Disruption: Nye spilleregler i erhvervslivet Darwin bliver ofte citeret for at sige, at det er de stærkeste, der overlever. Det har fået historikere til at betegne ham som en af de mest misforståede forskere i verdenshistorien. For Darwin konkluderer netop ikke, at det er de stærkeste, der overlever. Han konkluderer, at det er de tilpasningsdygtige, der overlever. Og det synes meget aktuelt anno 2016. I dag prikker digitaliseringen og nye teknologier ved det velkendte, og den digitale udvikling og teknologiske kvantespring er i fuld gang med at forandre måden, vi driver det danske samfund. En forandring så markant, at den bør påkalde sig alles opmærksomhed, hvad enten man arbejder med udviklingen af den offentlige velfærdssektor eller sin private virksomhed. Dansk Erhverv peger i samarbejde med den digitale vismand og professor ved CBS Jan Damsgaard på 4 megatrends, der lige nu forandrer forretningsmodellen: 1. Fra købmand til markedsplads 2. Fra produkt til service 3. Fra eje til leje 4. Fra regulering og kontrol til kundeanmeldelser Digital megatrend #1 - Fra købmand til markedsplads I disse år er nogle af de hurtigst voksende virksomheder baseret på digitale platforme hvor virksomheder formidler kontakt til udbydere af produkter og ydelser. Der er typisk tale om en markedsplads, hvor mange udbydere tilbyder produkter og services, hvor man tidligere især så købmandsbutikker med et relativt begrænset sortiment. Udbyderne af ydelser kan være virksomheder eller privatpersoner, som ønsker at sælge overskydende kapacitet eller en service. Airbnb er på få år blevet en toneangivende aktør ved at udvikle en digital markedsplads for udleje af boliger. Digital megatrend #2 - Fra produkt til service Hvor vi i den industrielle verden skabte rigdom og velstand ved, at rigtig mange fik råd til at eje en bil, en græsslåmaskine, en opvaskemaskine osv., så er der i den digitale
tidsalder et øget fokus på service. Vi ønsker adgang til produktet, når vi har brug for det. Og når vi har brug for det, skal det være opdateret. Software-markedet er et velkendt eksempel. Engang købte såvel privatpersoner som virksomheder en æske med et bestemt program i årets udgave, fx et regneark. Få år efter var programmet overhalet af en nyere kollektion og kunne ikke længere kommunikere med andre programmer. I dag er softwaremarkedet præget af serviceaftaler. Man lejer prisen har man altid adgang til den nyeste version. Digital megatrend #3 - Fra eje til leje Den digitale udvikling har nedsat transaktionsomkostningerne så dramatisk, at udbud og efterspørgsel langt nemmere kan mødes i dag. Det har betydet, at mange i dag vælger at leje produkter frem for at eje dem. Musik er ikke længere noget, som står på hylden i et cd-cover, men noget som mange abonnerer på i en musiktjeneste online. Andre har fået adgang til en bil i hverdagen via en lejeordning, hos eksempelvis danske GoMore, hvor en digital tjeneste nemt lader kunden løse sit transportbehov. Adgang er i dag i nogle sammenhænge mere værdifuldt end ejerskab. Digital megatrend #4 - Fra regulering og kontrol til kundeanmeldelser På få år er de sociale medier blevet en del af danskernes hverdag, og en faktor, som virksomhederne er tvunget til at interagere med. De sociale medier er blevet en infrastruktur til tillid, og dermed også en vigtig valuta for virksomheder. For virksomhederne betyder det, at utilfredse kunder ikke længere behøver at gå via selskabets kundeservice. Tjenester som sociale medier, blogs, brugeranmeldelser, prissammenligningssider osv. eksploderer, og de virksomheder, der er dygtige til at håndtere dette informationsflow står med en konkurrencefordel. Det giver bl.a. mulighed for at komme tættere på mange flere potentielle kunder, end det hidtil har været muligt. De fire megatrends og den digitale omstilling skaber nye virksomheder og forandrer forretningsmodeller som et led i evolutionen af erhvervslivet. Nogen tvinges til tilpasning, men digitaliseringen rummer også muligheder for at blive blandt dem, der udvikler sig og vinder markedsandele. På samme måde som de udenlandske konkurrenter i dag kun er et klik væk, så er de udenlandske markeder rykket lige så tæt på de danske virksomheder.
Det gælder ikke bare virksomheder men hele samfund. De samfund, der ikke omstiller sig til den digitale og teknologiske tidsalder, kan ende som nationalmuseer. Det digitale rummer muligheder, som både virksomhederne og samfundet bør gribe, og vi håber med dette diskussionsoplæg at få sat turbo på de ændringer, der skal til for at geare Danmark til digital vækst. Nye spilleregler i Danmark Den digitale udvikling har øget den internationale konkurrence, fordi afstande ikke længere spiller samme rolle for samhandel og konkurrence. Den traditionelle opdeling i hjemmemarkedserhverv og eksporterhverv har i stort omfang mistet sin relevans som en direkte følge af digitaliseringen. Forbrugeren kan købe sine varer eller ydelser fra hele verden, og danske virksomheders konkurrenter er kun et klik væk. Internationaliseringen af det danske hjemmemarked forstærker konkurrencen for danske virksomheder, der driver virksomhed i et højomkostningsland. Samtidigt er forandringstempoet øget. Hvor virksomheder tidligere havde tid til at analysere, forstå og svare igen på nye udfordringer, kan et nyt digitalt baseret forretningskoncept opskaleres og udkonkurrere de etablerede spillere på meget kort tid. Det er derfor kendetegnende for disse så snart et nyt forretningskoncept eller lignende har fået en væsentlig konkurrencefordel i forhold til de etablerede spillere og måder at gøre tingene på, går det stærkt. Med moderne kommunikationsteknologi kan nye koncepter hurtigt implementeres worldwide, kunder bliver lynhurtigt opmærksomme på nye muligheder, og med øjeblikkelig kommunikation og online kundeanmeldelser mv. reduceres usikkerheden for forbrugeren ved at prøve noget nyt. En virksomhed, der ikke ser en ny digital trend eller forretningsmulighed i tide, vil ofte være den første, som bliver udkonkurreret. Hver anden virksomhed har de senere år har oplevet, at det har ændret sig, hvem de opfatter som deres konkurrenter, og næsten lige så mange har oplevet at få nye konkurrenter fra andre brancher, der bevæger sig ind på deres område.
Forskydninger i erhvervslivet de senere år. Andel virksomheder, der svarer ja Når du ser tilbage på de seneste år, har det så ændret sig hvem I opfatter som jeres konkurrenter? i Hvis du ser tilbage på de seneste år, har I så oplevet at få nye konkurrenter fra andre brancher, der har bevæget sig ind på jeres område/marked? Kilde: Dansk Erhverv, april 2016. n=511 Andel 51% 45% Den digitale omstilling rummer muligheder for de virksomheder og lande, som forstår at gribe mulighederne, men truer samtidig dem, som ikke gør. Hver femte dansker i beskæftigelse vurderer således, at deres branche er direkte truet af nye virksomheder eller forretningskoncepter på grund af den teknologiske udvikling, mens hver femte vurderer, at branchen vil opleve vækst og nye muligheder. Det er denne dobbelthed, erhvervslivet og samfundet skal håndtere: hvordan griber vi mulighederne og undgår faldgruberne i den nye digitale virkelighed? Helt/overvejende enig Helt/overvejende uenig Ved ikke Den teknologiske udvikling betyder at min branche/den type virksomheder mv. jeg har erfaring fra bliver truet, fx af nye typer virksomheder, nye forretningskoncepter, nye handelsmuligheder? Den teknologiske udvikling betyder at min branche/den type virksomheder mv. jeg har erfaring fra vil opleve vækst og nye muligheder 21% 71% 8% 53% 22% 25% Kilde: Norstat pba. Dansk Erhverv Maj 2016, n= 503, kun personer som er beskæftiget. Denne udvikling ses i store dele af erhvervslivet. Et eksempel har været den voldsomme vækst i e-handlen, der har forandret detailhandlen såvel som en række brancher såsom rejsebranchen, der må forholde sig til de nye salgskanaler og nye måder at markedsføre sig på. I 2016 runder e-handelen 100 mia. kroner og det er ikke urealistisk at antage, at væksten i e-handel kan fortsætte med en årlig tocifret vækstrate frem mod 2020.
Samtidig ændres virksomhedernes modus operandi: Pludselig bliver det vigtigere at have en god rating på Trustpilot end at få en god omtale i et dagblad, og pludselig kan en e påfund. Et andet eksempel er den fremspirende deleøkonomi med koncepter som Airbnb og GoMore, der har fået meget omtale og offentlig opmærksomhed. Selvom danskernes køb via deleøkonomien kun er på ca. 1 mia. kr. i dag er det klart, at hvis den oplever samme eksponentielle vækst som e-handlen og andre nye digitale forretningskoncepter vil det ligeledes over en overskuelig tidsperiode få stor betydning for overnatningsmarkedet, persontransport og måske også andre brancher, hvor de deleøkonomiske modeller i dag kun lige har set deres begyndelse. Et tredje eksempel er den automatisering og anvendelse af digitale og robotbaserede teknologier, vi ser i alt lige fra industriens produktionslinjer til stadigt mere sofistikeret kontorsoftware og velfærdsteknologien i ældreplejen, hvor man med robotteknologi kan undgå tunge løft. Mange andre brancher og traditionelle måder at løse opgaver og jobfunktioner på står ligeledes over for vidtrækkende forandringer på grund af automatisering. Samtidig er befolkningens teknologiparathed også voksende; således er de unge eksempelvis langt mere åbne overfor at få hjælp af robotter i stedet for menneskelige hjemmeplejere. Det baner i sig selv vejen for en større teknologisk udvikling ikke mindst i den offentlige sektors opgaveløsning, der ligeledes vil danne grundlag for en ændring af de traditionelle måder at løse og organisere en række velfærdsopgaver på. Spørgsmål til figuren på næste side: Forestil dig, at man havde mulighed for at få en robot eller anden maskine til at hjælpe en med forskellige ting, fx gå i bad eller på toilet, som nogle ældre i dag får hjælp af hjemmehjælpere til. Hvor sandsynligt er det, at du ville være interesseret i at benytte denne mulighed, hvis det var relevant for dig? (Andel som har svaret
Under 30 år 30-39 år 44% 43% 40-49 år 39% 50-59 år 34% 60 år + 32% Kilde: Norstat for Dansk Erhverv marts 2016, n=3025 Morgendagens vindere er i stigende grad de virksomheder og nationer, der formår at udnytte de digitale muligheder. Imidlertid står vi som samfund over for et afgørende skisma: Selvom danskerne som folkefærd er meget digitale, og fx gerne surfer og handler på nettet, er stadig behov for justeringer. Eksempelvis er interessen for at tilegne sig digitale kompetencer blandt de danske unge væsentligt mindre end deres jævnaldrende i Europa, USA og i BRIK-landene. Hvor interesseret er du i at lære eller udvikle de følgende teknologirelaterede kompetencer (andel som svarer meget / temmelig interesseret): 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Big data/dataanalyse Hvordan man bygger en mobiltelefon-app Hvordan man programmerer computer-software/hvordan man koder Kilde: Norstat for Dansk Erhverv 2016, n=408, sml. med Infosys 2016. Unge i alderen 16-25 år Og mens vi har forstået nytten af at lære engelsk fra en tidlig alder er kodning og programmering den digitale verdens nye sprog forbeholdt specialister og ikke noget, man kaster sig over før man som voksen kan påbegynde en videregående uddannelse.
Vores skattesystem er fortsat i store træk en afspejling af erhvervsstrukturen i det 20. århundrede. Og kigger vi rundt omkring i samfundet hvor der mangler bredbåndsdækning i yderområderne, hvor kontakten til offentlige myndigheder i mange tilfælde stadig ikke er digitaliseret, og hvor meget erhvervslovgivning er fra før internettets udbredelse står det klart, at der er meget at gøre for at indrette Danmark på fremtiden. Den digitale omstilling kan vende op og ned på, hvilke lande der får mest vækst og ligger i toppen af velstandsranglisterne. Det vil kræve en langsigtet og mangestrenget indsats at sikre, at vi som samfund tager de rette løsninger i brug for at håndtere udfordringen. Men i det følgende skitserer vi en række forslag, som vil bidrage til at sikre Danmark et godt afsæt på vejen ind i den digitale tidsalder. Rammerne for digital vækst Den teknologiske udvikling stiller særlige krav til regulering og lovgivningsprocesser, fordi teknologiske forandringer meget hastigt kan ændre brancher og markeder. Gårsdagens regelsæt kommer til at fremstå som forældede i en digital nutid. Et endeligt regelsæt for hvorledes regulering, der er forenelig med eller fremmer erhvervslivets brug af de digitale muligheder, skal se ud, er svær at opstille. Et stort og detaljeret regelsæt vil dog ofte virke hindrende, fordi den detaljerede regulerings genstandsfelt let bliver gårdsdagens forretningsmodeller. Det er også vigtigt, at reguleringen er teknologineutral dvs. ikke tager udgangspunkt i en specifik teknologi, som hurtigt kan forandre sig. Endeligt er det afgørende, at reguleringen så vidt muligt ligger sig op af internationale standarder. De nye digitale forretningsmodeller er i stort omfang grænseoverskridende, og skal danske virksomheder udnytte dette, er det nødvendigt at løsninger udviklet i Danmark, hurtigt kan flyttes ud over de danske grænser. Med den hastige teknologiske udvikling følger en række nye muligheder og udfordringer, men der er i lige så høj grad tale om, at problemer, der længe har eksisteret i den danske samfundsmodel, forstørres. Det høje danske omkostningsniveau har i mange år været en udfordring for danske virksomheder, og har bl.a. medvirket til, at antallet af produktionsarbejdspladser er faldet kontinuerligt gennem de sidste 50 år. I dag udgør servicearbejdspladserne ca. 72 pct. af den private beskæftigelse. Meget tyder på, at turen nu er kommet til en lang række af service arbejdspladserne i takt med, at langt flere opgaver kan løses på tværs af grænser. Udviklingen i e-handel betyder at en del af detail- og lagerarbejdspladser flytter til udlandet. En række kontor- og regnskabsopgaver løses med digital hjælp let over lange
afstande så disse arbejdspladser flyttes også, og endelig betyder de lave transportomkostninger, at danskerne i stadig større omfang holder ferien, hvor ferie budgettet rækker lidt længere. Dette er blot nogle af eksemplerne på hvorledes kombinationen af høje omkostninger, og den teknologiske udvikling medvirker til, at danske servicejobs forsvinder. Lavere omkostninger er en af løsningerne, men en stærk satsning på at udnytte de digitale løsninger er mindst lige så vigtig. Nedenfor nævnes en række områder, hvor man fra politisk hold kan være med til at fremme dette, og nogle eksempler på konkrete politiske forslag. 1) Lær børnene at tale digitaliseringens sprog Børn og unge er det råstof, der skal levere viden og idéer til morgendagens virksomheder. Mens debatten raser, når det kommer til at sikre mere it-, digitaliserings- og datafokus på de videregående uddannelser, så mangler der fokus på at få it og digitale skaberkompetencer ind i folkeskolen. I international sammenhæng ligger danske unge i bund, når det kommer til interessen for at lære at arbejde med big data, udvikle aps eller programmere og kode. Og mens andre lande sætter kodning på skoleskemaet, så er det stadig næsten fraværende herhjemme. Vi skal gøre flere børn og unge til aktive medskabere og ikke bare passive brugere af teknologi, og den lyst skal startes i folkeskolen. Situationen i dag svarer til, at vi lærer børnene at læse, men ikke lærer dem at skrive. Skal Danmark navigere sikkert gennem bølgen af disruption, bør flere danske skolebørn bevæge sig fra at være digitale swipere til at blive digitale kreatører. Samtidig vil det kræve en fokuseret brug af lærernes efteruddannelse, så de klædes på til den digitale opgave. Dansk Erhverv foreslår: At IT og digitale skaberkompetencer skal indføres som obligatorisk fag i 1.-6. klasse. At IT og digitale skaberkompetencer skal indføres som valgfag i 7.-9. klasse.
2) Sørg for udbud af digitale kompetencer Da globaliseringen skyllede ind over os, flyttede rigtig mange produktionsjob til Asien, hvor omkostningerne - ikke mindst til løn var så små, at det trods transportudgifter var en god forretning at flytte produktionen. I dag presses ikke alene de industriarbejdspladser, der er tilbage, men serviceerhvervene er og kommer under samme eller større pres: Robotter og automatisering er her det er ikke længere fremskrivning af en mulig udvikling. Hvor det hidtil har været forbeholdt industriarbejdspladserne, så vil de kommende år byde på robotter, digitalisering og automatisering inden for alle typer af arbejdspladser med manuelt arbejde: Rengøring, lagerarbejde, butiksarbejde, pleje og forsvar få allerede hjælp fra robotteknologi. Og det stopper ikke her. Teknologien vinder med stigende hastighed også indpas på viden- og rådgivningsarbejdspladserne, hvor den højtuddannede medarbejder ellers har forandre brancher inden for jura, PR, rådgivning og finans. Ingen brancher vil forblive upåvirket af teknologiudviklingen. Skal virksomheder i Danmark kunne rummer og forretningsgøre den teknologiske udvikling i trit med den globale konkurrence, så forestår der en national opgave i at sikre en kvalificeret arbejdsstyrken, der kan arbejde med og ikke mod robotter, automatisering og kunstig intelligens. Udfordringen står lige foran os! Lige nu mangler IT-virksomheder over 3000 specialister et tal, der forventes fordoblet inden 2020 ifølge en fremskrivning af Damvad. Disse tal vil være endnu større nå manglen på it-kompetencer i andre jobfunktioner medregnes. Derfor skal vi have et voksen- og efteruddannelsessystem, der giver mulighed for en konstant omstillingsparat arbejdsstyrke med kompetencer, der løbende opkvalificeres og tilpasses virksomhedernes behov og kommercielle udvikling. Og mulighederne for at tiltrække kvalificeret og kompetent arbejdskraft skal fremmes. Det er helt centralt for at sikre Danmark en fremtrædende førerposition i et globalt og digitalt service- og videnssamfund. Udviklingen af et moderne voksen- og efteruddannelsessystem kræver en nytænkning af hele den eksisterende voksen- og efteruddannelsesstruktur, og dermed også en vilje og et mod til at revolutionere det etablerede. Voksen- og efteruddannelsessystemet skal være fleksibelt i udbud, tid, sted og indhold
og imødekommer efterspørgslen blandt virksomheder og medarbejdere og tage udgangspunkt i kommercielle og funktionelle behov for viden om og anvendelse af mulighederne i den teknologiske og digitale udvikling. Populært sagt, vi skal have færre truckkurser på hylderne i VEU-systemet og mere efterog videreuddannelse, der styrker brug af teknologi og digitalisering i virksomhederne. De forandringer, vi oplever i dag, er så omsiggribende, at efter- og videreuddannelse skal være for alle. Men personer med en videregående uddannelse kan ikke modtage SVU i dag, og der er behov for digital opkvalificering blandt højtuddannede og derfor skal der være have fri og lige adgang til at søge og modtage statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) uanset uddannelsesbaggrund. Endvidere skal mulighederne for at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft forbedres vidensdeling og mesterlære med internationale kapaciteter giver styrke konkurrencekraft og dermed økonomisk vækst. For at Danmark skal kunne konkurrere om at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft er det vigtigt også at kunne tilbyde et velfungerende og trygt samfund med et åbent og rigt kulturliv, en velfungerende infrastruktur og et moderne og levende oplevelsesudbud Dansk Erhverv foreslår: Et sammenhængende og fleksibelt voksen- og efteruddannelsessystem, der organiseres ud fra virksomhedernes behov for digitale kompetencer. Fri og lige adgang til at modtage statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) uafhængigt af uddannelsesbaggrund. Virksomhedernes adgang til udenlandsk arbejdskraft skal lettes yderligere, og bureaukratiske barrierer for opholdstilladelse skal fjernes. Positivlisten skal løbende udvides til at omfatte flere faggrupper, herunder også faglærte, og ordningen skal justeres afhængig af aktuelle flaskehalse og virksomhedernes behov for udenlandske kompetencer. Det er vigtigt med initiativer, der kan modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet.
3) Digital omstilling kræver investeringer Vi står midt i mulighedernes tid. Med ny teknologi, datakryds og digitalisering venter nye koncepter, forretningsmodeller og nytænkende teknologianvendelse. Udnyttelse af disse muligheder kræver dog investeringer. Investeringer i nye såvel som eksisterende virksomheder. Mens iværksætterkulturen er på fremmarch herhjemme, kniber det med at skabe vækstiværksættere. I Norge er knap 1 ud af 100 virksomheder under fem år og har en årlig gennemsnitlig vækst i antallet af ansatte på mere end 20 pct. over en tre-årig periode. I Sverige er tallet 0,7 pct., mens Danmark med sine 0,4 pct. ligger under OECDgennemsnittet. I en tid, hvor de etablerede og engang sikre forretningsområder er under pres, ligger der en ekstra opgave i at sikre, at de nye idéer har optimale vilkår. Danmark skal tilhøre den innovative superliga, og danske virksomheder skal være helt i top, når det handler om at omsætte viden, teknologier og kompetencer til dansk vækst og beskæftigelse. Vores afsæt er stærkt. Vi er en videntung nation, som leverer forskning i verdensklasse. Samtidig har vi en af verdens bedst uddannede befolkninger, som møder arbejdslivet med skabertrang, tillid og initiativ. Ikke desto mindre kan vi konstatere, at der stadig findes et stort uudnyttet potentiale for at omsætte viden til vækst og beskæftigelse i danske virksomheder. I 2012-2014 fandt innovation kun sted i 44 pct. af de danske virksomheder. Og vores førerposition i den forsknings- og uddannelsesmæssige top er også under pres. Skal Danmark have en plads i den innovative superliga skal vi gøre det langt mere attraktivt at investere i digitale vækstvirksomheder. Dansk Erhverv foreslår: Tiltrækning af flere investeringer ved at aktieindkomstskatten sænkes fra 42 til 27 procent, således at den sammensatte kapitalskat kommer på niveau med andre lande. Genindførelse af fuld underskudsfremføring, så det bliver mere attraktivt at investere i danske virksomheder, som er i en fase, hvor omkostningerne til forskning og innovation endnu overstiger indtjeningen på driften.
Kortere afskrivningsfrist for it-aktiver, så afskrivningsreglerne for de hurtigt forældede it-aktiver afspejler den faktiske levetid. Selskabskat sænkes gradvis fra 22 til 19 pct., for at sikre konkurrencedygtige investeringsvilkår med andre lande. 4) Slip data, digitalisering og teknologi løs i den offentlige sektor Offentlig digitalisering har givet os Nem ID, Digital Post, digital tinglysning og online selvbetjeningssystemer, der i en årrække har givet Danmark flotte placeringer i international sammenligning. Der har i overvejende grad har været tale om statslige itinitiativer, der har handlet om borgere og besparelser internt i den offentlige sektor, er det tid til at slippe teknologi og digitalisering løs i flere dele af Danmarks velvoksne offentlige sektor. Den danske offentlige sektor er stor og for stor. Derfor må pejlemærket for fremtidig digitalisering være en kombination af effektivisering af opgaverne samt tættere samarbejde med den private sektor, der kan løse langt flere af den offentlige sektors opgaver end tilfældet er i dag. Dermed vil digitaliseringen af den offentlige sektor kunne være en platform for innovation i hele samfundet. Et godt sted at starte er i sundhedssektoren, som stadig er for berøringsangst. I sundhedssektoren rummer velfærdsteknologi og sundhedsdata en enorm værdi. Hvis vi slipper data fri, vil det bidrage til at udvikle danske virksomheder og løfte sundhedssektorens kvalitet. Større brug af velfærdsteknologi kan skabe en international dansk styrkeposition og effektivisere behandlingen i sundhedssektoren. Dansk Erhverv foreslår: At offentlige it-investeringer målrettes værdiskabelse for landets virksomheder. At regeringen opstiller konkrete og bindende mål for udbredelse af velfærdsteknologi, og baner vejen for adgang til sundhedsdata på tværs af sektorer. Slut med manuelle indberetning i 2018: Fuld automatisering af oplysninger, som landets virksomheder er forpligtet til at indberette til det offentlige.
Det skal være lettere for virksomheder at gøre brug af de offentlige data, der allerede er indberettet og ligger digitalt og velordnede naturligvis under hensyntagen til persondatabeskyttelse. Erhvervsstyrelsen skal derfor etablere en digital platform, som automatiserer kommunikationen mellem virksomhedernes it-systemer og det offentlige på en sikker og ensartet måde. 5) Et hjemmemarked i international konkurrence Internationaliseringen af det danske hjemmemarked forstærker konkurrenceudfordringerne for danske virksomheder, der driver virksomhed i et højomkostningsland. Ved siden af det høje omkostningsniveau foregår der en ikke uvæsentlig konkurrenceforvridning for de danske net-butikker, når udenlandske netbutikker med salg til Danmark undlader at afregne den moms til Danmark, som de er forpligtet til. Som følge af de manglende momsbetalinger fra de udenlandske firmaer, mister statskassen op mod 700 millioner kroner årligt. Dansk Erhverv har beregnet, at Danmark går glip af omkring 4.000 arbejdspladser som en direkte følge af e- grænsehandelen konkurrenceforvridning. Der er et politisk ønske om mere e-handel over grænserne i EU, men for virksomhederne kan det være meget byrdefuldt at levere til forbrugere i andre EU-lande, fordi de bl.a. skal leve op til reglerne i forbrugernes hjemland. Dansk Erhverv er i mod en salgspligt, som i praksis er det, som EU-Kommissionen lægger op til. Virksomhederne skal have frihed til at beslutte hvilke lande, de mener det er rentabelt at sælge til. Men vi ser meget gerne, at det bliver lettere for de mange dygtige danske virksomheder at sælge over grænserne. Det kunne gøres ved at tillade, at virksomheder ved passivt salg kunne nøjes med at rette sig efter reglerne i deres eget land. På den lange bane skal der være fokus på en øget grad af harmonisering af EU-regler, så der skabes de bedst mulige vilkår for et indre marked med mindst mulige barrierer. I dag er der mange barrierer forbundet med at handle over grænserne, som gør det besværligt og urentabelt for net-butikkerne. Skal flere få lyst til at sælge over grænserne, skal der fokus på at identificere og mindske disse. Samtidig skal man have respekt for, at det ikke er alle virksomheder, der har ressourcer til at sælge til forbrugere i 28 lande med forskellige sprog, det gælder ikke mindst de små og mellemstore, som Danmark har mange af.
Moderne forbrugerne efterspørger personaliseret service og tilbud målrettet lige netop dem. Jo mere butikkerne ved om kunden, desto bedre service kan de give. Et eksempel på, hvorledes regler hindrer butikkerne i at udnytte nye digitale muligheder til målrettet service er en ny fortolkning af betalingstjenestelovens 85.3 som forbyder detailhandlen og andre virksomheder at indsamle oplysninger om, hvor deres kunder handler, og hvad de køber, hvis registreringen sker på baggrund af betalingskortet. Forbuddet gælder også, selvom forbrugeren har givet sit samtykke. Bestemmelsen har tidligere været forstået sådan, at den kun omfattede bankerne. Oplysningerne må dog stadig godt indsamles, hvis registreringen sker på loyalitetskortet. Hensigten med forbuddet er at forhindre, at forbrugeroplysninger bliver misbrugt til markedsføring, men indgrebet strider mod moderne forbrugeres ønsker og virksomhedernes interesser. Moderne forbrugerne efterspørger personaliseret service og tilbud målrettet lige netop dem. Jo mere butikkerne ved om kunden, desto bedre service kan de give. Dansk Erhverv ønsker, at forbrugerne kan handle i tillid til, at deres personlige oplysninger ikke bliver misbrugt, men dette forbud strider mod moderne forbrugeres ønsker og virksomhedernes interesser. Virksomhederne skal naturligvis kun have mulighed for at indsamle og anvende kundeoplysninger, såkaldte kundeprofiler, når kunderne har givet deres samtykke og de skal selvfølgelig ikke have lov til at sælge profilerne til tredjemand uden et samtykke. Dansk Erhverv vurderer, det vil skade danske virksomheder, hvis de ikke har samme muligheder for at give personaliseret kundeservice som deres udenlandske konkurrenter. Der er derfor brug for at ændre reglerne, så de harmonerer med forbrugernes ønsker og virkeligheden på markedet. Verden i dag er en anden end for blot 10 år siden med mange alternativer til kontanter, og derfor bør lovgivningen også følge med udviklingen. Dansk Erhverv ønsker derfor, at butikkerne og restauranter selv skal kunne bestemme, hvilke betalingsformer de tager imod, herunder om de vil tage imod kontanter. I Danmark er det allerede tilladt at afvise kontanter i ubemandede miljøer, fx selvbetjeningsautomater på tankstationer, billetautomater på stationer o.l., og i Sverige kan butikkerne også selv vælge betalingsform. En ændring af de danske regler reglerne vil fremme innovative løsninger og medvirke til at skabe nye koncepter. Virksomheder vælger desuden i stigende grad at flytte deres lagre til udlandet, hvor omkostningerne er lavere. Væsentlig skrappere brandkrav til danske lagerhaller har i flere år haft den konsekvens, at danske virksomheder har haft vanskeligt ved fuldt ud at udnytte muligheden for at automatisere lagerarbejdet, og dermed bevare lagre og lagerarbejdspladser i Danmark. Kravene er langt mere vidtgående end i nabolande som
Tyskland og Sverige. Trods et politisk ønske om at lempe reglerne, så de kommer tættere på det tyske og svenske niveau, er implementeringen trukket i langdrag. Det er desværre et eksempel på, at ændringer i den danske regulering af erhvervslivet kan tage så lang tid, at det koster arbejdspladser. Dansk Erhverv foreslår: SKAT skal benytte sin adgang til danske forbrugeres betalingskortoplysninger til at kontrollere, om udenlandske net-butikker betaler moms til Danmark, som de skal ifølge EU-reglerne, hvis de omsætter for mere end 280.000 kroner årligt i Danmark. Der skal ikke være en salgspligt i EU. Virksomhederne skal kunne bestemme hvilke lande de sælger til. Der skal arbejdes på en øget harmonisering af reglerne. På den korte bane skal netbutikkerne ved passivt salg kunne nøjes med at efterleve reglerne i deres eget land. Forbrugerne skal kunne give samtykke til, at deres loyalitetskort og betalingskort lægges sammen på ét kort. Reglerne skal fremtidssikres så godt som muligt, så nye betalingsformer, som fx betalinger med mobiltelefon, sidestilles med betaling med almindelig plastikbetalingskort. Betalingstjenesteloven skal ændres, så der gives mulighed for kontantfri butikker, og der skal som minimum indføres en dispensationsmulighed, som kan bruges i visse tidsrum af døgnet og i udvalgte områder. Brandkravene for højlagre skal forenkles og tilpasses vores nabolande. Her sammenligner vi primært med Tyskland og Sverige, hvor det er markant billigere at bygge højlagre pga. konstruktionskravene. Samtidig skal sagsbehandlingen forenkles og reguleringen flyttes til én lov og én instans. 1 Spørgsmålet er blevet uddybet i en parentes, og lød Når du ser tilbage på de seneste år, har det så ændret sig hvem I opfatter som jeres konkurrenter? (fx konkurrence fra aktører fra udlandet, nye typer af virksomheder der opstår, virksomheder der ændrer forretningskoncept, brancheglidning, virksomheder der anvender it-teknologi til at henvende sig til kunder udenfor deres "normale" kundekreds/område mv.
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Vi repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, oplevelse, turisme, sundhed, transport og service. Det er Dansk Erhvervs vision at være den mest betydningsfulde politiske repræsentant og foretrukne rådgiver for erhvervslivet. Det er Dansk Erhvervs mission at gøre det attraktivt at drive erhvervsvirksomhed og at varetage virksomhedernes interesser inden for såvel ansættelsesretlige som lovgivningsmæssige forhold.