Skrænten & Højvangshaven, Esbjerg. (Esbjerg Byhistoriske Arkiv) November 2010 Boligpolitik 2010 Redegørelsesdel
Boligpolitik 2010 Redegørelse
Indhold REDEGØRELSE... 3 Indledning... 4 Boligmarkedet... 5 Budget... 6 Boligudviklingen... 8 Ejer- og lejeboliger... 8 Fremtidig efterspørgsel på boligareal... 11 Almene boligforeninger og -selskaber... 12 Familieboliger... 14 Ungdomsboliger i Esbjerg Kommune... 15 Ældre- og plejeboliger... 17 Handicapboliger... 21 Opsummering af boligudviklingen i Esbjerg Kommune... 23 Virkemidler i boligpolitikken... 25 Regeringens boligpolitik... 25 Støttet Boligbyggeri i Esbjerg Kommune... 28 Hjemløsestrategi... 29 Integrationspolitik... 31 Sektorplan for Social & Tilbud... 33 Handicappolitik... 34 Sundhedspolitik... 34 Erhvervspolitik... 36 Landdistrikter... 37 Opsummering af virkemidler i boligpolitikken... 39 Fysisk planlægning... 40 Kommuneplan... 40 Lokalplaner... 42 Byfornyelse... 44 Bymidteprojekt... 44 Esbjerg Kommunes Byfond... 47 Opsummering af den fysiske planlægning i boligpolitikken... 47 1
2
Islandsgade, Ebjerg. (Byfonden) Redegørelse
Indledning Boligpolitikkens første del politikdelen indeholder Esbjerg Kommunes boligpolitiske mål, både de overordnede og de mere specifikke mål. I politikdelen gøres der ligeledes rede for den forvaltningsmæssige sammenhæng som boligpolitikken indgår i. I denne anden del af boligpolitikken forefindes redegørelsen. En stor del af redegørelsen udgøres af en status på boligmarkedet i kommunen og for boligudviklingen inden for henholdsvis private og almene boliger. Redegørelsens afsnit om virkemidler for Esbjerg Kommunes boligpolitik gennemgår rammerne for Esbjerg Kommunes boligpolitik. Rammerne bliver sat af regeringens overordnede politikker på boligområder, ligesom boligpolitikken skal fungere i tæt samspil med en række sektorpolitikker i kommunen. Boligpolitikkens redegørelsesdel afsluttes med en kort opsummering af den fysiske planlægning på boligområdet. Den fysiske planlægning konkretiserer og anvender de boligpolitiske mål som boligpolitikken fastlægger. Spangsbjerg Kirkevej, Esbjerg. 4
Befolkningsprognosen 2010 Boligmarkedet Boligmarkedet udgøres af to primære faktorer nemlig befolkningen og de budgetmæssige muligheder for boligudvikling. Befolkningen og dens sammensætning er således et afgørende udgangspunkt for det boligbehov der findes i kommunen. På samme måde udgør de budgetmæssige muligheder for køb og salg af jord, investeringer i byfornyelse og alment nybyggeri forudsætningerne for, at der kan bygges de boliger, som der er behov for. Esbjerg Kommunes seneste befolkningsprognose viser den forventede udvikling i kommunens befolkningstal i en 15-årig periode fra 2010-2025. Det faktiske befolkningstal var per 1. januar 2010 115.114 borgere. Prognosen viser en lille stigning i antallet af borgere fra 115.114 i 2010 til 115. 844 i 2025. Der er forskellige tendenser inden for forskellige aldersgrupper. De overordnede tendenser for befolkningsprognosen i Esbjerg Kommune er, at antallet af: 0-6-årige forventes at falde lidt indtil år 2019, efterfulgt af en svag stigning perioden ud 7-16-årige forventes at falde svagt i hele perioden, fra 14.595 til 12.614 17-24-årige forventes at stige indtil år 2013, efterfulgt af et fald perioden ud de primært erhvervsaktive 25-66-årige er faldende i hele prognosens periode de yngre ældre 67-79-årige og antallet af ældre over 80 år forventes at være stigende i hele prognosens periode Figur 1. Befolkningsprognose 2010 relativ udvikling 170 160 150 140 130 120 110 17-24 år 25-66 år 67-79 år 80+ år 100 90 80 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Befolkningsprognosen viser, at antallet af erhvervsaktive borgere mellem 25 og 66 år vil falde fra 63.835 i 2009 til 60.371 i 2025, et samlet fald på 3.464 borgere. Efterspørgslen efter almene boliger vil som resultat af dette forventeligt falde i denne befolkningsgruppe. Modsat giver befolkningsprognosen sammenholdt med ovenstående analyse en indikation af, at der i fremtiden vil komme en øget efterspørgsel efter ældrevenlige boliger. 5
Redegørelse Udviklingen i antallet af studerende EHI Kollegiet II, Esbjerg. [Foto: Ungdomsbo] På baggrund af stigningen i antallet af unge, vil der forventeligt komme flere mulige studerende i de kommende år. Denne udvikling understøttes af det politiske arbejde i Esbjerg Kommune, hvor der arbejdes ihærdigt på at øge antallet af studerende på de videregående uddannelser i Esbjerg. Antallet af indmeldte studerende for de fem største uddannelsesinstitutioner i Esbjerg Kommune er fra februar 2009 til februar 2010 steget med fem procent fra 3.743 til 3.945. Uddannelsesinstitutionerne forventer et stabilt antal af elever de kommende år, med undtagelse af UC Syddanmark, der, på baggrund af flytningen af lærerseminariet fra Ribe til Esbjerg, forventer en stigning i antallet af elever de næste år. I hvilket omfang flytning af læreruddannelsen til Esbjerg vil skabe øget efterspørgsel efter ungdomsboliger er svært at vurdere. De studerende kan allerede være etableret i Esbjerg, og det forventede antal af nye studerende er forbundet med usikkerhed. SDU forventer en stigning i antallet af udenlandske studerende, der i større grad end danske studerende efterspørger en ungdomsbolig. Budget Det er byrådets mål at tilbyde borgere og erhvervsliv et varieret udbud af grunde i henhold til den vurderede efterspørgsel. Udbygningen af grunde sker på basis af den nugældende planlægning og tilrettelægges således, at behovet for øgede investeringer på skoleområdet minimeres Yderligere skal der sikres overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel af støttede boliger via tilsyn med støttet byggeri. Som led i en aktiv jordpolitik vedtog byrådet i 2007 en samlet plan for opkøb af arealer til byudvikling. Der er foretaget opkøb ud fra principperne om, at kommunen løbende skal kunne tilbyde bolig- og erhvervsarealer til salg geografisk spredt i kommunen. Tabel 1. Afsatte midler til jordkøb i henhold til Aktiv Jordpolitik År 2010 57,4 2011 35,4 2012 0,0 2013 6,1 Mio. DKR Prisudvikling Indtægter og udgifter for salg af jord beregnes med baggrund i en budgetmodel, hvor salgsprisen fastsættes på grundlag af individuelle vurderinger i de enkelte udbygningsområder. Det danske boligmarked har de senere år været præget af voldsomme prisstigninger, der efter finanskrisen blev afløst af store prisfald. Denne udvikling har været mere afdæmpet i Esbjerg Kommune hvor priserne har haft en mere jævn stigning, der så er blevet afløst af et tilsvarende jævnt fald. Som det er tilfældet i Østdanmark, er det, også i Esbjerg Kommune, de dyrere ejerlejligheder i Esbjerg by, som er blevet hårdest ramt af boligmarkedets stilstand. 6
Boligmarkedet Byfornyelse Tjæreborg Prisniveauet på byggegrunde i Esbjerg Kommune har været stabilt og kun svagt stigende igennem de senere års turbulens. I forstadsområderne til Esbjerg, det vil sige, Hjerting, Guldager, Tarp, Sønderris og Tjæreborg, blev der dog, inden finanskrisen satte ind, udbudt og solgt grunde til højeste bud. Disse byggegrunde opnåede generelt væsentligt højere priser end den udbudte mindstepris (der svarer til den vurderede markedspris). Som følge af finanskrisen er antallet af solgte grunde faldet væsentligt, men er solgt til den fastsatte mindstepris. I forbindelse med byfornyelse er det byrådets mål at anvende byfornyelsesmidler, hvor det er hensigtsmæssigt og medvirke til forbedringer af kvarterer, utidssvarende bygninger og friarealer. Til anlæg i forbindelse med byfornyelse er der afsat en årlig ramme på 5,6 mio. kr. i budgetperioden 2010-2013, hvoraf der forventes en årlig refusion på 2,2 mio. kr. Yderligere ydes tilskud til Esbjerg Kommunes Byfond og konkrete projekter blandt andet til forbedring af bymidter. Esbjerg Kommune yder således et årligt tilskud til Esbjerg Kommunes Byfond på 0,55 mio. kr. Til bymidtesamarbejdet i Ribe, Bramming og Esbjerg ydes der i 2010 og 2011 årligt 2 mio. til driften, herefter ydes 1,5 mio. årligt. Grundkapital til alment nybyggeri Fiskergade, Ribe. [Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv] I Esbjerg Kommunes Budget 2009-2012 blev der for perioden 2010-2012 afsat 3 mio. kr. årligt (i alt 9 mio. kr.) til grundkapitalindskud til alment nybyggeri. Det der i denne sammenhæng defineres som almene boliger er: Familieboliger Ungdomsboliger 7
Boligudviklingen I afsnittet om boligudvikling belyses forhold omkring ejer- og lejerboliger bredt. På ejerboligområdet følges udviklingen i byggeriet via køb og salg af jord og byggegrunde. Lejerboligområdet skal dække boligbehovet for mange forskellige typer af borgere, herunder også særlige grupper som eksempelvis studerende, ældre og andre grupper af borgere med plejebehov. Boligbyggeri generelt Ejer- og lejeboliger Der har været en markant stigning i boligbyggeriet i årene 2005 til 2008 efterfulgt af en faldende tendens. I de seneste fem år er der ifølge BBR bygget gennemsnitligt 480 boliger årligt (i alt cirka 1900 boliger) i Esbjerg Kommune inden for de forskellige boligtyper. Størstedelen af det årlige nybyggeri er foregået i udbygningsområderne ved Esbjerg, Bramming og Ribe og i det centrale byområde i Esbjerg. Boligudbygningen har således været koncentreret i og omkring de største byer og bysamfund. I de mellemstore samfund har der været en moderat efterspørgsel og udbygning. I landsbyerne er der bygget ganske få boliger. Parcelhusgrunde Skyttens Kvarter, Sønderris. [Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv] Kommunen foretager løbende vurderinger af udbuddet af grunde. Den løbende vurdering af udbuddet er en væsentlig forudsætning for til stadighed at kunne matche efterspørgslen efter byggegrunde i kommunen. Med de udlagte arealer til boliger i Kommuneplan 2010-2022 forventes behovet for boliger dækket i årene fremover. Tendensen for nybyggeri af parcelhuse er, at der bygges højere og med et større volumen. Der er fokus på kvalitet og på individuelle løsninger både hvad angår de enkelte boliger og omgivelserne. Omgivelsernes kvalitet handler primært om udsigt, nærhed til grønne områder og mulighed for adgang til naturen, men en faktor som trafiksikkerhed spiller i den sammenhæng også en rolle. Udbuddet af private og offentlige servicefaciliteter og aktivitetsmuligheder, her især på skole og butikker, er ligeledes af betydning for bosætningen. Salget af parcelhusgrunde steg voldsomt frem til 2006, hvor det kulminerede med 199 solgte grunde. Herefter faldt salget til 122 grunde i 2007, der antagelig skyldes en stigning i boligfinansieringen og deraf følgende afmatning i efterspørgslen. I 2008 og 2009 faldt salget yderligere til kun 70 og 60 grunde, hvilket må antages at hænge sammen med udviklingen i den generelle finansielle krise, der accelererede kraftigt i anden halvdel af 2008. De solgte grunde er opgjort eksklusiv tilbageskødede grunde. I 2009 blev der tilbageskødet 25 grunde og i 2008 17 grunde. I de foregående år inden finanskrisen blev der kun tilbageskødet et fåtal grunde om året. På baggrund af de generelle forvent- 8
Boligudviklingen ninger til den finansielle udvikling forventes der i den kommende tid at være et faldende antal tilbageskødninger af grunde. Tabel 2. Kommunalt salg af parcelhusgrunde 2005 2006 2007 2008 2009 2005-09 Vestlig del af 56 107 60 43 40 306 51 % kommunen Østlig del af 58 52 45 17 15 187 31 % kommunen Sydlig del af 37 40 17 10 5 109 18 % kommunen I alt 151 199 122 70 60 602 100 % Storparceller I 2005-2006 var der tale om et større salg af storparceller til tæt lave boliger på seks om året, hvorefter det faldt til kun én storparcel om året. Tabel 3. Kommunalt salg af storparceller til tæt-lave boliger 2005 2006 2007 2008 2009 2005-09 Vestlig del af 5 4 1 9 kommunen Østlig del af 1 1 kommunen Sydlig del af 1 2 3 kommunen I alt 6 6 1 1 0 14 Rummelighed Rummelighed defineres som de arealer som er udlagt til boligudbygning i en kommuneplan men som endnu ikke er bebygget, og hvor der følgelig er plads til eller rummelighed til mere byggeri på arealerne De tidligere kommuneplaner havde en samlet rummelighed på 146 ha. Men rummeligheden var skævt fordelt, hvorfor der i kommuneplan 2010-2022 udlægges nye boligområder på i alt 148 ha. Dette bringer den samlede rumlighed op på i alt 244 ha. Byfortætning, områder udlagt til ældrecentrer og boliger, huludfyldning og områder der ændrer status indgår ikke i den beregnede restrummelighed. Ud over den beregnede restrummelighed kan der være en restrummelighed i områder, der ikke afhændes i løbet af 2008 og 2009. Mulvadparken, Bramming. [Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv] Byrådet kan med tids- og rækkefølgebestemmelserne til en vis grad styre, at udbygningen af nye områder og omdannelse af ældre byområder og prioritering mellem 9
Redegørelse områderne finder sted i en takt, der sikrer en hensigtsmæssig byudvikling og tager hensyn til kommunens og investorernes økonomiske muligheder. Der findes også et mindre antal udlagte områder uden tids- og rækkefølgebestemmelser, hvor der ikke er behov for at styre udbygningen. Her har byrådet pligt til at udarbejde lokalplanforslag og fremme sagen mest muligt, hvis en grundejer ønsker at anvende eller bebygge en ejendom i overensstemmelse med kommuneplanen. Der kan argumenteres for at udlægge større arealer til byudvikling med henblik på at have grunde til salg, hvor der er efterspørgsel specielt omkring Esbjerg, og for at tilgodese forskellige bosætningsbehov samt for at have en større reserve til rådighed. Yderligere er det hensigtsmæssigt at planlægge for større områder, med henblik på en byudvikling, hvor den grønne struktur og afvanding af områder indgår. Ulempen kan være, at kommunale investeringer står ubenyttede hen. 10
Boligudviklingen Af ovenstående kort ses, hvor der var rummelighed ved starten af planperioden for Kommuneplan 2010-2022. I anvisningen af rummelighed er alle uudnyttede boligområder i de eksisterende boligområder medtaget. Størstedelen af arealerne i forbindelse med landsbyerne er privatejede og forudsætter at ejerne ønsker at afhænde grundene. I forbindelse med byudviklingen og bebyggelse i landsbyerne sker forsyningen med natur, skoler, service, ledningsanlæg og kollektiv transport efter de til enhver tid gældende sektorplaner. I forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2010-2022 blev der udlagt en række nye boligområder, der alle er udpeget med baggrund i kommuneplanens politiske mål og retningslinier. Egebakken, Grimstrup. [Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv] Fremtidig efterspørgsel på boligareal Center for Bolig og Velfærd udgav i 2010 en rapport Bolig og Velfærd, der i kort form præsenterede resultaterne af 27 forskningsprojekter om danskerne og deres boliger. Heri påpeges det i et forskningsprojekt omkring drømmen om eget hus, af Hans Kristensen og Hans Skifter Andersen, at cirka 70 procent af befolkningen over 15 år ønsker at bo i en ejerbolig. 90 procent af dem foretrækker enfamilie- eller rækkehuse. Drømmen om eget hus med have er således meget stærk og har holdt sig usvækket igennem de seneste 25 år uanset hvordan priserne har udviklet sig. Kun i gruppen af ældre over 60 år er det under halvdelen, der ønsker at eje deres bolig. Denne drøm bekræftes i en af rapportens andre forskningsprojekter omkring den fremtidige boligefterspørgsel, af Morten Skak, hvor det slås fast, at kommunerne må forvente, at der bliver brug for endnu flere ejerboliger i fremtiden, da den generelle velstandsstigning medfører at flere får råd til ejerboliger. I Esbjerg vurderes den forventede efterspørgsel i de kommende år på grundlag af boligbyggeriet de seneste år og forventninger til det fremtidige byggeri samt byrådets strategi for boligudviklingen i kommunen. Den vurderede efterspørgsel omfatter både kommunalt og privat byggemodnede boligarealer. Omfanget af kommunal byggemodning tilpasses løbende omfanget af den kendte private byggemodning. Arealsalget i de kommende år er p.t. vanskeligt at vurdere pga. den generelle økonomiske situation, men med et moderat skøn vurderes salget at komme til at ligge på gennemsnitlig ca. 80 parcelhusgrunde om året i de kommende år. Udviklingen i efterspørgslen vil som sædvanligt blive fulgt løbende og udbuddet af arealer til salg vil blive tilpasset i forhold hertil. Der er tale om en nedjustering i forhold til tidligere beregninger, hvor der var antaget et salg på 100 parcelhusgrunde om året. Tabel 4. Efterspørgsel af kommunalt og privat byggemodnede parcelhusgrunde Vestlig del af Østlig del af Sydlig del af I alt kommunen kommunen kommunen 2010 50 15 15 80 2011 50 15 15 80 2012 50 15 15 80 2013 50 15 15 80 2010-2013 200 60 60 320 2014-2024 50 15 15 80 pr. år 2014-2024 550 165 165 880 2010-2024 750 225 225 1200 Efterspørgslen af tæt-lave boliger vurderes at være på ca. to storparceller om året i den vestlige del af kommunen og i gennemsnit ca. en storparcel hvert tredie år i 11
Redegørelse henholdsvis den østlige og sydlige del af kommunen. Der regnes med storparceller á 10-15 boliger. Tabel 5. Efterspørgsel af kommunalt og privat byggemodnede storparceller til tætlave boliger. Opgivet i antal storparceller og (antal boliger) Vestlig del af Østlig del af Sydlig del af I alt kommunen kommunen kommunen 2010 2 (20-30) 1 (10-15) 1 (10-15) 4 (40-60) 2011 2 (20-30) 0 0 2 (20-30) 2012 2 (20-30) 0 0 2 (20-30) 2013 2 (20-30) 1 (10-15) 1 (10-15) 4 (40-60) 2010-2013 8 (80-120) 2 (20-30) 2 (20-30) 12 (120-180) 2014-2024 2 (20-30) 0,3 (5) 0,3 (5) 2,6 (30-40) pr. år 2014-2024 22 (220-330) 4 (40-60) 4 (40-60) 30 (300-450) 2010-2024 30 (300-450) 6 (60-90) 6 (60-90) 42 (420-630) Efterspørgslen er beregnet ud fra de foregående års salg og for den næste 12-års periode til netto 16 ha. Kirkegade, Bramming Almene boligforeninger og -selskaber Der var per 1. april 2010 cirka 14.600 almene boliger i Esbjerg Kommune. En almen bolig kan inddeles i fire typer: Familieboliger Ungdomsboliger Ældre- og plejeboliger, og Handicapboliger I praksis grupperes ældre- og plejeboliger samt handicapboliger som familieboliger, hvilket betyder at der i det daglige arbejdes med to hovedtyper af almene boliger, nemlig familieboliger og ungdomsboliger. I Esbjerg Kommune findes der i alt 18 boligforeninger og -selskaber. I nedenstående skema ses en oversigt over de fem største boligforeninger og -selskaber, der administrerer cirka 85 % eller omkring 12.200 af boligerne. Tabel 6. Oversigt over boligforeninger og -selskaber Boligforening Antal afdelinger Antal boliger / lejemål Boligforeningen Ungdomsbo 52 Ca. 3400 Arbejdernes Boligforening 22 Ca. 3000 Boligforeningen 32 19 Ca. 2500 Boligforeningen Fremad 14 Ca. 1000 Esbjergs Almene Boligselskab 11 Ca. 2300 Disse fem boligforeninger samarbejder omkring opnotering til ledige boliger. Boligforeningen Ungdomsbo er administrator for et par mindre boligforeninger, fire kollegier samt fem selvejende institutioner med ældre- og lette kollektive boliger. På samme måde er Boligforeningen 32 administrator for De Vanføres Boligselskab. 12
Boligudviklingen Ledige lejligheder Esbjerg Kommune har et antal kommunale boliger til kommunal boliganvisning samt løsning af andre boligsociale opgaver. Boligerne, som anvises af Esbjerg Kommune, er beliggende i Esbjerg by. Der er indgået aftale med DAB om administration af disse boliger dog således, at administration af anvisningen til boligerne fortsat administreres af Esbjerg Kommune. I praksis er det Borgerservicecenter Esbjerg som varetager opgaven om anvisning, og borgere som har ønske om en kommunal bolig skal henvende sig her. For at kunne komme i betragtning til en kommunal bolig, skal følgende krav være opfyldt: folkeregisteradresse i Esbjerg Kommune akut bolignød ingen gæld i forbindelse med en kommunal bolig En ledig lejlighed er opgjort som en tabsgivende bolig, der har stået tom i mere end tre måneder. Af boligforeningernes indberetning til Landsbyggefonden fremgår det, at der per 1. april 2010 ifølge Landsbyggefondens opgørelse var 33 tabsgivende boliger i Esbjerg Kommune, fordelt på 21 familieboliger og 12 ungdomsboliger. Der er ingen indberetning for ældreboliger. De ledige boliger udgør 0,23 % af det samlede antal almene boliger. Til sammenligning er samme procentsats 0,54 % for Region Syddanmark og 0,34 % for hele landet. De 12 boliger er det antal ledige ungdomsboliger, som tilhører afdelinger under de almene boligorganisationer. Selvejende ungdomsboliginstitutioner (kollegier) er ikke omfattet af Landsbyggefondens pligt til indberetning af ledige boliger. Borgergade, Esbjerg. [ Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv] Som følge af at boligforeningerne ved studiestart september 2008 oplyste, at der var mangel på ungdomsboliger og at de dermed ikke kunne dække behovet for boliger til unge under uddannelse, er udviklingen i antallet af studerende fulgt tæt. Ved studiestart september 2009 var der ligeledes en stigning i tilgangen af antallet af studerende, men modsat 2008 har udviklingen vist, at de eksisterende ungdomsboliger umiddelbart har kunnet dække behovet i indeværende år til alle studerende og dermed er ingen blevet afvist. Boliggarantien har i 2009 ikke været udsat for samme pres som forrige studieår. Ved det lille studieoptag i februar 2010 har alle der ønskede en ungdomsbolig fået en. Den årlige studiestart i september er den største i løbet af året, og erfaringen viser ligeledes hertil, at der henover studieåret vil ske en vis udjævning i antallet af studerende. Esbjerg Kommunes Økonomiudvalg har med baggrund i boliggarantien til unge under uddannelse igangsat et arbejde med at finde egnede lokaliseringer til bygning eller ombygning af ungdomsboliger, således at etableringen af 40 nye ungdomsboliger muliggøres. 13
Redegørelse Tabel 7. Opgørelse over ledige boliger i Esbjerg Kommune per 1. april Familieboliger Ungdomsboliger Ledige boliger i alt 2007 86 6 92 2008 12 8 20 2009 13 18 31 2010 21 12 33 Det store fald i antallet af ledige boliger fra 2007 til 2008 skyldes nedrivningen af Kridthuset, hvor en stor del af de ledige boliger befandt sig. Ventelister til almen bolig Tabel 8. Opgørelse over ventelister per 1. februar 2010 Boligforeninger Venteliste Ungdomsbo 770 Arbejdernes Boligforening 2162 Boligforeningen Fremad 1139 Boligforeningen 32 392 Esbjerg alm. Boligselskab 560 De Vanføres Boligselskab 18 Bramming Boligforening 122 Ribe Amts Boligselskab 20 Boligkontoret Danmark 345 Der en løbende udgift forbundet med at stå på de enkelte ventelister. For den boligsøgende er det billigst at være tilmeldt en enkelt boligforening, men der er samlerabat ved at være tilmeldt alle boligforeninger, så der findes gengangere på ventelisterne. Ventelisterne giver således ikke et eksakt billede af hvor mange borgere, der er skrevet op til en bolig. Det er heller ikke muligt at opgøre i hvilket omfang ventelisten består af nuværende lejere af en almen bolig, der ønsker at flytte til en bolig i en anden afdeling. Samlet kan det konkluderes, at der findes en reel venteliste i kommunens boligforeninger, men det har ikke været muligt at opgøre udviklingen og den eksakte størrelse af ventelisterne. Boligforeningerne giver udtryk for, at: Østergade., Esbjerg. alle boliger udlejes når de bliver ledige at efterspørgslen efter flere boliger er stor at boligforeningerne ville kunne udleje flere boliger, hvis de blev bygget Det tilgængelige talmateriale viser, at det samlede antal af ledige almene boliger i Esbjerg Kommune, per april 2010, er 33, og at der er ventelister i alle boligforeningerne. Familieboliger Den langsigtede bolig- og byudvikling skal indgå i den kommende kommuneplan. I Esbjerg skal det være nemt at finde en god bolig. Der skal være et bredt udbud af gode boliger og attraktive byggemuligheder i hele kommunen. I forbindelse med lokalplanlægning skal der arbejdes for en varieret sammensætning af boligtyper og at der gennemføres projekter af eksperimenterende karakter. Yderligere kan der i enkelte områder etableres byggeri af energiklassse 1, som ikke forsynes med fjernvarme. 14
Boligudviklingen I byerne skal der være flere og bedre boliger med en central beliggenhed, der skal understøtte levende bycentre. I landsbyerne kan der ske huludfyldning, hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til bystrukturen og omdannelse af eksisterende landbrugsbygninger til boliger. I landsbyerne skal det være det overskuelige samfund og nærheden til de åbne landskaber, der skal være det bærende. Derfor gives der kun i særlige tilfælde mulighed for udbygning med boliger i landsbyer. Grimstrup Kirke, [Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv] Lokalisering af nye boligområder og boligudbygningen skal afstemmes i forhold til skoler, institutioner, forsyning og infrastruktur med henblik på at mindske investeringsbehovet og de løbende udgifter. Status Willemoesvej, Ribe. Ungdomsboliger i Esbjerg Kommune Den største del af udbuddet af ungdomsboliger i Esbjerg Kommune findes i Esbjerg. Her findes en fælles anvisning af ungdomsboliger via den selvejende institution Esbjerg Kollegieforening. Bestyrelsen for Esbjerg Kollegieforening har ansvaret for anvisning af ungdomsboliger i Esbjerg Kommune efter retningslinier fastsat af Esbjerg Kommune. I bestyrelsen for Esbjerg Kollegieforening sidder repræsentanter for Esbjerg Kommune, uddannelsesinstitutionerne, kollegierne, boligforeningerne og de studerende. Esbjerg Kollegieforening har en administrationsaftale med Boligforeningen Ungdomsbo, som varetager den daglige ledelse af anvisningskontoret. Den fælles opnotering og anvisning sikrer, at det er nemt og hurtigt for unge under uddannelse at skaffe sig en bolig i Esbjerg. Esbjerg Kollegieforening rådede primo 2010 over i alt 785 ungdomsboliger, der fordelte sig med: 231 ungdomsboliger på fire statsstøttede kollegier 554 ungdomsboliger i fem boligorganisationer De almene ungdomsboliger findes i følgende boligselskaber og afdelinger: Arbejdernes Boligforening o Ådalsparken m. fl. o Frodesgade m. fl. Boligforeningen 32 o Rønnebærhaven o Højvangsparken Boligforeningen Fremad o Siriusparken o Havnegade Boligforeningen Ungdomsbo o Stenkrogen 15
Redegørelse o Thulevej o Nygårdsvej 41A-D m.fl. o Nygårdsvej 34-46 m.fl. o J. L. Heibergs Allé m.fl. o Havnegade o Islandsgade o Ringen o Norgesgade / Østergade o Hedelundvej Esbjergs Alm. Boligselskab o Hjertingparken o Polarparken o EAB-Gårdene o Studiegården Unge under uddannelse 4. maj kollegiet, Esbjerg. Kollegieboligerne fordeler sig på følgende kollegier: Skt. Georgskollegiet 4. Maj kollegiet EHI Kollegiet I EHI Kollegiet II Møllebæk Kollegiet Gårdkollegiet Vognsbøl Kollegiet I Ribe fandtes der primo 2010 i alt 206 ungdomsboliger. Heraf var 159 almene ungdomsboliger under boligselskabet RI-BO, 17 var almene ungdomsboliger under Ribe Boligforening, mens 30 var kollegieboliger på Seminariekollegiet. I Bramming havde Bramming Boligforening primo 2010 i alt 26 ungdomsboliger. Omkring årtusindskiftet oplevede Esbjerg en stadig vækst i uddannelsespladser og dermed også i uddannelsessøgende, der ønskede at bo i Esbjerg. Med henblik på at skabe grundlag for at fortsætte denne udvikling vedtog byrådet i 2002 at formalisere den allerede eksisterende boliggaranti for unge under uddannelse. Dette gjorde det muligt at benytte boliggarantien som et aktiv i markedsføringen af Esbjerg som studieby. 16
Boligudviklingen Siden da har kommunen foretaget en løbende vurdering af denne boliggaranti. Vurderingen foretages to gange årligt i forbindelse med studiestart og fokuserer på behovet for ungdomsboliger sammenholdt med udviklingen i antallet af studerende og studiepladser. Vurderingen har et særligt fokus på de studerende, som bor længere væk fra Esbjerg end 75 km. og /eller har mere end en times transporttid. Af tabel 10 fremgår at der samlet har været en stigning i antallet af studerende speciel internationale studerende. I 2007 opstod der for første gang mindre flaskehalse i forbindelse med rettidigt at finde ledige ungdomsboliger til alle de studerende, som havde ytret ønske om bolig. Dette skyldtes hovedsageligt nedrivningen af Kridthuset, som har fungeret som en Esbjerg Universitetscampus ungdomsboligbuffer til studerende. Der har herudover været en positiv fremgang i antallet af udenlandske studerende, som i højere grad end deres danske medstuderende, tager imod kommunens tilbud om ungdomsboliger. I december 2008 besluttede Esbjerg Kommunes Økonomiudvalg, at igangsætte en undersøgelse af muligheden for nyetablering af 40 ungdomsboliger, således at Esbjerg kan opretholde boliggarantien til unge under uddannelse. Undersøgelsen har været fokuseret på at finde egnede byggegrunde samt at vurdere mulighederne for at renovere eksisterende boliger, for efterfølgende at kunne ommærke disse til ungdomsboliger. Undersøgelsen udmøntedes i første kvartal 2009 i et konkret forslag til nybyggeri af ungdomsboliger på et byggeareal ved Esbjerg Højskole. Tabel 10. Opgørelse over studerende heraf internationale studerende Pr. sep. 2008 Pr. feb. 2009 Pr. sep. 2009 Pr. feb. 2010 Uddannelsesinstitution ** Total* Int. stud. ** Total* Int. stud. ** Total* Int. stud. ** Total* Int. stud. Erhvervsakademi Vest 526 90 396 80 667 120 558 102 University College 2283 88 2177 84 2354 63 2176 79 Vest Syddansk Universitet, 800 114 800 120 900 150 900 150 Esbjerg Aalborg Universitet, 450 69 370 46 390 80 311 36 Esbjerg Total 4059 361 3743 330 4311 413 3945 367 *Total = Totalt antal studerende ** Int. stud. = Heraf internationale studerende En del af Esbjerg Kommunes årlige grundkapitalindskud til alment nybyggeri påtænkes de nærmeste år anvendt til opførsel af nye ungdomsboliger, så Esbjerg Kommune fortsat kan opretholde sin boliggaranti til unge under uddannelse. Målgrupper Status Ældre- og plejeboliger Sundhed & Omsorg opererer med tre hovedgrupper af borgere som Esbjerg Kommunes boligpolitik skal dække: Ressourcestærke seniorer Ressourcesvage seniorer behov for både almene og specialiserede tilbud om pleje og omsorg Borgere med midlertidig nedsat funktionsevne Den sidstnævnte gruppe af seniorer dækkes herudover også ind af sektorplanlægning. Primo 2010 fandtes der i alt 635 ældreboliger i Esbjerg Kommune. De var fordelt i henholdsvis selvejende institutioner og i boligforeninger. Ældreboliger i selvejende institutioner: Søstjernen 1 og 2 Gjesing Ældrebo Jerne Kollektivhus og Tjæreborg Kollektivhus Åmoseparken 17
Redegørelse Distriktscenter Strandby, Esbjerg Ressourcestærke seniorer Områdecenter Hedelund, Esbjerg Ældreboliger i boligforeninger: Nygårdsvej 7 Sjelborg Strandvej 20 Bramming Boligforening Esbjerg Kommune havde herudover per 1. april 2010 i alt 959 plejeboliger inklusive midlertidige boliger. 226 af disse boliger er bygget i henhold til Serviceloven 192. Der findes flere forskellige typer plejeboliger i Esbjerg Kommune Et-rums-boliger med eller uden køkken To-rums-boliger Bofællesskaber for borgere med demenssygdomme Kommunens plejeboliger opfylder i deres fysiske udformning en række forskellige behov. I 2010 fordelte boligtyperne sig på følgende måde: 560 er plejeboliger til borgere med fysisk og/eller psykisk almen svækkelse. Boligerne er 1-rums boliger med eller uden køkken eller to-rums med køkken. 194 boliger er til borgere med demenssygdomme. Det er boliger, der er placerede på et ældrecenter i en afdeling med stuer og fællesarealer eller som en selvstændig enhed med seks-syv selvstændige boliger ud til et fælles areal. Boligerne ligger enten integreret i et ældrecenter eller tæt herpå. 80 boliger til ældre med geronto-psykiatriske sygdomme, der har specielle behov. Alle 80 boliger udgør mindre selvstændige enheder grupperet omkring store fællesarealer og oplevelsesarealer. 20 boliger i et psykiatrisk bofællesskab. Det er tre bofællesskaber fordelt på tre ældrecentre. Otte boliger i et bofællesskab for yngre fysisk handicappede. Bofællesskabet har fælles opholdsstue og køkken. Det er beliggende på et ældrecenter og er for yngre plejekrævende fysisk handicappede, som kan have fordel af at bo i et bofællesskab. 10 er plejeboliger for ældre fysisk psykisk handicappede placeret på to ældrecentre. 87 er midlertidige boliger, der anvendes til midlertidige ophold. I gruppen af ressourcestærke seniorer med gode økonomiske muligheder er der ikke brug for almene tilbud om pleje og omsorg. På det økonomiske område har gruppen en god privatøkonomi, som består af gode private pensionsordninger og/eller stor friværdi i egen bolig. 18
Boligudviklingen Elmegården, Bramming Ressourcesvage seniorer Ved Skoven, Esbjerg Gruppen har økonomiske muligheder for selv at realisere deres ønsker til en anden bolig end deres nuværende. Ønskerne til den fremtidige bolig kan være meget forskellige, og der kan som eksempler på ønsker nævnes: modernisering af nuværende ejerbolig omdanne nuværende stort parcelhus til en to-familiers bolig (kræver en ændring af kommunens regler på området) flytte til en bolig, der ligger i et bomiljø med blandede ældreboliger og forskellige former for servicefaciliteter (boligerne kunne være lejeboliger, andelsboliger, ejerboliger eller en blanding) flytte til en andelsbolig flytte til en lejebolig flytte til en ældrevenlig almen bolig Ejendomsmæglerne i Esbjerg Kommune har erfaring for, at ældre borgere efterspørger ældrevenlige boliger, opført som leje- eller andelsboliger. Boligerne skal være i ét plan, med egen terrasse, ligesom indretningen skal være således, at borgerne kan klare at bo selv også hvis helbredet svigter. Ældreboliger på 80-90 m 2 er ikke særligt attraktive. Boligerne skal være mindst 100-110 m 2. Ejendomsmæglerne peger på at ældrevenlige leje- og andelsboliger i borgernes eget område er højt prioriterede blandt borgerne, men at sådanne boliger fortsat er en mangelvare. Iblandt de ressourcestærke seniorer findes også en gruppering, hvor de privatøkonomiske muligheder ikke er så store, her har man ringe eller ingen økonomiske muligheder. De fleste seniorer i denne gruppe bor i lejeboliger og har derfor ingen friværdi. De har ingen eller ganske små private pensionsordninger. På baggrund heraf har de ingen realistiske muligheder for at finansiere en anden bolig. Deres eneste mulighed for at flytte er, at de kan få en lejebolig. Fælles for gruppen af velfungerende seniorer er, at de ingen behov har for hjælp, eller at behovet er ret begrænset. Der kan muligvis være tale om hjemmehjælp og lignende, således at de har mulighed for at bo i eget hjem længst muligt. Muligheden for at blive i eget hjem kan understøttes af udviklingen af seniorboliger, hvor anvendelse af højteknologiske hjælpemidler, er indtænkt fra starten. Et andet fællestræk er, at kommunen ikke nødvendigvis behøver at spille en aktiv rolle i fremskaffelse af boliger til denne gruppe af borgere. Det kan ofte ske på privat initiativ. Denne gruppe seniorer har behov for pleje og omsorg, som der normalt ikke kan ydes i en almindelig bolig. De har derfor behov for en plejebolig, som er en bolig, 19
Redegørelse hvor der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner til boligen. Det er derfor også nødvendigt, at der er knyttet et serviceareal til boligen. Der vil ofte være muligheder for at give tilbud om plejeboliger i seniorernes lokalområder. Det skyldes, at der vil være et behov for så stort et antal plejeboliger, at det er muligt at have dem spredt ud over hele kommunen. Plejeboligerne for denne gruppe seniorer vil med fordel kunne placeres i åbne centre, hvor der er forskellige former for faciliteter, der kan anvendes af beboerne, men også af det omgivende samfund. Borgere med midlertidig nedsat funktionsevne Skovbocentret, Esbjerg. For borgere med behov for specialiseret pleje vil det typisk ikke være muligt at få en plejebolig i lokalområdet. Det skyldes, at den mest optimale pleje og omsorg sikres gennem specialiserede og målrettede botilbud, sådanne specialtilbud koncentreres på udvalgte afdelinger og plejecentre. Hensynet til den mest optimale pleje og omsorg må vægtes højere end hensynet til at få en plejebolig i lokalområdet. Ved udlægning af arealer til plejecentre skal der sikres en tilstrækkelig rummelighed i arealet til også at omfatte et rentabelt antal boliger samt nødvendige servicearealer. Behovet for servicearealer udgør udover boligdelen typisk cirka 2000 m 2. I placeringen af nye plejecentre skal følgende forhold indgå: at bo tæt på eget netværk at bo i eget lokalområde at bo i nærhed af et bymiljø (dagligvareforretninger, kirke) at bo tæt på offentlig transport Borgerne er i stigende grad selektive hvad angår valg af plejebolig, kravene til beliggenhed, indretning og størrelse. Der skal af samme grund åbnes mulighed for etableringen af tre-rums boliger til plejekrævende ældre som del af det almennyttige boligbyggeri. Højt specialiseret udredning og behandling kommer i stadig højere grad i fokus for aktiviteterne i sundhedsvæsenet, mens plejen flyttes ud i kommunerne. Udskrevne 20
Boligudviklingen borgere fra sygehusene er ikke nødvendigvis raske og i stand til at klare en hverdag uden støtte. Nyudskrevne patienter kan derfor allerede i dag få pleje og omsorg i den kommunale omsorgspleje. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at tilbyde omsorgspleje i borgerens eget hjem visiteres borgeren til midlertidige plejeboliger. Det forventes, at der fremover vil være et stigende antal borgere, der har behov for en midlertidig plejebolig. Esbjerg Kommune arbejder aktivt for at de midlertidige plejeboliger til borgere, der er udskrevet fra sundhedsvæsenet, koncentreres på få pleje- og rehabiliteringscentre. Esbjerg Kommunes 87 midlertidige boliger som anvendes til midlertidigt ophold er fordelt på i alt 13 forskellige centre i Bramming, Esbjerg, Gørding og Ribe. Nogle af centrene har kun én bolig mens andre har op til 20 boliger. Etablering af større enheder giver øget mulighed for at samle de faglige kompetencer og udvikle dem. Områdecenter Hedelund, Esbjerg. [Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv] Målgrupper Status Handicapboliger Boligen har for handicappede stor betydning i forebyggelsen af funktionstab, herunder aldersbetingede af fysisk, psykisk og social art. En hensigtsmæssig bolig spiller en afgørende rolle, idet den danner de fysiske rammer om livet, skaber tryghed og giver mulighed for livsudfoldelse. Borger & Arbejdsmarked har følgende målgrupper, som Esbjerg Kommunes boligpolitik skal omfatte: udviklingshæmmede sindslidende fysisk handicappede og senhjerneskadede socialt udsatte Målgrupperne inden for Borger & Arbejdsmarked er kendetegnet ved, at borgernes funktionsnedsættelse spænder fra de stort set selvhjulpne borgere til borgere med et massivt støttebehov. Esbjerg Kommune har forskellige botilbud til handicappede, længerevarende såvel som midlertidige. Herudover er der oprettet bofællesskaber, ligesom man også kan bo i egen bolig tilknyttet et støttecenter. Størstedelen af kommunens handicappede borgere bor i eget hjem og får forskellige former for støtte. For udviklingshæmmede er der følgende botilbud: Ribelunds botilbud i Ribe Bo- og Udviklingscentret Vestkysthusenes botilbud i Esbjerg og Bramming Botræningstilbuddet Edelsvej i Esbjerg Bofællesskabet Fyrparken i Esbjerg 21
Redegørelse Dagtilbud En række bofællesskaber under Organisationen Elverhøj i Esbjerg, Bramming og Ribe For sindslidende er der følgende botilbud: Birkevangens botilbud i Bramming og Ribe Patriciahusets botilbud i Esbjerg Centerkontorets botilbud i Esbjerg og Ribe For fysisk handicappede og senhjerneskadede er der følgende botilbud: Birkehusets botilbud i Esbjerg For udviklingshæmmede er der følgende aktivitets- og beskæftigelsestilbud: Beskæftigelsen i Ribe Beskæftigelsen i Esbjerg med afdelinger i Esbjerg og Bramming Tilbud under Organisationen Elverhøj i Esbjerg, Bramming og Ribe For sindslidende er der følgende aktivitets- og beskæftigelsestilbud: Tilbud på Patriciahuset i Esbjerg Job og Aktivitetscentret Socialpsykiatri i Bramming Centerkontoret i Esbjerg For senhjerneskadede og fysisk handicappede er der følgende aktivitetstilbud: Esbjerg Trænings- og Aktivitetscenter (ETAC) Herudover er der beskæftigelsestilbud, som kan foregå i samarbejde med private og offentlige virksomheder, f.eks. som Job i Erhverv. Døgnåbne tilbud og herberg Fremtidige behov Sanse- og kulturdag 2007. For hjemløse er der tilbud om plads på et herberg. Logi og bostøtte til hjemløse findes på: Forsorgshjemmet i Esbjerg Skjoldbo i Esbjerg Pensionatet Stormly i Esbjerg Esbjerg Krise- og Aktivitetscenter Bofællesskaber under Bostøtten i Esbjerg Det beskyttede pensionat Stormly og Esbjerg Krise- og Aktivitetscenter er alene henvendt til hjemløse og socialt udsatte kvinder. I vurderingen af det fremtidige behov, vil der være brug for at udvikle forskelligartede botilbud spændene fra længerevarende botilbud over bofællesskaber med varierende grader af støtte til botilbud i selvstændige boliger. 22
Boligudviklingen Det fremtidige behov for botilbud kan anskues dels fra en venteliste-vinkel, dels i form af en vurdering af hensigtsmæssigheden af de nuværende botilbud i forhold til borgernes behov. Der er ved udgangen af april 2010 aktuelt 68 voksne handicappede borgere, der står på venteliste til et botilbud. Ribelund, Ribe. [Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv] I forhold til målgruppen af udviklingshæmmede, blev der i 2008 udarbejdet en prognose, som viste, at der frem til 2013 vil være en nettotilgang på 69 borgere. For de øvrige målgruppers vedkommende er det ikke muligt at angive mængdeudviklingen. Kommunen har dog konstateret, at der de seneste år har været kontakt til et stigende antal borgere med sindslidelser. Boligers egnethed Der skal være et passende udbud af handicapegnede boliger, for derved at kunne tilbyde borgeren en egnet bolig. Ved en egnet bolig skal der tænkes på: adgangsforhold indretning med fleksibilitet plads til eventuelle hjælpemidler central placering i forhold til private og offentlige tilbud adgang til offentlig transport Kommunen skal informere borgere om mulighederne for at tilpasse den hidtidige bolig eller mulighederne for at flytte til mere egnede boliger. Ved nyopførelser sikrer byggelovgivningen, at boligerne opføres ældre- og handicapvenligt med krav om god tilgængelighed til og i boligerne. Der bør udover tilgængelighed være fokus på en hensigtsmæssig indretning af eksempelvis køkkener og badeværelser, således at boligen så vidt muligt fremtidssikres i forhold for eksempel aldersbetingede funktionsnedsættelser. Seminarievej, Ribe. Vækstområder Opsummering af boligudviklingen i Esbjerg Kommune Udviklingen i de forhold der påvirker boligefterspørgslen viser, at unge flytter senere hjemmefra, at der bliver færre parfamilier, at der er flere enlige med og uden børn. Familier bor i langt højere grad end enlige i ejerboliger og unge og ældre bor i højere grad end de midaldrende i lejeboliger. Forskydningerne på boligmarkedet har betydet, at der har været en betydelig boligtilvækst. Yderligere har nybyggeri som erstatning for nedlæggelse af et stigende antal ældre boliger betydet, at der er opført boliger med et større bygningsvolumen og mere tidssvarende boliger i et moderne formsprog. Byfortætning og udnyttelse af arealer, som har været anvendt til erhverv, indgår med en betydelig andel af boligvæksten. I forbindelse med turisme har Ribe en stadig større betydning som bosted, hvor turister ønsker at leje sig ind for at opleve middelalderbyen Ribe. Yderområder I forbindelse med landsbyer i yderområderne bygges der ganske få boliger. Befolkningsgrundlaget er vigende og der er nedlagt skoler. I landsbyerne omkring Ribe vil 23
Redegørelse der være potentiale for at udvikle boligturisme som f. eks bed and breakfast i forhold til Nationalpark Vadehavet og middelalderbyen Ribe samt til udnyttelse af tiloversblevne landbrugsbygninger inden for lovens rammer. Et stigende antal ældre Frem til 2024 viser befolkningsprognosen et stærkt stigende antal ældre i hele kommunen, dog på nær Indre By, Højvang og Ribe Syd. Kommunalreformen medførte at kommunerne overtog ansvaret for sundhed og forebyggelse, hvilket også afspejler sig i boligpolitikken eksempelvis via et krav om etablering af stisystemer, der ligger i tilknytning til boligområderne. Rekreative og grønne områder skal i det hele taget tænkes ind, når der udlægges nye boligområder. Ved udbygning i nærheden af eksisterende pleje- og ældrecentre skal der sikres adgang gennem stisystemer eller lignende. Udbygningsbehov på det sociale område Storegade Møllegade, Bramming. I 2008 fastslog Analyse af Handicapområdet at: Der i botilbuddene er et generelt udbygningsbehov for to-rumsboliger med eget bad, for at boligerne kan modsvare de forventninger, borgerne har til boligstandarden. Der er lokaliseret et behov for en bedre boligstandard for beboere på Ribelund, Vestkysthusene, Birkevangen, Bo-25 og på Vinklen. Der derudover er et udviklingsbehov for botilbud. Der er behov for at etablere to-rumsboliger til 79 borgere i de forskellige målgrupper, dog med et særligt fokus på unge borgere. En del af behovet for botilbud opfyldes ved, at Borger & Arbejdsmarked får anvisningsret til et antal boliger i de almene boligforeninger, for eksempel til etablering af opgangsbofællesskab. 24
Virkemidler i boligpolitikken Esbjerg Kommunes boligpolitik skal overholde regeringens overordnede politikker på boligområdet samtidig med at kommunens boligpolitik relaterer sig til en lang række af kommunens øvrige sektorplaner og -politikker. Hver for sig og tilsammen udgør disse omgivende politikker virkemidler i boligpolitikken. Kommunens relaterede sektorplaner og -politikker danner herudover den ramme, hvor inden for boligpolitikken fremover har sit virkefelt. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv Regeringens boligpolitik Regeringen vil styrke vækst, velfærd og fornyelse. Regeringens boligpolitik understøtter strategien for øget vækst og konkurrencedygtighed ved at forbedre produktiviteten i byggeriet. Regeringen ønsker at der skal være mulighed for et reelt valg mellem ejer- og lejeboliger. En rimelig bolig er vigtig for den enkeltes velfærd. Det er derfor vigtigt, at både ejere og lejere har en rimelig sikkerhed for deres fremtidige boligudgifter. I visse områder af Danmark er der mangel på gode og fleksible udlejningsboliger. Regeringen vil videreføre byggeriet af støttede almene udlejningsboliger. Desuden vil regeringen sikre, at der igen kommer gang i byggeriet af private udlejningsboliger, blandt andet ved at give pensionskasser og pensionsfonde bedre mulighed for at bygge og udleje boliger, herunder ungdomsboliger i de større uddannelsesbyer og boliger til ældre. 25
Redegørelse Strandby Plads, Esbjerg. Islandsgade, Esbjerg. Den 5. november 2006 indgik Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre en boligaftale om anvendelsen af den almene boligsektors midler. Aftalen gælder i fire år. Der er fire hovedelementer, der vægtes som et led i boligaftalen, og som finansieres delvist af den centrale landsbyggefond: Byggeri af nye almene boliger, som er en vigtig del af opretholdelsen af den almene sektor. Landsbyggefonden refunderer som udgangspunkt 25 % af den samlede ydelsesstøtte til nybyggeriet. Renovering af eksisterende byggeri, hvilket skal forbedre kvaliteten i de almene boliger. Landsbyggefonden øger derfor investeringsrammen til renovering, så der i 2007-2012 er endnu flere støttekroner at hente for boligafdelingerne til at forbedre den fysiske standard i boligområderne. En styrket indsats mod ghettoisering i boligområderne, hvilket primært indebærer sociale og forebyggende initiativer, som for eksempel ændring af beboersammensætningen og større åbenhed i udsatte områder. Desuden vil der også som en del af indsatsen være huslejenedsættelser i problemramte områder. Derudover vil en række ændringer i loven gøre det nemmere at gribe ind i tide i områder, der er på vej ind i en ond cirkel. Et analysearbejde, som skal se på de fremtidige styreformer for den almene boligsektor. Udvalget der nedsættes skal se på mulighederne for at decentralisere styringen af den almene boligsektor. Følgende principper skal ligge til grund for udvalgsarbejdet: Den almene sektor skal fortsat løse de boligsociale opgaver, herunder modvirke fortsat ghettoisering af de almene boligområder Det offentlige skal fortsat have indflydelse på den almene sektor, og kommuner skal i kraft af deres lokalkendskab fungere som omdrejningspunkt i styringen af den almene sektor. Beslutningskompetence og finansieringsansvar skal gå hånd i hånd. Effektivitet, kvalitet og produktivitet i den almene sektor skal styrkes. Det er en forudsætning, at en ændring af styringen af den almene sektor ikke samlet set må medføre offentlige merudgifter. Boligaftalen fra 2006 er siden blevet fulgt op af et boligforlig fra marts 2009 mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, hvor ovenstående elementer konkretiseres især i forhold til styringen og finansieringen af den almene boligsektor. For Esbjerg Kommune er de væsentligste elementer i boligforliget at: 26
Virkemidler Godthåbsparken, Bramming Grundkapitalen til nybyggeri af alment byggeri halveres fra tidligere 14 % til 7 %. Dette er gældende for støttetilsagn givet fra 1. juli 2009 til og med 31. december 2010. Det vil nedbringe kommunens finansieringsandel i nybyggeri, hvilket kan medvirke til at der igangsættes yderligere alment nybyggeri. Esbjerg Kommune kan således give tilsagn til bygning af dobbelt så meget for samme budget. Støttet Byggeri har et vedtaget budget 2010-2012 lydende på 3 mio. kr. årligt som er mærket til grundkapital. Det betyder, at der nu kan bygges alment med 7 % grundkapital for 42,8 mio. kr. mod tidligere 21,4 mio. kr. årligt eller samlet svarende til 128,4 mio. kr. mod tidligere 64,2 mio. kr. så længe tilsagnet er givet inden d. 31. december 2010. Udbudsdelen af bygherrerollen ophæves, da den ikke har skabt den tilsigtede konkurrence, og da de administrative omkostninger samtidig er høje. Det vil/kan blive billigere for fremtidige lejere i alment byggeri, da der vil blive foretaget en ændring af strukturen for finansieringen af nybyggeri, som kan nedsætte huslejestørrelsen med op til 11-12 %. Der ændres markant i Lov om almene boliger, som er selve fundamentet for Støttet Byggeri. Essensen i denne lovændring er, at der i højere grad vil blive tale om et konsulentforhold mellem kommunen og kommunens boligorganisationer. Frem for at boligorganisationen løbende skal søge om diverse godkendelser til deres projekter, vil boligorganisationerne således i stedet kunne arbejde indenfor større fastsatte rammer i forbindelse med udarbejdelsen af aftaledokumentet mellem kommunen og hver enkelt boligorganisation. Folketinget vedtog regeringens lovforslag den 29. Maj 2009. Landsbyggefonden Kongensgadekvarteret, Esbjerg. [Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv] Landsbyggefonden kan i årene 2007-2012, med en årlig ramme på 2,4 mia. kr., give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af arbejder inden for områderne; Opretning Udbedring Vedligeholdelse Forbedring Ombygning Sammenlægning af lejligheder Miljøforbedringer i almene boligorganisationers byggeri. Som et særligt fokusområde, i forhold til boligorganisationernes byggeri, er byggeri af egnede boliger til handicappede, hvortil der som minimum skal benyttes 150 mio. kr. af den ovenstående årlige investeringsramme. Ydermere kan Landsbyggefonden i årene 2007-2010, med en årlig ramme på 400 mio. kr. give tilsagn om tilskud til sociale og forebyggende indsatser samt til en lokal koordinering og evaluering i almene boligafdelinger, hvor der er konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter, herunder: 27