Planstrategi 2016 var i offentlig høring som Planstrategi 2014 fra d. 7. oktober 2014 til d. 2. december 2014.

Relaterede dokumenter
Kommunalbestyrelsen har udarbejdet Planstrategi 2014 for den fysiske udvikling af kommunen.

Kommuneplan for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon

Det nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Odder Kommunes vision

Kultur- og Fritidspolitik

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

forslag til indsatsområder

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland

Essensen i visionen. Vedtaget i Byrådet den 26. april 2011

Tillæg nr. 3 til kommuneplan 2013 Hed.T.1 Biogasanlæg Lervangsvej Heden

Møde 29. januar 2013 kl. 17:00 i Byrådssalen

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august Punkt nr. 7

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Puls, sjæl og samarbejde

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) Proces- og tidsplan

Erhvervspolitik

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej Aabenraa

Plan- og Agenda 21 strategi Møde i Grønt Råd 25. november 2014

Ansøgning til kommunepuljen cirkulær økonomi, Region Midtjylland

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

Langeland - et godt liv i et yderområde Dansk Byplan Laboratorium 4. oktober 2012 Delmøde D

Vision for Favrskov Kommune Favrskov Kommune vil være

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Haderslev Kommune På vej mod De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

KKR den 11. juni 2014

Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13

Åben dagsorden. Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, pixiudgave

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Erhvervsudviklingsstrategi

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov

Strategi bolig med nærhed

Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015

Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

Fyn skal kobles på internationale højklassede forbindelser, som motorveje, lufthavne, tog, havne, færger og ikke mindst bredbånd.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

Allerød Kommune Job- og personprofil for planchefen

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Offentlig fremlagt. fra den til den forslag. Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi /2015

Strategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi

KORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan

Kommuneplan Forslag til tillæg nr. 6 for et vindmølleområde. Rammeområde 1.V.2

Erhvervs- og turismestrategi

Slagelse Kommunes Personalepolitik

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees

Dokumentation for rammefortælling

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Småøernes Aktionsgruppe

Vindmøller ved Lindum Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan for Skive Kommune vindmølleområde 4.V1

Odder Kommune Dok Plan /CT Sag Vindmølleplanlægning. Debatoplæg. August side 1

På forkant med fremtiden

FORSLAG. Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan for Skive Kommune vindmølleområde 4.

Direktionens arbejdsplan for 2014

Strategi for udvikling af Smarter Community i Syddjurs Kommune.

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007

LAG Budget Ansøgers egenfinansiering*

Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt

HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI VÆKST TRYGHED. FORSLAG, den 17. december 2003.

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Vi vil en kommuneplan - vil du?

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

Afstemningsresultater

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden

Handlingsplan ErhvervsStrategi Greve har værdierne

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

Rubrik forregion Midtjyllands. kompetenceudviklingspolitik

Sammenfattende redegørelse

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

Stevns Kommunes ønsker til revision af landsplandirektivet Fingerplanen

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner. Indledning

Kommuneplan

Planstrategi Det overordnede mål kan suppleres med følgende delmål:

S T R AT E G I

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07

Der er fremtid i Fællesskabet

BILAG C. Planstrategi

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Tillæg nr. 1 til Planstrategi Ærø Kommune

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Status på Direktionens arbejdsplan 2014 Forslag til Direktionens arbejdsplan 2015

Frivillighed, fællesskab og samskabelse

Transkript:

Forslag

Planstrategi 2016 var i offentlig høring som Planstrategi 2014 fra d. 7. oktober 2014 til d. 2. december 2014. I forbindelse med arbejdet med en ny lokalplan for Ærøskøbing, besluttede Kommunalbestyrelsen af udarbejde et kommuneplantillæg med Turistpolitiske overvejelser for Ærø Kommune. Den endelige vedtagelse af Planstrategien har afventet afslutningen på dette arbejde. I henhold til Planloven er Planstrategien et politisk dokument. Det betyder at den version, der er sendt i offentlig høring betragtes som et debatoplæg. Efter den offentlige høring, kan Kommunalbestyrelsen vedtage Planstrategien med ændringer uden at sende den i fornyet høring. Der skal dog ske en offentlig bekendtgørelse af de ændringer der er sket i forbindelse med vedtagelsen af den endelige planstrategi. Planstrategi 2016 blev vedtaget af Ærø Kommunalbestyrelse d. 20. april 2016. Hvad er en kommuneplanstrategi En kommuneplanstrategi er Kommunalbestyrelsens strategi for den fysiske udvikling af kommunen, så Kommunalbestyrelsens udviklingsmål kan nås. Hvad er en kommuneplan Kommuneplanen er det primære administrationsgrundlag for den fysiske planlægning. Kommuneplanen skal revideres hvert fjerde år. Hvorfor skal der laves en planstrategi? Ifølge planloven skal Kommunalbestyrelsen udarbejde en planstrategi inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode. Hvad skal planstrategien indeholde Kommunalbestyrelsen skal i kommuneplanstrategien tage stilling til i hvilket omfang den gældende kommuneplan skal revideres. Planstrategien skal indeholde: En oversigt over den planlægning, der er gennemført siden seneste kommuneplanrevision. Kommunalbestyrelsens udviklingsstrategi. Kommunalbestyrelsens beslutning om kommuneplanen skal revideres helt eller delvist. Hvordan arbejder vi med planstrategien for Ærø Kommune I foråret 2014 påbegyndte Kommunalbestyrelsen udarbejdelsen af Udviklingsstrategi for Ærø Kommune 2015-2029. Udviklingsstrategiens missioner og visioner blev endeligt vedtaget i sommeren 2014. Udviklingsstrategiens mål er knyttet til kommunens budget og besluttes én gang årligt i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for de kommende 4 år. Udviklingsstrategien kan ses på Ærø Kommunes hjemmeside www.aeroekommune.dk. Planstrategi 2016 beskriver Kommunalbestyrelsens strategi for, hvordan udviklingsstrategiens visioner kan gennemføres med konkrete tiltag i den fysiske planlægning. Billeder udlånt af Bjørg Kjær eller Marstal Navigationsskole. Inden planstrategien blev endeligt vedtaget, var den i 8 ugers offentlig høring fra 7. oktober 2014 til d. 2. december 2014 Kommunalbestyrelsen tog stilling til de indkomne bemærkninger, inden planstrategien blev endeligt vedtaget. 2 3

Borgmesterens forord s. 6 Kommunalbestyrelsens visioner og ledetråde Planstrategien tager udgangspunkt i de visioner og ledetråde for Ærøs udvikling som Kommunalbestyrelsen formulerede i Udviklingsstrategi 2014. s. 7 11 Indsatser Kommunalbestyrelsen har valgt 5 indsatser, der skal prioriteres. s. 12-21 Her gennemgås indsatserne og hvordan indsatserne understøtter kommunalbestyrelsens visioner for Ærøs udvikling. Forslag Anden planlægning og andre samarbejder I forbindelse med kommuneplanen, skal der udarbejdes en række planer og strategier. Her er en oversigt over planer og strategier, der er kendt på nuværende tidspunkt. Der forventes, at der vil komme flere til. s. 22-27 Planlægning gennemført siden sidste planperiode Oversigt over planlægning gennemført siden 2009. s. 28-29 Beslutning om revision af Kommuneplan s. 31

Vision for Ærø Kommune Borgmesterens forord Ærø er en ø og en kommune, som vi alle kan være stolte af. Det ved vi, der bor her, og det ved vores mange feriehusejere, turister og gæster, der besøger os år efter år. Ærø er i dag et levende helårssamfund, og det er vigtigt, at der er gode muligheder for at drive virksomhed, arbejde, bo og opholde sig året rundt. På Ærø er der nærhed til landskabet, havet og hinanden, og der er kort afstand mellem både borgere og kommunen og erhvervsliv og kommune. Der er, øens størrelse til trods, et rigt kulturliv og mange muligheder for at skabe sin egen tilværelse. Ærø Kommunes overordnede vision er: Ærø er det bedste alternativ til storbyen og med Ærøs unikke kulturmiljøer og beliggenhed har vi noget at have visionen i. Men visioner skal også omsættes til handling. Planstrategien fortæller hvilke indsatser inden for den fysiske planlægning, kommunalbestyrelsen prioriterer i de kommende 4 år for at skabe den nødvendige positive udvikling af vores ø. Ærø er det bedste alternativ til storbyen Vi er en selvstændig kommune Vi er et levedygtigt helårssamfund Vi er Danmarks bedste ø at bo på Vi vil det sunde liv Vi er Danmarks uddannelses-ø Vi har havet og naturen som fundament Vi har unikke muligheder for at arbejde sammen på tværs God fornøjelse med læsningen og debatten Jørgen Otto Jørgensen Borgmester 6 7

Visioner for indsatsområder Ærøske børn og unge er sunde samt socialt og fagligt kompetente Alle børn bliver set, hørt og forstået Der er tæt samarbejde mellem alle omkring det enkelte barn og den enkelte unge Vores skoleelevers faglige niveau ligger i Danmarks Top 10 95 % af vores unge får en ungdomsuddannelse Vores lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner er attraktive valg for både lokale og unge udenfor øen Ungdomsskole, musikskole, foreninger og erhvervsliv er en integreret del af børne og ungdomslivet. Ærøs voksne befolkning har en selvforsørgelsesgrad, der ligger blandt de 10 % højeste i Danmark Jobskabelse giver en levende ø Frivillighed, Det lysegrå guld og lokalt engagement er bærende kræfter Livet på Ærø er kendetegnet ved kreativitet og iværksætteri Livslang læring og kompetenceudvikling er nøglebegreber Ærø har Danmarks mest aktive ældre Det er livskvalitet at være selvhjulpen og have et socialt liv Ærøs ældre er kulturbærende og ressourcefulde medspillere Ærøs ældre er aktive samfundsborgere BØRN OG UNGE (0-17 ÅR) VOKSNE (18-64 ÅR) ÆLDRE (65 +) 8 9

Visioner for indsatsområder Ærø har ø-kultur i øjenhøjde, græsrødder og højt til loftet Ærø Kommunes kulturpolitik er medskabende, og alle kan være med Øens foreninger og ildsjæle er omdrejningspunktet for kulturlivet Der er intet kulturelt arrangement, som er for snævert, og der er intet, som er for stort Ærøs rige kulturhistorie er et fantastisk ståsted for nutiden og fremtiden Idrætsforeningerne er vigtige medspillere i forhold til at opnå det sunde liv Ærø er Danmarks førende iværksætter-ø De maritime erhverv er en væsentlig del af udviklingspotentialet Ærøs status som VE-Ø er motor for erhvervsudvikling, transportudvikling og fagturisme Ærøs unikke placering er kulturhistorie skal være en del af fortællingen om Ærø som bosætnings-ø, sammen med fortællingen om mulighederne for at udleve drømmen om at blive herre i eget liv Lokal produktion af fødevarer er en væsentligt del af oplevelsesøkonomien Udvikling af øens bestående virksomheder sker med fokus på kompetenceudvikling og udvikling af ny teknologi Ærø er Danmarks mest tilgængelige ø Færgedriften er effektiv, stabil og tilpasset erhvervslivets og borgernes transportbehov Det er ikke dyrere at sejle med færgen end det er at køre på landets veje At tage (el-)bussen er et reelt alternativ til at bruge bilen på Ærø Den kollektive trafik er CO 2 neutral i 2025 Tilgængelighed skaber sammenhængskraft på Ærø og i forhold til verden uden for Ærø KULTUR, FOLKEOPLYSNING OG IDRÆT ERHVERV, TURISME OG BOSÆTNING KOLLEKTIV TRAFIK 10 11

Indsatser Ærø er helårs-øen Vi er et levedygtigt helårssamfund Jobskabelse giver en levende ø Ærø er og skal fortsætte med at være en helårs-ø. For at fastholde beboere og tiltrække tilflyttere er det vigtigt, at Ærø kan tilbyde et bredt udbud af bosætningsmuligheder. Der er dermed en opgave med at udvide udvalget af boligtyper og løfte boligmassens generelle kvalitet. Sammenlignet med andre ø-kommuner som f.eks. Læsø og Fanø har Ærø meget få sommerhuse og kun et sommerhusområde. På nuværende tidspunkt er det ikke planlægningsmæssigt muligt at udlægge nye sommerhusområder. Til gengæld er det erfaringen på Ærø, at de huse, der ikke er attraktive for helårsbeboere pga. størrelse e.l., kan være attraktive for fritidshusejere. Der er i dag flere lokalplaner og byggevedtægter omkring Marstal og Ærøskøbing, der fastlægger boligernes anvendelse til helårsbeboelse. Det vurderes, at der kan åbnes for salg af ejendomme til fritidshuse alle steder undtagen den gamle bydel i Ærøskøbing - uden at det påvirker grundlaget for den offentlige service. 12 13

Indsatser Ærø er den C0 2 -neutrale og fossilfrie ø Jobskabelse giver en levende ø Livet på Ærø er kendetegnet ved kreativitet og iværksætteri Livslang læring og kompetenceudvikling er nøglebegreber Ærøs status som VE-Ø er motor for erhvervsudvikling, transportudvikling og fagturisme Udvikling af øens bestående virksomheder sker med fokus på kompetenceudvikling og udvikling af ny teknologi At tage (el-)bussen er et reelt alternativ til at bruge bilen på Ærø På Ærø har man siden 1970 erne satset på vindmøller og anden vedvarende energi. I dag er Ærø på årsbasis selvforsynende med elektricitet fra øens seks store vindmøller. Alle øens tre fjernvarmeanlæg er baseret på 100% vedvarende energi: Solvarme og biomasse. Det betyder, at øen har en stærk profil som vedvarende energi-ø, som blandt andet, tiltrækker besøgende, der kommer specifikt for at se øens vedvarende energianlæg og at Ærø får tilskud til nye projekter inden for vedvarende energi. Ærø Kommune arbejder for, at øen skal være selvforsynende med vedvarende energi, og kommunalbestyrelsen har senest vedtaget en strategisk energiplan for Ærø. For at få størst mulig gavn og jobskabelse ud af den lange satsning på grøn energi, vil der i planperioden blive etableret et energicenter i Marstal, hvor aktiviteter og personer, der har med vedvarende energi at gøre, bliver samlet under samme tag for derigennem at opnå en synergi og at kunne igangsætte nye projekter. Eksempler på projekter, der vil kunne give øget jobskabelse og øget profilering, er elfærger. Den kollektive trafik er CO 2 neutral i 2025 Tilgængelighed skaber sammenhængskraft på Ærø og i forhold til verden uden for Ærø 14 15

Indsatser Ærø er værfts-øen Jobskabelse giver en levende ø Livet på Ærø er kendetegnet ved kreativitet og iværksætteri De maritime erhverv er en væsentlig del af udviklingspotentialet Ærøs status som VE-Ø er motor for erhvervsudvikling, transportudvikling og fagturisme Udvikling af øens bestående virksomheder sker med fokus på kompetenceudvikling og udvikling af ny teknologi 95 % af vores unge får en ungdomsuddannelse Ærøs maritime historie betyder, at en stor del af øens produktionsarbejdspladser knytter sig til de maritime erhverv. En oplandsanalyse fra 2013 viser at 14 % af samtlige arbejdspladser på Ærø har sit udspring i aktiviteterne på Søby Havn. Derfor har havnen og det erhvervsliv, der drives med udgangspunkt fra Søby Havn samt de inducerede effekter en central betydning for det ærøske erhvervsliv og samfund som helhed. Der er ikke lavet en tilsvarende analyse for Marstal Havn, men Marstals beliggenhed tæt på Natura2000 område, den lavvandede indsejling, samt de mange interesser inden for turisme, museum, bolig, blandet erhverv mv. på havnen, er alt sammen planlægningsmæssige interesser, der kan forhindre en udbygning af værftsmiljøet. Derfor har Kommunalbestyrelsen besluttet, at Søby Havn er Ærøs primære erhvervshavn. Hvis Ærøs erhvervshavn og dens virksomheder skal bevare sin konkurrenceevne, skal havnen kunne modtage størres skibe. Ungdomsskole, musikskole, foreninger og erhvervsliv er en integreret del af børne og ungdomslivet. Derfor arbejder Kommunalbestyrelsen for en udvidelse af Søby Havn. 16 17

Indsatser Ærø er uddannelses-øen Vores skoleelevers faglige niveau ligger i Danmarks Top 10 95 % af vores unge får en ungdomsuddannelse Vores lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner er attraktive valg for både lokale og unge udenfor øen Ungdomsskole, musikskole, foreninger og erhvervsliv er en integreret del af børne og ungdomslivet. De maritime erhverv er en væsentlig del af udviklingspotentialet Marstal Navigationsskole og VUC i Marstal, har mere end 330 studerende om året. Der er potentiale for en stigning i antallet af studerende, så der vil være knap 400 studerende inden for de næste 4 år. Det er kommunalbestyrelsens vision, at fastholde Ærøs position inden for de maritime uddannelser og ungdomsuddannelserne. Vi er klar over, at livet som studerende rummer meget, ud over den gode undervisning. Der skal være mulighed for et godt ungdomsliv, med samvær med de medstuderende, fritidsinteresser og interessefællesskaber. For at understøtte uddannelserne og ungdomsmiljøet i Marstal, vil der i den næste planperiode være fokus på at skabe synergi mellem de forskellige dele af studielivet og det ungdomsmiljø, der er omkring det. I kommuneplanen, vil det f.eks. komme til udtryk ved at kommuneplanrammerne for Navigationsskolens område, kollegierne og boldbanerne samles til et campusområde. 18 19

Samarbejder og anden planlægning - Generelt Ærø er den digitale ø Vores lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner er attraktive valg for både lokale og unge udenfor øen Livet på Ærø er kendetegnet ved kreativitet og iværksætteri Livslang læring og kompetenceudvikling er nøglebegreber Tilgængelighed skaber sammenhængskraft på Ærø og i forhold til verden uden for Ærø Ærø Kommune og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter igangsatte i november 2014 projektet Ærø Den digitale ø. Projektet skal via en række delprojekter demonstrere, hvordan digital teknologi kan anvendes til at skabe udvikling i et yderområde. Med nedlæggelsen af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter efter folketingsvalget i 2015 er statens forankring af projektet overtaget af Erhvervsstyrelsen. Projektet fokuserer på fire udviklingsområder: Infrastruktur; erhverv og vækst, uddannelse samt velfærd. Under hvert af disse udviklingsområder hører en række delprojekter, som man er i gang med at udvikle i et samarbejde med en række øvrige aktører. 20 21

Samarbejder og anden planlægning - Generelt Landskabskarakterkortlægning Vi har havet og naturen som fundament Ærøs rige kulturhistorie er et fantastisk ståsted for nutiden og fremtiden Ærøs unikke placering er kulturhistorie skal være en del af fortællingen om Ærø som bosætnings-ø, sammen med fortællingen om mulighederne for at udleve drømmen om at blive herre i eget liv Det er et ønske fra statens side, at der i den kommunale planlægning er fokus på at have en balance mellem turisme og natur og landskabsværdier. Da Ærø ligger i kystnærhedszone, og de første 300 m fra kysten i det åbne land er omfattet af Strandbeskyttelseslinje, er udpegning af nye områder til udvikling og byggeri generelt vanskelig. Det opleves ved, at der stilles særlige statslige krav til argumenterne for placeringen af nye anlæg. Det gælder også planlægning for nye ferie og fritidsanlæg på Ærø, hvor al planlægning kræver sammenhængende turistpolitiske overvejelser. Tilgængelighed skaber sammenhængskraft på Ærø og i forhold til verden uden for Ærø Jobskabelse giver en levende ø En landskabskarakterkortlægning kan kvalificere kommunens turisme og erhvervsudviklingsplaner. 22 23

Samarbejder og anden planlægning - Generelt Byregion Fyn og Strategi Fyn 2014-2017 Jobskabelse giver en levende ø Færgedriften er effektiv, stabil og tilpasset erhvervslivets og borgernes transportbehov Det er ikke dyrere at sejle med færgen, end det er at køre på landets veje Ærø Kommune deltager i Byregion Fyn, hvor de 9 kommuner på Fyn og øerne samarbejder politisk om strategisk planlægning og udvikling. Samarbejdet er etableret for at opnå gennemslagskraft i forhold til Landsplanlægningen, og styrke det strategiske samarbejde om udvikling af erhvervsliv, bosætning og infrastruktur. Byregion Fyn har udarbejdet Strategi Fyn 2014-2017. Det er en fælles overligger for kommunernes egne planstrategier og kommuneplaner. Det betyder, at Ærø Kommunes prioriteringer i kommuneplanstrategien er afstemt med retningslinjerne i Strategi Fyn, hvor der fremadrettet arbejdes mod udarbejdelse af en fælles fynsk Strategisk Energiplan, en Strategisk Infrastrukturplan og styrkelse af samarbejdet mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og kommuner gennem Byg til Vækst mm., samt udarbejdelse af en Strategisk Kommunikationsplan og en fælles friluftsstrategi. 24 25

Samarbejder og anden planlægning Særligt værdifulde landbrugsområder og større husdyrbrug Jobskabelse giver en levende ø Udvikling af øens bestående virksomheder sker med fokus på kompetenceudvikling og udvikling af ny teknologi Lokal produktion af fødevarer er en væsentligt del af oplevelsesøkonomien 95 % af vores unge får en ungdomsuddannelse. Det er et krav fra statens side, at kommuneplanen også sikrer, at der i fremtiden vil være sammenhængende jordbrugsområder til rådighed til udvikling af landbrugserhvervet. Derfor udpeges der i kommuneplanen nogle særligt værdifulde landbrugsområder og angives potentielle placeringer for større husdyrbrug. I de udpegede områder vil landbrugets planlægningsmæssige udviklingsinteresser blive prioriteret frem for andre interesser. Arealer udlagt til jordbrugsdrift skal i størst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter, der direkte eller indirekte kan sætte begrænsninger for produktionsvirksomheder og deres fremtidige udviklingsmuligheder. Ved lokalisering af husdyrbrug er det et mål at undgå konflikter med naboer og med natur og landskabsinteresser. Udpegningen hindre ikke, at der fortsat kan drives og etableres jordbrug andre steder på Ærø efter gældende lovgivning. 26 27

Planlægning siden sidste planperiode Siden 1. januar 2009 er der blevet gennemført følgende planlægning: Kommuneplantillæg vedtaget Nr. 1 Område nord for Søby Skole 21. aug 2013 Nr. 2 Søby Skole 18. sep 2013 Nr. 3 Nyt erhvervsområde ved 21. jan 2015 Reberbanen, Marstal Nr. 4 Affaldsanlæg ved Husmarken 21. maj 2014 Nr. 5 Klimatilpasningsplan 21. maj 2014 Nr. 6 Det gamle rådhus og lægehus 8. okt 2015 i Marstal Nr. 8 Ma. Bl. 3 (Erhvervsområde Marstal) 17. jun 2015 Nr. 9 Nyt Erhvervsområde ved Marstal 19. aug 2015 Nr. 10 Turistpolitiske overvejelser 10. feb. 2016 Kommuneplantillæg Forslag Nr. 7 Ærøskøbing by 8. okt 2014 Lokalplaner - Vedtaget Lokalplan 123-2 Solvarmeanlæg ved 13. apr 2011 Marstal Fjernvarme Lokalplan 5.1 Et område til vindmøller 30. jun 2010 ved Vejsnæs Lokalpan 9-26 Et område ved Statene 19. maj 2010 og Nyvej Lokalplan 8.1 Bevarende lokalplan for 19. maj 2010 Marstal by Lokalplan 9-24 Et område ved Statene 07. okt 2009 Ærøskøbing Lokaplan 123-1 Et område ved Ellenet 19. aug 2009 Lokalplan 9-25 Et område ved 16. sep 2009 Lerbækken Lokalplan 101-2 Maren Minors Minde 15. apr 2009 Lokalplan 125-2 Klinten i Marstal 11. feb 2009 Lokalplanforslag Lokalplan 9-9B Bevaring af bygninger og bymiljø 8. okt 2014 i den gamle del af Ærøskøbing Lokalplantillæg For Klinten og del af Arnekrogen 16. dec 2015 42-1-1 Lokalplan 123-5 For et nyt erhvervsområde ved 19. aug 2015 Marstal Lokalplan 101-4 Torvecenteret 1, Marstal 17. jun 2015 Lokalplan 12-5 For Affaldsanlæg ved 21. maj 2014 Husmarken Lokalplan 8-2A Lokalplan for 18. juni 2014 Marstal Indre By Lokalplan 19-11 Søby Skole 18. sep 2013 Lokalplan 19-9 Et område ved Søby 21. aug 2013 Nørremarksvej Lokalplan 123-4 Område syd for 18. apr 2013 Æblelunden Lokalplan 101-3 Marstal Havn 20. mar 2013 Lokalplan 9-27 Vestre Bådehavn 14. sep 2011 Ærøskøbing 28 29

Revision af kommuneplan Kommunalbestyrelsen har besluttet at foretage en fuldstændig revision af kommuneplanen. 30 31