Strategi for sygepleje på OUH 2013-15

Strategi for sygepleje på OUH 2013-15

Forord Hermed fremlægges den første samlede strategi for sygepleje på OUH. Strategi for sygepleje er forankret i direktionen, hvilket forpligter afdelingsledelser og plejepersonale til at arbejde for implementering af de initiativer, der indgår i strategien. En strategi for sygepleje kan ikke ses som en isoleret strategi, men skal ses i en bredere sammenhæng med vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark og med OUH s generelle udviklingsplan. I strategi for sygepleje er der valgt at fokusere på klinisk sygepleje på sygehuset, hvor sygepleje finder sted på senge-, undersøgelses- og behandlingsafsnit samt i ambulatorier. Sygepleje omfatter her pleje af ambulante og indlagte patienter, herunder pleje af patienter med meget påvirket almentilstand og bevidstløse patienter på intensivafdelinger. Strategi for sygepleje indeholder initiativer inden for indsatsområderne: Klinisk sygepleje, forskning, uddannelse samt faglig ledelse af sygepleje, mens patientrettet forebyggelse og sundhedsfremme samt rehabilitering er områder, som vil kunne foldes mere ud i kommende versioner af strategi for sygepleje. De enkelte afdelingsledelser får med strategi for sygepleje en fælles platform for beslutninger om videreudvikling af sygepleje på OUH. Med strategi for sygepleje får plejepersonalet en mulighed for at se deres daglige arbejde med pleje af og omsorg for patienter i en større sammenhæng, hvor der er skabt synlighed omkring en række indsatsområder og mål, som er opstillet for videreudvikling af sygeplejen på OUH til gavn for patienter og pårørende. Direktør Judith Mølgaard 26.10. 2012 Side 2/ 29

Arbejdsgruppen vedr. strategi for sygepleje Strategi for sygepleje på OUH 2013-15 er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Direktør Judith Mølgaard, Oversygeplejerske Anette Pedersen, Hjertemedicinsk Afdeling B, Oversygeplejerske Lone Hedemand, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D, Oversygeplejerske Grete Kirketerp, H.C. Andersen Børnehospital, Oversygeplejerske Gitte Bekker, Hjerte, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T, Oversygeplejerske Conny Brandt, Kirurgisk Afdeling. Udviklingssygeplejerske Anne Holm Nyland, Endokrinologisk Afdeling M, Klinisk Sygeplejeforsker Dorthe Susanne Nielsen, Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Afdelingschef Heidi Have, Uddannelsesafdelingen, Næstformand for FMU, sygeplejerske Helle Marie Mogensen, VITA - Intensiv Afdeling for Hjerte-, Lunge og Karsygdomme samt Chefkonsulent Mogens Theodorsen, Direktionssekretariatet. Forsidefoto: Kent Bovin. Kopier: Grafik og Kopi. Udgivet november 2012. Publikationen kan downloades fra denne adresse: http://info.ouh.dk/wm341769 Side 3/ 29

Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 1.2 Baggrund for strategi for sygepleje på OUH 5 1.3 Formål med strategi for sygepleje 5 1.4 Opbygning af strategi for sygepleje 5 2. Mission og vision for sygepleje på OUH 6 2.1 Fremtidens sygepleje - den professionelle sygepleje 6 2.2 Mission og vision for sygepleje på OUH 7 3. Eksterne og interne rammevilkår 8 3.1 Eksterne rammevilkår 8 3.2 Interne rammevilkår 9 4. Overordnede strategiske mål og indsatsområder for sygepleje på OUH 10 4.1 Indledning 10 4.2 Overordnede strategiske mål for sygepleje på OUH 10 4.3 Sammenhængen mellem mål og indsatsområder og initiativer 10 5. Indsatsområde 1: Klinisk sygepleje 12 5.1 Indledning 12 5.2 Patient- og pårørendeinddragelse 12 5.3 Komplekse patientforløb 13 5.4 Patientsikkerhed 14 5.5 Kvalitetssikring og -udvikling 15 5.6 Teknologiudvikling 15 6. Indsatsområde 2: Sygeplejeforskning og -udvikling 17 6.1 Indledning 17 6.2 Vision og strategi for sygeplejeforskning og udvikling 17 6.3 Rekruttering af forskere 18 6.4 Etablering af bæredygtige lokale forskningsmiljøer 19 7. Indsatsområde 3: Uddannelse 21 7.1 Indledning 21 7.2 Prægraduat uddannelse 21 7.3 Postgraduat uddannelse, herunder strategisk kompetenceudvikling 21 7.4 Uddannelse af plejepersonale 22 8. Indsatsområde 4: Faglig ledelse af sygepleje 23 8.1 Indledning 23 8.2 Sygeplejefaglig ledelse 23 8.3 Nyttiggørelse af sygeplejefaglig viden på OUH 24 8.4 Branding af sygepleje på OUH 24 8.5 Internationalisering 25 9. Implementering af strategi for sygepleje 26 10. Rapportering og evaluering 26 Bilag 27 Oversigt over indsatsområder og initiativer i strategi for sygepleje 27 Side 4/ 29

1. Indledning 1.2 Baggrund for strategi for sygepleje på OUH På direktionsmøde den 18.05. 2011 tiltrådte direktionen forslag om, at der udarbejdes en strategi for sygepleje på OUH. Oversygeplejerskerådet på OUH, Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus, har i september 2010 - marts 2011 udarbejdet et oplæg til strategi for sygepleje 2011-14, og efterfølgende har en arbejdsgruppe nedsat af direktionen fra efteråret 2011 til sommer 2012 udarbejdet den foreliggende strategi med indarbejdelse af elementer fra tidligere oplæg samt input fra en høringsproces i august 2012. Strategi for sygeleje blev godkendt på møde den 24.10. 2012 i direktionen. Strategi for sygepleje er forankret i direktionen på samme vis som øvrige strategier som OUH s udviklingsplan, strategi for højt specialiseret behandling, forskningsstrategi samt it-strategi. 1.3 Formål med strategi for sygepleje Strategi for sygepleje er udarbejdet for at tilgodese følgende formål: At skabe et fælles sygeplejefagligt fundament hos de personalegrupper, der udøver sygepleje og omsorg i forhold til patienter på sygehuset. At forankre mål og indsatsområder inden for udvikling af sygepleje i forhold til sygehusets overordnede udviklingsplan og strategi på andre områder. At tydeliggøre ambitionerne om videreudvikling af sygepleje på OUH inden for klinisk sygepleje, sygeplejeforskning, uddannelse samt faglig ledelse af sygepleje At tiltrække potentielle kandidater til at arbejde med sygepleje, uddannelse, forskning og faglig ledelse af sygepleje på OUH. At synliggøre OUH som en attraktiv og fagligt kompetent samarbejdspart for sygehusets interessenter på regionalt, nationalt og internationalt plan. 1.4 Opbygning af strategi for sygepleje Strategi for sygepleje er opbygget af følgende elementer: Efter et indledende kapitel om professionel sygepleje præsenteres mission og vision for sygepleje på OUH. Derefter redegøres for de eksterne og interne forhold, der danner rammevilkår for formuleringen af strategi for sygepleje, og i forlængelse heraf formuleres de overordnede strategiske mål og indsatsområder for strategi for sygepleje. I særskilte kapitler om de enkelte indsatsområder redegøres for henholdsvis klinisk sygepleje, sygeplejeforskning, uddannelse samt faglig ledelse af sygepleje med tilhørende initiativer. Afslutningsvis følger kapitler om implementering af strategien og om monitorering af og rapportering om realisering af de enkelte initiativer. Som bilag er indsat en oversigt over initiativer. Side 5/ 29

2. Mission og vision for sygepleje på OUH 2.1 Fremtidens sygepleje - den professionelle sygepleje Fremtidens sygepleje fordrer, at sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter aktivt fornyer sig og finder nye veje for at sikre, at kerneydelsen er i top 1. Det er en udfordring for fremtidens sygepleje at sikre, at kerneydelsen udføres på et højt professionelt niveau med opmærksomhed i relation til mennesket, der har brug for sygepleje. Samfundsbilledet i vores del af verden præges af flere ældre, og halvdelen af alle indlæggelser skyldes livsstilssygdomme 2. Berettigelsen af indlæggelse problematiseres, og måske kan patienters behandling og pleje i fremtiden i vidt omfang håndteres uden indlæggelse. Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter skal i alle forhold udfordres på at finde balancen mellem den evidensbaserede sygepleje, klinisk praksis og det faglige skøn 3. Fremtidens plejepersonale (sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter) skal udøve professionel sygepleje, der baseres på omsorg for patienten i udførelse af kerneydelsen. Plejepersonalet skal have fokus på kerneydelsen pleje og omsorg ved at: være tydelige og til stede, så patienten oplever høj grad af tryghed og omsorg i kontakten med plejepersonalet være tæt på patient og pårørende og involvere dem som aktive deltagere i indlæggelsesforløbet med udgangspunkt i klinikerens indsigt og i patientens og de pårørendes oplevelser fokusere på dokumentation og resultater af sygeplejen stille skarpt på udvikling af egen praksis engagere sig i at have de rette kompetencer At være tæt på patienten fordrer, at plejepersonalet gennem kommunikative kompetencer yder en pleje og omsorg, som støtter patienten i at opbygge egen kapacitet til at kunne tage ansvar og håndtere sygdom. Det kan også ske, ved at plejepersonalet ved sit nærvær og faglige kompetence vurderer, hvilke individuelle behov patienten har for sygepleje og omsorg 4. Plejepersonalet må ved at udvikle og fastholde en innovativ kultur turde sætte organisering, struktur, vaner og rutiner i spil og med henblik på fortsat at sikre den professionelle sygepleje, således at indlæggelser forebygges og effektive forløb implementeres. 1 Gitte Skov et al (red): Tid til kerneydelsen. Et samarbejde mellem nyremedicinsk afdeling C, Anæstesiologisk-intensiv afdeling I på Århus Universitetshospital, Skejby, og centre for Kvalitetsudvikling, arbejdsprocesser & logistik. 2 Sundhedsstyrelsen. Kronisk sygdom, København 2005. 3 Scheel ME. Interaktionel sygeplejepraksis. Munksgaard Danmark, København 2005. Henderson V. The Nature of Nursing. Munksgaard Danmark, København 1995. 4 Kim SH, Kollak I (edit.). Nursing Theories. Conceptual and Philosophical Foundations. Springer Publishing Company 1999. Orem D. Nursing, Concepts of Practice. Mosby 2001. Benner P, Wrubel J. Omsorgens betydning i sygepleje. Stess og mestring ved sundhed og sygdom. Munksgaard Danmark, København 2001. Henderson V. The Nature of Nursing. Munksgaard Danmark, København 1995 Side 6/ 29

2.2 Mission og vision for sygepleje på OUH I figuren nedenfor præsenteres mission og vision for sygepleje på OUH: Mission: Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på OUH yder i samarbejde med patienten professionel sygepleje til patient og pårørende. Vision: Sygepleje på OUH er karakteriseret ved: at der er fokus på det hele menneske at patienter og pårørende oplever sig set, hørt og inddraget at sygepleje og omsorg er baseret på den bedste og nyeste viden at resultater er af højeste nationale og internationale kvalitet Mission og vision suppleres af overordnede strategiske mål, der præsenteres i kapitel 4, men forinden redegøres for den kontekst, som strategien udspringer af og skal fungere inden for. Side 7/ 29

3. Eksterne og interne rammevilkår Strategi for sygepleje på OUH er formuleret under iagttagelse af en række forhold i de eksterne omgivelser samt de interne vilkår på OUH. Der vil blive redegjort nærmere for dette i de følgende afsnit, inden der i det næste kapitel opstilles overordnede strategiske mål og indsatsområder for sygepleje på OUH. 3.1 Eksterne rammevilkår I denne første version af en samlet strategi for sygepleje på OUH er der valgt at fokusere på enkelte områder i de eksterne rammevilkår: Den nye vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark, Region Syddanmarks kvalitetsstrategi og strategi for patientsikkerhed. Andre områder, som også kunne være relevante at inddrage, fx kronikerstrategi, patientrettet forebyggelse og sundhedsfremme samt rehabilitering, er områder, der vil kunne foldes mere ud i en kommende version af strategien. 3.1.1 Vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Du tager ansvar for din sundhed sammen tager vi hånd om din sygdom sådan lyder Region Syddanmark vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark 5. Visionen for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark lægger op til et partnerskab mellem patient og sundhedsprofessionelle, hvor patientens ansvar for egen sundhed er indarbejdet, ligesom vigtigheden af dialog og inddragelse af patienter og pårørende understreges. Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter har en vigtig opgave i at yde sygepleje til de patienter, der ikke kan tage ansvar for egen sundhed og sygdom. Plejepersonalet skal i samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere sikre, at patienten får et optimalt forløb, såvel internt på sygehuset som i samarbejde med andre instanser i primærsektoren, fx kommuner og praksis. Strategi for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark betyder for strategi for sygepleje på OUH, at der skal være opmærksomhed på relationen mellem plejepersonale og patient, hvor patientens og de pårørendes ressourcer udnyttes, og hvor der sker inddragelse af patienten via dialog. 3.1.2 Region Syddanmarks kvalitetsstrategi Regionsrådet i Region Syddanmark tiltrådte i februar 2011 en strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet gældende for 2011 2014 6. Kvalitetsstrategien, der udstikker de overordnede indsatsområder for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet de kommende år, indeholder følgende indsatsområder 1. Høj kvalitet i kerneydelserne og løbende monitorering af kvaliteten 2. Ledelse som forudsætning for kvalitetsudvikling 3. Læring fra viden til handling 4. Patient og pårørende som ressource i kvalitetsudviklingen 5. Patientforløb og samarbejde på tværs 6. Forskning i kvalitetsudvikling Det betyder for strategi for sygepleje, at der i arbejdet med det strategiske mål om høj målopfyldelse inden for kvalitetsområdet skal indgå indsatsområder og initiativer, der understøtter de nævnte indsatsom- 5 Vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark. 6 Strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark 2011-2014. Side 8/ 29

råder. Samtidig kan arbejdet med strategi for sygepleje bidrage til sætte sit præg på næste version af den regionale kvalitetsstrategi og bidrage til at skabe forbedret vurdering i de landsdækkende undersøgelser af patienttilfredshed (LUP). 3.1.3 Region Syddanmarks strategi for patientsikkerhed Indsatserne i forhold til Region Syddanmarks strategi for patientsikkerhed 7 omfatter bl.a.: WHO s»sikker Kirurgi Tjekliste«Risikolægemidler Reduktion af tryksår Hospitalserhvervede infektioner (HEI) Det betyder for strategi for sygepleje, at der indarbejdes indsatsområder og initiativer, der understøtter de nævnte indsatsområder, men strategi for sygepleje kan samtidig være med til at præge den fremtidige strategi for patientsikkerhed i region Syddanmark. 3.2 Interne rammevilkår 3.2.1 OUH s udviklingsplan 2011-14 Ligesom der inden for rammerne af OUH s udviklingsplan er udarbejdet strategier for forskning, højt specialiseret behandling, it og teknologianvendelse på OUH, tages der i strategi for sygepleje eksplicit afsæt i OUH s udviklingsplan for at understøtte de strategiske mål og indsatsområder heri. OUH s udviklingsplan udstikker tre overordnede mål inden for udvikling, kvalitet og driftsoptimering. I de næste fire år vil OUH sikre: At der sker den udvikling, som er nødvendig, herunder fastholdelse og udvikling af universitetshospitalsfunktionerne. At OUH er konkurrencedygtig målt på landsdækkende og regionale kvalitetsparametre. At der er økonomisk balance og en effektiv driftstilrettelæggelse. (OUH-udviklingsplan 2011-14). 8 I strategi for sygepleje er formuleringen af de givne overordnede strategiske mål for OUH s udviklingsplan tilpasset, så de bedst muligt giver mening set i lyset af strategi for sygepleje. Derudover er der tilføjet et strategisk mål om internationalisering. 3.2.2 OUH s forskningsstrategi Direktionen godkendte den 21.12 2011 forskningsstrategi for Odense Universitetshospital og for Svendborg Sygehus. Der er for Odense Universitetshospitals vedkommende formuleret ambitiøse målsætninger om forøgelse af peer-reviewede publikationer, ansættelse af flere forskere, etablering af eliteforskningscentre på højeste internationale niveau, forskningsunderstøttelse af udviklingsfunktioner inden for de højt specialiserede funktioner samt nye forskningscentre i samarbejde med SDU. Det betyder for strategi for sygepleje, at forskning inden for sygepleje skal understøtte de nævnte mål for forskningsindsats på OUH. 7 Strategi for patientsikkerhed. 8 OUH udviklingsplan kan downloades fra: Internet: http://www.ouh.dk/wm197173 og fra intranet på: http://info.ouh.dk/wm335043 Side 9/ 29

4. Overordnede strategiske mål og indsatsområder for sygepleje på OUH 4.1 Indledning I det foregående kapitel er redegjort for den kontekst, som danner baggrund for udformning af en strategi for sygepleje. På baggrund af redegørelsen for de eksterne og interne rammevilkår opstilles i dette kapitel de overordnede strategiske mål og indsatsområder for arbejdet med at videreudvikle sygepleje på OUH. 4.2 Overordnede strategiske mål for sygepleje på OUH De overordnede strategiske mål for sygepleje på OUH over de næste år er: Overordnede strategiske mål for sygepleje på OUH Sygepleje på OUH skal bidrage til: 1. at sikre patienterne - uanset hvor de er i patientforløbet - den bedst mulige pleje og behandling på baggrund af sygeplejefaglig kompetence, smidig arbejdstilrettelæggelse og effektiv udnyttelse af ressourcer, teknologi og behandlingsfaciliteter. 2. at sikre høj målopfyldelse på de landsdækkende og regionale kvalitetsparametre inden for faglig kvalitet, organisatorisk kvalitet og patientoplevet kvalitet. 3. at understøtte OUH s bestræbelser på at fastholde og udvikle universitetshospitalsfunktionerne inden for den højt specialiserede behandling og pleje. 4. at plejepersonalet på sygehuset har de plejemæssige forudsætninger for at kunne agere i en stadig mere globaliseret verden med hensyn til sundhedsfaglig viden, patientgrupper og sundhedsmæssige problemstillinger. Strategi for sygepleje indeholder indsatsområder og initiativer, der understøtter de overordnede strategiske mål, idet der i udvælgelsen af indsatsområder og initiativer er taget hensyn til den regionale og lokale kontekst, som strategien skal realiseres inden for. 4.3 Sammenhængen mellem mål og indsatsområder og initiativer I strategi for sygepleje er udvalgt fire overordnede indsatsområder: Klinisk sygepleje, sygeplejeforskning, uddannelse samt faglig ledelse af sygepleje. Side 10/ 29

Strategiske mål, indsatsområder og initiativer Sikre patienter bedst mulig pleje behandling Bidrage til høj målopfyldelse i kvalitet Understøtte højt specialiseret behandling og pleje Beredt til ageren i globaliseret verden Klinisk sygepleje Sygeplejeforskning Uddannelse Faglig ledelse Til hvert af de nævnte indsatsområder er tilknyttet initiativer, som der redegøres nærmere for i de følgende kapitler. Læsevejledning til de følgende afsnit i strategi for sygepleje Redegørelsen for hvert indsatsområde indledes med en kort beskrivelse af, hvad indsatsområdet dækker over, og der opstilles en oversigt over de emner, der behandles under hvert indsatsområde. Til hvert enkelt emne beskrives de vigtigste udfordringer, og der opstiles mål for arbejdet med emnet. Dernæst beskrives de konkrete initiativer, der skal igangsættes for at realisere de opstillede mål. Som bilag er indsat en samlet oversigt over initiativerne med tydeliggørelse af tidshorisont for deres realisering. Side 11/ 29

5. Indsatsområde 1: Klinisk sygepleje 5.1 Indledning Den kliniske sygepleje er kendetegnet ved at fokusere på mødet med patienten samt ved at være konkret og mangfoldig 9. Patient og pårørende er medinddraget og oplever, at deres ønsker og forventninger respekteres og integreres i sygeplejens mål og handlinger, hvor dette er muligt 10. Sygepleje udøves på et højt fagligt niveau af professionelt klinisk personale, der tager afsæt i forskning og erfaringsbaseret viden. Udførelse af klinisk sygepleje indebærer, at sygeplejersken og social- og sundhedsassistenten udfører den kliniske sygepleje hos patienten, hvilket omfatter identifikation af sygeplejebehov, målsætning, gennemførelse, evaluering og justering. Der er valgt at fokusere på følgende emner i klinisk sygepleje: Patient- og pårørendeinddragelse Komplekse patientforløb Patientsikkerhed Kvalitetssikring og -udvikling Teknologiudvikling 5.2 Patient- og pårørendeinddragelse Udfordringer Visionen for sundhedsvæsenet understreger betydningen af, at der er opmærksomhed på relationen mellem behandler og patient. Via en respektfuld dialog inddrages patient og pårørende, hvorved deres ressourcer sættes i spil og nye kompetencer kan opbygges. Strategi for kvalitetsudvikling i Region Syddanmark indeholder følgende retningslinjer af relevans for klinisk sygepleje: At patienten oplever sig mødt som et unikt individ, hvor plejepersonalet har fokus på den enkelte patients behov, forventninger, ressourcer og livssituation. At det sygeplejefaglige personale inddrager pårørende og deres ressourcer omkring patientforløbet. Aktiv inddragelse af patienter og pårørende understreges ligeledes i OUH s udviklingsplan 2011-14, og det indgår som et af initiativerne, at der skal udarbejdes en strategi for samarbejde med patientforeninger. Mål for arbejdet med patient- og pårørendeinddragelse 9 Scheel ME. Interaktionel sygeplejepraksis. Munksgaard Danmark, København 2005. Martinsen K. Fra Marx til Løgstrup om etik og sanselighed i sygeplejen. Munksgaard Danmark, København 1997. Martinesen K. Øjet og kaldet. Munksgaard Danmark, København 2001. Barnum B. Nursing Theory. Analysis-Application-Evaluation. Lippincott 1998 10 Amtsrådsforeningen Center for små Handicapgrupper, Dansk Sygeplejeråd et al. Patientens møde med Sundhedsvæsenet. København 2003. Brugernes sundhedsvæsen oplæg til patientreform. Mandag Morgen, København 2007 Side 12/ 29

Patienten og de pårørende inddrages aktivt i pleje og behandling, således at de kan indgå ligeværdigt i samarbejdet omkring deres situation. Det vil sige, at deres ønsker og forventninger respekteres og integreres i sygeplejens mål og handlinger. Alle afdelinger skal dokumentere, hvorledes der arbejdes med inddragelse af patient og pårørende. Initiativer inden for patient- og pårørendeinddragelse 5.2.1 Fokus på kommunikation, information og planlægning af patienternes forløb Hver afdeling skal i løbet af 2013 ved inddragelse af forskningsresultater, LUP samt erfaringerne fra Projekt Paris udarbejde og gennemføre konkrete sygeplejetiltag, der øger den patientoplevede kvalitet.. 5.2.2 Fokus på inddragelse af patienter og deres pårørende Alle afdelinger skal inden 2014 have iværksat initiativer, der styrker samarbejdet med patienter og pårørende ved aktivt at inddrage dem i forløbet, således at de oplever at have medindflydelse. 5.2.3 Fokus på samspillet mellem primær og sekundær sektor i patientforløbet OUH skal inden 2014 udbygge det forpligtende samarbejde mellem primær- og sekundær sektoren, videndele og indgå i projektfællesskaber for at optimere patientforløbene. 5.3 Komplekse patientforløb Udfordringer Udøvelse af sygepleje i komplekse patientsituationer og -forløb 11 kræver, at sygeplejersker har høj sygeplejefaglig kompetence. Sygeplejerskernes kompetence kan bl.a. styrkes ved at tilknytte og/eller ansætte kliniske sygeplejespecialister på alle afsnit. De kliniske sygeplejespecialister deltager i og superviserer sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i klinisk praksis for at sikre kontinuerlige tilpasninger til og implementering af ny viden 12. Mål for arbejdet med komplekse patientforløb For at styrke sygepleje i komplekse og accelererede patientforløb tilknyttes der kliniske sygeplejespecialister på afsnitsniveau på hele OUH. Kvaliteten af den kliniske sygepleje skal styrkes via supervision og konkrete uddannelsesprogrammer i afdelingerne. Initiativer 5.3.1 Uddannelse og ansættelse af kliniske sygeplejespecialister Der skal inden 2014 tilknyttes kliniske sygeplejespecialister på hvert afsnit eller som minimum på hver afdeling på OUH. De kliniske sygeplejespecialister kan bidrage til at sikre høj faglig 11 Kirkevold M. Vitenskap for praksis. Ad Notam, Gyldendal, Oslo 1997. Chinn P, Kramer M. Udvikling af kundskaber i sygeplejen. Akademisk Forlag, København 2004. 12 Willman A, Stoltz P. Evidensbaseret sygepleje en bro mellem forskning og klinisk virksomhed. Gads Forlag, København 2003 Hamer S, Collinsom G, dansk red. Jens Bydam. Evidensbaseret praksis - grundbog for sundhedspersonale. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 2003 Side 13/ 29

kvalitet i sygepleje ved at undersøge praksis, indhente kvalitativ og kvantitativ evidens og implementere den i praksis. 5.3.2 Midler til videreuddannelse af kliniske sygeplejespecialister Fra 2013 skal midler til uddannelse af kliniske sygeplejespecialister prioriteres i den samlede pulje til efter- videreuddannelse. 5.4 Patientsikkerhed Udfordringer For at forbedre patientsikkerheden og forebygge fejl og utilsigtede hændelser på sygehuse har RSD i sin strategi for patientsikkerhed udvalgt følgende fokusområder, der alle på forskellig vis stiller krav til udførelse af den kliniske sygepleje: Anæstesi Sikker kirurgi Risikomedicin Forebygge trykskader Forebygge sygehuserhvervede infektioner Mål for arbejdet med patientsikkerhed Den kliniske sygepleje skal bidrage til en høj grad af patientsikkerhed inden for de fem prioriterede områder: Anæstesi, sikker kirurgi, risikomedicin, forebyggelse af tryksår samt forebyggelse af sygehuserhvervede infektioner. Initiativer 5.4.1 Implementering af indsatser til øget patientsikkerhed Den kliniske sygepleje skal i løbet af 2013 medvirke til, at der inden for udvalgte områder er opstillet konkrete mål for arbejdet med minimum ét relevant indsatsområde med henblik på at forøge patientsikkerheden inden for: Anæstesi, forebyggelse af sygehuserhvervede infektioner, sikker kirurgi, risikomedicin og/ eller tryksår. Arbejdet med disse indsatsområder skal tage konkret udgangspunkt i relevante standarder fra DDKM. Opfyldelsesgraden af målene rapporteres halvårligt af afdelingsledelsen til direktionen. 5.4.2 Struktureret screening for trykskader hos risikopatienter På baggrund af retningslinjen om trykskader i Strategi for Patientsikkerhed skal alle afdelinger i 2013 implementere screening af patienter i relation til trykskader og gennemføre audit én gang årligt. Plejepersonalet skal have øget fokus på patienter med risiko for udvikling af trykskader ved at udarbejde planer for arbejdet. Arbejdet med dette indsatsområde skal tage konkret udgangspunkt i retningslinje i Infonet om observation og behandling af trykskader. 5.4.3 Målrettet indsats til forebyggelse af sygehuserhvervede infektioner Plejepersonalet skal fortsat have øget fokus på at forebygge sygehuserhvervede infektioner hos patienter. Hver afdeling udpeger i 2013 minimum ét konkret indsatsområde til forebyggelse af infektioner og udarbejder mål og plan for indsatsen samt foretager audit i relation til indsatsen. Side 14/ 29

5.5 Kvalitetssikring og -udvikling Udfordringer I de seneste år har der på OUH været fokus på at imødekomme kravene i Den danske Kvalitetsmodel med henblik på at opnå akkreditering 13. I den sammenhæng er det blevet tydeliggjort, at mange sygeplejefaglige retningslinjer har afsæt i forskellige forståelser af best practice, og at de i varierende grad er implementeret i den kliniske praksis. I forbindelse med implementeringen af Den danske Kvalitetsmodel har der vist sig et behov for at styrke arbejdet med at integrere fælles kliniske retningslinjer i den kliniske sygeplejepraksis. Mål for arbejdet med kvalitetssikring og -udvikling Sygepleje skal udøves på et højt fagligt niveau med afsæt i resultater fra udvikling og forskning. Klinisk sygepleje skal baseres på evidensbaseret viden: Nationale standarder og retningslinjer, Kliniske retningslinjer fra Nationalt Center for Kliniske Retningslinjer, referenceprogrammer samt forløbsprogrammer skal anvendes som konkrete midler til at sikre og udvikle kvaliteten. Den kliniske sygepleje skal dokumentere kvaliteten i de sygeplejefaglige ydelser, og kvalitetsstandarder skal integreres i alle relevante dele af det daglige arbejde. Initiativer 5.5.1 Plan for tværgående retningslinje OUH skal primo 2014 opstille en plan for udarbejdelse af alle tværgående retningslinjer for generelle sygeplejehandlinger. 5.5.2 Implementering af retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Der er på OUH medio 2014 implementeret tre retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer, fx: Temperaturmåling, mundpleje og triagering. 5.6 Teknologiudvikling Udfordringer Teknologien ændrer sig med en hastighed, der gør det nødvendigt at forholde sig til den sygeplejefaglige praksis. Teknologi muliggør patientinddragelse, bl.a. ved at stille informationer til rådighed for patienter og pårørende med henblik på klinisk beslutningstagen. Dette øger nogle patientens mulighed for egenomsorg og egen monitorering. Teknologi kan for nogle patientgrupper erstatte den personlige vejledning, mens der for andre patientgrupper vil være et stort behov for individuel vejledning. For nogle patientgrupper vil teknologi kunne afhjælpe patienternes problemer og øge deres frihed, selv om den fagprofessionelle rådgivning og vejledning gives på afstand og i mange tilfælde erstatter det fysiske møde. Anvendelse af teknologi vil også fremover fordre etiske overvejelser, når den mellemmenneskelige relation udfordres 14. Det understreges, at teknologien ikke kan erstatte nærvær og menneskelig kontakt. 13 IKAS. Den Danske Kvalitets Model, København 2008. IKAS. Den Danske Kvalitets Model. 2. udgave 2012. 14 Stryhn H. Etik og sygepleje. Munksgaard Danmark, København 2004. Birkler J. Filosofi & Sygepleje. Etik og menneskesyn i faglig praksis. Munksgaard Danmark, København 2003. Side 15/ 29

Mål Teknologi anvendes i klinisk sygepleje, når patienten kan opnå større sikkerhed og øget uafhængighed/frihed. Teknologi anvendes på en måde, der sikrer, at patienten opnår en bedre behandling og pleje. Teknologitiltag skal om muligt bidrage til at reducere medarbejdernes arbejdsbelastning i forhold til pleje, behandling og rehabilitering. Initiativer 5.6.1 Inddragelse af teknologiske og telemedicinske hjælpemidler i patientbehandlingen Resultater fra forskning inddrages i arbejdet med at implementere teknologiske og telemedicinske hjælpemidler. Hver afdeling overvejer, hvor anvendelse af teknologi i sygepleje kan optimere og forbedre sygepleje til patienten og udvikler og implementerer i samarbejde med eksterne parter i 2014 tekniske og telemedicinske initiativer, der kan fremme patientens frihed og sikkerhed og reducere arbejdsbelastningen. 5.6.2 Styrke patienternes kompetencer Patienternes kompetencer skal styrkes via e-learning. Alle afdelinger har i 2014 indført e- learning til patienter og pårørende inden for minimum ét behandlingsområde. Plejepersonalet underviser efterfølgende den enkelte patient ud fra individuelle behov. Side 16/ 29

6. Indsatsområde 2: Sygeplejeforskning og -udvikling 6.1 Indledning Anvendelse af forskningsbaseret viden inden for sygepleje er i udvikling og har stor betydning for patientforløbet 15. Forskningspligten formuleret i forhold til specialeplanlægning omfatter også den sygeplejefaglige forskning og udvikling, og derfor har OUH en særlig opgave i at understøtte sygeplejefaglig forskning. Udviklingssygeplejersker / kliniske sygeplejespecialister er centrale ressourcepersoner ved undersøgelse af praksis og for implementering af forskningsresultater i klinisk praksis. Udvikling kan også ske inden for andre områder som fx at udarbejde kliniske retningslinjer og instrukser 16. OUH har etableret et tværfagligt forskningsråd, som har udarbejdet forskningsstrategi for OUH. Rådet udarbejder en langsigtet vision for sygeplejeforskningen på OUH, som skal være en del af forskningsstrategien for OUH. Der er valgt at fokusere på følgende emner i arbejdet med sygeplejeforskning og -udvikling: Vision og strategi for sygeplejeforskning og udvikling Rekruttering af forskere Etablering af bæredygtige lokale forskningsmiljøer Stillingsstruktur for sygeplejeforskere 6.2 Vision og strategi for sygeplejeforskning og udvikling Udfordringer Samfundets forventninger til høj kvalitet i sygepleje og krav om effektive og accelererede patientforløb for alle patientgrupper fordrer, at den kliniske sygepleje bygger på sundhedsfaglig viden baseret på evidens 17. Megen sygepleje i dag er baseret på best practice og i mindre grad på videnskabelig viden, ligesom meget af den videnskabelige viden, der eksisterer, ikke er implementeret i klinisk praksis 18. Da forskning i sygepleje er i sin vorden på OUH, er der behov for at opsøge og etablere fællesskaber med andre forskere. Skabelse af ny viden og bidrag til at udvikle sygepleje kræver forskning i sygepleje 19. Mål De strategiske forskningsfelter inden for sygepleje integreres i OUH s forskningsstrategi og i de afdelingsspecifikke udviklingsplaner. Sygeplejeforskerne skal deltage i tværfaglige og tværsektorielle forskningsprojekter nationalt som internationalt. Der skal etableres et nationalt forskningssamarbejde med de øvrige regioner og sygehuse og på sigt med den primære sundhedstjeneste. 15 Sundhedsstyrelsen. Viden og evidens i forebyggelsen, København 2004. 16 Kjærgaard J, Mainz J, Jørgensen T, Willaing I. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Munksgaard, København 2001. 17 Nyland AH, Kirketerp G. Evidensbaseret praksis i praksis. Sygeplejersken 2005(107);9:52-5 Willman A, Stoltz P. Evidensbaseret sygepleje en bro mellem forskning og klinisk virksomhed. Gads Forlag, København 2003 18 Hansen SR, Mikkelsen MR. Videnskabelige kompetencer til udvikling af evidensbaseret sygepleje. Sygeplejersken 2012,7:69-74. 19 Pollit DF, Beck CT. Essentials of Nursing Research. Lippincott, Williams & Wilkins 2010. Side 17/ 29

Der skal etableres internationalt forskningssamarbejde mellem OUH og udenlandske hospitaler om sygeplejeforskning. Der skal skabes målrettede tiltag for at sikre vedvarende rekruttering af forskere. Der publiceres artikler om forskningsresultaterne nationalt og internationalt. Der publiceres i såvel sygeplejefaglige tidsskrifter som tværfaglige tidsskrifter nationalt og internationalt. Sygeplejeforskere bidrager med indlæg på monofaglige og tværfaglige konferencer nationalt såvel som internationalt. Resultater af forskning i klinisk sygepleje implementeres i den daglige praksis til gavn for patienterne. Initiativer 6.2.1 Iværksættelse af sygeplejefaglige forskningsprojekter I 2015 er der i alle kliniske afdelinger igangsat sygeplejefaglige forskningsprojekter. 6.2.2 Sygeplejefaglig forskning i afdelingsspecifikke forskningsplaner Fra 2013 skal sygeplejeforskning indgå i de afdelingsspecifikke forskningsplaner. 6.2.3 Sygeplejeforskning i OUH s forskningsstrategi Fra 2014 er sygeplejeforskning integreret i OUH s forskningsstrategi. 6.2.4 Publicering af artikler I 2014 publiceres der på OUH minimum 20 artikler årligt nationalt og internationalt med sygeplejersker som forfattere og medforfattere. 6.2.5 Internationalt samarbejde om forskning Afdelingsledelserne har i 2015 etableret internationalt samarbejde om forskning. 6.2.6 Udviklingsprojekter i sygepleje Alle kliniske afdelinger har i 2014 igangsat og synliggjort patientrelaterede udviklingsprojekter inden for sygepleje. 6.2.7 Implementering af ny viden og nye teknologier inden for sygepleje Udviklingssygeplejersker/ kliniske sygeplejespecialister har i 2015 dokumenteret, at der er udviklet ny klinisk praksis på baggrund af evidensbaseret viden/ ny teknologi. Opgaven med at opbygge tilstrækkeligt bæredygtige, lokale forsknings- og udviklingsmiljøer er en langsigtet proces. Det kræver fortsat understøttelse fra det sundhedsvidenskabelige fakultet på SDU og forskningsrådet på OUH. 6.3 Rekruttering af forskere Udfordringer Såvel Region Syddanmark, OUH, Klinisk Institut og Institut for regional sundhedstjenesteforskning har i de seneste år arbejdet målbevidst på at sikre klare karriereveje for akademikere med en baggrund i de mellemlange uddannelser. En række afdelinger har ansat ikke-lægelige akademikere med PhD-grad. På den baggrund vurderes det, at det sygeplejefaglige forskningsmiljø både i Region Syddanmark og i landet som helhed nu er så stærkt, at yderligere ekspansion er mulig. Side 18/ 29

Rekruttering af forskere med sygeplejefaglig forskningskompetence fordrer, at der skabes kliniske karriereveje, der sikrer kliniske sygeplejeforskere adgang til forskningsmiljøerne 20. Der er således behov for målrettede tiltag for at sikre vedvarende rekruttering af kvalificerede sygeplejeforskere, herunder en klar stillingsstruktur. Mål Der skal skabes mulighed for kontinuerlig rekruttering af sygeplejeforskere. Sygeplejeforskere skal tilknyttes specialernes forskningsmiljøer med reference til forskningslederen. Der skal udarbejdes en beskrivelse af karriereforløb for sygeplejersker, der uddannes til sygeplejeforskere, samt en stillingsstruktur for sygeplejeforskere. Der skal uddannes og ansættes kliniske sygeplejeforskere. Initiativer 6.3.1 Spiregruppe for kommende sygeplejeforsker I 2015 er der på OUH i samarbejde med SDU etableret spiregruppe for kommende PhDstuderende med en sygeplejevidenskabelig baggrund. 6.3.2 Uddannelse og rekruttering af sygeplejeforskere I 2014 er alle afdelingsledelser ansvarlige for at understøtte rekruttering af sygeplejeforskere. 6.3.3 Stillingsstruktur og mål for karriereforløb for sygeplejeforskere Afdelingerne har senest 2014 udarbejdet en stillingsstruktur og opstillet mål for karriereforløb for tilknyttede sygeplejeforskere. 6.4 Etablering af bæredygtige lokale forskningsmiljøer Udfordringer Det er vigtigt, at klinisk sygeplejeforskning tager udgangspunkt i problemstillinger, som har konkret betydning for patienterne. Dette opnås lettest ved, at forskeren også har kliniske funktioner og således bliver en personlig mediator mellem klinik og forskning. Som led i opbygningen af bæredygtige lokale forskningsmiljøer vil fokus primært være forskning i klinisk sygepleje med relevans for specialet. Opbygning af et solidt forskningsmiljø fordrer sparring og samarbejde med etablerede sygeplejeforskere samt udviklingssygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister, hvilket kræver ledelsesmæssig understøttelse fra forskningsleder og afdelingsledelse. Mål Sygeplejersker med sygeplejevidenskabelig baggrund forsker i klinisk sygepleje. Sygeplejersker anvender forskningsresultater i deres praksis. Der skal tilknyttes kliniske lektorer og professorer og/ eller gæsteprofessorer til lokale kliniske forskningsmiljøer. 20 Pollit DF, Beck CT. Essentials of Nursing Research. Lippincott, Williams& Wilkins 2010. Side 19/ 29

Initiativer 6.4.1 Sygeplejeforskningsmiljøer Fra 2014 ansættes lektorer/ professorer på udvalgte områder integreret i afdelingernes eksisterende forskningsenheder. 6.4.2 Ansættelse af forskeruddannet sygeplejerske i alle afdelinger Alle afdelinger har i 2014 tilknyttet eller ansat en sygeplejeforsker. 6.4.3 Sygeplejeforskningskonference Fra 2015 afholdes hvert 3. år en sygeplejeforskningskonference med uddeling af en sygeplejepris. 6.4.4 Sygeplejefaglige forskningsprojekter på intranet I 2013 er der på intranet etableret en oversigt over sygeplejefaglige forsknings- og udviklingsprojekter med beskrivelse af resultater og konferencer. Side 20/ 29

7. Indsatsområde 3: Uddannelse 7.1 Indledning Af OUH s udviklingsplan 2011-14 fremgår det, at OUH ønsker at understøtte professionernes faglige udvikling, således at OUH til enhver tid har relevante kompetencer til rådighed. Uddannelse er en væsentlig del af den kliniske sygepleje, og uddannelse er en afgørende faktor i forhold til at sikre kvaliteten i patientplejen. Der er valgt at fokusere på følgende emner i arbejdet med uddannelse: Prægraduat uddannelse Postgraduat uddannelse, herunder strategisk kompetenceudvikling Uddannelse af social- og sundhedsassistenter 7.2 Prægraduat uddannelse Udfordringer Den kliniske uddannelse af sygeplejestuderende fordrer et læringsmiljø, der gør det muligt for den studerende at tilegne sig både professionsrettede og akademiske kompetencer. Dette forudsætter, at de kliniske vejledere kan honorere dette krav ved at have kompetencer, rammer og vilkår svarende til kravet. Mål Uddannelsesopgaven skal varetages på et fagligt kvalificeret niveau med henblik på at uddanne kvalificerede sygeplejersker i henhold til mission og vision for sygepleje på OUH. Initiativer 7.2.1 Uddannelse af kliniske vejledere I 2015 har alle kliniske vejledere som minimum en fuld diplomuddannelse inden for det pædagogiske og/ eller det sygeplejefaglige område eller anden relevant uddannelse på samme niveau. 7.2.2 Samarbejde med UCL Der etableres i 2014 et mødeforum med University College Lillebælt (UCL) for at samarbejde om at kvalificere de studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt som sygeplejersker. 7.3 Postgraduat uddannelse, herunder strategisk kompetenceudvikling Udfordringer En øget comorbiditet hos patienter på sygehuse skaber sammen med den hastige tekniske og velfærdsteknologiske udvikling behov for særlige kompetencer hos sygeplejersker. De mange udbydere af sundhedsfaglige videreuddannelser kan skabe usikkerhed om, hvilke tilbud der bedst understøtter OUH s mission. Mål Der er fælles mål for strategisk kompetenceudvikling på OUH. Side 21/ 29

OUH s behov for sygeplejefaglige kompetencer imødekommes af de efter- og videreuddannelsestilbud, der udbydes i regionen. Der afsættes centrale efter- og videreuddannelsesmidler prioriteret til akademisk videreuddannelse af personale, som afdelingsledelsen indstiller hertil. Alt plejepersonale skal være opmærksom på betydningen af en god kommunikation i kontakten med patienter og pårørende. Initiativer 7.3.1 Fælles mål for strategisk kompetenceudvikling og karriereudviklingsforløb Inden 2015 er der formuleret fælles mål for strategisk kompetenceudvikling af sygeplejersker samt fælles funktionsbeskrivelser for forskellige kategorier af sygeplejersker. 7.3.2 Etablering af efter- og videreuddannelsesråd I 2014 er der etableret et efter- og videreuddannelsesråd bestående af repræsentanter fra oversygeplejerskerne og Uddannelsesafdelingen. Rådet skal arbejde på at sikre et match mellem OUH s behov for sygeplejefaglige kompetencer og de efter- og videreuddannelsestilbud, der udbydes i regionen. 7.3.3 Kurser i kommunikation mellem plejepersonale og patienter og dennes pårørende På sigt skal alt plejepersonale have deltaget i kompetenceudviklingsforløb med fokus på god kommunikation mellem plejepersonale og patient og dennes pårørende. 7.4 Uddannelse af plejepersonale Udfordringer Et højt fagligt niveau for sygepleje er afhængigt af fagligt dygtigt empatisk, visionært og kompetent plejepersonale, der evner at omsætte og anvende videnskabelig viden til konkrete sygeplejefaglige handlinger til gavn for patienten. Det er også vigtigt, at plejepersonalet i den kliniske sygepleje har en øget opmærksomhed på betydningen af en god kommunikation mellem patienter og sundhedsprofessionelle, da det har afgørende indflydelse på den patientoplevede kvalitet. Mål At sikre fortsat udvikling, fastholdelse og tiltrækning af kompetent plejepersonale i klinisk praksis. At skabe gode rammer for nyansat plejepersonale ved at gennemføre introduktionsforløb. Initiativer 7.4.1 Der udarbejdes i 2014 i alle afdelinger introduktionsforløb for nyansat plejepersonale. 7.4.2 Der udarbejdes i 2014 på tværs af afdelinger kompetenceudviklingsforløb for erfarent plejepersonale. Side 22/ 29

8. Indsatsområde 4: Faglig ledelse af sygepleje 8.1 Indledning Sygeplejefaglige ledere har ansvar for at sikre et højt fagligt niveau i en tiltagende kompleks verden. Samtidig skal sygeplejen kontinuerligt leve op til de politiske og administrative krav om patientinddragelse, koordinerede patientforløb, implementering af den danske kvalitetsmodel, dokumentationskrav samt overholdelse af de økonomiske rammer 21 under samtidig sikring af et højt fagligt niveau i en tiltagende kompleks kontekst. Konsekvenserne af den demografiske udvikling, den tiltagende bevidsthed om generationers forskellige ledelsesbehov samt den stigende internationalisering med samarbejde, videndeling og udvikling stiller krav til ledelse af sygepleje. Der er valgt at fokusere på følgende emner i arbejdet med faglig ledelse af sygepleje: Sygeplejefaglig ledelse Nyttiggørelse af sygeplejefaglig viden på OUH Branding af sygepleje på OUH Internationalisering 8.2 Sygeplejefaglig ledelse Udfordringer Det stigende fokus på dokumentation af klinisk kvalitet samt målinger af patientoplevet kvalitet og målinger af medarbejdertilfredshed gør det helt nødvendigt at satse på faglig ledelse af sygepleje i de enkelte afdelinger. Det skal ske med øget vægt på et strategisk overblik, evne til implementering, delegering og evnen til at sætte en dagorden for de delegerede processer. De sygeplejefaglige ledere har via decentralisering af ansvar og kompetence en meget kompleks og krævende ledelsesopgave med et meget stort ansvar for drift, for ledelse af plejepersonale, for tilrettelæggelse af patientforløb og udvikling af kvalitet i sygepleje og patientsikkerhed og gennemførelse af relevante sygeplejefaglige forskningsprojekter samt implementering af resultater inden for en fastlagt økonomisk ramme. I kraft af mange ansatte inden for plejeområdet forvalter de sygeplejefaglige ledere en meget stor del af OUH s samlede økonomi og har derfor stor betydning for OUH s budgetoverholdelse. Mål Sygeplejefaglige ledere skal udøve evidensbaseret ledelsespraksis og herunder sikre, at kvaliteten af sygepleje fortsat udføres på det højeste sygeplejefaglige niveau. OUH skal rekruttere og fastholde de bedste og dygtigste sygeplejefaglige ledere. Der skal være et overordnet ajourført introduktionstilbud for nye afdelingssygeplejersker/ledere. Ved indførelse af nye ledelsesværktøjer etableres kursus for relevante ledere. Initiativer 8.2.1 Beskrivelse af uddannelsesniveau for ledende sygeplejersker 21 IKAS. Den Danske Kvalitets Model, København 2008. IKAS. Den Danske Kvalitets Model. 2. udgave 2012. OUH ledelsesstrategi Region Syddanmark. Kvalitets strategi 2011-2014 Side 23/ 29

I 2014 er der udarbejdet en beskrivelse af krav til afdelings- og oversygeplejerskers kompetence- og uddannelsesniveau. 8.2.2 Anvendelse af visionære og strategiske indsatser I 2015 skal sygeplejefaglige ledere dokumentere, at der er etableret handleplaner for de prioriterede initiativer i strategien for sygepleje. 8.2.3 Introduktionskurser for nye ledere Fra 2013 deltager nye afdelingssygeplejersker i OUH s introduktionskursus for nye ledere. 8.2.4 Mentorordning og supervision Sygeplejefaglige ledere tilbydes fra 2013 mentorordning og supervision på tværs af organisationen. 8.2.5 Mål for ledende plejepersonales efter- og videreuddannelse Der skal i 2013 opstilles mål for ledende plejepersonales efter- og videreuddannelse. 8.3 Nyttiggørelse af sygeplejefaglig viden på OUH Udfordringer Den sygeplejefaglige viden og ekspertise bør anvendes bedst muligt til gavn for patienterne, hvilket kræver videndeling og tværfagligt samarbejde. Det er desuden vigtigt, at de kliniske sygeplejefaglige specialisters viden ikke afgrænses til en monofaglig viden, men sættes i spil tværfagligt. Her har udviklingssygeplejersken og kliniske sygeplejespecialister sammen med de sygeplejefaglige ledere en væsentlig rolle, idet det kræver en koordineret indsats. Mål Sygeplejefaglig viden skal synliggøres og stilles til rådighed for tværfaglige samarbejdspartnere. Initiativer 8.3.1 Nyttiggørelse af sygeplejefaglig viden på sygehuset Der er i 2015 udarbejdet forslag til, hvordan den sygeplejefaglige viden på sygehuset kan nyttiggøres i de etablerede udvalg og råd på OUH, herunder specialeråd, kvalitetsråd og akkrediteringsforum, forskningsråd, IT- strategisk Råd m.v. 8.3.2 Udvikling af metoder til systematisk videndeling I 2014 er der udarbejdet forslag til metoder til systematisk videndeling blandt sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. 8.4 Branding af sygepleje på OUH Udfordringer Omverdenens bedømmelse af kvaliteten af sygepleje har betydning for patienternes vurdering af sygehuset, rekruttering af kvalificeret personale samt i forhold til medarbejdernes trivsel. Mål Der skal ske en yderligere synliggørelse af sygepleje på OUH over for omverdenen. Side 24/ 29

Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter viser og udtrykker faglig stolthed over at være ansat på OUH. Initiativer 8.4.1 Åben website om sygepleje Inden 2014 er der etableret en åben webside for sygepleje på OUH s hjemmeside: Nursing at OUH. 8.4.2 Sygeplejesymposium med internationalt snit Fra 2015 holdes der hvert tredje år et internationalt sygeplejefagligt arrangement. 8.4.3 Formidling af sygeplejeforskning og udvikling Fra ultimo 2013 arbejder afdelingsledelserne systematisk med formidling af gode historier in den for det sygeplejefaglige område. 8.4.4 Præsentation af posters på internationale konferencer Plejepersonale med nøglefunktioner (ledere, specialister) deltager fra 2014 i internationale konferencer med præsentationer, posters m.v. Som et element heri sikres professionelt præsentationsmateriale. 8.5 Internationalisering Udfordringer Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter skal kunne agere i en stadig mere globaliseret verden med hensyn til bredde og dybde af sundhedsfaglig viden, patientgrupper og sundhedsmæssige problemstillinger. Internationaliseringen stiller store krav, ikke alene inden forskning og udvikling, men også til kompetenceudvikling af plejepersonalet. Mål Det igangværende internationale samarbejde om sygeplejerskeuddannelsen udbygges. Sygepleje skal være præget af et internationalt fokus og være beredt til at kunne agere i en stadig mere globaliseret verden med hensyn til sundhedsfaglig viden, patientgrupper og sundhedsmæssige problemstillinger. Initiativer 8.5.1 Samarbejde med internationale sygeplejestuderende Uddannelsesafdelingen udbygger fra 2014 sit samarbejde med andre hospitaler om internati onale sygeplejestuderende. 8.5.2 Jobmuligheder for sygeplejersker I samarbejde med kommuner, jobcentre og Sundhedsstyrelsen skal der fra 2014 skabes jobmuligheder for sygeplejersker fra udlandet. Side 25/ 29

9. Implementering af strategi for sygepleje Der lægges generelt op til, at arbejdet med at implementere strategi for sygepleje forankres i afdelingerne. Det er for en lang række initiativer eksempelvis forudsat, at afdelingsledelsen tager initiativ til at igangsætte og gennemføre initiativer og efterfølgende sikre implementeringen, hvor det relaterer sig til den enkelte afdeling. Nogle initiativer forudsætter en indsats på tværs af afdelinger og organisationer, hvilket kan ske i et samarbejde mellem direktionen, repræsentanter for Oversygeplejerskerådet, stabsafdelinger mv. Med hensyn til rammer og vilkår for implementering af strategi for sygepleje gælder de samme betingelser som ved de øvrige strategier og udviklingsplaner på OUH: Det forudsættes, at finansiering foretages inden for de kendte rammer og processer i relation til økonomi og budgetter i afdelinger og direktion. Der er således ikke med vedtagelse af strategi for sygepleje forlods afsat særskilt økonomiske midler til at gennemføre initiativerne i strategien. Initiativer, der vurderes at kræve særskilte midler til gennemførelse, skal således prioriteres inden for kendte økonomiske rammer og processer for budgetlægning. Direktionen understøtter strategi for sygepleje ved at skabe rum for dens udfoldelse gennem tale og handling. Fra foråret 2013 dagsordensættes strategi for sygepleje på små afdelingsledelsesmøder og store dialogmøder mellem direktionen og de enkelte afdelingsledelser som et led i implementering af strategi for sygepleje. 10. Rapportering og evaluering Med start i efteråret 2013 fremlægges der en gang årligt for direktionen en status med redegørelse for fremdrift i implementeringen af initiativerne i strategi for sygepleje. I 2015 foretages en evaluering af strategi for sygepleje. Side 26/ 29