Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012 Archie Cochrane The Cochrane Collaboration is named in honour of Archie Cochrane, a British medical researcher who contributed greatly to the development of epidemiology as a science. Professor Archibald Leman Cochrane, (1909-1988) Formålet med at systematisere den medicinske viden var at skåne patienterne for ubehagelig og virkningsløs s terapi Evidensbaseret medicin EBM Sacket et al, 1996: Evidensbaseret medicin er den samvittighedsfulde, præcise og velovervejede anvendelse af den aktuelt bedst tilgængelige evidens for beslutninger vedrørende rende behandling af den enkelte patient. At praktisere EBM betyder at integrere den individuelle ekspertise med den bedst tilgængelige eksterne kliniske evidens fra systematisk forskning Forskningsevidens? Grad af evidens: Ia: Metaanalyse RCT`s (fx Cochrane) Ib: RCT (randomiseret kontrolleret test) IIa: Kontrolleret undersøgelse IIb: Eksperiment (fx præ-post post test) III: Deskriptive undersøgelser (kohorte, case-kontrol) IV: Konsensus i ekspertkomité Evidensbegrebet Politikens nudansk ordbog med etymologi, 1999: Etymologi: Studiet af ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab Et ords oprindelse Evidens: et tydeligt tegn påp noget = bevis Evident: som er tydelig og umiddelbart til at forstå og indse = tydelig, klar, indlysende
Evidensbegrebet Uffe Juul Jensen: Evidens at have gode grunde Integration af teknisk evidens og narrativ evidens Lad patientens og de pårørendes p rendes grunde komme frem er ligeså meget evidens Uffe Juul Jensen. Evidens, viden og sundhedsfaglig praksis i filosofisk perspektiv- eller faren ved at være v mere katolsk end paven. Sundhedsstyrelsen. Viden og evidens i forebyggelsen, 2004. Kari Martinsen og Katie Eriksson Evidens betyder at se, som er beslægtet med at vide, som igen kan betyde at se til, kende erfare og ud fra dette fåf en åbenbar vished om noget Det evidente af det at se, er at gøre g noget synligt, som er hævet over enhver tvivl. Når N r det evidente således s knyttes til det at se, kende og erfare siger det sig selv, at det er et langt videre begreb end det at kunne føre f bevis for. Strengheden i tankegangen måm stå i forhold til det dets objekt kræver det er en grundsætning i fænomenologien. (Katie Erikson et al. Den trojanske hest evidensbasering og sygepleje.1999) (Kari Martinsen. Talens åpenhet og evidens dialog med Jens Bydam. Klinisk sygepleje, 2003 nr.4) Helle Ploug Hansen: The work for evidence-based nursing practice requires a much more broader and more flexible definition af evidence, than that related to EBP and EBM (Foredrag ICN-kongres Taiwan. 2005) Evidens er et flerdimensionelt begreb og kan således udledes af flere kilder: 1. den naturvidenskabelige forskning som det randomiserede kontrollerede forsøg g samt den humanvidenskabelige/fænomenologiske nomenologiske forskning f.eks. i form af det kvalitative interview, 2. af sygeplejefortællingen llingen om et patientforløb b der indeholder viden om den situationsbundne kontekst, 3. argumenter for god klinisk praksis baseret påp sygeplejerskens erfaringer, viden om patientens præferencer og en 4. forholden sig til tilgængelige ressourcer Fire kilder af evidens for patientcentreret, evidensbaseret praksis Kontekst for pleje/praksis Sygeplejerske i praksis interaktion og relationer med patient kende patienten, empati og tillid Forskning Lokale data Og information Professionel Viden/klinisk erfaring Person/patient-centreret Evidensbaseret pleje Patientens erfaring og præferencer Forskning Forskning er social og historisk konstrueret den er ikke sikker, uden kontekst og statisk, men dynamisk og sammensat Rycroft-Malone, Jo et al: What counts as evidence in evidence-based practice? I: Jr. of Advanced Nursing, 47(1), 81-90 Sygeplejerske i praksis interaktion og relationer med patient kende patienten, empati og tillid Kontekst for pleje/praksis Rycroft-Malone, Jo et al: What counts as evidence in evidence-based practice? I: Jr. of Advanced Nursing, 47(1), 81-90
Professionel viden og klinisk erfaring Klinisk erfaring og tavs kundskab skal ekspliciteres for at den kan udbredes, kritiseres og udvikles Affirmed experience bekræftede erfaringer Rycroft-Malone, Jo et al: What counts as evidence in evidence-based practice? I: Jr. of Advanced Nursing, 47(1), 81-90 Lokale data og information Audit og arbejdsdata Patienthistorier og fortællinger Viden om organisationens kultur og individer deri Sociale og professionelle netværk Information fra 360 graders feedback fra interessenter Lokale og nationale politikker Rycroft-Malone, Jo et al: What counts as evidence in evidence-based practice? I: Jr. of Advanced Nursing, 47(1), 81-90 Patientens erfaring og præferencer Patientens aktuelle oplevelse af plejen Patientens viden om sig selv, sin krop, sociale liv og værdierv Rycroft-Malone, Jo et al: What counts as evidence in evidence-based practice? I: Jr. of Advanced Nursing, 47(1), 81-90 Konklusion Ved at benytte disse fire kilder til evidens vil de to metoder/tilgange til sygepleje den eksterne, forskningsbaserede og den interne, intuitive blive bragt sammen. Udfordringen er at sikre, at hver type af evidens er sås solid som mulig (men også at sikre at individuel sygepleje bliver ydet) og at de hænger h logisk og fornuftigt sammen i den rette praksis. Center for kliniske retningslinier http://www.kliniskeretningslinjer.dk/
Handlemåder i den interaktionelle sygeplejepraksis Æstetisk-ekspressive handlemåde Frigørende handlingskompetence Kognitivt-instrumentelle handlemåde Moralsk-praktiske handlemåde (Merry Scheel. Interaktionel sygeplejepraksis. København. K Munksgård 1994. Udvikling og læring i et system Kærlighed forstået som respekt og anerkendelse af den anden Forstyrrelse udefra respektfuldt udfordret med nysgerrige spørgsm rgsmål l til praksis Alene i en periode mulighed for at fordøje og tænke t over de nye idéer og muligheder Ydre drivkræfter Organisationsændringer Leadership Forandringskurven Nuværende organisation Ønskede organisation Skub Forandringsparathed Træk
Forandringskurven * ikke-informeret optimisme informeret pessimisme * vrede * checke ud * håbefuld realisme * accept Undgår r emnet Virker ubekymret Tager ikke initiativ Lader som ingenting Gør r som man plejer Skyder skyld påp andre Tid Forandringskurven Udtrykker bekymring Viser vrede Viser utilfredshed Bliver passive Bliver udmattede og overvældede Tænker påp alternativer til. Forandringskurven Afsøger nye handlemuligheder Er engagerede Ser muligheder Tager chancer Genererer ideer Svært ved at fokusere Periodisk energisk
Forandringskurven Arbejder med // tager følgeskabf Har styr på / kontrol over ting Kan reflektere over situationen Har overskud til at hjælpe andre Præget af optimisme Forandrings ledelse lederens rolle Kommunikere Nævne fakta Refere ledelsesbeslutninger Fastholde strategi Insistere Monitorere/Anerkende Fastholde visionen Belønne / rose Geare til kommende forandringsprocesser Overvinde modstand Aktiv lytning Reframe Drage omsorg Holde ud Liste positive konsekvenser Facilitere Fastholde fokus Flytte ud af komfortzone Delegere ansvar involvere medarbejdere