Dansens Hus 2006-2011 udfordringer, mål, virke og udvikling

Dansens Hus 2006-2011 udfordringer, mål, virke og udvikling

Indholdsfortegnelse Forord 1. Dansens Hus historie 2. Udfordringer 3. Mål og centrale opgaver 4. Virke og kernekompetencer 4.1 Formål 4.2 Ressourcer 4.3 Nuværende aktiviteter 5. Udvikling 5.1 Forudsætninger for arbejdet Flerårige budgetter overordnet økonomisk nødvendighed 5.2 Professionelle kunstneriske rammer Nyt hus med værkstedsscene Etablering af digitale produktionsfaciliteter Regionale dansevæksthuse 5.3 Katalysator for markedstænking og innovation Partnerskaber om udvikling Samarbejde med andre kunstformer Dans i PDA format 5.4 Livskvalitet Dans for børn og unge opsøgende arbejde Dans i kulturskoler Dans i folkeskolen 6. Samlet handlingsplan side 3 4 5 8 10 10 10 11 16 16 17 22 24 26

Forord Den 1. januar 2005 blev Dansens Hus, DanseInformationsCentret, DanseKontoret og Dansekonsulenterne fra Foreningen Dans i Uddannelse samlet i én institution, Dansens Hus. Formålet med sammenlægningen var at styrke indsatsen for kunstarten i et nyt Dansens Hus, der som et kraftcenter kan sikre udviklingen af den moderne dans i Danmark gennem mange forskelligartede aktiviteter. Bestyrelsen ser det som sin vigtigste opgave at skabe forudsætningerne for, at det nye Dansens Hus kan løfte den meget vigtige opgave at udvikle og udbrede den moderne dans i Danmark. Det er ikke en opgave, der løses fra den ene dag til den anden, det kræver en målrettet indsats gennem flere år. Denne redegørelse er bestyrelsens oplæg til en 6-årig udviklingsproces, hvor Dansens Hus: får professionelle rammer, som understøtter kunstnerisk kvalitet og fornyelse inden for den moderne dans og sikrer at den moderne dans har et fundament for og med professionelle dansere (dans som kunst) fremmer markedsforståelse og innovation inden for dansemiljøet, således at den moderne dans når et større og bredere publikum og i højere grad får mulighed for at øge sin egenindtjening (dans som produkt) bidrager til at den moderne dans bliver et vigtigt element i det kreative samfund, som giver det enkelte individ livskvalitet og kropsbevidsthed (dans som livskvalitet) Dele af den foreslåede udviklingsproces kan ske inden for de nuværende økonomiske og bygningsmæssige rammer. Andre dele kræver politisk stillingtagen. Bestyrelsen vil derfor indlede en dialog med Kulturministeren. Denne redegørelse vil blive lagt til grund for denne dialog. 3

1. Dansens Hus historie I 1985 blev Dansens Hus oprettet som et forsøgsprojekt med hjemsted i Gimle, men allerede i foråret 1986 flyttede institutionen til sin nuværende adresse i Hørsholmsgade på Nørrebro. I Hørsholmsgade fik dansemiljøet ét stort studie - et rum med to søjler, hvorom al koreografi blev kreeret. I løbet af årene er søjlerne blevet fjernet, og huset rummer nu 6 studier, som bruges til daglig træning og til prøvearbejde for de danseforestillinger, der senere indtager de forskellige scener i hovedstadsregionen. I 1996 kom Dansens Hus på finansloven og bevillingen er i perioden øget fra 1.8 mio. kr. til 2.1 mio. kr. Fra 2000 har Dansens Hus hvert år modtaget ekstra bevillinger til husets drift. Fra foråret 2003 blev lønningerne i Dansens Hus fastsat i overensstemmelse med de gældende overenskomster. I juli 2003 blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle komme med forslag til styrkelse af rammebetingelserne for moderne dans i Danmark. En af arbejdsgruppens anbefalinger var at samle en række danseorganisationer, herunder DanseInformationsCentret, DanseKontoret samt dansekonsulenterne fra Foreningen Dans i Uddannelse i et nyt Dansens Hus. Kulturministeren valgte at følge anbefalingerne og fra januar 2005 er Dansens Hus sammenlagt med de andre små institutioner og projekter og har fået nye vedtægter og bestyrelse. Dansens Hus varetager herefter en vifte af aktiviteter til gavn for den moderne dans, for koreograferne og for danserne og formidler endvidere information om den moderne dans til samfundet. Dansens Hus er for alle professionelle dansere og koreografer og Dansens Hus har et naturligt tæt samarbejde til alle de institutioner, kompagnier og projekter i hele landet, der beskæftiger sig med dans. Med Dansens Hus som grundlag har dansemiljøet formået at få den moderne dans anerkendt som kunstart og både Dansescenen og Skolen for Moderne Dans er udsprunget fra Dansens Hus. Dansens Hus var endvidere medstifter af både Fællesrådet for Moderne Dans og DanseInformationsCentret. Kulturministeren beskikker bestyrelsen for Dansens Hus og for perioden 2005-2007 består bestyrelsen af følgende medlemmer: Mai Buch formand, Signe Waldorff Bonde, Vidar Hansen, Kim Hueg, Jacob David Jaskov, Sten Hassing Møller og Jens Nielsen. Benedikte Paaske er leder af Dansens Hus. Der er i alt 14 ansatte, hvoraf to er i flex-job og en i jobtræning. 4

2. Udfordringer dans som kunst, produkt og livskvalitet Dans som kunst Moderne dans kan anskues og bliver anskuet med to meget forskellige optikker. På den ene side vurderes miljøet for den moderne dans i Danmark af fagfolk som professionelt, talentfuldt og engageret. De bedste af de danske opsætninger har internationalt format. På den anden side betragter de fleste danskere i den udstrækning at de overhovedet har en forestilling om, hvad moderne dans er moderne dans som en elitær, uforståelig og uvedkommende kunstart, der lever i sit helt eget univers. Det er en af grundene til, at moderne dans har et lille publikum. Dansemiljøet ser sig selv med fagfolkenes øjne, og det er en udbredt opfattelse blandt dansere og koreografer, at den manglende publikumsinteresse og den almindelige danskers syn på moderne dans skyldes en kombination af uvidenhed og fraværet af professionel markedsføring. Danseverdenen opfatter måden den moderne dans møder sit publikum på som et problem, men dansemiljøet ser det ikke som en hovedudfordring at se kunstarten fra publikums perspektiv, så det sikres, at der ved siden af de smalle forestillinger også er forestillinger, der tiltrækker et stort publikum. Men er det en udfordring for moderne dans også at udvikle vedkommende kunst for det større publikum? Er det ikke lige meget, om moderne dans når ud til et bredt publikum? Det er bestyrelsens vurdering, at det er vigtigt, at moderne dans når ud til et bredt publikum og at Dansens Hus understøtter en sådan udvikling. Først og fremmest fordi dans er en af de mest grundlæggende og enkle veje til at give mennesker umiddelbare intense oplevelser. Moderne dans har et potentiale for at give et bredt publikum unikke oplevelser, som er et væsentligt element i et godt liv. Men moderne dans kan også bidrage til håndteringen af nogle af samfundets helt store udfordringer. Det gode liv Gennem tiderne har kloge folk søgt at sætte det gode liv på formel. De har tænkt meget, men én ting er de nok enige om. Det gode liv handler om balance og tilstedeværelse. Balance mellem forskellige aktivitetsformer og tilstedeværelse i nuet. Her er dansen med sin krops-æstetik et vigtigt modstykke til det moderne livs arbejdsform. Dans handler ikke om forståelse men om væren, ikke om tænkning men om gøren. Dans giver sine deltagere, hvad enten de er publikum eller udøvende som amatører eller professionelle en anden slags oplevelser. Det er oplevelser, som går ud over det verbale og sætter gang i hjerneprocesser. For de udøvende handler det, ud over oplevelsen, om evnen til at udtrykke sig hvor kroppen og det æstetiske spiller sammen med det symbolske. Altså flere kanaler som giver de udøvende en bredere mulighed for kommunikation og nærvær. 5

Den moderne dans er leveringsdygtig i både oplevelser og muligheden for at udtrykke sig nonverbalt. Den moderne dans kan derfor bidrage til et rigere liv fordi alle kan få et stort udbytte af at dyrke moderne dans og se danseforestillinger. Det samfundsmæssige potentiale Den moderne dans bidrag til håndteringen af samfundets udfordringer omfatter to centrale udfordringer, der ligger i globaliseringen og i de voksende sundhedsproblemer. Globaliseringsudfordringen De videnstunge internationale virksomheder, som vi skal leve af i den globaliserede verden, placerer deres aktiviteter i tilknytning til de storbyer, som tilbyder deres indbyggere et bredt spektrum af kulturelle tilbud 1. Det gælder naturligvis også dans. Byer, der bliver kendt for et stort kulturudbud som fx moderne danseforestillinger og muligheder for undervisning af både professionelle og amatørdansere, vil være attraktive for vidensmedarbejderne. De kreative erhverv vurderes at få en selvstændig og stærkt voksende betydning for erhvervsudviklingen i den globale tidsalder. I København er der de sidste 10 år sket en virksomhedsvækst på 25% 2 indenfor de kreative erhverv, en udvikling moderne dans kan bidrage til. For eksempel kan moderne dans formidlet i et elektronisk format blive en komponent i udviklingen af spil, som performance kan moderne dans i kompagniskab med dansk modeindustri bidrage til værdifuld branding og med afsæt i koreografi kan moderne dans bidrage til konkrete innovationsprocesser. Men globaliseringsudfordringen stiller flere krav. Hvis dansk erhvervsliv skal klare sig i den internationale konkurrence, er det vigtigt, at vi får skabt en kultur, der ansporer til innovation og selvstændighed. Her spiller uddannelsessystemet en altafgørende rolle 3. Også her kan moderne dans bidrage. Dans i skoleregi er således et godt bud på en faglig aktivitet, der understøtter en innovativ kultur, fordi dansen handler om at skabe og ikke blot tænke og fortolke. Dansen giver børn og unge mulighed for at udtrykke sig på egen hånd samtidig med, at de indgår i et koordineret fællesskab, hvilket er essentielle elementer i innovative organisationer. Tilsvarende kan moderne dans bidrage til integrationen, da dans er international i sin natur. Den overvinder sprogbarrierer. Børn i alle aldre kan være fælles om dans. Unge kan dyrke dans sammen på amatør- eller eliteplan, og voksne fra forskellige kulturer kan i fritidsregi kommunikere og have samvær på andre niveauer end verbalt og intellektuelt ved at dyrke dans i fællesskab med andre. Sundhedsudfordringen Dans er en aktivitet, der giver velvære både fysisk og mentalt. At danse er en vej mod mindre overvægt og større fysisk stabilitet. Dans er godt for hele kroppen og er også stressnedsættende. De direkte ekstra gevinster ved at danse er øget sundhed, smidighed, udholdenhed, kondition og overskud. 1 Det globale Danmark en nyvurdering af fremtidige konkurrencevilkår. Mandag Morgen 2004. 2 Erhvervspolitisk Strategi 2005-2008, Københavns Kommune 2005. 3 Pressemeddelelse om nedsættelse af Visionspanel, Undervisningsministeriet 2004. 6

Børn og unge har brug for at bevæge sig noget mere både i skolen og i fritiden. Det handler om, at præsentere dem for forskellige typer af bevægelsesgenrer, herunder dans. Moderne dans er en bevægelsesform som appellerer til både drenge og piger. Alle kan være med, og man skal ikke være hurtigst eller bedst for at få en succesoplevelse. En styrkelse af dansens synlighed og faglighed i folkeskolen vil være med til at stimulere flere børns lyst til at bevæge sig mere hvilket kan være med til at begrænse det stigende fedmeproblem blandt børn og unge. 7

3. Mål og centrale opgaver Mål Bestyrelsen ser det som et mål for Dansens Hus: at sikre professionelle rammer for den moderne dans og bidrage til at perspektivet på moderne dans flyttes fra en introvert kredsen om moderne dans for kunstartens egen skyld til et fokus, hvor den moderne dans bliver en aktiv aktør i samfundet. Perspektiver I lyset af de udfordringer der er skitseret i kapitel 1, vil bestyrelsen lægge fire perspektiver på den moderne dans til grund for sit arbejde: 1. Moderne dans udvikles til en kunstart, der når et bredt publikum Dans er let tilgængeligt, dans skal ikke nødvendigvis forstås og analyseres, dans skal bare opleves. Derfor har den moderne dans mulighed for at nå et stort publikum og gennem oplevelser bidrage til det gode liv. Der skal derfor være rammer for, at moderne dans kan udvikles til en kunstart, der når et langt bredere publikum. Lykkes det, vil det samtidig indebære, at langt flere professionelle dansere og koreografer kan udøve deres kunst, og at en del af den moderne dans vil kunne øge egen indtjening. 2. Smalle forestillinger sikrer den moderne dans fortsatte fornyelse Moderne dans skal til stadighed eksperimentere for kunstens egen skyld for at kunne forny sig og for at udvikle koreografer og dansere. Der skal derfor være rammer og plads til smalle forestillinger og for udvikling af alternative formidlingsformer. De smalle forestillinger er samtidig en forudsætning for at den moderne dans kan udvikles til en kunstart, der når et bredt publikum. 3. Moderne dans profileres som et vigtigt element i det kreative samfund I diskussionen om Danmarks plads i en globaliseret verden synes der at være enighed om, at vi skal udvikle en innovationskultur, hvor flere starter egen virksomhed og hvor de videnstunge virksomheder, kan rekruttere kreative medarbejdere. Moderne dans vil bl.a. gennem dans i skolen kunne tilbyde aktiviteter, der understøtter en innovationskultur. Samtidig med et stort udbud af danseforestillinger og bedre muligheder for at kunne dyrke moderne dans i fritiden, vil moderne dans kunne blive et vigtigt element i det kreative samfund. Moderne dans rolle i det kreative samfund skal derfor profileres. 4. Moderne dans fremstår som en bevægelseskultur Dansen sætter fokus på de ekspressive og æstetiske dele af bevægelseskulturen. Moderne dans handler om det individuelle udtryk og egen formåen, men også om fælles udtryk og samvær i selve aktiviteten. Moderne dans bringer traditioner og kulturer ind i dansen og skaber et nutidigt danseudtryk. Dansen udvikler den personlige styrke og kreativitet, skærper de sociale redskaber og øger samtidig forståelsen for den nødvendige fælles indsats. Endvidere får udøveren styrket sundhed, smidighed, udholdenhed og kondition. Moderne dans er en del af bevægelseskulturen og bør fremstå som sådan. 8

Centrale opgaver Bestyrelsen er bevidst om at Dansens Hus ikke har kunstneriske beføjelser i forhold til danseforestillinger og ikke kan prioritere kunstnerisk, men det er bestyrelsens mål, at Dansens Hus skal skabe rammer og være inspirator for aktiviteter, der tager afsæt i de her beskrevne perspektiver på den moderne dans. Bestyrelsen ser det således som centrale opgaver for Dansens Hus: at understøtte dans som kunst ved at skabe professionelle rammer for danseres og koreografers kunstneriske arbejde, da professionelle rammer er en forudsætning for moderne dans i internationalt format, og for at den moderne dans kan bygge på et fundament for og med professionelle dansere, at fremme markedsforståelse og innovation indenfor dansemiljøet ved at være en katalysator for, at moderne dans gennemgår en kunstnerisk og ikke mindst en forretningsmæssig udvikling, som sikrer et større og bredere publikum og en større egenindtjening samtidig med, at fordybelse og udvikling sættes i centrum, at sætte fokus på dans som livskvalitet ved at bidrage til at sikre moderne dans udbredelse med udgangspunkt i at dansen er en del af bevægelseskulturen og et væsentligt element i det kreative samfund. Løsningen af disse opgaver skal bygge videre på Dansens Hus kernekompetencer. I kapitel 4 gennemgås Dansens hus virke og kernekompetencer, som udgangspunkt for forslagene i kapitel 5 til, hvorledes Dansens Hus kan løse de tre hovedopgaver i den kommende 6 års periode. 9

4. Virke og kernekompetencer 4.1 Formål Dansens Hus er en selvejende institution under Kulturministeriet. Dansens Hus har ifølge vedtægterne tre formål at virke til fremme af den professionelle dansekunst og at medvirke til udbredelse og til udvikling af den moderne dans i Danmark. Ifølge vedtægterne skal opgaven med at fremme professionalismen ske gennem: at stille prøvelokaler med tilhørende faciliteter til rådighed for professionelle dansegrupper, koreografer og individuelle dansere at tilbyde og koordinere daglig træning for professionelle dansere at tilbyde assistance i forbindelse med produktion af professionelle danseforestillinger at arrangere, eller være med til at arrangere korterevarende kurser, workshops, seminarer og efteruddannelsesprogrammer Udvikling af den professionelle dansekunst tager afsæt i, at Dansens Hus skal: administrere en værkstedsscene i hovedstaden for den moderne dans udvikle og tilbyde undervisning i moderne dans i et talentudviklingsprogram, som sigter mod en videre professionel danseruddannelse Udbredelsen af den moderne dans skal ifølge vedtægterne ske ved: at fremme børn og unges interesse for og kendskab til dans gennem en landsdækkende opsøgende dansekonsulentfunktion at administrere nationale turnéordninger for den moderne dans Endelig er det Dansens Hus opgave at medvirke aktivt til registrering, koordinering og formidling af relevant information om moderne dans i Danmark og i udlandet samt at rådgive Kulturministeriet og andre myndigheder om hvorledes moderne dans kan udvikles og udbredes. 4.2 Ressourcer Dansens Hus samlede budget for 2005 udgør 10.2 mio. kr. Efterfølgende har Kunstrådet bevilliget midler til oprettelse og drift af ProjektCentret, hvilket for 2005 er yderligere 225.000 kr. Dansens Hus aktiviteter finansieres i 2005 gennem en finanslovsbevilling (20%), gennem Tips- og lottomidler (62%), gennem Kunstrådet (4%) og gennem egenindtægter (14%). I tabel 1 er budgettet for 2005 opdelt på de tre hovedformål, idet udgifter til ledelse og fællesadministration er fordelt forholdsmæssigt på hovedformålene. 10

Tabel 1 Dansens Hus budget for 2005 skønsmæssigt fordelt på de tre hovedopgaver Hovedopgaver og aktiviteter 1. Professionelle rammer Træning + prøvefaciliteter Produktionssupport 4 Etablering af værkstedscene 5 2. Kunstnerisk udvikling Talentudvikling af børn og unge Efteruddannelse Udviklingsseminarer 3. Udbredelse af moderne dans Turnéer 6 Børn og unge opsøgende arbejde 6 Informationsvirksomhed Internationalt arbejde Alle aktiviteter Budget 2005 1000 kr. 2.235 974 600 731 792 60 2.940 1.000 670 426 3.809 1.583 5.036 10.428 % 37 15 48 100 4.3 Nuværende aktiviteter I det følgende gives en kort beskrivelse af de aktiviteter der ligger under de hovedopgaver som er angivet i tabel 1. Træning og prøvefaciliteter Dansens Hus har hver dag morgentræning i både moderne dans og ballet for professionelle dansere. Lærerne bliver fortrinsvis rekrutteret fra Øresundsregionen, men specielt for den moderne dans er det nødvendigt med inspiration udefra, og derfor hentes undervisere hertil fra hele verden. Den daglige træning er hele grundlaget for danseren. Efter træningen er danseren klar til dagens prøver og forestillinger. Træningen giver til stadighed danseren mulighed for at udvikle og finpudse sin tekniske kunnen og formåen og kan holde kroppen i form også i perioder uden prøvearbejde. Efter træningen går koreograferne i studierne, og der øves på langt den overvejende del af de danseforestillinger, der senere kan ses på de københavnske scener. Dansens Hus havde i 2004 en samlet udnyttet studietid på 18.614 timer. Produktionssupport ProjektCentret i Dansens Hus servicerer professionelt og aflaster koreografer med mindre tilskud uden egen administration. ProjektCentret bruger mange ressourcer på rådgivning og sparring med koreograferne, og bidrager hermed væsentligt til 4 Projektcentrets bevilling er givet efter udarbejdelse af oprindeligt budget 5 Afsat bevilling, værkstedsscenen eksisterer endnu ikke 6 Egentlige projektbeløb 11

udvikling og professionalisering af miljøet. ProjektCentret beskæftiger sig iøvrigt udelukkende med administrative sager og assisterer koreograferne med ansøgninger, budgetter, kontrakter, pressestrategi m.v. Desuden sørger ProjektCentret bl.a. for budgetopfølgning, lønudbetalinger, indberetninger, pressekontakter og leje af spillested. Der er således ikke tale om en egentlig producent/producer funktion. ProjektCentret er en bred funktion, der også servicerer koreografer in spe, der forsøger at opnå tilskud til en produktion. Etablering af Værkstedsscene Dansens Hus har ikke i dag en værkstedsscene selvom en sådan forudsættes i vedtægterne, og selv om en værkstedsscene er en forudsætning for research og udvikling indenfor dansekunsten. Dansens Hus har fået en midlertidig bevilling på 800.000 kr. til i en periode på 3 år at leje et scenerum, indrette det til en midlertidig værkstedsscne og finansiere aktiviteter i scenerummet. Selv om der er investeret meget tid og har været taget kontakt til Københavns Kommune for at finde et egnet lokale, er det hidtil ikke lykkedes at finde et lokale inden for den økonomiske ramme. Nye muligheder bliver løbende undersøgt for at finde et brugbart sted, da det er afgørende at få påbegyndt disse aktiviteter. Talentudvikling af børn og unge Talentudvikling på eliteplan sker for at udvikle fødekæden til den moderne dans. Talentudviklingen af børn og unge gennemføres af Dansens Hus i samarbejde med Skolen for Moderne Dans og Dansescenen under navnet Dansevæksthuset. Dansevæksthuset blev påbegyndt i august 2004 og giver målrettet undervisning til børn optaget ved en optagelsesprøve. Talentudvikling af børn, der danser moderne dans, er helt afgørende for at hæve niveauet hos gruppen af ansøgere til Skolen for Moderne Dans, men også for på sigt at hæve niveauet generelt for moderne dansere. Børn med dette specielle talent skal have muligheden for at træne elitært og udvikle evnerne på linie med fx børn i eliteidræt og Den Kongelige Ballets balletbørn. Efteruddannelse Efteruddannelse af dansere og koreografer varetoges indtil 2002 af Dansens Hus under navnet Dans i Dialog. Efteruddannelsen var i tæt kontakt med miljøet og mange af kurserne tiltrak også deltagere fra andre nordiske lande med deraf følgende vidensudveksling og networking. Siden 2002 er efteruddannelsen for hele teaterområdet og dermed også for den moderne dans blevet administreret af Statens Teaterskole. Kurser for dansere og koreografer har fortrinsvis været afholdt i Dansens Hus og på Skolen for Moderne Dans. I 2005 har Efteruddannelsen ved Statens Teaterskole valgt at udbyde kurser til dansere og koreografer i samarbejde med Copenhagen Dance Seminar, der afholdes af Dansens Hus. På det dansepædagogiske område har dansekonsulenterne oparbejdet en kursusvirksomhed, hvor målgruppen er såvel dansere og koreografer som lærere og pædagoger. Kursernes sigte er at styrke deltagernes pædagogiske grundlag for formidling af dans til børn og unge. Kurserne giver bl.a. redskaber til, hvordan man 12

kan inddrage børn og unge i den skabende proces. Udviklingsseminarer Siden nedlæggelsen af Dans i Dialog har Dansens Hus kun afholdt ganske få workshops i eget regi for dansere og koreografer, og der er kun afsat få ressourcer til denne aktivitet i 2005. Copenhagen Dance Seminar blev første gang afholdt i 1991. Siden har seminaret været en årlig begivenhed med deltagelse af dansere og koreografer fra ind- og udland. Seminaret tilbyder træning og workshops og 15th Copenhagen Dance Seminar havde i 2005 139 deltagere fordelt på 6 nationaliteter. Det årlige seminar er et projekt, der afholdes af eksterne midler opnået fra forskellige fonde, men gennem årene fortrinsvis støttet af Kunstrådet, tidligere Teaterrådet, og i 2005 også af efteruddannelsen ved Statens Teaterskole. Dansens Hus har udviklet musikerworkshops, et koncept til udvikling af musikere der ønsker at akkompagnere træning, fortrinsvis balletundervisning men også træning i moderne dans. Musikerne får supervision over nogle lektioner med gennemgang af en hel træningstime, hvorefter de sidder med ved en rutineret musiker for til slut selv at akkompagnere træningen. Turnéer Dansens Hus administrerer turnéordningen Moderne Dans på Turné. Ordningen skal sikre at danskproducerede moderne danseforestillinger kommer rundt i hele Danmark og præsenteres for et bredt publikum. Turnéstøtten gives direkte til arrangørerne til indkøb af forestillinger. For at opnå støtte ansøger arrangørerne Dansens Hus om forhandlingsret til at opnå tilskud til indkøb af danseforestillinger. Alle arrangører, som vil præsentere moderne dans kan opnå støtte. Det vil sige teaterforeninger, kulturhuse, musikhuse, egnsteatre, åbne scener, festivaler, kommuner mv. I sæson 2005-06 er der solgt 126 turnéforestillinger, der tilsammen skal spille hos 43 arrangører i 40 byer. Forestillingerne er fordelt på 17 produktioner skabt af 14 koreografer. Dans for børn og unge opsøgende arbejde Arbejdet for at udbrede dans til børn og unge i skole og fritidsregi varetages af to regionale dansekonsulenter i henholdsvis København og Århus, som arbejder ud fra det værdigrundlag, at alle børn og unge bør møde forskelligartede kulturtilbud som en naturlig del af deres hverdagsliv. Kunst- og kulturtilbud bør være en grundsten i både skole-, fritids- og familielivet. Kunst- og kulturtilbud af høj kvalitet giver børn og unge oplevelser og udfordringer, stimulerer deres alsidige udvikling og giver et rigere børneliv. Dansekonsulenterne fungerer som igangsættere, inspiratorer og formidlere af dans for og med børn og unge. Deres vigtigste opgave er at give børn og unge mulighed for at møde dans som aktivitet og som kunstart. Dansen rummer en unik fysisk- 13

æstetisk dimension, som giver børn og unge mulighed for at udtrykke sig og samtidig bruge krop og fantasi. Med dans som kunstart får børn og unge en oplevelse, der viser verden fra en lidt anden vinkel. Dansekonsulenterne samarbejder med kommuner og indtil nu også med amterne, om at udvikle og forankre tiltag på danseområdet både på institutions- og forvaltningsniveau. Dansekonsulenterne arbejder på mange fronter og i tæt samarbejde med Foreningen Dans i Uddannelse. Dansekonsulenterne repræsenterer Dansens Hus i Fagligt Forum for Børnekultur sammen med andre landsdækkende kulturorganisationer indenfor forskellige kunstarter. Informationsvirksomhed DanseInformationsCentret varetager informationsvirksomheden i Dansens Hus, og er bemandet med een medarbejder. Informationscentret er et servicecenter men er også aktør i forskellige projekter. Informationscentret har tre hovedområder: knudepunkt for udveksling af informationer indenfor det professionelle dansemiljø og dets samarbejdspartnere, herunder udlandet information til offentligheden om danseaktiviteter dokumentation af danseaktiviteter Udbredelse af kendskabet til dansk dans, øge interessen hos det danske og udenlandske publikum for at se danseforestillinger, formidle information om koreografer og inddrage dem i det lokale kulturarbejde er en stor del af arbejdet på informationscentret. Dansemiljøet koncentrerede sig i en årrække om de kunstneriske processer i skabelsen af moderne dans i Danmark, herunder at arbejde for de nødvendige bevillinger til kompagnierne. DanseInformationsCentret blev i 2002 oprettet, fordi dansen indenfor alle områder havde manifesteret sig som en bæredygtig kunstart og derfor fandt ressourcer til i videre omfang at fokusere på forbindelserne til det omgivende samfund, ikke mindst spørgsmålet om udvikling af det fremtidige publikum. Informationscentret skal gå forrest i dette arbejde og primært relatere til det omgivende samfund, nationalt og internationalt, samt fungere offensivt informerende udadtil og kontaktformidlende mellem dansemiljø og offentlighed. Dokumentation af den moderne dans En komplet indsamling og registrering af den moderne dans her i landet er aldrig foretaget. Det værdifulde materiale, plakater, videooptagelser af forestillinger, programmer, flyers, billeder etc., ligger typisk i kældre og på lofter hos koreograferne selv. Nogle koreografer er ved at være oppe i årene, og det er efterhånden ved at være i sidste øjeblik at få materialet indsamlet. Det er derfor nødvendigt at indsamlingen bliver gennemført hurtigst muligt, hvis ikke denne del af vores kulturarv skal forsvinde. Dansens Hus har på nuværende tidspunkt fået tilsagn fra Bikubenfonden om 0.000 kr. og fra Augustinus Fonden 14

om 100.000 kr. til gennemførelse af dette projekt. Der søges i øjeblikket om de resterende projektmidler. Dansens Hus har allerede nu en mindre samling af den moderne dans historie. Det nuværende og kommende registrerede materiale er ved personlig henvendelse tilgængeligt på DanseInformationsCentret, men materialet kan ikke udlånes. På centret er det muligt at se optagelser af forestillinger, gennemse programmer, billeder, CV er m.v. og få et samlet indblik i de enkelte koreografers værker. Via DanseInformationsCentrets hjemmeside skal det på sigt være muligt at foretage søgning i databasen. Internationalt arbejde Dansens Hus bringer undervisere hertil fra det meste af verden og har gennem disse vidt forgrenede internationale forbindelser. Desuden samarbejdes i nogle tilfælde med udenlandske institutioner eller kompagnier om at bringe undervisere til Nordeuropa fra fx Australien. Dansens Hus er endvidere medlem af forskellige nordiske og internationale netværk og organisationer: IETM (Informal European Theatre Meeting). Gennem disse møder opnås et stort europæisk netværk indenfor både dans og teater. Nordic Dance Meetings er et forum for alle med interesse i moderne dans og skaber et omfattende nordisk netværk. Gennem Nordic Dance Meetings søges gennemført større nordisk udveksling af forestillinger, kunstnere og undervisere. Enicpa (The European Network of Information Centres for the Performing Arts). Gennem dette medlemskab søges inspiration og vidensdeling fra veletablerede informationscentre i udlandet. daci (Dance and the Child International) er en non-profit organisation, der promoverer vækst og udvikling af dans for børn og unge udfra et internationalt perspektiv. D.A.N.C.E. (Dance Apprenticeship Network across Europe). D.A.N.C.E. er en sammenslutning iværksat af tre europæiske danseinstitutioner: Charleroi/Danses (BE), Ballet Preljocaj (FR), og Random Dance (UK), grundlagt for at bringe forskellige europæiske organisationer til at samarbejde omkring adskillige initiativer, især et tværfagligt træningsprogram og et Europæisk Danse Trænings Observatorium for unge dansere, der allerede har gennemgået en almindelig danseruddannelse. M.A.D. (Media and Dance) er et uformelt dansefilmnetværk. 15

5. Udvikling Dette afsnit indeholder forslag til 8 initiativer, som vil sætte Dansens Hus i stand til at løfte de centrale opgaver, som er beskrevet i det foregående og 2 anbefalinger, som vil øge børns livskvalitet og sikre en fødekæde til moderne dans. Det skal pointeres, at hovedparten af initiativerne ikke kan realiseres indenfor de nuværende økonomiske rammer. Beskrivelsen af initiativerne ledsages derfor af et overslag over finansieringsbehovet. 5.1 Forudsætninger for arbejdet Initiativ 1: Flerårige budgetter Som beskrevet i afsnit 4.2 finansieres 20 % af Dansens Hus aktiviteter gennem en finanslovsbevilling og 14 % gennem egenindtægter. De resterende 66 % af aktiviteterne finansieres af Tips- og Lottomidler samt af projektmidler, som tildeles et halvt år inde i et finansår. I forlængelse af danserapportens anbefalinger har Kulturministeriet afsat i alt 20 mio. kr. fra Tips- og Lottomidlerne i årene 2003-2006 til at finansiere en midlertidig værkstedsscene, DanseInformationsCentret, ProjektCentret, Moderne Dans på Turné, dansekonsulenterne i København og Århus samt Dansevæksthuset i København. Fra 2007 bortfalder Tips- og Lottomidlerne og dermed Dansens Hus mulighed for at finansiere hovedparten af sine aktiviteter. Skal Dansens Hus drives professionelt og kunne planlægge kommende aktiviteter forsvarligt, er det nødvendigt, at der indgås flerårige budgetaftaler med Kulturministeriet. Bestyrelsen finder det naturligt om Dansens Hus fra 2007 modtager en fast bevilling på finansloven i lighed med andre institutioner under ministeriet. Skal det nuværende aktivitetsniveau opretholdes vil det kræve, at den nuværende finanslovsbevilling for år 2007 øges med 7.1 mio. fra 2.1 mio. til 9.2 mio. Det skal pointeres, at optagelse af de nuværende aktiviteter på finansloven ikke indebærer, at Dansens Hus tilføres flere midler. Handlingsplan - finanslov Tidsplan jan - marts 06 maj 06 juni 06 efterår 06 Aktivitet Forhandling med kulturministeriet med det formål at få Dansens Hus nuværende basisaktiviteter finanslovsfinansieret fra 2007 og få bevilling til nærværende strategiplans initiativer i årene 2008-2011 Udarbejdelse af oplæg til Finanslovsforslag (FL07) Oplæg afleveres til Kulturministeriet Nuværende basisaktiviteter optages på Finansloven (FL07) 16

5.2 Professionelle kunstneriske rammer Initiativ 2: Nyt hus med værkstedsscene Dansens Hus er dagligt ramme om 100-120 dansere og koreografers arbejde. Endvidere benyttes huset dagligt af -100 børn og voksne, som er tilknyttet danseskoler m.v., der lejer sig ind i studierne. Dansens Hus holder til i små og helt utidssvarende lokaler i Hørsholmsgade i København, og det lægger store begrænsninger for udviklingen af den moderne dans. Dansens Hus mangler en værkstedsscene, produktionsfaciliteter som videoredigeringsrum og isoleret lydredigeringsrum til at støtte produktionerne, tidssvarende omklædningsfaciliteter og lokaler til behandling af danseskader. De nuværende studier er for små og kan ikke imødekomme efterspørgslen og tilgodese koreografers og danseres daglige arbejde, informationscentret mangler plads til sine samlinger og udstillinger. Endelig mangler Dansens Hus lokaler til koreografernes administrationer, en kantine og mødelokaler. Dansens Hus har med andre ord behov for et større hus. Værkstedsscenen Mest iøjnefaldende og akut mangler koreograferne en værkstedsscene, hvor de kan udvikle deres kunst. Behovet for en værkstedsscene er da også erkendt af Kulturministeriet, der også på dette punkt fulgte anbefalingerne i rapporten Moderne Dans i Danmark og senere har forsøgt at hjælpe med at opspore et egnet lokale desværre uden resultat. Værkstedsscenen skal være et laboratorium, et sted for forskning og research, der kan forbedre koreografernes evne til at producere og udvikle eget kunstnerisk udtryk og dermed det moderne dansemiljø i Danmark. Ved at give koreografer og dansere mulighed for at afsøge dansens sprog og tid til at fordybe sig i forskellige arbejdsmetoder, skal Værkstedsscenen stimulere koreograferne og danserne i deres kunstneriske udvikling. Det er ydermere tanken, at Værkstedsscenen skal være en platform til at gøre dansekunsten synlig gennem åbne, udadvendte arrangementer som fx Koreografisk Forum og mindre visninger, hvor interesserede kan se de seneste resultater af koreografernes research. Værkstedsscenen forudsættes etableret som et sort rum med tæpper og mulighed for en smule sidescene. Der skønnes at være behov for 400 m2, en højde til loft på ideelt 8-9 meter og plads til 100 tilskuere. Værkstedsscenen skal kunne mørklægges, og der skal være mulighed for ophæng af forskellige baggrunde; fx en sort, en hvid og en croma blå eller grøn samt et bagprojektions lærred. Der skal kunne lægges sort, hvidt og cromagulv. Værkstedsscenens drift Dansens Hus udvælger efter ansøgning koreografer til ophold på værkstedsscenen med støtte. Der tildeles ophold med 1-4 ugers varighed, og opholdet afsluttes med en visning hvor koreografen præsenterer sit arbejde i en uformel forestillingssituation for et inviteret publikum. Værkstedsscenen stilles i perioden til rådighed, og koreografen modtager et mindre produktionsbudget. Dansens Hus varetager administrationen af opholdet. Ønsker koreografen en kunstnerisk sparringspartner, søges dette arrangeret. 17

Der kan også søges om kortere ophold uden støtte på Værkstedsscenen. Disse ophold tildeles i perioder på 1-2 uger. Værkstedsscenens faciliteter stilles til rådighed, og opholdet afsluttes med en visning. Økonomiske forudsætninger Dansens Hus inklusive værkstedsscene vurderes at skulle anvende 00 m2. Dansens Hus har fået en engangsbevilling på 800.000 kr. til aktiviteter i forbindelse med en værkstedsscene. Disse midler skal dels bruges til drift dels til at støtte koreografernes ophold på værkstedsscenen. For at få et nyt Dansens Hus med værkstedsscene forudsættes det: at der kan findes en bygherre, som finansierer en ombygning af en eksisterende bygning eller en indretning af et nyt Dansens Hus i forbindelse med et nybyggeri, at Dansens Hus får bemyndigelse og bevilling til at indgå en 10-15 årig lejekontrakt med en sådan bygherre, at de nye lokaler vil kunne lejes for 6,75 mio kr. pr. år svarende til en m2 pris på 1.3 kr. (2005 niveau), hvilket vil give en årlig ekstraudgift til husleje på 5.5 mio kr., at Dansens Hus anvender 100.000 kr. af den midlertidige værkstedsscenebevilling til et udredningsarbejde for at få udarbejdet en kravspecifikation og få identificeret mulige bygherrer, at Dansens Hus anvender.000 kr. til kravsspecifikation vedrørende digitalt udstyr, jf. initiativ 3, at de resterende 6.000 kr. af den midlertidige værkstedsscenebevilling reserveres til lejeudgifter og aktiviteter i et rum, der kan anvendes af koreografer som substitut for en kommende værkstedscene. 18

Handlingsplan værkstedsscene (udgifter i 1000 kr. i 2005 niveau) Tidsplan Aktiviteter Ordinær bevilling Ekstra bevilling forår 06 efterår 06 Udredningsarbejde Møder med de kulturpolitiske ordførere Huslejetilskud indarbejdes i FFL07 Leje af midlertidigt scenerum Tilskud til værkstedsaktiviteter Beslutning om nyt hus 100 100 100 2006 forår 07 efterår 07 2007 2007 2008 2008 2008 2009 2009 2010 2011 Bygherrer udarbejder projektforslag Indgåelse af lejekontrakt Leje af midlertidigt scenerum Tilskud til værkstedsaktiviteter Ombygning/nybygning Leje af midlertidigt scenerum Tilskud til værkstedsaktiviteter Inventar Indvielse af nyt Dansens Hus Husleje Lokaleomk., rengøring + ex. 2 medarb. 300 300 1 4 1.2 2 1.5 1.0 1.0 0 0 300 200 0 0 5.0 1.5 7.5 7.0 7.0 Initiativ 3: Etablering af digitale produktionsfaciliteter Det er afgørende at Dansens Hus kommer til at råde over digitale produktionsfaciliteter. Dels for at den kommende Værkstedsscene kan tilbyde koreograferne professionelle arbejdsvilkår, dels for at Dansens Hus bliver i stand til at markedsføre moderne dans overfor nye målgrupper, jf. initiativ 7 om moderne dans i PDA format. Værkstedsscenen Værkstedsscenen skal ikke konkurrerere med de øvrige scener i København, men den skal indeholde en rigtig scenes muligheder, så koreograferne kan arbejde aktivt med lys og lyd. Værkstedsscenen skal derfor udstyres med lysrig, lamper, dæmpere, lille lysmixer, fotolys og diverse øvrigt lysudstyr, så koreograferne kan udforske forskelligt lys i forhold til koreografi og scenografi. Til optagelse til PDA og til videooptagelser af dagens prøver, behøves et HD (high definition) DV- DV Cam kamera med kamerastativ, en tv monitor til at se resultatet på samt en videoprojektor til brug ved videooptagelser, der skal være en del af en forestilling. Endvidere behøves diverse afspillere, der giver adgang til de forskellige 19

formater som DV, DV cam, DVD og VHS samt en video mixer. Endelig en bærbar computer til afvikling af videoklips og redigering på stedet, som man fx kan få brug for, hvis videoen skal tilpasses scenografien. På lydsiden har værkstedsscenen brug for højttalere, forstærker, mixer samt stage box og kabler. Endvidere 2 CD afspillere, 2 båndoptagere og 2 mikrofoner med stativ og ledning. Studierne I studierne skal der være kamera og kamerastativ til at optage dagens prøve, så koreograferne kan arbejde uden for studiet med forestillingen, inden danserne kommer til næste prøve samt videomaskine med tilhørende monitor. Til lyden i studierne kræves højttalere, forstærker med ekstern aux/minidisc indgang, CD afspiller samt båndoptager. Redigeringsrum Det kommende videoredigeringsrum, jf. initiativ 2 skal indrettes med computere med stor kapacitet og tilhørende skærme, eksterne harddiske til lagring af projekter og de ved redigeringsarbejde meget tunge videofiler. Der er endvidere brug for en tv monitor, diverse afspillere til de forskellige formater som DV, DVD og VHS og diverse software/redigeringsprogrammer. Det kommende lydredigeringsrum skal indeholde nødvendige software/lydredigeringsprogrammer. Økonomiske forudsætninger Udgifterne til digitale produktionsfaciliteter anslås at beløbe sig til kr. 600.000, hvoraf udstyr til kr. 100.000 forudsættes anskaffet og anvendt fra 2007. Det forudsættes endvidere, at Dansens Hus anvender.000 kr. af den midlertidige værkstedsscenebevilling til at få udarbejdet en oversigt over, hvilke produktionsfaciliteter, der skal anskaffes til henholdsvis værkstedsscene, studier samt video- og lydredigeringsrum. Handlingsplan digitale produktionsfaciliteter (udgifter i 1000 kr. i 2005 niveau) Tidsplan forår 06 2006 forår 07 2007 efterår 08 2008 Aktiviteter Udarbejdelse af kravspecifikation Indkøb af produktionsfaciliteter til anvendelse i midlertidige lokaler Indkøb af produktionsfaciliteter til installation og brug i nyt hus Ordinær bevilling Sponsor 2 2 Ekstra bevilling 2 2 Initiativ 4: Regionale dansevæksthuse Professionelle rammer for moderne dans bør ikke kun være et anliggende for Hovedstadsregionen. Samtidig med en styrkelse af det eksisterende Dansevæksthus i 20

København, bør der i regi af dansens Hus oprettes dansevæksthuse i alle regioner, så også børn i provinsen kan få målrettet træning i moderne dans med sigte på en senere karriere som professionel danser. Dansens Hus i København forudsættes dog at kunne dække såvel Hovedstadsregionen som region Sjælland. Talentudvikling af børn og unge indenfor den moderne dans er en nødvendighed, hvis det skal lykkes at øge antallet af kvalificerede ansøgere til Skolen for Moderne Dans. Skolen for Moderne Dans har i høj grad tilgang fra udlandet og på den nye årgang, der begyndte uddannelse i 2005, er kun 25 % af de studerende fra Danmark. Til sammenligning kommer 40 % af de studerende på årgangen fra Sverige, hvor man allerede i mange år har arbejdet målrettet med fødekæden for moderne dans, herunder med dansekonsulenter i alle regioner af landet. Det forudsættes, at etableringen af 3 dansevæksthuse sker gradvist med etablering af et væksthus i Aalborg i 2008, i Odense i 2009 og i Århus i 2010. Etableringen af væksthuse sker for Aalborgs og Odenses vedkommende i forbindelse med ansættelsen af flere regionale dansekonsulenter som beskrevet i initiativ 8. Handlingsplan regionale dansevæksthuse (udgifter i 1000 kr. i 2005 niveau) Tidsplan forår 08 2008 2008 forår 09 2009 2009 forår 10 2010 2010 2011 Aktiviteter Etableringsudgifter Aalborg Drift Aalborg Løn til medarbejder (også lærer) ved Dansevæksthuset Løn til 1 dansekonsulent (udgift opført under initiativ 8) Etableringsudgifter Odense Drift Aalborg og Odense Løn til medarbejdere (også lærere) ved Dansevæksthusene Løn til 2 dansekonsulenter (udgift opført under initiativ 8) Etableringsudgifter Århus Drift Århus, Aalborg og Odense Løn til medarbejdere (også lærere) ved Dansevæksthusene Løn til 2 dansekonsulenter (udgift opført under initiativ 8) Ekstra bevilling 2 300 400-9 2 600 800-1.6 2 900 1.200-2.3 2.100 I Aalborg findes der ikke i forvejen et organiseret dansemiljø. Der skal ansættes en dansekonsulent samt en medarbejder til at varetage væksthusets drift. I Odense vil en dansekonsulent og en medarbejder til dansevæksthuset kunne læne sig op ad Odense Dansekompagni og deres aktiviteter. I Århus har Dansens Hus allerede en dansekonsulent og behøver derfor udelukkende en medarbejder til at varetage dansevæksthuset. Med ansættelsen af flere dansekonsulenter vil der blive behov for øget økonomiske bistand fra Dansens Hus. Medarbejderne i de regionale dansevæksthuse skal udover at administrere talentudviklingen også selv stå for hovedparten af undervisningen. 21

5.3 Katalysator for markedstænkning og innovation Initiativ 5: Partnerskaber om udvikling Enhver aktivitet er i sidste ende afhængig af, at nogen er interesserede i den. Virksomheder, som glemmer eller ikke evner at følge udviklingen i deres kunders behov, frustreres over nye aktører, som gør tingene helt anderledes og bedre, - eller også tvinges de til at lukke. En sådan risiko skal den moderne dans ikke tage. For selv om dansekompagnier normalt ikke er skabt med et kommercielt udgangspunkt, så er de også virksomheder, som er afhængige af deres indtægter. Hvis et dansekompagni kan øge sine indtægter, vil dets muligheder for udvikling og ekspansion også øges. Der ligger derfor betydelige perspektiver i at øge branchens indtjening. Dansens Hus vil derfor tage initiativ til nye partnerskaber, som kan bidrage til en strategisk udvikling af den moderne dans, således at der skabes større grad af egen indtjening i branchen. Det handler om at identificere markedsbehov, udbredelseskanaler og tværgående samarbejde med andre brancher, som kan føre til at publikum får mere værdi og ikke mindst, at der kommer et helt nyt publikum til. Det handler om at finde ud af, hvorfor så mange ikke udnytter de kvaliteter, som den moderne dans har at tilbyde og ændre dette ved hjælp af både produktudvikling, ændret kommunikation og nye forretningsmodeller. Partnerskaberne forudsættes skabt sammen med en eller flere innovative virksomheder og/eller forskningsenheder, der kan bidrage til at igangsætte en udviklingsproces med koreografer, dansere samt eksterne som aktører og med Dansens Hus som vært og tovholder. Handlingsplan udviklingspartnerskaber (udgifter i 1000 kr. i 2005 niveau) Tidsplan forår 06 2006 forår 07 efterår 07 2007 2008 2008 forår 09 efterår 09 2009 Aktiviteter Samtaler med potentielle samarbejdsparter Fonds- og sponsoransøgning (2 mio.) Indgåelse af samarbejdsaftaler om strategisk udvikling af den moderne dans Opstart af udviklingsprojekt Gennemførelse af udviklingsprojekt Afslutning af udviklingsprojekt (produktion af 2 forestillinger med markedsføring) International workshop Ordinær bevilling Sponsor 0 0 800 800 700 700 22

Initiativ 6: Samarbejde med andre kunstformer Får Dansens Hus adresse i en større bygning, vil det blive muligt at gennemføre et gensidigt berigende samarbejde med andre retninger indenfor scenekunsten. Den moderne dans vil således kunne få et stort udbytte af et samarbejde med performance og andre former for scenekunst, der er beslægtet med den moderne dans. Samarbejdet vil være værdifuldt både i det daglige arbejde i studierne, på værkstedscenen og i de planlagte partnerskaber om udvikling, jf. initiativ 5. Dansens Hus har allerede kontakt til kunstnere fra disse andre kunstformer, som har tilkendegivet en interesse i et samarbejde og gerne vil benytte studierne samt ProjektCentret i Dansens Hus. Et sådant samarbejde vil som sagt være givende for dansemiljøet, men kræver dels at Dansens Hus får udvidet sin studiekapacitet i 2009 (som forudsat i initiativ 2), dels at ProjektCentret tilføres flere ressourcer. I budgetterne for 2008 og 2009 er forudsat en forøgelse af ProjektCentrets kapacitet med en medarbejder hvert år netop for at kunne tilgodese denne efterspørgsel på administrativ bistand. Handlingsplan servicering af andre kunstformer (udgifter i 1000 kr. i 2005 niveau) Tidsplan forår 08 2008 forår 09 2009 2009 2010 2011 Aktiviteter Løn til medarbejder til ProjektCentret til servicering af andre scenekunstformer i ProjektCentret Ansættelse af deltids økonomimedarbejder Optagelse af medlemmer fra beslægtede scenekunstformer i forbindelse med åbning af nyt hus Løn til to medarbejdere til ProjektCentret Løn til fuldtids økonomimedarbejder Ekstra bevilling 400 1 5 800 300 1.100 1.100 1.100 Initiativ 7: Dans i PDA format Ligesom inden for teater og musik kan man forestille sig, at moderne dans kan udbredes på andre måder end via forestillinger på en scene. Teatret har fået filmen og tv et og musikken har fået pladen og radioen. Hvor er dansens massemedie? Dansens Hus har et tentativt bud, som det vil arbejde med at udvikle: Dans i korte æstetiske sekvenser på store som små elektroniske skærme, der skaber visuel skønhed i hverdagens pauser. Det kan være på mobiltelefoner, som pauseskærme på computeren eller som lækkert visuel fyld på cafeernes videoskærme. Ambitionen er ikke at skabe store lange værker, som fordrer lang tids koncentration, men gå den modsatte vej og opløfte øjeblikket så effektivt som muligt uden at kræve tilskuerens tid. Langsomhedens udtryksform på hurtighedens præmisser. 23

Dansens Hus vil indgå i et samarbejde med en eller flere virksomheder, for at udforske mulighederne i en sådan udvikling og hvis det viser sig at være lønsomt sikre en realisering af ideen. Realiseringen af dette initiativ forudsætter at Dansens Hus får midler til at indkøbe digitalt produktionsudstyr som beskrevet i initiativ 3. Handlingsplan dans i PDA format (udgifter i 1000 kr. og i 2005 niveau Tidsplan efterår 06 2006 forår 07 efterår 07 2007 2008 2008 2009 2010 2011 Aktiviteter Samtaler med potentielle samarbejdsparter Ansættelse af deltids digital producent Prøveoptagelser med eget udstyr Workshop + præsentation af demo for potentielle samarbejdsparter Produktion og distribution til PDA format Ordinær bevilling Ekstra bevilling 200 200 200 200 200 200 200 5.4 Livskvalitet Initiativ 8: Dans for børn og unge opsøgende arbejde Antallet af dansekonsulenter bør øges fra 2 til 5 således at Dansens Hus kan tilbyde alle de nye regioner udvikling af dansetiltag for børn og unge. Dansekonsulenterne har på få år udført et stort pionerarbejde, som viser at interessen for dans for børn og unge er stigende og behovet for igangsættende arbejde er stort. For detaljerede oplysninger se Statusskema for projekter og tiltag fra Dansekonsulenterne i Dansens Hus - vedlagt. Alle børn og unge bør i lokalområdet kunne møde dansen både som bevægelsesog udtryksform, men to konsulenter er ikke tilstrækkeligt til at udføre dette arbejde landsdækkende. Ved siden af det opsøgende arbejde for børn og unge igangsætter regionale dansekonsulenter også mange andre former for danseaktiviteter i lokalområdet, ligesom de vil kunne formidle information om den professionelle dans. 24

Handlingsplan regionale dansekonsulenter (udgifter i 1000 kr. og i 2005 niveau) Tidsplan forår 08 2008 2008 forår 09 2009 2009 2010 2011 Aktiviteter Etablering Aalborg Drift Aalborg Løn til 1 dansekonsulent Etablering Odense Drift Odense + Aalborg Løn til 2 dansekonsulenter Odense + Aalborg Ekstra bevilling 125 400 575 2 800 1.100 1.0 1.0 Anbefaling 1: Dans i kulturskoler Det er Dansens Hus opgave at rådgive Kulturministeriet og andre myndigheder om hvorledes moderne dans kan udvikles og udbredes. I forlængelse heraf ser bestyrelsen det som sin opgave at gøre opmærksom på de perspektiver, der ligger i at udvide musikskolerne til eller oprette egentlige kulturskoler, der tilbyder moderne dans som et integreret fag, som kan tilmeldes på linie med fx sang og instrumentalundervisning. Der er i årene 2006-2009 afsat midler til forsøg med kulturskoler, og det vil være afgørende, at dansen tænkes med ind i disse forsøg. Anbefaling 2: Dans i folkeskolen Tilsvarende ønsker bestyrelsen at gøre opmærksom på, at kun få skoler i dag har dans i skolen, men alle elever i folkeskolen bør mere systematisk have mulighed for at stifte bekendtskab med dans både som bevægelses- og udtryksform. Derfor anbefales det, at der i folkeskoleregi oprettes forsøgsskoler, hvori det tilbundsgående kan undersøges, hvilken indflydelse dans har på børns udvikling. Undervisning i dans i skolen bør have mange lag fra de små klassers fysiske, kreative leg med dans, over de mellemste klassers fortrinsvis tekniske fokus, til de store klassers analyser og mere akademiske tilgang til dansen. Dansens Hus, Dansescenen, Skolen for Moderne Dans, Dans i Nordvest samt Foreningen Dans i Uddannelse har efter diskussion i Fællesrådet for Moderne Dans påbegyndt arbejdet i en arbejdsgruppe til undersøgelse af, hvordan sådanne forsøgsskoler kan se ud. 25