Rapport for anmeldt tilsyn den 30.10.07 på. Fredericiaskolen. Af Else Pedersen og Bjørn Petersen



Relaterede dokumenter
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Evaluering i Helsingør Privatskole

Kære Læsere. Selvom Skolen på Kastelsvej er en amtskommunal folkeskole er vi forskellige fra den øvrige folkeskole le på visse punkter:

Frederiksberg kommune, voksenområdet. Opfølgende tilsyn , 108 og 110 tilbud

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

Psykiatri og Handicap

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

Tilsynsrapport over anmeldt undervisningstilsyn på Emdrupgård d

Psykiatri og Handicap

Rapport for tilpasset tilsyn med

TÅRNBORG SKOLENYT. Skolelederen Kære alle. 4. februar 2015

Psykiatri og Handicap

Eftermiddagsklubben i Lem

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Bryggergården.

Skole/hjem samarbejde på Engstrandskolen

Indskolingen klasse - læring, trivsel og glæde

Vindinge Skole Dagsorden til skolebestyrelsesmøde.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Driftsoverenskomst. mellem. Assens Kommune. Heldagsskolen Lærkeskolen. om undervisning

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. den pædagogiske assistentuddannelse. Buerup Skole og SFO. Buerupvej Jyderup. Ca år. Kl

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Plejebolig Kvalitetsstandard 2013

Anmeldt tilsyn på Kollegiet Gl. Køge Landevej, Københavns Kommune. Fredag den 15. oktober 2010 fra kl. 9.00

Tilsynsenhedens Årsrapport Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

Klatretræets værdier som SMTTE

Nye muligheder Nye udfordringer Nye initiativer Nye tidsperspektiver. Ny førtidspension muligheder/begrænsninger

Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur:

Børnehaven Stribonitten - 1 -

Kvalitetsrapport Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Velkomstguide og Medarbejdervejledning for:

Uanmeldt tilsyn hos. Center for Job og Oplevelse Gydevej 17 Esbønderup 3250 Græsted. 10.oktober 2011

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP

Elevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Høreområdet For at modtage indsatser på høreområdet, skal borgeren være hørehæmmet og høreapparatsbruger eller døv.

Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård

1. Får hjælp til personlig pleje og bad.

U&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej Aalborg SØ Tlf: Hjemmeside:

Velkommen i Børnehuset

VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET

Visitation til specialundervisning 2010/2011

Årsrapport for tilsyn 2012 / børne- og ungeområdet. Frørupskolen. Oplysninger om tilbuddet

TILSYN 2015/2016 HELDAGSSKOLEN BRÅBY APS.

Mit barn skal i dagtilbud! Hvordan foregår det i Randers Kommune

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Tao

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune

Til botilbuddet er tilknyttet et dagtilbud med samme målgruppe jf. Servicelovens 104 (aktivitets- og samværstilbud) med 25 pladser.

B. Tilsynsførende, navn og adresse: C. Pædagogisk-psykologisk rådgivning: alpædagogisk bistand, i det omfang der er behov 2000 Frederiksberg

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Servicedeklaration. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Børn og unge. Århus Kommune

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Indledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd

Uanmeldt tilsynsrapport 2015 Beskyttet beskæftigelsestilbud Nørremarken Nørremarksvej Viborg

Rapport fra uanmeldt plejehjemstilsyn den 15/ på Områdecentret Kristianslyst

Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien

Velkommen til Herlev Byskole SFO

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

Socialforvaltningens sygefraværspolitik

Transkript:

Rapport for anmeldt tilsyn den 30.10.07 på Fredericiaskolen Af Else Pedersen og Bjørn Petersen Sammenfattende vurdering... 2 Generelt om stedet... 2 Målgruppe for skoleafdelingen...2 Målsætning for skoleafdelingen...3 Normering og belægning... 3 De fysiske forhold og rammer... 3 Personalenormering og forhold... 4 Personalenormering og organisering...4 Sygefravær...4 Personale...4 Rekruttering og Intro. af nye medarbejder...4 Magtanvendelse... 4 Ledelse... 5 Udfordringer...5 Mål og strategier...5 Udviklingsopgaver...5 Tekst til tegn...5 Bakkeskolen...5 Elevplaner... 5 Samarbejdspartnere / pårørende... 6 Samarbejdspartnere...6 Skolebestyrelsen...6 Pårørende...6 Interview... 6 Med eleverne på Fredericiaskolen...6 Med lærerne på Fredericiaskolen...7 Med pårørende...7

Sammenfattende vurdering På baggrund af tilsynet vurdere vi, at Fredericiaskolen er meget velfungerende og varetager deres opgave på bedste måde. Fredericiaskolen står over for store udfordringer, både på kort og lang sigt. Umiddelbart skal der på kort sigt skæres ned i antallet af medarbejder i skoledelen. På sigt skal Fredericiaskolen omstille organisation til i højre grad at varetage eksterne opgaver, såsom konsulentfunktionen. Ligeledes skal skolen i høj grad sigte mod, at der blive færre børn der er helt døve, idet børnene bliver ci-opereret meget tidligt. Dog vil børnene forsat være hørehæmmede i en eller anden udstrækning. De har derfor behov for støtte i denne situation. Dette område har Fredericiaskolen fokus på både nationalt og internationalt. Det ses som væsentligt, at Region Syddanmark støtter op omkring Fredericiaskolens arbejde på at markere sig nationalt og internationalt, for at bevare den ekspertise og viden der er på skolen og ved medarbejderne. Generelt om stedet Fredericiaskolen er Region Syddanmarks landsdelsdækkende Center for Høretab. Fredericiaskolens optageområde omfatter alle kommuner i Region Syddanmark samt i Region Midtjylland undtagen Favrskov, Norddjurs, Syddjurs og Skivekommuner. Fredericiaskolen løser en lang række opgaver vedrørende børn med høretab samt vedrørende børn og unge med andre - især sproglige - vanskeligheder. Fredericiaskolen har særlige kompetencer i forhold til børn med høretab og sprogvanskeligheder indenfor psykologi, pædagogik, teknik og fysioterapi. Fredericiaskolens 3 pædagogiske afdelinger er: Skoleafdelingen: - Skoletilbud fra børnehaveklasse til 10. klasse for børn med høretab Rådgivnings- og Uddannelsesafdelingen - Udredning og specialrådgivning vedrørende børn med høretab - Udredning og specialrådgivning vedrørende børn med dysfasi - Materialefremstilling - Personale- og pårørendeuddannelse vedrørende børn med høretab Elevhjemsafdelingen - Ophold for elever i skoleafdelingen Målgruppe for skoleafdelingen Skoleafdelingen optager børn med høretab fra 0. til 10. klasse. Mange af eleverne er normalt fungerende, men med et særligt behov for visuel kommunikation, for mindre klassemiljøer og for velfungerende høretekniske hjælpemidler. Andre af eleverne har yderligere behov eller flere handicap. Skolen fungerer som en folkeskole, hvor undervisningen sker efter Fælles Mål på trin, der er individuelt

tilpasset den enkelte elev. Eleverne tilbydes desuden individuelt tilpasset undervisning i artikulation og høretræning. Undervisningssproget er dansk med visuel støtte og/eller tegnsprog, afhængigt af og tilpasset den enkelte elevs behov. Undervisningen foregår på små hold i velegnede lokaler med teknisk udstyr, der støtter den enkelte elev bedst muligt. I samarbejde med Fredericia Kommune kan Fredericiaskolen, i nogle tilfælde, tilbyde individuelt tilpasset undervisning for børn med høretab i en af Fredericia Kommunes skoler. Målsætning for skoleafdelingen Skoleafdelingen fungerer som en tosproget folkeskole med specialundervisning, hvor undervisningen tager udgangspunkt i folkeskolelovens bestemmelser - og i elevernes behov for undervisning i og på tegnsprog og dansk. Der arbejdes til stadighed på at børnenes lyst til at lære opmuntres og styrkes. at børnene tilbydes en undervisning i et sprogmiljø, der fremmer opbygningen af deres selvværd og respekt for andre mennesker. at børnene tilbydes en undervisning, der giver dem optimale udviklingsmuligheder, så de kan tilegne sig kundskaber, viden og færdigheder at der etableres et tæt og godt forældresamarbejde. Normering og belægning Fredericiaskolens normering og belægning er baseret på en vurdering af hvor mange elever, som man i samarbejde med Region Syddanmark og ovennævnte kommuner vurdere, der vil frekventere skolen. I For året 07 forventer man gennemsnitlig 79 elever, for det kommende år. I øjeblikket er der 73 elever, men i foråret var der 84 elever. Man kommer derfor tæt på fuld belægning. Døve er et svindende handicap, da mange døve bliver opereret. Hermed bliver børnene i større eller mindre grad hørende. Dette medfører at antallet af elever til Fredericiaskolen mindskes og dette medfører igen at antallet af lærer m.v. på skolen mindskes. Umiddelbart står skolen overfor at skulle skære 10% i lærerstaben og øvrigt personale på Fredericiaskolen. De fysiske forhold og rammer Fredericiaskolens fysiske rammer vurdere vi som værende gode. Bygningerne virker velholdte og lederen af Fredericiaskolen har ikke umiddelbart kommentar til vedligeholdelsen af bygningerne. Dog påpeges det, at skolen ikke har et lokale, hvor der kan være over 20 personer. Dette er et problem i forhold til større forsamlinger. Der ansøges dog om, at bygge en del Fredericiaskolen om, således at man kan bygge et auditorium.

Personalenormering og forhold Personalenormering og organisering I skoleafdelingen er for tiden ansat 50 medarbejdere: 34 overlærere / lærere 1 fritidspædagog 2 pædagogmedhjælpere Til skoleafdelingen er knyttet en sundhedsfunktion med 3 medarbejdere. På grund af nedgangen i antallet af døve generelt, medfører dette en nedgang i antallet af personale på Fredericiaskolen. Skolen skal i det kommende budgetår skære 10% i lærer og øvrigt personale. Ledelsen af Fredericiaskolen forventer ikke, at nedskæringen vil kunne ske ved naturlig afgang, hvorfor der skal opsiges mellem 8 og 10 medarbejder. Der udarbejdes en plan herfor i samarbejde med HR og øvrig økonomi. Sygefravær Generelt vurderer ledelsen af Fredericiaskolen ikke, at der er noget stort sygefravær. Man har på nuværende tidspunkt to langtidssygemeldinger. Disse skyldes alvorlige sygdom. Man har på Fredericiaskolen en fast procedure i forhold til sygdom. Proceduren indeholder blandt andet opfølgningssamtaler, omsorgssamtaler m.v. Personale Udsigten til opsigelse af medarbejder pga. nedskæring af budgettet medfører en hvis sitren på Fredericiaskolen. Men alle medarbejder har ønsket at forsætte uændret. Ledelsen har søgt at flytte medarbejder fra skolen til andet arbejde f.eks. konsulent funktion. Men der er ikke mange der ønsker at gøre dette spring. Rekruttering og Intro. af nye medarbejder Rekrutteringen af nye medarbejder ses ikke som et problem, idet man skal skære ned og skolen modtager jævnligt uopfordrede ansøgninger. Man har planer for introduktion af nye medarbejdere. I interviewet med de to ansatte oplyste de, at introen af nye medarbejder sker via en føl-ordning med en kollega et par uger. Nyansatte indgår på denne måde hurtigt i skolens egen uddannelsesforløb, og medarbejder får i løbet af kort tid et tegnsprog. Magtanvendelse Fredericiaskolen har enkelte magtanvendelser. I øjeblikket 2 siden sommerferien. Fredericiaskolen har tidligere været skæmmet af en sag, hvor to lærer blev anklaget for vold mod en elev. Disse blev dog senere frifundet. Forløbet har dog medført, at der er meget skrappe krav til magtanvendelse og den efterfølgende procedure. Ved en magtanvendelse indberetter læren til afdelingslederen. Afdelingslederen vurderer på sagen og sender denne videre op i sagen, samtidig vurdere afdelingslederen hvorvidt medarbejderen har behov for omsorg. En anden lærer har fokus på barnet.

Ledelse Udfordringer En stor opgave på nuværende tidspunkt er at udarbejde en plan for beskæringen af personalet og udpegningen af personalet som skal opsiges, samtidig med at man sikre en driften af skolen. Samtidig har Fredericiaskolen en anden væsentlig opgave foran sig. Det er at ændre målgruppen, organisationen og driften mod en fremtid, hvor der vil være færre og færre børn og unge der vil have behov for Fredericiaskolens specielle tilbud i skoleregi. Alle døvfødte børn bliver i dag opereret, således at de i en eller anden grad bliver hørende. Dog har ledelsen på Fredericiaskolen et forbehold for børn og unge der bliver opereret De bliver måske hørende, men de bliver aldrig normalt hørende. De forskellige skoleforvaltninger og socialforvaltninger har en forventning om at disse børn og unge vil kunne indgå i en normal skole. Problemet er at de ikke er normalt hørende. For det første høre de ikke det samme som normalt hørende, samtidig er de afhængig af teknik og batterier. Lærer de ikke at begå sig på anden måde, vil de stå uden sprog såfremt f.eks. teknikken svigter. Problematikken medfører således, at børnene og de unge ikke har samme muligheder for at hører og få et naturligt talesprog, da dette kræver helt specielle øvelser. Ledelsen ser også, at de børn og unge der bliver tilknyttet Fredericiaskolen bliver ældre at man erkender problematikken senere. Mål og strategier Et af målene for Fredericiaskolen er at ændre organisationen, således at der er mere fokus på eksterne opgaver f.eks. konsulent funktionen eller oprettelsen af klasser uden for Fredericiaskolen Se afsnittet udviklingsopgaver. Udviklingsopgaver Tekst til tegn Fredericiaskolen arbejder konkret på at få opbygget et system, hvor tekst bliver oversat fra tekst til tegn. F.eks. ved en eksamen får den unge udleveret en tekst. Teksten er indlæst på en computer. Såfremt den unge har svært ved et ord eller ikke forstår det, kan den unge pege på ordet hvorefter en filmsekvens viser ordet som tegnsprog. Den unge kan også vælge at få hele teksten vist som tegnsprog. Bakkeskolen Fredericiaskolen har flyttet en klasse med 5 elever ud på bakkeskolen. Alle 5 elever er hørehæmmede og går i klasse med almindelige elever. Projektets formål er at sikre et socialt liv og sproglig stimulering. Projektet syntes at være en succes for alle elever i klassen. De hørehæmmede er fuldt accepterede og klassen er præget af ro og struktur, der også medfører et positiv forløb for de øvrige børn. Fredericiaskolen har stillet 2½ lærer til rådighed for projektet. Projektet skal snart evalueres, men man har allerede nu mange positive tilbagemeldinger. Elevplaner For hver elev udarbejdes der en elevplan. Læren udarbejder et udkast til elevplanen på baggrund af en elevsamtale. Herefter drøftes elevplanen med familien ved en elev / hjem samtale. I videst mulige omfang informeres eleven om indholdet.

Elevplanen oversendes efterfølgende til PPR. Fredericiaskolen har efter forespørgsel fremsendt elevplanerne på to elever. Begge de fremsendte elevplaner ses som værende på et fagligt højt niveau, hvor der tages udgangspunkt i et helhedssyn på elevernes baggrund og problematikker. Samarbejdspartnere / pårørende Samarbejdspartnere Fredericiaskolen har et stort netværk, både indenfor som uden for landets grænser. Skolen afholder større konferencer, som er velbesøgt af andre specialister på døveområdet. Skolebestyrelsen Skolen har en aktiv skolebestyrelse. Skolebestyrelsen er nedsat i henhold til folkeskoleloven, og det harmonere ikke helt med skolen. Skolen er lille, mens det omgivende f.eks. konsulentfunktionen har en større volumen, som enten bibeholder størrelsen eller bliver større. Både lederen af skolen og formanden, giver i det efterfølgende interview, udtryk for at samarbejdet er fint og det er sjældent kommer klager fra forældrene. Pårørende Samarbejdet med pårørende fungere godt, vurdere lederen af Fredericiaskolen. Det er meget sjældent at der er pårørende der kommer med klager. Når der kommer klager er det ofte klager, som kommer uanset hvor gode skolerne er. Det er vores vurdering på baggrund af ovenstående og samtale med pårørende, at man gør en stor indsats for at støtte og være i dialog med forældrene Interview Med eleverne på Fredericiaskolen Den første ung er 13 år og har været tilknyttet Fredericiaskolen i 8 år. Han bor på skolens kollegium fra onsdag til fredag. De andre dage kører han med bus frem og tilbage ca. et par timer hver dag. Han bor til dagligt tæt på Grindsted. Han er glad for opholdet på Fredericiaskolen, og syntes selv at han får den hjælp han har behov for. En normal dag starter kl. 8.15 og afsluttes kl. 13.45 om torsdagen dog til kl. 15.30. Sin fritid bruges sammen med øvrige elever på Fredericiaskolen. Om torsdagen går har i klub Vikingen, hvor de har forskellige aktiviteter. Hvis han skulle forholde sig til forbedringer på Fredericiaskolen ønsker han sig et mere stabilt skoleforløb, hvor lærerne ikke bliver syge. Han vil også gerne have lærerne også spørg om der f.eks. er timer de ønsker repeteret. Hans kendskab til egen elevplan er begrænset. Dog er han informeret om, at der er opsat mål for hans skolegang. F.eks. blive bedre til Dansk m.fl. Den anden ung er 14 år og har været tilknyttet Fredericiaskolen siden hun var 2-3 år gammel. Hun bor på

kollegium onsdag til fredag. Til daglig bor familien i Vildbjerg. Hun har kun ros til skolen og har det rigtigt godt på skolen. Hun oplever, at have kendskab til de mål og oplysninger der er beskrevet i elevplanen. Hun deltager i møder herom. Har hun nogen form for problemer har hun et godt forhold til sin kontaktperson, som hun har et godt forhold til. Med lærerne på Fredericiaskolen Interviewet forgår med Fredericiaskolens tillidsmand og formanden for det pædagogiske råd. Tillidsmanden oplyser, at der er et tilfredsstillende samarbejde med ledelsen på skolen. De mener også at informationsniveauet er godt. Informationen sker gennem det pædagogiske råd og ved medarbejdermøder. Personalet kunne i enkelte situationer godt have tænkt sig mere inddraget i beslutninger. I dagligdagen er omgangstonen naturlig, seriøs og venlig. Dagligdagene går lidt op og ned, spareplanene ligger som en dyne hen over skolen, men generelt går det godt. Der bliver ikke brugt megen tid på at tænke på fremtiden og de nedskæringer der vil komme. Såfremt der er konflikter mellem lærerne om det pædagogiske arbejde, løses dette i teams. Kan problemet ikke løses her, overgår opgaven til afdelingslederen o.s.v. Personalet ser Fredericiaskolen som en fagligt dygtig institution, hvor man skal se Fredericiaskolen som en paraply der dækker over mange forskellige arbejdsopgaver Der udrykkers bekymring for fremtiden, men der ses dog også, at de børn man ikke har kontakt med nu kommer på et senere tidspunkt. Med pårørende Interviewet er med Lars der er formand for skolebestyrelsen. Lars fortæller at hans datter har gået på skolen i 8 år. Lars har selv siddet i skolebestyrelsen i 6 år. Han oplyser, at skolebestyrelsen har et godt samarbejde med Fredericiaskolens leder. Det der kendetegner lederen af Fredericiaskolen er, at han hører på forældrene og tør sige fra og til. Samtidig har der været en stor udskiftning i lærerstaben, hvor de nye lærer er bedre til at lytte til både lærer og forældre. Han oplever også at skolen har et godt koncept i forhold til elevplaner og lig. Familien modtager et oplæg 3 uger før, hvorefter der er møder på elevhjemmene og bagefter på skolen. Datteren er med i hele forløbet. Lars fortæller, at hans datter har hele sit sociale netværk på skolen og stort set ikke noget derhjemme ud over familien. Hun hører ikke til lederne i det sociale sammenspil på skolehjemmet eller i skolen, men er heller ikke en medløber. Generelt ser han, at hun har gode veninder på skolen. Hvis han skal være utilfreds med noget, skal det være transporten, som overgår til kommunerne at sikre. Eller også den rådgivning der tilbydes i kommunerne. Den er meget svingende. Generelt oplever han en skole med overskud, hvor der er plads til smil og grin.