Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015 Limfjorden, Hovedvandopland 1.2 Nissum Fjord, Hovedvandopland 1.4 Ringkøbing Fjord, Hovedvandopland 1.8
Kolofon Titel: Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015 Limfjorden, Hovedvandopland 1.2 Nissum Fjord, Hovedvandopland 1.4 Ringkøbing Fjord, Hovedvandopland 1.8 Udarbejdet af: Holstebro Kommune År: 2015 Kortmateriale: Geodatastyrelsens kort fra MiljøGIS, og Holstebro Kommunes GIS Resumé: Forslag til Vandhandleplan for Holstebro Kommune beskriver hvordan de statslige vandplaners indsatsprogram for første vandplanperiode realiseres indenfor kommunens geografiske afgrænsning. Planlægning af indsatserne er sket i samarbejde med de øvrige kommuner der har opland til de 3 hovedvandoplande; Limfjorden 1.2, Nissum Fjord 1.4 og 1.8 Ringkøbing Fjord. Vandhandleplanens virkemidler er de samme som i statens vandplaner. Forsidefoto: Holstebro Kommune 2
Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold...4 2. Resumé af de statslige vandplaner...5 3. Forord til vandhandleplan...7 4. Baggrund...9 5. Indsatsprogram...13 6. Kommunens prioritetskriterier og tidsplan...14 7. Kommunens fysiske indsats...15 7.1. Vandløbsrestaureringer...16 7.2. Åbning af faunaspærring ved sø...17 7.3. Åbning af faunaspærringer ved stemmeværk for dambrug...18 7.4. Genåbning af rørlagte vandløb....20 7.5. Søer...22 7.6. Genetablering af vådområder (kvælstofvådområder)...22 7.7. Etablering af P-ådale (fosforvådområder)...24 7.8. Øvrige indsatser i Kommunen...26 8. Forholdet til anden relevant planlægning...27 8.1. Kommuneplanen...27 8.2. Spildevandsplan...28 (a) Prioritering af indsatsen...28 (b) Tidsplaner for registrering af afløbsforhold og meddelelse af påbud...28 8.3. Råstofplanen...32 8.4. Vandforsyningsplan...32 8.5. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse...34 8.6. Natura 2000 Handleplaner....35 9. Oversigt over figurer, tabeller og bilag...37 Bilag 1: Kortbilag over indsatser i Vandplanperiode 2009 2015....... 38 Bilag 2: Oversigt over gennemførte/afsluttede projekter... 39 Bilag 3: Kortbilag over spildevandsindsatsen overfor ukloakerede ejendomme i den spredte bebyggelse (Baseline-indsats).. 40 3
1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Holstebro Kommunes plan for realiseringen af de statslige vandplaner med fokus på vandplanernes supplerende indsatsprogram, samt en orientering om baggrunden for planerne. Sidst i dokumentet vil der blive redegjort for handleplanens indflydelse på andre relevante kommunale planlægninger, herunder beskrivelse af tilpasning af kommuneplanen samt kommunes bidrag til den fælleskommunale indsats mod Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv.. Holstebro Kommunes Vandhandleplan omhandler den supplerende indsats for perioden frem til og med 2015 og kan kort resumeres som følger: Vandløbsrestaurering af 1,2 km i Sahl Bæk. Én spærring i vandløb med opstemning for en kunstig sø skal åbnes for faunapassage. 2 faunaspærringer i vandløb med stemmeværk for dambrug skal åbnes. 2 rørlagte vandløbsstrækninger på i alt 1,3 km skal åbnes. I forbindelse med en aftale mellem Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening fra november 2010 er der blevet nedsat kommunale vandoplandsstyregrupper som dels har iværksat vådområdeindsatsen for at begrænse kvælstofudledning til fjordsystemer i oplandet og dels har iværksat P-ådals-indsatsen for at begrænse fosforbelastningen af udpegede søer i oplandet. Disse indsatser er en del af vandplanens virkemidler mod Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv. Yderligere information Det er muligt via Naturstyrelsens hjemmeside at indhente informationer om de statslige vandplanernes indsatser på et mere detaljeret niveau. 4
2. Resumé af de statslige vandplaner Den foreliggende kommunale handleplan for vandmiljøet i Holstebro Kommune er udarbejdet på baggrund af følgende 3 statslige vandplaner gældende for perioden 2009-2015: Nissum Fjord, Hovedvandopland 1.4 Limfjorden, Hovedvandopland 1.2 Ringkøbing Fjord, Hovedvandopland 1.8 Herunder link til vandplanerne: http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandplaner/vandplaner-2009-2015/vedtagnevandplaner-2009-2015/ Vedtagelsen af de statslige vandplaner den 22. december 2011 (VP1) var starten på gennemførslen af EU's vandrammedirektiv. VP1 blev imidlertid underkendt af Naturog Miljøklagenævnet i december 2012. Konsekvenserne af afgørelsen var, at vandplanerne blev erklæret ugyldige. VP1 er derfor blevet opdateret i 2013 og været i offentlig høring i 6 måneder og derefter tilrettet og i en 8 ugers supplerende høring i 2014 inden Miljøministeren godkendte VP1 i oktober 2014. Planerne forholder sig til 2 principielle forhold, dels fastlægning af miljømål for grundvand og overfladevand herunder de kystnære dele af havet i vandoplandet, dels fastlægning af hvordan disse mål skal nås inden udgangen af 2015, hvis de ikke allerede er opfyldte. Udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet skal i planperioden 2009-2015 på landsplan årligt reduceres med 6.600 tons kvælstof og 51 tons fosfor bl.a. ved etablering af vådområder, randzoner, krav om anvendelse af efterafgrøder og forbedret spildevandsrensning. Mere målrettet indsats indebærer at ca. 450 km vandløb restaureres, ca. 150 km rørlagte vandløb skal genåbnes og ca. 1330 spærringer fjernes, så der gives bedre passage for fisk og andre dyr i åerne. Desuden skal 35.000 ejendomme have forbedret rensningen af deres spildevand, 26 utidssvarende renseanlæg skal have forbedret spildevandsrensning og der skal ske en indsats overfor ca. 250 overløbsbygværker, hvor forurenet kloakvand løber over ved kraftig regn. Staten har udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder. Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration. En del af den nødvendige indsats for at nå ovennævnte miljømål, har staten af forskellige årsager udsat til senere vandplansperioder eller indsatsen forventes gennemført i andet regi, som f.eks. indsatsen for grundvand og vådområdeindsatsen. Kommunerne er i deres administration bundet af de statslige vandplaner. 5
Holstebro Kommunens er således udover at følge retningslinjerne i vandplanerne forpligtiget til at gennemføre en supplerende målrettet indsats i perioden frem til udgangen af 2015 som kort kan resumeres som følger: 1 vandløb skal restaureres. 3 spærringer i vandløb skal åbnes for faunapassage. 2 rørlagte vandløbsstrækninger skal genåbnes. Derudover indgår der i den statslige plan en indsats mod Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv. En del af denne indsats, vådområdeindsatsen, som er relevant for Holstebro kommune, er blevet lagt i hænderne på de kommunale vandoplandsstyregrupper for vandoplandene til Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Limfjorden På samme måde har disse styregrupper udarbejdet vandoplandsplaner for indsats for reduktion af fosforbelastningen af udpegede søer i oplandene ved etablering af såkaldte P-ådale. 6
3. Forord til vandhandleplan Holstebro Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en vandhandleplan på baggrund af statens vandplaner. Den kommunale vandhandleplan skal redegøre for kommunens plan for at gennemføre de supplerende indsatser i de statslige vandplaner. Vandplanerne er en ny plantype med en seksårig planperiode (2009-2015, 2015-2021 og 2021-2027). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne kommunale handleplan er gældende i første planperiode, der efter miljømålsloven skal være afsluttet senest den 22. december 2015. I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan de målrettede indsatser i de statslige vandplaner for oplandene til Nissum Fjord, Limfjorden og Ringkøbing Fjord knyttet til områder beliggende i Holstebro Kommune vil blive realiseret. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelse nr. 1219 om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5). Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3). Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2). Handleplanen må ikke stride imod statens vandplaner. Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse. Figur 1. Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse 7
For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Da Holstebro Kommunes vandhandleplan alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan, og den skal ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936, 2009). Denne beslutning bliver offentliggjort med klagevejledning. Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen. Kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. Forslaget til Holstebro Kommunes vandhandleplan blev vedtaget af Holstebro Kommunes udvalg for Natur, miljø og Klima den 21. april 2015 og fremlagt til offentlig høring i 8 uger frem til den 18. juni 2015 Indkomne bemærkninger og indsigelser vil så vidt muligt blive indarbejdet i den endelige vandhandleplan. Såfremt ændringerne i den endelige handleplan, set i forhold til forslaget der var i høring, vurderes at være så omfattende, at der er tale om en ny vandhandleplan, gennemføres en ny offentlig høring. 8
4. Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i 2015. Derfor skal alle EUlandene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil der den 27. oktober 2014, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. MML 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli 2006. Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder og hvordan målsætningerne i vandplanen derved opfyldes. 9
Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år 2015. Figur 2. Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR) Den afvigelse, der må være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand må jf. figur 2 højst være en svag afvigelse. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks) jf. figur 3. Vandløb Miljømål Økologisk tilstand Mål for faunaklasse Høj tilstand 7 Normale 6 God tilstand 5 Blødbund God tilstand Anvendes ikke Stærkt modificerede Godt potentiale 4 Kunstige Godt potentiale 4 Figur 3. Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype, jf. figur 4 Figur 4. Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af søtype og indholdet af klorofyl (klorofyl a koncentrationen målt som sommermiddel). 10
Større målsatte søer i kommunen kan ses på Miljøministeriets miljøgis For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i Grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden medfører, at tilknyttede vand- og naturområder kan opnå god tilstand. Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandvindvinding. Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige, tilstand. Se evt. afsnit 2.3.4 i vandplanerne. Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget 1. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. Kommunernes ansvar er at lave en handleplan indenfor den opstillede tidsfrist på et år efter vedtagelsen af vandplanerne, som ikke strider mod vandplanernes mål dvs. inden den 30. oktober 2015. I relation til ansvarsfordelingen henvises i øvrigt til kodeks for samarbejdet mellem staten og kommunerne på miljøområdet. Heri understreges betydningen af, at kommunerne bidrager til opfyldelse af de overordnede miljøpolitiske målsætninger og indgåede aftaler med regeringen samt lever op til de lovgivningsmæssige forpligtelser, herunder forpligtelser i henhold til EU s regulering på miljøområdet. 1 Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version december 2011, Naturstyrelsen - Miljøministeriet. NB! Virkemidlet Ændret Vandløbsvedligeholdelse anvendes ikke i de vedtagne vandplaner som konsekvens af regeringens aftale om Vækstplan for Fødevarer den 2. april 2014. 11
Kommunens forslag til vandhandleplan skal således være udarbejdet senest 6 måneder efter at vandplanerne er offentliggjort og seneste 1 år efter, skal den vedtages. Hvis den vedtagne handleplan adskiller sig betydeligt fra kommunens forslag fra 21. april 2015, vil der blive en ny 8 ugers høringsperiode og den reviderede vandhandleplan skal i så fald være vedtaget senest 30. oktober 2015. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4- årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december 2015. 12
5. Indsatsprogram Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i vandplanernes supplerende foranstaltninger angivet i indsatsprogrammerne for 1.2 Vandplan Limfjorden, 1.4 Vandplan Nissum Fjord og 1.8 Vanplan Ringkøbing Fjord. Statens indsatsprogrammer er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode (2009 2015). Indsatsprogrammet er et resumé af de foranstaltninger der skal til for at nå vandplanens miljømål i pågældende vandområder og en opskrift på, hvordan det kan ske. Vandplanernes samlede indsatsprogram som er geografisk relateret til Holstebro Kommune er som følger: Vandløbsstrækning på i alt 1,2 km skal restaureres 3 faunaspærringer skal genåbnes Rørlagte vandløbsstrækninger på i alt 1,3 km skal åbnes. På baggrund af en aftale mellem Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening indgået i november 2010 er der blevet nedsat kommunale vandoplandsstyregrupper med henblik på etablering af vådområder og P-ådale til begrænsning af næringssaltudledningerne fra vandoplandene. De kommunale vandoplandsstyregrupper for vandoplandene til Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Limfjorden har således udarbejdet planer for de respektive vådområdeindsatser med henblik på en årlig reduktion af kvælstofbelastningen af de pågældende fjorde på henholdsvis 69 tons, 40 tons og 415 tons. På samme måde har disse styregrupper udarbejdet planer for reduktion af fosforbelastningen af udpegede søer i oplandene ved etablering af P-ådale. Bilag 1 viser et kortudsnit hvor ovennævnte indsatser konkret skal iværksættes. For flere detaljer henvises til pkt. 7. 13
6. Kommunens prioritetskriterier og tidsplan Vandplanernes rækker af målrettede supplerende indsatser, som kommunen skal gennemføre inden udløbet af 2015, vil være mere eller mindre ressourcekrævende, alt efter karakteren af pågældende indsatser. For bedst muligt at sikre gennemførelsen af den samlede indsats inden for tidsfristen, vil de forventede mere tidkrævende indsatser blive iværksat tidligst i perioden, mens de forventede mindre problematiske virkemidler vil blive iværksat sidst i perioden. Nedenstående tabel afspejler denne prioritering Tabel 1: Tabet viser hvilket år de enkelte indsatser forventes påbegyndt Indsats 2012 2013 2014 2015 Restaurering vandløb X Spærringer ved dambrug x X X Spærring ved sø X Spærringer ved rørlagte strækninger X P-ådal X X Vådområder realiseres Uanset tidsplanen, så skal kommunen forsøge at gennemføre indsatsplanen hurtigst muligt. 14
7. Kommunens fysiske indsats I det følgende beskrives hvordan Holstebro Kommune vil gennemføre de indsatsprogrammer der indgår i statens vandplaner for Limfjorden, Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord for perioden frem til 2015. Holstebro Kommunes vandhandleplan kan kort resumeres som følger: Vandløbsstrækninger i Sahl Bæk 1,2 km skal restaureres. En faunaspærring i Hellegård Å, ved Holmgård Sø skal åbnes. Faunaspærringer ved Idom Dambrug og Munkbro Dambrug skal åbnes. Rørlagte strækninger i Råstgård Bæk og Ladegård Bæk på i alt 1,3 km skal åbnes. Der skal genetableres vådområder jf. de fælleskommunale vandoplandsplaner for Nissum Fjord og for Limfjorden. Der skal etableres P-ådale jf. den fælleskommunale vandoplandsplan for Limfjorden. Se oversigtskort i kapitel 5. Vandløbsregulativer Vandløbsregulativerne skal revideres, hvis der foretages ændringer i vandløbene, der rækker ud over det eksisterende regulativ. Reguleringer og ændring af fysiske forhold generelt skal godkendes i forhold til vandløbsloven. Som led i disse processer skal der være en høring med inddragelse af relevante interessenter. Vandløbsregulativerne fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne, bl.a. med hensyn til krav til vedligeholdelse. Vandløbsregulativer indeholder en beskrivelse af, hvordan vandløb skal vedligeholdes og drives herunder en beskrivelse af vandløbet. Vandrammedirektivet forpligter EU-medlemsstaterne til at forbedre vandforekomsters tilstand, hvor miljømålet ikke er opfyldt. For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger. Offentlighedens inddragelse er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr. 1436 af 11/12/2007). Økonomi Kommunens handleplan forudsættes statsfinansieret for så vidt angår de konkrete indsatser og virkemidler angivet i statens vandplaner. Det skal bemærkes at spildevandsindsatsen er gebyr-finansieret. Myndighedsarbejde og administration forventes DUT-finansieret, mens midler til forundersøgelser, projektering og realisering iværksættes på baggrund af 15
kommunens ansøgninger og NaturErhvervs efterfølgende bevilling af midler til konkrete projekter. Tabel 2: Budgetforslag til de resterende projekter Indsats Vandløbsrestaurering 111.000 Åbning af faunaspærringer ved sø 80.000 Åbning af faunaspærringer ved dambrug 4.340.000 Genåbning af rørlagte vandløb 650.000 Samlet 5.181.000 Kr. projektomkostninger De resterende omkostninger til den resterende vådområdeindsats i Holstebro Kommune, som er en del af de fælleskommunale vandoplandsplaner for henholdsvis Limfjorden og Nissum Fjord, er budgetteret til ca. 44,8 mio. kr. De resterende P-ådalsprojekter beliggende i Hovedvandopland Limfjorden vurderes at få et samlet budget på ca. 3,0 mio. kr. Kommunen vil løbende tage stilling til evt. behov for kommunale ekstraindsatser til understøttelse af den statslige indsats. Sådanne indsatser vil i givet fald blive finansieret kommunalt. 7.1. Vandløbsrestaureringer Holstebro Kommune arbejder på jf. statens vandplan for Limfjorden at gennemføre restaurering af en vandløbsstrækning i Sahl Bæk. Kommunens vandløbsrestaureringer vil i handleplanen i alt omfattende 1,2 km. Forundersøgelser, herunder lodsejerforhandlinger, er iværksættes senest omkring årsskiftet 2013-2014 og indsatsen skal gennemføres efter reglerne i Vandløbsloven. 16
Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015 Indsatskrav - Restaurering i vandløb 0 280 560 840 1.120 Meters Figur 5. Kortudsnit der viser hvor der skal gennemføres vandløbsprojekter Sahl Bæk syd for Sahl Syd for Sahl løber Sahl Bæk fra øst til vest gennem dyrkede arealer og langs levende hegn. Der er udpeget en strækning på ca. 1,2 km til restaurering, eller forbedring af de fysiske forhold. Bækken har på flere strækninger et rimeligt fald og der er spredte forekomster af grus på en ellers sandet bund. Der er tydelige tegn på erosion af stejle brinker, der giver en vis sandvandring gennem bækken. Vest for Buligvej er der et større regnvandsudløb i bækken. Der vil blive gennemført forundersøgelser, herunder lodsejerforhandlinger, med henblik på restaureringsforslag jf. vandplanens virkemiddelkatalog. Det anslås at udgiften til forundersøgelse og restaurering vil løber op i ca. 111.000. 7.2. Åbning af faunaspærring ved sø Holstebro Kommune vil jf. statens vandplan for Limfjorden åbne for en faunaspærring ved Holmgaard Sø. 17
Holmgaard Sø Indsatskrav - Sprærringer, hvor der skal sikres kontinuitet 0 130 260 390 520 Meters Figur 6. Kortudsnit der viser placeringen af faunaspærringen ved Holmgaard Sø. Hellegård Å ved afløbet fra Holmgård Sø Ved afløbet fra Holmgård Sø er der en opstemning på ca. 50 cm, hvor vandet afledes over en bred overfaldskant for at bevare vandspejlskoten i søen jf. fredningsbestemmelser. Overfaldskanten virker som stemmeværk og spærrer for vandløbsfaunaen, og der skal skabes passage for vandløbsfaunaens frie vandring. Samlet økonomi anslået til 80.000 kr., der dækker forundersøgelser og entreprenørarbejde. Indsatsen skal gennemføres efter reglerne i Vandløbsloven. Der planlægges for gennemførsel i 2015 og lodsejerforhandlingen er gennemført i 2014. 7.3. Åbning af faunaspærringer ved stemmeværk for dambrug Holstebro Kommune vil jf. statens vandplan for Nissum Fjord åbne for 2 faunaspærringer i vandløb med stemmeværk for dambrug. De individuelle lodsejerforhandlingerne blev i iværksat i 2013 og indsatsen skal gennemføres efter reglerne i Vandløbsloven. 18
Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015 IDOM DAMBRUG MUNKBRO DAMBRUG Indsatskrav - Sprærringer, hvor der skal sikres kontinuitet 0 430 860 1.290 1.720 Meters Figur 7. Kortudsnit der viser de 2 dambrug, Idom Dambrug og Munkbro Dambrug hvor faunaspærringer skal fjernes. Idom Å ved Idom Dambrug Den EF-habitatbeskyttede Idom Å er ved Idom Dambrug opstemmet ved dambrugets stemmeværk, hvor dambruget indvinder op til 85 l/s. Dambruget er i drift med grundlag i en miljøgodkendelse fra 2004. Ringkjøbing Amt har tidligere etableret omløbsstryg med forholdsvist stort fald og en udsparing svarende til 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring. Vandløbet opstrøms stemmeværket er stuvningspåvirket og langsomt strømmende på en længere strækning beliggende i fredet området og beskyttet EF-habitatområde. Holstebro kommune vil jf. statens vandplan for Nissum Fjord fjerne stemmeværket og genetablere et naturligt fald i vandløbet. Holstebro kommune har indgået aftale med dambruget omkring opkøb og nedlæggelse af dambruget, hvilket betyder at vandløbet retableres og at dambrugets næringsstofbelastning af Nissum fjord ophører. Samlet økonomi anslået til 2.5 mio. kr., der dækker realisering, entreprenørarbejde og erstatninger til dambrug. Realiseringen gennemføres i perioden fra 2015 til udgangen af 2016. Vegen Å ved Munkbro Dambrug Vegen Å er ved Munkbro Dambrug opstemmet til kote 17,69 m DVR 90 ved overløbsplanke til stryg. Dambruget indvinder 190-265 l/s jf. vandindvindingstilladelse af 27. april 2006. Vandindvindingstilladelsen skal revurderes i 2015. Dambruget er i 19
drift med grundlag i en miljøgodkendelse af 30. oktober 2007. Denne miljøgodkendelse skal vurderes i 2017. Ringkjøbing Amt har tidligere etableret internt stryg med en udsparing svarende til 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring. Vandløbet opstrøms stemmeværket er stuvningspåvirket og langsomt strømmende på en strækning af ca. 500 m. Holstebro kommune vil jf. statens vandplan for Nissum Fjord genetablere et naturligt fald i vandløbet uden opstemning. Holstebro kommune er i dialog med dambruget med henblik på at finde en afklaring på dambrugets fremtidige situation, hvor vandet ikke længere kan indvindes passivt. Samlet økonomi anslået til 1,84 mio. kr., der dækker forundersøgelser, entreprenørarbejde og erstatninger til dambrug og lodsejere. Vurderingen er baseret på beregning af hvad en pumpeløsning koster og en faglig vurdering af forbundne entreprenørudgifter. Lodsejerforhandlinger i gangsat i 2013 og projektering og fysisk søges gennemført i 2015/18. Projektet må udsættes såfremt økonomien ikke tilvejebringes. 7.4. Genåbning af rørlagte vandløb. Holstebro Kommune vil jf. statens vandplan for Limfjorden åbne 2 rørlagte vandløbsstrækninger på i alt 1,3 km. Det vurderes at forundersøgelser, gennemførsel og erstatninger for de 2 projekter i alt vil koste 650.000 kr. Se neden for. Forundersøgelserne, herunder lodsejerforhandlinger, forventes iværksat primo 2014, og indsatsen skal gennemføres efter reglerne i Vandløbsloven. 20
Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015 Indsatskrav - Genåbning af rørlagte vandløb 0 430 860 1.290 1.720 Meters Figur 8. Kortudsnit der viser rørlagte vandløbsstrækninger der skal åbnes Råstgård Bæk En strækning af Råstgård Bæk er rørlagt (ca. 340 m). Holstebro kommune planlægger jf. vandplanens virkemiddelkatalog at genåbne strækningen. Projektet anslås at kunne gennemføres for 300.000 kr., der inkluderer forundersøgelse, entreprenørudgifter og erstatninger vedr. manglende dyrkningsmuligheder på ca. 8.000 m2 forudsat 9 m bræmmer. Der planlægges for lodsejerforhandling i 2015. Projektering og fysisk gennemførelse i 2015/16. Ladegård Bæk En strækning af Ladegård Bæk er rørlagt (ca. 940 m ). Holstebro kommune planlægger at genåbne strækningen i et genslynget forløb med så naturligt fald som muligt jf. vandplanens virkemiddelkatalog. Projektet anslås at kunne gennemføres for 350.000 kr., der inkluderer forundersøgelse, entreprenørudgifter og erstatninger vedr. manglende dyrkningsmuligheder på 10.000 m2 forudsat 9 m bræmmer. Der planlægges for lodsejerforhandling og projektering i 2015. Fysisk gennemførelse i 2015/16. 21
7.5. Søer Der er i de tre hovedvandoplande Ringkøbing Fjord, Nissum fjord og Limfjorden udpeget tre søer til sørestaurering, hvilke betyder at det er langt fra alle kommunerne i oplandene, der skal gennemføre en indsats. Holstebro Kommune skal ikke gennemføre indsats mht. til sørestaurering i Vandplanperiode 2009 2015. I visse tilfælde kan internbelastning afhjælpes ved brug af sørestaurering, I Holstebro Kommune findes en række søer (Borbjerg Møllesø, Holmgård Sø, Flyndersø, Sydlig del, Skallesø, Hellesø, Stubbergård Sø, Ladegård Sø) med manglende målopfyldelse, som ikke opfylder de kriterier der i denne vandplanperiode 2009-2015 er lagt til grund for at kunne gennemføre sørestaurering på en teknisk og omkostningseffektiv måde. I oplandene til Hellesø, Flyndersø, Sydlig del, Holmgård Sø og Skallesø vil der i vandplanperioden 2010 2015 blive gennemført tiltag, som bidrager til forbedring af søernes økologiske tilstand i form af forbedret spildevandsrensning og/eller fosforådalsprojekter. Dertil kommer der generelle lovkrav om randzoner med forbud mod sprøjtning, gødskning og dyrkning til søer større end 100 m 2. 7.6. Genetablering af vådområder (kvælstofvådområder) Vådområder bidrager til at reducere kvælstofbelastningen til fjordområderne samt til forøgelse af de naturmæssige værdier i de områder hvor de etableres. I de tre hovedvandoplande Limfjorden, Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord er det i Vandplanperioden 2010 2015 planlagt at nedbringe udvaskningen af kvælstof ved etablering af kvælstofvådområder, der skal fjerne henholdsvis 415 tons, 40 tons og 69 tons kvælstof. Holstebro Kommune arbejder på at genetablere vådområder jf. de fælleskommunale vandoplandsplaner for Nissum Fjord og for Limfjorden. Indsatsen skal forsøges gennemført ved frivillige aftaler med berørte lodsejere. Etablering af vådområder forudsætter, at områderne er udpeget som lavbundsområder eller som potentielle vådområder i Kommuneplanen. De realiseres i øvrigt efter reglerne i Naturbeskyttelsesloven og Vandløbsloven. Nissum Fjord Holstebro Kommune er i gang med at realisere vådområdeprojekt Felsted Kog og har afsluttet realiseringen af Vådområdeprojekt Lilleå i oplandet til Nissum Fjord jf. figur 10. Felsted Kog-projektet vil omfatte ca. 180 ha landbrugsarealer beliggende i et pumpelag. Forundersøgelsen er gennemført og staten har bevilget ca. 18 mio. kr. til realisering af de projekter. Det er beregnet, at Felsted Kog-projektet årligt vil reducere udledningen med 32 ton. 22
0 390 780 1.170 1.560 Meters Figur 9. Kortudsnit der viser planlagte vådområder i oplandet til Nissum Fjord. Limfjorden Holstebro Kommune er i gang med at realisere tre vådområdeprojekter i oplandet til Limfjorden, jf. figur 11. Tabel 3: Kvælstofvådområdeindsatsen i oplandet til Limfjorden Projektnavn Kvælstofreduktion Projektareal Bevilliget budget Status Svenstrup Å 8,6 tons 66 ha 7,91 mio. kr. Under realisering Birkkjær 3,81 tons 27,3 ha 4,41 mio. kr. Under realisering Hellegård Å 13.36 tons 110 ha 14,48 mio. kr. Under realisering De tre fremtidige vådområder med et samlet areal svarende til ca. 200 ha tidligere omdriftsjord forventes at reducere udvaskningen af kvælstof til Limfjorden med knap 25,8 tons kvælstof svarende til 6 % af den samlede indsats i Vandplanperiode 2009 2015 i Hovedvandopland Limfjorden. Der er bevilliget samlet set 26,8 mio. kr. til realisering af de tre projekter og de forventes at blive gennemført i perioden 2015 2016. 23
Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015 0 440 880 1.320 1.760 Meters Figur 10. Kortudsnit der viser de tre kvælstofvådområder i Holstebro Kommune der er planlagt i oplandet til Limfjorden. 7.7. Etablering af P-ådale (fosforvådområder) Ådale som periodisk oversvømmes kan fjerne fosfor fra vandløbene og dermed de søer, der ligger nedstrøms de oversvømmede arealer. I vandplanperiode 2009 2015 er fosforfjernelsen primært rettet mod oplande til søer, med henblik på at forbedre deres økologiske tilstand, grundet manglende målsætningsopfyldelse om minimum god økologisk tilstand. Holstebro Kommune arbejder for at etablere P-ådale (fosforvådområder) opstrøms Flyndersø, jf. den fælleskommunale vandoplandsplan for Limfjorden. Holstebro Kommune har ingen P-ådalsindsatser i oplandene til søer i hovedvandoplandene til Ringkøbing og Nissum fjorde. Indsatsen skal gennemføres på baggrund af frivillige aftaler med berørte lodsejere. Indsatsen har sin hjemmel i Miljømålsloven og projekterne skal gennemføres efter reglerne i Vandløbsloven og Naturbeskyttelsesloven.. 24
Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015 0 450 900 1.350 1.800 Meters Figur 11. Kortudsnit der vise placeringen af de potentielle P-ådale i oplandet til Flyndersø. Flyndersø Holstebro Kommune skal jf. statens vandplan 2009 2015 for Limfjorden identificere og etablere 35,1 ha. fosforådale i oplandet til den sydlige del af Flyndersø med henblik på en årlig reduktion af fosforbelastningen på ca. 700 kg. Opgaven er en del af vandoplandsstyregruppens (Limfjordsrådet) vandoplandsplan for Limfjorden. Efter en screening af oplandet til den sydlige del af Flyndersø kan det konkluderes, at der ikke findes potentielle P-ådale i det direkte opland, som jf. DMU s vejledning vil kunne have nogen betydende effekt på fosforbelastningen af Flyndersø. Holstebro Kommune har aftalt med Naturstyrelsen at der arbejdes efter en alternativ indsats for Flyndersø, ved at etablere fosforvådområder i oplandene til Stubbergård Sø og Skallesø som afvander til Flyndersø. Tabel 4: Der viser projektområder og status for fosforindsatsen i oplandet til Flyndersø, Sydlig del. Sø Flyndersø Indsats Ladegård bæk, Stubbergård Sø Nautrup Bæk, Stubbergård sø Tilløb til Skallesø Årstal 2014 2014 2015 25 Projektstatus Forundersøgelse er igangsat Forundersøgelse er igangsat Forundersøgelse er igangsat
7.8. Øvrige indsatser i Kommunen Badevandsprofiler I Holstebro Kommune findes i alt 8 badestrande, fordelt med 3 Vestkyststrande, der ligeledes er Blå Flag strande, 2 Limfjordsstrande, 1 badestrand ved Nissum Fjord og 2 badesøer. Holstebro Kommune har i 2012 udarbejdet og i senest i 2014 revideret badevandsprofiler som en del af implementeringen af badevandsdirektivet. Disse profiler kan ses på kommunes hjemmeside http://www.holstebro.dk/badevandsprofiler- 6741.aspx Landdistriktsprogrammet Landdistriktsprogrammet udløb i 2013, og samtidig revideres EU s landbrugspolitik. Hvilken fordeling, der sker mellem medlemsstaterne kendes ikke, men hvis Danmark får reduceret sin andel, vil dette kunne få indvirkning på finansieringen af de nogle af de indsatser, som skal gennemføres ifølge vandplanerne. Husdyrgodkendelser De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, herunder heller ikke de kommunale handlingsplaner, der nu skal udarbejdes som følge af vandplanerne. Miljøfremmede stoffer Der er ikke påtænkt generelle og landsdækkende indsatser i forhold til miljøfremmede stoffer i første planperiode. Første planperiode vil der blive indsamlet viden om emnet. I tilfælde af, at der i den statslige vandplan er nævnt behov for konkret indsats foreslås det, at kommunen tager kontakt til den lokale enhed af Naturstyrelsen med henblik på at afklare forholdene nærmere. 26
8. Forholdet til anden relevant planlægning I det følgende beskrives vandhandleplanens forhold til Kommuneplanen, Råstofplanen, Vandforsyningsplanen, Spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000- handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner. Figur 12. Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis) Efter planlovens 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Det skal således sikres at der ikke er strid mellem statens vandplaner og kommunens planlægninger. 8.1. Kommuneplanen Efter planlovens 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Holstebro Kommune er således, udover at skulle følge retningslinjerne i vandplanen, forpligtiget til at gennemføre en supplerende målrettet indsats frem til udgangen af 2015. 27
Holstebro s Kommuneplan indeholder dels en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Der er blevet udarbejdet kommuneplantillæg for kommunens vådområdeindsats relateret til Nissum Fjord og Limfjorden. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der vil fremover, hvor det evt. findes nødvendigt, blive foretaget ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning. Der er ikke fundet strid mellem statens vandplaner og kommuneplanen for Holstebro Kommune og der er således ikke fundet anledning til, på baggrund af vandplanerne, at ændre i kommuneplanen. 8.2. Spildevandsplan Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den i vandplanernes indsatsprogrammer angivne indsats overfor den spredte bebyggelse og regnvandsbetingede udledninger m.v. Indsatsen kan beskrives som dels en basisindsats, dels en supplerende indsats. Jævnfør Vandplanerne indenfor Holstebro kommune er der kun indsatser overfor den spredte bebyggelse, indsatser er bekrevet på kortmaterialet som fremgår af handleplanens bilag 3. Plan for basisindsatsen for forbedret spildevandsrensning i udpegede oplande i det åbne land Basisindsatsen fremgår af den gældende spildevandsplan for Holstebro Kommune 2011 2016, og beskrives i det følgende: (a) Prioritering af indsatsen Holstebro Kommune har prioriteret indsatsen overfor den spredte bebyggelse ud fra følende retningslinier: Opfølgning på de påbud, der var meddelt ejendomme i de tidligere kommuner. Påbud til ejendomme, der ligger i oplandet til søer Påbud til ejendomme, der ligger i oplandet til vandløb, hvor afløbsforholdene er kortlagte Registrering og påbud til de øvrige ejendomme. (b) Tidsplaner for registrering af afløbsforhold og meddelelse af påbud Afløbsforholdene på en del ejendomme beliggende inden for de oplande, der er udpeget, blev undersøgt i 2012 og 2013. Alle Afløbsforholdene er undersøgt med henblik på at stille krav om forbedret spildevandsrensning. 28
Der blev foretaget en registrering af ejendommenes afløbsforhold og det blev vurderet om der udledes spildevand til vandløbssystemet. Udledningen til vandløbssystemet kan således forekomme via drænsystem enten ved direkte tilledning eller ved indsivning til nærliggende drænsystem. I henhold til lovgivningen skal der ikke foretages en vurdering af, om den enkelte ejendoms bidrag til forureningen af vandløbssystemet er stort eller lille. De nødvendige renseforanstaltninger kan ifølge Miljøbeskyttelsesloven påbydes som enten nedsivning eller opfyldelse af den angivne renseklasse for oplandet. Da det kræver et detaljeret kendskab til de fysiske forhold at planlægge nedsivningsløsningen på ejendomsniveau er det valgt at angive de planlagte renseforanstaltninger som et krav om opfyldelse af en renseklasse. Der vil således blive meddelt påbud om, at rensningen skal kunne opfylde den aktuelle renseklasse, men der vil ikke blive stillet krav om en bestemt anlægstype. Kommunen kan varsle og meddele påbud om forbedring af spildevandsrensningen i medfør af Miljøbeskyttelseslovens 30. Varsel af påbud efter 30 skal altid følges af et tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen, såfremt der er tale om en helårsbolig. Herunder følger en skematisk oversigt over ejendomme, beliggende i oplande med renseklasse, og hvor der er gennemført registrering af spildevandsforholdene, men hvor der mangler at blive meddelt påbud: 29
Tabel 5: Oplande, hvor krav om forbedret spildevandsrensning ikke er meddelt, men hvor afløbsforholdene er kortlagt. Område Vandløb Antal ejendomme i oplandet med afløb Antal ejendomme, der skal have påbud Antal ejendomme med utidssvarende uhensigtsmæssi ge eller ulovlige anlæg 1 Renseklasse Påbud meddeles i 4 Hvolbæk (øvre del) 27 13 7 SO 2014/15 6 Halgård Bæk 2 34 22 5 SO 2014/15 Råstgård Bæk/Ålskov 2014/15 8 68 28 20 SO Bæk 8 Møgeltoft Grøft 5 12 7 3 SO 2014/15 9 Ellebæk/ Krejlgård Bæk 3 176 44 15 SO 2015 9 Sir Bæk 28 17 3 SO 2015 10 Skave å 61 30 20 SO 2015 10 Skave Å/Stendis Bæk Nord 54 24 3 SO 2015 12 Felding Bæk 42 19 10 SO 2015 13 Brødbæk 42 23 3 SO 2016 14 Bjert Bæk 23 13 3 SO 2016 15 Sund Å 5 468 - - SO - 17 Bæk øst for 12 5 2 SO 2016 Svenstrup 17 Mindre del af 2 2 0 SO 2016 Svenstrup Å 17 Sahl Bæk 6 14 9 0 SO 2016 18 Kvistrup Møllebæk/Vejrum bæk 4 10 4 2 SO 2016 I alt 1073 260 96 Note - forklaring til bemærkninger til Tabel 5 1Ejendomme med udledning til åbne sivegrøfter, sivebrønde eller udledning på jordoverfladen (Vidensgrundlag A ejendomme). 2 14 ejendomme er planlagt kloakeret. 3 218 ejendomme er kolonihaver, som er kloakeret (er ikke medtaget i summen i tabellen). 4 Vandløb, der ligger i Struer Kommune 5 Sund Å er omfattet af en renseklasse på grund af nedstrømsliggende vandløbsstrækning. Området planlægges kloakeret i perioden 2013-2015 se afsnit 11.8.4 og 16.7 6 Vandløb, der ligger i oplandet til nedstrømsliggende vandløb, der er påvirket af spildevand fra den spredte bebyggelse og derfor omfattes af renseklasse. Kommunen foretager som udgangspunkt ikke tilsyn med ejendomme, som ifølge BBR har godkendte anlæg og hvor der forefindes tilladelse i kommunens sagsbehandlingssystem. 30
I nedenstående tabel 5 er angivet de vandløb, som ifølge Vandplanerne nu opfylder miljømålene eller hvor spildevand fra ejendomme i det åbne land ikke længere vurderes, at være årsag til den manglende målsætningsopfyldelse. For disse gælder, at der fortsat er en renseklasse, men det er kun i forbindelse med ansøgning om nye spildevandstilladelser, at kravet om renseklasse gør sig gældende. Tabel 6: Vandløb/vandløbsstrækninger, som i Vandplanerne er omfattet af krav om forbedret spildvandsrensning, men hvor målsætning nu er opfyldt eller, hvor det er vurderet, at spildevand fra åbent land ikke længere er årsag til den manglende målsætningsopfyldelse. For disse vandløbsoplande gælder renseklassen fortsat, men kun i forbindelse med meddelelse af tilladelse til nye anlæg. Vandløb, hvor spildevandsbelastning fra åbent land ikke længere er årsag til manglende målsætningsopfyldelse. Renseklasse gældende for nye anlæg i forbindelse med ansøgning om spildevandstilladelse Lægård Bæk/Asmosekær Bæk Nedre del af Ellebæk Bæk ved Fleng Fælledkær Bæk Hummelmose Å Del af Svenstrup Å Bæk Vest for Svenstrup Tilløb til Bæk vest for Svenstrup Skovlund Grøft Torsdal Bæk Støvlbæk Vemb Nedre del af Hvolbæk Tilløb til Gryde Å ved Bovtrup I alt SO SO SOP SO SO SO SO SO SO SO SO SO SO Plan for supplerende indsats for forbedret spildevandsrensning i udpegede oplande i det åbne land Holstebro kommune har ingen supplerende indsatsprogrammer for forbedret rensning af spildevand fra den spredte bebyggelse og regnvandsbetingede udledninger i vandplanperiode 2010-2015, Øvrige indsatsområder i Spildevandsplanen for Holstebro Kommune Udover konkrete indsatsområder, der specifikt er angivet i vandplanerne, indeholder disse en række retningslinjer, som er implementeret i den nuværende kommunale spildevandsplan. Der er eksempelvis krav til neddrosling af overfladevand til hydraulisk overbelastede vandløb, krav til kvaliteten af vandløb, søer m.v., krav om 31
tilbageholdelse af stoffer fra regnbetingede udledninger, udpegning af områder i det åbne land til forbedret spildevandsrensning af hensyn til eksempelvis grundvandshensyn mm. Som følge af retningslinjer i Vandplanen har kommunen i den nuværende spildevandsplan planlagt indsats overfor udledninger til søer for at mindske tilledningen af fosfor. Kommunen har endvidere udpeget de vandløb, hvor der af hydrauliske grunde skal iværksættes en indsats. 8.3. Råstofplanen Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid med råstofplanlægningen. Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen. Region Midtjylland har redegørelse og debatoplæg til revision af råstofplan 2012 i offentlig høring indtil 10. april 2015 og skal på den baggrund udarbejde Råstofplan 2016. Råstofplanen fastlægger, hvor der i Region Midtjylland kan gives tilladelse til at indvinde regionens naturgivne råstoffer - dvs. sand, grus, sten, kvartssand, ler, moler, plastisk ler, tørv og kalk. I Holstebro Kommune er der i Råstofplan 2012 udlagt 5 regionale graveområder og 2 interesseområder. I den foreløbige redegørelse og debatoplægget til Råstofplan 2016 er de 5 regionale graveområder fastholdt med tillæg af mindre graveområder omkring graveområde Herrup. Ligeledes vil et mindre område bliver udlagt til graveområde ved Mejrup tæt på det kommende motorvejstrace. Området her anses som et sidetag til motorvejsbyggeriet. De to interesseområder i Råstofplan 2012 er foreslået udlagt til graveområder i Råstofplan 2016. Et mindre område syd for Tvis er ligeledes foreslået udlagt til et nyt graveområde. I forhold til graveområdet Hasselholt ligger der indenfor graveområdet en rørlagt vandløbsstrækning, hvor der i Vandplanen er stillet indsatskrav om genåbning af det rørlagte vandløb. Genåbningen vurderes ikke have betydning for regionens udpegning af området som regionalt graveområde. Der skal ikke ske ændringer i Forslag til Råstofplan 2012 for at opfylde Vandplanens opstillede målsætninger. 8.4. Vandforsyningsplan Vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med 32
vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. I Vandforsyningsplan 2010-2021 Holstebro Kommune, vedtaget d. 21. september 2010, beskrives hvordan vandforsyningen er tilrettelagt, hvilke anlæg forsyningen bygger på, og hvilke forsyningsområder de enkelte vandforsyningsanlæg skal have. Vandforsyningsplanen findes på Holstebro Kommunes hjemmeside: http://www.holstebro.dk/vand-1302.aspx. Planens formål er at sikre borgerne og virksomheder i kommunen adgang til rent drikkevand i tilstrækkelige mængder. Fordeling af vandindvindingen mellem forskellige anlægstyper er vist i nedenstående figur: 14% 1% 33% 42% 10% Vestforsyning Vand (7 vandværker) Øvrige almene vandværker Større enkeltanlæg - vandingsanlæg (markvanding, afgrøder, sportspladser, gartnerier m.v.) Større enkeltanlæg (erhverv, institutioner, ikke-almene m.v.) Mindre enkeltanlæg (1-2 husstande) Figur 13. Fordeling af vandindvindingen mellem forskellige anlægstyper i Holstebro Kommune 2007. På nedenstående figur vises forsyningsområderne for de 20 almene vandværker i kommunen. 33
Figur 14. De almene vandværkers forsyningsområder i Holstebro Kommune. Der skal ikke ske ændringer i Vandforsyningsplan 2010-2021 Holstebro Kommune for at opfylde de opstillede målsætninger og krav til den kommunale indsats, som det fremgår af de statslige vandplaner i hovedvandoplandene Limfjorden, Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord i vandplanperiode 2010-2015. 8.5. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser. Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanen, som er udpeget som indsatsområder, vedtage en indsatsplan, jf. 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og 2 i bekendtgørelse nr. 1430/2006 om indsatsplaner. Det omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge de udpegninger, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding. De eksisterende indsatsplaner samt kommende indsatsplaner i Holstebro Kommune vil blive tilrettet/udarbejdet således, at målsætninger og krav i forhold til 34