1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var ved, at forældre introducerede børnene til alkohol i hjemmet. Forskning dokumenterer, at disse forestillinger ikke holder, det forholder sig direkte modsat: Børn, der får alkohol af deres forældre, drikker mere. Børn, der starter tidligt med at drikke alkohol, drikker mere. 1 Unges alkoholvaner påvirkes af forældrenes alkoholkultur og voksnes accept af de unges alkoholforbrug. 2 Forældres viden, adfærd og holdninger til alkohol er derfor en vætlig indgangsvinkel i indsatser, som søger at udskyde unges alkoholdebut og reducere deres forbrug. Unge i Norddjurs Kommune(NK) starter tidligt med at drikke alkohol og drikker hyppigt. Dette viser spørgeskemaundersøgelser, som årligt gennemføres af Kommunens ungdomsskole blandt alle kommunens elever i 9.klasse. Undersøgelserne giver et godt grundlag for at sammenligne alkoholvaner blandt unge i Norddjurs Kommune med landsgennemsnittet i fx Kræftens Bekæmpelses MULDundersøgelse 3. Det billede, der tegner sig, indikerer, at der er brug for en forstærket indsats i forhold til alkoholforebyggelse i NK. I NK har 14,5 % af de unge været fulde da de var 12 år eller yngre. Til sammenligning har lidt over 4 % af de unge på landsplan været fulde, da de var 12 år eller yngre. Inden 16 års alderen har 86,3 % af de unge i NK været fulde, mod 63,3 % på landsplan. Ser vi på frekven af de unges alkoholdrikkeri ligger NK højt. Således har 12 % af eleverne i 9. klasse i NK været fulde mindst 6 gange indenfor de este 30 dage. På landsbasis er tallet for de 16-20-årige 7,3 %. Ligeledes har 43,8 % af de unge i NK været fulde mindst 2-5 gange indenfor de este 30 dage. Til sammenligning har 22,9 % af de 16-20 årige på landsplan været fulde 3-5 gang indenfor de este 30 dage. Tallene er ikke direkte sammenlignelige, da både aldersgruppe og frekvens varierer, men giver alligevel et billede af et højt alkoholforbrug blandt en stor andel af de helt unge i NK. Alkoholforebyggelses indsat i NK starter pt. i 7.klasse, i regi af ungdomsskolen. Ser vi på tallene ovenfor taler meget for at afprøve, om en tidligere og forstærket indsats kan dæmme op for de unges tidlige alkoholdebut og hyppige forbrug. 2.0 Formål Projektets overordnede formål er at udskyde alkoholdebut samt reducere alkoholforbrug blandt alle kommunens unge, gennem en indsats rettet mod unge fra 6. til 8. klasse samt deres forældre. Hensigten med projektet er, at opbygge en systematisk indsats, som gør de unge og forældrene bevidste omkring holdninger til egne alkoholvaner og handle derefter. 2.1 Delmål og succeskriterier Opdatere forældre og elever om den nyeste viden og forskning om alkohol. Få forældrene i klasserne til at aftale fælles spilleregler 1 Tag fat og hold fast Sundhed i skolen Kræftens Bekæmpelse 2007, s. 98. 2 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-Rapport nr. 7, Kræftens Bekæmpelse og, s. 9. 3 MULD-undersøgel er foretaget blandt et reprætativt udsnit af unge mellem 16 og 20 år. Det er således ikke alle fund, som er direkte sammenlignelige med ungdomsskolens undersøgelse blandt elever i 9. klasse. 1
Forældrene oplever at være bedre rustet til at tackle deres børns alkoholforbrug. Bevidstgøre deltagerne om, at vi alle kan have et sjovt, udfordrende og spændende liv uden store mængder alkohol. Sikre fokus på de gode alternativer til børnene i form af fede alkoholfrie arrangementer, som ungdomsskolen har succes med i kommunen. 3.0 Målgrupper Målgruppen er alle kommunens folkeskoleelever i 6. klasse i skoleåret 2010/11, samt deres forældre. Begge målgrupper søges påvirket gennem en systematisk og fokuseret indsats. Ved at inddrage forældrene som en vigtig målgruppe forventer projektet at kunne påvirke normerne og adfærden hos de unge. 4.0 Indsat Der opbygges en systematisk indsats, som løber over 3 år. Alle kommunens 6. klasser og deres forældre deltager i forløbet, som følger klasserne frem til 8.klassetrin. Indsat har fokus på bevidstgørelse af holdninger og adfærd hos forældre og elever. Der planlægges møder to gange årligt med deltagelse af både forældre og børn. Møderne afholdes af sundhedsplejen og ungdomsskolen, som begge har erfaring og ekspertise indenfor området. Der knyttes 3 sundhedsplejersker og 2 ungdomskonsulenter til projekter, som får tilknyttet bestemte skoler som de følger igennem projektperioden. Mødernes indhold vil være diskussion om alkoholvaner og betydningen af forældres holdning til alkohol. Formidling af viden om alkohols indvirkning på sundhed og trivsel. Samt vigtigheden af fortsat at lave forældreaftaler, når børnene får lov til at drikke. 5.0 Metoder I arbejdet med at bevidstgøre forældre og elever om egne meninger og adfærd, lægges vægt på at børn og forældre aktivt deltager og forholder sig til egen adfærd for herigennem at skabe refleksion og debat. Det er vigtigt ikke at være moraliserende men åben for de diskussioner som opstår. I denne proces benytter projektet følgende metoder: 5.1 Aktiv vurdering / aktiv valg Hensigten med denne metode er at bevidstgøre mennesker om egne og andres holdninger og værdier. Målet er at bibringe deltagerne et grundlag for at træffe kvalificerede og bevidste valg i forhold til eget liv. Metoden handler om at støtte mennesker i at finde ud af, hvad de selv mener og tænker om et givet emne i en værdiafklaringsproces. 4 Der er positive svenske erfaringer fra forebyggelse af rygestart blandt skoleelever. 5 4 Forebyggelse og sundhedsfremme i skolen undersøgelse af to metoder anvendt i skolesundhedsplejen 2009. 5 En svensk undersøgelse fra 1997 foretaget blandt 6.klasser i grundskolen, vidste at blandt de klasser som havde modtaget var andelen af rygere ikke vokset, mens udviklingen for resten af 6. klasserne var sket en forøgelse på andelen af rygere fra 4% til 8%. Se Aktiv vurderinger en overset sundhedspædagogisk metode Annette Poul, 8. okt 2009, sygeplejersken nr. 18. 2
5.2 Flertals misforståelser Denne metode tager udgangspunkt i teorien om normativ spejling, som handler om, at unge forsøger at leve op til nogle ofte misforståede forventninger. Metoden er afprøvet i Ringstedsforsøget, og offentliggjort i 2005. Metoden havde god effekt både på adfærd og holdninger. 6 Metoden benyttes allerede i dag i 5. klasserne i NK, hvor ungdomsskolens konsulenter benytter metoden i den forebyggende indsats mod rygning. 5.3 Cafemetoden Formålet med at anvende cafemetoden, er at metoden sikrer, at alle i gruppen bliver involveret og deltager aktivt. Tanken er at finde muligheder og løsninger og i fællesskab definere og acceptere disse. Cafémetoden er et procesredskab, som kan hjælpe med, at strukturere og sætte rammer for dialogen. 7 5.4 Forumspil Forumspil er korte rollespil, som fokusere på aktuelle problemsituationer som gruppepres, mobning, fremmedgjorthed, kammeratskab osv. Ved at lave små rollespil med eleverne og/eller forældrene vil de kunne komme med gode råd til hinanden samt se flere løsninger på svære situationer. 8 Det kan rent praktisk både være brætspil og rollespil om emnet, men hensigten med spillene er den samme. 5.5 Forældrekontrakter Forældrekontrakter er én blandt flere redskaber til at styrke samarbejdet med familien og til at sikre opbakning fra forældrene. Det svenske ørebroprogrammet har gode erfaringer med forældremøder i klassetrinnene fra 6. til 9. klasse, som understøttes af forældreaftaler. Inddragel af forældrene havde også et positivt resultat for de unge, som allerede var begyndt at drikke. 9 6.0 Nye Medier 6.1 Facebook Debatten på de to årlige møder kan ikke stå alene, derfor oprettes en facebookgruppe. Her kan forældre diskutere problematikker, lytte til andre erfaringer og holdninger, samt komme med ønsker til fremtidige emner som skal inddrages i de årlige temadage. Derudover forventes det, at mange i forvejen bruger tid på facebook, og deltagelse i gruppen kræver derfor ikke ændringer i deres nuværende vaner, blot at de også besøger projektets profil. For at undgå det løber af sporet, dvs. at det får en negativ effekt i forhold til flertalsmisforståelser, skal projektets konsulenter selv være tilmeldt og kommentere på indlæggene. 6.2 SSP hjemmeside I SSP regi udarbejdes der i øjeblikket en hjemmeside, denne side inddrages også til dette projekt. SSP hjemmesiden vil være hovedsiden hvor alt information lægges ud. For at lette opdateringsarbejdet, vil der blive linket til denne side, så der ikke skal opdateres informationer flere steder på nettet. 6 http://www.dkr.dk/emner/undervisning/alle_de_andre_gaar_det_/ringstedforsaaget_2005_/composite-530.chtm 7 http://www.personaleweb.dk/03z4481831 Værktøjskasse for trivsel i folkeskolen - Cafemetoden 8 http://www.alkoholdialog.dk/laerer/undervisningsmateriale/metoder.aspx Metoder - Forumspil 9 Tag fat og hold fast Sundhed i skolen Kræftens Bekæmpelse 2007, s. 100. 3
6.3 Skolernes intranet Ikke alle forældre benytter facebook eller kender nødvendigvis SSP hjemmesiden, derfor benyttes skolernes intranet også som formidlingskanal. Alle informationer vil være tilgængelige på skolernes intranet. 6.4 SMS-kæde Med en SMS-kæde blandt forældrene, sikres der en nem kontakt. Forældrene observerer de unges alkoholvaner, men kender ikke altid kammeraternes forældres holdning. For at sikre at der ikke sker misforståelser mellem forældrene omkring, hvad der er acceptabelt, indføres SMS-kæder mellem forældrene, hvilket vil kunne støtte arbejdet med at opbygge fælles normer for brugen af alkohol blandt de unge. 7.0 Nytænkning: Der er flere nytænkende elementer i denne tidlige holdnings- og oplysningsindsats omkring alkohol, der starter allerede ved 6. klassetrin. I 6. klasse er det begrænset hvor mange, der har erfaringer med alkohol, hvilket er baggrunden for, at vi ønsker at påvirke deres normer allerede i 6. klasse. 10 Det er nytænkende at der udarbejdes en systematisk indsats om alkohol gennem 3 år, hvor der også er mulighed for at holdningsbearbejde de unge og deres forældre i en alder (8. klasse), hvor de ofte vil begynde at eksperimentere med alkohol. 8.0 Organisering: Det er et tværfagligt projekt, som er forankret i NKs sundhedsafdeling, sundhedsplejen, samt ungdomsskolen. Koordinering samt evaluering af projektet vil ligge i sundhedsafdelingen, mens aktiviteterne på skolerne udføres af sundhedsplejen og ungdomsskolen, med inddragelse af alkoholkonsulenter fra Familiehuset. 9.0 Evaluering: Projektet vil blive evalueret gennem fokusgruppeinterview og spørgeskemaer til henholdsvis forældre og unge med udgangspunkt i projektets formål og delmål. Spørgeskemaerne til forældrene vil blive uddt ved projektet afslutning og have fokus på normer og holdninger i forhold til eget og de unges alkoholforbrug, samt forældrenes oplevelse af udbyttet af at deltage i forløbet. Spørgeskemaerne til de unge vil blive uddt elektronisk til alle skolernes 8. klasser i de tre år, projektet forløber. Når projektets målgruppe (den nuværende 6. årgang) når til 8. klasse, vil resultaterne af spørgeskemaundersøgel således kunne sammenlignes med de to tidligere årgang, som ikke har deltaget i projektet. 11 10 Ved at gøre elever og forældre mere bevidste om alkohol problematikker, forventes de også at være mere bevidste omkring deres alkohol forbrug, og bedre rustet når de selv begynder at eksperimentere med alkohol i teenageårene. 11 I 9. klasse laver Norddjurs Ungdomsskole allerede i dag en stor elektronisk trivselsundersøgelse af alle elever. Denne undersøgelse benyttes også i 8. klasse, og med opfølgningsundersøgel på 9. klassetrin er der mulighed for at vurdere effekten af projektet et år efter forløbet med eleverne er slut. Dermed får vi mulighed for at vurdere effekten på længere sigt af denne indsats. 4
Skema 2: Budgetskema Projektets titel: Projekt-ledelse Kommunikation og offentliggørelse Rejser og transport, inkl. opholds-udgifter Administration, revision Andet (Aktiviteter, eksterne konsulenter og materialer) I alt 2010 (Angiv beløb i kr.) 2011 (Angiv beløb i kr.) Sundere alkoholvaner blandt unge i Norddjurs 2012 (Angiv beløb i kr.) 2013 (Angiv beløb i kr.) Samlet beløb 60.000 40.000 40.000 60.000 200.000 10.000 10.000 20.000 25.000 25.000 25.000 25.000 100.000 3.000 5.000 5.000 20.000 33.000 110.000 110.000 110.000 110.000 440.000 208.000 180.000 180.000 225.000 793.000