Planforhold, kulturhistoriske- og rekreative interesser

Planforhold, kulturhistoriske- og rekreative interesser - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg

3 Planforhold, kulturhistoriskeog Forord Forord Dette fagnotat omhandler planforhold, kulturhistoriske- og i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Orehoved Holeby. Det er udarbejdet i sommeren og efteråret 2010 af rådgivningsfirmaet NIRAS A/S som en del af Banedanmarks projekt, og opdateret i efteråret 2011 efter gennemførelsen af en offentlig høring om projektet. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. Iben Marcus-Møller, Projektleder Banedanmark har det fulde ansvar for denne publikation. Den Europæiske Union fralægger sig ethvert ansvar for brugen af oplysningerne i publikationen. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Planforhold, kulturhistoriskeog Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk ISBN 978-87-90682-59-0

5 Planforhold, kulturhistoriskeog Indhold Indhold Indledning 7 Ikke-teknisk resumé 9 Planforhold 9 Kulturhistoriske interesser 9 Rekreative interesser 14 Lovgrundlag 15 Planforhold 15 Kulturhistoriske interesser 15 Rekreative interesser 16 Metode for undersøgelserne 17 Planforhold 17 Kulturhistoriske interesser 17 Rekreative interesser 18 Eksisterende forhold 19 Planforhold 19 Kulturhistoriske interesser 31 Rekreative interesser 61 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 71 Kulturhistoriske interesser Rekreative interesser 71 75 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 79 Kulturhistoriske interesser Rekreative interesser 79 89 0-alternativ 91 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 93 Referencer 94 Bilag 97

7 Planforhold, kulturhistoriske- og Indledning Indledning Fagnotatet indeholder en beskrivelse af gældende planforhold, herunder de bindinger i arealanvendelsen, der er gældende i medfør af lokal- og kommunalplanlægningen. Herudover indeholder notatet en beskrivelse af de kulturhistoriske- og rekreative interesser omkring Sydbanen, samt de forventede påvirkninger i forbindelse med elektrificering og udbygning af de danske jernbanelandanlæg for strækningen mellem Orehoved og Holeby til den faste forbindelse over Femern Bælt. Overordnet omfatter jernbaneprojektet i henhold til projekteringsloven elektrificering fra Ringsted til Holeby og anlæg af et ekstra spor fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby. Strækningen fra Ringsted til Orehoved er beskrevet i et særskilt notat. Der skal undersøges løsninger for 2 maximale hastigheder for persontog. Disse løsninger betegnes i fagnotatet som grundløsninger. Desuden omfatter projektet 5 alternativer og 3 tilvalg hvoraf nogle ikke er aktuelle på den strækning som dette fagnotat omhandler. For fravalgte løsningsmuligheder henvises til afsnittet Andre undersøgte løsninger i fagnotatet Anlægsbeskrivelse. Løsningsrummet for den samlede strækning består af: Grundløsning 1 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 160 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges, og det er valgt at Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup, indgår i kombination med Grundløsning 1 i den samlede løsning. Grundløsning 2 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 200 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges, og det er valgt at Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup, indgår i kombination med Grundløsning 1 i den samlede løsning. Alternativ 1, Fast bro over Masnedsund Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 2, Linjeføring nord om Nykøbing F. Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Der etableres en niveaufri skæring syd for den eksisterende overkørsel. Det er valgt at alternativet skal indgå i den samlede løsning i stedet for grundløsningernes erstatningsanlæg. Alternativ 4, Aspekter ved hastighed over 200 km/t Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 5, Overhalingsspor nord for Vordingborg Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 11, Østlig fast enkeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor på Masnedsø Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for ét banespor, ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø, samt midterliggende overhalingsstation (750 m) på Masnedø. På eksisterende klapbro låses klapfaget, og eksisterende banespor hæves ved udlægning af membran og skærver. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Madsnedø østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat.

8 Planforhold, kulturhistoriske- og Indledning Alternativ 12, Østlig fast dobbeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor på Madsnedø Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for begge banespor, ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø, samt midterliggende overhalingsstation (750 m) på Masnedø. På eksisterende klapbro låses klapfaget og overfører kun biltrafik. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Alternativ 21, Østlig fast enkeltsporet bro over Madsnedsund og overhalingsspor ved Vordingborg station Overhalingsspor (750 m) på Vordingborg station med ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø. Betonbro øst for eksisterende klapbro over Madsnedsund for ét banespor. På eksisterende klapbro låses klapfaget og eksisterende banespor hæves ved udlægning af membran og skærver. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Alternativ 22, Østlig fast dobbeltsporet bro over Madsnedsund og overhalingsspor ved Vordingborg station Overhalingsspor (750 m) på Vordingborg station med ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø. Betonbro øst for eksisterende klapbro over Madsnedsund for begge banespor. På eksisterende klapbro låses klapfaget og overfører kun biltrafik. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Tilvalg 1, Overhalingsspor til 1.000 m lange godstog Overhalingsspor til 1.000 m lange godstog, hvor det i grundløsningerne er til 750 m lange godstog. Tilvalg 2, 22,5 t akseltryk Besparelse ved at udføre den nye del af banen til et akseltryk på 22,5 t, hvor det i grundløsningerne er 25 t. Tilvalg 3, Station på Lolland Anlæg af en ny passagerstation nordøst for Rødby Havn. 0-Alternativet Situationen i 2025 uden udbygning af banen men med en delvis sporfornyelse og udrulning af ERTMS, samt trafikale effekter som følge af etablering af ny bane København Køge Ringsted. Fagnotatet er disponeret i forhold til ovenstående løsningsrum. I behandlingen af planforhold, kulturhistoriske- og beskrives Grundløsning 1. Ændringer i forhold til denne beskrives i særlige afsnit om hhv. Grundløsning 2, alternativer og tilvalg. Af praktiske grunde stedfæstes en række af beskrivelserne via banens stationering og så vidt muligt med en stedbetegnelse. Fagnotatet dækker strækningen fra Orehoved ved st. 125.650 (Storstrømsbroens landfæste på Orehoved) til Holeby ved st. 178.600 (vest for Ladhavevej). I bilag 1 fremgår på oversigtskort stationeringen ved de enkelte lokaliteter.

9 Planforhold, kulturhistoriske- og Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé Fagnotatet beskriver de gældende planforhold, samt de kulturhistoriske- og rekreative interesser i området langs med Sydbanen, og giver en vurdering af de forventede påvirkninger som følge af elektrificering og udbygning af Sydbanen. Planforhold Planforhold omfatter de bindinger i arealanvendelsen der er gældende i medfør af lokal- og kommunalplanlægningen. Strækningen mellem Orehoved og Holeby er beliggende i Guldborgsund og Lolland Kommuner. Guldborgsund Kommune har vedtaget en ny kommuneplan i 2009, mens Lolland Kommune har vedtaget en ny kommuneplan i februar 2011. I kommuneplanerne findes retningslinjer og planrammer for udvikling i det åbne land og for byudvikling. Generelt er byområder og enkelte bynære rekreative områder omfattet af kommuneplanrammer, mens øvrige områder i det åbne land reguleres med generelle retningslinjer. I kommuneplanerne er der i det åbne land bl.a. udpeget større uforstyrrede landskaber, jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier, særlige naturområder, friluftsområder, skovrejsningsområder, økologiske forbindelser og regionale geologiske interesseområder samt kystnærhedszonen med tilhørende retningslinjer. Sydbanen har et forløb igennem eller langs med byer, landsbyer eller anden bebyggelse i det åbne land, herunder Gåbense, Nørre Alslev, Eskilstrup, Bangsebro, Nykøbing F., Toreby og Døllefjelde-Musse, der er omfattet af kommuneplanrammer og nogle steder lokalplaner. En stor del af arealbehovet til udbygningen af Sydbanen er inden for det eksisterende baneterræn, mens den resterende del vil ske ved ekspropriation af naboejendomme. Der er i kommuneplanrammerne for arealerne nærmest Sydbanen ikke bestemmelser om arealreservationer til en udvidelse af den eksisterende bane. Kommuneplanrammernes anvendelsesformål varierer fra boligformål, centerformål, offentlige formål, fritidsformål til erhvervsformål. Elektrificering og udbygning af Sydbanen vil berøre flere af de kommuneplanrammer og enkelte lokalplanområder, der grænser helt op til Sydbanen. Påvirkningerne medfører, at en række beboelsesejendomme eksproprieres pga. vibrationer. Ved ekspropriationerne ændres anvendelsen således, at ejendommene ikke længere må benyttes til boligformål, og der kan blive tale om nedrivning af flere af disse bygninger. Det vurderes, at påvirkningen af rammeområderne kan betyde, at kommuneplanens rammebestemmelser skal ændres. Der kan tillige være behov for at ændre en enkelt lokalplan. Det er valgt, at indarbejde Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup i grundløsningen. Ved etablering af en niveaufri skæring i den sydlige del af Eskilstrup vurderes rammeområdet at blive påvirket i en sådan grad, at der skal udarbejdes et tillæg til kommuneplanen for den nye vej gennem området. Kulturhistoriske interesser Kulturhistoriske interesser og værdier findes såvel i byerne som i det åbne land. Kulturarven omkring Sydbanen knytter sig til følgende emner: Fredede fortidsminder Arkæologiske fund og kulturarvsarealer

10 Planforhold, kulturhistoriske- og Ikke-teknisk resumé Kirker, kirkebyggelinjer og kirkeomgivelser Fredninger Beskyttede diger Kulturmiljøer Fredede og bevaringsværdige bygninger Broer og bygværker Fredede fortidsminder Elektrificering og udbygning af Sydbanen vil ikke påvirke nogen fredede fortidsminder direkte. Et enkelt fredet fortidsminde, en stendysse ved Bruntofte, ligger forholdsvis tæt ved Sydbanen. I forbindelse med anlægsarbejderne sikres det, at det fredede fortidsminde ikke berøres eller på anden vis beskadiges. Udbygningen af Sydbanen betyder, at beskyttelseszonen på 100 m omkring stendyssen krænkes yderligere, hvilket kræver dispensation fra Naturbeskyttelsesloven 18. Fund Modernisering og udbygning af Sydbanen vil berøre to kulturarvsarealer, ved hhv. Gåbense og Bruntofte Skov, hvor der er gjort væsentlige arkæologiske fund. På grund af det store fundpotentiale inden for kulturarvsarealer er der øget sandsynlighed for at påtræffe værdifulde arkæologiske fund i disse områder. Langs Sydbanen er der gjort en række arkæologiske fund, hvilket betyder, at der er stor risiko for, at man i forbindelse med anlægsarbejderne vil støde på hidtil ukendte lokaliteter med jordfaste fortidsminder skjult under det eksisterende terrænniveau. For så vidt muligt at undgå uhensigtsmæssige standsninger i kommende anlægsarbejder, og for at hindre utilsigtede skader på fortidsminder, gennemføres forud for anlægsarbejderne arkæologiske forundersøgelser jf. 26 i Museumsloven af de dele af det samlede anlægsareal, der ikke er forstyrret af tidligere anlægsarbejder. Udgifterne til sådanne forundersøgelser skal afholdes af den ansvarlige bygherre/anlægsmyndighed jf. Museumslovens 26, stk. 2. Kirker Udbygningen af Sydbanen berører ingen kirker. Sydbanen krydser igennem kirkebyggelinjen til Eskilstrup Kirke. Ved elektrificering og udbygning af Sydbanen vil kirkebyggelinjen blive yderligere krænket. Påvirkningen vurderes at være ubetydelig, da udbygningen inden for kirkebyggelinjen sker i bymæssig bebyggelse, og da den udbyggede bane ikke vil sløre indsigten til eller oplevelsen af kirken i højere grad end i dag. Omkring hovedparten af kirkerne langs Sydbanen er der udlagt kirkeomgivelseszoner med henblik på at sikre deres status som monumenter og bevare deres samspil med landskabet eller landsbymiljøet. Elektrificering og udbygning af Sydbanen vil berøre kirkeomgivelseszoner til Nørre Alslev Kirke, Musse Kirke, Fuglse Kirke, Torslunde Kirke og Tågerup Kirke. For hovedparten af kirkerne vurderes påvirkningen at være relativt begrænset, da arealinddragelsen sker i yderkanten af kirkeomgivelseszonerne, og da et ekstra spor ikke vurderes at forringe samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø væsentligt. For Torslunde Kirke sker udbygningen af Sydbanen på tværs af kirkeomgivelseszonen, hvilket vurderes at ville påvirke den visuelle oplevelse af kirken i det åbne landskab. Især vil etablering af køreledningsmaster og ledninger forringe og sløre indsigten til kirken fra området syd for Sydbanen. Fredninger Elektrificering og udbygning af Sydbanen berører ingen fredninger.

11 Planforhold, kulturhistoriske- og Ikke-teknisk resumé Beskyttede diger Der findes i alt 19 beskyttede jorddiger i umiddelbar nærhed til Sydbanen. Ved elektrificering og udbygning af Sydbanen vil fire jorddiger permanent blive afkortet i den ende, der grænser op mod Sydbanen, og ved anlægsarbejdet vil yderligere to diger blive berørt midlertidigt. Påvirkningen af digerne vurderes generelt at være relativt begrænset, da hovedparten af digerne fortsat vil være intakte, herunder deres forløb og fortælleværdi i landskabet. Kulturmiljøer Langs Sydbanen findes en række kulturmiljøer, der afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Ved udbygning af Sydbanen vil en række af de udpegede kulturmiljøer blive berørt direkte af en mindre arealinddragelse langs banen. De berørte kulturmiljøer omfatter: Orehoved Station Gåbense Nørre Alslev Eskilstrup Bruntoftegård Tingsted Nykøbing F. Flintinge Rosenlund Skottemarke Kjærstrup Hovedgård Torslunde Sukkerindustrien på Lolland Roesporet i Sognevejen Fugleflugtslinjen Kulturmiljøet omkring Orehoved Station vil især blive påvirket af etablering af køreledningsmaster og ledninger, der vil forstyrre det eksisterende miljø. Yderligere vil stationsbygningen, der delvis anvendes til beboelse blive eksproprieret til anden anvendelse end bolig eller til nedrivning pga. vibrationer. Bygningen ligger markant i landskabet, og er frem for alt en vigtig eksponent for det stykke kulturhistorie, der har med åbningen af Storstrømsbroen at gøre. Bygningen er ikke i sig selv bevaringsværdig, men har en væsentlig betydning i forhold til det samlede kulturmiljø, og bør derfor ikke nedrives. Påvirkningen vurderes samlet at være moderat, da ingen af de kulturhistoriske elementer vil blive påvirket direkte og da stationsbygningen vil kunne bibeholdes til erhvervsformål. Påvirkningen af kulturmiljøet ved Gåbense vurderes at være relativt begrænset, da de kulturbærende elementer især knytter sig til havnemiljøet, som ligger omkring 200 m fra Sydbanen. Kulturmiljøet i landsbyen Nørre Alslev grænser op til Sydbanen på begge sider og er i høj grad præget af jernbanen. Støjberegninger viser, at der efter udbygning og elektrificering af Sydbanen er grundlag for opsætning af støjskærme på begge sider af banen ved passage igennem Nørre Alslev. Støjskærmene vil medføre en visuel barriere på tværs af banen, og fragmentere kulturmiljøet omkring stationen. Opsætning af gennemsigtige støjskærme vil kunne mindske påvirkningen af kulturmiljøet. I stationsbyen vil der pga. vibrationer blive eksproprieret i alt 17 beboelsesejendomme indenfor Nørre Alslev kulturmiljø. Boligerne kan enten overgå til anden anvendelse end boligformål eller blive nedrevet. Samlet set vurderes arealinddragelse, opførelse af støjskærme og ekspropriation af muligheden for beboelse i 17 bygninger ved elektrificering og udbygning af banen at påvirke de kulturhistoriske elementer væsentligt og kræver dokumentation af kulturmiljøet inden eventuelle nedrivninger. Især vil en eventuel nedrivning af

12 Planforhold, kulturhistoriske- og Ikke-teknisk resumé stationsbygning og bygninger på Skernevej og Ravnsevej påvirke kulturmiljøet. Anvendelse af bygningerne til et andet formål end beboelse vil derfor være at foretrække og vil begrænse påvirkningen af kulturmiljøet. Kulturmiljøet i landsbyen Eskilstrup grænser op til Sydbanen på begge sider. Støjskærmene vil medføre en visuel barriere på tværs af banen, og fragmentere kulturmiljøet omkring stationen. Opsætning af gennemsigtige støjskærme vil kunne mindske påvirkningen af kulturmiljøet. En ny vej langs banens østside fra Tårngade til Eskilstrup Jernbanegade, der var nævnt i høringsudgaven af miljøredegørelsen som erstatningsanlæg, er fravalgt i projektet. I stedet anlægges Alternativ 3 Erstatningsanlæg B i Eskilstrup. Guldborgsund Kommune ønsker dog vejen anlagt som beskrevet i høringsudgaven af miljøredegørelsen, og den kan derfor senere besluttes etableret, såfremt der indgås aftale med Guldborgsund Kommune om medfinansiering. Vejen syd om Eskilstrup anlægges på en vejdæmning, der vil være relativ markant i landsbyen. Udbygningen af Sydbanen vil påvirke kulturmiljøet væsentligt, selv om de kulturhistoriske elementer, herunder stationsgaden bevares. Jorderne til den bevaringsværdige Bruntoftegård vil blive påvirket af arealinddragelsen langs Sydbanen. Påvirkningen vurderes at være relativt begrænset, da selve bondegården ikke berøres. I kulturmiljøet omkring den tidligere Tingsted Station, hvor de bærende kulturhistoriske elementer den gamle stationsbygning og forsamlingshuset ligger tæt på Sydbanen, vil etablering af køreledningsmaster og ledninger ændre omgivelserne og forstyrre det kulturhistoriske miljø. De to bygninger eksproprieres pga. vibrationer til anden anvendelse end beboelse eller til nedrivning. Stationsbygningen og forsamlingshuset bør bevares. Kulturmiljøet vil blive dokumenteret inden påvirkning ved eventuel nedrivning af bygningerne. Nykøbing F. rummer en række forskellige kulturmiljøer, herunder den gamle bydel vest for Sydbanen, skovene omkring byen, Guldborgsund, havnen, jernbanen og fabrikker i form af det tidligere Andelsslagteri, den tidligere Jappes Mølle og Sukkerfabrikken Nykøbing F. Elektrificering og udbygning af Sydbanen vil på hovedparten af strækningen igennem Nykøbing F. ligge indenfor det eksisterende baneterræn, hvorved påvirkningen af de kulturhistoriske interesser, der knytter sig til byen, vil være meget begrænsede. Ved udbygning af Frederik IX s bro over Guldborgsund vil broen blive mere dominerende og især kørestrømsanlægget vil påvirke den kulturhistoriske værdi, der knytter sig til sundet. For at afhjælpe de negative konsekvenser vil broen i videst muligt omfang være identisk med den eksisterende bro. Landsbyen Flintinge gennemskæres i den østlige ende af Sydbanen. Påvirkningen vurderes at være mindre, da udbygningen sker i udkanten af landsbyen. Herregården Rosenlund vil ikke blive påvirket direkte, men udbygningen langs Sydbanen, der gennemskærer gårdens store jorder, vil betyde en marginal øget påvirkning af de kulturhistoriske værdier, der knytter sig til herregården og dens jorder. Landsbyen Skottemarke er en af de få landsbyer på Lolland, der er stjerneudskiftet. Selve landsbyen berøres ikke, og udbygningen langs Sydbanen, der gennemskærer ejerlavet syd for landsbyen, vurderes ikke at påvirke udskiftningens spor væsentligt mere end i dag. Kjærstrup Hovedgård berøres ikke, men udbygningen langs Sydbanen, der gennemskærer jorderne nord for gården, vil yderligere påvirke de kulturhistoriske værdier, der knytter sig til herregården og dens jorder. Især vil etablering af køreledningsmaster og ledninger øge forstyrrelsen af landskabet.

13 Planforhold, kulturhistoriske- og Ikke-teknisk resumé Den lille landsby Torslunde berøres ikke, og udbygningen langs Sydbanen, der gennemskærer jorderne syd for landsbyen, giver kun en marginal øget påvirkning af de kulturhistoriske værdier, der knytter sig til landsbyens kulturmiljø. Omkring Højbygårdvej findes et større værdifuldt kulturmiljø, der er koncentreret omkring den tidligere Sukkerfabrik i Holeby. Sukkerindustrien har haft stor indflydelse på den samfundsmæssige udvikling på Lolland, og der ses som følge heraf i dag en række kulturhistoriske værdier i området, herunder Herregårdene Højbygård og Lungholm og deres store marker til roedyrkning, arbejder- og funktionærboliger, Tågerup Polakkaserne mm. De kulturhistoriske værdier, der knytter sig til sukkerindustrien, vurderes at blive yderligere påvirket. Især vil etablering af køreledningsmaster og ledninger øge forstyrrelsen af landskabet. Påvirkningen vurderes dog at være moderat, da ingen af de kulturhistoriske værdifulde bygninger påvirkes direkte, og da arealinddragelsen er relativt begrænset og i øvrigt sker langs den eksisterende bane. Hvor det er vurderet, at nedrivning af bygninger vil have væsentlig betydning for kulturmiljøerne, og hvor salg eller udlejning til anden anvendelse ikke har vist sig mulig, forventer Banedanmark, at der skabes mulighed for at finde anden anvendelse for bygningerne ved at tilbyde overdragelse til beliggenhedskommunerne, inden nedrivning iværksættes. Det retlige grundlag forventes omfattet af anlægsloven for projektet. Fredede og bevaringsværdige bygninger Eneste fredede bygning langs Sydbanen er stuehuset til Kjærstrup Hovedgård, st. 171.2. Den fredede bygning er beliggende ca. 200 m syd for Sydbanen og berøres dermed ikke. Der findes langs med Sydbanen en lang række bevaringsværdige bygninger. Pga. vibrationer eksproprieres i alt 12 bygninger med middel til høj bevaringsværdi (3-5) til anden anvendelse end beboelse eller til nedrivning. Hvor det er vurderet, at nedrivning af bygninger med væsentlig bevaringsværdi vil have væsentlig betydning, og hvor salg eller udlejning til anden anvendelse ikke har vist sig mulig, forventer Banedanmark, at der skabes mulighed for at finde anden anvendelse for bygningerne ved at tilbyde overdragelse til beliggenhedskommunerne, inden nedrivning iværksættes. Det retlige grundlag forventes omfattet af anlægsloven for projektet. Ejendomme med væsentlig bevaringsværdi, der nedrives, vil blive dokumenteret inden nedrivning. Der vurderes generelt ikke at være risiko for beskadigelse af de bevaringsværdige bygninger som følge af anlægsaktiviteterne, idet de resulterende vibrationsniveauer ikke forventes at have en størrelse, der umiddelbart kan medføre bygningsskader. For anlægsarbejder, der gennemføres nær ved ejendomme, afklares i første omgang om der er mulighed for, at reducere vibrationspåvirkningen ved anvendelse af alternative arbejdsmetoder, og som ekstra sikkerhed gennemføres en fotoregistrering af nærliggende ejendomme inden anlægsarbejderne igangsættes. Af hensyn til den kulturhistoriske værdi som Kjærstrup Hovedgård udgør, og det faktum, at der allerede i dag er sætningsskader i kælderens hvælvinger på grund af udskridende ydermur, vil der blive foretaget fotoregistrering og overvågning af vibrationspåvirkninger af det fredede stuehus, selvom det er beliggende ca. 200 m fra Sydbanen, og dermed ikke forventes at blive påvirket af vibrationer fra anlægsarbejdet. Broer og bygværker Elektrificering og udbygning af Sydbanen medfører, at 39 broer, der er mere end 50 år, skal nedrives. Kulturarvsstyrelsen er hørt vedrørende bevaringsværdien af broerne, og har udtalt, at de ikke ønsker at rejse fredningssag for nogen af de berørte broer. Grundløsning 2 Generelt vil Grundløsning 2 påvirke de kulturhistoriske værdier i højere grad end i Grundløsning 1, da arealinddragelsen til skråningsanlæg langs Sydbanen udover på

14 Planforhold, kulturhistoriske- og Ikke-teknisk resumé udbygningssiden også vil ske på delstrækninger langs banens modsatte side og dermed være større. Grundløsning 2 vurderes dog ikke at øge påvirkningen af kulturmiljøerne væsentligt i forhold til Grundløsning 1. Rekreative interesser De er i høj grad knyttet til de udpegede friluftsområder, der typisk omfatter de større sammenhængende skovområder og andre rekreative områder i form af bl.a. mindre skovområder. Flere af disse områder grænser enten op til Sydbanen eller ligger på begge sider. Andre væsentlig i nærheden af Sydbanen omfatter cykelruter og stier, kolonihaver og idrætsanlæg. Påvirkninger af de vil i anlægsfasen primært være knyttet til reduceret adgang/fremkommelighed samt støj og støv fra anlægsarbejderne. Afstanden til Sydbanen vurderes at være af afgørende betydning for omfanget af eventuelle gener. Generelt gælder det, at adgangen til og muligheden for brug af alle de rekreative interesser langs Sydbanen vil blive opretholdt i anlægsfasen og ikke vil blive påvirket i driftsfasen. Påvirkningen grundet mindre arealinddragelse af de rekreative områder og arealer, der grænser helt op til Sydbanen, vurderes at være relativt begrænset, da områdernes rekreative anvendelse ikke ændres. Påvirkningerne fra støj og støv i anlægsfasen vurderes at være små til moderate, da der er tale om midlertidige aktiviteter i en relativ begrænset periode, som primært vil foregå i dagstimerne på hverdage. Der kan dog forekomme væsentlige støjgener i forbindelse med særlige støjbelastende anlægsarbejder, som f.eks. ramning og skinneslibning, der dog vil foregå i meget kortvarige perioder på de enkelte lokaliteter. Udbygningen af Sydbanen betyder en væsentlig øget togtrafik, hvilket vil medføre en øget støjbelastning langs Sydbanen. Påvirkningen af friluftsområderne og andre rekreative områder vurderes at være moderat, på grund af den øgede støjbelastning. Anlægsarbejderne søges tilrettelagt med henblik på i videst muligt omfang at opretholde adgang og passage på de rekreative cykelruter og stier. Dog vil flere passager blive lukket i en kortere eller længere periode. I forbindelse hermed vil der blive etableret midlertidige omkørsler, som vil blive skiltet behørigt. I alt nedlægges tre stikrydsninger, hvoraf en enkelt rekreativ sti, som er en del af den nationale cykelrute nr. 8 Rudbøl-Møn, omlægges permanent, således at den i stedet for at krydse Sydbanen to gange indenfor kort afstand løber langs nordvestsiden af Sydbanen. Grundløsning 2 Ved Grundløsning 2 vil påvirkningerne af de blive forøget, da der udover anlægsarbejde på udbygningssiden også gennemføres anlægsarbejder på delstrækninger langs modsatte side af Sydbanen, og da anlægsarbejderne vil foregå over en længere periode. Påvirkningerne vurderes dog ikke at blive væsentligt forøget i forhold til Grundløsning 1.

15 Planforhold, kulturhistoriske- og Lovgrundlag Lovgrundlag Planforhold Projekteringsloven /1/ ratificerer traktaten mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland om en fast forbindelse over Femern Bælt /2/. Lovens 3, stk. 2 indeholder bestemmelser om projektering af en udbygning af de eksisterende jernbaneanlæg i Danmark, herunder banestrækningen mellem Orehoved og Holeby. Planloven /3/ har til formål at sikre, at samfundsudviklingen sker på et bæredygtigt grundlag, herunder ved planlægning af større anlægsprojekter. Kommune- og lokalplaner har hjemmel i planloven, og indeholder rammer og retningslinjer for bl.a. anlægsprojekter i det åbne land og i byerne. Planloven indeholder også bestemmelser om planlægning i kystområder og definerer en kystnærhedszone med skærpede bestemmelser. Planloven og tilhørende VVM-bekendtgørelse /4/ implementerer desuden EU s VVM-direktiv/5/ (vurdering af virkning på miljøet), for så vidt angår anlæg på land. Udbygningen af Sydbanen er undtaget VVM-reglerne, da der udarbejdes en anlægslov for projektet i alle dets enkeltheder, jf. Planloven 11 h. EU s VVM-direktiv /5/ har til formål at sikre en aktiv indsats for at forebygge og minimere negative miljøpåvirkninger gennem oplysning af beslutningstagere og offentligheden om de mulige konsekvenser af et konkret projekts gennemførelse. Selv om jernbaneprojektet ikke er omfattet af et krav om VVM, udarbejdes vurderingen da den kræves i projekteringsloven og skal, sammen med den indledende projektering, danne beslutningsgrundlag for vedtagelse af en anlægslov. Anlægsloven skal vedtages af Folketinget og tilvejebringer det overordnede planmæssige grundlag for etablering af jernbaneprojektet. Inden vedtagelse af en anlægslov, foretages en afklaring med relevante myndigheder vedrørende de dele af anlægget, der indebærer afværgeforanstaltninger for at begrænse konsekvenserne i forhold til omgivelserne, herunder afværgeforanstaltninger i forhold til naturområder, kulturhistoriske interesser,, grundvand, visuelle forhold, støj, håndtering af forurenet jord mm. Naturbeskyttelsesloven /6/ har til formål at værne om landets natur og miljø, herunder landets kystområder. Loven indeholder bl.a. beskyttelsesbestemmelser for arealet mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen, der er tinglyst og registreret i matriklen. Der må ikke ændres i tilstanden af strandbredder eller arealet mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Sydbanen berører strandbeskyttelseslinjen omkring Falster og Lolland. Kulturhistoriske interesser Museumsloven /7/ har som formål at sikre Danmarks kultur- og naturarv. Herudover skal loven sikre adgang til og viden om kultur- og naturarven og dens samspil med verden omkring Danmark. Museumsloven fastlægger bestemmelser vedrørende fredede fortidsminder, beskyttede sten- og jorddiger samt gennemførelse af arkæologiske forundersøgelser og udgravninger. Naturbeskyttelsesloven /6/ har til formål at værne om landets natur og miljø, og tilsigter særligt at beskytte naturen med dens bestand af planter og dyr samt deres levesteder. Loven tilsigter herudover at værne om de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier. For så vidt angår de kulturhistoriske værdier fastlægger Naturbeskyttelsesloven bestemmelser om fredninger, fortidsmindebeskyttelseslinjer og kirkebyggelinjer.

16 Planforhold, kulturhistoriske- og Lovgrundlag Planloven /3/ fastlægger bestemmelser om, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af kulturmiljøer og andre kulturhistoriske bevaringsværdier, og rammer for bevaring af bebyggelser eller bymiljøer. Bygningsfredningsloven /8/ har til formål at værne om landets ældste bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder bygninger der belyser bolig-, arbejds- og produktionsvilkår, samt andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Loven fastlægger bl.a. bestemmelser om fredning af bygninger og udpegning af bevaringsværdige bygninger. Bekendtgørelse om orientering af Skov- og Naturstyrelsen forinden nedrivning eller salg af visse offentligt ejede ikke-fredede bygninger samt bekendtgørelse om ændringer i ministeriernes forretninger /9/ giver Kulturarvsstyrelsen mulighed for at vurdere den eventuelle bygningsfredningsværdi af en offentligt ejet bygning, der påtænkes nedrevet eller solgt til private. For elektrificering og udbygning af Sydbanen, drejer det sig om broer, samt bygninger der ikke længere vil kunne anvendes til beboelse. Rekreative interesser Kommuneplaner skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder, jf. Planlovens 11 a, punkt 9 /3/. Kolonihaver er reguleret gennem Lov om kolonihaver /10/. Loven skelner mellem varige og ikke-varige kolonihaver, hvor de varige haver er beskyttede, og ikke må nedlægges uden tilladelse fra kommunen. Samtidig fastlægger loven, at der i forbindelse med nedlæggelse af varige kolonihaver skal etableres erstatningshaver.

17 Planforhold, kulturhistoriske- og Metode for undersøgelserne Metode for undersøgelserne Planforhold Relevante planforhold er gennemgået og beskrevet, herunder kommuneplaner for Guldborgsund og Lolland kommuner, trafikplan for Guldborgsund Kommune og lokalplaner i relevant nærhed af Sydbanen. Kommuneplanerne er gennemgået for udpegninger i det åbne land, der berøres af Sydbanen. Følgende emner er behandlet: Større uforstyrrede landskaber, jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier, særlige naturområder, friluftsområder, skovrejsningsområder, økologiske forbindelser, regionale geologiske interesseområder samt kystnærhedszonen. Kommuneplanerne er desuden gennemgået for kommuneplanrammer, der ligger i umiddelbar nærhed af Sydbanen. Kommuneplanrammerne er beskrevet i forhold til områdernes anvendelsesformål. Lokalplaner, der ligger i umiddelbar nærhed af Sydbanen, er beskrevet med hensyn til deres formål. Kommuneplanrammer fremgår af bilag 1 og lokalplanområder af bilag 2. Efterfølgende er det vurderet, hvilke kommuneplanrammer og lokalplanområder, der påvirkes af elektrificering og udbygning af Sydbanen. De steder, hvor lokalplanområder vil blive påvirket, er det vurderet, om det har betydning for planens formål. Kulturhistoriske interesser De kulturhistoriske interesser og værdier omkring Sydbanen er gennemgået og beskrevet. Det drejer sig om udpegede kulturmiljøer, fredninger, fredede fortidsminder, beskyttede diger, kirker herunder kirkebyggelinjer og kirkeomgivelser, arkæologiske fund, kulturarvsarealer samt fredede og bevaringsværdige bygninger og bygværker. Kortlægningen er foretaget på baggrund af tilgængelige skriftlige kilder og kort, samt ved besigtigelse af udvalgte lokaliteter. De tilgængelige kilder stammer fra: 4-cm kort og ortofoto Guldborgsund Kommuneplan 2009-2021 Lolland Kommuneplan 2010-2022 Oplysninger fra Danmarks Arealinformation Det Kulturhistoriske Centralregister Lolland-Falster Museum Diverse hjemmesider med oplysninger om kulturhistoriske forhold og værdier på Lolland-Falster. De kulturhistoriske interesser fremgår af bilag 3 og 4. Efterfølgende er der foretaget en vurdering af hvilke påvirkninger, elektrificering og udbygning af Sydbanen vil have på de kulturhistoriske interesser og værdier, herunder påvirkningernes art og omfang.

18 Planforhold, kulturhistoriske- og Metode for undersøgelserne Med henblik på at undgå, begrænse eller så vidt muligt opveje enhver væsentlig negativ indvirkning på de kulturhistoriske interesser og værdier er der stillet forslag om gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger. Rekreative interesser De langs Sydbanen er beskrevet ud fra en gennemgang af interesserne, herunder mulighed for offentlig adgang, udflugter og ophold. Interesserne omfatter større friluftsområder og andre rekreative områder, cykelruter og stier, kolonihaver, idrætsanlæg mm. Kortlægningen er foretaget på baggrund af tilgængelige skriftlige kilder og kort, der er indhentet fra bl.a. følgende kilder: Guldborgsund Kommuneplan 2009-2021 Lolland Kommuneplan 2010-2022 De nationale, regionale og lokale stinet primært for cyklister. De lokale friluftsorganisationers hjemmesider på internettet. Informationsmateriale om turisme og friluftsliv, f.eks. på Naturstyrelsens hjemmeside, herunder Ud i Naturen, vandretursfoldere mv. De fremgår af bilag 5. Efterfølgende er der foretaget en vurdering af hvilke påvirkninger, elektrificering og udbygning af Sydbanen vil have på de og adgangsforholdene til disse, herunder påvirkningernes art og omfang.

19 Planforhold, kulturhistoriske- og Eksisterende forhold Eksisterende forhold Planforhold Kommuneplaner Sydbanen mellem Orehoved og Holeby strækker sig gennem Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune. I kommuneplanen for de to kommuner, Guldborgsund Kommuneplan 2009-2021 /11/ og Lolland Kommuneplan 2010-2022 /12/, findes planrammer og retningslinjer for byudvikling samt udvikling i det åbne land. Generelt er byområder og enkelte bynære rekreative områder omfattet af kommuneplanrammer, mens øvrige områder i det åbne land reguleres med generelle retningslinjer. Det åbne land I kommuneplanerne er der i det åbne land bl.a. udpeget større uforstyrrede landskaber, jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier, særlige naturområder, friluftsområder, skovrejsningsområder, økologiske forbindelser, regionale geologiske interesseområder, råstofgrave- og interesseområder samt kystnærhedszonen med tilhørende retningslinjer. Sydbanen har flere steder et forløb indenfor eller grænsende til områder udpeget som jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier. Disse områder er karakteriseret ved at rumme natur- og landskabsværdier, der knytter sig til herregårdslandskaberne samt øvrige kulturskabte landskaber og landskabselementer, herunder værdifulde geologiske lokaliteter og kystprofiler. Der må i disse områder ikke etableres tekniske anlæg, anlægges veje eller foretages indgreb, der kan forringe områdernes landskabs-, natur- og kulturhistoriske værdier, mangfoldigheden af planter og dyr, deres levesteder og spredningsmuligheder. Bynært findes udpegede friluftsområder, der gennemskæres af Sydbanen. Områderne er karakteriseret ved særlige naturværdier, der er specielt velegnede til naturbaserede, rekreative aktiviteter. Ved ændring eller placering af nye anlæg i områderne skal det sikres, at befolkningens adgang til området og de naturbaserede ikke forringes. Omkring byerne er der udpeget områder, hvor skovrejsning er mulig. Det er områder, hvor det ud fra en samfundsmæssig helhedsbetragtning vil være mest hensigtsmæssigt at plante ny skov. Formålet er at øge skovarealet, øge træproduktionen, fremme bynære friluftsmuligheder og den biologiske mangfoldighed. Op til Sydbanen ligger mange steder skovområder eller områder, hvor skovrejsning er ønsket. Mellem kommunernes værdifulde naturområder er udpeget et netværk af økologiske forbindelser, der består af mindre naturområder og potentielle naturområder langs vandsystemer samt våde og tørre naturtyper, der kan forbedre forbindelsen og sammenhængen i naturområderne. De økologiske forbindelser skal sikre, at bestande af planter og dyr kan spredes i landskabet. Større tekniske anlæg og byudvikling skal undgås i de økologiske forbindelser. Hvor trafikforbindelser anlægges, så de krydser økologiske forbindelser, skal der bygges afværgeforanstaltninger i form af faunapassager. Flere steder er der udlagt økologiske forbindelser på tværs af Sydbanen. Syd for Toreby krydser Sydbanen Sakskøbing Tunneldal, der er udpeget som regionalt geologisk interesseområde. Området har betydning for forståelsen af den regionale geologi, og de karakteristiske landskabstræk skal søges bevaret og beskyttet. Ved Store Musse på Lolland er der i Råstofplan 2008 for Region Sjælland /13/ udpeget hhv. råstofgraveområde og råstofinteresseområde i nærheden af Sydbanen. Råstofgraveområder er områder, hvor råstofindvinding prioriteres over andre planinteresser, og hvor kommunen som udgangspunkt er forpligtet til at meddele

20 Planforhold, kulturhistoriske- og Eksisterende forhold tilladelse til råstofindvinding under hensyntagen til særlige beskyttelsesinteresser, herunder fortidsminder og beskyttede naturtyper mv. Råstofinteresseområder er en form for arealreservation, der betyder, at arealerne kan tages i anvendelse til andre planformål hvis det ikke vurderes at være i konflikt med en eventuel udnyttelse af råstofferne. Der vil normalt ikke blive givet gravetilladelse indenfor interesseområderne medmindre samfundsmæssige interesser taler for det, og hvis det ikke er i modstrid med andre væsentlige interesser og der er en dokumenteret forekomst. Der er fastsat retningslinjer i Guldborgsund Kommuneplan 2009-2021 for råstofindvinding. Retningslinjerne er i overensstemmelse med råstofplanen og fastlægger bl.a. at råstofindvinding kun må ske inden for de udlagte graveområder, og at der kan gives tilladelse til råstofindvinding inden for de udlagt råstofinteresseområder, hvis det ikke er i modstrid med andre væsentlige planmæssige interesser, og hvis der er en dokumenteret forekomst. Råstofgraveområderne er beliggende syd for Sydbanen i en afstand på ca. 400 m, og vil dermed ikke blive berørt af udbygning af Sydbanen. Råstofinteresseområderne er beliggende på begge sider af Sydbanen, hvor det nordlige område ligger i en afstand på ca. 80 m fra banen og det sydlige område ligger helt op til Sydbanen. Det sydlige interesseområde berøres af udbygningen af Sydbanen, men da der er tale om et interesseområde, skal eventuel udnyttelse af råstoffer vige for andre væsentlige planinteresser, hvilket vurderes at være tilfældet her. Yderligere vurderes området kun at blive påvirket i begrænset omfang, da arealinddragelsen på ca. 15 m sker langs den nordlige del af interesseområdet, og da hovedparten af interesseområdet stadig vil kunne udnyttes på sigt. Det kystnære landskab på Falster og Lolland er defineret i Planloven /3/ som kystnærhedszone og angivet som sådan i Guldborgsund Kommuneplan. De åbne kyster udgør en væsentlig natur- og landskabsressource, der på nationalt plan ønskes bevaret. Kystbestemmelserne har til formål at friholde kysterne for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængig af kystnærhed. Trafikanlæg og overordnede infrastrukturanlæg er undtaget bestemmelserne. Sydbanen har sit forløb i kystnærhedszonen mellem Orehoved og Nørre Alslev, st. 125.4-131.0 samt mellem Bangsebro og Flintinge vest for Toreby, st. 143.2-153.6. Byområder Sydbanen har et forløb igennem eller langs med byer, landsbyer eller anden bebyggelse i det åbne land. Gåbense, Nørre Alslev, Eskilstrup, Bangsebro, Nykøbing F., Toreby og Døllefjelde-Musse er omfattet af kommuneplanrammer og nogle steder lokalplaner. Tabel 1 giver en oversigt over de kommuneplanrammer, der ligger i umiddelbar tilknytning til Sydbanen. Rammeområderne fremgår af bilag 1. Der er i kommuneplanrammerne for arealerne nærmest Sydbanen ikke bestemmelser om arealreservationer til en udvidelse af Sydbanen. Anvendelsesformålene i disse områder varierer fra boligformål, centerformål, offentlige formål og fritidsformål til erhvervsformål. De enkelte steder, hvor udbygningen påvirker et rammeområde, er dette anført i kursiv under formål/påvirkning i Tabel 1. Tabel 1. Kommuneplanrammer Stationering Rammeområde Anvendelse Gældende lokalplan Formål/påvirkning 126.6-127.3 Gåbense Vest for Sydbanen NALS BE5 Afgrænset landsby BE5: Landbrugsformål, boligformål, mindre butikker til områdets daglige forsyning, mindre erhvervsvirksomheder og offentlige formål. 131.0-132.0 Nørre Alslev,

21 Planforhold, kulturhistoriske- og Eksisterende forhold Stationering Rammeområde Anvendelse Gældende lokalplan Formål/påvirkning øst for Sydbanen NALS E11 Erhvervsformål NRA 22 NRA 58 NALS E1 Erhvervsformål NRA BV 2 NRA BV2,1 E11: Virksomheder, der giver anledning til væsentlig miljøbelastning, store virksomheder med behov for udendørs oplag samt virksomheder med meget tung transport. E1: Virksomheder, der giver anledning til væsentlig miljøbelastning, store virksomheder med behov for udendørs oplag samt virksomheder med meget tung transport. 132.0-132.5 Nørre Alslev, øst for Sydbanen NALS B3 Boligformål B3: Boligformål og bebyggelse til offentlige formål eller andre nærmere angivne erhvervsformål. Grundløsning 1 og 2: Rammeområdet vil blive påvirket idet en række beboelsesejendomme pga. vibrationer eksproprieres til anden anvendelse end beboelse alternativt nedrives. 132.0-133.0 Nørre Alslev, vest for Sydbanen NALS C1 Centerformål C1: Centerformål og offentlige formål. Grundløsning 1 og 2: Rammeområdet vil blive påvirket idet enkelte beboelsesejendomme pga. vibrationer eksproprieres til anden anvendelse end beboelse alternativt nedrives NALS BE7 Boligformål NRA 47 BE7: Ældre boligområde, tæt bebyggelse. Grundløsning 1 og 2: Rammeområdet vil blive påvirket idet en enkelt beboelsesejendom pga. vibrationer eksproprieres til anden anvendelse end beboelse alternativt nedrives NALS O1 Offentlige formål O1: Offentlige formål, skole, sportsplads m.v. NALS O10 Offentlige formål NRA 9 O10: offentlige formål, sportsplads. 136.2-137.2 Eskilstrup, øst for Sydbanen ESKI B1 Boligformål B1: Ældre boligområde, tæt bebyggelse til boligformål, offentlige formål, nærmere angivne erhvervsformål. ESKI BE5 Centerformål BE5: Ældre centerområde til

22 Planforhold, kulturhistoriske- og Eksisterende forhold Stationering Rammeområde Anvendelse Gældende lokalplan Formål/påvirkning centerformål og offentlige formål. ESKI BE2 Blandet bolig BE2: Ældre boligområde, åben bebyggelse til boligformål med tilhørende kollektive anlæg. Grundløsning 1 og 2: Rammeområdet vil blive påvirket idet enkelte beboelsesejendomme pga. vibrationer eksproprieres til anden anvendelse end beboelse alternativt nedrives, og af ny vej gennem området. 136.2-137.2 Eskilstrup, vest for Sydbanen ESKI B5 Boligformål B5: Ældre boligområde, åben bebyggelse til boligformål og offentlige formål. ESKI BE3 Blandet bolig og erhverv NRA 14 BE3: Ældre boligområde, tæt bebyggelse til boligformål, offentlige formål, samt mindre butikker til områdets daglige forsyning eller andre nærmere angivne erhvervsformål. Grundløsning 1: Rammeområdet vil blive påvirket af ny vej gennem området. Grundløsning 2: Rammeområdet vil blive påvirket idet enkelte beboelsesejendomme pga. vibrationer eksproprieres til anden anvendelse end beboelse alternativt nedrives. ESKI E2 Erhvervsformål E2: Erhverv i tilknytning til mindre byer med begrænset behov for tung godstransport. Området omfatter desuden en række beboelsesejendomme. Grundløsning 1: Rammeområdet vil blive påvirket af ny vej gennem området. To ejendomme eksproprieres og nedrives pga. arealbehov. ESKI B4 Boligformål NRA 43 B4: Åben lav boligområde med jordbrugsparceller. Området er ikke fuldt udbygget. 142.0-144.0 Bangsebro vest for Sydbanen NYKF R11 Grønt område NYK F42 OBS: F42 divergerer med R11! R11:Grønt område, der skal friholdes for bebyggelse. NYKF T6 Offentligt formål NYK F42 T6: Jernbane station/trinbræt med tilknyttede funktioner, parkering o.a. NYKF O16 Offentlige formål O16: skoler, institutioner for yngre og ældre, administration, sportsanlæg o- l.

23 Planforhold, kulturhistoriske- og Eksisterende forhold Stationering Rammeområde Anvendelse Gældende lokalplan Formål/påvirkning NYKF B38 Boligformål NYK F39 B38: Boligområde, mod jernbanen skal der etableres afskærmende beplantning. Grundløsning 1 og 2: Rammeområdet vil blive påvirket idet en enkelt beboelsesejendom pga. vibrationer eksproprieres til anden anvendelse end beboelse alternativt nedrives NYKF B31 Boligformål NYK F5 B31: Blandet bolig, offentlige formål samt erhverv. Grundløsning 1 og 2: Rammeområdet vil blive påvirket idet en række beboelsesejendomme pga. vibrationer eksproprieres til anden anvendelse end beboelse alternativt nedrives 144.5-148.0 Nykøbing F., øst for Sydbanen NYKF R9 Fritidsformål 119 R9: Idrætsanlæg og skydebane med tilhørende klubhuse. NYKF O10 Offentlige formål O10: Spejderhuse og park. NYKF B52 Boligformål/center formål NYK F26 NYK F43 B52: Blandet etagebebyggelse og tæt-lav bebyggelse samt mindre serviceerhverv, liberale erhverv. NYKF B14 Boligformål NYK F43 B14: Tæt-lav bebyggelse med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv. Udvikling i overensstemmelse med områdets karakter af ældre byområde. NYKF E12 Erhvervsformål NYK F29 E12: Sukkerfabrikken. Virksomheder, der giver anledning til væsentlig miljøbelastning, store virksomheder med behov for udendørs oplag samt virksomheder med meget tung transport. NYKF E18 Erhvervsformål E18: Sukkerfabrikken. Virksomheder, der giver anledning til væsentlig miljøbelastning, store virksomheder med behov for udendørs oplag samt virksomheder med meget tung transport.. NYKF T4 Baneterræn T4: Baneterræn. Virksomheder, der giver anledning til væsentlig miljøbelastning, store virksomheder med behov for udendørs oplag samt virksomheder med meget tung transport. Grundløsning 1 og 2: Der etableres spor indenfor rammeområdet, hvilket er indenfor rammeområdets formål.- ingen planmæssige konsekvenserl dvs. ingen påvirkning af

24 Planforhold, kulturhistoriske- og Eksisterende forhold Stationering Rammeområde Anvendelse Gældende lokalplan Formål/påvirkning planområdet. NYKF T3 Baneterræn T3: Baneterræn. Virksomheder, der giver anledning til væsentlig miljøbelastning, store virksomheder med behov for udendørs oplag samt virksomheder med meget tung transport. Grundløsning 1 og 2: Der etableres spor indenfor rammeområdet, hvilket er indenfor rammeområdets formål.- dvs. ingen påvirkning af planområdetl. 144.5-148.0 Nykøbing F. vest for Sydbanen NYKF R10 Fritidsformål R10: Kolonihaver, hundetræning, boldspil mv. Der skal friholdes et areal til afskærmende beplantning i 20 m s bredde langs områdets vest-, syd- og østgrænse. Rammeområdet omfatter desuden enkelte boliger langs Åhaven. Grundløsning 1 og 2: Rammeområdet vil blive påvirket idet enkelte beboelsesejendomme pga. vibrationer eksproprieres til anden anvendelse end beboelse alternativt nedrives NYKF E17 Erhvervsformål NYK F54 NYK F51 E17: Virksomheder, der giver anledning til væsentlig miljøbelastning, store virksomheder med behov for udendørs oplag samt virksomheder med meget tung transport. NYKF B12 Boligformål NYKF C1 Bycenterområde NYK C18 NYK C19 NYK C22 C1: Boligområde blandet med detailhandel og serviceerhverv. Privat og offentlig service, herunder administration, liberale erhverv, undervisning, institutioner, håndværk og andre funktioner, som alene medfører uvæsentlig forurening. NYKF E1 Erhvervsformål E1: Havneformål, som industri-, værksteds-, håndværks-, handels- og oplagsvirksomheder, som har naturlig driftsmæssig tilknytning til havnen. 152.6-152.8 Toreby, nord for Sydbanen SUND E2 Erhvervsformål NYK L15 Mindre erhverv (håndværkere, mindre fremstillings- og servicevirksomhed) med begrænset behov for tung godstransport. 160.6-161.2 Døllefjelde-Musse, nord for Sydbanen