LEJLIGHEDEN. Ny organisation, ny fremtid, nyt blad

LEJLIGHEDEN B E B O E R B L A D F O R B O L I G K O N T O R E T I F R E D E R I C I A 2 2 0 11 Ny organisation, ny fremtid, nyt blad Nyt indhold og frisk layout skal symbolisere nyt, fælles fodslag s. 3 Vi tager hånd om skimmelsvampe s. 6 Samarbejde gavner alle s. 12 Helhedsplan i ghettoerne s. 14 Indkaldelse til afdelingsmøder s. 20

INDH LD 3 Leder 4 Kort & Godt 6 Vi tager hånd om skimmelsvampe 7 Fremtidssikring på Præstevænget 8 Det skal være skidt, før det bliver godt! 10 Til kamp mod svamp 12 Samarbejde gavner alle 14 Vi skal løfte i flok 15 16 NYT på boligfa.dk Beboerdemokrati 7 10 17 Fravælg emballage, hvor du kan 18 Udvalg stiller skarpt 19 1. repræsentantskabsmøde 20 Indkaldelse til afdelingsmøder 21 Forslag på afdelingsmødet 22 23 Udlejning - selskabslokaler og gæsteværelser Telefonliste 14 17 LEJLIGHEDEN Blad for beboere i Boligkontoret Fredericia Oplag: 5.200 Redaktionsudvalg Lis Gregersen (ansv.), Torsten Mørck, Preben Lærche, Finn Muus og journalist Joan Grønning FOTO: JESPER SENECA Grafisk design Jesper Seneca Art & Design www.jesperseneca.dk Tryk PR Offset, Fredericia 2

LEDER Velkommen ny organisation ny fremtid nyt blad AF ORGANISATIONSFORMAND LIS GREGERSEN ligr@boligfa.dk FOTO: JESPER SENECA En høflig og ydmyg hilsen til jer beboere må være en passende start for mig som ny organisationsformand for vores nye fælles boligorga nisation Boligkontoret Fredericia. Her på lederplads vil jeg fremover kommentere forskellige aktuelle lokale samt landsdækkende boligpolitiske udford ringer. Første gang vil jeg dog tillade mig den luksus at løfte blikket lidt og male med den brede pensel. Boligforlig skaber ro Gennem årene har de almene boliger været udsat for mange angreb fra regeringens side, men det ser heldigvis nu ud til at være et overstået kapitel. Senest fordi der i det nye boligforlig er blevet afsat yderligere 5 milliarder kroner af Landsbyggefondens midler til renoveringer af almene boliger landet over. Ikke nok, men trods alt et stykke på vejen. Samtidig ser det også ud til, at vi som lejere får mulighed for at trække investeringer i vores lejeboliger fra i skat på lige fod med ejerboliger. Det er fantastisk, og det kan gøre, at vi som beboere fremover gerne vil bruge lidt ekstra penge på at indrette vores bolig lige nøjagtig, som vi gerne selv vil have den. Som eksempel kan jeg fortælle, at vi i afd. 303 på Indre Ringvej, hvor jeg bor, i øjeblikket er i gang med en skimmelsvamperenovering af samtlige boliger i afdelingen. Alle husene bliver ryddet, så der stort set kun står ydervægge og tag tilbage. Det betyder, at vi bl.a. får nye badeværelser og køkkener, hvilket naturligvis har den største interesse for beboerne, herunder mig. Vi har i høj grad været inddraget og fået mange forskellige valgmuligheder inden for en standardløsning, ligesom vi har haft mange muligheder for tilvalg. Det har jeg og min mand benyttet os af, så vi nu får en bolig, der er tilpasset netop vores behov og ønsker. Hvis alle Danmarks lejere fremover kan trække deres investeringer i deres lejebolig fra i skat, så bliver almene boliger endnu mere tiltrækkende end de allerede er i forvejen. Læs om vores Skimmelsvampepolitik s. 6, Fremtidssikring på Præstevænget s. 7 og Anna Lise Peter sens oplevelse af at få skimmelsvamperenoveret sin bolig s. 8. Nyt layout og indhold i Lejligheden Du vil sikkert allerede nu have opdaget, at der er sket ting og sager i forhold til det udseende og indhold i Lejligheden. Det skyldes, at bestyrelsens Medieudvalg fra i år har prioriteret en professionalisering af vores beboerblad. Til det har vi hyret journalist Joan Grønning og grafiker Jesper Seneca til at hjælpe os. Vi glæder os til samarbejdet, hvor den nye friskhed, vi har i vores nye boligorganisation, også gerne må afspejle sig i vor nyt designede blad. 3

KORT & GODT Boligstøtte via nettet På Borger.dk kan du nemt og hurtigt regne ud, hvad du kan få i boligstøtte. Herfra kan du også sende en elektronisk ansøgning, men kontakt os i Boligkontorets administration først. Så vi kan sende dig det bilag vedr. dit lejemål, som du skal vedlægge ansøgningen. www.borger.dk bolig og flytning (Anja, 7622 1200) FOTO: JESPER SENECA 403 501 213 Nye Afdelingsnumre Før sammenlægningen ved nytår havde de fire boligorganisationer hver deres organisationsnummer i administrationssystemet fx havde Andelsboligforeningen nr. 02, LAB nr. 03, Selvbyggerbo nr. 04 og AB nr. 05. Efter sammenlægningen har alle afdelinger fået et nyt afdelingsnummer, fordi man ikke kan have flere afdelinger med samme nummer inden for samme boligorganisation. Problemet er løst ved, at afdelingerne har fået tilføjet deres organisationsnummer til deres afdelingsnr. Det betyder fx, at Andelsboligforeningens afd. 13 nu har nr. 213. Arbejdernes Boligforenings afd. 1 nu har nr. 501, Selvbyggerbos afd. 3 har nr. 403 og LAB s afd. 10 har nr. 310 osv. Bestyrelsen håber, at det gør det relativt nemt for alle. (Lis) 156 Velkommen til 156 nye beboere, der i første halvår af 2011 er flyttet til vores boligorganisation. (Anja) LUKKET 6. juli Onsdag d. 6. juli holder Boligkontoret Fredericia LUKKET til minde om 6. juli 1849, hvor danske soldater jog den slesvig-holstenske oprørshær på flugt ved Fredericia. 4

KORT & GODT Find dit område Udendørsarealerne under Boligkontoret Fredericia er delt op i 8 områder med hver sin ansvarlige inspektør. Hvis der er mangler på udearealerne, så kontakt den ansvar lige inspektør. Trelde 8 Herlev 3 5 onto oligk frede ret i Fredericia midtby Taulov Skærbæk Snoghøj 2 2 0 11 s. 6 lsvampe skimme r hånd om e s. 12 Vi tage vner all s. 14 ejde ga toerne et Samarb 20 gh s. i plan møder Helheds delings lse til af Indkalde Nyt indho re nyt, fælles fo se symboli Efter 3 år har bladudvalget valgt at give Lejligheden et løft med mere indhold og andet layout. Derfor har vi nu indgået et samar bejde med journalist og forfatter Joan Grønning samt grafiker Jesper Seneca. Joan er tidligere mange årig redaktør på Astma Allergi Bladet og andre blade, ligesom hun er forfatter til flere bøger bl.a. Bogen om Allergi. Grafiker Jesper Seneca, Art & Design i Århus, har også mange års erfaring i udvikling af maga siner m.m., ligesom han er kreativ bag et kamera, og billedkunstner ved det hvide lærred. SEN ECA, nisation Ny orga tid, nyt blad m al ny freld og frisk layoutdssklag s. 3 ricia Erritsø FOTO: JESPER eden h LejLig BeBoe 1 7 Område 1+2: Alex Hofstedt...2330 9433 Område 3: René Jessen...2330 9415 Område 4: Tine Rud Eriksen...2330 9452 Område 5+7: Tenna Hentzen...2330 9421 Område 6+8: Johannes Nielsen...2527 3737 2 4 6 Område-varmemestre for B rblad Egeskov Pjedsted I samme omgang har vi også skiftet trykkeri, så vi nu bru ger det lokale PR Offset på Nordre Ringvej 3. Tiltrængt fornyelse Ny journalist, ny grafiker, nyt trykkeri og nyt medie udvalg giver Lejligheden et tiltrængt løft Nyt medieudvalg afløser bladudvalg Ikke nok med at bladet har fået et løft, det samme har bladudvalget. Det har nu skiftet navn til Medieudvalget og er blevet større og udvidet med repræsentanter fra personalet samt fra det nedlagte IT-udvalg. Medieudval gets arbejdsområde er Lejligheden samt kontakt til TDC, YOUSEE og Waoo og andre fra den branche. Det foreløbige resultat er det blad, du står med i hånden. Vi håber, du kan lide det. Har du forslag til yderligere for bedringer, så hører vi det naturligvis gerne. (Torsten) 5

SKIMMELSVAMPERENOVERING Vi tager hånd om skimmelsvampe FOTO: RAMBØLL Boligkontoret Fredericia tager skimmelsvampeproblematikken alvorlig. Dette billede stammer fra Indre Ringvej 134, hvor man er færdig med at banke betongulv op, grave slaggelag under gulvet væk og rette grus af, så man er klar til at isolere og støbe nyt betongulv. På væggene har Dansk Bygningsanalyse markeret med rød spray, hvor der var skimmelsvampevækst, der nu er fjernet. Boligkontoret Fredericia har en nedskreven skimmelsvampepolitik, der sikrer en hurtig og professionel håndtering af eventuelle skimmelsvampeproblemer FOTOS: JESPER SENECA AF DIREKTØR FINN MUUS OG JOURNALIST JOAN GRØNNING fm@boligfa.dk / joan@boligfa.dk Skimmelsvampe er skidt for både bygninger og beboere. De ødelægger byggematerialerne, og jo længere man opholder sig i boliger med skim mel svampe, jo større er risikoen for at blive syg af allergener eller giftstoffer i skimmelsvampene. I 2008 opfordrede Boligselskabernes Landsorganisation deres medlemmer til at få en skimmelsvampepolitik, og den opfordring fulgte Boligkontoret Fredericia straks. Der er ikke tale om en nul skimmelsvampepolitik, da det er urealistisk dels fordi der er masser af skimmelsvampe i naturen, dels fordi ikke alle skimmelsvampe gør folk syge. Boligkontorets skimmelsvampepolitik forholder sig til skimmelsvampeproblematikken på et realistisk og seriøst niveau. I skimmelsvampepolitikken skelner man mellem: Fraflytningslejligheder Når du flytter fra en lejlighed, gennemgår du den med varmemesteren. Finder I skimmelsvampevækst, vurderer varmemesteren, om problemet er så lille, at der er tale om en normal fraflytningssag - eller om problemet er så stort, at udlejningen skal udsættes, og man skal tilkalde ekspertbistand til at vurdere, om skimmelsvampene er sundhedsskadelige, og hvad der er årsagen til dem, så regningen kan sendes til den ansvarlige. Skyldes skimmelsvampene mislighold af lejligheden, og/eller har du som lejer undladt at gøre opmærksom på skimmelen tidligere, så kan du risikere at komme til at betale. Skyldes skimmelsvampene bygningsmæssige defekter som defekt murværk, utætte installationer mv., så betaler boligforeningen. Beboede lejligheder Opdager du som beboer skimmelsvampe i dit hjem, bør du hurtigst muligt orientere din varmemester, der vil vurdere, hvad der skal gøres. Du vil måske få en liste over, hvad du kan gøre, ligesom boligforeningen kan tage nødvendige skridt. Du har pligt til at følge listen, og boligforeningen har det samme. Skimmelsvampeangreb skal undersøges inden for 5 dage fra anmeldelsen. Læs mere i artiklen Til kamp mod svamp s. 10. 6

SKIMMELSVAMPERENOVERING Fremtidssikring på Præstevænget Millioner fra Landsbyggefonden til skimmelsvamperenovering i Præste vænget giver beboerne en gylden mulighed for at få opfyldt individuelle ønsker AF JOURNALIST JOAN GRØNNING joan@boligfa.dk FOTO: JOAN GRØNNING Både køkkener og bade værelser er blevet større og mere rummelige efter renoveringen. Og så har beboerne haft mange valgmuligheder hvad angår trægulv, klinker, køkkenlåger og bordplader. F OTO: JE SPER S ENE CA Det var en stor gave til beboerne og Bolig kontoret Fredericia, da Landsbyggefonden valgte at støtte skimmelsvampereno ve ringen. Det gav os mulighed for at få fjernet skimmel svampe, rettet nogle konstruktionsmæssige fejl og frem tidssikre boligerne, samtidig med at vi kunne opfylde individuelle ønsker omkring indretning og materialevalg, fortæller en glad inspektør Jørn Brynaa. Individuelle ønsker Et byggeudvalg med beboerrepræsentanter fra Præstevænget udvalgte i fællesskab en lang række materialer og farver til trægulve, klinker, bordplader og køkkenlåger, som beboerne kunne vælge imellem. Der er tale om gode og gedigne materialer, der er nemme at vedligeholde, og som samtidig har en lang levetid. Det er ikke den billigste løsning her og nu, men skulle gerne være det på lang sigt, forklarer Jørn Brynaa, der håber, at de mange valgmuligheder har gjort flest mulige beboere mest muligt glade. Beboerne benyttede også renoveringen til at få nye vinduer og døre. Et valg, der betød en ekstra huslejestigning, men det var de alle enige om, var en god idé. Fremtidssikring Ud over at beboerne selv kunne vælge materialer, så fik de også mulighed for at få sat en ekstra væg op eller pillet en ned, så antallet af værelser bedre passede til deres behov. Alle fik et større badeværelse og et mere rummeligt køkken, men mange valgte også at få fjernet en væg mellem to små kamre, så de kunne få fx et større sove- eller børneværelse, forklarer inspektøren. Hos de sidste lagde vi gulv, før vi satte væggen mellem de to små rum op igen, så lejligheden er fremtidssikret, og vi fx nemt kan pille den ned igen, hvis vi skulle ønske det i fremtiden. Genhusning eller opsigelse? Når man foretager store renoveringsopgaver som den på Præstevænget, bliver beboerne ofte sagt op. De færreste udlejere har nemlig et stort antal midlertidige boliger til rådighed, ligesom en genhusning af så mange lejere er dyr for udlejer i dette tilfælde Boligkontoret Fredericia. Genhusning på Præstevænget Vi valgte ikke at sige beboerne på Præstevænget op, men tilbød dem i stedet en genhusning, fordi vi selvfølgelig gerne vil gøre det bedste for vores beboere. Derfor lod vi dem bo så længe som muligt, inden de skulle flytte til en midlertidig bolig og derfor har vi også presset meget på, at tidsplanen holder, forklarer inspektør Jørn Brynaa. 7

SKIMMELSVAMPERENOVERING Det skal være skidt, før det bli r godt! Beboerne midt i 9 måneder med renovering, genhusning og byggerod, men så bliver det ifølge Anna Lise Petersen i nr. 3 også rigtig godt AF JOURNALIST JOAN GRØNNING joan@boligfa.dk FOTO: JOAN GRØNNING F OTO: JE SPER S ENE CA Kaos Anna Lise Petersen på Præstevænget 3 behøver kun ét ord til at beskrive den hverdag, der siden januar og frem til november hersker i det lille vænge. Baggrunden var, at man i 2008 fandt skimmelsvampe under gulvet i et af rækkehusene. Det viste sig, at alle boligerne i afdelingen var konstrueret forkert, og at det bl.a. havde givet alvorlig skimmelsvampevækst. Af hensyn til både beboere og boliger valgte Boligkontoret Fredericia at totalrenovere afdelingen og fulgte dermed deres Skimmelsvampepolitik (se s. 6). KOMMENTAR: Hæk, græsplæne - og nye gardiner Det er desværre umuligt at renovere, hvis håndværkerne ikke får adgang med deres maskiner og det krævede bl.a. et mindre hul i beboernes hække. Vi regner med, at hækken i løbet af kort tid vokser sammen igen og sker det ikke, planter vi naturligvis en ny, siger inspektør Jørn Brynaa. Det er også rigtigt, at de nye vinduer har andre mål end de gamle. Men det kunne vi ikke undgå, da der er andre standardmål og modeller i dag, end der var for 20-30 år siden. Er det nu også nødvendigt? I starten kunne Anna Lise ikke helt forstå, at det var nødvendigt, at alle boliger skulle renoveres fx hendes egen. Jeg har boet her siden 1964, og hverken jeg eller min nu afdøde mand har været syge af skimmelsvampe. Hverken den under gulvet, den bag fliserne i køkkenet eller den, der gennem længere tid var kommet i soveværelset af regnvand, der kom ind ved vinduet pga. en konstruktionsfejl ved overliggeren, fortæller Anna Lise Petersen. I dag er Anna Lise rigtig glad for renoveringen, der for hendes vedkommende er overstået, selvom der både er fordele og ulemper, som hun formulerer det: Det gode er, at alt er nyt, flot og mere rummeligt. Jeg har fået et større badeværelse og soveværelse, og køkkenet er både mere rummeligt og anvendeligt, og så har jeg selv kunnet vælge køkkenlåger og gulvklinker. Oven i det har jeg fået nye døre og vinduer i hele boligen, fortæller Anna Lise Petersen, der bor på 80 m 2, som efter renoveringen virker meget større. Jeg benyttede også lejligheden til at få ryddet godt og grundigt op i mine ting. Jeg tog kun det mest nødvendige med i min midlertidige bolig på Ydunsvej. Jeg pakkede selv, og boligforeningen bestilte flyttefirma, der flyttede og opbevarede alt det, jeg behøvede opbevaring af, siger Anna Lise. Det dårlige er, at jeg har fået et hul i min hæk, der ligger grus på min græsplæne, og jeg har været nødt til at købe nye gardiner for 9000 kr., fordi de nye vinduer har andre mål end de gamle, fortæller hun, men er dog glad for, at boligforeningen har lovet at ordne hendes græsplæne. 8

SKIMMELSVAMPERENOVERING Efter skimmelrenoveringen har beboerne på Præstevænget fået en huslejestigning på knap 500 kr., hvor nye vinduer og døre står for den største del. Renoveringen har dog været langt dyrere for Boligkontoret, så beboerne får meget for pengene. KOMMENTAR: Håndværkerrod FOTO: JOAN GRØNNING Det er desværre umuligt at lave en totalrenovering, uden at det roder. Og fordi vi har gjort det muligt, at beboerne kan flytte tilbage til vænget, i takt med at deres bolig er færdigrenoveret, så må de regne med at bo i byggerod i en periode. Alternativet havde været, at alle beboere skulle bo i midlertidige boliger i alle de 9-10 måneder, renoveringen tager. Nu slipper de med 3 måneders genhusning, siger inspektør Jørn Brynaa og understreger, at en totalrenovering kræver tålmodighed fra alle parter. Håndværkerrodet er det værste Ærgrelsen over udgiften til nye gardiner og den hullede hæk er dog langt fra så stor som irritationen over det håndværkerrod, der ifølge Anna Lise Petersen hersker på vejen og fællesarealerne på vænget. Jeg kan forstå, at de skal arbejde og bruge store maskiner. Men jeg forstår ikke, at de ikke kan rydde mere op indimellem og især uden for de boliger, der er færdige. Jeg synes også, at de kunne lægge plader over jord, mudder og byggerod, så man kan gå uden at få beskidte sko, mener Anna Lise, der selv var en af de første, der kunne flytte tilbage. Posten på Præstevænget glæder sig også til, når renoveringen er færdig, og han igen nemt og tørskoet kan komme til beboernes postkasser. FOTO: JOAN GRØNNING FOTO: JOAN GRØNNING Anna Lises råd til andre beboere Efter 6 måneders renoveringserfaringer har Anna Lise disse råd til andre i samme situation: Tag det roligt det skal nok gå. Se det positive i det negative. Spørg, om du kan få lov til at se den midlertidige bolig på forhånd, så du ved, hvad du går ind til og hvad du har plads til. Benyt flytningen til at få ryddet ud i skabe og gemmer. Tag kun det mest nødvendige med i den midlertidige bolig ikke alle dine køkkenting, fx Glæd dig, til det hele er overstået det bliver godt til sidst. 9

FAGLIGT FOTO: JESPER SENECA F OTO: JE SPER S ENE CA Til kamp mod svamp Uanset om du bliver syg af skimmelsvampe i din bolig, eller du slet ikke mærker dem, så skal skimmelsvampe og især årsagen til dem fjernes AF JOURNALIST JOAN GRØNNING joan@boligfa.dk Ifølge Statens Byggeforskningsinsti tut er der skimmelsvampe i hver 8. lejlighed. Ifølge instituttet kommer de fleste skimmelsvampeangreb pga. mang lende vedligeholdelse samt fejl og skader på bygningen fx utætte tage og vandrør, opstigende grundfugt, kuldebroer eller andre konstruktionsfejl. Skimmelomfang Sundhedsstyrelsen opdeler skimmelsvampevækst i bagatelagtig, moderat og omfattende, alt efter om de giver symptomer og i givet fald hvor mange. Bagatelagtig er fx skimmel i fugerne på badeværelset eller i vindueskarmen, som sjældent giver symptomer. Moderat er håndfladestore plamager, der kan give symptomer. Omfattende er mange og store flader (over en m 2 ), der kan give svære symptomer. Fugt og skimmelsvampe kan være tydelig i hjørner eller vindueskarme, eller de kan være skjult bag tapet og møbler. I begge tilfælde bør skimmelsvampene og især årsagen til dem fjernes. Skimmelsvampe kan nemlig være årsag til hoste, kløende øjne eller hovedpine hos beboerne, og på sigt kan de og især årsagen til dem fugt ødelægge din bolig. Samarbejde vigtig Skimmelsvampe opstår sjældent alene ved forkert brug af boligen men manglende udluftning og opvarmning kan forværre et i forvejen ikke optimalt indeklima. Både du som lejer og boligforeningen som udlejer har gavn af, at der ikke er fugt i din bolig. Du undgår, at du, din familie og jeres gæster bliver syge af skimmelsvampene. Boligforeningen sparer penge, fordi fugt og mug giver flere udgifter til vedligeholdelse, da fugtproblemer ofte accelererer. Derfor er samarbejde vigtigt i kampen mod skimmelsvampe. 10

Boligforeningen skal sørge for, at grundlaget en tør bolig med velfungerende ventilation er i orden fra starten. Og så skal boligforeningen naturligvis reagere hurtigt, hvis du som lejer opdager skimmelsvampevækst. Det er noget især Boligkontoret Fredericia tager meget alvorligt. Du bør som lejer have gode indeklimavaner især omkring udluftning og opvarmning og gør du det rigtigt, kan de ikke ses på el- og varmeregningen. FOTO: JESPER SENECA I Bogen om Allergi er der en lang række råd til at få og bevare et godt indeklima, uanset om man er lejer eller udlejer. www.bogenomallergi.dk FOTO: JESPER SENECA FAGLIGT BEBOER HUSK! Luft ud med gennemtræk 2-3 gange om dagen i 5-10 min. hver gang. Opvarm alle rum til mindst 20 C. Hæng ikke tøj til tørre indendørs brug tørretumbler, optimalt udluftet tørrekælder eller udendørs tørresnor. Tørretumblerafkastluften skal ende i det fri eller brug kondenstumbler. Luk døren til badeværelset, når du bader, og åbn vinduet under badet og altid min. 10-20 min efter husk at tørre vægge og gulv af efter bad. Vask bruseforhænget jævnligt. Gør rent 1 gang om ugen. Tjek hjørner og kroge for fugt 1 gang om året i fugtplagede boliger oftere. Sov ikke i fugtige kælderrum. Overfyld ikke lejligheden der skal være luftcirkulation under sengen, bag ved/oven på skabe og møbler. Indret lejligheden rengøringsvenligt med få nipsgenstande og glatte overflader. Undgå at hænge malerier op ad en ydervæg alternativt sæt små klodser nederst bag på maleriet, så det hænger en smule ud fra væggen. Stil møbler min. 10 cm fra ydervægge. Undgå potteplanter med stort vandforbrug, og brug ikke luftbefugter. Tænd emhætten, når du laver mad, og hold fedtfilteret rent. Sæt låg på gryder i kog. Hold alle ventilationskanaler åbne og fri for tape eller tapet også de små udluftningsriste i vindueskarmene. Rens straks mindre fugt- og skimmelpletter med Klorin eller Rodalon. Gør viceværten eller boligselskabet opmærksom på fugt. Selv en lille plet kan være tegn på en stor fugtskade. VICEVÆRT / BOLIGFORENING Hold bygningen tør, og tjek, at tag og ydervægge er tætte. Rens jævnligt tagrender. Hold nedløbsrør og tagbrønde rene og tætte. Hold øje med tegn på fugt og skimmelsvampe i kældre og på lofter. Hold ventilationsanlæg i orden, og tjek den mekaniske udsugning hvert år og altid ved nyindflytning. Fjern tape eller tapet over ventilationskanaler, og tjek, om de er tilstoppede. En bolig med mange beboere kræver en mere aktiv udluftning end en bolig med kun én beboer. Fortæl lejerne om gode indeklimavaner daglig udluftning, varme i alle rum og ingen tøjtørring. Brug næsen ved besøg i lejligheder en muggen, sur eller sommerhusagtig lugt kan være tegn på skimmelvækst. Undersøg straks lejligheder med klager over fugt og mug er det et generelt eller isoleret problem? Mærk evt., om vægge er kolde og tjek gerne bag malerier og reoler, der står op ad ydervægge. Sørg for, at vinduer kan låses fast i flere stillinger, så lejer bedre kan lufte ud. Installér emhætte i køkkenet og fortæl om dens vedligeholdelse. Hvis hverken lejer eller udlejer kan fjerne mindre fugtpletter, bør udlejer kontakte et professionelt firma, der kan finde årsag og give instruktioner i, hvordan problemet kan løses. Hvis badeværelset skal renoveres, så undgå glasvævstapet, gipsplader og træ, medmindre der er vandtætte konstruktioner overalt. Fliser er at foretrække på badeværelser. 11

POLITIK Når samarbejde gavner alle Samarbejdet mellem Fredericia Kommune og byens boligforeninger er vigtigt og nødvendigt AF BORGMESTER THOMAS BANKE (V) thomas.banke@fredericia.dk I maj var der stormøde mellem repræsentanter fra Fredericia Kommune og de almennyttige boligforeninger både politisk valgte og medarbejdere. Mødet var det første konkrete initiativ som led i en ny aftale om et tættere samarbejde mellem kommunen og boligforeningerne. Et øget samarbejde, der er helt nødvendigt! Boligforeningerne repræsenterer tilsammen godt 13.000 lejere fordelt på ca. 7500 boliger i Fredericia. Ud af kommunens samlede boligmasse udgør de almennyttige og sociale boligbyggerier næsten 27%. Derfor er boligforeningerne ikke ubetydelige aktører i kommunen tværtimod betyder deres virke meget for byens øvrige forhold. Ikke langt fra snak til handling Ud fra ovenstående er det efter min opfattelse strengt nødvendigt, at vi som kommune har et tæt samarbejde med boligforeningerne. De er simpelthen afgørende spillere, når det kommer til især den sociale og fysiske udvikling af vores by. Derfor er det også en glæde at konstatere, at viljen til samarbejde er gensidig; boligforeningerne mødte talstærkt frem til mødet med byrådet og de relevante kommunale medarbejdere. På mødet blev det aftalt, at der fortsat skal være en tæt dialog om byens udvikling, og der kom også en række helt konkrete fælles forslag frem. Forslag, der vil blive fulgt tæt i den kommende tid, så vi kan realisere dem over de kommende år. Det er nemlig afgørende i sådant samarbejde, at der ikke er langt fra snak til handling. Fornyelse og kvalitetsløft til gavn for alle Det blev aftalt, at vi i fællesskab skal se på den eksisterende almene boligmasse, især i midtbyen. Flere steder er der brug for investeringer i forbedringer af boligernes stand til gavn for såvel beboerne som byen. Vi er alle interesserede i at have attraktive boliger i Fredericia, ikke mindst indenfor voldene. Derfor er det en af vores hovedopgaver, at vi gradvist får gjort boligmassen indenfor voldene mere attraktiv for beboerne gennem et markant kvalitetsløft. Det giver bedre boliger og større trivsel til beboere. Det giver en bedre social sammensætning i boligforeningerne. Og det gavner byen i forhold til vores image som bosætningskommune. Vi har en ambition om at blive Danmarks førende bosætningskommune indenfor 10 år. For at opnå det, er det helt nødvendigt med et tæt samarbejde om fremtidens indsatsområder i byens boligforeninger. Beboersammensætning Det blev også aftalt, at vi skal turde tage en fordomsfri debat om beboersammensætningen i de socialt udfordrede boligkvarterer. Her er især Boligkontoret Fredericia en afgørende samarbejdspartner som en stærk organisation og byens absolut største almennyttige boligselskab især efter at de fire tidligere selvstændige foreninger LAB, Andelsboligforeningen, Arbejdernes Boligforening og Selvbyggerbo ved årsskiftet blev slået sammen. Tillykke med det i øvrigt. Boligkontoret Fredericia tegner sig for godt 2/3 af den samlede almene boligmasse i Fredericia. I har også nogle af de mere udfordrede områder fx vores eneste ghetto, Korskærparken. I er derfor en afgørende aktør i en nødvendig og fordomsfri debat om den sociale sammensætning af beboere ét sted. Det har længe været en tabubelagt debat, og det er faktisk meget forståeligt, fordi det er svært at tale om mennesker, når man bruger ord som kvoter og forfordeling. Men det er en nødvendig debat, hvis vi vil forbedre vilkårene for de beboere, der lever deres liv i de mere socialt udfordrede boligområder. 12

POLITIK En nødvendig, men vanskelig, debat Vi ved, at jo flere mennesker på sociale ydelser eller af anden etnisk oprindelse, der bor ét sted, desto flere sociale problemer opstår der. Det ser man tydeligt alle steder i Danmark, hvor sådanne forhold gælder. Det er ikke rimeligt for nogen, at der er steder i Danmark, hvor vi fordi vi ikke tør debattere emnet lader nogle vokse op i større utryghed og med større chance for at blive offer for en negativ social arv. Vi er derfor nødt til at tage en seriøs debat om beboersammensætningen. Er det fx nødvendigt at sætte et stop for tilflytning af personer på massive sociale ydelser og deraf afledte problemer, hvis vi kan se at otte ud af 10 af beboerne i forvejen er i en sådan situation? Er det nødvendigt midlertidigt at stoppe for tilflytning af personer af en bestemt anden etnisk baggrund, hvis der i forvejen bor mere end 90 % etniske borgere i området? Det er vanskelige, men nødvendige, spørgsmål at stille. Vi må aldrig tillade, at Korskærparken udvikler sig til det, jeg vil kalde en mere ægte ghetto, som det vi kender fra Odense, Århus eller København. Tværtimod. Med vores mange fælles initiativer kommunen og Boligkontoret Fredericia imellem skal vi gerne af Ghetto-listen indenfor meget få år. Gerne allerede i 2012! Vi er hinandens forudsætninger for at skabe en god by for alle Vi er nemlig ikke hinandens modsætninger, men snarere hinandens forudsætninger boligforeningerne og kommunen. Vi kan sammen løfte hele boligområder, hvis vi vil. Vi kan sammen skabe gode velfungerende, socialt ansvarlige og trygge boligområder, hvis vi vil. Og vi kan skabe nye, spændende og alternative boligformer og fællesskaber, hvis vi vil. Alt sammen vil vi det blev gjort klart på stormødet. Det giver faktisk så god mening; når samarbejdet gavner alle. Vi kan, når vi samarbejder! Vi har de seneste år vist betydningen af solidt og tæt samarbejde i Korskærparken og andre steder. Der er flere projekter i gang; et sundhedsprojekt, et ungeprojekt, en ungdomsklub, et nyt moderne medborgerhus osv. Alt sammen noget der giver flere muligheder for beboerne, især de unge. TAK til Korskærparken Jeg vil gerne benytte lejlighed til at kvittere med en stor ros til Boligkontoret Fredericia for det gode samarbejde i Korskærparken. Men en særlig ros skal rettes til de mange beboere, der gør det muligt at opnå de store forbedringer i Korskærparken, og for den sags skyld i Sønderparken, som det har været tilfældet de seneste år. I løser jeres opgave til UG+. SeniorBoliger I Fredericia Kommune har vi også brug for seniorboliger enten i form af en markant renovering af et eksisterende boligmål eller ved nybyggeri. Mange seniorer ønsker at bo i en slags seniorkollektiv, hvor man kan nyde livets otium i et seniorfællesskab. Det kræver også et godt og tæt samarbejde mellem boligforeningerne og kommunen. (Borgmester Thomas Banke) 13

HELHEDSPLAN FOTO: JESPER SENECA Vi skal løfte i flok Helhedsplan skal forbedre Sønderparken og Korskærparkens omdømme F OTO: JE SPER S ENE CA AF ORGANISATIONSFORMAND LIS GREGERSEN ligr@boligfa.dk Ser vi på Sønderparken og Kors kær parken fra et helikopterperspektiv, er det et par dejlige naturskønne afdelinger ved byens indfaldsvej. Afdelingerne fortjener bestemt ikke det omdømme, de gennem årene har fået. Javist er der indimellem problemer, men sammenligner man de to områder med en mindre landsby med hver ca. 1600 beboere, så er der vel også problemer i landsbyerne. Derfor har vi i Boligkontoret Fredericia udarbejdet boligsociale helhedsplaner, der skal være med til at gøre noget ved Sønderparken og Korskærparkens omdømme og kvalitet. Samarbejde med Boli.nu Helhedsplanerne har vi sat i gang sammen med byens anden boligorganisation, Boli.nu, som vi har et fortrinligt samarbejde med. Afdelingsbestyrelserne i de to områder arbejder forbilledligt sammen om opgaverne, og det er med til at give os som organisationsbestyrelser energi til at gøre en ekstra målrettet indsats. Helhedsplanerne delt i 3 Helhedsplanerne indeholder 3 elementer en boligsocial indsats, et fælles aktivitetshus og en renovering af alle boliger, der skal højne kvaliteten, så boligerne er attraktive lejeboliger også de næste 25 år. Hvert af de tre elementer kræver en enorm indsats i sig selv, men de kræver også, at vi løbende arbejder på at gøre noget ved områdernes omdømme og sammenhængskraft fx ved at fortælle de gode historier fra om 14

HELHEDSPLAN Sønderparken og Korskærparken er bedre end deres rygte, mener organisationsformand Lis Greger sen. FOTO: JESPER SENECA råderne, og vi bruger de muligheder, der er i lovgivningen, til at regulere udlejningsreglerne. Skolerne bør have særligt fokus Vi gør meget selv, men vi kan ikke alt. Derfor vil jeg her fremhæve skoleområdet, som bestemt kræver mere bevågenhed fra kommunal side. Jeg ser gerne, at der sker en udvikling af skolepolitikken, så den tager mere hånd om skolerne i indsatsområderne. Velfungerende skoler er en forudsætning for, at børn med en svag familiebaggrund også får en uddannelse og senere kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Samtidig vil det være umuligt at tiltrække ressourcestærke familier til Korskærparken og Sønderparken, hvis ikke der bliver gjort en stor indsats for at få en mere ligelig fordeling i klasserne, når vi taler både køn, etnicitet og religion. Og her har Fredericia Kommunen en stor udfordring! Beskæftigelse Vi skal også målrettet hjælpe personer med en perifer tilknytning til arbejdsmarkedet til at få et fast arbejde. Derfor vil vi i de kommende år bl.a. etablere et uddannelsesmæssigt opkvalificeringsforløb og gøre en ekstra beskæftigelsesindsats i Sønderparken og Korskærparken. Vi vil samarbejde med forskellige uddannelsesinstitutioner, og via såkaldte sociale klausuler vil vi forpligte håndværkere, der arbejder for os, til at tage beboere i praktik, jobtræning og ordinære job, enten som almindelige ansatte eller som lærlinge. For mig er det ligegyldigt, om man kommer fra landet eller byen, er ung eller ældre, rig eller fattig, mand eller kvinde, indvandrer eller ikke-indvandrer for mig er det vigtigt, at vi har et boligtilbud til alle. Vi skal kunne favne alle, men det kræver, at vi har de rigtige værktøjer og samarbejdspartnere opgaven er nemlig ikke kun vores, men hele samfundets. Med disse ord vil jeg ønske jer alle en rigtig god sommer og på gensyn ved afdelingsmøderne i august og september! NYT på boligfa.dk AF KONTORASSISTENTERNE ANJA PAASKE OG HELLE GANTZEL ap@boligfa.dk hg@boligfa.dk Regnskab for Boligkontoret Fredericia 2010 samt referat af seneste bestyrelsesmøde og repræsentantskabsmøde se under organisation. Regler for husdyr se under hver afdeling. Plantegninger og billeder indvendigt af alle lejligheder kommer på, efterhånden som lejlighederne bliver ledige. LEJLIGHEDEN online. På vej Fotos af alle varmemestre, personale samt bestyrelser. 15

PILOTPROJEKT Det første møde mellem afdelingsbestyrelserne i afd. 218 og 220 fandt sted 25. maj. På billedet ses (fv) Johnny Petersen, Karin Grønning, Inge Andersen, Torsten Mørck, Torben Majgaard og direktør Finn Muus (stående). Desuden deltog organisationsformand Lis Gregersen, organisationsnæstformand Flemming Lorenzen og inspektør Stefan Weihrauch. Beboerdemokrati Pilotprojekt skal gøre det mere attraktivt at deltage i beboerdemokratiet FOTO: J ESPER S EN ECA AF DIREKTØR FINN MUUS fm@boligfa.dk Bestyrelsen i Boligkontoret Frede ricia sagde på et bestyrelsesmøde den 6. april 2011 god for et pilotprojekt, der skal undersøge nye mulig heder i det beboerdemokratiske arbejde. Beboerdemokratiet er fundamentet i det almene boligbyggeri i Danmark. Det er en styreform, hvor I som beboere har en afgørende indflydelse på alle forhold vedrørende boligorganisationen og de enkelte afdelinger. Man skulle så tro, at mange ville stå i kø for at blive valgt til en afdelingsbestyrelse, men vi må desværre konstatere, at det ikke er blevet nemmere at få beboere til at gå ind i det frivillige arbejde. Det vil vi gerne som gøre noget ved! Nye rammer for beboerdemokratiet I pilotprojektet skal vi arbejde med at udvikle den måde, vi håndterer beboerdemokratiet på. Vi vil afprøve nogle nye rammer for beboerdemokratiet med henblik på at finde nye former for samarbejde både imellem afdelingsbestyrelsesmedlemmerne og imellem administration og hovedbestyrelse. Det kan bl.a. ske ved at vi bruger nye teknologier. Afdeling 218 og 220 To afdelinger deltager i pilotprojektet; afd. 218 på Parcelvej og afd. 220 på Skovvej. Begge afdelinger skal være med i det spændende arbejde med at udvikle og teste nye rammer for beboerdemokratiet. Det er erfaringerne fra disse to afdelinger, der undervejs og efter projektets afslutning, skal være med til at skabe et fundament for en generel styrkelse af beboerdemokratiet i såvel Boligkontoret Fredericia som i hele den almene sektor. 16

AFFALDSSORTERING Fravælg emballage hvor du kan Vi får mere og mere affald, og det skader både miljøet og kræver ekstra arbejde og omtanke FOTO: JESPER SENECA AF INSPEKTØR STEFAN WEIHRAUCH sw@boligfa.dk Brug miljøstationerne i dit nærområde, og husk at sortere dit affald rigtigt, opfordrer Boligkontoret Fredericia. Vi kender det alle: Vi har handlet ind, og i løbet af kort tid er affaldsposen fyldt med emballage. Det er skidt for miljøet og træls for os selv, fordi det giver ekstra arbejde. Fravælg emballagen Et godt råd kan være, at vi hver især også tager mængden af emballage med i betragtning, når vi vælger vores indkøb. Altså at vi fx køber frugt i løs vægt og ikke i pap- eller plasticbakker, og at vi lader skoæsken stå i butikken, når vi går hjem med de nye sko. På den måde sender vi som forbruger også et signal til producenten om at minimere emballageforbruget. Det er ikke så meget, der skal til, for at det får en stor virkning. Lokal og global ansvarlighed Jo mindre emballage, vi har, jo mindre plads skal vi bruge til at deponere vores affald lokalt. Det har flere fordele fx begrænser vi dermed CO2-udledningen lokalt, ligesom vi er med til at begrænse ressourceforbruget globalt. På den måde viser vi også global ansvarlighed til alles bedste. Brug containerne ikke pladsen ved siden af! Den emballage, du ikke kan undgå at få med hjem, skal du jo selvfølgelig af med igen helst så hurtigt og nemt som muligt. Til det formål har vi et rigtig godt sorterings- og genbrugssystem i Fredericia Kommune, hvor vi sorterer og genbruger plast, glas, metal, pap og papir, flamingo og andre emballagematerialer. Der står containere til affaldet også tæt på, hvor du bor og de er tydeligt mærket, så du nemt kan se, hvad der skal i hvor. Rammerne for en hensigtsmæssig sortering af affaldet er derfor til stede nu er resten op til dig. Tænk på miljøet, dine børn og dig selv: Sorter affaldet korrekt. Put det i de rigtige containere og ikke ved siden af. Lær dine børn at sortere korrekt. Og tag dig tid til at hjælpe dem, der ikke får sorteret korrekt, så de ved det til næste gang. 17

UDVALG valg stiller skarpt Seks faste udvalg graver ned i bestemte fokusområder F OTO: J ESPER S ENE CA AF ORGANISATIONSFORMAND LIS GREGERSEN ligr@boligfa.dk Fra 1. januar 2011 har bestyrelsen valgt at sætte fokus på forskellige indsatsområder. Til det har vi nedsat en række såkaldte stående udvalg, der er faste udvalg, der arbejder indenfor afgrænsede emner, og som skal indstille eventuelle forslag til bestyrelsen. Forretningsudvalget Hjælper med at forberede bestyrelsesmøderne, men kan også indstille diverse projekter og forslag til bestyrelsen. Sammenlægningsudvalget Sikrer at alle afdelingerne fra de tidligere 4 boligorganisationer stadig har bestyrelsens bevågenhed og bliver behandlet ligeværdig. Sammenlægningsudvalget består af de 4 tidligere organisationsformænd samt direktør Finn Muus. Energiudvalget Arbejder målrettet med regeringens Energi Mærke Ordninger også kaldet EMO ordninger. De betyder, at alle afdelinger skal udarbejde en rapport over hver enkelt afdelings energiforbrug, og hvad man kan gøre for at bringe forbruget ned. Udvalget skal formidle og oplyse beboere og afdelingsbestyrelser, ligesom udvalget også kan foreslå indsatser, som bestyrelsen kan støtte økonomisk. Seniorboudvalget Arbejder ihærdigt med at få oprettet et eller flere seniorbofællesskaber i Fredericia Kommune. Udvalget har fx op rettet en selvstændig forening Seniorboforeningen Fredericia hvor der i dag er ca. 100 medlemmer. Formand en for Seniorboudvalget er også formand for Seniorboforeningen Fredericia. Forvaltningsrevisionsudvalget Arbejder løbende med at udvikle de mål, bestyrelsen har på de organisatoriske, sociale, politiske og økonomiske områder. Udvalget arbejder også med Benchmarking på udvalgte områder, hvor de systematisk undersøger og vurderer produktionsmetoder. Kursusudvalget Planlægger og afholder efteruddannelse af organisations- og afdelingsbestyrelserne både interne kurser og kurser i regi af Boligselskabernes Landsforening. Medieudvalget Arbejder med bl.a. udgivelsen af Lejligheden og er sammen med administrationen med til forhandlingerne med fx TDC, YOUSEE og Waoo og andre fra den branche. Vi glæder os til arbejdet fremover, fordi at denne nye måde at organisere os på er med til at løfte hele organisationen. Du kan se alle medlemmer af de enkelte udvalg: www.boligfa.dk under Organisation. 18

REPRÆSENTANTSKABSMØDE repræsentantskabsmøde AF DIREKTØR FINN MUUS fm@boligfa.dk FOT O: JESPE R SE NEC A Boligkontoret Fredericias repræsentantskab holdt d. 5. maj 2011 det første ordinære repræsentantskabsmøde på Frede ricia Messecenter. I mødet deltog 109 repræsentantskabsmedlemmer og 12 medarbejdere. Stærkere organisation På mødet fremlage boligorganisationens formand Lis Gregersen i sin beretning nogle overordnede betragtninger over de tiltag, den nye bestyrelse har valgt som indsatsområder i de kommende år. Formanden gjorde det klart, at vi med oprettelsen af vores fælles boligorganisation Boligkontoret Fredericia nu har fået en boligorganisation, der har kræfterne, økonomien og en mere enkel beslutningsproces end før sammenlægningen. Med kun én bestyrelse er vi nu i langt højere grad klar til at møde de udfordringer, vi bliver stillet i sektoren, men også på de indre linjer, hvor fx en opgradering af vores boliger med energirigtige renoveringer står højt på dagsordenen. På mødet gav direktør Bent Madsen, Boligselskabernes Landsforening, desuden en grundig redegørelse for det seneste boligforlig, og de udfordringer vi står over for i de kommende år. Beslutninger fra mødet 1. Bestyrelsen fik kompetence til at sætte nybyggeri i gang samt mulighed for at købe grunde og pantsætte afdelingerne. 2. En udvidelse af administrationsbygningen på Vesterbrogade 4 med en overbygning med mødelokaler og en kantine til medarbejderne blev vedtaget. Bestyrelsen ønsker en energioptimering af bygningen samt en øget tilgængelighed på adressen med fx en elevator, så også fysisk handicappede kan deltage i møderne. Udvidelsen vil blive gennemført i løbet af 2011 og 2012. 3. Ombygning af medborgerhuset Korskær i Korskærparken blev besluttet til en samlet estimeret ombygningspris på ca. 27 mio. kr. 4. Verner Zacha riassen, Jonna Hansen, Lone Jensen, Torsten Mørck, Gitte Christiansen, Else-Marie Gøhns, Connie L. Lauridsen, Solveig Damkjær, Jytte Matthiesen og Jimmy Andersen blev alle genvalgt til bestyrelsen for en toårig periode. 5. Karin Grønning, Anne Dorthe Tuemose, Brian Nydahl, Henry Sørensen og John Sciegienny blev valgt til suppleanter til bestyrelsen. 19

AFDELINGSMØDER Dagsorden: Dagsordenen for afdelingsmødet skal, jf. stk. 4 og 6, omfatte følgende punkter: Indkaldelse til Afdelingsmøder 1. Valg af dirigent. 2. Fremlæggelse af beretning for perioden siden sidste møde samt godkendelse af afdelingens driftsbudget for det kommende år. 3. Behandling af eventuelt indkomne forslag. 4. Valg af afdelingsbestyrelsesmedlemmer og suppleanter. 5. Eventuelt valg af repræsentantskabsmedlemmer. 6. Eventuelt. Afd. Dato Kl. Sted 201 12. sep. 19.00 Kronprindsen 202 12. sep. 19.00 Kronprindsen 203 6. sep. 18.00 Boligkontoret 204 23. aug. 18.00 Boligkontoret 205 29.aug. 19.00 Kronprindsen 206 7. sep. 19.00 Kronprindsen 207 5. sep. 18.00 Boligkontoret 208 7. sep. 18.00 Boligkontoret 209 8. sep. 19.00 Boligkontoret 210 12. sep. 18.00 Kronprindsen 212 30. aug. 19.00 Kronprindsen 213 6. sep. 19.00 Kronprindsen 214 14. sep. 19.00 Kronprindsen 215 14. sep. 19.00 Fællesrummet, V. 7 216 14. sep. 19.00 Søndermarksvej 58 217 20. sep. 19.00 Søndermarksvej 58 218 20. sep. 19.00 Fælleshuset 219 20. sep. 19.00 Kronprindsen 220 19. sep. 19.00 Fælleshuset 221 1. sep. 19.00 Kronprindsen 222 24. aug. 11.00 Rosenlunden 301 14. sep. 18.00 Beboerhuset Lumbyesvej 302 20. sep. 19.00 Festlokale Skovbakken 26 303 26. sep. 19.00 Festlokale Frejasvej 9 304 8. sep. 19.00 Beboerhuset Kongensstr. 305 22. sep. 18.00 Beboerhuset Lumbyesvej 2 306 15. sep. 19.00 Beboerhuset Lumbyesvej 8 307 31. aug. 19.00 Korskærcentret 310 1. sep. 19.00 Festsalen Prangervej 311 20. sep. 19.00 Beboerhuset 312 7. sep. 18.00 Beboerhuset Kongensstræde 313 1. sep. 19.00 Festsalen 314 15. sep. 19.00 Fælleshuset Afd. Dato Kl. Sted 315 25. aug. 19.00 Fælleshuset 316 1. sep. 18.00 Festsalen 317 18. aug. 18.00 Beboerlokale Damsbovej 318 25. aug. 18.00 Beboerhuset Kongensstræde 319 8. sep. 18.30 Beboerhuset Lumbyesvej 320 24. aug. 12.00 Rosenlunden 321 6. sep. 18.00 Beboerhuset Kongensstræde 322 8. sep. 19.00 Lumbyesvej 2 323 23. aug. 18.00 Fuglsang 326 17. aug. 19.00 Beboerlokalet 401 12. sep. 19.00 Selskabslokalet afd. 402 402 22. aug. 19.00 Selskabslokalet afd. 402 403 24. aug. 19.00 Selskabslokalet afd. 402 404 6. sep. 19.00 Boligkontoret 405 22. sep. 19.00 Selskabslokalet afd. 405 406 12. sep. 19.00 Selskabslokalet afd. 406 407 30. aug. 19.00 Selskabslokalet afd. 402 408 23. aug. 18.00 Sømandshjemmet 416 25. aug. 14.00 Boligkontoret 501 29. aug. 19.00 Festlokalet afd. 501 502 19. sep. 19.00 Festlokalet afd. 501 503 31. aug. 19.00 Festlokalet afd. 503 504 1. sep. 19.00 Herslev Forsamlingshus 505 20. sep. 19.00 Pjedsted Forsamlingshus 506 14. sep. 19.00 Festlokalet afd. 513 509 7. sep. 19.00 Tavlhøj 510 30. aug. 19.00 Sømandshjemmet 511 14. sep. 19.00 Hvidtjørnevej 38 513 21. sep. 19.00 Festlokalet afd. 513 20