DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, piease consult www.kb.dk

VILHELMINE BORRE: VEGETARIANSK LEYEYIS. Gennemset af Kommunelæge Michael Larsen, Kjøbenhavn. Kolding. Konrad Jørgensens Bogtrykkeri ved H. P. Warberg. 1893.

T ) a a adskillige Menneskers Opfordring fremkommer L denne Pjece for at give et lille Vink om, hvorledes vi Vegetarianere leve. Mit Hus og jeg have levet paa denne behagelige og velsmagende Mad i over 3 Aar, og de, der ønske nøjere Besked om, hvorfor man bør leve saaledes, vil jeg henvise til et lille Skrift af Læge Mich. Larsen:»Maadehold og Sundhed«(Vilhelm Priors Forlag), der udkom for faa Aar siden. Særlig de, der lide af Nervesvækkelse og Fordøjelsesuorden vil jeg anbefale denne Levemaade. Men ogsaa alle, der ønske at faa et saa sundt Legeme som muligt vel vidende, at dette er Forudbetingelsen for en sund Sjæl ^ 1 kunne ikke gøre noget bedre end at blive Vegetarianere ; de ville aldrig fortryde det. Børn ville lettest blive beskyttede imod smitsomme Sygdomme ved at leve vegetariansk. Tilstrækkelig frisk Luft i Værelserne er selvfølgelig altid Betingelse for Velvære, og om Morgenen vil et vaadt Haandklæde, dyppet i koldt Vand og

4 let vredet, være styrkende at overvaske sit Legeme med: først Bryst og Ryg, og siden det nederste Parti til Knæerne. Dette maa gøres hurtigt, for at man ikke skal blive kold. Saa snart det øverste Parti er overvasket, maa man straks tage Tøj paa. Kaffe, 01, Vin, Spiritus og Tobak maa ikke nydes, derimod ganske tynd The, Cacao og Sodavand; Frugt er sundest raa eller kogt til Grød eller Kompot, dog bruges ogsaa Saft med Maade; endvidere alle Slags Grøntsager. Om Morgenen nydes helst Mælkegrød, Grød af hvilken som helst Slags Gryn, enten kold Grød i kogt Mælk eller omvendt. Man kan ogsaa drikke kogt Mælk og spise Smørrebrød til, hvis man synes bedre om det, eller Rugmelssuppe (af grovt Rugmel kogt med Vand sammen med Æbler eller hvilke som helst andre Frugter). Alt Slags Brød maa spises, dog ikke gerne Wienerbrød, hellere hjemmebagte Kager. I det hele taget gør man bedst i at holde sig til de naturlige Ting. Mælk maa kun nydes kogt. Med Hensyn til Middagsmaden skal man især lægge Mærke til to Ting: 1) at de Grøntsager, man tilbereder, bør koges i saa sparsomt Vand som muligt og under Laag, og det Vand, hvori de ere kogte, maa derfor ikke bortkastes, da det indeholder værdifulde Bestanddele, men gemmes og bruges som Sparesuppe til f. Eks. at lave en Suppe af med Tilsætning af andre Grøntsager som Blomkaal og deslige, eller til at lave Sauce af til Kartoffelkoteletter. Allerbedst er det

5 at spise Grøntsagerne stuvede i deres egen Suppe. Det Vand, hvori Macaroni er kogt, er fortrinligt til at koge Risvandgrød i; 2) at man intet som helst Krydderi maa bruge uden Salt og Sukker, og det endda med Maade. Rigelig Afveksling med de mange forskellige Retter vil gøre, at man let glemmer Kødspiser og kommer til at foretrække vegetabilske Retter. Af Grød og Vælling har mange forskellige Slags, som jeg ikke behøver at nævne. Bollemælk, sød Suppe, saavel hvid som rød, samt Kærnemælksuppe ere gode Forretter, men af næsten alle mulige Frugter kan man lave Suppe. Til Bollemælk vil jeg anbefale Wienermel, der gør Bollerne lette, og hvorved man kan spare paa Æggene. 1. Æ g g eg rø d. 5 Kvint Hvedemel og 12 Kvint Kartoffelmel røres ud i Mælk med 2 hele Æg, og 1 Pot Mælk sættes over Ilden; naar den koger, kommes det udrørte Mel deri. Det maa øjeblikkelig løftes af Ilden, saa snart det koger. Spises varm med Mælk eller Frugtsaft eller kold med sød Sauce eller med Kirsebærsuppe. 2. Æ blesuppe. Æblerne koges møre i Vand (de behøve ikke at skrælles), sies gennem en grov Sigte, saaledes at det meste af Æblerne følger med, sødes efter Smag og jævnes med Rismel. Der kan spises Tvebakker

6 til eller Hvedebrød skaaret i Tærner, bagt i Smør og Sukker paa Panden. Man kan godt bruge de indførte tørrede Æbler til Suppen. ' :b ;» - V ' ' T V 1 S. Blaabæ rsuppe. kan laves saavel af tørrede som af friske Bær; de tørrede maa afvaskes omhyggeligt og sættes i Vand, før de bruges, og koges i det samme Vand. De afsies, sødes efter Behag og tilsættes Jævning af Rismel. Man kan ogsaa komme lidt Saft deri for Velsmagens Skyld. Spises som den foregaaende Suppe med Tvebakker eller bagt Brød. Blaabær kunne koges sammen med Havregryn, af hvilke de skotske ere at foretrække, da de ere meget nærende og fede. 4. K irsebæ rsuppe. Om Vinteren kan man til denne Suppe bruge Kirsebær, der ere syltede uden Eddike og Krydderier med 7a Pd. Sukker til hvert Pund Bær. 6 Spiseskefulde deraf kogte i Vand er tilstrækkeligt til 4 Personer. Det sies og jævnes med lidt Kartoffel- eller Rismel. Spises med bagt Brød. * r Brombær- og Hyldebærsuppe høre selvfølgelig ogsaa til de sunde Spiser, saa vel som Suppe kogt paa Rabarberstilke. 5. Brødsuppe. Rugbrød og Æbler skæres itu og koges i rigeligt Vand, afsies og tilsættes Sukker efter Behag. Flødeskum maa ikke bruges, da Frugtsyre aldrig maa sammensættes med Mælk og Fløde.

r * 7 6. K artoffelsuppe. En stor Portion Kartofler skrælles og koges i Vand, hvori' der er nogle Gulerødder, en god stor Suppekvast og lidt Salt. Naar det-, hele er mørt, trykkes Kvasten af, Rødderne og Kartoflerne presses gennem en grov Sigte med Vandet, hvori de ere kogte, hvorpaa man tilsætter en god Skive Smør, som iøvrigt ikke behøver at være ret stor, for at Suppen kan blive fed. Gulerødderne give den et kønt rødlig gult Udseende. 7. K aalsuppe. Hertil bruges samme Fremgangsmaade som til den foregaaende Rét, kun at man altsaa tilsidst kommer den hakkede Grønkaal i Suppen og giver den et lille Opkog. Kørvel kan hakkes mellem Kaalen, og der kan bruges brunede Kartofler til, hvis man synes om det. :. - - j ; 8. Spid sk aalsu p p e. Et Spidskaalhoved skæres i Strimler (som Rødkaal) og koges mørt i lidt Vand og Smør. En Suppevidsk og Rødder koges møre, derpaa bager man Mel og Smør i Gryden, fortynder det med Vandet fra Kaalen og Rødderne og kommer derefter Kaalen paa. Den kan ogsaa blive udmærket, naar mftn. koger Bankebyg eller andre Gryn og deri kommer Vandet som før omtalt. Dog maa der et Stykke Smør i før Anretningen. 9. G rønæ rtesuppe. De pillede Ærter sættes paa at koge med en stor Suppevisk, Gulerødder og Petersillerødder. Naar Rødderne ere møre, skæres de i Stykker, Visken

8 trykkes af, og Smør og Mel bages og fortyndes med Suppen, hvori det hældes altsammen. Salt, Sukker og lidt hakket Petersille kommes deri. lo. Tom atsuppe. Modne Tomater samt almindelige Suppeurter koges og afsies, hvorpaa Smør og Mel bages og fortyndes med Suppen for at tilsætte den Jævning. 3 a 4 Frugter af almindelig Størrelse give lige saa god Bouillon som 1 Pund Kød. Paa samme Maade bruges Selleri til Suppe, dette bliver da Sellerisuppe. Til Efterret bruges alle Slags Melspiser, Buddinger og Omeletter samt og i alle Skikkelser Kager, som bages i Form af Brød og forskellige Slags Grød, ere sunde og velsmagende. Til Buddinger og Kager spises sød Sauce. Rismelsomelet bliver bedst, ved at man skærer Skiver af Æbler og bager deri; man kan ogsaa spise Kompot dertil. 11. Æ b lek a g e kan spises varm. Der maa intet Kryderi kommes i. Æblegrøden lægges lagvis med revet Franskbrød, bagt i Smør, i den smurte Form. Af 30 Æbler og for 25 Øre Franskbrød bliver en temmelig stor Kage. Hertil maa ikke bruges Flødeskum; enten kan man strø Sukker paa eller pynte Kagen med lidt Syltetøj, blot at det sker med Maade. Tørrede Æbler kunne godt anvendes, men de maa sættes i Vand om Aftenen, før de bruges. De koges i det samme Vand. Men før de sættes i Blød, maa de afvaskes i et Par Hold Vand, da de som oftest ere støvede. De faas i Materialhandelen.

9 12. O m elet m ed G røntsager. Almindelig Æggekage eller Omelet kan nydes sammen med stuvede Grøntsager paa den Maade, at disse bredes ud i et Lag ovenpaa Æggekagen. Passende kan saaledes anvendes: stuvede Asparges, Spinat, Tomater, Champignoner og flere andre. At koge Macaroni. 1 Pund Macaroni til 3 Potter Vand. Naar Vandet spilkoger kommes Macaroni og Salt i. Koger i 15 å 20 Minutter. 13. M acaronipie. 1 Pund Macaroni koges i 2 Potter sød Mælk. Naar det er afkølet, røres deri V2 Pd. Smør, Va Pd. reven Ost og 12 Æggeblommer. Hviderne pidskes og kommes i. Bages omtrent 1 Time. 14. E n ta r v e lig M acaronipie. Va Pund Macaroni koges først i lidt Vand og derpaa i 1 Pot Mælk. 4 Æggeblommer, noget reven Ost (helst Schweitserost) kommes i ; tilsidst de pidskede Hvider. Dejgen kommes i et Fad, der bages lidt Rasp og Smør og lægges ovenpaa. Bages i 1 Time. 15. R isen g ry n sk a g e. IV 2 Pot Mælk og V2 Pd. Ris koges til stiv Grød. Deri røres skaarne Mandler og Rosiner efter Smag, et lille Stykke Smør og 6 Æggeblommer. Tilsidst de pidskede Hvider. Bages 1 Time. 16. K old R isbudding. 2 Potter sød Mælk og V2 Pd. Ris koges. Naar det er koldt, røres lidt Sukker, 7 Blade Husblas (opløst), lidt Vanille og 1 Pot pidsket Fløde deri.

10 17. T om atkag e. Indgnid et Fad med Smør, læg et Lag ituskaarne Tomater i Bunden, derpaa et Lag Franskbrødstykker og lidt Shiør1 og saa fremdeles indtil Fadet er fuldt. Hæld fre Æg, som ere pidskede, over det hele, og bag det i Ovnen, til det bliver brunt. 18. F y ld t H vidkaal. Man skærer Franskbrød i Skiver, dypper dem,i Mælk og lader dem staa tildækkede i et Par Timer. Derpaa bages det med Smør, indtil det slipper Skeen. Medens det er varmt, røres det med Æg, Salt og lidt Sukker. Det hældes i det udhulede Hvidkaalshoved, som bindes sammen og koges, til det er mørt, i Vand med Tilsætning af Salt.. Der spises smeltet1smør til. Paa samme Maade bruges modne, udhulede' Tomater. Om Sommeren kan man koge Blomkaal, Tomater og Gulerødder hver for sig' og med den tidligere omtalte Omhyggelighed for, at Kogevandet ikke gaar til Spilde, men anrette dem sammen og overhælde dem med Smør. Kunde ogsaa épises med Kartofler til. I det hele taget er det heldigst, saavel for Smagen som for Fordøjelsen, at nyde flere Grøntsager samtidig. Som en udmærket Sammensætning skal nævnes grøn Salat sammen med Kartofler. Salaten laves saalédes: Bladene af Hovedsalat (men ogsaa de unge Blade af Løvetand eller Cikorieplanteh) vaskes i frisk, koldt Vand. 1 en stor Skaal behandles de med god Salatolie, lidt Salt og Citronsaft (eller i Mangel deraf en lille Smule Eddike), idet de med en Ske og Gaffel vendes og drejes indtil alle Bladene ere ligesom overtrukne med Olien, der ikke skal være saa rigelig, at der bliver et Overskud

11 paa Bunden af Skaalen. Den, der ikke kan vænne sig til Salatolien, kan i Stedet for bruge lidt Fløde og Citronsaft. Saadan Salat spist sammen med Æggekage smager fortræffeligt. ' ; A ( : < 7!l, i r i. 19. T om atrag ont. En stor Suppevisk koges sammen med Gulerødder. Naar det er mørt, trykkes Visken af, at intet af Kraften gaar til Spilde. Rødderne tages op, lidt Smør og Mel bages og spædes op med Suppen, hvori Rødderne ere kogte. Blomsten paa de modne Tomater borttages, og de kommes i Saucen tilligemed Rødderne for at faa et godt Opkog. Den spises med Kartofler til. 20. Æ bleflæ sk. Naar Flæsket er stegt, tages det op, Æbler, der ere skaarne i tynde Skiver, steges langsomt i Fedtet og tilsættes Sukker og Salt efter Behag. 21. B ønner maa sættes i Vand en Nat og koges med rigeligere Vand end andre Grøntsager. De hvide opstuves i Smør, Mel og Mælk; de brune i Smør og Mel bagt sammen og det Vand, hvori de ere kogte. De tilsættes Salt. Gulerødder kunne kommes imellem brune Bønner. 22. K artoffelk latter. Kolde, revne Kartofler røres til stiv Dejg med lidt Mel, Mælk og Æg, hvoraf Hviderne pidskes, Salt og Sukker. De bages i Klaret eller Smør, men kunne ogsaa koges i Fedt som Klejner. Spises med Kompot eller Sukker.

12 23. L in sek o teletter. V2 Pd. Linser, 2 Spiseskefulde Ris, 1 Løg, 1 Gulerod koges sammen, der kommes lidt hakket Petersille i. Massen lægges paa et Bord, formes med en Kniv som Koteletter og steges derpaa paa Panden i Smør eller Fedt. 24. F y ld te Løg\ De store spanske Løg skæres der først et Lag af, hvorefter man udhuler dem. For 10 Øres Tvebakker stødes og blandes med lidt Mel. Smør og hakket Petersille og noget af det udhulede af Løgene sættes over Ilden og koges lidt; derefter kommes det stødte Brød deri, og koges til det slipper Skeen. Naar det er lidt afkølet, røres tre hele Æg og lidt Salt deri, hvorefter det fyldes i Løgene, der tilhindes eller nemmere endnu hvert for sig indbindes i et klart Stykke Tøj og koges i IV 2 Time. Der laves en Sauce af Vandet, de ere kogte i, og lidt af det udhulede kommes deri. Spises sammen med Kartofler. Denne Dejg kan ogsaa benyttes til fyldte Tomater, kun at man da tager det udhulede af Tomaterne i Stedet og bager dem V2 Time i Ovn med lidt Smør paa Fadet. 25. R u ssisk e G rønæ rter kunne faas i Materialhandelen og behandles som almindelige opstuvede Grønærter. De maa sættes i Vand, før de bruges. Af Grøntsager vil jeg endvidere nævne: Syrer, Spinat, Macaroni, Blomkaal, Grøn-Langkaal, opstuvet Hvidkaal og Kartofler med Løgsauce. Til alle Gemyser spises rigeligt Brød.

13 26. A rm e Riddere. Franskbrødskiver dyppes i Mælk og pidskede Æg, vendes i Mel og steges i Smør eller Klaret. Spises med Kompot. Æggekage, saavel med Brød som Flæsk, kan ogsaa bruges til Efterret. Flæsk er nemlig ikke forbudt; en enkelt Gang maa det ogsaa spises stegt, naar det er aldeles fedt. Lægges Flæsket i kogende Vand, en Time før det bruges, dyppes i Mel og steges i lidt Smør, smager det bedst. 27. Flødelapper. En halv Pot Fløde pidskes godt og røres med 12 Lod Mel og 3 å 4 Spiseskefulde Sukker. De sættes med en Ske paa Panden i smaa Klatter og bages lysebrune. Dersom Fløden er god, behøves kun Smør paa Panden til de første Kager. 28. B rød-f rikadeller. 8 Tvebakker eller saa meget gammelt Brød, at det udgør det samme Kvantum, stødes fint og blandes med en halv Pot Mælk, hvormed det staar en Times Tid. Derpaa røres det godt med 3 Æg, 6 Lod smeltet Smør, lidt Sukker og Salt. De bages i Klaret temmelig længe, saa at de blive haarde uden paa. Spises med Sukker eller Kompot. Tykmælk og oplagt Mælk med revet Rugbrød og Sukker maa gerne nydes, samt Rødgrød af forskellig Slags Frugt. Den maa ikke spises med

i 14 Mælk eller Fløde og. smager bedst, naar den ikke er ret stiv og ikke er aldeles kold. Om Aftenen nydes enten kogt Mælk eller ganske tynd The, der kun maa trække nogle faa Minutter. Smør, Brød, lidt Fedt med Kompot eller raa Frugt, Honning samt en enkelt Skive ny Ost skal udgøre M aal Lidet. Mav-en maa ikke overfyldes, da det foraarsager daårlig Søvn. Skulde man føle sig utilpas eller have Hovedpine ved Sengetid, skønt man lever paa denne Maade, vil en Kop ganske svag Kamillethe virke overordentlig beroligende. Føler man Klemsel, ; vil en.kop-kogt Vand, nydt saa vapnt som muligt, bringe Lindring. Ethvert Menneske kan taale denne Levemaade. Er man vant til mange Kødspiser, kan man med Forstand og Besindighed vænne sig af dermed ved af og til i Begyndelsen at spise Flæsk til Eftermad om Middagen. Nedenstaaende findes en foreløbig Spiseseddel, og enhver Husmoder vil heraf kunne lære at variere. Søndag: Kartoffelsuppe, Æblekage. Mandag: Bygvandgrød, Grøn-Langkaal med brunede Kartofler. Tirsdag: Sagovælling, Spidskaal eller Hvidkaal med Smør. Onsdag: Risengrød eller Æggegrød, Kartofler med Løgsauce. Torsdag: Blaabærsuppe, Risengrødsklatter.

\'* M l ' 15 Fredag:'. ^Rismelsgrød, :!! I Stuvede russiske Grønærter., Lørdag: Rrødsuppe, > :, LOmelet. Søndag: Gul Ærtesuppe eller Spidskaalsuppe, Pandekager eller kold Risbudding. Mandag: Mælk og Tvebakker, Kartoffelkoteletter eller Linsekoteletter. Tirsdag: Boghvedegrød, Kartofler med Smør eller fyldte Løg med Kartofler. Onsdag: Grynsuppe med Æbler og Svedsker, stuvede Snittebønner. Torsdag: Semoulevælling, Kartoffelrouletter, Boller af Kartoffelmos. Fredag: Sødgrød, bortfeldske Roer. Lørdag: Kørvel- eller Kaalsuppe, arme Riddere. Søndag: Æblesuppe med bagt Brød, Macaronibudding eller Macaronipie. Mandag: Sellerisuppe, Risomelet med Æbler og Svedsker. Tirsdag: Bollemælk, brune Bønner. Onsdag: Blaabær-Havresuppe, Æbleskiver eller Risengrynskage.

16 Idet jeg af Hjertet ønsker, at denne lille Anvisning maa kunne hjælpe mine Medmennesker til at se det gode i denne Levevis, vil jeg endnu kun tilføje, at skulde der være en eller anden, som uden at være syg ønsker en enkelt Oplysning om Madlavningen, skal jeg gerne, saa vidt muligt, besvare de Spørgsmaal, der rettes til mig. Vilhelmine Borre, Nyraad Skole pr. Vordingborg.