Sociale. perspektiv. Anslag til en kritisk didaktik ved Raffaele Brahe-Orlandi

Transkript

1 Sociale netværkssider i kritisk perspektiv Anslag til en kritisk didaktik ved Raffaele Brahe-Orlandi

2 Faglige pointer 1. SNS stilladserer kommunikative behov hos det senmoderne menneske 2. Samtidig påvirker de vores kultur ved at skabe en verden med særlige sproglige og sociale former og spilleregler 3. En kritisk didaktik i forhold til SNS går ud på, at man forholder sig deskriptivt/ analytisk til det softwareinterface og de tekst- og kommunikationsformer, disse består af

3 Faglige pointer 3. a) Samtidig indebærer et kritisk perspektiv på SNS, at vi forholder os normativt til den verden, SNS er med til at skabe er det en ønskværdig og bæredygtig udvikling? 4. SNS kan grundlæggende anskues fra psykologiske, sociologiske og sproglige synsvinkler 5. Derved er SNS velegnet til tværfaglige forløb, både på læreruddannelsen og i folkeskolen

4 1. SNS stilladserer kommunikative behov Hvad skal man være? Hvordan skal man handle? Hvem skal man være? Det er de centrale spørgsmål for enhver, der lever i senmoderniteten spørgsmål, som vi på et eller andet plan alle besvarer diskursivt eller gennem hverdagens sociale adfærd. (Giddens 1996:88) Vi har behov for at fortælle os selv I senmoderniteten er usikkerhed et grundvilkår: Vi kan ikke være sikre på, at vi er på rette spor, som den vi er vi kan ikke være sikre på, at dem vi holder af, er de rigtige osv. Identitet skal skabes og opretholdes af den enkelte igennem selvbiografiske/ narrative aktiviteter

5 1. Facebook som stillads for kommunikative behov Netværket som figur den horisontale funktion på FB Optagethed af nuet hvad sker der i dit liv nu og her, og hvordan hænger det sammen med de andres aktiviteter lige nu? Selvfortællingen den kronologiske/ den vertikale funktion på FB Tidslinjen giver os mulighed for at skabe en selvfortælling fra fødsel til død hvordan kan jeg fortælle mit liv, så min identitet hænger sammen i et meningsgivende narrativ? Identitet bliver medialiseret

6 1. SNS stiladserer kommunikative behov Den horisontale og den vertikale funktion i FB

7 2. Facebook påvirker og forandrer vores kultur SNS er selvstændige institutioner, der igennem deres særlige softwareinterface muliggør, at mennesket performer identitet Ethvert interface tillader bestemte handlinger og begrænser mulighederne for andre handlinger virkeligheden er underrepræsenteret (Zadie Smith) FB er som magtfuld institution en naturaliseret del af vores liv vi stiller ikke spørgsmålstegn ved FB Hvorfor ser FB ud, som den gør? Hvordan kunne fb også se ud, og hvilke andre former for handlinger kunne siden understøtte?

8 2. Fb understøtter fatisk kommunikation Den fatiske funktion i sproget: signaler i udsigelser, der skal til for at bibeholde kontakten mellem de kommunikerende parter En fatisk kultur er en kultur, i hvilken vi sætter selve det at være forbundet i centrum for det, vi kan kalde for et meningsgivende liv (Vincent Miller 2008) I fatisk kommunikation avancerer mediebrugerne selv til at udgøre det egentlige indhold Er sns som fb med til at fremme en sådan fatisk kultur?

9 Forbundethed er målet Connection is the goal. The quality of that connection, the quality of the information that passes through it, the quality of the relationship that connection permits none of this is important. That a lot of social networking software explicitly encourages people to make weak, superficial connections with each other, and that this might not be an entirely positive thing, seem to never have occurred to him. (Zadie Smith 2010). Hvorfor Facebook: Fordi vi kan gøre det

10

11 3. I dag: Lifestyle har taget over det at være anderledes og unik er blevet til et massefænomen en ny konformisme, der handler om at være anderledes end de andre 2. Det posttraditionelle kapitalistiske samfund Hvis identitet er den enkeltes anliggende (jf. Giddens), så fører dette til en ny etik, hvor individerne er forpligtede over for sig selv, og ikke over for et fællesskab (Ulrich Beck) Udviklingen ifølge Lars Distelhorst: 1. Før 1960: konformisme myrestaten, hvor tilpasning og ensretning var i centrum : Individualisme Individet hævder sin ret og kæmper for frihed, demokrati og tollerance

12 2. Det posttraditionelle kapitalistiske samfund Vedligeholdelse af netværket og selvfortællingen er krævende, ikke mindst tidskrævende På facebook og på andre SNS performer vi livsstil: Hvilke produkter, offentlige personer og mere personlige kontakter vil vi ses sammen med? Demokrati bliver til synes-om-demokrati Det er mere vigtigt, at man synes noget, end at man mener noget om noget, og kan argumentere for det (indholdsløs kommunikation) obs. men ikke meningsløs!

13 3. Et kritisk mindset Betyder ikke, at vi skal løfte pegefingeren! SNS er kommet for at blive, men vi må spørge til, hvad vi vil bruge dem til? Hertil skal vi på den ene side forholde os deskriptivt/ analytisk til de mange forskellige funktioner og handlinger, SNS understøtter På den anden side skal vi forholde os normativt til disse funktioner: er det en ønskværdig samfundsmæssig og kulturel udvikling SNS er med til at drive frem? Og hvad er en ønskværdig udvikling?

14 3. Kritisk Diskursanalyse

15 3. Kritisk Diskursanalyse Virkeligheden påvirker diskursen og diskursen påvirker virkeligheden Diskurser er altid forenklinger af virkeligheden (en formateret virkelighed) Diskurser udøver magt vi påtvinger tingene en bestemt praksis igennem diskursen, altså den måde, vi taler om verden og tingene på

16 3. Komplekse sproghandlinger på fb

17 3. Komplekse sproghandlinger på fb Genre (Sproglige handlinger) 1. Påskønner vennernes lykønskninger 2. Sværger at blive bedre til selv at lykønske vennerne 3. Reflekterer over facebook som socialisationsarena 4. Vedligeholder kontakt til vennerne

18 3. Komplekse sproghandlinger på fb Stil: Personen performer identitet igennem sin statusopdatering (viser hvem hun er, og hvilke værdier og grundholdninger, hun forpligter sig over for): Vi kan læse teksten som en ironisk kommentar i forhold til Zuckerbergs status i vores samfund, hvor han og andre itiværksættere er tæt på at have gudestatus mindre en kritik, mere en gøren opmærksom på sig selv, som reflekteret person Vi kan komme i tvivl om oprigtigheden i personens taknemmelighed nøj tilfører udsagnet en merbetydning (overdrevet begejstring) kan læses som ironisk kommentar til kulturen på fb, hvor vi ønsker hinanden tillykke med fødselsdagen, fordi fb minder os om det

19

20 3. Diskurs i Helle Thornings statusopdatering Hvilke diskurser trækker teksten på? Europas toppolitikeres ansvar over for et grønt Europa Statsministeren er handlekraftig og har overskud til at sige hej til pingviner (hun er også et menneske) På hvilken måde er virkeligheden repræsenteret i teksten? Indholdet ved konferencen er repræsenteret abstrakt og kort ( grøn omstilling ) Statsministerens menneskellige sider og handlekraft er repræsenteret konkret ( sige hej, billedet, hvor hun fører an omgivet af Merkel, Baroso m.fl.)

21 3. Diskurs i Helle Thornings statusopdatering Hvad sker der (med demokratiet), når indholdet i politikernes budskaber udgøres af politikerne selv? Brugeren (Helle Thorning) udgør indholdet Afspejler sig under alle omstændigheder i de kommentarer, hun får

22 4. Synsvinkler i forhold til SNS

23 5. Hvordan kan vi arbejde med SNS i dansk? Eleverne skal opnå kommunikationskritiske kompetencer: At kunne opbygge, vedligeholde og tage aktivt del i et fællesskab At kunne se, møde og forstå mennesker og ytringer i den kontekst, de indgår i At kunne kommunikere hensigtsmæssigt i situationen At kunne konstruere troværdige selvfortællinger At kunne udvise empati også over for dem, man ikke kan se At kunne deltage i fredelige løsninger af konflikter (Poulsen & Flamand, 2009: 88)

24 5. Hvordan kan vi arbejde med SNS i dansk? Derudover skal vi i skolen arbejde hen imod nye og anderledes måder at kommunikere på sociale netværkssider. Med de kritiske betragtninger in mente er det oplagt, at vi i læreruddannelsen udvikler didaktiske designs for vores undervisning, hvor indholdet rykker i centrum for kommunikationen. Når vi eksempelvis arbejder med statusopdateringer (micro-blogs), er det relevant at undersøge, hvilke muligheder denne form rummer for at kommunikere om noget noget andet end os selv sammen med andre. Vi må tænke i muligheder for at udnytte sociale netværkssider som læringsstilladserende platforme, hvor elever udvikler projekter og ideer i fælleskab igennem kollaborative arbejdsformer, og hvor læring foregår igennem deltagelse i en fælles praksis.

25 5. Hvordan kan vi arbejde med SNS i dansk? Udvikling af didaktiske designs: I skal udvikle ideer til danskundervisningen, hvor eleverne skal reflektere kritisk over tekstformernes (på SNS) fokus på den fatiske sprogfunktion, og hvor der indgår både et receptivt og et produktivt element. I den undervisning, I udvikler, skal eleverne producere tekster, hvor indholdet står centralt. Ideerne skal afprøves på en eksperimentariedag med en tilknyttet skoleklasse.

26 Diskussion Hvordan kan I forestille jer tværfagligt arbejde med SNS i skolen? Hvordan og hvorfor kan vi arbejde med SNS i danskundervisningen? Generelle spørgsmål/ kommentarer?

27 Referencer Andersen, J. (2011). Videnskritik en kritisk teori om vidensmedier. I H. J. Nielsen, H. Højrup, & H. Dam Christensen, Nye Vidensmedier kultur, Læring, Kommunikation. Frederiksberg: Samfundslitteratur Beck, U. (1994). Jenseits von Stand und Klasse? I U. Beck, & E. Beck-Gernsheim, Riskante Freiheiten(s.43-61). Frankfurt am Main: Suhrkamp Verlag Bundsgaard, J. m. (2009). Kompetencer i Dansk. København: Gyldendal Distelhorst, L. (2008). Lifestyle Toujours. Berlin: Parodos Verlag Fairclough, N. (2003). Analyzing Discourse. London: Routledge

28 Referencer Foucault, M. (2003). Die Ordnung des Diskurses. Frankfurt am Main: Fischer Verlag Giddens, A. (1996). Modernitet og selvidentitet. København: Hans Reitzels forlag Herring, S. (2010 II). Web Content Analysis: Expanding the Paradigm. Hentet fra Susan Herrings Homepage: ella.slis.indiana.edu/~herring/webca.2008.pdf Miller, V. (14. oktober 2008). New Media, Networking and Phatic Culture. Convergence: The International Journal of Research into New Media Technologies, s Smith, S. (25. november 2010). Generation Why? Hentet fra The New York Review of Books: nybooks.com/articles/archives/2010/nov/25/generationwhy/?pagination=false