Sociale medier og identitetsdannelse. Undervisning torsdag uge 34



Relaterede dokumenter
Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

Kritisk diskursanalyse

Sociale. perspektiv. Anslag til en kritisk didaktik ved Raffaele Brahe-Orlandi

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Beskrivelse af forløb:

Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C

Giddens, modernitet, identitet og tillid. Simon Simonsen

Individ og fællesskab

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt

Opbrudssamfundet - nye krav til den enkelte. Billund 17. april 2008 Per Schultz Jørgensen

MILJØMENTOR LAV DIN EGEN FILM M AR IAGERFJORD KO M M U N E

Selv-identitet som kontekst for Læring

Introduktion til undervisningsdesign

Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard idf@km.

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

Ulrik Stylsvig Madsen

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse

Bedømmelseskriterier Dansk

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

1 S i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København. Se også

Six Sigma. - the How, når ITIL er the What. Master Black Belt Ane S. Ry Storm Management A/S itsmf 2008

Digitale medier i dansk

Samfundsfag, niveau G

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsplan. Fag : Social læring

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS Sprog

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet

#KROP. Uge Sex Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

At arbejde med projekter - modul 10

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Dus indholdsplan for Dus Troldhøj.

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Udkast til model for elevforståelse

KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1

Forankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Tilsynserklæring. Certificeret privatskoletilsyn Gråspurvevej 67, 03, 03. L0tL32. Tilsynsførende. Beskrivelse af skolen. Skolen.

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Workshop: Akademisk idegenerering

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Søren Gyring-Nielsen Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken

Delprojekt i edidaktik

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Læseplan for faget samfundsfag

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Årsplan for 4.klasse i dansk

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.

Gode råd til bloggere om skjult reklame

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

Eftermiddagens program

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Filmanalyse. Gruppefremlæggelser + perspektivering og opsamling

Kampen for det gode liv

Undervisningsbeskrivelse

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Kompetencemål for Natur/teknologi

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Undervisningsbeskrivelse

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

Didaktisk design og multimodalitet. Begrebsafklaring Praksisafprøvning remediering fra lyrik til poetisk dokumentarfilm

2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD. Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv -

Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det!

In a dark, dark Town

Vejledning til prøven i idræt

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Forløb til Identitetsdannelse i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund Hvorfor er du, som du er

Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering. Robinsonade som genre. Kendskab til interaktion i Minecraft via Den mystiske ø

Idræt, handicap og social deltagelse

Læseplan for valgfaget medier

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler

Opdateret maj Læseplan for valgfaget medier

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen

Transkript:

Sociale medier og identitetsdannelse Undervisning torsdag uge 34

Relevante færdighedsmål (fra modulbeskrivelsen) Kan inddrage viden om personlighedspsykologi i forbindelse med udviklingen af didaktiske design i fagene, hvor sociale medier indgår Kan forholde sig kritisk og analytisk til sociale medier og deres funktion i elevernes hverdagsliv og samfundet i øvrigt Kan planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence

Program 1. Øvelse omkring gruppeidentitet 2. Dobbeltcirkler vidensafdækning Pause 3. Opsamling med kort oplæg 4. Eksempler analyse og vurdering i grupper 5. Opsamling (ca. 15 min.) 6. Hvis vi når det: undervisning med udgangspunkt i faglige mål gruppeøvelse

Gruppeidentitet - øvelse (ca. 25 min.) I skal lægge en post ud på vores FBside, hvor I præsenterer jer selv som gruppe. I skal gøre det igennem en multimodal tekst, hvor I altså bruger forskellige repræsentationsformer i samspil med hinanden. (eks. video, fotografier (redigeret/ ikke redigeret), skrift, lyd (eks. musik).

Identitetsbegrebet dobbeltcirkler Hvad er identitet? definér for hinanden Definér begreberne personlig identitet, social identitet og personlighed/ karakter i forhold til hinanden Hvilken indflydelse har sociale medier (især SNS) på (især) børn og unges identitetsdannelse? Helt overordnet: Hvorfor er det vigtigt for jer som faglærere at vide noget om børn og unges identitetsdannelse?

Identitetsbegrebet Idem = den/ det samme, sameness hod Ricoeur ens karakter i uforanderlig form Ipse = en form for narrativ identitet, en villet identitet, der opretholder sig selv på trods af forandringer (Ricoeur)

Identitetsbegrebet hos Giddens Selvidentitet som et internt referentielt refleksivt projekt (Giddens 1996) Bunder i radikal aftraditionalisering og individualisering i kulturen/ samfundet Er knyttet tæt til begrebet livsstil: Livsstil er rutiniseret praksis, hvor rutinerne er inkorporeret i tøjvaner, spisevaner, handlemåder og foretrukne mødesteder. Men de rutiner, der følges er refleksivt åbne for forandring i lyset af selvidentitetens mobile karakter (Giddens 1996:100-101). Individet konfronteres med et hav af valgmuligheder i det senmoderne, eller Livsmuligheder (Weber). Medialiseringens rolle forskelligartethed, fragmentering, situationsuafhængighed

Identitetsbegrebet hos Giddens Selvom identitet er mobil hos Giddens, er den også knyttet til en fast kerne, grundlagt i barndommen og bundet op på ontologisk sikkerhed og eksistentiel angst I senmoderniteten skal individet skabe og opretholde en passende identitet igennem en fortolkende selvhistorie, skabt af den person, det drejer sig om, uanset om den er nedfældet eller ej (Giddens 1996:95).

Nogles selvidentitet svinger mere end andres

Identitetsbegrebet Fortællinger (mundtlige og skriftlige) og vores identitet Jerome Bruner Konstruktivist: Stories do not happen in the real world but, rather, are constructed in peoples heads. (Bruner 1987) Identitet og fortælling hænger uløseligt sammen: Narrative imitates life, life imitates narrative Vi fortæller os selv på en særlig måde, hvilket giver os en særlig identitet denne fortælling om os selv, af os selv har indflydelse på, hvordan vi lever og vice versa Bruner har forsket i livsfortællinger for at finde belæg for tesen ovenfor, hvor medlemmer af en familie skulle fortælle deres livsfortælling. Konklusionen var: Life is not how it was but how it is interpreted and reinterpreted, told and retold.

Identitetsbegrebet Den personlige identitet over for den sociale identitet (Jørgensen 2014) Det ydre og det indre billede af os selv hænger sammen den måde andre opfatter os, skal gerne være nogenlunde overensstemmende med den måde, vi reflekterer/ tænker om os selv. Den sociale identitet udvikles i forskellige rollespilslignende aktiviteter (Goffman) en proces, der også omfatter selviscenesættelse, rollespil og socialt bedrag (Jørgensen, 2014)

Identitetsbegrebet identity performance længere tidsaspekter ved vores identitet er indskrevet i os, når vi handler i øjeblikket (Butler 1993). Identitet i praksis/ identitet over tid (Lemke 2008) På SNS har unge en åben sourcenetværksidentitet (Larsen 2014) dette indebærer, at sociale aktører på den ene side gennemgår en forstærket personalisering og individualisering, imens de på den anden side bliver mere og mere forbundne til og gensidigt afhængige af hinanden (Larsen 2014:180). Facebook som platform for vores medialiserede og redigerede identitetsfortælling, både over tid og her og nu (Larsen 2014) identitet over tid og identitet i praksis.

Eksempler opgave Posting identity by Thyrannosauruslexxx https://youtu.be/wwfcbm6m6io https://www.youtube.com/watch?v =SMpL6JKF5Ww 1. I grupper: Diskutér og analysér video-bloggen, hvor i fokuserer på identitetsdannelse og identitetsbegrebet (anvend teksterne til i dag). 2. Formidling af pointer fra gruppen igennem en post på fb (gerne multimodal) 3. Kort opsamling i plenum perspektiver og muligheder

Øvelse udvikling af ideer til undervisningen Grupper med 4: Ud fra udklippene fra Fælles Mål efter 7.-9.klasse skal I udvikle en ide til undervisning, hvor I inddrager sociale medier. Den færdige ide fremlægges og filmes ideerne lægges op på fb.