Rehabilitering af prospektiv hukommelse



Relaterede dokumenter
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser

GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D,

ASE ANALYSE November 2012

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Demens og rehabilitering Resultater fra kortlægning og litteratursøgning.

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Livskvalitet & vægtøgning

Hoftenære Frakturer, Evidens og Forskning

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Hypnose et lovende redskab i neurorehabilitering?

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen

- Hvad, hvorfor og hvordan?

Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater Kommentarer

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer

Depressive spektrum forstyrrelser hos 7-9-årige børn - metodologiske problemstillinger i inklusionsfasen

Hukommelse og koncentration hos mennesker med Lupus

widex zen terapi Introduktion

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016

Faktaark: Studieliv og stress

VIRKSOMHEDSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2014 OPSAMLING SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Evaluering af Hold Hjernen Frisk

Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012

Reviews ;

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Cannabis -psykoser og skizofreni. Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København

UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi

Website til reducering af selvmordstanker

I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag:

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

Psykologisk behandling af arbejds-relateret stress - resultater fra FLEXA-projektet

ViSS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Side 1 Dyrehaven 10 C, Pavillon Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon:

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens

3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne

Metode: Projektet bestod af to dele

CBS Evaluering og Akkreditering

Historien om en hjerneskade

Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial

Velkommen. Workshop om hypnoterapi og commotio. Ved Mimi Nettelbladt Cand.Psych.

Vejledning til udfyldelse af spørgeskemaer i Sund i naturen

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

Teknologi i kognitiv intervention

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Holdninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på. Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Kan man træne og uddanne sig til et godt liv med demens?

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Plan for oplægget. Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning!

NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE

Job og Aktiv Jobcenter Kolding

OKonteksten OAngst OKognitiv Teori OFilm/Eventyr OHvad gør. man?

af moderat og svær bulimi

} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder

esundhedskompetence Kamila Beata Adellund Holt Lektor, ph.d. Institut for Sygepleje

3 MÅNEDERS OPFØLGNING - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017

Arbejdsdokument Evidenstabel

SE TEKST I NOTER. Mikkel Svindt Gammelgaard. Teknologisk Konsulent hos Teknologi i Praksis. Medarbejder i DokkX projektet i Aarhus Kommune

for mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport januar december 2012

NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter

Hvad ved vi om effekterne af tidlige indsatser...og hvad vil vi gerne vide

BRAIN+, kognitionstræning og spil Om hjernetræning nu og i fremtiden

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Revalidering efter hjerneskade

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

VIDEN OM FAKTORER DER PÅVIRKER BØRNS SPROG OG LÆSEFORUDSÆTNINGER EN SYSTEMATISK KORTLÆGNING

Træthed efter apopleksi

Fra evidens til anbefalinger

KAN VI FORUDSIGE HVILKE UNGE, DER UDVIKLER MISBRUG?

Transkript:

Hospitalsenhed Midt Rehabilitering af prospektiv hukommelse

Prospektiv hukommelse Our capacity to shape and direct our future behavior is of fundamental importance in the development, pursuit, and maintenance of an independent and autonomous lifestyle from early childhood to late adulthood. Ellis and Freeman, 2008

Prospektiv hukommelse: Realisering af udskudte intentioner Retrospektive komponent Prospektive komponent A. Intention og indprentning B. Retentions interval C. Udførelses interval D. Påbegyndelse og udførelse E. Evaluering af resultat AT HVAD HVORNÅR Tid Person Lokalitet Begivenhed Tilpasset fra Ellis (1996) 3

Rehabilitation af hukommelse: Reviews Træning af hukommelse Ingen evidens (Cappa et al. 2003) Opgave-specifik hukommelsestræning Anbefalet ved svært reduceret hukommelse (Cappa et al. 2005, Cicerone et al., 2005, 2011) Interne kompensationsteknikker Anbefalet ved let reduceret hukommelse (Cicerone et al., 2011) Eksterne hukommelseskompensation Anbefalet til moderat til svært red. hukommelse (Cicerone et al., 2011) 4

Rehabilitering af hukommelse: Meta-analyser Moderat effekt (Hedge s g=.52) i ikkekontrollerede studier og lille effekt i kontrollerede studier (g=.20) (Rohling et al., 2009) Stor effekt (Cohen s d=1.28) af elektroniske hjælpemidler i kontrollerede studier, mens ukontrollerede eksperimentelle studier viser moderat effekt (Jamieson et al., 2013) 5

Rehabilitering af hukommelse: Elektroniske hjælpemidler Pagere Diktafoner Mobiltelefoner Lommecomputere 6

Ph.d. projekt: Formål Undersøgelse af billige, off-the-shelf, ikke-modificerede smartphones kombineret med internet kalendere som prospektiv hukommelsesstøtte blandt hjemmeboende kranietraumeramte 7

Intervention Billige, kommercielle umodificerede smartphones Kombineret med Internetbaseret synkronisering (fx Gmail.com/Outlook.com) Indbyggede Kalender, Todo og Kontakter apps Kamera, diktafon, Internet, e-mail, maps/gps, Officeprogrammer introduceret 8

INTERVENTION 9

Ph.d. projekt: Forskningsspørgsmål 1. Effektstudie: Kan systematisk brug af en smartphone som kompensatorisk hukommelsesstrategi forbedre prospektiv hukommelse (og/eller andre relaterede symptomer på kranietraume)? 2. Interviewstudie: Hvilke fordele og ulemper er oplever deltagerne ved introduktionen af smartphone som primær kompensatorisk hukommelsesstrategi? 3. Transferstudie: Påvirker anvendelsen af en smartphone som kompensatorisk hukommelsesstrategi den bagvedliggende hukommelsesevne? 11

Ph.d. projekt: Deltagere Hjerneskadecentret, Aarhus: 198 kranietraumeramte 127 inviteret 22 inkluderet 13 fuldendte: 2 kvinder, 11 mænd 3 pension, 7 fleksjob, 2 alm. job, 1 udd. Min-max Gns. Alder 21-53 41,5 Alder ved skade 18-49 31,0 Tid siden skade 3-26 11,0 Tid siden rehab. 2-16 7,8 Uddannelse (år) 10-18 13,6 13 13

Deltagere Sample versus drop-outs Ingen signifikante forskelle på indledende testresultater Dog numerisk lidt yngre (38 vs 42 år) og længere indlæggelsestid (129 vs 92 dage). Sample versus population: Ingen signifikante forskelle på testresultater fra opholdet på HSC Dog numerisk længere indlæggelse (129 vs 89 dage) og bedre score på RCFT (3-4 point)

Effektstudie: Metode Target behaviours Daily memory log E-mail reporting task Spørgeskemaer PMQ Prospective Memory Questionnaire PRMQ Prospective and retrospective Memory Questionnaire CFQ Cognitive Failure Questionnaire EBIQ European Brain Injury Questionnaire HADS Hospital Anxiety and Depression Scale WHO QoL WHO Quality of Life 17

Effektstudie: Resultater Target behaviours: Ikke-signifikant marginal effekt (Cohens d=-.34 til -.46) Selvoplevet prospektiv hukommelse efter intervention: signifikant stor effekt (Cohens d=.80 til.95) Selvoplevet prospektiv hukommelse ved follow-up: signifikant stor effekt (Cohens d=.92 til 1.34) Ingen effekt på andre selvoplevede parametre (hjerneskadefølger, angst, depression og livskvalitet) 18

Interviewstudie: Resultater Anvendelse 11 ud af 13 ønskede at fortsætte 10 ud af 13 fortsatte to måneder efter Tilfredshed 9 ud af 13 angav større overblik 5 ud af 13 angav bedre hukommelse 3 ud af 13 angav mindre stress 1 ud af 13 angav mindre træthed 19

Interviewstudie: Resultater Fordele Påmindelser (10) Alt-i-en strategi (7) Ulemper Batterilevetid (6) Afhængighed (5) 20

Transferstudie: Metode Specifik og transfer effekt af hukommelseskompensation vha. smartphones? Retro- og prospektiv kalenderopgave (specifik effekt) Tids- og hændelsesstyret prospektiv hukommelsesopgave (transfer effekt) 23

Transferstudie: Resultater Signifikant færre prospektive aftaler (specifik effekt) Ingen transfer effekt til andre prospektive hukommelses-opgaver 24

Opsamling Kompensation fremfor træning Elektroniske kalender fremfor papir Ingen effekt på target behaviours Selvoplevet effekt på hukommelses-spørgeskemaer Selvoplevet fremgang på overblik og hukommelse Tendens til at huske mindre selv (uden hjælpemidler)? Største fordele: påmindelser og alt-i-et apparat Største ulemper: batteri og afhængighed 25