Forskningsbiblioteksstatistik 2003

Forskningsbiblioteksstatistik 2003 Udarbejdet af Biblioteksstyrelsen 2004

Forskningsbiblioteksstatistik 2003 Redaktion: Vibeke Cranfield Forskningsbiblioteksstatistik 2003 er udarbejdet af Leif Andresen, Lone Hansen, Julie J. Kihl, Ulla Kvist, Trine Nielson og Eigil Skov, Biblioteksstyrelsen Udgivet i 2004 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: 33 73 33 73 Telefax: 33 73 33 72 E-post: bs@bs.dk Hjemmeside: www.bs.dk Publikationen er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Omslag: Stæhr Reklame & Marketing Typografi: Times New Roman PS Tryk: Luna Tryk, København Oplag: 300 Pris: 200,- kr. inkl. moms ISSN: 1601-4545 ISBN: 87-91115-94-9 Elektronisk ISBN: 87-91115-95-2 541 277 Tryksag 2 Beretninger

Indhold Forord... 5 Indledning... 6 Tiårsoversigt for 17 af de største forskningsbiblioteker... 8 Tabelforklaring... 18 Begreber og definitioner til biblioteksstatistikken, 2003... 23 Tabeller Større forskningsbiblioteker Tabel 1: Større forskningsbiblioteker 2003. Bestand opgjort i fysiske enheder... 36 Tabel 2: Større forskningsbiblioteker 2003. Tilvækst opgjort i fysiske enheder... 40 Tabel 3: Større forskningsbiblioteker 2003. Afgang af materialer opgjort i fysiske enheder... 44 Tabel 4: Større forskningsbiblioteker 2003. Udlån og fornyelser... 48 Tabel 5: Større forskningsbiblioteker 2003. Interurbanudlån... 52 Tabel 6: Større forskningsbiblioteker 2003. Interurbanindlån inkl. kopier fra andre biblioteker og informationsleverandører... 56 Tabel 7: Større forskningsbiblioteker 2003. Bestand og brug af online ressourcer.. 60 Tabel 8: Større forskningsbiblioteker 2003. Betjeningssteder, åbningssteder og arealer... 64 Tabel 9: Større forskningsbiblioteker 2003. Lånere, besøg, arrangementer og brugerundervisning... 68 Tabel 10: Større forskningsbiblioteker 2003. Personale... 72 Tabel 11: Større forskningsbiblioteker 2003. Økonomi.... 76 Mindre forskningsbiblioteker Tabel 12: Mindre forskningsbiblioteker 2003. Bestand, tilvækst, afgang... 82 Tabel 13: Mindre forskningsbiblioteker 2003. Udlån, fornyelser, kopier... 90 Tabel 14: Mindre forskningsbiblioteker 2003. Bestand og brug af online ressourcer...100 Tabel 15: Mindre forskningsbiblioteker 2003. Betjeningssteder, arealer, personale, økonomi...110 Institutbiblioteker Tabel 16: Institutbiblioteker 2003. Bestand, tilvækst, udlån, økonomi...120 English guide...133 Table headings...134 Vocabulary...140 Alfabetisk register over biblioteker med angivelse af tabel og kategori...142

Forord Det mest iøjnefaldende træk ved forskningsbiblioteksstatistikken for 2003 er den hastige vækst i lån af elektroniske ressourcer som nu udgør 46,1% af det samlede udlån. Eksklusiv fornyelser udgør andelen 62,6%. I praksis står ordet elektroniske ressourcer for tidsskriftartikler der er tilgængelige på basis af de licenser der er indgået i DEF-regi. Stigningen i benyttelsen af disse ressourcer er i 2003 på 67% i forhold til året før. Fra 2000 til 2003 er stigningen på 336%. Det må antages at denne tendens fortsætter. Stigningen i 2003 skal ses i sammenhæng med at antallet af e-tidsskriftabonnementer er steget betydeligt og kontinuerligt siden den spæde begyndelse i 1997, og det må forventes at stadigt flere uddannelsesinstitutioner indgår aftaler i takt med at udbuddet udvides. I forhold til fysiske udlån er der sket et lille fald, men det er så beskedent at man ikke kan tale om at de digitale lån erstatter de fysiske. Set under ét kan det konstateres at det samlede udlån i forskningsbibliotekerne stiger med 31,3%. De sidste mange års konstante stigning i benyttelsen af forskningsbibliotekerne fortsætter således ubrudt. Det kan konstateres at antallet af interurbanlån er svagt faldende, hvilket er bemærkelsesværdigt idet stigningen i folkebibliotekerne er betydelig, hvilket tilskrives den lette adgang til i bibliotek.dk at finde faglig (og anden) litteratur. Men denne mulighed udnyttes også i forskningsbibliotekerne. Man kan forsigtigt antage at forskellen hænger sammen med en ændret adfærd i forskningsbibliotekerne der er betinget af den øgede benyttelse af e-tidsskrifter. Forskellen mellem forsknings- og folkebiblioteker i denne sammenhæng understreges yderligere af det forhold at af det faldende interurbanlån i forskningsbibliotekerne går en stigende del til folkebibliotekerne, nemlig 57,8%. Den stigende benyttelse af forskningsbibliotekerne skal sættes i relation til et faldende personaleforbrug. Det fald i personaleforbrug der satte ind 2000, fortsætter med 5,8% i 2003. Den stigende benyttelse og det faldende personaleforbrug understreger den effektivisering der finder sted i forskningsbibliotekerne, og som blandt andet den stigende selvbetjening er en medvirkende faktor til. At de samlede driftsudgifter er faldende, kan set i lyset af de stigende priser på e- tidsskrifter bekymre. Årets statistik må betragtes som nogenlunde tilfredsstillende i forhold til indberetning. Ud af 188 biblioteker der er blevet bedt om at indberette, er der 29 biblioteker( alle mindre) der ikke har gjort det. Biblioteksstyrelsen fortsætter bestræbelserne på at få alle til at indberette. Jens Thorhauge ngsbibliotekernes virksomhed er i en voldsom forandringsfase. Projektet der har til formål at etablere Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek - der jo bedst kan defineres som et tværinstitutionelt samarbejdsprojekt - er i sit sidste år. Der er en voldsom vækst i benyttelsen af de elektroniske ressourcer der stilles til rådighed i projektet, og forskningsbibliotekerne samarbejder i et hidtil uset omfang om deff-portalen, fagportaler og en række brugerorienterede udviklingsprojekter. Der er også en forbedret adgang til de trykte ressourcer blandt andet i kraft af at Forskningsbiblioteksstatistik 2003 5

Indledning Den foreliggende statistik over forskningsbibliotekernes virksomhed og økonomi for beretningsåret 2003 er baseret på indberetninger fra bibliotekerne til Biblioteksstyrelsen perioden 10. marts 26. marts 2003. Alle indberetninger er foretaget af bibliotekerne via en webblanket på Biblioteksstyrelsens hjemmeside. Biblioteksstyrelsen betragter de indberettede oplysninger som de officielle statistiske data fra det enkelte bibliotek, og ansvaret for rigtigheden af de indberettede data er det enkelte biblioteks. Ændringer i 2003 Statistikken for bibliotekernes virksomhed 2003 er revideret i forhold til 2002 idet der er nye optællingsmetoder for udlån af interurbanindlånt materiale og kopier. Udlån af interurbanindlånt materiale har ikke hidtil talt med i det direkte lån, hvilket nu er ændret så det indgår på lige fod med udlån af materialer fra bibliotekets egen samling. Ligeledes indgår kopi som erstatter udlån, fuldt ud i udlånstallet, uanset om kopieringen er foretaget af personalet eller brugerne. Tidligere har kun kopier foretaget af personalet talt med i udlånet. Fra 2003 betegnes førstegangslån som lån. De nærmere detaljer om ændringerne i tabellerne fra 2002 til 2003 fremgår af tabelforklaringerne. Desuden er de enkelte begreber der indgår i statistikken, forklaret i afsnittet Begreber og definitioner. Indberetninger fra forsknings- og institutbiblioteker Forskningsbiblioteker forstås i denne statistik som alle biblioteker der i det væsentlige er finansieret af offentlige midler, og som ikke er folke- eller skolebiblioteker eller i øvrigt knyttet til folkebibliotekssektoren. Biblioteker ved videregående uddannelser, dvs. uddannelser efter det gymnasiale niveau, er medtaget i statistikken, men ikke gymnasiebiblioteker eller biblioteker ved mellemuddannelser. 188 forskningsbiblioteker er blevet anmodet om at indberette statistik. Det er de biblioteker som på indsamlingstidspunktet opfylder følgende kriterier: De er tilgængelige for lånere uden for moderinstitutionen (evt. kun til brug på stedet ) og deltager i det almindelige lånesamarbejde med i det mindste begrænset udlån De har en fast åbningstid med betjening De har et fast tilknyttet personale hvoraf mindst 1/2 årsværk har en biblioteksfaglig uddannelse som f.eks. forskningsbibliotekar, dokumentalist, bibliotekar og biblioteksassistent. Af de 188 forskningsbiblioteker er 44 biblioteker defineret som større biblioteker der skal indberette et mere omfattende statistikmateriale. De resterende 144 biblioteker er defineret som mindre der skal indberette et mere begrænset statistikmateriale. Alle de 44 større forskningsbiblioteker har indberettet statistiske oplysninger. Af de 144 mindre biblioteker har 29 ikke indberettet statistisk materiale. Alle bibliotekerne er medtaget i tabellerne, også de biblioteker som ikke har indberettet statistik. Ud over de 188 forskningsbiblioteker er der indsamlet statistik fra alle institutbiblioteker ved universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner, hvilket omfatter 141 institutbiblioteker. Institutbibliotekerne skal kun indberette et begrænset statistikmateriale som det fremgår af tabel 16 i denne publikation. Af de 141 institutbiblioteker har det for 44 biblioteker ikke været muligt at indberette statistisk materiale. Alle institutbib- 6 Forskningsbiblioteksstatistik 2003

liotekerne er medtaget i tabel 16, også de biblioteker som ikke har indberettet statistik. Der er i alt søgt indsamlet statistiske oplysninger fra 329 biblioteker hvoraf 256 har indberettet, en indberetningsprocent på 78%, hvilket er en fremgang i forhold til sidste år på ca. 7 %. Ved præsentationen af forskningsbibliotekerne i denne publikation er anvendt nedenstående inddeling. Biblioteker der forener flere funktioner, er kun anbragt ét sted. Således er Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket placeret som nationalbiblioteker og ikke som universitetsbiblioteker, selv om de også har universitetsbiblioteksfunktioner. STØRRE FORSKNINGSBIBLIOTEKER 1. Nationalbiblioteker 2. Universitetsbiblioteker og hovedbiblioteker ved andre højere uddannelsesinstitutioner 2.1 Universiteter 2.2 Andre højere uddannelsesinstitutioner 3. Biblioteker ved andre videregående uddannelsesinstitutioner 3.1 Teknika 3.2 Sociale højskoler 3.3 Andre videregående uddannelsesinstitutioner 4. Specialbiblioteker MINDRE FORSKNINGSBIBLIOTEKER 5. Biblioteker ved videregående uddannelsesinstitutioner 6. Specialbiblioteker INSTITUTBIBLIOTEKER 7. Institutbiblioteker Opstillingen inden for de enkelte grupper er alfabetisk efter bibliotekets navn. Forskningsbiblioteksstatistikkens datamateriale er udarbejdet af forskningsbibliotekerne. Oplysningerne er bearbejdet og redigeret af Biblioteksstyrelsen. Udgangspunktet for opbygningen af denne statistik er den europæiske standard ISO 2789:2003. Forskningsbiblioteksstatistik 2003 7

Tiårsoversigt for 17 af de største forskningsbiblioteker I dette afsnit beskrives 17 forskningsbibliotekers virksomhed og økonomi de sidste 10 år. De 17 biblioteker er fra gruppe 1 og 2 blandt de større forskningsbiblioteker, dvs. nationalbiblioteker samt universitetsbiblioteker og hovedbiblioteker ved andre højere uddannelsesinstitutioner. Der er i alt 20 biblioteker i gruppe 1 og 2, og tre biblioteker indgår således ikke i dette afsnit, pga. manglende statistiske oplysninger. 1 Overordnet set er fokus lagt på en række nøgletal som samlet set bidrager til at give en beskrivelse af udviklingen på forskningsbiblioteksområdet. Det drejer sig primært om tal for benyttelse af forskningsbibliotekerne, fysiske såvel som elektroniske udlån, lån mellem bibliotekerne og tilvækst og bestand af materialer. Afsnittet slutter af med en række økonomital om personaleforbrug, driftsudgifter og udgifter til indkøb af materialer. Fysiske og elektroniske udlån De 17 forskningsbibliotekers udlån og fornyelser af materialer samt download af elektroniske seriepublikationer og digitale tekst- og AV-dokumenter (elektroniske udlån) i årene 2000 til 2003 ses i figur 1. Det skal bemærkes at det fra 2003 er første gang det vises i statistikken hvor stor en del fornyelser udgør af det samlede udlån. Figur 1 17 forskningsbibliotekers samlede udlån, fornyelser og download 2000-2003 14.000.000 12.000.000 10.000.000 8.000.000 6.000.000 4.000.000 2.000.000 0 2000 2001 2002 2003 Download 1.396.216 2.807.145 3.644.313 6.082.201 Fornyelser 1.413.766 2.009.434 2.507.335 3.480.056 Udlån eksklusiv fornyelser 4.116.560 3.899.213 3.893.704 3.631.329 Det mest slående er ikke det forhold at udviklingen går i retning af en forskydning fra fysiske udlån til elektroniske udlån (download). Stigningen i elektroniske udlån er en udviklingstrend som også er foregået i de foregående år. Det er snarere den hastighed hvormed det sker. Fra 2000 til 2003 er der sket en stigning i antal elektroniske udlån på 336 %. En vækst som understreges i 2003 med en stigning på alene 67 % i forhold til 2002. Benyttelsen af elektroniske ressourcer udgør nu 46,1 % af den samlede benyttelse. Eksklusiv fornyelser udgør benyttelsen af elektroniske ressourcer 62,6%. Til sammenligning stiger antal fysiske udlån inkl. fornyelser med 28,6 % i perioden fra 2000 til 2003. Fratrækkes fornyelser kan der endda konstateres et lille udlånsfald. Men det er et fald som er så beskedent at man ikke kan tale om at de elektroniske udlån erstatter de fysiske udlån. Udlån af materialer er med andre ord ikke et nulsums-spil, hvor man kan tale om at en type udlån 1 De 17 biblioteker er: Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, Roskilde Universitetsbibliotek, Syddansk Universitetsbibliotek (OUB+HBSK+SUC indtil 1998), Aalborg Universitetsbibliotek, Arkitektskolen i Aarhus, Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek, Danmarks Farmaceutiske Bibliotek, Danmarks Pædagogiske Bibliotek, Danmarks Tekniske Universitetsbibliotek, Danmarks Veterinærog Jordbrugsbibliotek, Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek, Handelshøjskolens Bibliotek i København, Handelshøjskolens Bibliotek i Århus, Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek (Byggeriets Studiearkiv indtil 1998) og Kunstakademiets Bibliotek. 8 Forskningsbiblioteksstatistik 2003

erstatter en anden. Tværtimod - set under ét kan der i 2003 konstateres en stigning i brugernes samlede benyttelse på 31,3 % i forhold til året før - og fra 2000 til 2003 er det steget med 90,5%. Fratrækkes fornyelser ses en stigning for hele perioden på i alt 76,2% og fra 2002 til 2003 en stigning på 28,9%. Det skal bemærkes at udlånstallene for 2002 ikke er helt sammenlignelige med 2001, og at de generelt vil være lidt højere i 2002, da der er nye optællingsmetoder for udlån af et interurbanindlånt materiale og kopier. Bibliotekets udlån af interurbanindlånt materiale har ikke hidtil talt med i det direkte lån, men det indgår nu på lige fod med udlån af materialer fra bibliotekets egen samling. Ligeledes indgår kopier som erstatter udlån, fuldt ud i udlånstallet uanset om kopieringen foretages af personalet eller brugerne. Tidligere har kun kopier foretaget af personalet talt med i udlånet. Ændringen skyldes at vi ikke kun er interesserede i at dokumentere personalebelastning, men er bredere interesserede i kopier som erstatning for udlån, som udtryk for benyttelse af biblioteket. I 2000 startede indberetning af benyttelsen af bibliotekernes online ressourcer (download). Dog har ikke alle 17 biblioteker indberettet antal download. For 2003 har 14 indberettet download, men i 2000 havde 11 indberettet. Af tabel 1 fremgår udlån eksklusiv fornyelser og download for de 17 biblioteker fra 2000 til 2003. Tabel 1 Udlån eksklusiv fornyelser Download 2000 2001 2002 2003 2000 2001 2002 2003 Det Kongelige Bibliotek 537.014 581.128 621.898 554.669 140.487 550.875 663.752 1.147.849 Statsbiblioteket 808.928 852.705 902.748 795.063 257.700 458.392 685.479 853.204 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek 396.857 373.643 332.199 330.166 89.932 274.109 572.101 1.419.517 Roskilde Universitetsbibliotek 310.171 273.693 321.301 315.758 60.200 79.690 137.309 297.854 Syddansk Universitetsbibliotek 437.689 459.840 380.471 290.127 135.200 223.200 340.128 631.242 Aalborg Universitetsbibliotek 278.787 272.263 261.528 252.473 77.019 164.401 200.312 329.185 Arkitektskolen i Aarhus 36.088 36.233 32.670 32.292 Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek 20.797 23.212 18.088 15.537 2.000 3.300 19.483 Danmarks Farmaceutiske Bibliotek 11.519 12.323 7.725 10.058 10.825 21.780 19.812 40.804 Danmarks Pædagogiske Bibliotek 272.275 272.220 190.908 194.091 103.917 24.660 35.733 Danmarks Tekniske Universitetsbibliotek 80.073 80.060 73.923 68.049 219.440 268.442 248.638 368.558 Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek 115.245 116.692 93.208 94.860 76.000 141.631 140.719 136.479 Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek 28.001 28.011 22.572 23.353 Handelshøjskolens Bibliotek i København 397.377 299.031 368.166 414.345 90.258 321.029 440.734 631.099 Handelshøjskolens Bibliotek i Århus 273.329 101.414 148.261 127.520 239.155 197.679 167.369 171.004 Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek 52.190 62.288 64.898 65.939 190 Kunstakademiets Bibliotek 60.220 54.457 53.140 47.029 Sum 4.116.560 3.899.213 3.893.704 3.631.329 1.396.216 2.807.145 3.644.313 6.082.201 Kilde: Forskningsbiblioteksstatistik: 2000, 2001, 2002 og 2003. Tabel 3 2000 og 2001, Tabel 5 2000 og 2001, Tabel 4 og 7 2002 og 2003. Danmarks Tekniske Universitetsbiblioteks opgørelse i 2000 er efterfølgende korrigeret Den samlede stigning i udlån eksklusiv fornyelser og download er sammensat af et mindre fald i udlånet samt en stigning i antallet af download. Faldet i udlånet udgør for hele perioden (2000 til 2003) 11,8% og for 2002 til 2003 6,7%. Stigningen i antal download udgør fra 2000 til 2003 335,6% og fra 2002 til 2003 66,9%. For antallet af fornyelser ses en stigning i hvert af årene 2000 til 2003. Forskningsbiblioteksstatistik 2003 9

Interurbanudlån Fra 1994-2003 er udlånet fra et bibliotek til et andet, kaldet interurbanudlånet, steget med 47,1% for de 17 biblioteker. Den særlige stigning i 1998 kan til dels skyldes at Folkebibliotekernes Depotbibliotek og Folkebibliotekernes Indvandrerbibliotek blev overflyttet til Statsbiblioteket i 1998. Fornyelser af interurbanudlån er først blevet opgjort særskilt fra 2002. Figur 2 17 forskningsbibliotekers samlede interurbanudlån 1994-2003 900.000 800.000 700.000 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Fornyelser 83.607 164.284 Interurbanudlån 438.742 452.506 499.906 555.090 732.503 708.866 656.225 692.190 656.676 645.449 Det større udbud af elektroniske tidsskrifter (se tabel 5) ude på de enkelte institutioner er formentlig det vi kan se afspejlet i udviklingen i interurbanlånene. Fratrækkes fornyelser har de været svagt faldende de sidste to år. Fra 2001 til 2003 kan der ses et fald i interurbanlån på 6,8% (eksklusiv fornyelser).når faldet ikke er større, kan det antageligvis tilskrives bibliotek.dk som giver brugerne let adgang til samtlige bibliotekers materialer. Det vil derfor være forventeligt om vi inden for de næste par år vil se en stabilisering af interurbanlånene på et lavere niveau. Antallet af bestillinger til forskningsbiblioteker via bibliotek.dk er steget markant fra 2001 til 2003, se tabel 2. Tabel 2 bibliotek.dk bestillinger 2001 2002 2003 Materiale på lånerens eget bibliotek 9.915 12.143 23.757 Materiale på andre biblioteker 39.673 72.991 110.854 Sum 49.588 85.134 134.611 Kilde: http://stat.bob.dbc.dk/ NB: Det skal bemærkes at de fleste biblioteker ikke giver adgang til bestilling af eget materiale via bibliotek.dk 10 Forskningsbiblioteksstatistik 2003

Bibliotekerne imellem er der stor forskel på udviklingen i interurbanudlånet fra 1994 til 2003. Syv biblioteker har haft en fremgang i interurbanudlånet på over 100%, og tre biblioteker har haft en tilbagegang. Tabel 3 Antal interurbanudlån eksklusiv fornyelser 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Det Kongelige Bibliotek 38.544 40.901 48.137 46.732 49.766 35.354 40.832 45.633 40.361 43.593 Statsbiblioteket 128.343 132.722 140.096 149.616 286.610 281.129 290.785 285.479 284.352 254.542 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek 143.665 137.179 144.495 153.079 156.969 157.072 133.411 136.963 99.012 90.617 Roskilde Universitetsbibliotek 16.726 17.876 21.409 21.692 26.244 27.897 28.539 27.883 34.947 37.099 Syddansk Universitetsbibliotek 43.365 47.575 44.379 47.207 55.620 49.822 47.976 61.657 65.477 69.653 Aalborg Universitetsbibliotek 7.000 9.260 14.832 16.231 19.984 22.296 20.982 36.625 38.925 44.657 Arkitektskolen i Aarhus 590 686 578 746 798 568 823 766 934 947 Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek 562 1.678 2.040 1.341 2.653 1.955 2.276 2.113 2.499 917 Danmarks Farmaceutiske Bibliotek 444 567 590 597 565 582 587 549 543 555 Danmarks Pædagogiske Bibliotek 10.811 10.484 30.339 32.265 35.969 43.844 46.266 49.511 33.826 38.070 Danmarks Tekniske Universitetsbibliotek 23.320 26.776 22.101 50.186 57.705 50.000 10.278 3.538 5.838 5.150 Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek 9.052 9.873 14.182 16.503 17.731 17.197 15.822 16.088 14.024 13.902 Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek 204 136 122 138 158 112 78 88 90 125 Handelshøjskolens Bibliotek i København 12.475 12.596 12.546 12.612 13.540 14.236 13.855 18.432 24.892 32.419 Handelshøjskolens Bibliotek i Århus 2.698 3.221 3.059 4.960 6.589 5.897 2.719 5.165 7.424 7.883 Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek 496 586 674 879 1.285 378 375 375 1.740 1.902 Kunstakademiets Bibliotek 447 390 327 306 317 527 621 1.325 1.792 3.418 Sum 438.742 452.506 499.906 555.090 732.503 708.866 656.225 692.190 656.676 645.449 Kilde: Biblioteksårbog, Statistik for forskningsbibliotekerne: 93, 94, 95, 1996, 1997, 1998 og 1999, Forskningsbiblioteksstatistik: 2000, 2001, 2002 og 2003. Tabel 3b 93, 94, 95, 1996 og 1997, Tabel 4 1998, 1999, 2000 og 2001. Tabel 5 2002 og 2003. Syddansk Universitetsbibliotek = OUB+HBSK+SUC indtil 1998 Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek = Byggeriets Studiearkiv indtil 1998 Fra 2002 opgøres interurbanudlånet efter om det er til et folkebibliotek, til andre offentlige biblioteker i Danmark, til biblioteker i Norden, eller om det er til biblioteker i øvrige udland. Interurbanudlånet eksklusiv fornyelser til biblioteker i Danmark for de 17 biblioteker fordeler sig med 57,8% til folkebiblioteker og 42,2% til andre offentlige biblioteker i 2003. Tilvækst af bøger og seriepublikationer Da der i Det Kongelige Biblioteks og Statsbibliotekets indberetninger indgår pligtafleveret materiale i opgørelserne af tilvæksten af trykte bøger og seriepublikationer, opdeles de 17 biblioteker i Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket samt de resterende 15 biblioteker. Udviklingen ses i figur 3 nedenfor. Figur 3 Tilvækst af bøger og seriepublikationer 1994 til 2003 antal fysiske enheder 200.000 150.000 100.000 50.000-1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Det Kongelige Bibliotek 77.485 81.030 71.256 81.655 55.979 38.891 48.635 48.206 46.368 42.842 Statsbiblioteket 48.409 58.233 44.521 44.393 74.045 74.546 95.340 109.778 75.369 81.239 De resterende 15 biblioteker 163.307 183.886 187.829 192.155 167.203 159.867 152.910 144.852 118.425 137.323 Forskningsbiblioteksstatistik 2003 11

For Det Kongelige Bibliotek ses et fald fra 1994 til 2003 på 44,7%, mens der for Statsbiblioteket ses en stigning på 67,8% i samme periode. For de resterende 15 forskningsbiblioteker er der et fald fra 1994 til 2003 på 15,9%. Samlet for de tre grupper ses en meget uens udvikling for perioden. Udviklingen for alle 17 biblioteker fremgår af tabel 4 nedenfor. Tabel 4 Tilvækst bøger og seriepublikationer, antal fysiske enheder 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Det Kongelige Bibliotek 77.485 81.030 71.256 81.655 55.979 38.891 48.635 48.206 46.368 42.842 Statsbiblioteket 48.409 58.233 44.521 44.393 74.045 74.546 95.340 109.778 75.369 81.239 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek 21.394 21.395 22.934 23.879 23.284 21.917 21.236 20.889 17.825 19.068 Roskilde Universitetsbibliotek 13.786 19.070 14.144 13.756 16.482 15.255 12.702 8.461 10.582 11.982 Syddansk Universitetsbibliotek 27.700 27.658 28.834 42.468 23.898 24.800 23.899 24.398 21.200 20.500 Aalborg Universitetsbibliotek 17.840 25.071 32.210 32.487 29.128 23.042 26.893 23.639 17.636 17.467 Arkitektskolen i Aarhus 1.278 1.724 1.491 1.824 1.791 1.793 2.566 2.615 2.709 2.296 Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek 3.114 9.021 3.100 2.697 2.814 3.320 3.500 3.174 2.123 1.988 Danmarks Farmaceutiske Bibliotek 847 819 1.045 810 894 534 691 574 1.309 558 Danmarks Pædagogiske Bibliotek 21.245 19.846 21.054 21.274 21.702 25.654 24.510 25.040 17.231 15.516 Danmarks Tekniske Universitetsbibliotek 13.719 11.552 9.317 6.092 3.852 1.848 1.577 1.232 1.242 6.153 Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek 11.130 12.380 14.466 14.087 12.663 13.105 11.484 11.813 5.493 15.430 Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek 64 52 137 133 148 111 92 84 85 93 Handelshøjskolens Bibliotek i København 18.275 20.865 25.084 23.842 21.217 18.477 14.809 13.732 12.040 13.399 Handelshøjskolens Bibliotek i Århus 7.372 8.000 6.910 4.009 3.966 4.911 3.755 3.350 4.537 5.306 Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek 2.470 2.754 3.043 885 1.215 1.250 1.000 2.100 2.223 5.240 Kunstakademiets Bibliotek 3.073 3.679 4.060 3.912 4.149 3.850 4.196 3.751 2.190 2.327 Sum 289.201 323.149 303.606 318.203 297.227 273.304 296.885 302.836 240.162 261.404 Kilde: Biblioteksårbog, Statistik for forskningsbibliotekerne: 93, 94, 95, 1996, 1997, 1998 og 1999, Forskningsbiblioteksstatistik: 2000, 2001, 2002 og 2003. Tabel 2a 93, 94, 95, 1996 og 1997, Tabel 1 1998, 1999, 2000 og 2001, Tabel 2 2002 og 2003. Bemærkning: Syddansk Universitetsbibliotek (OUB+HBSK+SUC indtil 1998), Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek (Byggeriets Studiearkiv indtil 1998). Danmarks Pædagogiske Bibliotek: Fra 2001 indgår afdelingen i Esbjerg ikke, fra 2002 ej heller afdelingerne i Haderslev, Odense, Skive, Vordingborg, Aalborg og Århus. Fremgår ikke af Forskningsbiblioteksstatistik 2001, men er efterfølgende udregnet som forskellen mellem den samlede tilvækst og de øvrige opgørelser af tilvækst udover bøger og seriepublikationer. Indberetning af bestand af elektroniske seriepublikationer startede i år 2000. 10 af de 17 biblioteker har indberettet i både 2000, 2001, 2002 og 2003. Disse har haft en samlet tilvækst på 88,6% fra 2000 til 2003. Fra 2002 til 2003 er væksten for de 10 biblioteker på 12,2%. Udviklingen fremgår af tabel 5. 12 Forskningsbiblioteksstatistik 2003

Tabel 5 Elektroniske seriepublikationer, antal titler 2000 2001 2002 2003 Det Kongelige Bibliotek 8.950 8.332 Statsbiblioteket 8.000 8.743 8.138 9.963 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek 2.270 3.829 4.400 4.590 Roskilde Universitetsbibliotek 5.220 5.460 7.265 Syddansk Universitetsbibliotek 5.400 7.100 7.303 8.700 Aalborg Universitetsbibliotek 5.096 6.129 6.935 10.302 Arkitektskolen i Aarhus 2 2 Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek 196 3.200 3.600 2.402 Danmarks Farmaceutiske Bibliotek 2.608 2.750 Danmarks Pædagogiske Bibliotek 590 1.504 3.516 3.718 Danmarks Tekniske Universitetsbibliotek 5.048 9.473 Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek 2.200 3.644 7.387 4.780 Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek Handelshøjskolens Bibliotek i København 2.092 4.250 4.255 5.070 Handelshøjskolens Bibliotek i Århus 5.887 6.573 7.701 10.162 Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek 1 16 115 168 Kunstakademiets Bibliotek 107 107 Sum 31.732 50.210 75.525 87.782 Kilde: Biblioteksårbog, Forskningsbiblioteksstatistik: 2000, 2001, 2002 og 2003. Tabel 5 2000 og 2001, Tabel 7 2002 og 2003. I forhold til forskningsbiblioteksstatistik 2000 er Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbiblioteks antal elektroniske seriepublikationstitler blevet korrigeret til anslåede 2.200. Danmarks Tekniske Universitetsbiblioteks (tidl. Danmarks Tekniske Videncenter) oplysninger for 2000 og 2001ændret til uoplyst. Danmarks Pædagogiske Bibliotek har i 2003 opgivet antal titler til i alt 32.718, idet Lexis-Nexis på 29.000 titler er talt med. Disse er her trukket fra, da de andre biblioteker ikke har talt Lexis-Nexis med. Af tabel 5A ses udviklingen i antal trykte abonnementer på seriepublikationer i samme periode. Samlet set er antal trykte abonnementer faldet med 27,5% fra 2000 til 2003, og tallene bidrager derfor til at bekræfte forskydningen fra trykte til elektroniske abonnementer. Tabel 5 A Seriepublikationer, antal trykte abonnementer 2000 2001 2002 2003 Det Kongelige Bibliotek 42.324 40.821 40.826 34.320 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek 6.537 6.226 5.952 5.679 Roskilde Universitetsbibliotek 4.656 4.154 3.226 2.888 Statsbiblioteket 38.000 39.937 40.327 38.030 Syddansk Universitetsbibliotek 9.782 9.941 7.846 4.947 Aalborg Universitetsbibliotek 9.780 10.509 4.115 3.594 Arkitektskolen i Aarhus 172 160 166 165 Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek 1.426 1.395 1.038 1.035 Danmarks Farmaceutiske Bibliotek 247 249 249 118 Danmarks Pædagogiske Bibliotek 3.617 3.925 3.072 2.909 Danmarks Tekniske Universitetsbibliotek 5.791 5.341 1.266 773 Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek 6.769 8.193 2.248 2.384 Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 147 148 141 5 Handelshøjskolens Bibliotek i København 2.773 2.638 1.989 1.034 Handelshøjskolens Bibliotek i Århus 4.184 850 510 486 Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek 215 218 193 191 Kunstakademiets Bibliotek 367 365 306 266 Sum 139.012 136.621 115.472 100.827 Forskningsbiblioteksstatistik 2003 13

Besøg og arrangementer Fra 2002 indsamles også oplysninger om antal fysiske besøg og antal aktive lånere på de store forskningsbiblioteker. Opgørelser for 2002 og 2003 ses i tabel 6. Tabel 6 Antal aktive Fysiske lånere besøg 2002 2003 2002 2003 Det Kongelige Bibliotek 22.174 20.582 801.464 775.855 Statsbiblioteket 22.958 21.770 442.930 439.134 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek 160.677 185.152 Roskilde Universitetsbibliotek 11.021 9.456 146.747 Syddansk Universitetsbibliotek 10.941 10.676 451.200 380.000 Aalborg Universitetsbibliotek 11.573 11.765 Arkitektskolen i Aarhus 1.867 1.660 Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek 1.407 1.979 Danmarks Farmaceutiske Bibliotek 599 519 51.157 51.866 Danmarks Pædagogiske Bibliotek 9.292 9.479 92.754 102.493 Danmarks Tekniske Universitetsbibliotek 5.763 6.004 169.136 172.256 Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek 5.038 4.600 83.767 Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek Handelshøjskolens Bibliotek i København 27.938 29.040 877.885 1.009.167 Handelshøjskolens Bibliotek i Århus 5.845 5.568 241.579 353.073 Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek 3.506 49.305 50.500 Kunstakademiets Bibliotek 2.451 3.081 Sum 138.867 139.685 3.338.087 3.750.010 Kilde: Forskningsbiblioteksstatistik 2002 og 2003, Tabel 9 Personaleforbrug De 17 forskningsbiblioteker havde i 2003 et samlet forbrug af årsværk på 1.061,2, hvilket er 5,8% lavere end 2002. Af figur 4 ses fra 1994 til 2000 en stigning på i alt 15,3%. Dernæst ses et fald fra 2000 til 2003 på 14,6%. Figur 4 17 forskningsbibliotekers forbrug af årsværk ekslusiv beskæftigelsesordninger 1.250 1.200 1.150 1.100 1.050 1.000 950 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Årsværk 1.077,7 1.109,0 1.145,3 1.169,2 1.207,9 1.232,0 1.242,7 1.218,2 1.126,4 1.061,2 Kun 3 af de 17 biblioteker har en stigning i antal årsværk fra 2002 til 2003. Udviklingen ses i tabel 7. 14 Forskningsbiblioteksstatistik 2003

Tabel 7 Personale i årsværk ekskl. beskæftigelsesordninger mv. 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Det Kongelige Bibliotek 285,4 289,9 301,1 309,1 316,2 327,6 329,0 320,0 316,3 299,8 Statsbiblioteket 200,6 209,0 211,4 213,2 248,8 252,1 264,0 246,3 219,9 219,2 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek 81,7 81,3 86,5 88,7 94,0 97,0 93,7 94,2 92,2 89,7 Roskilde Universitetsbibliotek 44,3 45,2 46,9 48,6 49,3 50,3 50,7 46,6 44,9 43,4 Syddansk Universitetsbibliotek 93,6 94,5 94,4 99,7 99,1 93,9 93,6 94,5 93,9 94,4 Aalborg Universitetsbibliotek 65,0 71,4 68,6 68,2 71,2 69,7 73,9 72,2 71,2 66,8 Arkitektskolen i Aarhus 4,7 4,3 4,9 4,3 4,3 4,7 4,0 4,4 4,3 4,3 Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek 9,0 9,7 9,0 9,7 9,0 8,1 8,2 7,9 8,1 8,0 Danmarks Farmaceutiske Bibliotek 6,8 6,9 7,3 7,6 7,6 7,6 7,9 8,6 8,3 6,5 Danmarks Pædagogiske Bibliotek 57,7 58,1 55,9 58,2 60,0 58,8 56,7 56,4 49,8 50,7 Danmarks Tekniske Universitetsbibliotek 79,4 82,0 84,1 83,2 76,5 87,2 91,0 88,6 61,3 47,5 Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek 32,7 33,3 37,3 38,8 41,9 44,5 41,9 42,8 37,4 32,9 Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek 5,5 4,9 4,9 4,9 4,9 4,0 4,0 4,0 4,0 4,5 Handelshøjskolens Bibliotek i København 50,9 57,4 66,1 66,4 60,8 58,1 55,6 62,4 51,7 35,0 Handelshøjskolens Bibliotek i Århus 27,9 27,9 32,2 32,0 28,9 33,3 33,2 34,3 30,9 28,0 Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek 16,3 16,5 17,6 17,7 16,8 15,9 15,8 15,9 14,3 13,6 Kunstakademiets Bibliotek 16,2 16,7 17,1 18,9 18,6 19,2 19,5 19,1 17,9 16,9 Sum 1.077,7 1.109,0 1.145,3 1.169,2 1.207,9 1.232,0 1.242,7 1.218,2 1.126,4 1.061,2 Kilde: Biblioteksårbog, Statistik for forskningsbibliotekerne: 93, 94, 95, 1996, 1997, 1998 og 1999, Forskningsbiblioteksstatistik: 2000, 2001, 2002 og 2003. Tabel 4 93, 94, 95, 1996 og 1997, Tabel 6 1998, 1999, 2000 og 2001, Tabel 10 2002 og 2003. Bemærkning: Syddansk Universitetsbibliotek (OUB+HBSK+SUC indtil 1998), Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek (Byggeriets Studiearkiv indtil 1998). Danmarks Pædagogiske Bibliotek: Fra 2001 indgår afdelingen i Esbjerg ikke, fra 2002 ej heller afdelingerne i Haderslev, Odense, Skive, Vordingborg, Aalborg og Århus. Ekskl. ansatte via beskæftigelsesordninger mv. opgjort som årsværk. Et årsværk = 1.924 bevillingstimer. Driftsudgifter De samlede driftsudgifter er for de 17 biblioteker steget med 42% i løbende priser fra 1994 til 2003. I faste 1994-priser er stigningen i samme periode på 13,3%. 2 Figur 5 17 forskningsbibliotekers samlede udgifter 1994-2003 i 1.000 kr. 700.000 650.000 600.000 550.000 500.000 450.000 400.000 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 1.000 kr løbende priser 460.377 502.975 551.526 564.126 575.968 637.166 635.108 676.680 650.959 653.740 1.000 kr 1994-priser 460.377 493.597 528.041 527.446 524.360 564.276 548.735 565.976 531.183 521.459 Fra 2002 til 2003 ses et fald i de løbende udgifter i faste priser på 1,8%. Fordelt på de 17 biblioteker har 8 af dem et fald i de samlede udgifter fra 2002 til 2003 i faste priser. 2 Til beregning af de faste 1994-priser er følgende generelle pris- og lønstignings indeks benyttet: 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2 1,9 2,5 2,4 2,7 2,8 2,5 3,3 2,5 2,3 100,0 101,9 104,4 107,0 109,8 112,9 115,7 119,6 122,5 125,4 Kilde: www.oav.dk Forskningsbiblioteksstatistik 2003 15

Tabel 8 Forskningsbibliotekernes udgifter i alt i løbende priser, i 1.000 kr. 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Det Kongelige Bibliotek 109.097 125.062 136.798 144.123 143.264 148.426 140.291 161.154 158.627 157.212 Statsbiblioteket 86.187 90.853 110.181 96.938 113.937 129.867 128.402 133.019 129.287 134.131 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek 42.072 44.146 44.803 49.816 51.568 57.769 62.070 70.334 69.910 70.969 Roskilde Universitetsbibliotek 20.419 20.990 25.348 25.310 26.845 29.890 26.812 33.379 23.872 26.918 Syddansk Universitetsbibliotek 42.771 43.893 47.886 53.785 45.007 53.484 51.218 54.042 55.289 49.209 Aalborg Universitetsbibliotek 28.217 35.720 36.036 36.168 37.502 42.290 40.967 43.623 40.946 46.016 Arkitektskolen i Aarhus 1.697 1.352 1.526 1.546 1.585 1.689 1.651 1.852 2.228 2.498 Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek 3.955 4.176 4.232 4.423 3.899 3.893 4.223 3.866 3.283 3.981 Danmarks Farmaceutiske Bibliotek 2.904 3.148 3.266 3.928 3.415 3.639 4.270 4.360 5.152 4.807 Danmarks Pædagogiske Bibliotek 21.785 24.103 22.822 24.983 26.168 26.854 29.755 31.187 26.317 27.592 Danmarks Tekniske Universitetsbibliotek 43.914 43.647 44.760 44.997 48.310 58.408 61.710 52.576 50.403 44.069 Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek 14.760 15.876 17.685 18.695 18.836 21.189 20.818 20.715 19.865 19.484 Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek 1.542 1.434 1.507 2.358 375 1.633 1.561 1.608 1.561 Handelshøjskolens Bibliotek i København 19.014 25.600 28.900 29.300 28.300 28.671 30.907 32.533 30.454 29.986 Handelshøjskolens Bibliotek i Århus 10.803 11.492 14.088 14.855 13.742 15.586 16.218 17.606 17.863 16.616 Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek 5.110 5.699 5.666 6.055 5.890 5.959 5.918 6.017 6.713 7.255 Kunstakademiets Bibliotek 6.131 5.785 6.021 6.846 7.326 7.917 8.318 8.811 10.752 11.436 SUM i løbende priser 460.377 502.975 551.526 564.126 575.968 637.166 635.108 676.680 650.959 653.740 SUM i faste 1994-priser 460.377 493.597 528.041 527.446 524.360 564.276 548.735 565.976 531.183 521.459 Kilde: Biblioteksårbog, Statistik for forskningsbibliotekerne: 93, 94, 95, 1996, 1997, 1998 og 1999, Forskningsbiblioteksstatistik: 2000, 2001, 2002 og 2003. Tabel 5b 93, 94, 95, 1996 og 1997, Tabel 9 1998, 1999, 2000 og 2001, Tabel 11 2002 og 2003. Bemærkning: Syddansk Universitetsbibliotek (OUB+HBSK+SUC indtil 1998), Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek (Byggeriets Studiearkiv indtil 1998). Af Biblioteksårbog 95 fremgår værdien 25,6. Den er her anslået til 25.600. Af Forskningsbiblioteksstatistik 2001 fremgår værdien 1.825,9. Den er senere korrigeret af Danmarks Farmaceutiske Bibliotek til 4.359,6. Ikke opgivet i 2002 Udgifter til indkøb af materialer De 17 biblioteker har i løbende priser brugt 6,1% mere på anskaffelse af materialer i 2003 end i 2002. I faste 1994-priser er stigningen på 3,7%. Fra 1994 til 2003 er der brugt 15,5% mere i faste priser, se figur 6 nedenfor. Samtidig er tilvæksten af bøger og seriepublikationer faldet fra 1994 til 2003 og elektroniske seriepublikationer steget fra 2000 til 2003, se tabel 4 og 5 (og 5A) ovenfor. Figur 6 17 forskningsbibliotekers udgifter til materialer 1994-2003 170.000.000 160.000.000 150.000.000 140.000.000 130.000.000 120.000.000 110.000.000 100.000.000 90.000.000 80.000.000 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 i 1.000 kr, faste 1994-priser 91718000 100736605 107748199 115183559 122230016 123776120 119719265 136693926 102213845 105972611 i 1.000 kr, løbende priser 91718000 102650600 112540300 123193700 134259900 139765000 138563700 163431200 125262000 132855300 De 17 bibliotekers udgifter til materialer fremgår af tabel 9. 16 Forskningsbiblioteksstatistik 2003

Tabel 9 Indkøb af materialer i kr. 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Det Kongelige Bibliotek 10.587.900 11.533.100 14.926.400 16.541.200 16.164.200 13.665.200 15.152.700 17.977.100 15.102.900 16.903.000 Statsbiblioteket 15.365.200 17.160.200 15.450.900 17.527.700 22.038.400 26.119.000 24.684.800 30.238.600 19.602.600 21.535.700 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek 12.631.300 14.846.300 14.958.700 19.098.300 19.680.100 21.946.700 23.653.900 31.132.000 26.236.800 28.187.500 Roskilde Universitetsbibliotek 5.377.100 5.331.200 7.253.500 7.715.300 22.038.400 8.631.200 7.529.100 9.136.500 4.289.200 7.841.500 Syddansk Universitetsbibliotek 13.012.700 13.450.400 15.401.000 17.257.200 6.803.400 14.155.600 15.290.300 17.711.000 17.998.100 11.378.000 Aalborg Universitetsbibliotek 5.968.700 10.604.100 10.999.900 11.430.800 10.766.900 14.294.000 11.726.900 13.777.100 8.680.600 13.860.800 Arkitektskolen i Aarhus 326.600 315.700 352.700 359.200 358.200 337.900 427.900 432.400 445.100 503.600 Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek 1.596.700 1.593.900 1.656.200 1.782.400 1.455.000 1.587.800 1.335.600 1.163.700 1.118.100 1.137.000 Danmarks Farmaceutiske Bibliotek 925.600 1.054.400 1.013.300 1.344.400 1.077.900 1.287.000 1.510.200 1.516.400 1.899.700 1.488.400 Danmarks Pædagogiske Bibliotek 3.762.400 3.747.900 4.016.500 4.398.400 5.065.000 6.134.500 6.582.800 7.316.600 5.370.600 5.178.600 Danmarks Tekniske Universitetsbibliotek 11.779.400 11.102.000 11.587.000 10.107.000 14.334.900 15.734.500 15.706.000 15.206.400 9.086.900 11.809.000 Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek 3.679.300 3.870.000 4.720.200 4.897.900 4.400.700 6.088.000 5.419.600 5.637.200 4.618.200 5.567.100 Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek 282.300 240.700 275.900 278.200 272.000 261.000 213.100 235.800 62.800 62.800 Handelshøjskolens Bibliotek i København 3.582.200 4.600.000 6.000.000 6.200.000 5.800.000 5.239.200 5.343.500 7.189.200 5.763.100 2.430.800 Handelshøjskolens Bibliotek i Århus 1.904.600 2.327.700 2.805.200 2.934.000 2.434.200 2.845.600 2.811.700 3.142.800 3.036.300 2.992.600 Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek 484.500 436.000 569.500 515.300 605.600 822.300 595.600 1.095.400 1.253.000 1.301.500 Kunstakademiets Bibliotek 451.500 437.000 553.400 806.400 965.000 615.500 580.000 523.000 698.000 677.400 Sum i løbende priser 91.718.000 102.650.600 112.540.300 123.193.700 134.259.900 139.765.000 138.563.700 163.431.200 125.262.000 132.855.300 Sum i faste 1994-priser 91.718.000 100.736.605 107.748.199 115.183.559 122.230.016 123.776.120 119.719.265 136.693.926 102.213.845 105.972.611 Kilde: Biblioteksårbog, Statistik for forskningsbibliotekerne: 93, 94, 95, 1996, 1997, 1998 og 1999, Forskningsbiblioteksstatistik: 2000, 2001, 2002 og 2003. Tabel 5a 93, 94, 95, 1996 og 1997, Tabel 9 1998, 1999, 2000 og 2001, Tabel 11 2002 og 2003. Bemærkning: Syddansk Universitetsbibliotek (OUB+HBSK+SUC indtil 1998), Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek (Byggeriets Studiearkiv indtil 1998). Danmarks Pædagogiske Bibliotek: Fra 2001 indgår afdelingen i Esbjerg ikke, fra 2002 ej heller afdelingerne i Haderslev, Odense, Skive, Vordingborg, Aalborg og Århus. Alle beløb er indberettet til Biblioteksstyrelsen i 1.000 kr., med en decimal. Beløbene i tabellen er derfor fremkommet ved at gange det indberettede med 1.000 Ændrede bogføringsprincipper i forbindelse med sammenlægningen af OUB, HBSK, og SUC Anslået beløb ud fra det indberettede 4,6 ( i 1.000 kr.) der fremgår af den trykte forskningsbiblioteksstatistik 1998. Beregnet ud fra medieanen af opgørelserne i perioden 1994-2001 I 2003 har 12 af de 17 biblioteker indberettet indkøb af andre materialer, men kun 6 biblioteker har indberettet i alle årene 2000 til 2003. Derfor er udgifterne til materialer ikke opdelt på trykte og elektroniske materialer. Opsummering Overordnet tegner der sig et billed af en omstillingsproces generet af en række forandringer i forskningsbibliotekerne, - såsom forskydningen fra fysiske seriepublikationer til elektroniske seriepublikationer. En forandringsproces som brugerne i år for alvor har taget til sig. Parallelt med den udvikling er der for andet år i træk sket en reduktion i antal årsværk. Forskningsbiblioteksstatistik 2003 17

Tabelforklaring Større forskningsbiblioteker: Bibliotekernes rækkefølge i tabellerne er opbygget alfabetisk efter biblioteksnavn indenfor de fire hovedgrupper: 1. Nationalbiblioteker, 2. Universitetsbiblioteker og hovedbiblioteker ved andre højere uddannelsesinstitutioner, 3. Biblioteker ved andre videregående uddannelsesinstitutioner og 4. Specialbiblioteker. Hovedgruppe 2. Universitetsbiblioteker og hovedbiblioteker ved andre højere uddannelsesinstitutioner er endvidere underopdelt i henholdsvis 2.1 Universitetsbiblioteker og 2.2 Hovedbiblioteker ved andre højere uddannelsesinstitutioner. Hovedgruppe 3. Biblioteker ved andre videregående uddannelsesinstitutioner er tilsvarende underdelt i 3.1 Teknikabiblioteker, 3.2 Biblioteker ved sociale højskoler og 3.3 Biblioteker ved øvrige videregående uddannelsesinstitutioner. Der er anført en total for de 44 større forskningsbiblioteker i alt. For uddybende beskrivelser af de enkelte kategorier i tabellen, se det særskilte afsnit Begreber og definitioner. Tabel 1. Større forskningsbiblioteker 2003 Bestand Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers bestand af materialer opgjort i fysiske enheder. Oplysningerne omfatter materialekategorierne: Bøger og seriepublikationer, manuskripter, mikroformer, grafiske dokumenter, kartografiske dokumenter, trykte musikalier, AV-dokumenter, digitale tekstdokumenter, andre biblioteksmaterialer, antal fysiske enheder i alt. Derudover fremgår antallet af fysiske enheder af ikke-katalogiseret biblioteksmateriale, abonnementer på seriepublikationer samt hyldemeter af fysiske enheder. Bestanden af seriepublikationer opgøres både i antal fysiske enheder (sammen med bøger) og i antal abonnementer. Antal hyldemeter opgøres nu kun i en kategori mod hidtil to. Tabel 2. Større forskningsbiblioteker 2003 Tilvækst Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers tilvækst af materialer opgjort i fysiske enheder. Oplysningerne omfatter materialekategorierne: Bøger og seriepublikationer, manuskripter, mikroformer, grafiske dokumenter, kartografiske dokumenter, trykte musikalier, AV-dokumenter, digitale tekstdokumenter, andre biblioteksmaterialer, antal fysiske enheder i alt. Derudover fremgår tilvæksten i antallet af fysiske enheder af ikke-katalogiseret biblioteksmateriale. Tilvæksten af seriepublikationer opgøres i antal fysiske enheder sammen med bøger. Antallet af seriepublikationsabonnementer opføres kun under bestand i Tabel 1. Tabel 3. Større forskningsbiblioteker 2003 Afgang Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers afgang af materialer opgjort i fysiske enheder. Oplysningerne omfatter materialekategorierne: Bøger og seriepublikationer, manuskripter, mikroformer, grafiske dokumenter, kartografiske dokumenter, trykte musikalier, AV-dokumenter, digitale tekstdokumenter, andre biblioteksmaterialer, antal fysiske enheder i alt. 18 Forskningsbiblioteksstatistik 2003

Derudover fremgår afgangen af fysiske enheder af ikke-katalogiseret biblioteksmateriale. Afgangen af seriepublikationer opgøres samlet i antal fysiske enheder sammen med bøger. Tabel 4. Større forskningsbiblioteker 2003 Udlån, fornyelser og fotokopier Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers direkte lån, læsesalslån og interurbanudlån. Hver af disse tre kategorier er opdelt på: lån, kopi som erstatter lån, fornyelser af lån. Desuden er det samlede udlån angivet samt fornyelser. Endelig er angivet antal kopiark fotokopieret af brugerne. I forhold til 2002 betegnes førstegangslån nu som lån. Det skal bemærkes at der fra 2002 er nye optællingsmetoder for udlån af et interurbanindlånt materiale og kopier. Udlån af interurbanindlånt materiale har ikke indtil da talt med i det direkte lån, det er nu ændret så det indgår på lige fod med udlån af materialer fra bibliotekets egen samling. Ligeledes indgår kopi som erstatter udlån fuldt ud i udlånstallet, uanset om kopieringen er foretaget af personalet eller brugerne. Tidligere har kun kopier foretaget af personalet talt med i udlånet. I beskrivelser af udviklingen i udlånstallet over tid skal der derfor gøres opmærksom på denne ændring. Tabel 5. Større forskningsbiblioteker 2003 Interurbanudlån til andre biblioteker Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers interurbanudlån. Interurbanudlånet er opdelt efter bibliotekstype: Folkebiblioteker i Danmark, andre offentlige biblioteker i Danmark, biblioteker i Norden, biblioteker i det øvrige udland og interurbanudlån i alt. Hver af disse fem kategorier er opdelt i tre underkategorier: Interurbanudlån, kopi som erstatter interurbanudlån, og fornyelser af interurbanudlån, alle opgjort i antal fysiske enheder. Kategorien interurbanudlån online ressourcer antal titler er udgået fra 2003. Tabel 6. Større forskningsbiblioteker 2003 Interurbanindlån inkl. kopier fra andre biblioteker og informationsleverandører Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers interurbanindlån. Interurbanindlånet er opdelt efter bibliotekstype: Folkebiblioteker i Danmark, andre offentlige biblioteker i Danmark, biblioteker i Norden, biblioteker i det øvrige udland og andre informationsleverandører. Desuden er interurbanindlånet i alt opgjort. Tabel 7. Større forskningsbiblioteker 2003 Bestand og brug af online ressourcer Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers online ressourcer. Tabellen viser antal arbejdsstationer til publikumsbrug. Desuden er bibliotekets bestand og brug af online ressourcer opgjort. Disse online ressourcer er for både bestand og brug opdelt i fem underkategorier: Elektroniske seriepublikationer, digitale monografier tekst, digitale monografier AV, bibliografiske databaser og faktadatabaser. Bestanden af online ressourcerne opgøres i titler, brugen i download eller søgninger. Endelig opgøres antallet af besøg på bibliotekets website. I forhold til 2002 er følgende kategorier ikke medtaget: Adgang til Internettet Forskningsbiblioteksstatistik 2003 19

via bibliotekssystemet, antal arbejdsstationer til publikumsbrug med internetadgang og antallet af sidehenvisninger på bibliotekets website Tabel 8. Større forskningsbiblioteker 2003 Betjeningssteder. Åbningstimer. Arealer Tabellen indeholder oplysninger om de større forskningsbibliotekers betjeningssteder og arealer. Oplysningerne omfatter antal betjeningssteder, åbningstimer, åbningsdage og biblioteksarealer opgjort i antal netto-kvadratmeter fordelt på publikumsarealer, magasinarealer, samt arealer i alt. Tabel 9. Større forskningsbiblioteker 2003 Lånere, besøg, arrangementer og brugerundervisning Tabellen indeholder oplysninger om de større forskningsbibliotekers antal aktive lånere, besøg, udstillinger, arrangementer samt lektioner og deltagere i brugerundervisning. Tabel 10. Større forskningsbiblioteker 2003 Personale Tabellen indeholder oplysninger om de større forskningsbibliotekers personaletal fordelt på: forskningsbibliotekarer, bibliotekarer, assistenter mv., øvrigt personale og personale i alt. Personaletallene er opgjort i årsværk, beregnet som antal fuldtidsbeskæftigede med en decimal. Et årsværk udgør 1.924 bevillingstimer baseret på en normal ugentlig arbejdstid på 37 timer. For uddybende beskrivelser af de enkelte kategorier i tabellen, se det særskilte afsnit Begreber og definitioner. Tabel 11. Større forskningsbiblioteker 2003 Økonomi Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers økonomi. Oplysningerne omfatter regnskabstal ekskl. moms opgjort i 1.000 kr. med en decimal fordelt på følgende hovedgrupper: Løn, indkøb af materialer til samlingerne, andre udgifter, udgifter i alt, indtægter og særskilt opgjorte udgifter. Materialeindkøb er endvidere opdelt på bøger, seriepublikationer samt andre materialer og indkøb i alt. Andre materialer er yderligere underopdelt i kategorierne: I alt, heraf elektroniske seriepublikationer, heraf digitale monografier, heraf faktaog bibliografiske databaser. Andre udgifter omfatter: indbinding, køb af informationstjenester, øvrige driftsudgifter. Indtægterne er fordelt på salg af informationstjenester, fotokopiering mv. øvrige indtægter og indtægter i alt. Særskilt opgjorte udgifter omfatter bygningsdrift samt anlægsudgifter. Mindre forskningsbiblioteker: Tabellerne er opbygget alfabetisk efter biblioteksnavn inden for de to hovedgrupper: 5. Biblioteker ved videregående uddannelsesinstitutioner samt 6. Specialbiblioteker. Alle registrerede biblioteker er medtaget i tabellen, også dem der ikke har indberettet statistiske oplysninger. Der er anført totaler af såvel antal biblioteker som statistiske oplysninger for hver hovedgruppe og for de mindre forskningsbiblioteker i alt. For uddybende beskrivelser af de enkelte kategorier i tabellen, se det særskilte afsnit Begreber og definitioner. 20 Forskningsbiblioteksstatistik 2003