Indholdsfortegnelse 2/44

1/44

Indholdsfortegnelse 1 Velkomst... 3 2 Læsevejledning... 6 3 Baggrund... 7 4 Visioner... 9 5 Innovationsspørgsmål... 12 6 Parallelopdraget og udviklingsplanen... 14 6.1 Parallelopdraget - og det særlige ved NærHeden... 14 6.2 Udviklingsplanen... 17 7 Projektets forudsætninger... 18 7.1 Bebyggelsens omfang og anvendelse... 18 7.2 Energiforbrug og energiforsyning... 19 7.3 Mobilitet, transport og parkering... 20 7.4 Offentlige funktioner... 23 7.5 Detailhandel og erhverv... 23 7.6 Eksisterende bygninger i området... 24 7.7 Støj og barriereeffekt fra banen... 24 7.8 Jordforurening og geoteknik... 25 7.9 Bæredygtighed... 26 7.10 Social bæredygtighed og sammenhængskraft... 28 7.11 Projektøkonomi... 29 7.12 Proces- og etapeplan... 30 8 Beskrivelse af projektområdet og projektets interesseområde... 32 8.1 Afgrænsning... 32 8.2 Hedehusene by... 34 8.3 Landskab og Hedeland... 35 8.4 Industrihistorie... 37 9 Formalia... 39 9.1 Udviklingsplanens form og omfang... 39 9.2 Sprog... 41 9.3 Deltagere... 41 9.4 Deltagelse i parallelopdragets aktiviteter... 41 9.5 Sekretariat for parallelopdraget... 41 9.6 Forespørgsler/henvendelser... 42 9.7 Parallelopdragets materiale... 42 9.8 Vigtige datoer... 42 9.9 Aflevering af forslag... 42 9.10 Dommerkomité og faglige rådgivere... 43 9.11 Evalueringskriterier... 43 9.12 Vederlag... 44 9.13 Refusion af opholds- og rejseudgifter... 44 9.14 Rettigheder... 44 9.15 Forsikring... 44 9.16 Udskriver og programmets godkendelse... 44 2/44

1 Velkomst NærHeden - Fremtidens forstad er et partnerskabsprojekt mellem Høje-Taastrup Kommune og Realdania By. NærHeden byder hermed de tre udvalgte hold velkommen i parallelopdraget om udviklingen af en helt ny bydel NærHeden ved Gammelsø i Hedehusene i Høje- Taastrup Kommune. NærHeden ligger i et område med meget store muligheder. Der er nærhed til København og til naturskønne områder, herunder det storslåede fritidsområde Hedeland. Høje-Taastrup Kommune oplever i disse år en markant erhvervsudvikling med en tilvækst af 5.000 nye arbejdspladser og et samlet byråd har fokus på vækst, uddannelse, sundhed, et aktivt liv i naturen samt byudvikling. I Hedehusene er der stærke ressourcer at trække på i blandt andet foreningslivet. Hedehusene oplever imidlertid samtidig sociale udfordringer og fysisk nedslidning. Høje-Taastrup Kommune har lige som mange andre danske kommuner udsigt til, at andelen af ældre borgere over 60 år vil stige i fremtiden, mens andelen af borgere i den erhvervsaktive alder mellem 30 og 59 år vil falde. Samtidig har en markant mindre andel af borgerne i Høje-Taastrup Kommune en lang videregående uddannelse sammenlignet med Region Hovedstaden og landsgennemsnittet, og andelen af indvandrere og efterkommere af indvandrere er en del højere i Høje-Taastrup Kommune sammenlignet med andelen i regionen samlet set. Hertil kommer, at beboerne i Hedehusene i forhold til resten af kommunen og regionen har lavere indkomster og dårligere sundhed. Boligområdet Charlotteager i Hedehusene står på regeringens ghettoliste, uanset om det er fortjent eller ej. Med NærHeden ønsker vi at skabe en mere balanceret beboersammensætning i Hedehusene ved at tiltrække mennesker til NærHeden, der kan sænke aldersgennemsnittet og hæve uddannelses- og indtægtsniveauet. NærHeden skal appellere til fremtidens generation af indbyggere, der har andre krav til relationer og aktiviteter end de klassiske fælleskabsformer i organiseret foreningsliv og lignende. 3/44

NærHeden skal desuden bidrage til at løfte hele Hedehusene og skabe mere social sammenhængskraft. Men spørgsmålet er, hvordan disse udfordringer skal håndteres, således at Nær- Heden bliver den moderne og attraktive bydel, som vi ønsker. Og det er det, som I de tre rådgiverhold - skal give svar på i jeres forslag til udviklingsplaner. Projektet skal have fokus på det store oversete potentiale for bosætning, der findes i Hedehusene. NærHeden skal være en stationsnær ny bydel, der skal være et attraktivt alternativ til bosætning i andre forstæder, landsbyer og byudviklingsområder i hovedstadsregionen. NærHeden skal vise, hvordan en forstad tæt på København kan nytænkes og løftes markant med fokus på smarte løsninger, kvalitet og bæredygtighed. NærHeden skal være et eksempel på fremtidens forstad og dermed anvise nye løsninger, der ikke er set før. I partnerskabet mener vi, at fokus på at udvikle social sammenhængskraft og social kapital er nødvendig for at skabe en bydel, som er bæredygtig på alle fronter, og som kan bidrage til en positiv udvikling i Hedehusene. Vi ønsker, at holdene tænker i innovative løsninger i forhold til projektets kerneudfordringer, og derfor har vi formuleret en række innovationsspørgsmål, som holdene skal arbejde aktivt med i løbet af udviklingsplanprocessen. Målet med dette parallelopdrag er at få forslag til udviklingsplaner, der viser, hvordan man sikrer, at NærHeden bliver en velfungerende bydel i Hedehusene med fokus på menneskers trivsel og social bæredygtighed. Det er et klart ønske, at der i de beskrevne løsninger indgår smarte teknologiske tiltag, samt smarte bud på nye relationsformer, der også tiltrækker yngre generationer af borgere. De fysiske og sociale udfordringer i Hedehusene er af en sådan art, at radikalt innovative løsninger er nødvendige for at forløse den nye bydels potentialer. Forslagene skal ikke bare vise, hvordan den nye bydel skal se ud, men foreslå strategier, indsatser og funktioner, der kan understøtte livet i byen og igangsætte udviklingen af hele området. 4/44

Vores forventning er derfor, at holdene arbejder strategisk og processuelt med innovationsspørgsmålene, inden de begynder at tegne den nye bydel. Vi ser frem til et intenst parallelopdrag præget af dialog mellem os, de deltagende hold, potentielle interessenter, borgere i Høje-Taastrup Kommune samt kommende borgere i NærHeden. NærHedens bestyrelse Mads Lebech (formand), adm. direktør i Industriens Fond Borgmester Michael Ziegler, Høje-Taastrup Kommune Byrådsmedlem Thomas Bak, Høje-Taastrup Kommune Direktør Mette Lis Andersen, Realdania By Chefkonsulent Filip Zibrandtsen, Realdania By 5/44

2 Læsevejledning Programmet for NærHedens parallelopdrag består af følgende dokumenter Nærværende program (foreligger på dansk og engelsk) En bilagssamling (foreligger kun på dansk) Undervejs i parallelopdraget kan holdene blive introduceret for yderligere bilag og præciseringer af programmet. Desuden indgår løbende informationer fra parallelopdragets sekretariat som en del af parallelopdragets materiale. Afsættet for parallelopdragets program er NærHedens partnerskabsaftale og overordnede vision. Visionen er udgangspunktet for de innovationsspørgsmål, som holdene skal besvare som et led i arbejdet med udviklingsplanen. Programmet beskriver desuden de forudsætninger, der ligger til grund for projektet. Samlet set danner vision, innovationsspørgsmål og forudsætninger grundlag for en række programkrav, som udviklingsplanen skal give svar på. Strukturen i programmet kan illustreres således 6/44

3 Baggrund Høje-Taastrup Kommune og Realdania By offentliggjorde i april 2013 etableringen af det fælles partnerselskab NærHeden P/S med det formål at udvikle området Gammelsø i Hedehusene til fremtidens bæredygtige forstad som en central driver for udvikling af Hedehusene. NærHeden er navnet på partnerskabet og på selve projektet. Navnet NærHeden er valgt, fordi der er fire væsentlige nærhedsaspekter, som skal være kendetegnede for den nye bydels identitet Nærhed mellem mennesker Nærhed til København Nærhed til natur Nærhed til bane og vej Derudover er der i navnet en reference til den nye bydels nærhed til Hedehusene og det rekreative område Hedeland. Områdets placering i naturskønne omgivelser med gode infrastrukturelle forbindelser til Hovedstadsområdet gør Gammelsø til et oplagt bosætningsområde for mennesker, der ønsker at bo tæt på København og samtidig have adgang til natur. NærHeden skal ikke blot være et alternativ til de mange øvrige forstadsbebyggelser i Hovedstadsregionen. NærHeden skal være et eksempel på en forstadsbebyggelse, der på grund af sine mange kvaliteter bliver en attraktion i sig selv. Nogle af de kvaliteter, som vi forestiller os, der skal være kendetegnende for den nye bydel, er social bæredygtighed, stationsnærhed, indbydende byrum, gode muligheder for fysisk aktivitet og en sund livsstil, mange mødesteder for områdets beboere samt aktiviteter og oplevelser, der skaber relationer og sammenhold i området. Bydelen skal være kendetegnet ved at tilbyde smarte løsninger - både teknologiske og sociale - til næste generation af beboere, 7/44

Projektet er ambitiøst - både i skala og vision. NærHeden bygger på en erkendelse af, at når det offentlige, civilsamfundet og markedet spiller sammen, kan der løftes større opgaver og findes innovative løsninger, der ellers ikke ville være kommet frem. Dét er en del af tankesættet i parallelopdraget om udviklingen af NærHeden. Parterne ønsker gennem samarbejdet at sikre en samlet perspektivrig byudvikling af NærHeden som et godt eksempel på fremtidens forstad. Perspektivet ligger i at udvikle Hedehusene gennem at bygge en tæt, attraktiv, moderne og bæredygtig ny stationsnær bydel at udnytte nærheden til natur og landskab i form af de store åbne arealer mod syd, det rekreative område ved det nært liggende Hedeland med alle dets kvaliteter og den planlagte statsskov Solhøj Fælled. Sundhed og bevægelse vil være i fokus som driver for trivsel, fællesskaber og livskvalitet. Her bygges videre på Høje-Taastrup Kommunes styrkeposition, der er cementeret med udnævnelsen til Årets Idrætskommune 2010, og tager afsæt i kommunens idræts- og bevægelsespolitik samt handicappolitik, hvor de fysiske rammer og mulighederne for bevægelse i byens rum tildeles en nøglerolle i udviklingen af sammenhængskraften og tilgængeligheden uanset sociale, kulturelle og fysiske udgangspunkter. Når NærHeden er fuldt udbygget, vil der være plads til 10.000 nye beboere, hvilket omtrent er en fordobling af indbyggertallet i Hedehusene. Hermed skabes en kritisk masse, der styrker underlaget for etablering af attraktive tilbud til fordel for indbyggere, brugere og arbejdstagere i såvel NærHeden, Hedehusene og Høje-Taastrup Kommune i sin helhed. Parterne er enige om, at NærHeden skal udvikles med sigte på at skabe en mere balanceret befolkningssammensætning i Hedehusene. Lige som det er et af projektets målsætninger, at udviklingen af NærHeden skal løfte Hedehusene, er det samtidig også en væsentlig forudsætning for NærHedens 8/44

succes, at Høje Taastrup Kommune gennemfører initiativer, der fremmer en positiv udvikling af den eksisterende del af Hedehusene. Høje Taastrup Kommune vil i videst muligt omfang i budgetlægning og øvrig kommunal virksomhed prioritere en positiv udvikling af NærHeden og den øvrige del af Hedehusene, herunder højklassetilbud på børne- og skoleområdet. NærHeden er som tidligere beskrevet et partnerskab med Høje-Taastrup Kommune og Realdania By. De to parter ejer hver 50 % af partnerselskabet NærHeden P/S. NærHeden P/S ledes af en bestyrelse, der består af repræsentanter for hhv. Høje- Taastrup Kommune og Realdania By. NærHeden har et sekretariat, hvor projektdirektør Ole Møller varetager den daglige ledelse. 4 Visioner Partnerskabet mellem Høje-Taastrup Kommune og Realdania By har en overordnet vision: NærHeden skal være et forbillede for fremtidens bæredygtige forstad og en central driver for udvikling af Hedehusene med muligheder for en høj livskvalitet baseret på en sund livsstil, fællesskaber og aktiviteter i by, natur og landskab. Den overordnede vision skal realiseres gennem udfoldelse af fem sideordnede visionspunkter: 9/44

Fællesskaber, aktiviteter og trivsel gør NærHeden til en magnet for bosætning NærHeden har et højt kvalitetsniveau med attraktiv privat og offentlig service Natur, landskab, søer og byen skaber livskvalitet, sundhed og herlighedsværdi NærHeden er CO 2 neutral og bæredygtig i alle henseender både i miljømæssig, social, sundhedsmæssig og økonomisk forstand Interessenter, borgere og andre aktører deltager aktivt i udviklingen af den nye bydel At fællesskaber, aktiviteter og trivsel gør NærHeden til en magnet for bosætning betyder, at bydelen får sin egen særlige identitet som forstad og bliver en magnet i sig selv, der tiltrækker i kraft af muligheder for et grundlæggende attraktivt socialt liv. Rummene mellem husene, naturen, sports-, kultur- og servicefaciliteter indbyder til et aktivt og sundt liv, planlagte som ikke planlagte aktiviteter og kontakt mellem mennesker. NærHeden vil tiltrække indbyggere til Hedehusene, der understøtter handel, erhvervsliv og foreningsliv samt deltager aktivt i kommunens skoleliv, idrætsliv, kulturliv mm. Hedehusenes sociale kapital og det økonomiske grundlag konsolideres, ligesom de sundhedsforebyggende effekter af bevægelse og aktivitet positivt vil påvirke såvel beboernes livskvalitet som den kommunale økonomi. At NærHeden har et højt kvalitetsniveau med attraktiv privat og offentlig service betyder, at der er et højt ambitionsniveau for skole-, daginstitutions-, fritids- og kulturtilbud, handelsmiljø, tilbud i øvrigt samt for arkitektur, bygninger og byrum i bydelen. At natur, landskab, søer og byen skaber livskvalitet, sundhed og herlighedsværdi betyder, at man i den nye bydel både finder nærhed og adgang til smukke landskaber, attraktiv og anvendelig natur, herunder Hedeland og Solhøj Fælled, og samtidig har oplevelsen af at bo i en by, der inviterer til aktivitet og bevægelse og fremmer beboernes trivsel og ejerskab til området. Bydelen indeholder både tæt bebyggelse og mere åbne boligområder og man har altid nem adgang til rekreative grønne områder, der indgår i og omgiver den nye bydel. 10/44

At NærHeden skal være CO 2 neutral og bæredygtig i alle henseender, dvs. både i miljømæssig, social, sundhedsmæssig og økonomisk forstand betyder, at bæredygtighed skal præge alle sider af projektet. Bæredygtighed omfatter tre hovedområder: social- og sundhedsmæssig attraktion, miljø- og ressourcemæssig ansvarlighed samt økonomisk balance. Med en fremtidsorienteret samlet løsning for energiforbrug og -forsyning, vil NærHeden som et CO 2 -neutralt byområde demonstrere, hvordan Danmark kan blive et fossilfrit samfund. Bydelens mobilitetsløsninger skaber god tilgængelighed, er sundheds- og miljøvenlige, ligesom stationsnærheden udnyttes optimalt. Parterne ønsker at social bæredygtighed skal have særlig fokus ved udvikling af NærHeden, hvilket beskrives nærmere i afsnit 7.9. At interessenter, borgere og andre aktører deltager aktivt i udviklingen af den nye bydel betyder, at borgere, foreninger, erhvervsliv og andre interessenter og aktører inviteres til at tage aktivt del i dialogen om udviklingen af området. Dialogen foregår gennem hele processen og er med til at skabe liv og energi i området allerede inden byggeriet begynder. Dialogen omfatter både de interessenter, der ønsker at engagere sig i udviklingen af den nye bydel og de borgere, der allerede bor i Hedehusene, og som ønsker at benytte de nye faciliteter og tilbud, der vil komme i den nye bydel. Partnerskabets vision er grundlaget for projektet, der har en tidshorisont på omkring 25 år. Visionen står ikke til diskussion, men det gør løsningerne. De tre holds forslag til udviklingsplaner skal vise forskellige veje til, hvordan de ambitiøse visionspunkter kan realiseres. 11/44

5 Innovationsspørgsmål Det er en krævende udfordring at udarbejde en udviklingsplan for NærHeden, som giver svar på hvilke greb og strategier, der bør anvendes for at realisere partnernes ambitiøse vision og visionspunkter. Denne udfordring ønsker partnerskabet at arbejde med gennem radikal innovation som metode. Med udgangspunkt i åbne, korte, motiverende og nogle gange provokerende spørgsmål, som har afsæt i visionspunkterne, opfordres holdene til at udtænke radikalt anderledes og nytænkende måder at løse projektets udfordringer på. På denne måde ønskes et alternativ til den gængse byplanlægning, hvor der er en tendens til hurtigt at tænke i streger og fysiske løsninger, altså hvor svarene leveres før spørgsmålene er stillet eller overvejet dybere. Arbejdet med innovation i NærHeden hviler på to ben. Dels en indre innovationsproces, som retter sig mod udviklingen af projektområdet, og som eksplicit er en del af parallelopdraget. Dels en ydre innovationsproces, som i bredere forstand er med til at understøtte realiseringen af projektet og udvikle Høje-Taastrup Kommune. Den ydre innovationsproces omhandler typisk emner, som NærHeden P/S ikke har direkte indflydelse på, og de indgår derfor ikke i parallelopdraget. I forbindelse med den indre innovationsproces har NærHeden opstillet otte innovationsspørgsmål, som holdene skal besvare: 1. Hvad skal der til for at NærHeden profilerer sig tydeligt i forhold til konkurrerende bosætningsmuligheder i København, Ørestad, Trekroner og Køge Kyst? Og hvorfor har vi alenlange interesselister til boliger allerede i 2017? 2. Hvordan sprænger NærHeden fordommene om en forstad? 3. Hvad er det fælles tredje element, der skal udvikle Hedehusene og NærHeden? 12/44

4. Hvordan udfolder livet sig i byrummet, når den offentlige og private service ændres over tid? 5. Hvordan skaber NærHeden lyst, energi og rammer, der får flere forskellige sociale fællesskaber til at blomstre? 6. Hvordan kommer vi fra smart city i teori til smart city i praksis? 7. Hvad nu hvis aktiviteter trækker byen ud i naturen og naturen ind i byen? 8. Hvordan kan flest mulige finde mest mulig mening i at medvirke i udvikling af NærHeden? En grundig behandling og besvarelse af innovationsspørgsmålene skal ses som værende helt centralt for holdenes bud på realisering af visionspunkterne i en udviklingsplan og skal derfor indgå i selve udviklingsplanen. Besvarelserne er et supplement til, og i nogle tilfælde en forudsætning for, holdenes besvarelse af programkravene beskrevet i kapitel 7. Som nærmere angivet i afsnit 9.1 skal holdene aflevere en særskilt, systematisk besvarelse af innovationsspørgsmålene, som er en slags syntese af den besvarelse af innovationsspørgsmålene, som indgår i holdenes forslag til udviklingsplan. Alle innovationsspørgsmål skal besvares, men da nogle spørgsmål kan have en intern sammenhæng, er der mulighed for at behandle flere spørgsmål samlet, hvis det giver bedst mening. Holdene opfordres til, som det første i arbejdet med udviklingsplanen, at overveje, hvordan innovationsspørgsmålene skal besvares. Undervejs i parallelopdragsprocessen vil NærHeden drøfte de enkelte holds arbejde med innovationsspørgsmålene, herunder på de bilaterale møder. Hvis holdene ikke formår at besvare et innovationsspørgsmål, ønskes det beskrevet i selve udviklingsplanen, hvad årsagen er, og hvor langt holdene et nået. 13/44

6 Parallelopdraget og udviklingsplanen 6.1 Parallelopdraget - og det særlige ved NærHeden Partnerskabet har med nærværende program og med udvælgelsen af tre hold valgt at gennemføre et tværfagligt parallelopdrag med det formål at få tre forslag til udviklingsplaner for den nye bydel NærHeden. Der er tale om en kompleks opgave. Byliv, bæredygtighed, mobilitet, social sammenhængskraft og økonomi er alle sammen elementer, der skal belyses og håndteres inden for én samlet udviklingsplan. Derfor har vi formuleret de otte innovationsspørgsmål, som skal få de tre deltagende hold til at tænke i innovative løsninger. Nogle vil måske alligevel spørge, hvad der er særligt ved et nyt boligområde i en københavnsk forstad. NærHeden er særlig fordi: NærHeden skal være et eksempel på fremtidens forstad Vi bygger ikke almindelige parcelhuse eller store betonblokke Vi bygger relativ tæt by med attraktive byrum Beboerne ønsker at have et fællesskab med hinanden og med resten af Hedehusene NærHeden skal være socialt bæredygtig Der skal være tilbud og løsninger, der skaber identitet og attraktion også i forhold til de kommende generationers krav og ønsker NærHeden skal fremme sund livsstil gennem nærheden til naturen og gennem byrum, der indbyder til bevægelse Der skal være en mere balanceret befolkningssammensætning i Hedehusene NærHeden skal være en magnet for bosætning I kraft af kvalitet i bebyggelsen og gode byrum 14/44

I kraft af muligheder for fællesskaber, aktiviteter og natur I kraft af god mobilitet og kort afstand til København I kraft af smarte løsninger i forhold til teknologi og nye sociale relationsformer Metoden er radikal innovation Holdene skal gennem en række innovationsspørgsmål finde innovative løsninger på komplekse problemstillinger I parallelopdraget er der lagt vægt på dialog og samarbejde gennem hele forløbet. Her tænkes der både på dialog og samarbejde mellem NærHeden som opdragsgiver og de deltagende hold samt dialog med borgere og interessenter. Tværfagligheden vil i løbet af parallelopdraget blive understøttet af en række dialogaktiviteter, hvor holdene diskuterer forskellige problemstillinger med eksperter og får inspiration til arbejdet med udviklingsplanen gennem seminarer og dialogmøder, hvor også områdets interessenter forventes at ville være en aktiv og givende part. Dialogaktiviteterne omfatter Startseminar for de tre hold 15/44

Midtvejsseminar for de tre hold inklusive dialog med borgere og interessenter To bilaterale møder mellem de tre hold og NærHeden Fernisering med fremlæggelse af forslag til udviklingsplaner Samlet set kan parallelopdraget illustreres således Selskabet NærHeden vil efterfølgende udarbejde en endelig udviklingsplan for området, der kan være en kombination af elementer fra alle tre forslag til udviklingsplaner. Den endelige udviklingsplan kan således indeholde principper og strategier fra mere end ét forslag. Parallelopdraget giver NærHeden et særdeles godt grundlag for således at vælge rådgivere til udarbejdelsen af den endelige udviklingsplan. 16/44

6.2 Udviklingsplanen Formålet med parallelopdraget er, at holdene skal udarbejde forslag til udviklingsplaner for NærHeden. På baggrund af parallelopdraget og de tre holds forslag til udviklingsplaner er det hensigten, at NærHeden udarbejder en endelig udviklingsplan for projektet, der kan ligge til grund for udarbejdelsen af plangrundlag, salgsstrategi samt andre produkter og initiativer, der tilsammen skal sikre realiseringen af parternes fælles vision. Overordnet kan man sige, at en udviklingsplan er et værktøj til at konkretisere, operationalisere og gennemføre intentionerne i visionen og partnerskabsaftalen. Udviklingsplanen er både fysisk og strategisk og består derfor både af en fysisk plan samt en række strategier for udvalgte indsatsområder, som inkluderer en besvarelse af innovationsspørgsmålene. Udviklingsplanen kommer med konkrete løsningsforslag i form af principper. Derudover indeholder en udviklingsplan en tids- og etapeplan samt en økonomisk plan, der primært består af et cash-flow for hele projektperioden. Udviklingsplanen skal være tilpas robust og fleksibel til at kunne håndtere konjunkturmæssige udsving samt ændringer i eksempelvis markedsbehov, lovgivning og energiforhold over en forventet realiseringsperiode på mere end 20 år. Parallelopdraget og udviklingsplanen er derfor selve grundlaget for projektet og det værktøj, der skal sikre, at visioner og strategier udmøntes gennem konkret byggeri, anlægsvirksomhed, organisering og aktiviteter til en færdig og velfungerende ny bydel. 17/44

Udviklingsplanen kan illustreres med nedenstående figur 7 Projektets forudsætninger I dette kapitel beskrives projektets forudsætninger og de deraf afledte programkrav. 7.1 Bebyggelsens omfang og anvendelse Det er forudsat, at der på projektets 63,6 hektar opereres med en bebyggelse på i alt ca. 510.000 etagekvadratmeter. Der forventes en stor variation af tætheder. Den gennemsnitlige bebyggelsesprocent svarer dermed til ca. 80 beregnet i forhold til bruttoarealet, dvs. inkl. vejarealer, evt. grønne områder og søer. Hvis veje, grønne områder og søer antages at komme til at udgøre ca. 30 % af hele grundarealet, vil opførelsen af ca. 510.000 etagekvadratmeter svare til en bebyggelsesprocent på godt 110, når det således beregnes i forhold til nettoarealet. Antallet af etagemeter i hele området fordeles på følgende måde Boliger ca. 80 % Institutioner, kultur, detailhandel og kontor ca. 20 % 18/44

Fordelt på etagekvadratmeter ser fordelingen således ud: Areal/etm² Boliger 413.500 Kontor 17.600 Detailhandel 11.600 Kultur 22.300 Institutioner 45.700 I alt 510.700 Omfanget af etagekvadratmeter bolig svarer til cirka 4.200 boliger. Programkrav bebyggelsens omfang og anvendelse Holdene skal i deres forslag til udviklingsplan forudsætte ovenstående tal, men må gerne vise løsninger, der afviger fra ovenstående tal, såfremt der argumenteres for, hvordan dette bidrager til at realisere partnerskabets vision og i øvrigt lever op til programkrav om projektets økonomi m.v. 7.2 Energiforbrug og energiforsyning NærHeden skal være et CO 2- neutralt bykvarter. Udviklingen af bydelen på energi- og klimaområdet skal ske gennem valg af løsninger og teknologier, der vil være fleksible overfor fremtidige ændringer i rammevilkår for vedvarende energiforsyning, forsyningssikkerhed, reduktion af energiforbrug, brugeradfærd og prisstrukturer. Hedehusene forsynes i dag med fjernvarme. I dag løber der hovedforsyningsledninger gennem projektområdet. 19/44

Der henvises i øvrigt til beregningsværktøj til energiindikatorer, der forefindes som bilag 19 samt bilag 14 om varmeforsyning. Programkrav energiforbrug og energiforsyning Holdenes forslag til udviklingsplan skal indeholde forslag til en samlet energiløsning (forbrug og forsyning af el og varme) af NærHeden, der bedst understøtter målet om CO 2 -neutralitet. Holdene skal anvende et beregningsværktøj til energiindikatorer, herunder om samfundsøkonomisk rentabilitet (excel-ark udleveres). 7.3 Mobilitet, transport og parkering Hedehusene Station ligger op til den nordvestlige del af projektområdet. NærHeden er en stationsnær bydel, og dette skal være med til at gøre den nye bydel bæredygtig i miljømæssig forstand. Den længste afstand til stationen fra den fjernest beliggende nye bebyggelse i projektområdet bliver ca. 1200 meter. NærHeden ligger således i gå- og cykelafstand fra Hedehusene station, således at toget kan bruges som dagligt transportmiddel til og fra eksempelvis København. Fra Hedehusene station tager det 20 minutter med regionaltog at komme til Københavns Hovedbanegård. NærHeden skal være karakteriseret af miljøvenlige og fremtidssikre transportløsninger, der også tager hensyn til sundheden for den enkelte. Det skal i høj grad være den kollektive trafik, cyklister og fodgængere, der kommer til at kendetegne bydelen. Det skal derfor både være nemt og attraktivt at gå eller cykle til stationen, til offentlig og kommunal service, til fritidsaktiviteter, samt at komme ud i naturen og landskaberne, der omgiver bydelen. Muligheden for andre miljøvenlige transportformer skal indtænkes i bydelens infrastruktur. 20/44

NærHeden forventer at finansiere og anlægge yderligere en stiforbindelse over eller under jernbanen. Det er derfor ønsket, at holdene, som del af vej- og stistrukturen i forslagene til udviklingsplan, giver bud på placering og overordnet udformning heraf samt indarbejder anlægsudgiften i cash flowet. Bilen indgår som en del af transportløsningerne, men bilen må ikke blive dominerende i byrummet og bydelen skal appellere til, at man vælger alternative transportformer. Parterne har forudsat, at der bliver behov for cirka 4.000 parkeringspladser i NærHeden. Den plads, som bilen normalt optager på gader og i byrum, ønskes minimeret ved at placere en væsentlig del af parkeringspladserne i konstruktion. Parkeringsløsningerne skal således understøtte projektets grundlæggende forudsætning om at opnå høj bykvalitet. Udformningen og økonomien i parkeringsløsninger i byudviklingsprojekter er afgørende for både bykvaliteten og for projektøkonomien (såvel anlægsudgifter som forudsætninger om indtægter fra betalingsparkering), og derfor opfordres holdene til fra starten at indtænke parkeringsløsninger i arbejdet. I denne forbindelse skal holdene forholde sig til p-normer, forskellige typer af p-anlæg og p-løsninger som en integreret del af den nye bydel. Fra https://projektweb.realdania.dk/naerheden kan downloades et nyt produkt fra Realdania By om parkering i forhold til bykvalitet, som hvert hold i parallelopdraget opfordres til at nyttiggøre. Her præsenteres en række værktøjer til at styre arbejdet med at kvalificere den gode parkeringsløsning, der tager højde for både byliv, bæredygtighed og økonomi. Materialet består af et inspirationshæfte og tre eksempelsamlinger med hver sit sigte. Finansiering af infrastruktur udenfor byudviklingsområdet etableres af Høje- Taastrup kommune i takt med at bydelen udbygges. Grontmij har i 2012 beskrevet, hvordan den eksterne vejbetjening af NærHeden kunne udformes. Yderligere information findes i bilag 15 Sammenfatning af udbygningstakt for den eksterne vejbetjening. 21/44

Grontmijs beskrivelse indeholder en udbygningstakt for den eksterne vejbetjening, der består af følgende 4 elementer: 1. Den eksisterende vejforbindelse Hedesvinget, Sejlbjerg, Stenbuen til/fra Brandhøjgårdsvej har kapacitet nok til at betjene yderligere biltrafik, men betyder en betragtelig omvej for NærHedens beboere. Derfor etableres element 2 samtidig med de første bebyggelser i NærHeden. 2. Ny vejforbindelse for personbiltrafik fra Hedesvinget til Reerslevvej via Godsbanegade eller Teglværksvej. 3. Ny bred tunnel under jernbanen (to kørespor samt fortov og cykelsti i hver side) i forlængelse af Kallerupvej parallelt med Hedevolden. Tunellen etableres når kapacitetsgrænsen for element 2 nås. 4. Ny forlængelse (2,7 km) af Sydvej mod vest frem til Brandhøjgårdsvej samt en forlængelse af Sejlbjerg mod syd (0,5 km) til Sydvejs forlængelse. Forlængelse af Sydvej etableres samtidig med tunellen (element 3) for at aflaste Hovedgaden øst, og forventes at blive benyttet af 45 % af trafikken til/fra NærHeden. Den viste udbygningstakt er baseret på en teknisk og kapacitetsmæssig vurdering af behovene. Det kan dog sagtens tænkes, at det bliver muligt at udføre anlæggene i en anden takt, eller at holdene kan finde nye og bedre løsninger på de trafikale udfordringer. Programkrav mobilitet, transport og parkering Holdene skal komme med forslag til minimering af CO 2 -fodaftrykket til transport. Holdene skal i deres forslag til udviklingsplan udarbejde et forslag til en vej- og stistruktur for NærHeden, herunder forslag til stiforløb, som krydser jernbanen. Holdene kan som udgangspunkt forudsætte, at den beskrevne eksterne vejbetjening etableres, men holdene er velkomne til at komme med alternativ løsningsforslag til den eksterne vejbetjening. 22/44

Programkrav mobilitet, transport og parkering - fortsat Holdene skal udarbejde et forslag til en samlet parkeringsløsning. Der er lagt til grund for projektet, at der etableres cirka 4.000 p-pladser i NærHeden, men holdene må i deres forslag gerne udfordre dette tal, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for udviklingsplanen. Det afgørende er, at parkeringsløsningen bidrager til en høj bykvalitet samt en sammenhængende projektøkonomi. Holdene skal komme med forslag til attraktive cykelparkeringspladser både ved bolig og ved stationen. 7.4 Offentlige funktioner Høje-Taastrup Kommune har en naturlig interesse i at understøtte udviklingen i NærHeden gennem infrastruktur og gennem placering af offentlige funktioner i den nye bydel. Høje-Taastrup Kommune planlægger, at NærHeden på sigt skal rumme en ny skole evt. kombineret med andre funktioner i et byens hus og et antal børneinstitutioner. Programkrav offentlige funktioner NærHeden ønsker, at holdene i deres forslag til udviklingsplan belyser mulighederne for offentlige funktioner, herunder en skole og det nødvendige antal relevante institutioner. Holdene skal i deres forslag beskrive og vise de offentlige funktioners samspil og placering. 7.5 Detailhandel og erhverv Som tidligere beskrevet forudsættes det, at der placeres 17.600 m 2 kontorerhverv og 11.600 m 2 detailhandel i NærHeden. 23/44

Holdene skal tage udgangspunkt i denne fordeling, men må gerne argumentere for og vise en anden fordeling. Programkrav Holdene skal komme med forslag til placering af detailhandel og erhverv under hensyntagen til nærheden til stationen, og sammenhængen og arbejdsdelingen med det eksisterende handelsmiljø i Hedehusene. 7.6 Eksisterende bygninger i området Projektområdet er i dag ubebygget bortset fra tre bygninger: to haller og en kontorejendom. De to haller er opført i 1992 og er begge er i god stand. Hallernes areal er på hhv. 13.100 m 2 og 5.200 m 2 og begge har en loftshøjde på ca. 9 meter. Den nuværende brug af hallerne ophører senest i januar 2015, hvor den tunge trafik til og fra bygningerne ligeledes ophører. Yderligere information om bygningerne i projektområdet findes i bilag 20. Programkrav eksisterende bygninger i området Holdene bedes overveje den eventuelle fremtidige brug af de to haller og kontorejendommen enten hel eller delvis brug, midlertidigt eller permanent. Holdene skal indtænke udgifter til eventuel nedrivning, opgradering, ombygning og lignende i projektets cash-flow. 7.7 Støj og barriereeffekt fra banen Det er en åbenlys kvalitet for NærHeden, at området er stationsnært, men banen giver også nogle udfordringer i forhold til støj, vibrationer og barriereeffekt, som det er helt afgørende at holdene tager hensyn til, når udviklingsplanen for den nye bydel udarbejdes. To nye store infrastrukturanlæg er på vej: 2018: Åbning af den nye jernbane mellem Ringsted og København via Køge. 2021: Åbning af Femern Bælt Forbindelsen. 24/44

Samlet set vil disse to anlæg betyde, at trafikken på jernbanen forbi NærHeden, og dermed støjbelastningen vil ændre sig i forhold til i dag. Der gøres rede for dette forhold i bilag 9 om Tekniske forhold. Endvidere udgør jernbanen en barriere mellem NærHeden og det eksisterende Hedehusene, idet der i dag kun findes to muligheder for at krydse banen: ved Hedehusene Station samt ved Kulturhuset, begge steder i fodgængertunneller. Programkrav støj og barriereeffekt fra banen Holdene skal i deres forslag til udviklingsplanen tage højde for støj, vibrationer og barriereeffekt fra jernbanen i relation til byggeri og byrum. Holdenes forslag skal desuden indeholde bud på, hvordan den barriereeffekt, som banen udgør, kan overvindes. 7.8 Jordforurening og geoteknik Der er i 2011 gennemført forureningsundersøgelser i projektområdet, og i den forbindelse er der udført miljø- og geotekniske boringer, samt gravninger, for at lokalisere eventuelle hotspots. Undersøgelserne er opdelt på 3 rapporter: for Spæncomarealet, Nordeaarealet og natur- og landbrugsarealerne. 25/44

Undersøgelserne viser, at de geotekniske forhold, især på Spæncomarealet og Nordeaarealet, er meget sammensatte, idet der er fundet store heterogene fyldlag. Der tegner sig et billede af, at udgifter til ekstrafundering overstiger udgifter til håndtering af jordforurening. De geotekniske forhold på natur- og landbrugsarealerne er generelt uproblematiske. Der er på Spæncom- og Nordeaarealet konstateret forurening af jorden i form af kulbrinter, tungmetaller og tjærestoffer. På Naturarealet er der ikke fundet væsentlige forureninger. Yderligere information findes i bilag 11, 12 og 13, Resumé af Miljø- og geoteknisk undersøgelse for Spæncomarealet, Nordeaarealet og Naturarealerne. Programkrav jordforurening og geoteknik Holdene skal i deres forslag til udviklingsplan vise, hvordan de geotekniske forhold samt jordforureningen håndteres økonomisk og miljømæssigt optimalt. 7.9 Bæredygtighed Holdene skal i deres udviklingsplan kvalitativt og delvist også kvantitativt beskrive, hvordan bæredygtighed generelt indtænkes i den nye bydel, og hvordan udviklingsplanen sikrer og prioriterer den sociale, miljømæssige og økonomiske bæredygtighed i projektet. NærHeden ønsker i parallelopdraget at anvende et værktøj til bæredygtig byudvikling, der kan operationalisere og konkretisere et byudviklingsprojekts bæredygtighed i både miljømæssig, social, sundhedsmæssig og økonomisk forstand. Værktøjet kan hjælpe de deltagende hold til at foretage bevidste valg og prioriteringer af den konkrete indsats i relation til bæredygtighed. Værktøjet bruges samtidig af NærHeden til at benchmarke bæredygtighedsprofilerne i holdenes forslag. 26/44

Værktøjet til bæredygtig byudvikling version 2.0 (bilag 19) er udviklet af Realdania By på baggrund af erfaringer med brug af tidligere udgaver af værktøjet i byudviklingsprojekterne Køge Kyst, FredericiaC og Thomas B. Thriges Gade i Odense. Version 2.0 anvendes i forvejen i Ringkøbing K. Værktøjet til bæredygtig byudvikling version 2.0 beskriver bæredygtigheden ved hjælp af 23 indikatorer. For hver af de 23 bæredygtighedsindikatorer er formuleret et nøglespørgsmål, hvis besvarelse konkretiserer og beskriver projektet i relation til hver enkelt bæredygtighedsindikator. Dertil opfordres det enkelte hold til at forholde sig til de 23 nøglespørgsmål gennem sin arbejdsproces for at kvalificere arbejdet med bæredygtigheden at benytte muligheden for at inddrage bæredygtighedsværktøjet i drøftelserne med NærHeden på de bilaterale mødedage. Programkrav - bæredygtighed Holdene skal aflevere et udfyldt bæredygtighedsværktøj, der viser, hvordan holdet prioriterer de enkelte elementer og indikatorer inden for de tre overordnede dimensioner (social, miljø og økonomi). Til brug for NærHedens vurderinger af hvert holds forslag skal holdene aflevere - en skematisk besvarelse af de 23 nøglespørgsmål i værktøjet til bæredygtig byudvikling (word-dokument, som udleveres til holdene) - udfyldelse af beregningsværktøj (excel-ark, som udleveres til holdene) til kvantitativ benchmark af de 5 energiindikatorer (dvs. indikator 1,2, 3, 22 og 23). - et kvalitativt afsnit om bæredygtighed, der beskriver, hvordan bæredygtighed generelt indtænkes i den nyde bydel i såvel løsninger som aktiviteter. Værktøjet har sin egen hjemmeside, hvor man kan læse mere samt få inspiration og vejledning. Se http://www.realdaniaby.dk/værktøj-til-bæredygtig-byudvikling. 27/44

7.10 Social bæredygtighed og sammenhængskraft En række eksisterende forstadsområder er mærket af fysisk nedslidning og boligsociale problemer. Hedehusene er i høj grad ramt af den problemstilling. I programmets velkomst beskrev vi, hvordan Høje-Taastrup Kommune generelt har udfordringer i forhold til en aldrende befolkning, færre i den erhvervsaktive alder, lavere uddannelsesniveau, og at Hedehusene tillige har et lavere indkomstniveau og en dårligere almen sundhedstilstand end generelt i regionen. Hertil kommer, at Hedehusene er fysisk nedslidt og at der er boligsociale udfordringer knyttet til det nærliggende almene boligområde Charlotteager. Udfordringerne er tydelige, men det er løsningerne ikke. Projektets klare mål er, at NærHeden som en ny bydel skal være velfungerende socialt både på kort og lang sigt og medvirke til at løfte Hedehusene. Derfor er social sammenhængskraft et særligt tema i dette parallelopdrag. Det er nærliggende, at de positive menneskelige ressourcer, der allerede eksisterer i Hedehusene i form af foreninger mv., kommer til at spille sammen med den nye bydel. Der skal sikres en passende balance mellem individets og familiernes behov for privathed og behovet for relationer og fælles aktiviteter. Det er afgørende for den oplevede livskvalitet ved at bo et givet sted. De kendte former for fælleskaber er imidlertid under opbrud og nye kommer til. Derfor skal fremtidens forstad indrettes og organiseres, så den kan håndtere de næste generationers krav til sociale relationsformer. En generation, der måske ikke vil engagere sig i organiseret idræt, politik eller andet formelt foreningsliv, og som ikke holder et dagblad og så videre. Det er væsentligt at overveje, hvilken blanding af beboertyper der vil være ønskelig at tiltrække og hvilke strategier, der skal forfølges, for at give NærHeden så attraktiv en identitet, at den reelt bliver en magnet for bosætning. Som baggrund for hol- 28/44

denes arbejde hermed, kan henvises til bilag 16 om Høje Taastrup og Hedehusene samt til Fremtidens By på http://www.realdaniaby.dk/videnogkompetencer/fremtidens-by (bilag 29) som inspiration. Fremtidens By opererer med fire generiske beboertyper, deres karakteristika og præferencer i forhold til blandt andet fællesskaber, andre beboertyper og bytyper. Holdene skal selv bidrage til at definere, hvad der kendetegner en socialt bæredygtig by. (Der kan hentes inspiration fra indikatorerne til social bæredygtighed, bilag 19). Holdene skal i deres strategiske og fysiske løsninger forholde sig til, hvordan den sociale bæredygtighed bedst understøttes i NærHeden. Programkrav social bæredygtighed og sammenhængskraft Holdene skal i deres forslag til udviklingsplan beskrive, hvordan NærHeden bliver en socialt bæredygtig bydel, og hvordan det defineres. Holdene skal komme med forslag til strategiske indsatser, fysisk indretning, boligformer, faciliteter, aktiviteter, organisering mv. der kan sikre den sociale bæredygtighed i bydelen også for næste generation med andre behov. 7.11 Projektøkonomi Formålet med at stille krav til den økonomiske dimension i udviklingsplanen er at sikre, at holdenes forslag til udviklingsplan kan gennemføres indenfor projektets økonomiske forudsætninger, dvs. at holdenes forslag til udviklingsplan er økonomisk sammenhængende og udviser et markedsmæssigt afkast for NærHeden som selskab. Det betyder, at holdene skal udarbejde et forslag til en økonomisk sammenhængende etapedeling med et cashflow med positiv likviditet gennem hele projektperioden. Holdene kan i deres beregninger forudsætte en startkapital som defineret i bilag 18, det vil sige, at der er likvider til rådighed til initiale investeringer. 29/44

Udviklingsplanen skal indeholde et afsnit, der kvalitativt beskriver, hvordan økonomi er indtænkt i de løsninger, tiltag og aktiviteter, som holdet foreslår og hvorfor disse prioriteringer er valgt. Afsnittet supplerer således cash-flow-skemaet. Der henvises til bilag 18 Projektøkonomi for en nærmere beskrivelse af kravene til den økonomiske dimension, herunder et særligt inputskema til parkering. Herudover henvises der til bilag 17 Efterspørgsel efter grundarealer til bolig- og erhvervsformål i udviklingsområde beliggende i Hedehusene samt Notat vedrørende ændrede afsætningsforhold (bilag 17a). Programkrav - økonomi Holdene skal aflevere et udfyldt cashflow for projektet samt en kvalitativ beskrivelse af den økonomiske dimension i udviklingsplanen. 7.12 Proces- og etapeplan Det ligger partnerskabet på sinde, at den endelige udviklingsplan er realiserbar, hvorfor den indeholder en proces- og etapeplan for realiseringen af det samlede projekt. Etapeplanen skal dække hele projektperioden, som forventes at blive på ca. 25 år. Proces- og etapeplanen er både strategisk og fysisk og hænger direkte sammen med projektets cash-flow. Når etapeplan og cash-flow hænger sammen og er integreret i udviklingsplanen, er det muligt at træffe strategiske beslutninger om, hvor og hvornår hvilke anlæg og aktiviteter skal igangsættes. Holdene skal derfor i en proces- og etapeplan vise, hvilke aktiviteter, byggerier, anlæg eller indsatser, der skal gennemføres hvornår og argumentere for, hvorfor de enkelte aktiviteter, anlæg eller indsatser skal gennemføres på de foreslåede tidspunkter. NærHeden ønsker, at der som en integreret del af holdenes forslag til udviklingsplaner indgår strategisk velovervejede og kreative forslag til åbningstræk. Åbningstrækket kan siges at være det særlige, der skyder udviklingen af NærHeden i gang. 30/44

Partnerskabet bag NærHeden har afsat en pulje på 50 mio. kr., der kan benyttes til at stimulere mulighederne for at realisere projektets vision samt til markedsføring af NærHeden. Det forudsættes, at anvendelse af puljemidlerne er en investering, der medfører en økonomisk gevinst på sigt. NærHedens bestyrelse har ansvaret for disponering af puljen, og det er ikke en del af parallelopdraget, at holdene konkret disponerer puljen. Derimod efterspørges holdenes strategiske overvejelser om hvordan puljen bedst understøtter realiseringen af projektets vision. I det omfang, at holdenes forslag til åbningstræk indebærer etablering af egentlig byggemodning i NærHeden (herunder eksempelvis også veje, stier, byrum eller bypark), skal finansieringen være indeholdt i cash-flowet for projektøkonomien. I det omfang, at holdenes forslag til åbningstræk frem for egentlig byggemodning i NærHeden - indebærer andre former for tiltag, der snarere vurderes at falde indenfor aktivitetspuljens formål, evt. udenfor projektområdet, kan udgiften her til holdes ude af cashflow beregningen. I så fald skal holdet argumentere overbevisende for at tiltagene bidrager til realisering af projektets vision og markedsføring, og holdet bedes angive overslag over de forbundne udgifter. Programkrav proces og etapeplan NærHeden ønsker, at holdene forslag til udviklingsplaner indeholder en proces- og etapeplan, der er tænkt sammen med projektets cash-flow og som løber over hele projektperioden på op til 25 år. Som et væsentligt element skal her være beskrevet forslag til åbningstræk og de strategiske overvejelser bag. Holdene skal komme med strategisk begrundede forslag til principper for anvendelse af den pulje, der er afsat til at stimulere projektets vision og til at markedsføre NærHeden. 31/44

8 Beskrivelse af projektområdet og projektets interesseområde 8.1 Afgrænsning NærHedens projektområde er et stort areal ved Hedehusene station, der lokalt kaldes Gammelsø efter en sø, der tidligere har været i området. Området har hidtil har været anvendt til industriformål men består også af åbne landbrugsarealer omkring områdets tre eksisterende søer. Hedehusene ligger i Høje-Taastrup Kommune med omkring 7 kilometer til centrum af universitetsbyen Roskilde og omkring 20 kilometer til København. Den nye bydel er 63,6 hektar med en øst-vestgående længde på ca. 1200 meter og en nord sydgående længde på ca. 800 meter. 32/44

Projektets interesseområde er større end selve projektområdet. Det betyder, at holdene skal udarbejde en udviklingsplan for projektområdet, der i relevant omfang f.eks. viser forbindelser til og synergier med stationsområdet og handelsmiljøet i Hedehusene, Hedeland, Solhøj Fælled eller til kommuneplanens perspektivområde for byudvikling umiddelbart øst for NærHeden. 33/44

8.2 Hedehusene by Hedehusenes bystruktur er af historiske årsager ikke bygget op omkring et samlende centrum og er præget af de gennemskærende trafikårer Roskildevej og jernbanen. Omkring centrum er der én mulighed for at krydse jernbanen i bil, og det er via en viadukt på Hovedgaden. Til fods kan den krydses i to tunneller, én ved stationen og én ved Hedehushallen. Hovedgaden, som Roskildevej hedder på denne strækning, er præget af megen gennemkørende trafik. Hovedgaden er byens indkøbsgade. Gaden flankeres af byggeri i overvejende to etagers højde, hvor der ligger en række forskellige butikker. I området omkring stationspladsen ligger et antal større bygningskomplekser, som bl.a. indeholder større detailhandel. Byens gamle stationsbygning og stationspladsen er trukket tilbage fra Hovedgaden og danner her en plads, som ligger på bagsiden af Hovedgaden. Dette område er et trafikalt knudepunkt, hvor der dagligt færdes mange mennesker, der bruger den offentlige transport, parkeringspladserne og områdets butikker. I umiddelbar nærhed af stationspladsen og Hovedgaden ligger Byparken med kulturhuset Hedehuset og store grønne arealer, hvor Hedehushallen er placeret. 34/44

På trods af den centrale beliggenhed er disse arealer stort set usynlige, når man færdes på Hovedgaden eller ved stationen, da der fra disse sider kun er adgang gennem snævre passager og stier. Områderne bruges i dag som park og til forskellige fritidsaktiviteter, men kan udnyttes både mere og bedre, end de bliver i dag. Høje-Taastrup Kommune gennemfører med støtte fra Socialministeriet en områdefornyelse af Hedehusene, der er en helhedsorienteret udviklingsplan for byen. Områdefornyelsen realiseres over en periode på 5 år fra 2011 frem til 2016. Som led i områdefornyelsen blev Hedehusenes nye multifunktionsplads ved Hedehushallen, hvor der både kan parkeres, leges og spilles bold, indviet i september 2013. I 2014/15 bliver Byparken opgraderet med bedre opholdsmuligheder, bedre synergi mellem kulturhuset og parken, bedre sammenhæng til byen og flere oplevelser, alt sammen tiltag der skal få flere til at anvende parken. Endvidere har områdefornyelsen omdannet Stationsbygningen til et projekthus og har skabt nye stiforløb med udgangspunkt i Hedehusenes Industrikulturarv. De nye stiforløb blev indviet i september 2013. Læse mere om Hedehusene og Høje-Taastrup generelt i bilag 16 Om Høje- Taastrup og Hedehusene. 8.3 Landskab og Hedeland Landskabet i Gammelsø indgår i området kaldet Heden mellem København og Roskilde. Heden er et forholdsvist fladt morænelandskab dannet under sidste istid. Projektområdet rummer et stort søområde, som er omgivet af frodige skov- og kratplantninger. Desuden findes to mindre vandhuller på landbrugsarealerne. Alle vådområderne har åbne vandspejl, og indeholder væsentlige naturværdier. Mod øst er projektområdet afgrænset af et tæt læhegn. 35/44

Landskabet omkring Hedehusene er sine steder kraftigt kulturpåvirket, idet der flere steder er udvundet grus, som har efterladt store sammenhængende områder med større topografisk variation. Umiddelbart vest for Hedehusene ligger området Hedeland. Hedeland er et enestående regionalt, rekreativt område, som er udviklet i perioden efter 1970'erne. Området var præget af grusgrave, som de tre ejerkommuner: Høje-Taastrup, Roskilde og Greve via selskabet IS Hedeland har retableret til et 15 km 2 stort fritidsområde. Her findes fantastiske og stort tænkte natur- og fritidsområder, med søer, sletter, bakker og skove. Der er et omfattende stinet til ridning, gang, løb og cykling samt et bredt udvalg af fritidsaktiviteter - blandt andet en veteranjernbane, en 80 meter høj skibakke med lift, et udendørs amfiteater (Opera Hedeland), vinterrasser, golfbane, flere rideanlæg og meget mere. Der udvindes stadig grus i dele af området, og nye arealer indlemmes løbende i Hedeland. Hedeland har tilføjet Hedehusene en mangfoldighed af helt nye landskabstyper og aktivitetsmuligheder. Hedeland er en del af Hovedstadsområdets regionale grønne kiler og ringe. 36/44