2015no Forside Dagsorden Torsdag den 30. juni 2016 kl. 10.00 Medlemmer Asii Chemnitz Narup (IA) Malene Lynge (IA) Justus Hansen (D) pr. telefon Per Berthelsen (S) Afbud Peter Davidsen (S) Ado Holm (IA) Ane Egede Mathæussen (S) Indkaldt Nikolaj Heinrich (S) Charlotte Ludvigsen (IA) Erling Madsen (A) pr. telefon
Side 2 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden... 4 2. Meddelelser... 4 3. Orienteringer... 5 Ingen.... 5 4. Forespørgsler... 6 Ingen.... 6 5. Beslutninger... 7 05A ArctiCircus fransk projekt i Tasiilaq... 7 05B Bygdebestyrelsen i Qeqertarsuatsiaat/Kapisillit... 9 05C Anvendelse af midler i bygdepuljerne, der er overført fra 2015 til 2016... 12 05D Ansøgning om type A alkoholbevilling, Brugseni Qinngorput... 15 05E Ansøgning om alkoholbevilling til NINA-butik, Paamiut... 18 6. Sager til Kommunalbestyrelsen... 21 06A Status på anvendelse af ekstraordinær bevilling til kompetenceudvikling... 21 06B Godkendelse af kompetencestrategi... 23 06C Status på strategiprocessen, juni 2016... 24 06D Sektortilsynsrapport Tasiilaq 2016... 27 06E Fritidscenter i Qinngorput, tillægsbevilling... 29 06F Etablering af varmestue i Paamiut eller opstart af boligstøtte projekt... 32 06G Nedlæggelse af konceptet IMMINUT... 36 06H Høring om udkast til Inatsisartutlov om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer... 38 06I s orienteringsrejse... 40 06J Salg af erhvervsejendomme beliggende i Tasiilaq... 43 06K Imaneq, Katerittarfik Amisut det endelige design... 46 06L Affaldsregulativer 2016... 48 06M Natrenovationsregulativ 2016... 52 7. Lukkede punkter... 55
Side 3 07A Boligbyggeriet på Tuujuk... 55 07B Hovedsamarbejdsaftaler... 56 07C Leje af 3 boliger Musaq 15, 3905 Qinngoorput... 57 Leje med forkøbsret... 57 07D Leje af 10 boliger Qunguleq 10, 3905 Qinngoorput... 58 Leje med forkøbsret... 58 07E Leje af 26 boliger Eqalugalinnguit, 3905 Nuussuaq... 59 Leje med forkøbsret... 59 8. Eventuelt... 60 9. Godkendelse af referat... 60
Side 4 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser
Side 5 3. Orienteringer Ingen.
Side 6 4. Forespørgsler Ingen.
Side 7 5. Beslutninger 05A ArctiCircus fransk projekt i Tasiilaq Ansøgning om støtte Til beslutning J.nr.:63.01 Fælles Service - direktør Marie Fleischer / MFLE Sagsresumé Der er indkommet en ansøgning om økonomisk støtte til et fransk projekt i Tasiilaq. Projektets formål er at knytte generationerne tættere sammen. Der vil være forskellige aktiviteter såsom kajaktur, cirkusshow og dokumentarfilm. Ansøgningen om økonomisk støtte beløber sig på kr. 58.000 Indstilling Fælles Service indstiller overfor : - at det besluttes hvorvidt ansøgningen skal godkendes Sagsfremstilling Der er indkommet et ønske om hjælp til et fransk projekt i Tasiilaq kalder ArctiCircus. Projektet har fokus på at binde generationer tættere sammen vedhjælp af cirkus artisteri og visuelle fremstillinger. Ifølge projektet så adskiller den moderne verden generationer fra hinanden og denne udvikling er sket endnu hurtigere i Grønland. Formålet er at få generationerne på kryds til at være åbne overfor den moderne hverdag uden at miste forbindelse til de traditionelle gerninger. Projektet vil være tredelt: - En kajaktur o På kajakturen vil både unge og ældre i kajak sejle til gamle inuit ruiner. Her vil de overnatte og for en tid leve som i svundne tider. Formålet er at både unge og ældre atter skal i kontakt med naturen. - Et cirkus show o En cirkusartist vil lære de unge at jonglere, akrobatik, klovnerier og at mime for at kunne iscenesætte deres forfædres liv. Den ældre generation vil blive inddraget i afholdelse af workshops og få mulighed for at sætte deres præg på indholdet. I sidste ende vil det resultere i en forestilling, der vil samle generationerne på tværs. - En dokumentarfilm o Enhver af aktiviteterne vil blive filmet af en dokumentarist, der efterfølgende vil kunne fremvise og hylde effekten af at mødes og dele erfaringer på tværs af generationer. Løsningsforslag faglig vurdering Alle deltagere arbejder frivilligt i projektet. Deltagerne har kontakt med forskellige nøglepersoner i Tasiilaq såsom Robert Perony. De mangler at få kontakt til skoleleder og leder af plejehjemmet for at skabe kontakt. Derudover har de kontakt med skolelederen i Tiilerilaaq, Max Audibert. Såfremt det besluttes at det er et støtteværdigt projekt vil kommunen skulle bistå i at sikre kontakt til f.eks. Piareersarfik. En tildeling af midler til dette projekt vil være i overensstemmelse med de gældende tilskudsregler.
Side 8 Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Der ansøges om kr.58.000 til at støtte projektet til brug til billetter, fragtomkostninger, omkostninger forbundet med forestillingen samt omkostninger forbundet med produktion af dokumentar. Der er i budgettet afsat midler til at imødekomme ansøgninger af kulturtilskud. Kulturtilskudspuljen er vurderet til at anløbe 120t. Der er på nuværende tidspunkt udbetalt for 35t til tre forskellige projekter. Såfremt denne ansøgning godkendes vil det samlede beløb lyde på 93t hvilket giver27t i restbeløb til resten af året. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Regler for kulturtilskud Det videre forløb Såfremt ansøgningen godkendes vil ansøgerne få besked. Midlerne vil blive udbetalt og regler omkring tilbagemelding oplyst. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke indhentet bemærkninger da uddeling af kulturtilskud holder sig indenfor den udstukne budgetramme. Bilag 1. Ansøgning fra ArctiCircus 2. Letter of Interest Henriette Rasmussen, konsul
Side 9 05B Bygdebestyrelsen i Qeqertarsuatsiaat/Kapisillit Bygdepulje 2016 Til beslutning J.nr.: 06.01.00 Fælles Service - direktør Marie Fleischer / MFLE Sagsresumé I forbindelse med godkendelsen af bygdepuljen for Qeqertarsuatsiaat/Kapisillit besluttede, at indkøb af minigravemaskine til 100.000 kr. ikke kunne godkendes. Bygdebestyrelsen har derfor fremsendt forslag om at anvende midlerne til to andre formål. Derudover har bygdebestyrelsen fremsendt forslag til anvendelse af 111.000 kr., der er overført fra bygdepuljen 2015 til bygdepuljen 2016. Indstilling Borgmestersekretariatet indstiller overfor : - at godkende bygdebestyrelsens forslag om at anvende 107.000 kr. i bygdepuljen til to formål - at godkende bygdebestyrelsens forslag om at anvende 111.000 kr., der er overført fra bygdepuljen 2015 til bygdepuljen 2016, til nævnte formål Sagsfremstilling godkendte den 18. februar 2016 fordelingen af midler i bygdepuljerne. Der er afsat 443.000 kr. til bygdepuljen for Qeqertarsuatsiaat/Kapisillit. Med hensyn til bygdepuljen for Qeqertarsuatsiaat/Kapisillit besluttede, at indkøb af minigravemaskine til 100.000 kr. ikke kunne godkendes, da Forvaltningen for Anlæg og Miljø har ansvaret for indkøb af rullende materiel. opfordrede derfor bygdebestyrelsen til at fremsende en indstilling til anvendelse af midlerne til andre formål. Udover de 100.000 kr. mangler bygdebestyrelsen at anvende 10.000 kr. i bygdepuljen. Kommunalbestyrelsen godkendte den 14. juni 2016, at der overføres 111.000 kr. fra bygdepuljen 2015 til bygdepuljen 2016. Løsningsforslag faglig vurdering I henhold til 54 i styrelsesloven kan bygdebestyrelsen anvende bygdepuljen til opgaver inden for følgende områder: a) Kultur og folkeoplysning, b) Idrætsaktiviteter, c) Teknisk virksomhed og forsyningsvirksomhed, d) Lokale erhvervsprojekter i bygden, e) Sociale aktiviteter, og f) Opgaver der er omfattet af kommunalfuldmagten.
Side 10 Bygdebestyrelsen Qeqertarsuatsiaat/Kapisillit ønsker at anvende 107.000 kr. til to formål: Formål Beløb Bemærkninger fra forvaltninger Qeqertarsuatsiaat og Kapisillit Qeqertarsuatsiaat og Kapisillit Borgerarrange ment i bygden Bedre liv (kurser) 57.000 kr. Kulturafdelingen støtter forslaget og vil i sit arbejde være opmærksom på muligheden for lokalt støttede kulturelle arrangementer i bygderne. 50.000 kr. Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv støtter forslaget, som også er i tråd med sundhedskonferencen forvaltningen sammen bygdebestyrelsen har fået midler til at igangsætte. Bygdebestyrelsen Qeqertarsuatsiaat/Kapisillit ønsker at anvende 111.000 kr. til følgende formål: Qeqertarsuatsiaat og Kapisillit Formål Beløb Bemærkninger fra forvaltninger Forbedring af veje 111.000 Forvaltningen for kr. Anlæg og Miljø bemærker at bygdebestyrelsen er velkommen til at bidrage, men at det skal koordineres med forvaltningen. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Der er i 2016 afsat 443.000 kr. til bygdepuljen for Qeqertarsuatsiaat/Kapisillit. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Inatsisartutlov nr. 22 af 18. november 2010 om den kommunale styrelse Aftale om det politiske samarbejde mellem Kommunalbestyrelsen og bygdebestyrelserne i Kommuneqarfik Sermersooq. Det videre forløb Bygdebestyrelsen Qeqertarsuatsiaat/Kapisillit vil blive meddelt s beslutning.
Side 11 Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomisk Sekretariat anbefaler ovenstående punker med henvisning til de af de andre forvaltningers kommentarer, da det er vigtigt, at den indsats som ydes i bygderne er koordineret. Bilag Ingen
Side 12 05C Anvendelse af midler i bygdepuljerne, der er overført fra 2015 til 2016 Bygdepuljerne for Arsuk samt Kuummiut og Sermiligaaq Til beslutning J.nr.: 06.01.00 Fælles Service - direktør Marie Fleischer / MFLE Sagsresumé Kommunalbestyrelsen godkendte den 14. juni 2016 overførsel af midler fra bygdepuljerne 2015 til bygdepuljerne 2016. skal i nærværende sagsfremstilling godkende formålet, som bygdebestyrelserne for Kuummiut og Sermiligaaq samt Arsuk ønsker at anvende midlerne til. Indstilling Borgmestersekretariatet indstiller overfor : - at godkende bygdebestyrelsen for Kuummiut og Sermiligaaqs forslag om at anvende 169.500 kr. til 5 formål - at godkende bygdebestyrelsen for Arsuks forslag om at anvende 100.000 kr. til 1 formål Sagsfremstilling Hvis bygdebestyrelserne ikke har anvendt midlerne i bygdepuljerne ved regskabsårets afslutning, kan restbeløbet (dog højest 50 %) overføres til næste budgetår. Kommunalbestyrelsen godkendte den 14. juni 2016 overførsel af midler fra bygdepuljerne 2015 til bygdepuljerne 2016. Kommunalbestyrelsen godkendte, at der overføres 149.500 kr. til bygdepuljen for Kuummiut og Sermiligaaq samt 100.000 kr. til bygdepuljen for Arsuk. Bygdebestyrelsen for Kulusuk, Tiilerilaaq og Isertoq har anvendt midlerne i bygdepuljen 2015 og har derfor ikke ansøgt om overførsel af midler fra bygdepuljen 2015 til bygdepuljen 2016. Løsningsforslag faglig vurdering I henhold til 54 i styrelsesloven kan bygdebestyrelsen anvende bygdepuljen til opgaver inden for følgende områder: g) Kultur og folkeoplysning, h) Idrætsaktiviteter, i) Teknisk virksomhed og forsyningsvirksomhed, j) Lokale erhvervsprojekter i bygden, k) Sociale aktiviteter, og l) Opgaver der er omfattet af kommunalfuldmagten.
Side 13 Bygdebestyrelsen for Arsuk ønsker at anvende 100.000 kr. til et formål: Formål Beløb Bemærkninger fra forvaltninger Arsuk Vej til Eqaluit 100.000 kr. Forvaltningen for Anlæg og Miljø har ingen indvendinger mod det. Bygdebestyrelsen for Kuummiut og Sermiligaaq ønsker at anvende 169.500 kr. til fem formål: Kuummiut og Sermiligaaq Kuummiut og Sermiligaaq Kuummiut og Sermiligaaq Kuummiut og Sermiligaaq Kuummiut og Sermiligaaq I alt Formål Beløb Bemærkninger fra forvaltninger Tilskud til foreninger 45.000 kr. Sundhed, Forebyggelse og Fritid har ingen indvendinger til det. Gør dog opmærksom på, at der er også muligheder fra tilskudsregler. Beskæftigelsesfremme 40.000 kr. Renholdelse af bygden Åbningsceremoni af fodboldbanen Erhvervsfremmende projekter 20.000 kr. 15.000 kr. Sundhed, Forebyggelse og Fritid har ingen indvendinger til den. 49.500 kr. 169.500 kr. Bygdebestyrelsen for Kuummiut og Sermiligaaq ønsker at overskridelsen på 20.000 kr. tages fra konto 18-20-11-35-40. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Der er afsat 810.000 kr. til bygdepuljen for Kuummiut og Sermiligaaq og 410.000 kr. til bygdepuljen for Arsuk. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Inatsisartutlov nr. 22 af 18. november 2010 om den kommunale styrelse
Side 14 Aftale om det politiske samarbejde mellem Kommunalbestyrelsen og bygdebestyrelserne i Kommuneqarfik Sermersooq. Det videre forløb Bygdebestyrelserne vil blive meddelt s beslutning. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomisk Sekretariat har ikke yderligere kommentar til ovenstående sagsfremstilling. Bilag Ingen
Side 15 05D Ansøgning om type A alkoholbevilling, Brugseni Qinngorput Til beslutning J.nr.:70.06.00 Fælles Service - direktør Marie Fleischer / MFLE Sagsresumé Borgmestersekretariatet har modtaget ansøgning fra Kalaallit Nunaanni Brugseni om tildeling af alkoholbevilling type A til Brugseni Qinngorput. Der er tale om en førstegangsansøgning og ansøger opfylder på indeværende tidspunkt ikke alle betingelser for at blive tildelt en alkoholbevilling. Indstilling Borgmestersekretariatet indstiller overfor : - at beslutte om Brugseni Qinngorput på det foreliggende grundlag kan tildeles en forhåndsgodkendelse på tildeling af en 3 måneders tidsbegrænset alkoholbevilling type A, jf. 10 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 29. maj 1992 om alkoholbevillinger Sagsfremstilling Borgmestersekretariatet har modtaget ansøgning fra Kalaallit Nunaanni Brugseni om tildeling af alkoholbevilling type A til Brugseni Qinngorput. Brugsen vil blive indrettet i nyopførte lokaler på adressen Hans Lyngip Aqqusernga 14 B-4055, 3905 Nuussuaq. Brandmyndighederne har ikke haft mulighed for at besigtige stedet og idet forretningslokalerne først forventes klar i august, har ansøger heller ikke modtaget en ibrugtagningstilladelse fra Kommuneqarfik Sermersooq. Dette betyder at ansøger ikke lever op til de betingelser, der stilles i lovgivningen, for at der kan udstedes en alkoholbevilling. 2. Forinden lokaler til udhandling eller servering af stærke drikke tages i brug, skal der foreligge godkendelse fra 1) bygningsmyndigheden (ibrugtagningstilladelse fra kommunen), 2) brandmyndigheden, 3) sundhedsmyndigheden, og 4) Arbejdstilsynet samt næringsbrev og alkoholbevilling. (jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 29. maj 1992 om alkoholbevillinger) Politiet har ikke modtaget klager eller bemærkninger for de pågældende lokaliteter. Derudover har Borgmestersekretariatet modtaget alle relevante oplysninger ved førstegangsansøgning til alkoholbevilling. Butikslokalerne forventes først klar i løbet af august, men ansøger har allerede på nuværende tidspunkt brug for alkoholbevillingen til at søge om indførselstilladelse af de alkoholholdige produkter. 10. Kommunalbestyrelsen kan afgive en såkaldt forhåndsgodkendelse, når en person eller et selskab har planer om at etablere en forretningsvirksomhed, hvorfra der ønskes udhandling eller servering af stærke drikke. En forhåndsgodkendelse skal være tidsbegrænset. Stk. 2. Ansøgninger om forhåndsgodkendelse skal behandles på samme måde som egentlige ansøgninger om bevilling. Der kan således også stilles betingelser i forbindelse med en
Side 16 forhåndsgodkendelse. (Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 29. maj 1992 om alkoholbevillinger) Lovens forarbejder beskriver, hvornår Kommunalbestyrelsen som udgangspunkt skal meddele afslag: - Kantiner på arbejdspladser skal være alkoholfrie - Medborgerhuse skal være alkoholfrie - Cafeterier, kaffe- og grillbarer og lignende udskænkningssteder bør ikke kunne sælge stærke drikke. Men Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give disse udskænkningssteder mulighed for at udskænke svage drikke. Lovens forarbejder beskriver også, hvornår Kommunalbestyrelsen på legal vis kan fravige den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning: - Kommunalbestyrelsen kan ud fra byplanmæssige betragtninger meddele afslag til nye udskænkningssteder i egentlige beboelsesområder - I områder med mange udskænkningssteder kan Kommunalbestyrelsen meddele afslag, hvis det f.eks. kan frygtes, at et nyt udskænkningssted vil øge konkurrencen mellem bevillingshaverne og føre til hård udskænkning I andre situationer skal Kommunalbestyrelsen træffe beslutning på grundlag af sammenhængende samfundsmæssige betragtninger, som er egnede til at fremme ædrueligheden: - Kommunalbestyrelsen kan f.eks. meddele afslag ud fra sociale betragtninger, når der er tale om et udskænkningssted, som er beliggende tæt ved sportshaller og lignende steder, som søges af unge mennesker. Løsningsforslag faglig vurdering: Brugseni Qinngorput lever på nuværende tidspunkt ikke op til de i lovgivningen fastsatte betingelser for tildeling af en alkoholbevilling. Til gengæld er der jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 29. maj 1992 om alkoholbevillinger mulighed for at udstede en tidsbegrænset alkoholbevilling, der kan bruges til at søge om indførselstilladelse af alkoholdige drikke. Tildelingen af en midlertidig alkoholbevilling ændrer ikke ved at Brugseni Qinngorput først må sælge alkoholholdige drikker, når de opfylder betingelserne i bekendtgørelsens 2. Inden bevillingens udløb skal tage stilling til, hvorvidt ansøger opfylder kravene for tildelingen af en permanent alkoholbevilling. Dette er dog ikke nødvendigt såfremt beslutter at træffe en principbeslutning omkring at Brugseni Qinngorput skal tildeles en permanent alkoholbevilling type B og samtidigt bemyndiger den administrerende direktør og borgmesteren i forening, til at udstede alkoholbevillingen når ansøger opfylder lovkravene. Idet der er tale om en ansøgning fra en ny butik, vil der ske en forøgelse af antallet af type A alkoholbevillinger. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Der er ingen væsentlige økonomiske og ressourcemæssige omkostninger for Kommuneqarfik Sermersooq.
Side 17 Lovgrundlag og rammesættende dokumenter - Landstingslov nr. 11 af 11. november 2000 og Landstingslov nr. 3 af 31. maj 2001 om salg og udskænkning af alkoholiske drikker - Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 19 af 29. marts 1990 om indretning og benyttelse af lokaler til udhandling eller servicering af stærke drikke - Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 29. maj 1992 om alkoholbevillinger - Selvstyrets bekendtgørelse nr. 4 af 4. marts 2011 om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke i Kommuneqarfik Sermersooq Det videre forløb Borgmestersekretariatet informerer ansøger om s beslutning og udarbejder de fornødne dokumenter herfor. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke indhentet bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. Bilag Ingen
Side 18 05E Ansøgning om alkoholbevilling til NINA-butik, Paamiut Til beslutning J.nr.: 70.06.00 Fælles Service - direktør Marie Fleischer / MFLE Sagsresumé NINA-butik Paamiut, B- 946, 3940 Paamiut v/ Niels Enoksen, ansøger pr. brev af 6. maj 2016 som alkoholbevilling type A for selskaber til salg og udskænkning af svage og stærke drikke. Indstilling Borgmestersekretariatet indstiller overfor : - at træffe beslutning om NINA-butik skal tildeles en type A alkoholbevilling når brandmyndighederne har godkendt bygningen Sagsfremstilling NINA-butiks ansøgning om alkoholbevilling er modtaget af Kommuneqarfik Sermersooq den 6. maj 2016. Brandvæsenet i Paamiut har flere bemærkninger, idet bygningen B-946 ikke lever op til den ønskede standard for salg af alkohol på stedet. 2. Forinden lokaler til udhandling eller servering af stærke drikke tages i brug, skal der foreligge godkendelse fra 1) bygningsmyndigheden (ibrugtagningstilladelse fra kommunen), 2) brandmyndigheden, 3) sundhedsmyndigheden, og 4) Arbejdstilsynet samt næringsbrev og alkoholbevilling. (jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 19 af 29. marts 1990) Politiet har ikke modtaget klager eller bemærkninger for den pågældende lokalitet. Derudover har Borgmestersekretariatet modtaget alle relevante oplysninger ved førstegangsansøgning til alkoholbevilling. 10. Kommunalbestyrelsen kan afgive en såkaldt forhåndsgodkendelse, når en person eller et selskab har planer om at etablere en forretningsvirksomhed, hvorfra der ønskes udhandling eller servering af stærke drikke. En forhåndsgodkendelse skal være tidsbegrænset. Stk. 2. Ansøgninger om forhåndsgodkendelse skal behandles på samme måde som egentlige ansøgninger om bevilling. Der kan således også stilles betingelser i forbindelse med en forhåndsgodkendelse. (Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 29. maj 1992 om alkoholbevillinger) Niels Enoksen har lejet bygningen, hvor forretningen Nivertarfik 51 kiosk var beliggende og som nu er lukket. Forretningen Nivertarfik var tildelt en alkoholbevilling type A og derfor vil der ikke ske en forøgelse af antallet af type A alkoholbevillinger, såfremt vælger at godkende ansøgningen. Lovens forarbejder beskriver, hvornår Kommunalbestyrelsen som udgangspunkt skal meddele afslag: - Kantiner på arbejdspladser skal være alkoholfrie - Medborgerhuse skal være alkoholfrie
Side 19 - Cafeterier, kaffe- og grillbarer og lignende udskænkningssteder bør ikke kunne sælge stærke drikke. Men Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give disse udskænkningssteder mulighed for at udskænke svage drikke. Lovens forarbejder beskriver også, hvornår Kommunalbestyrelsen på legal vis kan fravige den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning: - Kommunalbestyrelsen kan ud fra byplanmæssige betragtninger meddele afslag til nye udskænkningssteder i egentlige beboelsesområder - I områder med mange udskænkningssteder kan Kommunalbestyrelsen meddele afslag, hvis det f.eks. kan frygtes, at et nyt udskænkningssted vil øge konkurrencen mellem bevillingshaverne og føre til hård udskænkning I andre situationer skal Kommunalbestyrelsen træffe beslutning på grundlag af sammenhængende samfundsmæssige betragtninger, som er egnede til at fremme ædrueligheden: - Kommunalbestyrelsen kan f.eks. meddele afslag ud fra sociale betragtninger, når der er tale om et udskænkningssted, som er beliggende tæt ved sportshaller og lignende steder, som søges af unge mennesker. Løsningsforslag faglig vurdering Jævnfør Brandtilsynsrapporten opfylder NINA-butik ikke lovgivningens krav for at kunne tildeles en alkoholbevilling. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 29. maj 1992 om alkoholbevillinger giver mulighed for, at udstede en tidsbegrænset alkoholbevilling. Tildelingen af en midlertidig alkoholbevilling ændre ikke ved at NINA-butik først må sælge alkoholholdige drikker når den opfylder betingelserne i bekendtgørelsens 2. Inden bevillingens udløb skal tage stilling til, hvorvidt ansøger opfylder kravene for tildelingen af en alkoholbevilling type A for en periode på tre år. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Der er ingen økonomiske eller ressourcemæssige konsekvenser forbundet med tildeling af alkoholbevillingen. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter - Landstingslov nr. 11 af 11. november 2000 og Landstingslov nr. 3 af 31. maj 2001 om salg og udskænkning af alkoholiske drikker - Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 19 af 29. marts 1990 om indretning og benyttelse af lokaler til udhandling eller servicering af stærke drikke - Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 29. maj 1992 om alkoholbevillinger - Selvstyrets bekendtgørelse nr. 4 af 4. marts 2011 om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke i Kommuneqarfik Sermersooq Det videre forløb Borgmestersekretariatet står for administrationen af alkoholbevillinger. Borgmestersekretariatet underrettet ansøger om s afgørelse og udarbejder de nødvendige dokumenter herfor. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke indhentet bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat.
Side 20 Bilag Ingen
Side 21 6. Sager til Kommunalbestyrelsen 06A Status på anvendelse af ekstraordinær bevilling til kompetenceudvikling Til orientering J.nr.: 16-2-07-984 Økonomi og Personaleservice - direktør Lars Møller-Sørensen / LMS Sagsresumé Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med vedtagelse af budget 2016 truffet beslutning om at afsætte en ekstraordinær bevilling målrettet kompetenceudvikling til ansatte i kommunen i årene 2016, 2017, 2018 og 2019. Det drejer sig om 6 mio. kr. i 2016, 3 mio. kr. i 2017 og 2 mio. kr. i de efterfølgende to år. Bevillingen styres og administreres af HR-afdelingen, der har igangsat en række aktiviteter, som der redegøres for under sagsfremstillingen. Indstilling Økonomi og Personaleservice indstiller overfor : - at tage statusbeskrivelsen - anvendelse af den ekstraordinære kompetenceudviklingsbevilling - til efterretning - at sagen sendes til orientering i Kommunalbestyrelsen Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med vedtagelse af budget 2016 truffet beslutning om at afsætte en ekstraordinær bevilling målrettet kompetenceudvikling til ansatte i kommunen i årene 2016, 2017, 2018 og 2019. Det drejer sig om 6 mio. kr. i 2016, 3 mio. kr. i 2017 og 2 mio. kr. i de efterfølgende to år. Bevillingen styres og administreres af HR-afdelingen, der har igangsat en række aktiviteter, heraf: Lederudviklingsprogram Aqutsisut : Her er følgende planlagt eller realiseret: Kurser i økonomistyring afholdes for chefgruppen i juni måned (3 dage) og for administrative afdelingsledere, daginstitutionsledere og skoleledelse (2 dage) fra september måned og året ud. Lederudviklingsforløb for de administrative afdelingsledere: 3 hold á 3 moduler. Det første hold er startet op med modul 1 i maj måned og de øvrige to hold startes op efter sommerferien. Skræddersyet lederudviklingsforløb for skoleledelsen (skoleinspektører og viceskoleinspektører): 1 hold á 3 moduler. Holdet starter op i september måned. Skræddersyet lederudviklingsforløb for daginstitutionslederne: Op til 3 hold á 3 moduler. Det første hold starter op i juni måned og øvrige hold efter sommerferien. For chefgruppen har der været afholdt et lederudviklingsseminar i februar måned (som opfølgning på direktionsseminaret i januar måned). I maj måned blev der afholdt et seminar omkring kommunens ledelsesgrundlag og værdier.
Side 22 For medarbejderne har der været udbudt kursusforløb inden for NUNA kurser. Her har knap 40 ansatte foreløbigt været på kurser inden for personlig udvikling, teambuilding, intern kommunikation, personlig effektivitet, styrk dit interne instruktørkorps, markedsføring og kend din ledelsesret. Dertil er foreløbigt 23 af kommunens medarbejdere fra Nuuk, Tasiilaq og Paamiut tilmeldt et 5 dages kursusforløb i sagsbehandling inden for offentlig forvaltning i juni måned. Og endelig har 11 ansatte deltaget i et kursus inden for konflikthåndtering og assertiv kommunikation. Målet er så vidt muligt - at udbyde kurser, der rammer både bredt og målrettet i forhold til de ansattes ønsker og behov og som understøtter varetagelsen af kommunens kerneopgaver. Sidst men ikke mindst har kommunen ansat en HR udviklings- og proceskonsulent, der skal arbejde med kompetenceudvikling, lederudvikling og processer i organisationen i de kommende 4 år. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering - Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Kommunens administrative uddannelsesprogram for ledere samt kompetencestrategi, som er sendt til godkendelse i. Det videre forløb Der er igangsat en række aktiviteter, som skal gennemføres i 2016. Dertil er det hensigten, at flere af de tiltag, der er beskrevet i Aqutsisut fra 2017 skal gennemføres med interne undervisningsressourcer og nye tiltag skal udvikles til at understøtte og løfte organisationen. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomisk sekretariat har ingen bemærkninger til indstillingen. Bilag Ingen
Side 23 06B Godkendelse af kompetencestrategi Til beslutning J.nr.: 16-2-07-983 Økonomi og Personaleservice - direktør Lars Møller-Sørensen / LMS Sagsresumé Kommunen har haft en uddannelsesstrategi, som blev godkendt af d. 16. august 2012. Denne strategi dækkede perioden fra 2012 til 2015. Der skal således udarbejdes en ny kompetencestrategi for kommunens ansatte, og opgaven indgik i 2014 i strategiprocessen under delstrategi 1 (Vi flytter os sammen): Udarbejdelse af en kort, enkel og konkret kompetencestrategi for kommunen, der understøtter de strategiske målsætninger og beskriver de konkrete indsatsområder. Der foreligger nu et udkast til en kompetencestrategi, som bedes forholde sig til. Indstilling Økonomi og Personaleservice indstiller overfor : - at drøfte og godkende forslaget til ny kompetencestrategi i Kommuneqarfik Sermersooq - at sagen sendes til orientering i Kommunalbestyrelsen Sagsfremstilling Kommunen har haft en uddannelsesstrategi, som blev godkendt af d. 16. august 2012. Denne strategi dækkede perioden fra 2012 til 2015. Der skal således udarbejdes en ny kompetencestrategi for kommunens ansatte, og opgaven indgik i 2014 i strategiprocessen under delstrategi 1 (Vi flytter os sammen): Udarbejdelse af en kort, enkel og konkret kompetencestrategi for kommunen, der understøtter de strategiske målsætninger og beskriver de konkrete indsatsområder. Der foreligger nu et udkast til en kompetencestrategi, som er blevet godkendt af direktionen og af hovedsamarbejdsudvalget på et møde d. 20. maj 2016. Strategien løber over perioden 2016-2019 og peger på følgende fire fokusområder i de kommende år: 1. En højere grad af nøje udvælgelse ved ansættelse 2. Målrettet og differentieret kompetenceudvikling for medarbejdere 3. Uddannelsesprogrammer for ledere 4. Et talentudviklingsprogram Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Kommunens administrative strategi. Det videre forløb Såfremt godkender udkastet til kompetencestrategien, vil administrationen med udgangspunkt i strategien fortsætte det videre arbejde med at løfte kompetenceniveauet hos kommunens ansatte ud fra de strategiske målsætninger. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomisk sekretariat har ingen bemærkninger til indstillingen Bilag 1. Udkast til kompetencestrategi
Side 24 06C Status på strategiprocessen, juni 2016 Til orientering J.nr.: 16-2-07-993 Direktionen - administrerende direktør Steffen Ulrich-Lynge / STUL Sagsresumé I forlængelse af orienteringer til henholdsvis af 16. januar 2015, 27. marts 2015, og 14. september 2015 vedrørende kommunens strategiproces, fremsendes hermed nuværende og afsluttende status på processen. Indstilling Direktionen indstiller overfor : - at tager orienteringen til efterretning - at sagen sendes til orientering i Kommunalbestyrelsen Sagsfremstilling I april måned 2015 løftede direktionen som bekendt sløret for strategien Over isen Fremtid i fællesskab med et arrangement afholdt i Nuuk og efterfølgende i Tasiilaq og Paamiut og fremlagde ved samme lejlighed de overordnede punkter i strategien: Vi flytter os sammen Vi tager ansvar for hver en krone Vi gør det med glæde Vi skaber resultater gennem dialog og ansvar Herunder blev ledelsesgrundlag og værdier, der ligeledes indgår i strategien, også præsenteret: Respekt Ansvar Udvikling Status pr. 2. kvartal 2016 er, at de fleste delstrategier har realiseret deres mål og delmål. Med undtagelse af delstrategi 3, er øvrige delstrategier som projekt afsluttet og overdraget til videre drift i relevant afdeling. Delstrategi 3 vedrører bl.a. afvikling af en MedarbejderTilfredshedsUndersøgelse (MTU), der har en tidshorisont, som strækker sig ind i 2017. Undervejs i forløbet har enkelte af opgaverne ændret karakter, nogle på baggrund af ny viden, og andre på baggrund af den løbende dialog og det input, der har været fra både ledere og projektledere. Delstrategi 1 Vi flytter os sammen Delstrategi 1 har som omdrejningspunkt Strategisk anvendelse og udvikling af ressourcer og kompetencer. Her er et vigtigt første skridt at få afdækket de enkelte forvaltningers servicebegreb og -forståelse i sammenhæng med kompetencerne, der skal udføre den. I foråret 2015, blev det søgt at få afdækket service niveauet i og udenfor Nuuk, med det resultat at flere lokationer og afdelinger blev organiseret mere hensigtsmæssigt med fokus på borger service. I 2014/2015 gennemførte KLK en kompetencegabsanalyse inden for økonomistyring og forandringsledelse i kommunen samt flere afdelinger i Selvstyret 1. Analysens resultat pegede på 1 er tidligere blevet orienteret om analyse og resultat af denne undersøgelse
Side 25 behovet for et kompetenceløft inden for begge områder og kom med en række anbefalinger. I efteråret 2015 blev der under delstrategi 1 gennemført en intern kompetenceafdækningsundersøgelse i form af et udsendt spørgeskema til cheferne i kommunen. Heri fik vi indsigt i såvel identificerede kompetencebehov som -ønsker. På baggrund af disse undersøgelser fik HR afdelingen ansvaret for det videre arbejde med at: formulere en kompetencestrategi (er sendt til godkendelse i ) udvikle uddannelsesprogrammer for de forskellige ledelseslag i kommunen (er præsenteret for Aqutsisut ) gennemsøge markedet og fra centralt hold (HR) udbyde kurser og kompetenceudviklingstiltag bredt og målrettet til at understøtte de kerneopgaver, som kommunen varetager både i forhold til ledere og medarbejdere. (sagsfremstilling, der indeholder en status er fremsendt til ). Delstrategi 2 Vi tager ansvar for hver en krone Delstrategi 2 har med sit fokus på en økonomi i balance arbejdet med at implementere den økonomiske udviklingsplan siden efteråret 2014. Alle tiltag og umiddelbare målsætninger er ultimo august 2015 stort set blevet gennemført, hvorfor delstrategien har produceret de resultater, der forventedes af den overordnede styregruppe. Der vil dog fortsat være fokus på at tage ansvar for hver en krone herunder via intelligente investeringer, der har til formål at reducere kommunens driftsudgifter også på længere sigt. Delstrategi 3 Vi gør det med glæde Delstrategi 3 fokuserer på at gøre Kommuneqarfik Sermersooq til en attraktiv arbejdsplads. Direktionen er af den holdning, at en god arbejdsplads tiltrækker og fastholder gode medarbejdere og bidrager dermed til en mere kvalificeret service overfor borgerne. Ved at levere gode resultater og have en god arbejdsplads, skaber vi tillige glæde og stolthed over at arbejde i kommunen. Kommunens overordnede vision og de underliggende delstrategier for administrationen er af stor betydning for at skabe retning og mål i organisationen, herunder rammerne for en god arbejdsplads. For at sikre den fornødne og ønskede viden omkring trivslen blandt de ansatte, har direktionen prioriteret, at der skal gennemføres en MedarbejderTilfredshedsUndersøgelse (MTU) i 2016. Der blev udsendt et spørgeskema i maj måned og et forslag til proces for det videre forløb og opfølgning er blevet drøftet på et ekstraordinært HSU møde d. 3. juni 2016. Ledelsen kommer således til at arbejde med opfølgning og handling ud fra resultaterne fra undersøgelsen i de kommende måneder. Kommunen har til hensigt tilbagevendende at afvikle MTU er. Delstrategi 4 Vi skaber resultater gennem dialog og ansvar Delstrategi 4 har fokus på at sikre (med)inddragelse for både borgere, det politiske system og internt i kommunen. Et vigtigt første skridt har været at få udarbejdet et tværgående årshjul i samarbejde med borgmestersekretariatet - der skal bruges til at forbedre planlægning og koordinering af kommunens mange udvalgsmøder, kommunalbestyrelsesmøder og med hensyntagen til de enkelte forvaltningers behov. Samtidig arbejdes der fortsat med at sikre en højere grad af borgerinvolvering, åbenhed samt intern og ekstern kommunikation gennem forskellige medier. Inddragelse af interne og eksterne interessenter sker ved sager, der har en væsentlig betydning for borgere og medarbejdere. Defineret som væsentlig betydning er budgetter, besparelser, forslag til byplanlægning samt større strukturelle organisationsændringer.
Side 26 Ledelsesgrundlag og værdier Det fælles grundlag hvorfra vi alle leder og arbejder efter har sit eget punkt i strategien, hvor fokus er: Vi forventer ledere og medarbejdere anstrenger sig for at leve op til værdierne Vi måler på og udøver god ledelse i henhold til ledelsesgrundlaget Lederskab og følgerskab der skal to til tango HR har i foråret 2016 overtaget udrulningen og implementeringen af ledelsesgrundlag og værdier. Disse indgår således i de kommende lederudviklingsforløb for administrative afdelingsledere, daginstitutionsledere og skoleledelse og inkorporeres hvor relevant (MTU, MUS/LUS, introduktion af nye medarbejdere og ledere o.l.). Dertil har chefgruppen og direktionen i de forløbne måneder arbejdet målrettet på at samle og forøge ledelseskraften (senest i maj måned, hvor direktionen og chefgruppen deltog i et ét dags seminar omkring ledelsesgrundlag og værdier). Som en konsekvens heraf, er der blevet nedsat en gruppe (Ledelseskoordinationsgruppen) med repræsentanter fra såvel direktion som chefgruppe, der har til formål at koordinere og sikre arrangementer og tiltag, der understøtter det videre arbejde. Løsningsforslag faglig vurdering - Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Aktiviteter og forløb, der knytter sig til den videre proces vil blive budgetteret og konteret i henhold til relevant tilhørsforhold. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter - Det videre forløb Strategiprocessen som projekt lukkes, og det videre arbejde inden for de enkelte delstrategier samt ledelsesgrundlag og værdier overgår til relevant forvaltning/afdeling (eksempelvis økonomi, HR, borgerservice, kommunikationsafdelingen, borgmestersekretariatet). Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomisk Sekretariat har ingen bemærkninger. Bilag Ingen
Side 27 06D Sektortilsynsrapport Tasiilaq 2016 Til beslutning J.nr.: 00.03.01 Forvaltning for Børn, Familie og Skole - direktør Søren Valbak / SVAL Sagsresumé Forvaltningen for Børn, Familie og Skole fremlægger materiale udarbejdet af Selvstyret på baggrund af Familiedepartementets tilsynsbesøg dette forår i Tasiilaq og distrikt samt handleplan for det politiske og administrative arbejde med dette. Sagen blev behandlet i Udvalg for Børn, Familie og Skole den 9. juni 2016, hvor udvalget godkendte indstillingerne. Indstilling Udvalg for Børn, Familie og Skole indstiller overfor : - at det fremsendte materiale tages til efterretning - at den foreslåede handleplan godkendes som grundlag for det videre arbejde - at sagen sendes til orientering i Kommunalbestyrelsen Sagsfremstilling Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender har i foråret 2016 gennemført en tilsynsrejse til Tasiilaq og omliggende bygder. Formålet med sektortilsynet er at føre tilsyn med, at kommunerne overholder reglerne i sociallovgivningen og forvalter i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler. Tilsynet er kommet med en række vurderinger og anbefalinger. Sektortilsynet har i vurderingen af socialforvaltningen i Tasiilaq anvendt fem nøgleindikatorer som mål hver for sig skal afdække forskellige aspekter af sagsbehandlingspraksis i Tasiilaq. De fem indikatorer er som følger: 1. Skreven og praksisskabte regler Handler om, hvorvidt personalet forstår og handler efter gældende regler. 2. Fortolkning og skøn Handler om sagsbehandlernes kompetencer i at anvende af gældende lovgivning. 3. kompetencer og habilitet Handler om medarbejdernes faglighed og habilitet. 4. Sagsoplysning og sagsbehandling Krav til journalisering, notatpligt og registrering af borger på en overskuelig måde. 5. kontrol og klage Om egenkontrol af sager og oplysning til borgerne om klageadgang. Det overordnede billede er, at der fortsat er store udfordringer med sagsbehandlingen i Tasiilaq, og at disse udfordringer i mange henseender kan kædes sammen med de personalemæssige udfordringer, der igennem en årrække har kendetegnet forvaltningen på østkysten. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Landstingsforordning nr.11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation 1 stk.1 og 2 samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 6 af 16.februar 2006 om tilsyn med det sociale område.
Side 28 Det videre forløb Uge Dato Administrative aktiviteter Politisk behandling 23 Tilsynsrapporten og handleplanen sendes til alle kommunalbestyrelsesmedlemmer 24-26 - Indsamling af materiale - Identificering af indsatser og projekter - Møder m. Dept. - Besøg i Tasiilaq 2. aug 1. behandling i BFS-udvalget?? aug Fremlæggelse i VAE-udvalget? 31-34 - Oplæg til Udviklingsplan - Drøftelser m. Dept. - Høring i Tasiilaq 30. aug Fællesmøde ml. BFS og VAE-udvalgene 37 Færdiggørelse af Udviklingsplan samt svar på Sektortilsynsrapporten 22. sep Behandling i 4. okt Godkendelse i Kommunalbestyrelsen Det kan overvejes om indsatserne i Tasiilaq skal til temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen evt. 29. august. Udviklingsplan: Der udarbejdes en egentlig Udviklingsplan for Kommunale indsatser og Lokalt engagement Denne plan tjener to formål: 1. Ud over et egentligt svarbrev vil den være det indholdsmæssige svar til Departementet på de forhold, der er omtalt i Sektortilsynsrapporten. 2. Planen vil desuden være et dynamisk overblik og handlegrundlag for de konkret besluttede indsatser i Tasiilaq Der skal inden 1. december 2016 fremsendes svar og handleforslag til Departementet på de forhold, der er omtalt i Sektortilsynsrapporten. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke indhentet bemærkninger Tidligere Beslutning Udvalg for Børn, Familie og Skole beslutning den 9. juni 2016: Indstillingerne godkendt. Bilag 1. Følgebrev-Tasiilaq tilsynsrapport 2016 2. Endelig tilsynsrapport Tasiilaq 3. DK og KAL Bilag til Tasiilaq tilsynsrapport 26-04-2016 4. Handleplan - Tasiilaq
Side 29 06E Fritidscenter i Qinngorput, tillægsbevilling Til beslutning J.nr.: 75-10-03 Forvaltning for Børn, familie og skole - direktør Søren Valbak / SVAL Sagsresumé I forbindelse med vedtagelse af budget 2016 har kommunalbestyrelsen afsat et rådighedsbeløb til opførelse af et fritidscenter i Qinngorput. Det bevilgede beløb kan dække opførelsen af en institution på ca. 1200 m 2, men det viser sig at der er behov for en større bygning. Nemlig en institution på ca. 1600 m 2 i bruttoetageareal. Samtidig er udgifterne til byggeriet steget, da fundamentet har været af en anden karakter end forventet. Sagen blev behandlet i Udvalg for Børn, Familie og Skole den 13. maj 2016, hvor udvalget godkendte indstillingerne. Indstilling Udvalg for Børn, Familie og Skole indstiller overfor : - at der gives en samlet bevilling på kr. 49,5 mio.til opførelse af Fritidscenter i henhold til det fremsendte dispositionsforslag inkl. C-overslag - at finansiering sker via konto 75-10-03 Fritidscenter i Qinngorput - at sagen sendes videre til Kommunalbestyrelsen til beslutning Sagsfremstilling Den oprindelige plan for skolen Atuarfik Hans Lynge var, at der skulle bygges et tilhørende fritidscenter. Det er imidlertid ikke sket. Fritidstilbud for 1. - 3. klasse har nu til huse i Atuarfik Hans Lynge / Miniklubben. Skolen var oprindelig tænkt, som en 1-sporet skole fra 1. - 7. klasse. I dag huser den fra 1. - 10. klasse i to spor og der er for de kommende første klasser oprettet tre spor. Der er derfor pladsmæssig trængsel, skolen har hårdt brug for alle lokaler til undervisning - så Miniklubben må flyttes. Derudover er der generelt ikke nok fritidstilbud for børn fra 4. klasse og op til 21-års alderen. I de kommende år vil Qinngorput blive udbygget med flere boliger. Der kommer flere børn til området, skolen bliver udvidet og der vil være brug for et fritidstilbud til alle børn. Derfor er der pt. behov for et fritidscenter med kapacitet til 160 børn, med mulighed for at udvide, når den forventede befolkningstilvækst resultere i et øget behov. Omkostningerne til byggeri af fritidscentret er steget, da det er blevet konstateret, at der på grunden, hvorpå fritidscentret skal bygges, ikke er fjeld i en dybde der er muligt at grave ned til. I stedet skal fundamentet lægges på silt, der ligeledes ligger dybt. Dette resulterer i, at udgifterne til støbning af fundament stiger betydeligt. Hvis kapaciteten til fritidscenteret i Qinngorput skal fremtidssikres vil det medføre en væsentlig besparelse at opføre de ekstra m2 som en del af det foreslåede projekt, frem for at opføre som nybyggeri. Dette da opstartsomkostningerne til støbning af fundament er af væsentligt karakter,
Side 30 hvilket vil resultere i, at et evt. efterfølgende nybyggeri, vil have en betydelig højere pris pr. m2 sammenlignet med den foreslåede udvidelse af det eksisterende projekt. Løsningsforslag faglig vurdering Forvaltning for Anlæg og Miljø har på vegne af Forvaltning for Børn, Familie og Skole udarbejdet et dispositionsforslag omfattende en institution i op til 3 etager, der placeres, i det nymodnede byggeområde i Qinngorput. Byggefelt 18, lokalplanområde 4C1-4, Nuuk, Qinngorput, Centerområde i Pisissia. Tæt på Atuarfik Hans Lynge og hovedvejen, hvor indgangen til institutionen vil være. For at fremtidssikre Institutionen, placeres den i byggefeltet på en sådan måde, at der er mulighed for en udvidelse / en 2. etape, således at den fremadrettet vil kunne udvides. Det samlede bruttoetageareal udgør ca. 1600 m 2. Ifølge lokalplan skal sekundære bygninger som f.eks. skure optages i bygningskroppen. Udformning, rumfordeling, rumstørrelser og materialer kommer til at stemme overens med de pædagogiske principper, der vil være for institutionen. Udenfor indrettes et nærlegeområde: Eksisterende fodboldbane flyttes længere mod sydøst. Så der bliver et friholdt rekreativt areal mellem bygning og fodboldbane. Terrænomlægning bliver en del af anlægsopgaven. Institutionen kan betjene ca. 160 børn i alderen 6 9 år, fra 1. 3. klasse, med pasning / tilsyn m.v. før og efter skoletid. Personale: ca. 25 voksne. Der ønskes mulighed for opretning af tilbud til: 4. - 7. klasse: fritidstilbud, juniorklub, som foregår senere på dagen. Fra 7. klasse op til unge på 21 år: klub-tilbud, som foregår om aftenen til kl. 22. I weekenden til kl. 24. -1. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering C-overslag for er på kr. 49.500.000 På budgettet er der afsat rådighedsbeløb i henhold til nedenfor. (i 1.000 kr.) Konto Kontonavn R 2016 R 2017 R 2018 Totalt 75-10-03 Fritidscenter i 7.000 21.000 5.000 33.000 Qinngorput Bevillingsbehov Konto Kontonavn B 2016 B 2017 B 2018 Totalt 75-10-03 Fritidscenter i Qinngorput 1.000 24.500 24.000 49.500 Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Ingen bemærkninger.
Side 31 Det videre forløb På baggrund af en godkendt bevilling vil Forvaltning for Anlæg og Miljø på vegne af Forvaltning for Børn, familie og skole indgå totalrådgiverkontrakt om projektering, udbud, tilsyn og 1-års eftersyn. Byggeriet forventes klar til ibrugtagning 2018. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Det er Økonomisk Sekretariats vurdering, at sagen bør tages i forbindelse med de kommende forhandlinger omkring anlægsbudgettet for 2017 inkl. Overslagsårende, da de økonomiske ændringer har stor betydning for 2017 og 2018. Derfor anbefaler Økonomisk Sekretariat at sagen henlægges til anlægsbudget 2017. Tidligere Beslutning Udvalg for Børn, Familie og Skole beslutning den 13. maj 2016: Indstillingerne godkendt og sender sagen til og Kommunalbestyrelsen til beslutning. Bilag 1. Notat C-overslag fra tnt nuuk den 1.05.2016 2. C-overslag 3. Byggeprogram 4. Dispositionsforslag
Side 32 06F Etablering af varmestue i Paamiut eller opstart af boligstøtte projekt Til beslutning J.nr. 44.18 Forvaltning for velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv - direktør Grethe H. Nielsen / GRNI Sagsresumé Kommunalbestyrelsen har videresendt forslag om oprettelse af en varmestue i Paamiut til drøftelse i Udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. På baggrund af ovenstående har udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv drøftet dette på udvalgsmøde den 18. marts 2016 og besluttet, at der udarbejdes budgetforslag og forslag til finansiering af en varmestue i Paamiut, der efterfølgende forelægges udvalget. Sagen er behandlet på møde i Udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv den 17. maj 2016, hvor udvalget anbefalede at forvaltningen arbejder videre med boligstøtteprojektet. Indstilling Udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv indstiller overfor : - at udvalget drøfter og tager beslutning om hvorvidt løsningen for hjemløse i Paamiut skal være en varmestue / herberg eller om forvaltningen kan arbejde videre med oprettelse af et boligstøtte projekt med henblik på at give deltagere i projektet mulighed for at blive hjulpet til at kunne have egen bolig og komme videre i deres liv - at sagen sendes til beslutning i Kommunalbestyrelsen Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har videresendt forslag om oprettelse af en varmestue i Paamiut til drøftelse i Udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv har efter udvalgsbeslutning den 18. marts arbejdet videre med udarbejdelse af budgetforslag og finansiering af dette. Forvaltningen har ligeledes haft kontakt med INI i Paamiut vedrørende mulighed for leje af større lejlighed til formålet. Forvaltningen har endnu ikke modtaget svar fra hovedkontoret i Sisimiut på denne sondering. Derudover har forvaltningen undersøgt de økonomiske aspekter i forhold til drift af Herberget i Nuuk, som viser at 1 bruger af Herberget årligt koster ca. 70.000 kr., inkluderet alle driftsudgifter, men eksklusiv personlig forsørgelse. Med udgangspunkt i opgørelser over opholdstid i Herberget i Nuuk er det forvaltningens vurdering, at brugerne i Herberget i vid udstrækning passiviseres og fastholdes i deres nuværende livssituation uden at komme videre. Forvaltningen har derfor, med baggrund i den særlige situation i Paamiut, hvor der reelt er mulighed for bolig undersøgt en alternativ løsning på de udfordringer, der er med de hjemløse i Paamiut. Forvaltningen foreslår derfor som alternativ til oprettelse af en varmestue i Paamiut et Boligrehabiliteringsprojekt for særlig socialt udsatte. Forvaltningen foreslår, at Udvalget forholder sig til, om der med baggrund i de økonomiske oplysninger og afdækning skal arbejdes videre med oprettelse af en varmestue eller den alternative mulighed med oprettelsen af boligstøtte projekt. Boligstøtte projektet er med den gruppe borgere i Paamiut, som er uden fast adresse og som søger til en tom boligblok, hvor de overnatter for at have tag over hovedet og have husly, hvis de ikke kan bo hos familie eller venner.
Side 33 De borgere, der er tale om, er alle blevet udsat af deres lejligheder på grund af huslejerestancer. Boligstøtte projektet foreslås at tage udgangspunkt i Housing First princippet som en forudsætning for at støtte disse borgere i at komme videre med deres liv. Housing First princippet tager udgangspunkt i, at borgere får en bolig som det første. En stabil boligsituation er forudsætningen for at stabilisere og forbedre for eksempel psykisk sygdom, misbrug og det sociale netværk. Bolig som det første, er således grundopfattelsen i den tilgang til hjemløshed, der ligger i begrebet Housing First. Hjemløshed er noget, man kan komme ud af igen. Det sociale arbejde tager udgangspunkt i borgerens ønsker og drømme for sit liv, og bygger på empati, respekt og indføling. Boligstøtte projektet vil tage udgangspunkt i hjælp til selvhjælp og vil indeholde følgende tiltag: - visitering af de 6 enlige borgere til projektet - hjælp mod tilbagebetaling af deres eksisterende huslejerestance til boligselskabet INI - hjælp mod tilbagebetaling af depositum til en ny lejlighed ved boligselskabet - udarbejdelse af handlingsplan, indeholdende mål for at kunne komme i arbejde eller revalidering, hvor der er mulighed for 2 år med revalidering - tilbud om misbrugsbehandling - hjælp med henvendelse til boligselskabet med hensyn til plads på ventelisten ved ansøgning af bolig - 1 fuldtidsansat boligstøtte i foreløbig et halvt år i første omgang, som en opnormering til forvaltningen i Paamiut - økonomisk rådgivning uden mulighed for at kunne fravælge dette - oprettelse af budgetordning for borger med offentlig ydelse uden mulighed for at kunne fravælge dette Boligstøtte projektet er nyt og vil ved oprettelse blive fulgt tæt og evalueret, så der kan opsamles erfaringer med denne særlige sociale indsats. Løsningsforslag faglig vurdering Oprettelse af Herberg i Paamiut antages at koste kr. 516.800,00, dertil kommer varige driftsudgifter pr. år. Etablering af Boligstøtteprojekt forventes at koste kr.450.300,00. Driftsudgiften i projektperioden vil være kr. 150.000,00. Med udgangspunkt i tanken om opstart af et projekt, anbefaler Forvaltningen oprettelsen af denne, så disse mest udsatte enlige borgere sikres tag over hovedet, samtidig med at de ydes råd og vejledning, og der udarbejdes handlingsplan i forhold til deres økonomi og livssituation. Projektet skal ses som en særlig socialbolig indsats for disse 6 enlige borgere. Og projektet skal ses som en alternativ løsning i stedet for at der er en varig udgift til en varmestue / Herberg. Det at have sin egen bolig er med til at borgere kan have en bedre menneskelig tilværelse. Institut for Menneskerettigheder i Danmark siger følgende: Retten til bolig vedrører det enkelte menneskes mulighed for at kunne leve en tryg og værdig tilværelse. Boligen danner den naturlige ramme om privat- og familieliv og nyder derfor også en særlig menneskeretlig beskyttelse. Den menneskeretlige beskyttelse: Adgangen til en passende bolig for mindre bemidlede personer er omfattet af statens forpligtelse til at sikre den fulde virkeliggørelse af retten til bolig. Staten har en særlig forpligtelse til at indrette forholdene på en sådan måde, at særligt udsatte og