TILSYN SAMLINGER PUBLIKUM ATTRAKTION UDSTILLINGER FORSKNING FORMIDLING OPLEVELSER HISTORISK ATLAS FYNS TOPOGRAFI BYGNINGSHISTORIE ANTIKVARISK ARBEJDE TURISME EVENTS AKTIVITETER UNDERVISNING MEDIEMUSEET MEDIEMIXEREN VIDEN INDSAMLING TEATER MUSIK ARKÆOLOGI ODENSE BYS MUSEER 2014 HC ANDERSEN CARL NIELSEN ANNE MARIE CARL-NIELSEN HISTORIE HC ANDERSENS HUS FYRTØJET BØRNEKULTURHUS HC ANDERSENS BARNDOMSHJEM CARL NIELSEN MUSEET CARL NIELSENS BARNDOMSHJEM MØNTERGÅRDEN DEN FYNSKE LANDSBY IT BEVARING KONSERVERING TEKNIK ADMINISTRATION PERSONALE SIKRING PR KOMMUNIKATION FOREDRAG GRAFISK DESIGN KLUBVIRKSOMHED FORLAG FREDEDE FORTIDSMINDER FREDEDE BYGNINGER BYGNINGSBEVARING TILSYN SAMLINGER PUBLIKUM ATTRAKTION UDSTILLINGER FORSKNING FORMIDLING OPLEVELSER HISTORISK ATLAS FYNS TOPOGRAFI BYGNINGSHISTORIE ANTIKVARISK ARBEJDE TURISME EVENTS AKTIVITETER UNDERVISNING MEDIEMUSEET MEDIEMIXEREN VIDEN INDSAMLING TEATER MUSIK ARKÆOLOGI ODENSE BYS MUSEER 2016 HC ANDERSEN CARL NIELSEN ANNE MARIE CARL-NIELSEN organisation og strategier HISTORIE HC ANDERSENS, HUS FYRTØJET BØRNEKULTURHUS HC ANDERSENS BARNDOMSHJEM CARL NIELSEN MUSEET CARL NIELSENS BARNDOMSHJEM MØNTERGÅRDEN DEN FYNSKE LANDSBY IT BEVARING KONSERVERING TEKNIK ADMINISTRATION PERSONALE SIKRING PR KOMMUNIKATION FOREDRAG GRAFISK DESIGN KLUBVIRKSOMHED FORLAG FREDEDE FORTIDSMINDER FREDEDE BYGNINGER BYGNINGSBEVARING TILSYN SAMLINGER PUBLIKUM ATTRAKTION UDSTILLINGER FORSKNING FORMIDLING OPLEVELSER HISTORISK ATLAS FYNS TOPOGRAFI BYGNINGSHISTORIE ANTIKVARISK ARBEJDE TURISME EVENTS AKTIVITETER UNDERVISNING MEDIEMUSEET MEDIEMIXEREN VIDEN INDSAMLING TEATER MUSIK ARKÆOLOGI ODENSE BYS MUSEER 2014 HC ANDERSEN CARL NIELSEN ANNE MARIE CARL-NIELSEN HISTORIE HC ANDERSENS HUS FYRTØJET BØRNEKULTURHUS HC ANDERSENS BARNDOMSHJEM CARL NIELSEN MUSEET CARL NIELSENS BARNDOMSHJEM MØNTERGÅRDEN DEN FYNSKE LANDSBY IT BEVARING KONSERVERING TEKNIK ADMINISTRATION PERSONALE SIKRING PR KOMMUNIKATION FOREDRAG GRAFISK DESIGN KLUBVIRKSOMHED FORLAG FREDEDE FORTIDSMINDER FREDEDE BYGNINGER BYGNINGSBEVARING TILSYN SAMLINGER PUBLIKUM ATTRAKTION UDSTILLINGER FORSKNING FORMIDLING OPLEVELSER HISTORISK ATLAS FYNS TOPOGRAFI BYGNINGSHISTORIE ANTIKVARISK ARBEJDE TURISME EVENTS AKTIVITETER UNDERVISNING MEDIEMUSEET MEDIEMIXEREN VIDEN INDSAMLING TEATER MUSIK ARKÆOLOGI ODENSE BYS MUSEER 2014 HC ANDERSEN CARL NIELSEN ANNE MARIE CARL-NIELSEN HISTORIE HC ANDERSENS HUS FYRTØJET BØRNEKULTURHUS HC ANDERSENS BARNDOMSHJEM CARL NIELSEN MUSEET CARL NIELSENS BARNDOMSHJEM MØNTERGÅRDEN DEN FYNSKE LANDSBY IT Odense Bys Museer 2012 1 BEVARING KONSERVERING TEKNIK ADMINISTRATION PERSONALE SIKRING PR KOMMUNIKATION FOREDRAG GRAFISK DESIGN KLUBVIRKSOMHED FORLAG
I Odense Bys Museer har vi stillet skarpt på de tanker, strategier og særlige fokusområder, som vi gennem vores projekter og aktiviteter vil udfolde 2016. Forord Organisation 4 Ansvarsområder 5 Mission og vision 6 Fokusområder 2016 2019 7 indsatsfelter 2016 Kulturarv 10 Publikum 10 Formidling & satsninger 10 Driftsudvikling 11 Museumschefen 11 Odense Bys Museers strategier Forskning 12 Formidling 17 Indsamling 24 Registrering 27 Bevaring 28 Som en del af By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune er det vores kerneopgave at finde bæredygtige løsninger for Odense, der fremmer økonomisk vækst og menneskelig værdi. Det gør vi i Odense Bys Museer blandt andet gennem vores store indsats i udviklingen af turismen samt ikke mindst i arbejdet med at gøre H.C. Andersen til hele byens brand. Dette arbejde har indtil videre resulteret i et stigende antal kulturturister i Odense. Men det er vigtigt, at vi ikke stopper her og hviler på laurbærrene. For der er stadig et stort uudnyttet potentiale på dette område. Derfor skal vil fortsætte det gode og omfattende arbejde med at skabe relationer på både lokalt, nationalt og internationalt plan, og vi skal intensivere den målrettede indsats over for eksempelvis turoperatører og flyselskaber, så vi i højere grad kan understøtte den samlede vækst på Fyn. I skrivende stund gennemføres en arkitektkonkurrence i forbindelse med et eventuelt kommende Eventyrhus i hjertet af Odense. Jeg glæder mig meget til at præsentere det vindende projekt i foråret 2016, men må samtidig også erkende, at jeg glæder mig end- 2 Odense Bys Museer 2016
nu mere til den dag, hvor vi kan præsentere en samlet finansiering af Eventyrhuset. For først den dag er vi sikre på, at et af vore store ønsker vil gå i opfyldelse. Den ny skolereform og herunder den åbne skole har givet en os kærkommen mulighed for at give både de odenseanske og fynske skoleelever en solid kulturhistorisk ballast, så de ikke blot bliver klogere på sig selv, og i hvilken retning de gerne vil udvikle sig, men også får et indgående kendskab til, hvor det er, de kommer fra. vi har derfor opgraderet Børn- og ungeområdet med en fast museumsinspektør, som har indledt en række samarbejder med skoler, børnehuse og undervisningssektoren. Her vil bl.a. projektet laboratorium for børneformidling sætte en helt ny dagsorden for museernes formidling. I 2016 vil vi desuden præsentere et nyt museum dedikeret til børnene og deres familier, nemlig Børnenes Museum på Møntergården. Her kan børnene udfolde deres fantasi, lege detektiver og gå på jagt i flere tusinde års fynsk historie. I vores forskningsindsats og undersøgelsesvirksomhed har vi formidlingsmæssigt stillet skarpt på Odenses tidlige opståen. Omlægningen af bymidten har givet mulighed for omfattende arkæologiske undersøgelser og medført spændende ny viden om Odenses vikingetid og tidlige middelalder. Denne viden vil odenseanere og turister i de kommende år møde gennem særudstillinger, events og nye tiltag i byrummet, hvor det ældste Odense skal synliggøres. vores arbejde med formidling og publikumskontakt hviler et langt stykke hen af vejen på en stor frivillig indsats. Jeg vil gerne bruge denne anledning til at takke alle frivillige, der yder et uvurderligt bidrag til arbejdet med at give andre en god og lærerig oplevelse. For at sikre det fortsatte gode samarbejde og ikke mindst gøre det endnu mere attraktivt at være frivillig hos os, har vi i samarbejde med Center for Civilsamfund udarbejdet en frivilligpolitik. Afslutningsvis vil jeg gerne rette en tak til alle de medarbejdere, der hver dag yder en stor, professionel og dedikeret indsats for at gøre vore museer til noget ganske særligt. Jeg håber, at ovenstående har vakt interessen for at dykke ned i vores planer for det kommende år. Jeg mener, at vi med denne virksomhedsplan har lagt kimen til endnu et godt år med mange spændende oplevelser. god læselyst! Jane Jegind By- og kulturrådmand, Odense Kommune Odense Bys Museer 2016 3
Museets bestyrelse (By- og kulturudvalget) Jane Jegind formand Peter Rahbæk Juel næstformand Anders W. Berthelsen Lars Havelund Brian Dybro Alex Ahrendtsen Per Berga Rasmussen Publikumschef Merete schultz Publikum Museumschef Torben Grøngaard Jeppesen Formidlingschef Asger Halling Lorentzen Udvikling og tilrettelæggelse af modtagelse af gæster og brugere samt af museumsbutikker og salgsvarer. En fortsat udvikling af Museumsklub Odense Bys Museer. Forlagsvirksomhed. Planlægning af arrangementer, herunder Julemarked. Formidling & satsninger Tilrettelæggelse og udvikling af museernes og børnekulturhusets formidling.tilrettelæggelse af museets planarbejde samt gennemførelse af særlige satsningsområder. Kulturarvschef Jens Toftgaard Kulturarv Odense og det fynske kulturlandskabs historie. Forskning, indsamling og registrering inden for arkæologi, historie, mediehistorie og H.C. Andersen. Bevaring og konservering af samlingen. Myndighedsopgaver i henhold til museumsloven. Driftschef Hanne Plechinger Driftsudvikling Driftsopgaver inden for områderne økonomi, løn og personale, bygninger og tekniske anlæg ved Odense Bys Museer samt udvikling og drift af IT, PR/marketing og turismeområdet. 4 Odense Bys Museer 2016
Ansvarsområder Odense Bys Museer skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sine ansvarsområder virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu. Odense Bys Museer skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel museernes egen forskning som anden forskning baseret på museernes samlinger. Odense Bys Museers ansvarsområder omfatter arkæologi, kunsthistorie og nyere tids kulturhistorie herunder mediehistorie, Den fynske Landsby, digteren H.C. Andersen og komponisten Carl Nielsen. Arkæologi Odense Bys Museer foretager arkæologiske undersøgelser strækkende sig fra ældre stenalder til middelalderen samt arkæologiske anlæg fra nyere tid. På uddelegering fra Kulturstyrelsen varetager museet det antikvariske arbejde i fire fynske kommuner: Assens, Middelfart, Nordfyn og Odense. For så vidt angår forskningsmæssige undersøgelser udgør hele det fynske område Odense Bys Museers arbejdsmark. Odense Bys Museer varetager tilsyn med fredede fortidsminder, stendiger med mere inden for det fynske område. Historie Inden for Nyere tids kulturhistorie dækker museet Odenses og Fyns topografi og historie fra skriftlighedens introduktion til nutiden. Odense Bys Museer har siden oprettelsen af Fyns Folkemuseum (1910), Møntergården (1941) og Den Fynske Landsby (1946) arbejdet ud fra et fynsk, regionalt perspektiv og sikret dette i indsamling, forskning og formidling. Odense Bys Museer dækker Fyns kulturhistorie i bred forstand, herunder bygningshistorie, landskabs- og bebyggelseshistorie samt erhvervshistorie. I forhold til bygningsbevaring og kulturhistoriens rolle i planlægningen varetager Odense Bys Museer det lovpligtige (kap. 8) antikvariske arbejde i Nordfyns Kommune og Odense Kommune. Mediehistorie Odense Bys Museer varetager gennem Mediemuseet det museale ansvar for de trykte, elektroniske og digitale medier og deres historie. Mediemuseet er Danmarks landsdækkende specialmuseum for mediernes historie. Museet bevarer, formidler og udforsker mediehistorien fra den første trykte bog i Danmark i 1480 frem til nutiden. Museet dækker både medieproduktion og mediebrug. Medieproduktionen og dens produkter indbefatter den grafiske branche, udgivelse af aviser og blade samt de elektroniske medie- Ansvarsområder 5
former. Mediebrug sætter skiftende tiders forbrug af medier ind i en kulturhistorisk og samfundsmæssig ramme, der perspektiverer dagens mediebillede. H.C. Andersen og Carl Nielsen Odense Bys Museer dokumenterer og perspektiverer H.C. Andersen, Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens kulturhistoriske positioner. Dokumentationen beror på en aktiv indsamlingspolitik, en udførlig registrering af samlingerne samt en tilgængeliggørelse og formidling af disse. Ansvarsområdet dækker 200 år i dansk kulturhistorie inden for tre kunstarter: litteratur, musik og skulptur. Perspektiveringen aktualiserer de tre kunstneres kulturhistoriske værdi og strækker sig fra niche-forskning til populær formidling såvel inden for museets mure som uden for. Odense Bys Museer samarbejder bredt nationalt og internationalt både med kulturinstitutioner, læreanstalter og kunstnere og anser disse samarbejder som revitaliserende for den kulturhistoriske betydning, der afspejler sig i H.C. Andersens, Carl Nielsens og Anne Marie Carl-Nielsens liv og værk. Børnekulturhuset Fyrtøjet skaber med afsæt i H.C. Andersens univers formidling og aktiviteter, der udvikler børns fantasiverden, og giver dem mulighed for at opnå bred kulturel forståelse, indsigt og perspektiv. Mission Odense Bys Museer indsamler, bevarer og gør kulturarven vedkommende skaber viden og oplevelser sætter tid, sted, ting og tanke i perspektiv og bidrager til Odenses udvikling nationalt og internationalt Vision I 2020 er H.C. Andersen i Odense et stærkt internationalt turistmål er Møntergården en kulturel smeltedigel for kreativitet, viden og oplevelser er Den Fynske Landsby en levende landsby fra H.C. Andersens tid formidles kulturhistorien i tre ligevægtige ben: på museet i byen og på land i medierne udføres forskning på højt niveau i nationale og internationale netværk inddrager og engagerer Mediemuseet danskerne til refleksion over mediekultur og medieforbrug er Odense Bys Museer en aktiv samfundsaktør og bidrager til Odenses identitet indgår Odense Bys Museer i flere virtuelle netværk/organisationer med nationale og internationale samarbejdspartnere (H.C. Andersen, Carl Nielsen, kulturarvsforskning m.m.) er Carl Nielsen-formidlingen nyudviklet med såvel nationalt som internationalt fokus bidrager Odense Bys Museer væsentligt til Odenses rolle nationalt og internationalt 6 Odense Bys Museer 2016
FOKUSOMRÅDER 2016-19 Odense Bys Museer er et statsanerkendt museum, ejet af Odense Kommune og underlagt museumsloven. By- og Kulturudvalget er museets bestyrelse med rådmanden som formand. Som en betydelig kulturinstitution, organiseret under Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning, ønsker Odense Bys Museer gennem konkrete tiltag at understøtte realiseringen af såvel Odense Kommunes kulturpolitik Med odenseanerne i centrum - som vækststrategier, der fremmer Odenses position lokalt og internationalt, herunder især By- og Kulturforvaltningens kulturog strategiudvikling, der ønsker at fremme økonomisk vækst og menneskelig værdi. Odense Bys Museers særlige fokusområder og indsatsfelter er overordnet set formuleret inden for den ramme, der er fremlagt gennem Odense Bys Museers Vision 2020 (side 6) og underlagt museumslovens krav og vilkår. I den konkrete udmøntning af visionen i nedenstående fokusområder, er der foretaget en prioritering, der i høj grad tilsigter at understøtte Odense Kommunes kulturpolitik. Odense Bys Museer viderefører i 2016 et særligt fokus på tiltag og samarbejder, der skal sikre Odenses ejerskab til fortællingen om H.C. Andersen i dennes fødeby og samtidig, gennem omfattende internationalt formidlingsarbejde, understøtte en massiv udbygning af erhvervsturismen fra de nye vækstlande. Med den igangværende projektering af et nyt H.C. Andersen Eventyrhus, som en international attraktion midt i byen, understøttes grundlaget for en fortsat udbygning af Odenses stærke kulturelle profil. De kulturpolitiske mål om at skabe kultur med udgangspunkt i Odense understøttes desuden med et særligt forsknings- og formidlingsmæssigt fokus på byudvikling og Odenses historiske identitet, blandt andet gennem en række forskningsprojekter samt intensivering af formidling i byrummet. En udstilling om den tidlige by forberedes ligeledes i 2016 med henblik på visning i 2017. A. H.C. Andersen Eventyrhus og den magiske have Arkitektkonkurrence (2016) Finansiering (2016) Projektering og realisering (2016-19) Fastholdelsesaktiviteter i forbindelse med opførelse af Eventyrhuset (2016-19) B. H.C. Andersen-satsning International turistsatsning, primært Kina, Rusland, Sydkorea og Japan (2017) i samarbejde med H.C. Andersen Fonden, VisitOdense, Destination Fyn, VisitDenmark og Wonderful Copenhagen national imagekampagne om H.C. Andersen og Odense i samarbejde med H.C. Andersen Fonden Europæisk netværk for Ikon-byer med deltagelse af Malaga, Kassel, Salzburg, Stratford-upon-Avon, Dublin, Skien og Vimmerby H.C. Andersen-udstilling og sideaktiviteter i Sydkorea (2016) H.C. Andersen-udstilling m.m. i Japan i anledning af 150-året for dansk-japanske relationer, samarbejde med Kulturministeriet, Japans ambassade, Funabashi, Andersen Bakery m.fl. H.C. Andersen Velkomstcenter i København, partnerskab med Erhvervs- og Vækstministeriet, København og Odense H.C. Andersen-kulturarven som erhvervsfremmende samarbejde med danske virksomheder C. Møntergården realisering af fase II med nyt børneunivers, café, gårdrum m.m. (2016-17) samt markedsføring af det samlede kompleks Særudstillingen Knuds Odense en by under forandring (arbejdstitel) Fokusområder 7
D. Den Fynske Landsby Implementering af ny formidlingsramme for Den Fynske Landsby Fortsat udbygning af formidlingskonceptet En landsby fra H.C. Andersens tid udarbejdelse og implementering af strategi for bevaring af bygningerne E. Thomas B. Thriges Gade/bymidteudvikling Arkæologiske undersøgelser Arkæologisk metodeudvikling i samarbejde med Center for Urban Networks (Aarhus Universitet) med henblik på ny national standard for byarkæologi, herunder afprøvning af en række nye naturvidenskabelige analyser Afledte forskningsprojekter i form af ph.d.-forløb og mindre projekter i regi af Center for Centralitetsstudier Formidling af undersøgelserne og det historiske perspektiv F. Digitale og sociale medier Færdiggørelse af Dit historiske Atlas (2016) udvikling af nyt responsivt web-site museum.odense.dk, herunder layoutmæssige forbedringer udbygget anvendelse af sociale medier G. Implementering af ny Indsamlingsstrategi og Registreringsstrategi Integration af museets registreringer i SARA og udnyttelse af systemets potentiale til forbedringer af registreringer udarbejdelse og implementering af samlet strategi for kulturarvsvaretagelse Formulering og iværksættelse af indsamlingsplaner H. Realisering af Forskningsstrategien Center for Centralitetsstudier markerer sig som et væsentligt forskningscenter. Etablering af samarbejder og formulering af større forskningsprojekt om centralitet H.C. Andersen-forskning i samarbejde med H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet revision af Forskningsstrategien med integration af alle fagområder, herunder mediehistorie 8 Odense Bys Museer 2016
Udgivelse af Odense Staalskibsværft/Lindø-projektet (2016) Ph.d.- og post.doc. -forløb, forskerevaluering og seniorforskerbedømmelse I. Mediemuseets profil Formulering af kerneopgaver og nyt koncept Fokusering af bevaringsindsats og tilgængeliggørelse af samlingerne Placering i et nationalt og lokalt museumslandskab, forankring hos brugere og i medieverdenen Implementering af Fortælleskolen K. Odenses historiske identitet og kulturlandskab Formidlingsprojekter om Odenses bylandskab og kulturarv Vikingetiden i Odenses bymidte Odenses nyere historie aktivering af Odenses historiske bevidsthed og identitet L. Frivillige Fortsat udvikling af samarbejdet med frivillige (2016) udvikling af Mediemuseets formidling samt undervisningstilbud på et nationalt plan i samarbejde med undervisningssektoren J. Børn og unge udvikling og opgradering af området, herunder etablering af formelt samarbejde med undervisningsinstitutionerne samt udvikling af undervisningstilbud i relation til skolereformen udvikling og gennemførelse af projekt Laboratorium for børneformidling i samarbejde med University College Lillebælt og Nationalt Videnscenter for Historie- og Kulturarvsformidling Fokusområder 9
indsatsfelter 2016 Kulturarv særlige indsatser og opgaver Center for Centralitetsstudier og formuleringen af større forskningsprojekter herom Forskning og formidling af H.C. Andersen-kulturarven udvikling af Mediemuseets faglige profil thomas B. Thriges Gade undersøgelse, formidling, metodeudvikling og forskning Strategisk udvikling af den arkæologiske undersøgelsesvirksomhed mhp. metodeudvikling, forskning og anvendelse som samfundsmæssig ressource Implementering af Indsamlingsstrategi og tilhørende handlingsplan Implementering af Bevaringsstrategi og tilhørende handlingsplan udvikling af samlet plan for samlingsadministration og prioritering af bevaringsindsatsen Konsolidering af samlinger og registreringer herunder gennemgang af udvalgte dele af samlingen Skabe tilgængelighed via web til museets kulturarv i form af data og billeder udvikling af fagligt indhold til Historisk Atlas Faglige inputs til Møntergårdens udvikling (fase II) Bygningsfaglighed i forhold til Den Fynske Landsby og Odense Bys Museers øvrige fredede og bevaringsværdige bygninger Samarbejde om kulturarvsvaretagelse med alle kommuner i ansvarsområdet, herunder fortidsminder og bevaringsværdige bygninger i Nordfyns Kommune Fagligt indhold til særudstilling om Odense 2017 Aktivering af Odenses historie i byplanarbejdet, herunder de nyere bygningers historie Publikum særlige indsatser og opgaver Fokus på og udvikling af publikumsbetjening, turistmodtagelse og aktiviteter Optimering af merindtjening udvikling og implementering af særlige pakketilbud til gæster, virksomheder og brugergrupper Fortsat udvikling af webshop 2.0 udvikling af nye services i Museumsklubben Igangsættelse af midlertidige publikumsfaciliteter for Fyrtøjet og H.C. Andersens Hus undersøgelse og udvikling af publikumsfaciliteter til det kommende Eventyrhus Formidling & satsninger særlige indsatser og opgaver udvikling og tilrettelæggelse af H.C. Andersens Eventyrhus samt fortsat implementering af En landsby fra H.C. Andersens tid gennemførelse af Eventyrhusets projektkonkurrence Konceptudvikling en midlertidig HCA-udstilling og et midlertidigt børnekulturhus understøtte H.C. Andersen turismestrategier med konkrete tiltag udvikling af Møntergården i fase II, herunder formulering af et samlet prospekt samt delprojekter for f.eks. café, skiltning m.v. tilrettelæggelse og etablering af nyt kulturhistorisk formidlingsunivers for børn på Møntergården Implementering af en ny formidlingsramme for Den Fynske Landsby, herunder renovering af vindmøllen, etablering af Børnenes Landsby (arbejdstitel) m.v. Implementering af ny politik for frivillighedsområdet udvikling af en særudstilling (2017) om den tidlige by, herunder særlige formidlingstiltag i byrummet 10 Odense Bys Museer 2016
Udvikling af Mediemuseets formidlingsplatform som nationalt museum, herunder videreudvikling af formelle og uformelle læringstilbud Fortsat udvikling og implementering af den trebenede Formidlingsstrategi og formidlingspolitikker udvikling af nyt samlet formidlingskoncept for Carl Nielsen området Implementering af ny samlet strategi for børne- og ungeområdet, herunder samarbejder med uddannelses- og undervisningsinstitutioner samt undervisningsnetværk/platforme laboratorium for børneformidling i samarbejde med UCL Fyn Opkvalificering af omviserområdet Driftsudvikling særlige indsatser og opgaver udvikling af forbedrede økonomiske og statistiske analyseværktøjer herunder brugeranalyser Optimering og effektivisering af arbejdsgange ved hele OBM (rationaliseringspotentialer) Udvikling af web-/digital formidling (i samarbejde med Formidling & satsninger) udvikling af aftalekoncept for samarbejde med erhvervsvirksomheder om HCA-produkter udvikling og implementering af særlig H.C. Andersen-turistindsats herunder samarbejde internationalt, nationalt og lokalt på turistområdet Systematisering af markedsføring og PR i forhold til strategiske mål Museumschefen - særlige indsatser og opgaver Visioner og mål Understøttelse af overordnede mål og satsninger Fundraising Nationale netværk Internationalt arbejde udarbejdelse og implementering af Registreringsstrategi (IT-del) (samarbejde med Kulturarv) Indsatsfelter 11
Odense Bys Museers strategier Forskningsstrategi Odense Bys Museer har som mål at styrke opbygningen af et forskningsmiljø, der modsvarer museets ansvarsområder og størrelse. Forskningsstrategien for 2012-2016 skal hæve det faglige niveau ved at koncentrere indsatsen inden for få, definerede områder og medvirke til en yderligere systematisering af museets forskning. Målet er at kunne varetage forskningsopgaver af en passende kvalitet og volumen i samspil med andre institutioner på området, herunder Nationalmuseet og Kulturstyrelsen samt de væsentligste eksterne aktører i form af universiteterne, Rigsarkivet og relevante udenlandske samarbejdspartnere. Strategien skal skabe et øget fokus, som i samspil med de nævnte parter vil åbne mulighed for øgede forskningsbevillinger, både i form af nationale midler og midler fra EU. Forskningsstrategien skal inden for Odense Bys Museers rammer fremme en fokuseret indsats på de nedenfor beskrevne områder. Med forskningsstrategien for 2012-16 lægges dermed også rammerne for de projekter, som vil nyde fremgang i denne periode. Strategien søger desuden at skabe et øget samarbejde og faglig udveksling mellem museets forskende medarbejdere. Forskningsstrategien er et redskab til langsigtet udvikling og forøgelse af forskningen og forskningskvaliteten ved Odense Bys Museer. Strategien skal opfattes som dynamisk og som en del af en løbende proces og vil være under udvikling i samspil med de projekter, der opstår i perioden. Nærværende forskningsstrategi omhandler fagområderne arkæologi, historie, H.C. Andersen og mediehistorie. Udvikling af forskningen I marts 2009 præsenterede Kulturministeriet rapporten Forskningsstrategi for Kulturministeriets område. I rapporten var en række anbefalinger om, at museerne bør rette sig efter det almene forskningsbegreb, som det anvendes på universiteterne. Det blev desuden anbefalet at udvikle en forskningsstrategi, der forholder sig til organisering og finansiering af forskningen, kvaliteten af denne og prioriterer faglige emneområder. Odense Bys Museer anerkender disse anbefalinger og betragter det nationale ambitionsniveau for museernes forskning som et væsentligt sigtepunkt. Museet ønsker at fremme et åbent forskningsmiljø med kontakter til relevante institutioner i ind- og udland. 12 Odense Bys Museer 2016
Forskningsudvalg for Odense Bys Museer Med henblik på løbende at udvikle og følge op på forskningsstrategien samt at medvirke til, at strategien udmøntes i konkrete projekter nedsættes et forskningsudvalg for perioden 2012-16. Det er udvalgets opgave løbende at diskutere og medvirke til fastholdelse af strategiens hovedmål i perioden samt at rådgive i forbindelse med projekter og disses finansiering og forhold til andre relevante samarbejdspartnere. Forskningsudvalget består af syv interne og tre eksterne medlemmer fra henholdsvis Institut for Historie og Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet samt Kulturstyrelsen. Ph.d.-projekter og post.doc.-projekter Et fagligt personale med kvalifikationer på ph.d. niveau er i stigende grad en nødvendighed for at kunne deltage i væsentlige forskningsprojekter og for at kunne tiltrække midler til forskningen. Som led i at fremme og kvalificere forskningen på museet ønsker Odense Bys Museer aktivt at fremme ph.d.-projekter og har som målsætning, at der altid i gennemsnit er én medarbejder i ph.d.-forløb. Syddansk Universitet er museets vigtigste samarbejdspartner, når det gælder ph.d.-stipendier. Museet ønsker at personale, der udfører forskning, løbende kan udvikle og kvalificere sig og vil derfor ligeledes fremme post.doc.-projekter inden for strategiens programområder. Publicering og formidling af forskningen Resultaterne fra museets forskning skal præsenteres og publiceres i videnskabelige sammenhænge og dermed indgå i og bidrage til forskningsdiskussionen inden for museets strategiske satsningsområde. Publicering af forskningsresultater skal foregå i danske eller internationale fagfællebedømte tidsskrifter, antologier eller i form af monografier. Forskningsresultater fra Odense Bys Museer skal formidles videre til offentligheden og dermed bidrage til at gøre museet til en relevant aktør i samfundsdebatten. Ved formulering af større forskningsprojekter skal en plan for formidling af resultaterne til et bredere publikum indgå i projektbeskrivelsen. Formidlingen bør ske i museumsrelevante medier eksempelvis udstillinger, Historisk Atlas, årbogen Odense Bys Museer, Folkeuniversitet, foredrag, byvandringer og andre aktiviteter integreret med museets øvrige arbejdsfelter. Evaluering Odense Bys Museers forskningsudvalgs eksterne medlemmer foretog i 2015 en midtvejsevaluering af forskningsstrategien. I de tre år 2012-14 havde museet produceret 12 fagfællebedømte, dansksprogede artikler og 14 engelsksprogede foruden fem ph.d.-afhandlinger. De eksterne medlemmer udtrykte tilfredshed Forskningsstrategi 13
med forskningens kvalitet såvel som kvantitet. Ved projektperiodens afslutning med udgangen af 2016 foretages en afsluttende evaluering. Arkæologi og historie: Forskningsprogrammet CENTRUM og Forskningscenter for Centralitetsstudier Museet satser i de kommende år på et fælles forskningsprogram for arkæologi og historie med fokus på centralitet og centre i tværfaglig belysning. Som omdrejningspunkt herfor har museet oprettet et egentligt forskningscenter med en fuldtids centerleder. Formålet med forskningscentret er at formulere forskningsprojekter sammen med eksterne samarbejdspartnere, søge finansiering og lede større forskningsprojekter. Samtidig skal forskningsresultaterne formidles til offentligheden og indgå i den aktuelle offentlige debat. Verdens befolkning bevæger sig i disse år mod de større centre og overalt synes centralisering at være dagens orden. Mange centre byer, og før det, centralpladser har været centrale i mange århundreder, men i et længere tidsperspektiv, der både inddrager de historiske og arkæologiske perioder, kan det iagttages, hvordan centre dannes, forandres og forsvinder. Det er disse forandringsprocesser og faktorerne bag dem, som forskningscentret skal stille skarpt på. Fagene historie og arkæologi har begge i de seneste år bevæget sig i en ny, spændende retning ved at fokusere på rummet og stedets betydning i udforskningen af fortidens samfund. Odense Bys Museer søger at udnytte aktuelle tilnærmelser mellem fagene som et teoretisk-metodisk grundlag for et tværfagligt forskningsprogram med fokus på centre og centralitet. Netop centre, forstået som forhistoriske centralpladser, samlingspladser og de senere byer, rummer nogle interessante spørgsmål på tværs af de kronologiske perioder. I centrene har betydningen af og sammenhængen mellem den fysiske beliggenhed, den specialiserede bebyggelse, de socio-økonomiske strukturer og de mentale lag af mening, viden og magt været stærkest. Centrene har været omdrejningspunkter for samfundet på lokalt og regionalt plan og forbindelsesled til den større verden. Programmet og forskningscentret vil med fokus på stedets betydning belyse, hvordan skiftende tiders forestillinger om centralitet har sat sig fysiske spor i landskabet, samt hvordan de fysiske og materielle rammer hvad enten de er natur- eller menneskeskabte igen har medvirket til at forme livet i og opfattelsen af centrale steder. Gennem komparative studier af en række centrale steder på tværs af tid, herunder Odense, er det projektets formål at opnå nye erkendelser om de faktorer, der gennem tiden har fået folk, aktiviteter og funktioner til at fortættes på bestemte steder og agere som vigtige samlingspunkter for det omkringliggende samfund. Forskningsprogram for H.C. Andersen-området Udviklingen af en forskningsstrategi for H.C. Andersen-området sker i et formaliseret samarbejde med H.C. Andersen-Centret ved Syddansk Universitet. Som forskningsområde er H.C. Andersenstudier bredt og mange-facetteret med litterære studier, billedkunstneriske studier, tekst-, genre- og traditionshistoriske studier, kultur- og personalhistorie, filologi, studier af breve som genre, oversættelse samt illustrationsstudier, ligesom H.C. Andersens betydning som globalt ikon og som litterær kulturarv er et væsentligt forskningsområde. 14 Odense Bys Museer 2016
Odense Bys Museer har hidtil primært forsket i H.C. Andersen med udgangspunkt i arkiver, artefakter og den materielle kulturarv, der knytter sig til digterens værk og liv såsom manuskripter, klip, tegninger, billedbøger, personlige genstande m.m. samt det historiske rum, digteren har fungeret i. Odense Bys Museers egen omfangsrige og helt enestående H.C. Andersen-samling og forfatterens barndoms(by)landskab er et naturligt omdrejningspunkt. I de senere år er nye felter dukket op, nemlig de kulturhistoriske studier og traditionshistorien såvel som en museologisk udforskning af værkets formidlingsmæssige potentialer. Odense Bys Museer står ved den museale forankring samt udgangspunktet i forfatterskabets materialiteter og betragter dette som en væsentlig styrke og ressource frem for en begrænsning i forhold til samarbejde med universitetsforskere. Odense Bys Museers og H.C. Andersen-Centrets forskning og forskningsplaner lader sig overordnet beskrive ved nogle særlige temaer eller brændpunkter, som kan koncentrere såvel den litteratur- og tekstvidenskabelige som den kulturvidenskabelige forskning. De kan desuden danne særlig fokus på det, der kan forbinde tekst og kulturel betydning, litteraturanalyse med analyse af kulturøkonomisk ikon. Brændpunkterne er: Opbruddet/mønsterbruddet Stedet og stedets betydning Tingen og tingenes liv Bevægelsen/rejsen Kreativiteten/fantasien Kulturel glokalisering og forestillinger om autencitet Litterær arvsturisme, byers branding med kunstnerpersonligheder Det frugtbare i mødet mellem Odense Bys Museers og Syddansk Universitets forskning er, at en lang række forhold kan føjes sammen. I museets forskning ligger ting og sted som konkrete forudsætninger, således i artefakter og arkivers indhold, mens Syddansk Universitets forskerne snarere vægter Andersens refleksive og æstetiske forholden sig til ting og sted. Sat på spidsen kan universitetsforskningen se rejsen som en metaforisk bevægelse i erkendelse og tekst, mens den fra en museal vinkel kan være en konkret og faktisk bevægelse i 1800-årenes nye verden. Denne dynamik mellem æstetiske og materialhistoriske studier vil indgå som hjørnesten i det fortsatte samarbejde. Forskningsstrategi 15
I den femårige periode 2014-2019 har Odense Bys Museer som mål at publicere H.C. Andersen-forskning i omfanget tre dansksprogede, fagfællebedømte artikler i eksterne, anerkendte tidsskrifter eller antologiserier, tre fagfællebedømte artikler i anerkendte udenlandske tidsskrifter eller antologiserier samt mindst en monografi eller ph.d.- afhandling. Mediehistorisk forskningsprogram: Nye medier Medievidenskab eller Media Studies er et bredt felt i vækst. Der er etablerede forskningsmiljøer ved alle danske universiteter, journalisthøjskolen og på sektorforskningsinstitutioner som Statsbiblioteket. Derfor skal Mediemuseet finde sin niche i dette landskab, hvor museet kan komme med et særegent bidrag til den samlede danske medieforskning. Ud over det særlige museale perspektiv på medierne (medie-museologi), er museets forskning karakteriseret ved et historiserende blik, der sætter aktuelle forhold i perspektiv. Mediemuseet er heller ikke den eneste institution, der indsamler og bevarer medieindhold og -teknologier. Derfor er museets forskning ikke bundet til museets egen samling, men kan trække på andre samlinger og arkiver, hvis det er relevant. Mediemuseets forskningsstrategi følger to spor: Et mediehistorisk og et medie-museologisk. Det mediehistoriske spor undersøger mediernes udvikling i Danmark. Perspektivet er holistisk og omfatter således både producent- og forbrugerforhold samt karakteren af selve medieindholdet. Hvor andre mediehistorikere ofte specialiserer sig inden for et bestemt medie, fx radio eller film, tilstræber Mediemuseet i sin forskning snarere en vis alsidighed for at tilgodese museets brede ansvarsområde og belyse samspillet mellem de forskellige medier. I perioden 2015-2020 vil museets mediehistoriske forskning fokusere på diskursen om nye medier. Det er et mediehistorisk aksiom, at alle medier på et tidspunkt har været nye medier. Perioden, hvor de er nye, udgør et særlig frugtbart område for undersøgelser, da de her vil efterlade sig mere tydelige spor, end når de er blevet mainstream medier. Vi ønsker derfor at belyse skiftet fra pionermedie til mainstream-medie. Medie-museologi er studiet af den museale praksis, der konstituerer medier som museale objekter og kulturarvsartefakter. Forskningsfeltet er i sin vorden, hvorfor Mediemuseet kan yde et væsentligt bidrag til at forme feltet. Det medie-museologiske spor i forskningsstrategien er udtryk for, at museet har en refleksiv praksis omkring sin tilgang til den danske mediekulturarv. I en dansk såvel som international kontekst er Mediemuseet et unikt sted, hvor medieprodukter og teknologier over en bred kam udstilles. Derfor er det relevant, at museet dokumenterer sin formidlingspraksis og evaluerer på sine formidlingstiltag ved at lave brugerundersøgelser. En sådan samtænkning af museets formidling og forskning har vist sig frugtbar i forbindelse med flere af museets senere særudstillinger. Medierne er et markant udtryk for populærkultur. Et overordnet tema for museets medie-museologiske forskning i perioden vil derfor være populærkulturen på museum, da museet traditionelt er blevet opfattet som et udstillingssted for et samfunds finkultur. Mediemuseets ambition er at præsentere museets forskning på internationale konferencer samt efterfølgende at publicere resultaterne i fagfællebedømte tidsskrifter. Selvom forskningen tager udgangspunkt i en dansk kontekst, så er den relevant for en bredere læserkreds. Derfor prioriterer museet også at publicere i internationale engelsksprogede tidsskrifter. I perioden 2015-2020 har Mediemuseet den målsætning at publicere mindst otte fagfællebedømte artikler. Artiklerne kan være skrevet sammen med eksterne forfattere. Mediemuseet ser sådanne samarbejder som en styrke, hvor vi kan trække på andre forskeres ekspertise. 16 Odense Bys Museer 2016
Formidlingsstrategi Odense Bys Museers Formidlingsstrategi giver overordnede retningslinjer for, hvordan formidlingen varetages inden og uden for organisationens mure. Formidlingsstrategien er et styringsværktøj for Odense Bys Museers samlede formidling og skal sikre sammenhæng og fokus i hele organisationen. Formidlingsstrategien hviler på tre ben : Formidling inden for murene i faste udstillinger og særudstillinger Formidling i byrummet og kulturlandskabet Formidling på nettet og i trykte medier Tilsammen danner de tre ben en samlet formidlingsplatform, hvor de enkelte fortællinger er indbyrdes forbundet. Ved at skabe en direkte sammenhæng mellem de forskellige formidlingstyper ønsker vi at give den enkelte bruger en mere sammenhængende og målrettet oplevelse ved udstillingsbesøget, på turen rundt i byen og hjemme foran skærmen eller bag bogen. Strategien betyder, at museet er mere end udstillinger. Strategien anerkender tillige forskelle i brugernes behov. Ved hjælp af Odense Bys Museers trebenede Formidlingsstrategi forsøger museet at møde brugeren dér, hvor brugeren er. Det sker i erkendelse af, at brugernes motivation, lærings- og oplevelsesprofiler er forskelligartede. Gennem mødet og dialogen med brugerne kan formidlingen kvalificeres, blive involverende og fokuseret. Formål Sigtet med formidlingsstrategien er at udvikle en attraktiv, tidssvarende og levende formidling, som sætter tid og sted, ting og tanke i perspektiv. Vi vil professionelt og målrettet viderebringe Odense Bys Museers forsknings- og undersøgelsesresultater og skabe en tidssvarende adgang til vores viden om den fynske kulturarv, samt perspektivere denne nationalt og internationalt. Vi vil bidrage til den faglige debat på lokalt, nationalt og internationalt niveau. Fokusområder Oplevelsen Odense Bys Museer vil skabe unikke oplevelser, der pirrer nysgerrigheden og inspirerer til fordybelse. Museer for alle Odense Bys Museer tilbyder kulturhistoriske oplevelser, der har diversitet og afspejler samfundets mangfoldighed. Formidlingsstrategi 17
Brugerinddragelse Odense Bys Museers formidling forholder sig til brugernes behov og motivation for at besøge museerne og deltage i aktiviteter. Brugerundersøgelser og fokusgrupper indgår som et væsentligt arbejdsgrundlag. Tilgængelighed Odense Bys Museer tilstræber tilgængelighed i formidlingen ved at tage hensyn til sprog- og kulturforskelle, alder og personer med nedsat funktionsdygtighed. Målbarhed og evaluering for at sikre en fortsat udvikling af formidlingen vil Odense Bys Museer løbende evaluere effekten af formidlingen set i forhold til formidlingsstrategien. Evalueringen baseres på besøgstal, kendskabsgrad og kvalitativt udbytte. Udvikling af det museologiske grundlag Odense Bys Museers formidling bygger på et museologisk grundlag, som kontinuerligt forandrer sig. Derfor arbejder afdelingen Formidling & satsninger i Odense Bys Museer strategisk med at udvikle medarbejdernes museologiske viden og refleksion inden for områder som eksempelvis nye formidlingsformer og udtryk, brugerudvikling og inddragelse og museet som oplevelses- og læringsrum. Denne udvikling sker bl.a. igennem forskning, deltagelse i konferencer, inddragelse af eksterne oplægsholdere og igennem etablering af vidensdelende miljøer og partnerskaber. FORMIDLINGSPOLITIKKER FOR MUSEERNE Med afsæt i disse overordnede retningslinjer er der udarbejdet formidlingspolitikker for de enkelte fagområder på museerne, i kulturhusene, i byrummet og kulturlandskabet, på digitale platforme samt inden for børn- og ungeområdet. Carl Nielsen Museet Carl Nielsen-enheden formidler primært viden om komponisten Carl Nielsen og billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsens liv og værk og dokumenterer sammenhængene mellem deres liv, samtid og kunst. Formidlingen henvender sig meget bredt til voksne og børn, danske og internationale gæster, lægmænd og fagfolk. Formidlingen foregår igennem udstillinger, koncerter, fællessang og foredrag, IT-faciliteter, publikationer, i land- og byrum og gennem samarbejde især med Odense Symfoniorkester, Det Kongelige Bibliotek og en række frivillige organiseret i Carl Nielsens Vennekreds. Visionen er at formidle på kreativ og eksperimenterende vis, for derigennem at skabe oplevelser og oplevelsesrum, hvor brugerne inviteres til at gøre deres egne iagttagelser og foretage deres egne vurderinger af kunstnerægteparret og deres værk. Museet ønsker at udvikle sig til et levende kulturhus, hvor formidlingen også aktivt udtrykker sig i skabelsen af skulptur og musik et kreativt ambulatorium og eksperimentarium, hvor børneformidlingen er integreret frem for segregeret. H.C. Andersens Hus og Barndomshjem H.C. Andersens Hus formidler H.C. Andersens liv og værk. Formidlingen har fokus på de almenmenneskelige værdier, som forefindes i eventyrforfatterens værk og liv på en sådan vis, at mødet med H.C. Andersens univers og værdierne heri vækker genkendelse, indlevelse og refleksion på tværs af alder og geografi. Denne formidling udmøntes igennem udstillinger, arrangementer, publikationer, brug af digitale medier m.m. I højsæsonen retter formidlingen sig primært mod såvel internationale som indenlandske turister, mens den, resten af året, i højere grad er forankret i lokallivet. Denne formidling er typisk arrangementsbåret og udviklet i samarbejde med andre lokale kulturinstitutioner. Som fysisk lokalitet er det museets vision at skabe et særligt eventyrligt sted gennem en række taktile, interaktive verdener, som er tematisk forankrede, i øjenhøjde med stedets gæster og som muliggør en oplevelses- og indlevelsesmæssig dybde og refleksion i mødet med såvel H.C. Andersens eventyr som personbiografiske elementer. Museet skal udvikle sig som både museum og international attraktion således, at dets indhold kan understøtte attraktionskraften, som ligger i H.C. Andersens eventyrlige univers. Formidlingen vil i de kommende år være præget af udviklingen af Eventyrhuset. I forbindelse hermed vil der blive udviklet 18 Odense Bys Museer 2016
en række midlertidige aktiviteter, som vil afsøge nye forankringer i lokallivet. I H.C. Andersens Barndomshjem ligger formidlingsfokus på frembringelsen af autentisk miljø, stemning og oplevelse ved at fastholde og udvikle det lille steds intime karakter gennem et forstærket fokus på formidling gennem nærsanserne og stedets taktile kvaliteter. Barndomshjemmets have indgår som et væsentligt element heri. Børnekulturhuset Fyrtøjet Fyrtøjet er en kulturinstitution, der formidler HCA s eventyr for børn fra hele verden. Modtagerne kan være børnefamilier, der besøger stedet i weekender og ferier, institutioner og skoler, der benytter sig af Fyrtøjets tilrettelagte forløb i hverdagene, såvel som faggrupper af forskellig art, der ønsker rundvisninger. Børnekultur opdeles typisk i tre kategorier: kultur for, med og af børn. Fyrtøjets formidlingsstrategi tager afsæt i alle tre, men også i en fjerde: børns egen kultur. Fyrtøjets kultur for børn kommer i spil i kraft af, at den kunst børnene møder, er kvalitetssikret på et højt niveau. Et eksempel er eventyrfortællingen, der forløses af Fyrtøjets formidlere og deres mestring af fortællingens æstetik og potentiale. Ved at aflæse det enkelte publikum og det enkelte lyttende barn, vækker de børnenes indre billeddannelse, styrker deres indlevelse og samler børnene i et fælles nu, hvis centrum er H.C. Andersens eventyr. Et andet eksempel er den æstetisk gennemarbejdede udstilling, der udgør eventyrlandets scenografi, som formidlerne frembringer i samarbejde med andre professionelle kræfter inden for scenografi, lys- og lyddesign. Fyrtøjets kultur med børn er blandt andet at finde i den teaterimprovisation, som formidlerne laver sammen med børnene. I improvisationen sikrer formidleren rammerne for et rum med stærkt nærvær og samskaben og giver dermed også plads til de impulser, børnene bidrager med. Fyrtøjet sætter fortsat rammerne for oplevelsen, men først når børnene har taget stilling til, hvordan de vil modtage og bruge disse rammer, er kulturproduktet færdigt. I Fyrtøjets Billedskole beskæftiger formidleren sig desuden med en uddybende tematisk tilgang til Fyrtøjets udstilling, hvor børn er medskabere af kulturelle produkter inden for billedkunstens mange muligheder. Kultur af børn findes eksempelvis i Fyrtøjets produkter for skoler og institutioner, hvor der er indlagt tid til, at børnene gennem leg selv modellerer med de scenarier, som scenografien i udgangspunktet lægger op til. Gennem legens mange facetter sætter børnene deres præg på de kunstneriske rammers muligheder. De forvandler sig selv og hinanden til deltagere i lege og eventyr, og på den måde opstår en sammensmeltning mellem dem og Fyrtøjet, og dermed mellem leg og dannelse. Legens mange muligheder er desuden altid til stede for Fyrtøjets andre besøgende i weekender og ferier, hvor også atelieret står til fri afbenyttelse. Her fordyber børnene sig og kan sætte deres egen kreativitet i spil over for de medfølgende voksne. I en konstant dialog med børnene inddrager Fyrtøjet også børns egen kultur. Formidlerne danner sig løbende erfaringer i, hvilke lege, mønstre og tendenser børnene tager med sig ind i Fyrtøjet. Erfaringerne indgår i den fortsatte videreudvikling af huset. I Fyrtøjet arbejdes der dermed også bevidst for, at stedet kan fungere som kunstnerisk og æstetisk ramme for den legekultur, som børnene altid har med sig. Når børn møder formidlingen i Fyrtøjet, er det altså ikke i en simplificeret eller børnificeret udgave. Fyrtøjet stræber i stedet efter høj kunstnerisk kvalitet og respekterer og inddrager samtidig børnenes legende præmisser samt forener kunst og leg. Den Fynske Landsby Den Fynske Landsby er et frilandsmuseum, der bruger landsbyens rammer til at give gæsterne en viden om og fornemmelse af livet, som det blev levet på landet på Fyn i 1800-tallet. Hverdagsliv og levevilkår for helt almindelige fynboer spiller en stor rolle i formidlingen, men også den store samfundsmæssige udvikling, der fandt sted i 1800-tallet, er af stor betydning. Formidlingsstrategi 19
Den Fynske Landsby er en del af Odense Bys Museers H.C. Andersen-satsning. Museet bidrager hertil ved gennem et autentisk landsbymiljø at give vores gæster en realistisk fornemmelse af Fyn og Danmark, som det så ud på H.C. Andersens tid. Den Fynske Landsby formidler fortiden ud fra følgende værdier: autenticitet og troværdighed engagement faglig integritet nærvær og ro Den Fynske Landsby arbejder for at skabe nærværende og relevant formidling af fortiden, baseret på faglig viden. Rygraden i Den Fynske Landsbys formidling udgøres af levendegørelsen Levende Historie hvis mange formidlere i dragter fortæller om og demonstrerer datidens arbejdsprocesser for museets gæster. Men museet benytter også udstillinger, omvisninger, skriftligt formidlingsmateriale m.v., ligesom omgivelserne i form af haver, marker, dyr og bygninger også spiller en væsentlig rolle i arbejdet med at formidle 1800-tallets liv og levevilkår til de besøgende. Formidlingen i Den Fynske Landsby har fokus på at gøre hverdagsliv og levevilkår for fynboer på landet i 1800-tallet relevant for den enkelte museumsgæst. Vi arbejder derfor på at lade formidlingen tage udgangspunkt i emner, som er essentielle for alle mennesker til alle tider; hjemmet, maden, relationerne til vores omgivelser. Den Fynske Landsby henvender sig til en bred målgruppe, og vores formidlingstiltag er tilrettelagt, så flere forskellige grupper tilgodeses. Fokus ligger på børnefamilier, skoleklasser samt almindelig historisk interesserede. Møntergården Møntergården er et kulturhistorisk museum, der bredt formidler historie og arkæologi. Emnevalget relaterer sig hovedsageligt til byen Odense og Fyn og tager bl.a. udgangspunkt i viden genereret i forbindelse med museets kulturhistoriske arbejdsfelter. Andre, mere generelle kulturhistoriske temaer, tages også op. Målet er at give de besøgende et historisk perspektiv på deres eget liv og gøre dem nysgerrige efter at vide mere om historiske sammenhænge omkring dem. Formidlingen henvender sig bredt til både børn og voksne - fagfolk og lægfolk. Målgruppen er hovedsageligt gæster fra lokalområdet og regionen, men nationale og internationale turister imødekommes også. 20 Odense Bys Museer 2016
Møntergårdens formidling kommer til udtryk på mange måder. De permanente udstillinger: Fyn midt i verden, Byens Liv og Pernille Lykkes boder udgør kernen, der giver overblik og danner emnemæssig basis for andre formidlingstiltag. Herudover formidles via særudstillinger, events, arrangementer, foredrag, rundvisninger, publikationer, undervisningsmateriale, skiltning, foldere og web. Ved planlægning og udførelse af formidlingstiltag samarbejder Møntergården med eksterne fagfolk, studerende og institutioner herunder SDU samt diverse kulturudøvere. Formidlingsarrangementer på Møntergården afspejler, at museet er en seriøs kulturhistorisk institution, både ved selvtilrettelagte formidlingsarrangementer, og når eksterne aktører benytter museets faciliteter. Visionen for Møntergården over de næste 5 år er at udvikle hele museumskarréen til en smeltedigel for kreativitet, oplevelser og viden. Møntergården skal placere sig som en aktiv del af lokalmiljøet med et bredt spektrum af formidlingsaktiviteter og kulturarrangementer samt spændende formidlingsmiljøer, sceneområde og café. Næstkommende projekt er et nyt kulturhistorisk, interaktivt formidlingsunivers for børn i alderen 4-11 år og deres familier. Mediemuseet Mediemuseet er Danmarks specialmuseum for de trykte, elektroniske og digitale medier samt deres historie. Mediemuseet formidler mediekulturarven gennem udstillinger, arrangementer, undervisningsforløb og forskellige former for videndeling fra Facebook-opdateringer til videnskabelige artikler. Mediemuseet er et samtidshistorisk museum, der griber tilbage i mediehistorien for at aktualisere den i en nutidig kontekst. Mediemuseet ønsker at inspirere til refleksioner over og kritisk forståelse af mediernes betydning for samfundsudviklingen og den enkelte borgers hverdag med udgangspunkt i begrebet Media Literacy medieforståelse som dannelsesbegreb. Mediemuseet arbejder med at skabe og nære relationerne imellem museet og museets brugere med det formål at understøtte fællesskaber omkring museets indhold. I dette arbejde er læring et grundelement. Læring skal her forstås i bred forstand Mediemuseet arbejder med formel læring (eksempelvis med undervisningsforløb) såvel som uformel læring (eksempelvis med formidlingstilbud som det interaktive mediecenter MedieMixeren, arbejdende værksteder og den læring og refleksion, der er indlejret i museumsbesøget). Et primært formidlingsmetodisk udgangspunkt er derfor også brugerinddragelse. Mediemuseet forsøger så vidt muligt at inddrage og engagere nye og allerede etablerede brugergrupper i forbindelse med formidlingen. Formidlingsstrategi 21