 er etableret. Stationerne er fordelt over centrale placeringer indenfor bygrænsen. Den største koncentration findes nær midtbyen, mens ca. halvdelen findes i den sydvestlige del af byen, hvilket ses af figuren. 12

Placering af citybike stationer i Hjørring I 2012 opsættes 30 cykler i Hirtshals fordelt over 10-14 stationer, som placeres i det centrale Hirtshals, med vægt på at betjene både fastboende og byens gæster. Der opsættes ligeledes 20 cykler ved Rubjerg Knude og der arbejdes på at opsætte cykler ved Uggerbyå, de sidste to steder henvender sig Opgørelse fra 2010 viser at man mistede 2 cykler og i 2011 forventes det at være på samme niveau. Ved opstart af projektet blev forventningen til svind i antal cykler sat til ca. 10 %, på baggrund af erfaringer fra andre byer, med city bikes, f.eks. København og Århus. Pendlercykler Borgere i Hjørring Kommune med et periodekort til bus eller tog kan mod et depositum på 200 kr. gratis låne en pendlercykel. Pendlercyklerne bliver vedligeholdt af holdet bag City Bikes og lånerne har mulighed for at låse cyklerne inde på Hjørring jernbanestation. Projektet med pendlercykler kører som et forsøg og er et samarbejde mellem Hjørring Kommune, Frederikshavns Kommune og Nordjyske Jernbaner. 13

Trafiksikkerhed Sikkerhed og tryghed for cyklisterne i trafikken er vigtigt og afgørende for transportarbejdet på cykel. Opfattes det ikke som sikkert at færdes på cykel fravælges dette transportmiddel og en anden og mere sikker transportform vælges i stedet. Derfor er det vigtigt at sikre cyklisterne et højt sikkerheds- og tryghedsniveau. Data anvendt i dette afsnit er hentet fra 7% 10% uheldsdatabasen, VIS, medmindre andet er angivet. I perioden 2001-2010 er biler impliceret i over halvdelen af alle uheld (61 %), mens uheld med cyklister har fundet sted i hvert tiende tilfælde. Dermed virker bilisterne umiddelbart som de mest udsatte i trafikken, men betragtes personskadesgraden for trafikantgrupperne, ses det at cyklisterne mere udsat end figuren viser. 15% 7% 61% 69 % af de uheldsimplicerede bilister slipper uskadt fra ulykken, mens lettere og alvorlige tilskadekomne udgør hhv. 21 % og 9 %. Andelen af dræbte bilister udgør 1 %. Bil Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger Uheld fordelt på trafikantgrupper i Hjørring Kommune fra 2001-2010 For cyklister er billedet anderledes. Her er 33 % af de uheldsimplicerede cyklister uskadte og de lettere og alvorligt tilskadekomne udgør hhv. 39 % og 25 %. 3% af de uheldsimplicerede cyklister bliver dræbt. 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Uskadte Let Alvorlig Dræbte Cykel Bil Personskadegrad fordelt på cykler og biler i Hjørring Kommune fra 2001-2010 Over denne årrække er der samlet set 6 cyklister, der er blevet dræbt som følge af et færdselsuheld, og yderligere 58 cyklister er kommet alvorligt til skade, se figuren. Dette svarer til, at der hvert andet år bliver dræbt en cyklist, og at der hvert år kommer ca. 6 cyklister alvorligt til skade og 9 lettere til skade. 14

20 18 16 14 12 10 8 Lettere tilskadekommende Alvorligt tilskadekommende Dræbte 6 4 2 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Skadesgraden for de personskadede cyklister i Hjørring Kommune fra 2001-2010 De cyklister, der impliceres i cyklistuheldene, er primært cyklister i alderen 11-20 år. Denne aldersgruppe udgør næsten en tredjedel af de uheldsimplicerede. Dette kan hænge sammen med den øgede brug af cykel i denne aldersgruppe. Andelen af uheldsimplicerede ligger nogenlunde stabilt for aldersgrupperne 21-60 år. Den yngste og ældste aldersgruppe involveres i færrest cyklistuheld, hvilket til dels kan skyldes at færre anvender cyklen sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0-10 11-20 21-30 31-40 41-50 51-60 61-70 71-80 81-90 De uheldsimplicerede cyklisters aldersfordeling for Hjørring Kommune Uheldssituationer Gennem de seneste ti år (fra 2001-2010), er stedfæstet i alt 195 cyklistuheld i kommunen. Forklaringen på hvorfor cyklistuheldene indtræffer, kan dels belyses ud fra uheldssituationen. Uheldene fordeler sig på 25 forskellige uheldssituationer, hvoraf seks situationer udgør knap 2/3 af alle uheldene, som angivet på figuren. Situation 610, højresving ud foran medkørende, forekommer oftest og udgør 15% af alle cyklistuheldene. De tre efterfølgende uheldssituationer, 510, 410 og 660, optræder lige hyppigt, og udgør sammenlagt 1/3 af cyklistuheldene. 15

Det er bemærkelsesværdigt at fem ud af de seks mest udbredte uheldssituationer er stedfæstet i kryds. Højresvingsulykker er blandt de mest kritiske for cyklister, hvor hver fjerde cyklist mister livet i denne type uheld, når modparten er en lastbil [Vejdirektoratet, Undgå højresvingsulykker ]. Uheldsituationen udgør ca. 8% af alle cyklistuheld i Hjørring Kommune. 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 34,6% 14,8% 11,5% 11,0% 11,0% 8,8% 8,2% 610 510 410 660 140 312 Øvrige 19 øvrige situationer Kampagner Fordeling af uheldssituationer for cyklister i Hjørring Kommune fra 2001 2010 Som en del af trafiksikkerhedsarbejdet deltager kommunen aktivt i en række kampagner, der ligeledes søger at fremme cyklismen samt trafiksikkerheden for denne trafikantgruppe i kommunen. Det drejer sig blandt andet om følgende kampagner: Vi cykler til arbejde Denne kampagne er af tilbagevendende karakter og arrangeres af Dansk Cyklist Forbund. Målet med kampagnen er at få så mange virksomhedsansatte som muligt til at cykle til arbejde. Alle Børn Cykler (ABC) Kommunen deltager som samarbejdspartner i den landsdækkende kampagne Alle Børn Cykler. Formålet er at få flere børn til at bruge cyklen i hverdagen samt at fremme brugen af cykelhjelm. Skolerne inddrages ved invitation. Cykellygtekampagne I vintermånederne afholder Hjørring Kommune i samarbejde med politiet en cykellygtekampagne ved kommunens skoler. Politiet tjekker om eleverne har lygte på, og de elever, der opfylder kravene, modtager et skrabelod som belønning, hvor der er mulighed for at vinde diverse præmier. Målet med kampagnen er at højne trafiksikkerheden for cyklisterne gennem øget brug af cykellygter. Foruden de nævnte kampagneaktiviteter er der ligeledes planlagt en informationskampagne i forbindelse med færdiggørelse af Folkeparkruten og Højeneruten for beboere i lokalområderne. 16

Mål og indsatsområder for cykeltrafikken i Hjørring Kommune Mål Det overordnede mål med cykelstrategien er at: Øge borgernes brug af cyklen, som dagligt transportmiddel Cyklerne skal fylde mere i gadebilledet i Hjørring Kommune og ikke mindst i hjørringensernes bevidsthed. Der skal sættes større fokus på cyklen som transportmiddel, samt de positive effekter cyklen har, både for den enkelte borger, byerne, miljøet og klimaet, således at det bliver mere naturligt at vælge cyklen på de korte ture. Herudover skal det være sikkert og trygt at færdes på cykel i Hjørring Kommune. Der vil særligt være fokus på at øge brugen af cyklen blandt børn og unge. Denne målgruppe har endnu ikke i så høj grad grundlagt transportvaner og normer, og derfor er det lettere at påvirke denne gruppe. Målet er, at denne gruppe skal opfatte cyklen som det naturlige transportmiddel på korte og mellemlange ture. Forældre og andre voksne skal også i højere grad fremstå som et forbillede for kommunens børn og unge, når der skal vælges transportmiddel. Derfor er det også vigtigt at koncentrere indsatserne på andre aldersgrupper. Indsatser Forbedrede cykelfaciliteter For at få flere til at benytte cyklen er det nødvendigt at sikre gode faciliteter for cyklisterne. Cykelstinettet i kommunen udbygges løbende i henhold til Cykelstiplanen for Hjørring Kommune. Herudover anlægges højklassede cykelruter i Hjørring by, som skal forbinde boligområderne med handelsfunktionerne i midtbyen, uddannelsesområdet og erhvervsområderne. Parkeringsfaciliteterne i kommunen søges forbedret, for at sikre gode parkeringsforhold for cyklisterne. Antallet af cykelparkeringer skal forøges, så det bliver lettere for cyklisterne at parkere. Dertil skal kvaliteten af cykelparkeringen ved centrale knudepunkter som f.eks. banegården og Hjørring midtby være af høj kvalitet. Normer for antallet og kvaliteten af cykelparkeringen i forbindelse med nybyggeri søges ligeledes indført. For at sætte fokus på cyklisterne kan der opsættes cykelbarometre på cykelstier eller cykelruter. Cykelbarometrene kan vise hvor mange cyklister der har kørt det pågældende sted, både dagligt og totalt, men de kan også oplyse hastighed, forventet ankomsttidspunkt til et bestemmelses sted, f.eks. midtbyen, og CO 2 besparelse m.m. Cyklisterne i Hjørring Kommune skal forkæles, og derfor skal der på højtbefærdede ruter placeres cykelpumper og drikkestationer. Der kan etableres offentlige cykelværksteder, så cyklisterne har større mulighed for at vedligeholde og reparere cyklen. 17

Vane- og holdningsændring Det skal blive mere naturligt for trafikanterne i Hjørring Kommune at vælge cyklen på de korte og mellemlange ture. Dette opnås blandt andet gennem tilbagevendende kampagnearbejde, der løbende minder om alle de positive effekter, cyklen har som transportmiddel. Dertil skal der afholdes kampagner, der har til formål at forbedre cyklisternes trafiksikkerhed, blandt andet skal der appelleres til cyklisterne om at bruge cykelhjelm og cykellygter. Herudover skal der afholdes forskellige events og arrangementer, hvor cyklen er i centrum som transportmiddel, motionsredskab og legeredskab. Sådanne events kunne for eksempel være cykelløb eller mulighed for prøveture på forskellige cykler. Andre tiltag kunne være afholdelse af konkurrencer eller indvielsesarrangementer af cykelstier/-faciliteter. Relevante samarbejdsparter i kommunen inddrages i kampagnearbejdet. Dette kan f.eks. være cykelklub, institutioner eller virksomheder. Følge cykeltrafikkens udvikling Udviklingen i cykeltrafikken undersøges og følges. Derfor udarbejder Hjørring Kommune et cykelregnskab for kommunen. Cykelregnskabet opdateres hvert andet år og danner grundlag for revision af cykelstrategien. Cykelregnskabet skal give et indblik i, hvor meget cyklen benyttes i Hjørring Kommune, samt på udvalgte strækninger. Dertil skal det gennem en spørgeundersøgelse evalueres, hvorledes borgerne i Hjørring Kommune er tilfredse med cyklistforholdene. Spørgeundersøgelsen kan ligeledes være medvirkende til at undersøge, hvornår, hvorfor eller hvorfor ikke, borgerne bruger cyklen. Formålet med udarbejdelsen af cykelregnskabet er, at følge udviklingen af cykeltrafikken. Dette giver mulighed for at evaluere de tiltag, der iværksættes. Dertil vil cykelregnskabet give et indtryk af, hvad der kan få trafikanterne til i højere grad at vælge cyklen. Fremadrettet skal cykelregnskabet danne grundlaget for den efterfølgende cykelstrategi. Tanken er at de kommende cykelregnskaber for 2014 og 2016 afspejler effekten af cykelstrategien for 2012, og dermed danner baggrund for revision af cykelstrategien i 2016. 18

19

20