Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, maj 2016
1
Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark, Sverige og Norge er den porten til Europa. For tyske virksomheder åbner den døren til hele Skandinavien. Derfor tager Dansk-Tysk Handelskammer stilling til centrale infrastrukturprojekter i en dansk-tysk kontekst. De vigtigste projekter er: den faste forbindelse over Femern Bælt samt en hurtigst mulig og ikke for omkostningstung færdiggørelse af projektet baglandsforbindelsen til Femern Bælt fremfor alt en ny bro over Femernsund og en ny Storstrømsbro udvidelsen af A7, navnlig en hurtig nybygning af Rader Hochbrücke og en udvidelse til seks vognbaner ringvejene uden om Hamborg, navnlig A20 og A21 modernisering af Kielerkanalen og havne 2
Femern Bælt forbindelsen Den faste forbindelse over Femern Bælt er det største infrastrukturprojekt, der på nuværende tidspunkt er planlagt i Nordeuropa. Selve forbindelsen finansieres fra dansk side, Tyskland skal kun sørge for tilknytningen til det tyske transportsystem. Den nye forbindelse vil ændre spillereglerne for erhvervslivet i regionen. Den betyder vækst og konkurrencedygtighed mellem metropolregionerne Hamborg/Lübeck og København/Malmø og også for forbindelsen mellem landene i kontinentaleuropa og Skandinavien. Øget vækst og konkurrencedygtighed er resultatet af lavere transaktionsomkostninger, kortere rejsetider og integration af decentrale områder på Lolland/Falster og Østholsten. De danske myndigheder har godkendt projektet allerede i april 2015. En holdbar tysk tidsplan er imidlertid nødvendig for den fortsatte planlægning og realiseringen af den faste forbindelse. Projektansøgningen, der blev indleveret i oktober 2013, ligger til godkendelse hos Landesbetrieb Straßenbau und Verkehr i Kiel. En afgørelse forventes truffet i 2017. Da man må regne med klager, vil byggeriet formentligt kunne påbegyndes i 2019 og være færdigt i 2026. Tidspunktet for, hvornår byggeriet går i gang, afhænger dermed af godkendelsesproceduren samt af de klager, der må forventes fra tysk side. Dansk-Tysk Handelskammer er af den opfattelse, at projektet bør prioriteres højt hos politikere og administrative myndigheder i delstaten Slesvig-Holsten. Alligevel ser vi nødvendigheden af, at der projekteres grundigt og formelt korrekt for så vidt muligt at undgå klager og for at kunne behandle disse hurtigst muligt. Ventetiden indtil der foreligger en juridisk afklaring for dette projekt skal udnyttes bedst muligt og den positive holdning til projektet skal besvares. Projektet skulle have været forberedt ned i mindste detalje allerede fra 2016, for at kunne påbegynde byggeriet så snart der foreligger en juridisk bindende byggetilladelse. 3 Baglandsforbindelsen Af lige så stor betydning for projektets succes som selve tunnelen er baglandsforbindelsen. På tysk side er det Femernsundbroen, der er flaskehalsen: Togskinnerne er kun dimensioneret til persontrafik og vejen kun tosporet. Disse begrænsninger reducerer Femernbæltforbindelsens potentiale betragteligt. Den nødvendige ekstra brokapacitet vil dog i- følge de nuværende planer ikke være færdig før 2028. Dansk-Tysk Handelskammer er derfor af den opfattelse, at planlægningen og realiseringen af Femernsundbroen bør fremskyndes. På dansk side er Storstrømsbroen the missing link, og her skal byggeriet af en ny bro sikres.
Jyllandskorridoren Mere end 70 pct. af dansk-tysk samhandel transporteres via Jyllandskorridoren og A7/E45. Den årlige vækst på strækningen forventes at ligge på tre til fire pct. de næste 10 år. Strækningen vil foreløbig vedblive med at være den vigtigste trafikåre mellem Danmark og Tyskland. Nåleøjet er Rader Hochbrücke, som man i de seneste to år kun har kunnet køre på i begrænset omfang. For transport af tungt gods er den fuldstændig spærret. Vægtbegrænsningerne tvinger f.eks. vindenergivirksomhederne Siemens og Vestas til at sejle naceller og tårne fra havnen i Aarhus til Tyskland. Omkostningerne som viderefaktureres til slutbrugerne er langt større end ved vejtransport. Aktuelle undersøgelser giver Rader Hochbrücke en restlevetid på 10 år. På nuværende tidspunkt er der planlagt en firesporet bro fra 2026. Den nye bro skal stå færdig i 2029. Restlevetidens ophør falder således sammen med færdiggørelsestidspunktet for den nye bro. I betragtning af de forsinkelser, man ofte oplever ved store byggeprojekter, er der grund til at frygte mulige trafikale problemer. Projektet bør derfor have højeste prioritet hos planmyndighederne. I betragtning af den nye bros levetid, en forventet øget trafik og de få ekstra omkostninger, der er til en fire- og en sekssporet bro, forekommer projekteringen af fire vognbaner at være for beskedent. Dansk-Tysk Handelskammer er fortaler for, at broen dimensioneres til seks spor. Derudover er Dansk-Tysk Handelskammer fortaler for en grænseoverskridende udbygning af jernbaneinfrastrukturen langs Jyllandskorridoren. For at jernbanetrafikken også i fremtiden skal være et fornuftigt alternativ til vejene, er det nødvendigt at foretage yderligere investeringer på dette område. Eksempler på et vigtigt projekt er en udbygning til to spor mellem Padborg og Tinglev samt udbygningen i retningen af Hirtshals industrihavn, som er vigtig for handlen med Norge. Sidstnævnte projekt viser tydeligt den skandinaviske dimension af dansk-nordtysk infrastruktur. For at kunne foretage vigtige investeringer i infrastruktur, er en refinansiering af togfonden essentiel. Dansk-Tysk Handelskammer støtter den dansk-tyske trafikkommissions arbejde og dens anbefalinger fra november 2015. Ringvej ved Hamborg Hamborg og byens opland er både knudepunkt og flaskehals for den nordtyske infrastruktur. Det er derfor vigtigt, at det er lige så nemt at komme udenom som ind i byen. Både trafik fra Femern og Jylland skal let kunne køre udenom Hamborg. A20 skal derfor fortsat udvides inkl. den vestlige del af Elbtunnelen ved Glückstadt og A21 forlænges til den østlige del af ringvejen omkring byen. 4
Kielerkanalen og havne Kielerkanalen er verdens mest trafikerede kunstige vandvej og en af Nordeuropas hovedtrafikveje. Med start eller destination i Danmark passerede 6,4 mio. tons fragt Kielerkanalen i 2014. Heraf blev knap halvdelen sejlet mellem havnen i Hamborg og de danske havne. Man er nu i gang med at færdiggøre det femte slusekammer i Brunsbüttel samt en grundlæggende istandsættelse af sluserne på begge sider af kanalen. Kielerkanalen er vigtig for dansk industris adgang til Hamborg havn fra vandsiden. Dansk erhvervsliv har en stor interesse i, at Hamborgs havn er funktions- og konkurrencedygtig på internationalt plan. Derfor hilser vi planerne om en uddybning af Elben velkommen. Mens Hamborg havn for mange danske virksomheder også er porten til verden, er effektive havne i regionen også vigtige for de dansk-tyske relationer. En stabil færgerute mellem Gedser og Rostock samt en uddybning af havnen i Rostock er vigtig for SCANDRIA-korridoren den korteste forbindelse mellem Adriaterhavet og Skandinavien. Konklusion Dansk-tysk samhandel er afhængig af en velfungerende og effektiv infrastruktur. Det er nødvendigt at modernisere Jyllandskorridoren og sikre dens funktionsevne. Ved Femern Bælt forbindelsen gælder det om at minimere forsinkelser, holde udgifterne under kontrol og skabe baglandsforbindelsen. For at sikre en gnidningsløs handel er det nødvendigt at modernisere jernbane- og søfartsinfrastrukturen. Vilkårene for investeringer i infrastruktur er historisk gunstige. Omkostningerne til langfristet finansiering for offentlige og private aktører er langt lavere end for få år siden. 5
Dansk-Tysk Handelskammer Kongens Nytorv 26, 3. 1050 København K T 33 91 33 35 www.handelskammer.dk