PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE DRONNING INGRIDS HOSPITAL MEDICINSK AMBULATORIUM OG MEDICINSK DAGAFSNIT Udarbejdet oktober 2010 Udarbejdet af M. Faartoft oktober 2010

Sygeplejestudiet Praktikstedsbeskrivelse for Medicinsk Ambulatorium og Dagafsnit Side 2/13 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 1. Præsentation af det kliniske undervisningssted... 5 1.1 Kort beskrivelse af det kliniske område...5 2. Det kliniske undervisningssteds organisation og struktur... 5 2.1 Personalegruppen...6 2.2 Ansatte medarbejdere...6 2.3 Mødetider...7 2.4 Beskrivelse af pleje- og arbejdsform...7 2.4.1 Medicinsk Ambulatorium...7 2.4.2 Medicinsk dagafsnit...8 2.5 Det kliniske område, dets arbejdsopgaver og funktion...9 2.5.1 Medicinsk Ambulatorium...9 2.5.2 Medicinsk Dagafsnit...10 2.6 Intern og ekstern samarbejdsstruktur...12 2.7 Medicinsk Ambulatorium og Medicinsk Dagafsnits samlede undervisnings- og uddannelsesopgaver...13 3. Sygeplejefaglige forhold i Medicinsk ambulatorium og dagafsnit... 14 3.1 Stedets mål for og syn på sygepleje...14 3.1.1 Mål for sygeplejen...14 3.1.2 Syn på sygepleje...14 3.2 Sygeplejefaglige problemstillinger og dilemmaer, som afdelingen er optaget af...16 3.3 Arbejdet med kvalitetssikring og udvikling...18 3.4 Udviklingstiltag...19 3.5 Ajourføring med sygeplejefaget og sygeplejerskeuddannelsen...19 4. Læringsmuligheder i Medicinsk Ambulatorium og Dagafsnit... 20 4.1 Sygeplejefaglige og tværfaglige elementer, problemstillinger, kvalitetssikring og udviklingstiltag som den studerende kan studere i Medicinsk ambulatorium og dagafsnit...20 4.2 Adgang til IT og faglitteratur...22 5. Afdelingens planlægning af undervisningsforløb for den studerende... 22 5.1 Afdelingens syn på læring, læringsmiljø og studiemetoder, herunder samarbejdet mellem den studerende og afdelingen...22 5.2 Planlægningssamtale...25 5.3 Generelt om studiedage...25 5.4 Afdelingens plan for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningsforløbet...26 5.5 Den kliniske vejleder...26 5.6 Den kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejerske...27 5.7 Afdelingens omsætning og udbytte af evalueringsresultater fra undervisningsperioder sammen med studerende...28

Sygeplejestudiet Praktikstedsbeskrivelse for Medicinsk Ambulatorium og Dagafsnit Side 3/13 1. Præsentation af det kliniske undervisningssted Undervisningsstedets navn Medicinsk Ambulatorium (MA) og Dagafsnit (MDA) Dronning Ingrids Hospital Jens Kreutzman-ip Aqqutaa 11 3900 Nuuk tlf.: 344200 1.1 Kort beskrivelse af det kliniske område Medicinsk Ambulatoriums modtager både borgere fra Nuuk, med behov for udredning, undersøgelse og kontrol af medicinske sygdomme, samt udenbys patienter der kommer til kontrol hos speciallæger og bor på PTH imens. Medicinsk Dagafsnit modtager patienter som har behov for undersøgelse, behandling eller opfølgning over en længere periode, uden indlæggelse. Størstedelen af patienterne er onkologiske patienter. 2. Det kliniske undervisningssteds organisation og struktur Dette kapitel indeholder undervisningsstedets placering i organisationen, herunder struktur på undervisningsstedet, sikkerhedsvilkår, beskrivelse af antal medarbejdere, faggruppesammensætning og erfaringsniveau i personalegruppen. Ledelsen af Dronning Ingrids Hospital varetages af: Styrelseschef Ledende chefsygeplejerske Ledende cheflæge Medicinsk Ambulatorium og Dagsafsnit ledes af: Områdeledelsen: Ledende overlæge Ledende oversygeplejerske Koordinerende afdelingssygeplejerske 2.1 Personalegruppen I Medicinsk Ambulatorium er der ansat sygeplejersker og en sundhedsassistent. I Medicinsk Dagafsnit er der ansat onkologiske sygeplejersker. Herudover er der ansat tolke og sekretærer. 2.2 Ansatte medarbejdere Lønsumsstyring bevirker at antallet af årsværk svinger alt efter arbejdsopgavernes art og omfang. I 2010 er MA / MDA normeret til: 1 afdelingssygeplejerske 3 sygeplejersker i Medicinsk Ambulatorium, ansat i deltidsstillinger 2 onkologiske sygeplejersker i medicinsk dagafsnit 1 TB sygeplejerske med landsdækkende funktion 1 sundhedsassistent i Medicinsk Børneambulatorium

Sygeplejestudiet Praktikstedsbeskrivelse for Medicinsk Ambulatorium og Dagafsnit Side 4/13 Tolke og sekretærer er ansat under den ledende lægesekretær, og refererer administrativt til denne. Der er stor stabilitet i personalegruppen. Over halvdelen af sygeplejerskerne i Medicinsk Ambulatorium og Dagafsnit har været i afdelingen i mere end 4 år. 2.3 Mødetider Den daglige arbejdstid er på 8 timer. Medicinsk Ambulatorium og Dagafsnit er åbent mandag til fredag fra kl. 08.00 til 16.00. 2.4 Beskrivelse af pleje- og arbejdsform 2.4.1 Medicinsk Ambulatorium Medicinsk Ambulatorium modtager ca. 16 børn og 130 voksne patienter ugentligt, og varetager herudover en del telefonkonsultationer. Medicinsk Børneambulatorium modtager alle børn under 15 år, og Ambulatoriet modtager patienter fra 15 år og opefter. Konsultationerne varer fra 20-30 min pr. patient. Medicinsk Ambulatorium består af 4 ambulatoriestuer. Stuerne er fordelt således: Stue 4: Hjerterum. Her kan der udføres arbejds-ekg, EKKO, tele- ekko, lungefunktionsundersøgelse (LFU), eventpåsætning mm. Stue 6: Børneambulatorium. To gange ugentligt er der ambulante konsultationer med en pædiater Stue 10: Almen ambulatoriestue. Der er dog dage, hvor der er infektionsmedicin, såsom TB og HIV patienter Stue 12: M-RES. Her får elektive patienter indlagt i afdelingen optaget journal 2 gange årligt får medicinsk ambulatorium besøg af en neurolog, som tager sig af behandlingen af patienter med neurologiske lidelser. 2 gange årligt kommer der en kardiolog til pacemakertest i forbindelse med specielle pacemakere. Til medicinsk ambulatorium er tilknyttet en TB sygeplejerske som beskæftiger sig med infektionssygdommene TB og HIV. Dette er en landsdækkende stilling. TB sygeplejersken rejser også til kystens sygehuse/sundhedscentre som konsulent indenfor disse 2 sygdomme og udfører både screeningsarbejde og opsøgende arbejde i forbindelse med TB. 2.4.2 Medicinsk dagafsnit Behandlingerne foregår ambulant og de udenbys patienter bor ofte på Hotel Nuuk eller på Patienthotellet. I få tilfælde er patienterne indlagt på medicinsk afdeling. Medicinsk Dagafsnit består af en firsengs stue, hvor der gives behandlinger, samt et kontor. Ud over behandlingerne er der en del telefonkonsultationer, med henholdsvis personale fra kysten og patienter, der er i behandling. 3 gange årligt får Medicinsk Dagafsnit besøg af onkologiske speciallæger fra Rigshospitalet indenfor forskellige onkologiske specialer. I dokumentationen af plejen anvender vi lægejournal, statistikskemaer, AK-skemaer og individuelle behandlingsplaner. Lægejournalen indeholder patientdata, oplysninger vedrørende behandlingsplaner, undersøgelser, resultater, observationer samt hvilken information der er givet til patienten og dennes pårørende. Sygeplejerskerne dokumenterer ligeledes i lægejournalen.

Sygeplejestudiet Praktikstedsbeskrivelse for Medicinsk Ambulatorium og Dagafsnit Side 5/13 2.5 Det kliniske område, dets arbejdsopgaver og funktion Medicinsk Ambulatorium og Medicinsk Dagafsnit er beliggende i Patientbygning 1, 1. sal. th. I forlængelse heraf ligger medicinsk afdeling M1 og M2. Medicinsk afdeling modtager et bredt spektrum af patientkategorier indenfor de medicinske subspecialer herunder kardiologiske, infektions-, onkologiske og inflammatoriske sygdomme. 2.5.1 Medicinsk Ambulatorium Eksempler på patientkategorier Patienter med hypertension Kardiologiske patienter Patienter med pulmonale sygdomme Nefrologiske patienter Neurologiske patienter Reumatologiske patienter Patienter med inflammatoriske tarmsygdomme Tuberkulose-patienter Patienter med infektionssygdomme Patienter til kontrol af AK-behandling Diabetes-patienter Patienter med øjensygdomme Patienter med stofskiftesygdomme Patienter med dermatologiske sygdomme Undersøgelser der udføres i medicinsk ambulatorium: Ekkokardiografi Arbejds-EKG Event monitorering Lungefunktionsundersøgelse (LFU) Pacemaker-test Udredning af søvnapnø 2.5.2 Medicinsk Dagafsnit Den primære opgave i Medicinsk Dagafsnit er kemoterapi og Remicadebehandling til både indlagte patienter, ambulante patienter fra Nuuk eller patienter der bor på Patienthotellet. Eksempler på patientkategorier: Patienter med non småcellet lungecancer Patienter med småcellet lungecancer Patienter med mammaecancer Patienter med coloncancer Patienter med pancreascancer Reumatologiske patienter Patienter med Colitis Ulcerosa Kontrol af cancerpatienter indenfor de hjemtagne specialer

Sygeplejestudiet Praktikstedsbeskrivelse for Medicinsk Ambulatorium og Dagafsnit Side 6/13 Herudover kommer der patienter til: Knoglemarvsbiopsi Blodtransfusion Jerninfusion 2.6 Intern og ekstern samarbejdsstruktur Interne samarbejdspartnere Medicinsk Ambulatorium og Medicinsk Dagafsnit har et væld af samarbejdspartnere, som repræsenterer flere forskellige faggrupper. Internt på DIH: Læger og plejepersonale på Medicinsk afd. M1 og M2 Kirurgisk ambulatorium og Intensiv Fysioterapeuter Ergoterapeuter Patienthotellet Sana social Serviceafdelingerne: Køkken, portører, vaskeri, rengøringen, OP, røntgen, sengeredningscentralen, laboratoriet, patientkontoret og administrationen. Depotet Sekretariatet Eksterne samarbejdspartnere Lægeklinikken Hjemmesygeplejen Hjemmeplejen Kystsygehusene Rigshospitalet Det Grønlandske Patienthjem, København Ippiarsuk (Plejehjem) Alderdomshjemmet Peqqissanermik Iliniarfik og Peqqissanermik Ilisimatusarfik Samarbejde mellem Medicinsk Ambulatorium, Medicinsk Dagafsnit, M 1 og M 2 Patienterne som kommer til kontrol i Medicinsk Ambulatorium har ofte forud for deres ambulante forløb været indlagte. Indlagte patienter på M1 eller M2 kommer ofte til undersøgelse i Medicinsk Ambulatorium under deres indlæggelse. Patienter i Medicinsk dagafsnit kan blive indlagt på M1 eller M2, hvis de kommer til kemobehandling og er for dårlige til at klare sig selv på Hotel Nuuk eller Patienthotellet. Derfor er det på medicinsk afdeling meget vigtigt at have forståelse for hinandens arbejde, og at samarbejde om patienternes undersøgelsesprogram til glæde for patienterne. 2.7 Medicinsk Ambulatorium og Medicinsk Dagafsnits samlede undervisnings- og uddannelsesopgaver Medicinsk afdeling er klinisk uddannelsessted for sygeplejestuderende og yngre læger.

Sygeplejestudiet Praktikstedsbeskrivelse for Medicinsk Ambulatorium og Dagafsnit Side 7/13 3. Sygeplejefaglige forhold i Medicinsk ambulatorium og dagafsnit 3.1 Stedets mål for og syn på sygepleje 3.1.1 Mål for sygeplejen At afdelingens sygepleje støtter patienterne til størst mulig grad af egenomsorg ud fra deres ressourcer og sygeplejebehov At yde omsorg ud fra en forståelse af den enkelte patient og dennes situation At planlægge patienternes ambulante forløb således, at de hurtigst muligt får den hjælp som de har brug for At der er et højt informationsniveau At behandlingen og plejen hele tiden har patienten i centrum At personalet kontinuerligt og formaliseret drøfter og reflekterer over planlægning og udførelse af sygeplejehandlinger At vi løbende justerer og udvikler vores mål og plejeform i takt med evidensbaseret viden og afdelingens udvikling At implementere DIHs fælles værdigrundlag, som kan medvirke til en fælles holdning omkring omsorg, egenomsorg og etik Medvirke til et godt og kreativ tværfagligt samarbejde omkring patienternes ambulante forløb og / eller indlæggelse 3.1.2 Syn på sygepleje Vi anskuer mennesket ud fra et holistisk menneskesyn, hvor mennesket er en helhed bestående af et fysisk, psykisk, socialt og åndeligt aspekt. Mennesket har sin egen identitet og integritet, som er skabt i et kulturelt betinget fællesskab med andre mennesker. Mennesket er unikt og enestående, men grundlæggende afhængig af andre mennesker. Sygeplejen omfatter sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, sygdomsforebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende opgaver. Til alle opgaver er knyttet koordinerende og undervisende funktioner. Omsorgen er en fundamental dimension i sygeplejen. Sygepleje uden omsorg for mennesker kan ikke være sygepleje. Egenomsorgen er en del af omsorgen. Kunsten i sygeplejen er at kunne tilrettelægge sygeplejehandlinger i samarbejde med patienten ud fra en forståelse af begge begreber Det er sygeplejerskens opgave at have omsorg for og yde sygepleje til mennesker, som er syge og lidende, og samtidig arbejde hen mod sundhedsbevarelse og sundhedsfremme, såvel for den enkelte patient som for patientgrupper. Omsorg indgår som en kvalitet i alle sygeplejehandlinger, der er bestemt af den enkelte patients situation og behov. Sygeplejehandlinger bygger dels på faglig og instrumentel viden og kunnen, men har også et moralsk fundament, nemlig en grundlæggende forståelse og respekt for det enkelte menneske, dets behov og følelser. Heri ligger også etiske overvejelser over hvilke handlinger, der er til patientens bedste. For at være i stand til dette, må plejepersonalet kunne leve sig ind i og forsøge at forstå patientens situation og behov, skabe et tillidsforhold mellem patienten og sygeplejersken og deraf foretage et

Sygeplejestudiet Praktikstedsbeskrivelse for Medicinsk Ambulatorium og Dagafsnit Side 8/13 fagligt og sagligt skøn, så et omsorgsfuldt samspil kan opstå. Det faglige skøn dannes på baggrund af erfaringer, teorier, moralske og etiske overvejelser. En vigtig dimension i sygeplejen er kommunikation. I afdelingen lægger vi stor vægt på, at patienternes identitet og integritet fremhæves og bevares. Kommunikation er ligeledes en vigtig del af sygeplejen, idet plejepersonalet gennem samtalen bliver bevidst om patientens behov og problemer. I et tosprogligt miljø er det derfor vigtigt, at tolken bruges i de situationer hvor sprogforskelle er til stede og herved mindskes risikoen for misforståelser og fejltolkninger. Sygepleje opfatter vi som pleje til patienter med akutte og kroniske sundhedssvigt eller sundhedstruede, ved at medinddrage sundhedsfremmende og forebyggende tiltag således at sygeplejen tilgodeser det hele menneskes fysiske, psykiske, sociale og åndelige aspekt. 3.2 Sygeplejefaglige problemstillinger og dilemmaer, som afdelingen er optaget af At blive undersøgt nærmere medfører ofte angst og stress. Støtte og omsorg for den enkelte patient i den aktuelle situation bliver derfor en væsentlig sygeplejeopgave. At identificere, hvor patienten har det sværest eller har størst behov for vejledning og information er som følge deraf en meget vigtig opgave, der skal løses. Det kræver faglig dygtighed, indlevelsesevne og kommunikative evner fra plejepersonalets side. Der kan opstå flere problemstillinger når man skal drage omsorg for en patient i kemobehandling. Kemobehandling medfører både fysiske og psykiske konsekvenser for patienten, og sygeplejersken må kunne agere fagligt og omsorgsfuldt i eksistentielle, etiske og kommunikative problemstillinger. At komme til udredende undersøgelser indebærer også risikoen for at finde cancer. Patienten skal vente på at få svar på prøver, skal måske undersøges nærmere samtidig med at de kan være opfyldt af angst for fremtiden og deres helbred. Dette kræver at sygeplejersken har forståelse for ovenstående, at hun tør være i patientens bekymring og angst, så patienten ikke føler sig alene. Hvordan favner sygeplejersken patientens angst? Sygeplejersken skal være realistisk og klar i sine udsagn omkring sygdommen, og på samme tid skal sygeplejersken kunne bevare patientens håb om helbredelse. Patienten/pårørende er ofte belastet af patientens lidelse og har kun begrænsede ressourcer til at deltage i egen omsorg og pleje hvornår skal sygeplejersken tage over og hvornår skal hun motivere til deltagelse i egenomsorg, således at patientens/den pårørendes ressourcer bruges på patientens/den pårørendes præmisser og ønsker. At være pårørende til en patient der kommer til udredning og behandling for cancer indebærer en betydelig belastning. Sygeplejen må derfor drage særligt omsorg også for patientens pårørende, så de kan støttes til at mestre patientens og deres egen situation. Informationsniveauet prioriteres meget højt i afsnittet. Hos den enkelte patient er det derfor meget vigtigt, at der tages individuelle hensyn til vurderingen af, hvor meget information og på hvilket tidspunkt de forskellige oplysninger skal gives. Det er ligeledes meget vigtigt at være opmærksom på risikoen for de misforståelser der kan opstå på grund af kultur- og sprogbarrierer. Dilemmaet er hvor meget patienten forstår, og hvor meget der går tabt i tolkningen. Det er dokumenteret viden, at en god ernæringstilstand, et mådeholdent indtag af alkohol samt ophør med rygning fremmer prognosen for helbredelse af mange sygdomme, herunder COL, lungecancer mv. Hvorledes får vi givet denne information til patienten på en hensynsfuld og pædagogisk rigtig måde, så patienten oplyses og motiveres til at træffe et for ham/hende sundt valg?

Sygeplejestudiet Praktikstedsbeskrivelse for Medicinsk Ambulatorium og Dagafsnit Side 9/13 3.3 Arbejdet med kvalitetssikring og udvikling Afdelingen prioriterer den sygeplejefaglige kvalitet meget højt. Vi tilstræber at sikre og udvikle den sygeplejefaglige kvalitet i forhold til den enkelte patient via: Kontinuerlig drøftelse af plejen i personalegruppen. Udvikle og opdatere standarder i relation til patienter og den instrumentelle pleje Arbejder målrettet med at skabe sammenhæng i patientforløbene Medicinsk afdeling har ansat en Klinisk Uddannelsesansvarlig sygeplejerske med udviklingsfunktion 3.4 Udviklingstiltag Der afholdes årlige MUS samtaler med personalet Vi arbejder løbende på at revidere vores informationsmateriale til patienterne Deltagelse i relevante temadage og kurser Afholdelse af interne temadage og kurser Udarbejdelse af udviklingsplaner for det kommende år Der arbejdes med at udvikle ambulatoriefunktionen med det formål at sætte mere fokus på sygeplejen i ambulatoriet 3.5 Ajourføring med sygeplejefaget og sygeplejerskeuddannelsen Deltage i kliniske vejledermøder med de øvrige kliniske vejledere Samarbejde med Peqqissanermik Ilisimatusarfik Deltage i temadage Læse relevant litteratur og fagblade 4. Læringsmuligheder i Medicinsk Ambulatorium og Dagafsnit 4.1 Sygeplejefaglige og tværfaglige elementer, problemstillinger, kvalitetssikring og udviklingstiltag som den studerende kan studere i Medicinsk ambulatorium og dagafsnit For at give den studerende indtryk af de læringsmuligheder, der er i vores afsnit og hvordan samspillet er med de fastlagte mål for den studerende uddannelsesafsnit, har vi valgt at beskrive læringsmulighederne ud fra sygeplejerskens virksomhedsområder: At udføre sygepleje At lede sygepleje At formidle sygepleje At udvikle sygepleje Den sygeplejestuderendes læringsmuligheder knytter an til målene for semestret. At udføre sygepleje: Mennesket kropslige funktioner samt udførelse af sygepleje i forhold til behov og problemer relateret hertil Kemobehandling (gives kun af en onkologisk sygeplejerske) Infusioner Smertebehandling

Sygeplejestudiet Praktikstedsbeskrivelse for Medicinsk Ambulatorium og Dagafsnit Side 10/13 Blodtransfusion Injektionsgivning Jerninfusion At lede sygepleje: At få kendskab til samarbejdets kompetencer, herunder respekt for egen og andres faglighed igennem en forståelse af at bruge ressourcerne bedst muligt Planlægning af det daglige arbejde At formidle sygepleje: Ved kontakt med patient, pårørende og samarbejdspartnere være bevidst om anvendelse og synliggørelse af viden om kommunikation, samt teoriernes betydning for forståelse af og indsigt i relationen Livsstilssamtaler Vejledning til patienter med kroniske sygdomme, samt deres pårørende Undervisning af patienter med COL, Diabetes, Tuberkulose mm. Undervisning af kolleger, medstuderende og elever i afdelingen At udvikle sygepleje: Kritisk at reflektere over afdelingens og egen sygepleje Forholde sig fagligt til afdelingens retningslinjer, instrukser og standarder og bidrage til udvikling af disse Komme med bud på hvorledes enkelte områder i afdelingens sygepleje kan forbedres 4.2 Adgang til IT og faglitteratur Afdelingen er tilsluttet Internettet, hvor blandt andet relevant information om sygdomme og undersøgelser kan hentes. Der forefindes faglitteratur i afsnittet, og på biblioteket på PI forefindes en større samling af faglitteratur. 5. Afdelingens planlægning af undervisningsforløb for den studerende 5.1 Afdelingens syn på læring, læringsmiljø og studiemetoder, herunder samarbejdet mellem den studerende og afdelingen Med udgangspunkt i bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen 1, skal uddannelsen gennem deltagelse, øvelse og refleksion over sygeplejen føre frem til, at den studerende efter endt uddannelse kan fungere selvstændigt som sygeplejerske og herunder indgå i det tværfaglige samarbejde. At den studerende opnår praktisk og personlig handlekompetence i sygeplejerskens virksomhedsområder, som er: At udføre sygepleje At lede sygepleje At formidle sygepleje At udvikle sygepleje 1 Peqqissanermik Ilisimatusarfik: Studieordning for uddannelse til Bachelor i Sygepleje, 2009

Sygeplejestudiet Praktikstedsbeskrivelse for Medicinsk Ambulatorium og Dagafsnit Side 11/13 Den kliniske undervisning foregår i autentiske situationer, og derved i mangfoldige og ofte uforudsigelige sammenhænge. Vi vil tilstræbe at skabe et læringsmiljø, hvor der er tæt kontakt mellem den studerende og den kliniske vejleder, og hvor dette ikke er muligt til andet plejepersonale. Den studerende vil deltage i kliniske situationer, hvor det at observere, reflektere, deltage og gøre det selv vil være en del af læreprocessen. Læring er en subjektiv proces, hvor den studerende skal være aktiv i forhold til at konstruere og forandre egen viden, holdning og færdigheder. Læring sker via sproget og sanserne. Læring gennem observation er karakteriseret ved, at den studerende observerer og sanser fænomener i klinisk praksis med henblik på refleksion. Læring gennem deltagelse er karakteriseret ved, at den studerende deltager i udøvelsen af udvalgte sygepleje-handlinger med henblik på opøvelse af evnen til selvstændig udførelse. Læring gennem selvstændig udøvelse er, når den studerende reflekteret selvstændigt planlægger, udfører, begrunder og evaluerer sygepleje. Da den studerende arbejder sammen med andre plejepersoner end den kliniske vejleder, betyder det et studiemiljø hvor den studerende samarbejder og ser, hvordan forskellige rollemodeller løser plejeopgaverne. Et vigtigt element i Medicinsk afdelings studiemiljø er, at den studerende både medinddrages og selv deltager aktivt i arbejdsfællesskabet ved at være til stede i det forum, hvor faglige og personlige oplevelser, problemstillinger og dilemmaer opleves, reflekteres og deles med kollegaer. Det daglige samarbejde vil være præget af både forberedt og situationsbestemt læring. Der vil være mulighed for før -under og efter vejledning fra den kliniske vejleder, eller det plejepersonale der deltager i opgaven sammen med den studerende. Den kliniske vejleder vil være tovholder både i den uformelle og den formelle, planlagte refleksion over praksisoplevelser, og støtte og vejlede den studerende i læreprocessen. Som redskab til at understøtte læreprocessen kan anbefales at gøre brug af logbog, dagbog, situationsbeskrivelser, refleksionsøvelser, læringsaftaler mv. Den kliniske vejleder vil under studieforløbet planlægge formelle og målrettede læringssituationer, hvor den studerende med udgangspunkt i egne forudsætninger, egne opstillede mål for perioden og semestret mål for perioden skal deltage i udvælgelsen af teorier, faglitteratur og artikler mv. til brug i læreprocessen. Vi vil tilstræbe, at planen for det kliniske uddannelsesforløb bliver udarbejdet og tilpasset individuelt til den studerende, hvor det er den studerendes læringsbehov indenfor rammerne af uddannelsen og målene for praktikperioden, der bliver bestemmende for det konkrete indhold og form. Vi mener ikke, at et undervisningsforløb i praktikken til stadighed skal være koncentreret om nye problemområder. Gennem gentagelse af bestemte sygeplejesituationer igen og igen opnås en cirkularitet i måden at udføre sygepleje på, og derved bliver den studerende i stand til at fokusere på flere forhold i patientplejen. Der er mulighed for studiebesøg på henholdsvis Medicinsk afd. M1 og M2, hvis det har relevans for studieforløbet. 5.2 Planlægningssamtale En planlægningssamtale tager udgangspunkt i den studerendes selvevaluering af en given periode. Afhængig af hvilken aftale den studerende og praktikvejlederen har omkring fokus for praktikstudiet, afholdes planlægningssamtalerne med minimum 1 til 2 ugers mellemrum.

Sygeplejestudiet Praktikstedsbeskrivelse for Medicinsk Ambulatorium og Dagafsnit Side 12/13 5.3 Generelt om studiedage Praktikstedet skaber rammerne for studieperioden, og den studerende er med til at skabe indholdet. Det er derfor væsentligt at være til stede der hvor tingene sker, og deltage i dem. Studiedage i klinisk undervisning kan sagtens foregå andre steder end hjemme ved skrivebordet. Vi vil opfordre den studerende til at bruge nogle af studiedagene i afdelingen. Det kan være 3 til 4 timer i afdelingen eller til et undersøgelsesforløb sammen med en patient, hvorefter den studerende kan fordybe sig i en af de problemstillinger eller dilemmaer, som den studerende har identificeret. Selvfølgelig skal den studerende læse i sine bøger, men de kliniske studieperioder kan med stor fordel bruges til at blive god til at læse patienterne, og derefter inddrage relevant litteratur.. Uansat om studiedage bruges til teoretisk fordybelse eller til at læse patienterne, opfordrer vi til at den studerende, i samarbejde med den kliniske vejleder, planlægger studiedagen omhyggeligt. Det er vores erfaring at den studerende får det største læringsresultat på denne måde. 5.4 Afdelingens plan for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningsforløbet Fundamentet for det kliniske undervisningsforløb på afsnittet bygger på det uddannelsesmateriale, der tilsendes den studerende før den kliniske studieperiode påbegyndes. Materialet er udarbejdet ud fra et ønske om at synliggøre de læringsmuligheder der er i afsnittet og støtte den studerende refleksion ved hjælp af studiereskaber. Udover denne praktikstedsbeskrivelse består uddannelsesmaterialet af en undervisningsplan 2 som indeholder: En individuel klinisk undervisningsplan En vejledende struktur til studiesamtaler Medicinsk afdelings forventninger til den studerende og dennes kliniske undervisningsperiode Vejledende studieredskaber 5.5 Den kliniske vejleder Den kliniske vejleder har et 7 ugers vejlederuddannelse, enten fra Danmark eller Peqqissanermik Ilisimatusarfik. Der er for nuværende ikke ansat en sygeplejerske med klinisk vejlederuddannelse i Medicinsk Ambulatorium eller i Medicinsk Dagafsnit. Den kliniske vejleders ansvar er: At skabe rum og vilkår med henblik på at tilrettelægge, koordinere og sikre gennemførelse og udvikling af den kliniske undervisning for den enkelte studerende Uddelegere aktuelle undervisningsopgaver til andre sygeplejersker i afdelingen afhængig af deres viden og erfaring Medvirke til at skabe et læringsmiljø på afdelingen, der giver den studerende mulighed for faglige og personlige udvikling Den kliniske vejleder er også støtteperson og rollemodel. Den kliniske vejleder skal støtte den studerende i erfaringsdannelse samt fortløbende evaluere og vurdere den studerendes faglige niveau med henblik på videre planlægning af læringssituationer. Den kliniske vejleder skal ligeledes støtte den studerende i bearbejdning af følelsesmæssige oplevelser i praktikken. 2 Dr. Ingrids Hospital: Undervisningsplan, Medicinsk afd., sygeplejestudiet, rev. 2010.

Sygeplejestudiet Praktikstedsbeskrivelse for Medicinsk Ambulatorium og Dagafsnit Side 13/13 5.6 Den kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejerske Afdelingen har for nuværende ansat en klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske, som har det overordnede ansvar for afdelingens studerende og den kliniske vejlednings- og studiemiljøs kvalitet. Den kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejerskes ansvar er: Planlægge, gennemføre og evaluere det kliniske uddannelsesforløb i henhold til de opstillede mål og krav for uddannelsen Strukturere læringsforløbet, herunder medvirke til planlægning af introduktion, forventningssamtale, midtvejs- og slutevaluering Vejlede de studerende i brug af studieredskaber Vejlede de studerende om litteratur og pensumkrav i det kliniske uddannelsesforløb Planlægge og afholde refleksion, enten med den enkelte studerende eller flere studerende samlet på tværs af afdelinger Være eksaminator ved den kliniske prøve, hvis den daglige vejleder ikke er uddannet klinisk vejleder Medvirke ved den årlige revision og udvikling af praktikstedsbeskrivelsen Være bindeled mellem Peqqissanermik Ilisimatusarfik og afdelingen 5.7 Afdelingens omsætning og udbytte af evalueringsresultater fra undervisningsperioder sammen med studerende Den studerendes evaluering af afdelingen tager udgangspunkt i Evaluering af den kliniske uddannelse, dette evalueringsskemaet kan findes på Peqqissanermik Ilisimatusarfiks hjemmeside www.pi.gl. Evalueringen fra den studerende gennemgås i fællesskab af den kliniske vejleder og afdelingssygeplejersken med henblik på udvikling/justering af afdelingens uddannelsesplan. Afdelingen ønsker at være et godt uddannelsessted for sygeplejestuderende, og vil systematisere og kategorisere de studerendes evalueringer, for herigennem at kunne danne sig et overblik over mønstre og/eller områder der skal analyseres og forbedres indenfor rammerne af den kliniske undervisnings planlægning, udførelse og evaluering. Det er den kliniske vejlederes ansvar at informere og implementere tiltag, der besluttes i denne forbindelse. Evalueringen kan, efter aftale med den studerende, lægges frem på afdelingen, så den er tilgængelig for alle øvrige interesserede i personalegruppen, og derved inddrage alle personaler i at skabe et godt læringsmiljø.