KLINISK UNDERVISNINGSPLAN FOR SYGEPLEJESTUDERENDE. 12. modul PÅ ØRE-NÆSE-HALSKIRURGISK AMBULATORIUM - OPERATIONS- OG DAGKIRURGISK AFSNIT

KLINISK UNDERVISNINGSPLAN FOR SYGEPLEJESTUDERENDE 12. modul PÅ ØRE-NÆSE-HALSKIRURGISK AMBULATORIUM - OPERATIONS- OG DAGKIRURGISK AFSNIT Revideret juni 2012 af: Klinisk vejleder, sygeplejerske Janni H. Ulrich,

Kære Vi vil gerne byde dig velkommen til din kliniske undervisningsperiode i Øre - Næse - Hals ambulatorium operations- og dagkirurgisk afsnit. For at starten kan blive god, er også din forberedelse vigtig. Derfor vil vi anbefale dig at læse vores kliniske undervisningsprogram igennem inden du starter på afdelingen. Vi håber, du hurtigt vil finde dig godt til rette i vores afdeling, og være med til at skabe et godt arbejds- og studiemiljø. Din første mødedag er: tirsdag d. Kl. 9.00 på afdelingssygeplejerskens kontor i Øre - næse- hals ambulatoriet (op ad trappen i forhallen til reposen), hvor din vejleder vil modtage dig. Klinisk vejleder: Janni H. Ulrich Klinisk vejleder: Anne B. Pedersen Sygeplejelæreren, der er tilknyttet vores afdeling hedder: Kirsten Siggaard Mathiesen Den klinisk undervisningsansvarlige sygeplejerske hedder: Rikke Toftelund Sørensen, r.toftelund@rn.dk Hvis der er andet, du inden mødedagen har brug for at få klarlagt, er du meget velkommen til at kontakte os: Tlf. : 97 66 27 02 Vi glæder os til at se dig. Mange hilsner på Øre - næse - og hals ambulatorium operations- og dagkirurgisk afsnittets vegne Klinisk undervisningsansvarlig sygeplejerske Rikke Toftelund Sørensen og Kliniske vejledere, sygeplejersker Anne B. Pedersen og Janni H. Ulrich 2

Indholdsfortegnelse Præsentation... 5 Målsætningen for sygeplejen... 5 Øre-, Næse-, Hals ambulatorium og operations og dagkirurgisk afsnit... 5 Sygeplejefaglige, tværfaglige og tværsektorielle forhold... 7 Praksisfællesskabet... 7 Sygeplejefaglige problemstillinger og dilemmaer... 8 Udvikling af sygeplejen... 9 Sygeplejefaglige opgaver og problemstillinger... 9 Sygeplejefaglige opgaver... 9 Patientsituationer, fænomener og forløb... 11 Komplekse, akutte og kroniske patientforløb og sygeplejefaglige opgaver.. 11 Læringsmiljø... 13 Læring i praksisfællesskaber... 14 Mesterlære... 14 Det eksemplariske princip... 15 Klinisk metodetilgang i klinikken... 15 Refleksion... 16 Problembaseret læring... 17 At lære i det kliniske undervisningsforløb for 12. modul studerende... 17 Studiedage... 19 12. modul selvstændig professionsudøvelse... 20 Forudsætnings- og forventningssamtalen for sygeplejestuderende... 21 Midtvejssamtale/evaluering for studerende... 22 Evaluering af det kliniske forløb... 22 Studiemuligheder på tværs af de tre afdelinger... 22 Ansvarsfordeling... 23 Dit ansvar som studerende... 23 Den klinisk vejleders ansvar... 23 Den klinisk undervisningsansvarliges ansvar... 24 Du er nu blevet præsenteret for Øre-næse-hals ambulatorium operations- og dagkirurgisk afsnits undervisningsprogram, og vi håber du nu har fået et indblik i 3

vores afdeling. Vi glæder os til at møde dig og byde dig velkommen i den kliniske undervisning.... 24 4

Præsentation I det følgende vil du først blive præsenteret for vores mål og værdier i det afsnit, du er tilknyttet. Derefter en præsentation til det afsnit, du er tilknyttet. Indeholdende relevante oplysninger i forhold til sygeplejefaglige problemstillinger m.m.. Til sidst kan du også læse om de tilbud, du har mulighed for at deltage i. Målsætningen for sygeplejen Målsætningen for sygeplejen i afdelingerne tager afsæt i sygehusets overordnede mål og værdier Værdier i Sygeplejen på Aalborg Sygehus og Strategi for den sygeplejefaglige udvikling på Aalborg Sygehus. I dagligdagen arbejder vi efter devisen: Sygepleje at hjælpe uden at krænke - og at kunsten i relationen er central i varetagelsen af sygepleje. Kunsten indeholder sygeplejens kvalifikationer og kompetencer, hvor det faglige skøn eller den gode dømmekraft er afgørende for at se det væsentlige i situationen. Vi sigter mod at patienter og pårørende til enhver tid bliver modtagere af den gode, kloge og rigtige sygepleje. Læs mere på nedenstående links. http://www.aalborgsygehus.rn.dk/nr/rdonlyres/05a6de0e-796d-4025-97a3-28711dc077d7/0/vaerdierisygeplejenbrochure.pdf http://www.aalborgsygehus.rn.dk/nr/rdonlyres/2167bc48-fb1c-4a21-9f03- C7D606A5DC88/0/Strategitilweb.pdf Øre-, Næse-, Hals ambulatorium og operations og dagkirurgisk afsnit Du er blevet tilknyttet Øre-, Næse-, Hals ambulatorium operations- og dagkirurgisk afsnit i dit kliniske undervisningsforløb. Afdelingen består af 3 afsnit, hvor du vil være tilknyttet vores ambulatorium. I det følgende vil du kunne læse om Øre-, Næse-, Hals ambulatorium operations- og dagkirurgisk afsnits organisering samt sygeplejefaglige forhold, opgaver og problemstillinger. Hensigten er, at du som studerende vil få et overblik og indsigt i, hvad du vil møde i din praktik på Øre-, Næse-, Hals 5

ambulatorium operations- og dagkirurgisk afsnit, og vi vil synliggøre vores forventninger til dig som 12. moduls studerende. Øre-Næse-Hals ambulatorium og operations er beliggende i stueetagen i den gamle røde hovedbygning ud mod Hobrovej på Sygehus Syd. Afsnittets telefonnummer er: 97 66 27 02. Dagkirurgisk afsnit er beliggende på 7. sal til højre i højhuset, Sygehus Syd. Afsnittets telefonnummer er: 97 66 2717. I det daglige ledes afsnittet af en afdelingssygeplejerske. http://www.aalborgsygehus.rn.dk/afdelinger/kirurgiske+afdelinger/fbe+oere-naese- Hals/ Afsnittet har på årsbasis 12.000 ambulante besøg og 3.000 operationer. Dette indbefatter både elektive og akutte patienter. 40 % af afsnittets aktiviteter er akutte undersøgelser, operationer og indlæggelser. I forbindelse med operation af ansigtsfrakturer er der etableret samarbejde med kæbekirurgisk afdeling. Aldersmæssigt spænder patientkategorierne sig over alle aldersgrupper. Patientforløbene dækker over forundersøgelser, diagnostiske undersøgelser, kirurgi, postoperative benigne/maligne svar, behandlinger og kontrolbesøg. Desuden har afsnittet en akutstue, som fungerer som modtagerstue for akutte patienter. Der er tilknyttet 2 uddannede klinisk vejleder, som varetager den kliniske undervisning af dig som studerende. Der er en undervisningsansvarlig sygeplejerske i afdelingen, som også er uddannet klinisk vejleder. Afsnittet modtager to 4. modulstuderende og to 11. - 12. semester studerende hvert ½ år. 6

Sygeplejefaglige, tværfaglige og tværsektorielle forhold Afsnittets personale består af: 32 sygeplejersker 2 Sygehjælper 1 Social- og Sundhedsassistenter 15 lægesekretærer + 1 sekr. elev 4 Audiologiassistenter 1 Piccoline 3 Rengøringsassistenter 23 læger 1 eksterne forskningsassistenter 12 anæstesipersonale + kursister 1 portør 1 talepædagog Erfaringsniveauet spænder vidt fra helt nyuddannede til personale med mange års erfaring i og uden for afsnittet. Praksisfællesskabet Vi arbejder i teams i afsnittet. Teams for os betyder samarbejde på tværs af faggrupper, hvor alle parter er ligeværdige. I kraft af teamets ligeværdighed er alle forpligtet til at dele erfaringer, viden og for den sag skyld uvidenhed med hinanden. I kraft af denne fælles vidensbank, kan vi sammen nå det fælles mål. Det vil sige at arbejde for, at patienten får den bedst mulige behandling. I ambulatoriet arbejder vi i teams bestående af én læge og én sygeplejerske per ambulatoriestue. 7

Ambulatoriet koordineres dagligt af sygeplejerskekoordinatoren og der samarbejdes flerfagligt med social- og sundhedsassistent, sygehjælper, sekretærer, anæstesipersonale, audiologiassistenter og portør. Tværsektorielt arbejder Øre- næse- hals- ambulatoriet blandt andet sammen med anæstesisektoren, hvor narkoselægen tilser de patienter der skal i general anæstesi og med onkologien, hvor en stor del af vores patientforløb overflyttes til. På operationsafsnittet er vi teamorganiseret på de enkelte operationsstuer. Et team kan bestå af 1-2 kirurger, 2 operationssygeplejersker, 1-2 anæstesisygeplejersker og en anæstesilæge. Der er desuden en social- og sundhedsassistent, en gangkoordinator, en tavleansvarlig sygeplejerske samt en tavleansvarlig læge. I dagkirurgisk afsnittet er der 2 4 sygeplejersker til 12 sengepladser. Sygeplejerskerne tager imod patienterne, når de møder i afdelingen. Sygeplejerskerne hjælper patienterne med at blive klar til operation. Efter operation tager sygeplejerskerne imod patienterne igen, følger op på opvågningssygeplejerskens rapport, tilser og passer patienten indtil sygeplejerskerne kan udskrive patienten. Der kan ringes til læge ved behov. Sygeplejefaglige problemstillinger og dilemmaer De ambulante forløb giver anledning til forskellige problemstillinger og dilemmaer i det daglige arbejde. Det er eksempelvis en udfordring at dokumentere i de korte ambulante forløb. Formidling arbejder vi meget med, da vi skal videregive mange informationer. Vi bliver ofte udfordret på etiske områder, hvor den enkelte sygeplejerske bruger sit faglige skøn i forhold til den enkelte patient eller grupper af patienter. 8

Udvikling af sygeplejen Hver tirsdag er der morgenmøde af en times varighed i afdelingen, hvor der er mulighed for faglige diskussioner og oplæg om sygeplejefaglige emner og arbejdsopgaver. Videreuddannelse for sygeplejersker er prioritet højt i afdelingen. Du vil opleve sygeplejersker være afsted på diplommoduler eller temadage. Vi forventer efterfølgende, at de fortæller om deres oplevelser på tirsdagsmøder eller på et personalemøde. Når der er møder i afdelingen, har vi en forventning om, at du også deltager, da det er en del af det at være sygeplejerske. Patientplejen skal være præget af høj faglig kvalitet med udgangspunkt i procedurebeskrivelser, standarder, vejledninger og instrukser. Pleje og behandling skal til stadighed opdateres efter de bedste faglige referencer samt den udvikling og forskning, der foregår lokalt, nationalt og internationalt. I øjeblikket arbejdes der meget med akkreditering ud fra den danske kvalitetsmodel, der dokumenterer standarden og sikrer kvaliteten af den pleje og behandling, som gives. Sygeplejefaglige opgaver og problemstillinger I ambulatoriet kommer patienterne til modtagelse, undersøgelse og behandling. Såvel akutte som planlagte ambulante patienter kommer til forundersøgelse og kontroller af øre-næse-hals- sygdomme. Det er typisk korte ambulante forløb af ca. 15-30 minutters varighed. Det er derfor en udfordring, som stiller krav til ens kommunikative færdigheder, da man på kort tid skal finde frem til patientens behov for sygepleje. Sygeplejefaglige opgaver Præsentation, velkomst og identifikation når patient møder I ambulatoriet og på operationsgangen 9

Assistere til almene øre-næse-hals- undersøgelser Assistere ved og varetage forsendelsen af podninger, finnålsprøver og biopsier Samarbejde med læge om pleje til patienter med sår Samarbejde med læge om suturfjernelse Varetage skift af stritørebandage Oprydning mellem dagens patienter og ved dagens afslutning Medvirke til rengøring af instrumenter og apparatur Have fokus på håndhygiejne og hygiejniske principper Varetage kanylepleje til tracheostomerede patienter Mulighed for at anlægge venflon Medicinadministration, bl.a. kendskab til blodfortyndende præparater, smertestillende præparater og lokalanalgesi Koordinering af hjemsendelse (kontroltid, transport, huskeseddel mm.) Samarbejde med læge om vejledning og information til patienter til forundersøgelse Clinical Suite-dokumentation Vejledning og koordinering af praktiske forhold og plejeforløb. Herunder anæstesi, blodprøver, røntgenundersøgelser, per- og postoperative forholdsregler Være til stede når den ambulante patient kommer til svar på prøver, herunder yde den nødvendige omsorg for patienten og deltage i information om videre behandling og plejeforløb, eksempelvis at henvise til diætist, foreningen for laryngectomerede, kræftens bekæmpelse m.m. Informere og vejlede patienten om forestående undersøgelse, behandling og bivirkninger i forhold til behandling Udleverer og informerer om skriftlige patientinformationer, Selvevaluering i forhold til informationer givet til patient og patientens forståelse af den givne information. Evaluering i forhold til at udvikle skriftlige patientinformationer. Medvirke til sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme Varetage ernæringsscreening før strålebehandling (samarbejde med onkologisk afdeling) og vejlede om ernæring til ernæringstruede patienter klargøre patienter til operation 10

tage imod patienter fra operation Patientsituationer, fænomener og forløb De patientsituationer Øre- næse- hals- ambulatoriet oplever mest, omhandler patienter som kommer i ambulatoriet til kontrol for diverse Øre- næse- halssygdomme, hvor patienten bliver undersøgt og nogle bliver forundersøgt med henblik på operation. Der er også akutte patienter, som evt. skal indlægges, hvor der optages journal i ambulatoriet. Desuden er der patienter, som kommer til mikroskopisvar for eventuel malign lidelse. Patienter, som kommer til skift af trakeal kanyle. Patienter med abscesser i hoved-halsområdet, patienter med epistaxis samt patienter med vejrtrækningsproblemer. Nogle af de patientfænomener som er centrale i afdelingen er bekymring, angst, stress, krise, tillid, mistillid, tryghed, glæde, vrede, forventninger, fordomme, forforståelse, body image, kvalme, svimmelhed, besvimelse, blødning, udskillelse, sorg og smerter. Komplekse, akutte og kroniske patientforløb og sygeplejefaglige opgaver Vi har nogle komplekse, akutte og kroniske patienter, som kan være genstandsområde for den selvstændige sygepleje i dette kliniske modul. Vi deler hos os patientforløbene op i forhold til det indgreb, de skal have lavet eller har fået lavet. Direkte laryngoskopi i General Anæstesi: Her er der en del undersøgelser og koordinering i forbindelse med udredning og operationsforberedelse. Desuden ligger der et stort potentiale i forhold til forebyggende arbejde ved patienter, der har fået påvist celleforandringer i svælget, men hvor det endnu ikke har udviklet sig til kræft. Der er også en del af disse 11

patienter, som får maligne svar postoperativt, hvor der er meget koordinering i forbindelse med at få sendt dem videre i behandlingsforløbet. Rehabilitering er et område, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er de store tiltag, men det bliver der i fremtiden mere fokus på. Tonsillektomi voksne og børn: Disse patientforløb kræver meget vejledning og information. Der er både vejledning til de pårørende, som skal observere og til patienterne omkring forholdsregler i det postoperative forløb med hensyn til smertebehandling og blødningsrisiko. Voksne som skal have fjernet mandler kommer ikke i vores sengeafsnit, men indlægges i stedet på patienthotellet og det kræver ekstra koordinering. 24 timers patienter (kræftpakkeforløb) De nationale kræftpakkeforløb sætter standarden for, hvilke undersøgelser patienter med mistanke om hoved-halskræft skal have lavet. Disse patientforløb går meget stærkt, så der er meget koordinering, information og vejledning. De patienter der får konstateret kræft skal sendes videre til andre afdelinger med henblik på yderligere behandling. Det er typisk strålebehandling el kemoterapi. Her ligger også et stort koordineringspotentiale. De patienter der skal til strålebehandling skal have lavet ernæringsscreening hos os, inden de sendes videre. Dette er en sygeplejefaglig opgave. Laryngectomerede og kanylepatienter (kroniske kanylebærer) Disse patientforløb strækker sig over mange år. Patienterne kommer her med jævne mellemrum for at få skiftet kanyle. Vi arbejder meget på at gøre disse patienter mere selvhjulpne og uafhængige af os ved at vejlede og instruere dem i selv at varetage kanyleplejen. Der er et stort dokumentationsbehov, da vi i ambulatoriet har svært ved at have tildelt patientpleje og derfor møder patienterne mange forskellige sygeplejersker. En del af vores kanylepatienter er selvstændige sygeplejeskift. 12

Thyreoidea patienter Thyreoidea patienter har nogle meget faste forløb, hvor der er en del information omkring smertestillende behandling, observation om blødning, kosmetisk pleje i forhold nydannede cicatricer og information om påvirkninger af kalkstofskiftet i det postoperative forløb. Disse patienter kommer efterfølgende til mikroskopisvar, hvor vi følger op på pleje- og behandlingsforløbet. akutte patienter Vi har en akutstue, som varetager alle de akutte henvisninger, som vi får. Denne stue er meget uforudsigelig fra dag til dag. Her er meget planlægning og akutpleje i form af at skabe tryghed for og tillid til patienterne ved undersøgelser og behandling. Her er mulighed for koordinerende opgaver fx Hvad skal der ske med patient, hvilken behandling skal de have, skal de indlægges eller hjem og hvordan gør vi det bedst muligt? Patienten ved ofte ikke, hvad der skal ske og er nervøse. De har ofte smerter. Der kan være akutte blødninger. Patienterne kan blive dårlige, hvor vi skal agerer hurtigt. Sygeplejekoordinator Vi har en koordinator som har overblik over de 5 ambulatoriestuer. Hun formidler kontakt til blandt andet anæstesien og audiologiassistenten for at få foretaget tilsyn og høreprøver. Det er også koordinatoren, der besvarer telefonforespørgelser fra patienter i behandlingsforløb, som ringer ind med spørgsmål til pleje og behandling. Der er meget koordinering i forhold til at tilkalde patienter til tilsyn fra andre afdelinger og til at rekvirerer røntgenundersøgelser og blodprøver. Hun melder akutte operationer på operationsgangen og søger for transport til de patienter, som skal indlægges direkte fra ambulatoriet. Læringsmiljø I afdelingen vægtes læringsmiljøet højt. Den viden du kommer med som studerende er også med til at sætte refleksioner og læring i gang i forhold til de sygeplejersker, du arbejder sammen med i det kliniske undervisningsforløb. 13

Forskellige forhold er med til at fremme et godt læringsmiljø for dig: - Vi vægter at læring imødekommer den enkelte, og så vidt det er muligt, tager vi udgangspunkt i den studerendes læringsmåde, erfaringer og interesseområder. Vi tager ligeledes de studerendes mundtlige og skriftlige evalueringer med i overvejelserne, når vi tilrettelægger kommende uddannelsesforløb i afdelingerne. - At der skabes mulighed for at følge erfarne kolleger for at blive introduceret til de mange læringspotentialer, som findes i praksisfællesskabet. - At der skabes plads til refleksion, både den formelle og uformelle. - At du som studerende gøres bekendt med og efterlever organisationens mål og værdier og strategier samt afsnittets mål og værdier. Ovenstående kan findes på Aalborg sygehus hjemmeside. http://www.aalborgsygehus.rn.dk/ Læring i praksisfællesskaber Mesterlære I praksisfællesskabet finder en del læring sted i form af mesterlære. Den studerende følger den erfarne sygeplejerske for derigennem over tid at tilegne sig en faglig identitet. Du får som studerende mulighed for at iagttage, imitere og deltage og sluttelig selvstændig udføre sygeplejen. Igennem mesterlæren opdager du, hvad der er essentielt og kendetegnende for sygeplejen. Mesterlæren foregår som oftest uden formel undervisning og evalueres i form af feedback fra kolleger og patienter. Rendyrket mesterlære som at iagttage, imitere og følges med en mere erfaren kollega, giver ikke det mest optimale læringsforløb, set i forhold til det samfund vi lever i, hvor der konstant skal genereres ny viden. Der skal være plads til refleksion, 14

så situationen kan foldes ud uafhængig af den aktuelle kontekst, hvormed situationen får mulighed for at blive set i et bredere perspektiv. Det eksemplariske princip På det individuelle plan er vores udgangspunkt at tilrettelægge læring ud fra det eksemplariske princip. Vejlederen udvælger i samarbejde med dig centrale områder, som er vigtige at gå i dybden med, da de er generelt forekomne fænomener i sygeplejen. Du får mulighed for at deltage i forskellige patientforløb, hvor du arbejder med samme problemstilling eksempelvis kvalme, smerter eller angst. Dette giver mulighed for en erfaringsdannelse, som du kan anvende i mødet med fremtidige patienter både inden for specialet og i andre sammenhænge, naturligvis under hensynstagen til den enkelte patients individualitet. Vejlederens opgave er at udarbejde planer for hvilke områder, der skal arbejdes med, så der sikres bredde og alsidighed i forhold til sygeplejerskens virksomhedsområde. Klinisk metodetilgang i klinikken De tilgange vi har i praktikken til læring er forskellige metoder, afhængig af situationen og din læringsstil. Vi tilstræber, at tilpasse læringen efter din læringsstil. Det gør vi ved at bruge teorien bag learning styles and strategies. F.eks. kort gennemgang af procedurer ved aktive og grundig gennemgang af procedure og førvejledning ved refleksiv før udførelse af opgaven. Efter udførelsen er der en grundigere gennemgang ved aktive. Ligeledes bruger vi den motiverende samtale, som består i at rådgive og vejlede. Det gøres ud fra empati, motivation, ambivalens, rådgivende holdning, modstand og selfefficacy. F.eks. finder vi ud af, hvor du er (klar, nervøs, bange, tryg, vidende) i forhold til en opgave og vejleder derudfra. I vores kommunikation bruger vi Karl Tomms teorier uddybet af Mads Hermansen m.fl.. Det vil sige, at vi bruger lineære, strategiske, cirkulære og refleksive spørgsmål. 15

Det er afhængigt af, om vi ønsker at afklare, korrigere, undersøge eller igangsætte noget med vores spørgsmål. F.eks. spørger vi dig, hvordan du har det med en bestemt oplevelse. Beskriv din oplevelse af begivenheden. Derudover bruger vi vores teoretiske viden, som er indenfor flere områder f.eks. anatomi, medicin, hygiejne. Vores vejledning tilrettelægges ud fra læringsudbyttet for 12. modul, forventningssamtalen og midtvejsevalueringen, så du ved afslutningen af modulet kan opnå læringsudbyttet. Refleksion Refleksion betragter vi som en væsentlig faktor i læringsmiljøet, hvor vi skelner mellem det formelle og det uformelle. Formelle refleksionsprocesser er som udgangspunkt planlagte seancer, hvor du som studerende har forberedt dig på et område i forhold til noget specifikt. Du har haft mulighed for på afstand at fordybe dig i situationen og via et teoretisk fundament få andre vinkler på situationen. De planlagte formelle refleksioner i afdelingerne ligger på pædagogiske dage for den kliniske vejleder. Derudover er der seminar, hvor den kliniske vejleder deltager. De uformelle refleksioner knytter sig mere til dagligdagens gøremål, hvor man, i samarbejde med klinisk vejleder og/eller den sygeplejerske man går med, gør sig nogle overvejelser før, under og efter en sygeplejehandling. Du er i løbet af klinikken tilknyttet en daglig vejleder som du følger i hendes virke som sygeplejerske. Du kan opleve at sygeplejersken yder en kvalificeret sygepleje, som hun kan have svært ved at sætte ord på, da hendes handlinger indeholder en del tavs kundskab. Ved sammen at reflektere over disse handlinger kan der måske sættes ord på og beskrives, hvad der egentlig skete i den konkrete situation. Dette kan være medvirkende til at beskrive og synliggøre sygeplejen for både den studerende og den involverende sygeplejerske. 16

Problembaseret læring Ved problembaseret læring (PBL) lægges der vægt på, at den studerende lærer at håndtere og løse virkelighedsnære, faglige problemer frem for at tilegne sig teoretisk viden uden at kunne sætte denne ind i en praktisk anvendelsesramme. PBL er også en metode til at lære at lære samt ruste den enkelte studerende til livslang læring og kompetenceudvikling. PBL tager derfor udgangspunkt i den studerendes erfaringer, udfordrer den studerende personligt og fagligt samt udvikler selvstyret læring. Lærings- og undervisningsformen beror på at anvende den studerendes egne erfaringer og omsætte den teoretiske viden i forhold til kliniske problemstillinger. Læreprocesserne i PBL bygger på tre grundprincipper: Problembearbejdning, gruppeprocesser og selvstyret læring. (fodnote 1, 2) Problembearbejdning: Den studerende udarbejder en praksisbeskrivelse som bearbejdes ved hjælp af Kolbs læringsmodel. Refleksionen foregår i samarbejde med den kliniske vejleder og kan være formel eller uformel. Selvstyret læring: Ud fra den studerendes forudsætninger og behov kan den studerende i samarbejde med klinisk vejleder tilrettelægge egen læring ud fra de tilgængelige rammer. Den studerende skal selv være ansvarlig for egen indsats og læring og dermed for opnåelse af målene i det kliniske forløb. Som redskab hertil foreligger studieprogrammet for det kliniske forløb, tilgængelig litteratur og litteratursøgning. At lære i det kliniske undervisningsforløb for 12. modul studerende Hos os er den klinisk undervisningsansvarlige sygeplejerske og de kliniske vejledere ansvarlige for det kliniske undervisningsforløb i samarbejde med de øvrige sygeplejersker. Den kliniske vejleder udarbejder midtvejsevaluering og eksaminerer dig ved den interne prøve. 1 Problembaseret læring. Roar C. Pettersen. Dafolo Forlag. 1999 2 Problembaseret læring. Gerd Bjørke. Gads Forlag. 2000 17

Uddannelsesforløbet evalueres som basis for eventuelle ændringer for kommende studerende. Vi tilbyder et klinisk undervisningsforløb, der tilrettelægges ud fra læringsudbyttet for 12. modul. Du vil i dagligdagen følges med den sygeplejerske, der er tilknyttet den stue, som du er tilknyttet. Derud over har den kliniske vejleder pædagogiske dage, som vil blive brugt til formel refleksion. På UCN tilegner du dig teoretisk kundskab, som hovedsageligt er udviklet gennem empirisk og teoretisk forskning. Den kan tilegnes for eksempel via forelæsninger, gruppearbejde og selvstudium. I klinikken har du mulighed for at tilegne dig praktisk kundskab, hvor det forudsættes, at den teoretiske kundskab er indlejret. I klinikken konfronteres du med konkrete, syge mennesker, hvor ethvert menneske og dets situation er speciel og unik. Situationerne er ofte foranderlige og uforudsigelige, derfor må du hele tiden forholde dig til de situationer, som du oplever. Dvs. du skal kunne handle og kunne vurdere konsekvensen af handlingerne. Du vil opleve at praksis er præget af værdikonflikter, således at der ikke altid på forhånd er givet, at der er én rigtig måde at løse problemerne på. Dette stiller krav til dig, om at kunne argumentere for din måde at løse problemerne på. Du vil i klinikken komme til at identificere sygeplejeproblemer og bearbejde problemstillingerne ud fra en problemløsningsmodel, som er inspireret af Problembaseret læring. I klinikken befinder du dig i relationer, som altid er præget af samspil. Dette giver dig mulighed for at lære om dig selv i forhold til de reaktioner, følelser og tanker som vækkes. Den kliniske vejleder/daglig vejleder kan sammen med dig inddrage relevante teorier og erfaringer. Du har i klinikken mulighed for at deltage i sygeplejerskernes måde at udføre sygeplejen på og opleve deres praktiske og etiske kundskab i sygeplejen. Det giver dig mulighed for at forholde dig til mennesker/sygepleje, hvor omsorgen er central. Du har rig mulighed for at bruge alle sanser som udgangspunkt for en undren og 18

refleksion over oplevede situationer (Martinsen, 1993). Du har mulighed for at deltage i situationer, som ligner hinanden og arbejde med samme problemstilling hos forskellige mennesker, hvilket giver mulighed for erfaringsdannelse. Vi tilbyder individuel oplæring. Du introduceres til arbejdet på et ambulatorium sammen med en sygeplejerske, hvorefter du efterhånden overtager opgaverne efter aftale med din kliniske vejleder og den daglige sygeplejerske, som du følger. Der tilbydes førvejledning, før udførsel af opgaver. Refleksion vil foregå løbende. Der vil være VIPS undervisning, hvor du får undervisning i korttids VIPS og VIPS-journaler til patienter, som skal på patienthotel. Der vil være mulighed for at følge en patient en hel dag. Der vil være mulighed for at følge en akut patient på sengeafdelingen. Der vil være mulighed for at være på operationsgangen til operationer Der vil være mulighed for at være i vores dagkirurgiske afsnit Studiedage Som studerende har du en ugentlig studiedag, som du kan anvende i forhold til at udvikle din læring. Studiedagen kan være en praktisk eller teoretisk studiedag. Du tilrettelægger selv indholdet af studiedagene. I Øre - Næse - Hals ambulatorium operations- og dagkirurgisk afsnit kan vi tilbyde eksterne læringsrum. Eksempler på eksterne læringsrum kan være besøg i stericentralen, at følge patienter på andre afdelinger eller følge en narkosesygeplejerske. Det eksterne læringsrum planlægges til en studiedag og er et tilbud. Studiedagen kan endvidere afvikles i egen afdeling ud fra dit behov. 19

12. modul selvstændig professionsudøvelse På 12. modul er den kliniske virksomhed mere rettet med at arbejde med udvikling både i forhold til patientforløb med også i forhold til at udvikle ny viden indenfor sygeplejefaget som helhed. Vi forstiller os, at du ved at præsentere os for ny viden eller ved at fordybe dig i et område kan bidrage til, at vi som plejepersonale udvikler os i forhold til sygeplejefaget. Du får mulighed for at undervise hele plejegruppen en tirsdag morgen. Derudover forestiller vi os, at en opgave for dig kan være at fordybe dig i hovedspecialerne enten i øre,- næse,- eller hals og søge nyeste litteratur og plejemetoder på området. Her forstiller vi os, at du kan arbejde tæt sammen med den kliniske vejleder og den undervisningsansvarlige sygeplejerske. Det kunne fx udmunde i en informationspjece Du har også muligheder for at lave små undersøgelser for at se, hvordan kvalitetsarbejdet sikres i vores afdeling. Desuden kan du være med til at udarbejde retningsgivende dokumenter for plejen i vores afsnit. Det kan være enten indenfor det forbyggende eller udviklende område. Det kan også være du har lyst til at søge specielle data indenfor et felt og derefter analysere de data du har indsamlet ud fra teoretiske perspektiver. Vi har her i afsnittet et tæt samarbejde med onkologisk afdeling om kostscreeninger af cancerpatienter, som skal i stråleforløb. Det kunne være et område, hvor du er med til at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af afdelinger. Da du efter 12. modul skal have opnået et tilfredsstillende læringsudbytte i forhold til målene for 12. modul, inddrager vi bevidst målene i den kliniske praksis. Dette kan foregå ved at vi udarbejder uge/14 dages mål i forhold til læringsmålene og dit individuelle behov/kompetencer. Målene arbejder du bevidst med i forhold til dine tildelte patienter med udgangspunkt i det eksemplariske princip, se det generelle 20

kliniske studie program. Evaluering af målene kan foregå mundtligt med den kliniske vejleder og/eller du kan udarbejde en status skriftlig afhængig af din læringsstil, for på denne måde at få koblet teori og praksis. Forudsætnings- og forventningssamtalen for sygeplejestuderende Formålet med forudsætnings- og forventningssamtalen er, at du som studerende præsenterer dine faglige og personlige forudsætninger og forventninger i forhold til målene/læringsudbyttet for den kliniske undervisning med hensyn til at skabe de bedste rammer for en målrettet og individuel læring. Du skal udarbejde et skriftligt oplæg til samtalen, som max må fylde 8 A4 sider og aflevere dette til uddannelsesstedet og sygeplejelæreren efter aftale med din kliniske vejleder. Desuden skal du medbringe testen Dunn og Dunn, som du har udarbejdet på modul 1, da vi i afdelingen ønsker at tage udgangspunkt i den enkelte studerendes læringsstil, og derved tilrettelægge undervisningen ud fra dine behov. Forudsætnings- og forventningssamtalen finder sted indenfor de første 2 uger af det kliniske undervisningsforløb. Samtalen har en varighed af max 1 time. Til denne samtale deltager udover dig selv, den kliniske vejleder. På baggrund af samtalen udarbejder du som studerende din individuelle studieplan. Den individuelle studieplan er et vejledende skriftligt arbejdsredskab for dig og din kliniske vejleder og skal indeholde struktur for forløbet, studiemetoder, læringsstil, samarbejdsaftaler samt en tidsplan med datoer for midtvejsevaluering, gennemførelse af henholdsvis seminar eller refleksionsøvelse og intern prøve. Den individuelle undervisningsplan justeres i takt med din faglige og personlige udvikling gennem det kliniske undervisningsforløb. Til forventningssamtalen får du naturligvis mulighed for at komme med flere personlige, konkrete eller detaljerede ønsker i forhold til forløbet. For yderligere information om Forudsætnings- og forventningssamtale, midtvejssamtalen og evaluering af det kliniske forløb afdelingen henvises til www.ucn.dk Samme sted kan du orientere dig om ansvarsfordeling mellem dig, den kliniske vejleder og den undervisningsansvarlige. 21

Midtvejssamtale/evaluering for studerende Formålet med samtalen er, at du i samarbejde med den kliniske vejleder evaluerer dit kliniske undervisningsforløb, og at I sammen tager initiativer til videre udvikling af dine kompetencer. Du evaluerer egen indsats og kompetencer herunder forslag til videre udvikling, mundtlig eller skriftligt. Den kliniske vejleder udarbejder en skriftlig midtvejsevaluering på baggrund af målene/læringsudbyttet for det kliniske undervisningsforløb. Samtalen finder sted midtvejs i det kliniske undervisningsforløb. Tilstede til samtalen er du og den kliniske vejleder. Samtalen har max 1 times varighed. Evaluering af det kliniske forløb Formålet med denne evaluering er at give undervisningsstedet og uddannelsesinstitutionen et redskab til at kvalitetsudvikle den kliniske undervisning. Den studerende evaluerer egen indsats og stedets vilkår for læring. Evalueringen tilsendes dig elektronisk i slutningen af det kliniske undervisningsforløb og skal være udfyldt inden den interne prøve. Evalueringen sendes til uddannelsesinstitutionen og til det kliniske undervisningssted. Efter den interne prøve drøfter den studerende, din klinisk vejleder og sygeplejelæreren evalueringen. Den kliniske vejleder og undervisningsansvarlige sygeplejerske diskuterer eventuelle problematikker og ændringer fremover på baggrund af evalueringen af det kliniske undervisningssted. En gang årligt evalueres læringsmiljøet i afdelingerne på baggrund af årets evalueringer. Dette sker i et samarbejde mellem de tre afdelingers kliniske vejledere, undervisningsansvarlige sygeplejersker og udviklingssygeplejersken. Studiemuligheder på tværs af de tre afdelinger I samarbejdet mellem de tre afdelinger tilbyder vi endvidere muligheden for at komme i eksternt læringsmiljø. Det vil sige, at du kan følge en patient fra forundersøgelse i ambulatoriet, til at få lavet tandbeskytter hos kæbekirurgerne, til 22

rtg. af thorax i rtg. afdelingen, til blodprøvetagning i klinisk biokemisk afdeling og til indlæggelse i dagkirurgiskafsnit videre til operation i operationsafsnittet og endelig til opfølgende ambulant kontrol. Du er ansvarlig for selv at arrangere et sådan forløb i samarbejde med den kliniske vejleder. Ansvarsfordeling For at du som studerende skal få det optimale udbytte ud af det læringsmiljø vi tilbyder, kræver det at du er aktiv i forhold til egen læring. Dit ansvar som studerende at du er bekendt med det kliniske undervisningssteds uddannelsesprogram og skolens mål for klinikken at du benytter dig af de uddannelsesmuligheder, der findes i dagligdagen at du er opsøgende, spørgende, ærlig og siger til og fra at du kender dit kompetenceområde og arbejder ansvarligt indenfor dette at du indgår aktivt og positivt i det tværfaglige samarbejde at du møder velforberedt til de planlagte samtaler/undervisninger at du søger relevant faglitteratur i databaser at du som studerende er bekendt med hvilken arketype du er orienteret mod (praktisk, akademisk eller professions orienteret ) (2006, AKFNyt nr.4) at du som 12. modul/ 6. semester studerende skal planlægge og udføre en undervisningsseance for plejepersonalet, medstuderende/elever eller patienter. Den klinisk vejleders ansvar at være rollemodel og forsøge at inddrage hele personalegruppen i din uddannelse at være opmærksom på at skabe læringssituationer for at fremme og udvikle erfaringsdannelsen at være opmærksom på, at du som studerende/elev opnår en vis sikkerhed i udførelsen af afsnittets mest forekommende omsorgsrelaterede opgaver at der løbende gives mundtlige evalueringer 23

at være opmærksom på at du får mulighed for at få bearbejdet følelsesmæssige oplevelser ved hjælp af samtale, patientforløbsgennemgang, kritisk stillingtagen til plejen i personalegruppen eller med vejledere at vi er ansvarlige for, at der gives en god introduktion, at forudsætnings- og forventningssamtalen, midtvejsevaluering og eksamen bliver struktureret, planlagt og gennemført at vi er ansvarlige for sygeplejefaglige opgaver, funktioner, metoder og redskaber, der danner det faglige grundlag for, at den studerende kan udvikle læringsudbyttet for det pågældende modul/praktik. Den klinisk undervisningsansvarliges ansvar at koordinere og overordnet tilrettelægge den kliniske undervisning på det kliniske undervisningssted for personale og elever/studerende at forestå den faglige og pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen således, at sammenhængen mellem teoretiske og kliniske kundskaber fremmes at medvirke til at vedligeholde og udvikle et læringsmiljø på det kliniske undervisningssted, der giver mulighed for at det faste personale og eleverne/studerende udvikles at styrke den pædagogiske og faglige undervisning på det kliniske undervisningssted ved i samarbejde med den klinisk vejleder holde undervisningsstedet ajour med uddannelserne afholdelse af pædagogiske dage Du er nu blevet præsenteret for Øre-næse-hals ambulatorium operations- og dagkirurgisk afsnits undervisningsprogram, og vi håber du nu har fået et indblik i vores afdeling. Vi glæder os til at møde dig og byde dig velkommen i den kliniske undervisning. 24