Det overordnede mål er at fredeliggøre

KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold. Det er i overensstemmelse med Kolding Kommunes politik inden for trafik- og miljøområdet og med de mål, som staten har stillet op i planen»trafik 2005«. Fredeliggørelsen skal bl.a. ske ved at omlægge uvedkommende trafik til det primære vejsystem omkring Desuden skal gods- og varedistribution til området foregå med mindst mulig gene for byens brugere. Nogle af de nuværende parkeringspladser lægger i dag beslag på arealer, som er så attraktive, at de kunne frigøres til andre bl.a. rekreative formål. Derfor indeholder planen Skamlingvejen og Østerbrogade er et trafikknudepunkt, som ikke fungerer i dag. Billedet viser tydeligt hvorfor. KOLDING MIDTBY SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT VED AT UDVIDE GÅGADESYSTEMET. P-HUSE UDEN OM BYMIDTEN SKAL FRIGØRE P-PLADSER I MIDTBYEN TIL ANDRE FORMÅL OG SAMTIDIG ØGE ANTALLET AF P-PLADSER. DER SKAL ETABLERES EN NY BUSTERMINAL VED BANEGÅRDEN. mulighed for at etablere nye parkeringsmuligheder centralt beliggende i forhold til bymidten, f.eks. parkerings-huse og/ eller parkeringskældre. De mest attraktive parkeringspladser i bymidten skal reserveres byens kunder og gæster gennem tidsrestriktioner og/eller parkeringsafgifter, mens ansatte og virksomhedsejere, der opholder sig i bymidten hele dagen, må henvises til parkeringspladser, der ligger i periferien omkring Den kollektive trafik skal forbedres og udbygges. Det skal ske ved at skabe bedre forbindelser mellem den kollektive trafiks forskellige transportformer og ved at tilpasse bybussernes rutestruktur, så de kommer i bedre overensstemmelse med visionerne for bymidteplanen. Så mange stoppesteder som muligt på ringgaderne og adgangsvejene bør betjenes af både bybusser og regionale rutebiler, så de får en funktion som»miniterminaler«. Den kollektive trafik vil dermed også kunne gøres mere attraktiv og få nogle flere af dem, der arbejder i bymidten, til at lade privatbilen blive hjemme til daglig. TRAFIKPRESSET VOKSER På grund af den generelt stigende trafikbelastning og den store vækst i Kolding er trafikken i byen øget betydeligt inden for de sidste 10 år. Nylige undersøgelser viser, at trafikken på landsplan vil stige yderligere de kommende år, og som det dynamiske vækstområde Kolding og Trekantområdet Danmark er, må denne tendens forventes at slå stærkt igennem her. 16

BYMIDTEPLAN 2000 Det overordnede vejnet Ombygning af Vejlevej mellem Låsbygades udmunding og Galgebjergvej.Vejen følger nuværende rute, men udbygges til fire spor på hele strækningen. I forbindelse med forlægning af Østerbrogade bringes den og Skamlingvejen i niveau. Nyt kryds anlægges og indgår i ringvejssystemet. Med en placering af ny, fælles bybus- og rutebilterminal ved banegården skabes der bedre sammenhæng mellem de forskellige kollektive trafikformer. 17

KOLDING KOMMUNE Den uheldige sammenblanding af biler og»bløde«trafikanter skal undgås ved at udvide gågadenettet. Det vil derfor være påkrævet at udbygge og smidiggøre det overordnede vejsystem. UDBYGNING AF VEJNETTET Det overordnede vejnet består først og fremmest af motorvejen omkring byen, ringvejene og indfaldsvejene til Der skal arbejdes med forbedringer af det eksisterende ringvejssystem med nødvendige kryds-og strækningsreguleringer. På strækningen vest om bymidten ad Vejlevej og Vestre Ringgade kan kapaciteten mellem Låsbygade og Galgebjergvej forbedres ved at ombygge det skarpe sving syd for Låsbyhøj og gøre strækningen firesporet. CYKLISTER Der skal skabes bedre vilkår for cykeltrafikken på tværs af Den ydre cykelring med cykelstier er allerede etableret på det nuværende ringvejssystem via bl.a. Banegårdspladsen. Ved en ændring af vejstrukturen kan der etableres cykelstier langs Jernbanegade og Buen. En øst-vestlige cykelrute skal efter bybusterminalens flytning til Mazantigade gå gennem byen ad Munkegade, Brostræde og Farverstræde. Den ene af de to nord-sydgående cykelruter skal gå via Warmingsgade, Vesterbrogade, Borgergade og Låsbygade. Den anden skal gå via Bredgade, Adelgade, Låsbygade og Hospitalsgade. Der skal være cykelparkering centrale steder som f.eks. ved Banegårdspladsen, på Søndertorv, på Akseltorv og ved begge ender af Jernbanegade og evt. ved Rendebanen/ Helligkorsgade. FODGÆNGERE Det eksisterende gågadenet skal udbygges med hele Jernbanegade vest for Buen, Gråbrødregade, Slotsgade, Klostergade, den østlige del af Brostræde og Lille Brostræde. Munkegade, Farverstræde og det vestlige del af Brostræde skal omdannes til gå-og sivegader for at give adgang for biler til Tele Danmarks bygningskompleks i Klostergade og til p- huset i Brostræde. Inddragelsen af Munkegade, Brostræde og Farverstræde i en cykelrute gennem midtbyen forudsætter en flytning af bybusterminalen. Af hensyn til passagererne kan der i forbindelse med en eventuel flytning etableres et busstoppested med vendeplads ved Holmsminde Øst. Herfra kan der etableres en bred gangtunnel med fladt rampeanlæg under jernbanen, så der skabes sammenhæng med NY PLACERING AF BYBUSTERMINAL Bymidten skal i videst muligt omfang friholdes for uvedkommende trafik. En flytning af bybusterminalen til Mazantigade vil både fremme dette formål og medvirke til at skabe en bedre sammenhæng mellem den lokale, regionale og nationale kollektive trafik (bybus, regionalbus og tog). Muligheden for direkte omstigning mellem de nævnte kollektive transportformer vil gøre kollektiv pendling mellem byen, oplandet og nabokommunerne lettere og enklere, og dermed vil den kollektive trafik blive et bedre alternativ til individuel biltrafik, end det er tilfældet i dag. Mere attraktive kollektive transportmuligheder vil kunne mindske antallet af personbiler i og omkring bymidten samt på kommunens overordnede vejnet. BETJENING AF BYMIDTEN Ved en flytning af bybusterminalen fra Klostergården er det vigtigt at etablere standsningssteder så tæt på den centrale bymidte som muligt. Der skal derfor planlægges for kollektive trafiktracéer i forbindelse med ringgaderne. Disse bør betjenes af så mange bybuslinier som muligt. 18

BYMIDTEPLAN 2000 Nogen respekterer forbudet mod cykling i gågaderne. Andre gør ikke... I forbindelse med placering af et uddannelsesområde ved Å-parken bør der som minimum føres én bybuslinie via Buen. Standsningssteder for bybusser bør placeres ved Sdr. Havnegade/Kongebrogade, på Sydbanegade ved Bredgade og i Ålegården. Stoppestederne på Låsbybanke og i Hospitalsgade nedlægges som konsekvens af flytningen af busterminal og fredeliggørelse af bymidtens gader. Slotssøbadet betjenes af busstoppested på Ndr. Ringvej. Muligheden for indførelse af minibusser overvejes nærmere. DISTRIBUTIONSCENTRAL Efter en forskønnelse af bymidtens gadebelægning vil det være nødvendigt at lukke for tung transport af varer i Al varetransport over f.eks. 6 tons totalvægt forbydes i gågaderne og skal i stedet udgå fra en eller flere varecentraler omkring Herfra sendes en eller flere gange i døgnet mindre lastvogne eller eldrevne minitraktorer med påhængsvogne rundt til forretningerne med varerne. I forbindelse med udkørsel af varer kan man tage kildesorteret affald fra forretningerne med tilbage til varecentralerne. PARKERING En del af bymidtens parkeringsarealer er så attraktive, at de bør anvendes til andre formål. Det er en af grundene til, at det er nødvendigt at etablere nye parkeringsmuligheder. En anden grund er, at flere parkeringsmuligheder end i dag er en forudsætning for at styrke forretningsliv samt kulturelle og andre aktiviteter i Dertil kommer, at opførelse af centralt beliggende p-huse vil være med til at fredeliggøre bymidten for biltrafik. Ikke mindst af æstetiske grunde bør parkeringen i videst muligt omfang koncentreres i p-huse, hvor bilerne ikke vil være så synlige i bybilledet som på de meget store og åbne parkeringsarealer, vi har i dag. Der skal lægges stor vægt på arkitektoniske løsninger af høj kvalitet ved etablering af nye p-huse. Parkeringshusene skal placeres med direkte tilkørsel fra ringgaderne og/eller P- søgeruterne. Konsekvenserne ved den løsning er, at det i mange tilfælde vil betyde længere gangafstande fra parkeringsstedet til de endelige mål i En anden konsekvens kan, afhængig af finansieringen af parkeringshusene, være, at der stilles særlige krav til kommunens parkeringspolitik, specielt på det afgiftsmæssige område. Følgende muligheder for placering af p-huse overvejes: 1. VED TOLDBODGADE. Adgang sker fra Sdr. Havnegade og/eller Toldbodgade. Huset skal betjene den østligste del af bymidten og fungere som parkering for pendlere, der benytter jernbanen samt personer med arbejde i Parkeringshuset skal være en delvis erstatning for evt. nedlagte parkeringspladser ved Holmsminde. 2. VED MAZANTIGADE: Adgang skal ske fra Fynsvej. Huset skal benyttes til parkering for eksempelvis pendlere og erstatter parkeringspladserne ved»sneglen«, såfremt disse eventuelt nedlægges. Endvidere kan parkeringshuset betjene de nye funktioner på Slotsmøllearealet. 3. VED SYDBANEGADE: Adgang sker fra Sydbanegade. Huset skal benyttes til parkering for personer med arbejde i bymidten og erstatter evt. nedlagte parkeringspladser ved Holmsminde og Riberdyb. p-huset kan desuden benyttes af ansatte og elever fra et kommende uddannelsesområde ved Designskolen Kolding. 19

KOLDING KOMMUNE En flytning af bybusterminalen vil gøre det muligt at etablere en østvestlig cykelrute gennem byen ad Munkegade, Brostræde og Farverstræde. Området vil kunne udnyttes til mange formål. 4. VED ÅLEGÅRDEN/VESTRE RINGGADE: Adgang sker fra Ålegården. Huset skal fungere som langtidsparkering for personer med arbejde i bymidten samt ansatte og elever ved VUC. 5. VED WARMINGSGADE SYD FOR BANEN: Adgang skal ske under banen fra p-hus ved Ålegården. Adgangen kan alternativt ske fra Tøndervej via Warmingsgade. Huset kan benyttes af områdets beboere og fungere som parkering for personer med arbejde i Ved at gennemføre de nævnte løsninger forsvinder der ca. 370 pladser fra det inderste af Men med de nye p-huse øges det samlede antal p-pladser i og omkring bymidten væsentligt. De kommede års parkeringssituation afhænger af den takt, hvormed parkeringspladser nedlægges og nye p-huse opføres, samt af, hvilket parkeringsbehov nyt byggeri medfører. P-husene og de større p-pladser skal tilsluttes det elektroniske p-søgesystem. BYBUSLINIERNE En flytning af bybusterminalen og dermed det centrale omstigningssted til Mazantigade vil betyde, at nogle linier bliver kortere og andre længere. De linier, der bliver længere, skal enten tilgodeses med hurtigere kørsel (færre stoppesteder) eller ved en afkortning af linien. Alternativt kan det blive nødvendigt med flere busser. Det overordnede mål er at forbedre vilkårene for den kollektive trafik. For at opretholde den nuværende dækning skal køretiden for nogle af linierne forøges med den konsekvens, at der skal anvendes flere busser, og det medfører øgede omkostninger til bybussystemet. De nye bybusruter skal i forbindelse med fredeliggørelse af bymidten føres udenom Farverstræde/Bro- stræde, og for at give den bedst mulige betjening skal busserne køre ad ruter tæt på I den forbindelse overvejes muligheden for at indføre minibusser. BYBUS-TERMINALEN Terminalen skal indrettes til at kunne betjene både bybusser og rutebiler. Bybusserne har behov for standpladser, som passagererne vil opleve som indbydende og hurtige at komme til og fra. Busserne skal placeres så tæt ved hinanden, at omstigning kan foregå hurtigt og bekvemt med korte gangafstande mellem busserne fra de forskellige linier. For at opnå små gangafstande skal perronerne være korte. Men rutebilerne har ofte et længere ophold ved terminalen, og derfor vil det være nødvendigt med depotpladser, hvor rutebilerne kan vente mellem ankomst og afgang. Da pladsen ved den nye terminal er begrænset, vil der ikke være plads til egne faste stoppesteder for alle bybusser og rutebiler. Det vil desuden ikke være hensigtsmæssigt af hensyn til korte gangafstande og omstigningstid. Derfor skal terminalen anlægges og indrettes efter moderne principper med elektronisk anvisning af holdepladser og dynamisk information om afgangssted og tidspunkt. Eksempler på elektronisk anvisning kan bl.a. ses ved trafikterminalerne i Vejle og Viborg. Terminalens placering ved Banegården medfører, at en del faciliteter kan være fælles. Der skal være venterum for passagerer og faciliteter for chauffører tæt ved busperronerne. 20

BYMIDTEPLAN 2000 Posthuset på Banegårdspladsen forventes helt eller delvist at vige for en ny samlet terminal for bybusser og rutebiler. Adgang til nye p-huse skal ske direkte fra ringvejssystemet og/eller fra P- søgeruterne. INDSATSOMRÅDER Bymidten skal fredeliggøres ved omlægning af sivegader til gågader. Det skal samtidig være let at komme til centrale p- pladser og lokale knudepunkter for den kollektive trafik. Der skal skabes bedre vilkår for cykeltrafikken på tværs af Der skal arbejdes med forbedringer af det eksisterende ringvejssystem med nødvendige kryds- og strækningsreguleringer. 21