Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215
Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen og på sigt et markant fald i borgere i den arbejdsdygtige alder. Det betyder, at udfordringen med at modvirke afgang i arbejdsstyrken og skabe vækst i beskæftigelsen ikke er blevet mindre. Befolkningen bliver ældre I 215 bor der 57.42 personer i Ringkøbing-Skjern Kommune. Fremskrevet falder befolkningstallet i Ringkøbing- Skjern Kommune, fordeles befolkningen i tre aldersgrupper, er det dog tydeligt, at de over 66- årige, står for en stigning, mens der er et fald svarende til denne stigning i aldersgruppen 19-65 årige. Endvidere er der et fald i aldersgruppen -18 årige, hvilket betyder at befolkningstallet i alt falder. Fra 215 til 24 forventes der at ske en stigning i aldersgruppen for de over 66-årige, mens der forventes et fald i de resterende to aldersgrupper. Blandt de -18 årige forventes et fald på 13,9 %. Blandt de 19-65-årige er der et fald på 17,3 %. Derimod forventes aldersgruppen over 66 år at stige med hele 48,1 % pct. Fra 1.918 personer i 215 til 16.171 personer i 24. Sagt på en anden måde forventes andelen af de 19-65 årige at falde fra 58,4 pct. af befolkningen til at udgøre 49,1 pct. Arbejdsmarkedet Den største branche i Ringkøbing-Skjern Kommune er privat service, der dækker over alt fra rengøring til kontor. 32 pct. af de der er 45% 4% 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % 9% 4% 24% 14% 1% 1% 6% 6% 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. - Befolkningen efter alder i 21, 215 og fremskrevet til 24. Ringkøbing-Skjern Kommune 58,4% 57,1% 55,9% 52,9% 49,1% 21 215 22 23 24 66 år+ 9.251 1.918 12.251 14.571 16.171 19-65 år 34.12 32.552 31.258 29.135 26.923-18 år 15.68 13.572 12.387 11.346 11.685 Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, FOLK1; FRM114 Brancher fordelt på hovedområder, 213, Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland Land- og skovbrug, fiskeri og råstofindv. Industri Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, RAS31 Forsyning og renovation 32% 4% 28% 36% Bygge og anlæg Privat service Offentlig service Ringkøbing-Skjern Region Midtjylland beskæftigede i Ringkøbing-Skjern Kommune er beskæftiget inden for privat service, det er en lidt mindre andel end hele regionen. Ligeledes er 28 pct. beskæftiget inden for offentlig service, der dækker over brancher inden for sundhed, politi, undervisning mv. Hvilket er en mindre andel end resten af regionen. Omvendt ligger andelen af beskæftigede inden for industri noget 2
større end i resten af Midtjylland. 24 pct. af de beskæftigede er beskæftiget inden for denne branche. Tilsvarende ligger andel af beskæftigede inden for bygge- og anlæg også højere end i resten af regionen, nemlig 9 pct. Færre arbejdspladser de seneste år I 213, var der 28.111 arbejdspladser i Ringkøbing-Skjern. Siden 28 er der sket et fald på 5.135 arbejdspladser (-15 pct.). Faldet er især sket inden for industri, handel og transport, finansiering og forsikring, samt bygge- og anlæg, hvorimod mange af arbejdspladserne inden for ejendomshandel og udlejning samt information og kommunikation står for en stigning. Antal arbejdspladser i Ringkøbing-Skjern fordelt på brancher fra 28 til 213. Antal arbejdspladser Udvikling 28-213 Ringkøbing-Skjern 28 29 21 211 212 213 Antal Pct. Midtjylland Landbrug, skovbrug og fiskeri 2594 2482 2471 2454 254 251-93 -4% -6% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 1331 8324 842 7651 7133 719-3.312-32% -22% Bygge og anlæg 212 1875 1788 1748 1687 1575-437 -22% -17% Handel og transport mv. 6292 6281 63 5848 576 5591-71 -11% -5% Information og kommunikation 244 239 237 243 257 258 14 6% 3% Finansiering og forsikring 864 71 731 613 573 568-296 -34% -13% Ejendomshandel og udlejning 484 499 561 616 64 614 13 27% 11% Erhvervsservice 277 244 217 214 225 264-13 -1% -3% Offentlig administration, undervisning og sundhed 7223 7222 7123 715 773 6925-298 -4% 2% Kultur, fritid og anden service 132 12 117 987 931 948-84 -8% 2% Uoplyst aktivitet 93 54 48 42 48 48-45 -48% -46% I alt 33.246 3.723 3.155 29.492 28.82 28.111-5.135-15% -6% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND11 Det største procentvise fald er inden for finansiering og forsikring, mens det største fald i antal arbejdspladser er sket inden for industri mv.. Sammenlignet med Midtjylland er der sket et større fald i det samlede antal af arbejdspladser. Høj grad af pendling I 213 var der 5.815 udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 21 pct. af de beskæftigede med bopæl i Ringkøbing- Skjern kommune arbejder i en anden kommune. De højeste andele findes inden for brancherne information og kommunikation samt handel og transport. Beskæftigede, arbejdspladser og pendling i Ringkøbing-Skjern fordelt på brancher. 213 Andel arb.pladser besat med indpendlere Andel beskæftigede som pendler ud af Ringkøbing-Skjern Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri 2.523 241 263 2.51 1% 1% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 5.963 2.213 1.157 7.19 32% 19% Bygge og anlæg 1.666 268 359 1.575 17% 22% Handel og transport mv. 5.989 1.42 1.44 5.591 19% 24% Information og kommunikation 297 35 74 258 14% 25% Finansiering og forsikring 588 117 137 568 21% 23% Ejendomshandel og udlejning 556 123 65 614 2% 12% Erhvervsservice 2.8 479 423 2.64 23% 21% Offentlig administration, undervisning og sundhed 7.21 1.416 1.692 6.925 2% 23% Kultur, fritid og anden service 1.29 122 23 948 13% 2% Uoplyst aktivitet 48 2 2 48 4% 4% I alt 27.868 6.58 5.815 28.111 22% 21% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND11 3
27M1 27M5 27M9 28M1 28M5 28M9 29M1 29M5 29M9 21M1 21M5 21M9 211M1 211M5 211M9 212M1 212M5 212M9 213M1 213M5 213M9 214M1 214M5 214M9 215M1 Samtidig er der 6.58 af de ansatte på arbejdspladserne i Ringkøbing-Skjern kommune, der er indpendlere. Det svarer til, at 22 pct. af arbejdspladserne i Ringkøbing-Skjern kommune er besat med indpendlere. Der er relativt flest inden for branchen industri mv., hvor 32 pct. er besat af indpendlere. Beskæftigelse og ledighed Fald i beskæftigelsen Beskæftigelsen steg frem mod 28 og er derefter faldet, både blandt de beskæftigede med bopæl i Ringkøbing- Skjern kommune samt de der arbejder i Ringkøbing-Skjern Kommune. Som tidligere nævnt er der næsten lige mange der arbejder i Ringkøbing-Skjern kommune og bor i andre kommuner, som der er personer, der bor i kommunen og arbejder i andre kommuner. Udvikling i beskæftigelsen efter arbejdssted og bopæl. 26-213. Ringkøbing-Skjern 34. 33. 32. 31. 3. 29. 28. 27. 26. 25. 26 27 28 29 21 211 212 213 Beskæftigede med bopæl i Ringkøbing-Skjern Beskæftigede med arbejdssted i Ringkøbing-Skjern Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, RASA1, RAS31, RASB1 og RAS32 Beskæftigelsen var som sagt på sit højeste i 28 og er siden da faldet med ca. 4.7 personer for de der har arbejdssted i kommunen, hvilket svarer til et fald på ca. 14 pct. Beskæftigelsen for de der har bopæl i kommunen er faldet med godt 3.8 personer hvilket svarer til et fald på ca. 12 pct. Faldende ledighed 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Fuldtidsledige (forløbige), Jan. 27 - Apr. 215, Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, AUP1 Region Midtjylland Ringkøbing-Skjern I april 215 var der 834 ledige i Ringkøbing-Skjern, svarende til en ledighed på 3,1 pct. af arbejdsstyrken. Sammenlignet er ledighedsprocenten i Midtjylland på 4,1 pct. Sammenlignet med april 214, var ledighedsprocenten på 3,5 pct. Ledigheden er således faldet med 1 pct. det seneste år. Til sammenligning er ledigheden faldet med 8 pct. i resten af Midtjylland. Den største gruppe af ledige blandt de forsikrede i Ringkøbing-Skjern er i april 215 medlemmer af 3F med 264 fuldtidsledige. Fødevareforbundet (NNF) og 3F har de højeste ledighedsprocenter på hhv. 9,1 pct. og 6,3 pct. 35 3 25 2 15 1 5 Antal ledige fordelt på a-kasser i Ringkøbing-Skjern i april 214 og april 215 4 Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, AUF1 Apr 214 Apr 215
Mange a-kasser i Ringkøbing-Skjern Kommune har relativt få ledige og mange har et lavt ledighedsniveau. Laveste niveau har DSA, Ledere og Lærere (DLF-A)med en ledighedsprocent på,7 pct. Gruppen af ikke-forsikrede er relativt lille i Ringkøbing-Skjern Kommune med i alt 96 fuldtidsledige. Antallet er det seneste år steget fra 94 fuldtidsledige. Langtidsledighed Der er siden januar 213 sket et fald i langtidsledigheden både i Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland. Udvikling i langtidsledighed Jan. 213 - Dec. 214. Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland Ringkøbing-Skjern Midtjylland 4 1. 35 3 25 2 15 1 5 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Der er i perioden sket et fald på 42 pct. i Ringkøbing-Skjern Kommune, tilsvarende er der i resten af Midtjylland sket et fald på 32 pct. Andelen af langtidsledige i Ringkøbing- Skjern Kommune ligger under andelen i resten af Midtjylland. Faldet i langtidsledige er sket blandt alle aldersgrupper. Største fald er sket blandt Ringkøbing-Skjern Midtjylland de 2-24 årige med et fald på 71 pct., dog er der blandt de 25-29 årige, de 4-44 årige og de 45-49 årige relativt høje fald med henholdsvis, 57 pct., 58 pct. Og 56 pct.. Mindste fald er sket blandt de 6-64 årige med 9 pct. 15,4 pct. af gruppen er i aldersgruppen 16-29 år, 59,2 pct. i aldersgruppen 3-49 år og 25,4 pct. er 5 år eller derover. Ringkøbing-Skjern har en større andel blandt de 3-49 årige end i resten af Midtjylland og færre blandt de over 5 år og de 16-29 årige. Udvikling i arbejdsstyrken Som det fremgår af ovenstående modsvares den faldende beskæftigelse ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden, og efter 29 falder ledigheden, selvom beskæftigelsen er forholdsvis stabil. Dette skyldes i væsentligt omfang udviklingen i arbejdsstyrken, som bliver mindre i perioden. Det der kendetegner arbejdsstyrken i Ringkøbing-Skjern Kommune Udviklingen i arbejdsstyrken, 28-213, Ringkøbing-Skjern Kommune er et jævnt fald i dennes udvikling fra 3.181 31 personer i 28 til 26.96 personer i 213. 3 29 28 27 26 25 28 29 21 211 212 213 Arbejdsstyrken 5
Jan 212 Feb 212 Mar 212 Apr 212 Maj 212 Jun 212 Jul 212 Aug 212 Sep 212 Okt 212 Nov 212 Dec 212 Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Der skabes stadig jobs Jobomsætning er her defineret som en situation, hvor en person ansættes i en virksomhed, som ikke har udbetalt løn til vedkommende minimum 2 måneder forud for ansættelsen. Jobomsætningen registres, når personen har været i beskæftigelse i minimum 2 måneder i træk med en beskæftigelsesgrad på minimum 4 timer månedligt. 1.4 1.2 1. 8 6 4 2 Udvikling i jobomsætning samt job slået op på jobnet. Jan. 212 - Feb. 215. Ringkøbing-Skjern Kommune Figuren viser, at jobomsætningen er stort Jobomsætning Stillinger på Jobnet set uændret igennem hele perioden. Jobomsætningen afspejler meget godt de sæsonudsving der er i brancherne i kommunen, hvilket betyder, at jobomsætningen er størst i løbet af foråret og sommeren og lavest i løbet af vinteren. 6
Personer på offentlig forsørgelse De seneste år har været præget af reformer, der har omhandlet stort set alle ydelser i jobcentret. Samlet set står Ringkøbing-Skjern Kommune med et fald i antallet af borgere på offentlige forsørgelsesydelser. Udfordringerne ligger i indsatsen i de enkelte ydelsesgrupper, bl.a. har Ringkøbing-Skjern Kommune en forholdsvis stor andel af kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere der er visiteret aktivitetsparate. Det er vigtigt at gøre en særlig indsats for at forhindre at unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. Erfaringer viser, at unge der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, viser sig, at have større problemer med at få en uddannelse eller en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end andre unge, og set i lyset af befolkningsfremskrivningen, er det vigtigt, at den arbejdskraft der kommer ind på arbejdsmarkedet i fremtiden får en stabil tilknytning på arbejdsmarkedet. Fald i personer på offentlig ydelse det seneste år Fra december 213 til december 214 er der sket et fald på 4 pct. i personer på offentlig forsørgelse. I alt er der i december 214 7.643 fuldtidspersoner på offentlige forsørgelse i Ringkøbing-Skjern Kommune. Oversigt over offentlige ydelser. Dec. 213 - dec. 214. Ringkøbing-Skjern Kommune Dec 213 Dec 214 Udvikling Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef. 16-66 år Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef. 16-66 år Udvikling i antal Udvikling i % Den største andel er på førtidspension, fleksjob og sygedagpenge. Der er sket store fald i stort set alle ydelsesgrupper med undtagelse af fleksjob, ressourceforløb og uddannelseshjælp. Udviklingen i Ringkøbing- Skjern Kommune følger den samlede udvikling i Midtjylland. Dog har man større stigning i personer på uddannelseshjælp og på fleksjobs ydelse. Der er et større fald i personer på A- dagpenge og ledighedsydelse end der ellers er gældende for Midtjylland. Endvidere er stigningen af personer på ressourceforløbs ydelse kun knap en tredjedel i forhold til Midtjylland. A-dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere Der er fra januar 213 sket et fald i a-dagpengemodtagere. Borgere der er gået over på særlig uddannelsesydelse når sit højeste i december 213, hvor omkring 12 personer modtager ydelsen. Omkring 5-6 personer modtager arbejdsmarkedsydelse igennem 214. Samlet set er der i perioden sket et fald på 45 pct. Blandt personer på hhv. a- dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse. Udvikling MJ Ydelsesgrupper i alt 7.952 21,8 7.643 21, -39-4% -3% A-dagpenge 92 2,5 735 2, -185-2% -12% Særlig uddannelsesydelse 121,3..... Arbejdsmarkedsydelse.. 48,1... Kontanthjælp 892 2,5 592 1,6-3 -34% -34% Uddannelseshjælp 315,9 337,9 22 7% -3% Revalidering 21,6 195,5-15 -7% -13% Forrevalidering 1, 1,.. -16% Sygedagpenge 931 2,6 898 2,5-33 -4% -3% Jobafklaringsforløb.. 66,2... Ressourceforløb 47,1 12,3 55 117% 32% Ledighedsydelse 23,6 23,6-27 -12% -3% Fleksjob 826 2,3 943 2,6 117 14% 8% Førtidspension 2.597 7,1 2.495 6,9-12 -4% -3% * Uddannelseshjælp er perioden jan. 214 - dec. 214 7
Der har været fald i antallet af a-dag-pengemodtagere inden for alle aldersgrupper, største fald er sket blandt de 4-44 årige samt aldersgrupperne 3-34 årige samt 45-49 årige. Det kan bemærkes at største procentvise fald reelt er blandt de 16-19 årige med 83 %, men på antal er denne gruppe gået fra 6 personer til 1 person. Kontanthjælp og uddannelseshjælp I april 215 er der 976 fuldtidspersoner på kontanthjælp eller uddannelseshjælp i Ringkøbing-Skjern. Der er 629 kontanthjælpsmodtagere og 347 modtagere af uddannelseshjælp Samlet set er der sket en stigning på 22 pct. i personer på kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Ringkøbing-Skjern adskiller sig dermed fra gennemsnittet for Midtjylland hvor der har været en stigning på 11 pct. Kontanthjælp Ud af de 625 kontanthjælpsmodtagere i Ringkøbing-Skjern kommune er der 84 pct. der er visiteret aktivitetsparate. Det er en større andel end Midtjylland generelt og en noget større andel end i resten af landet. Ud af de 625 fuldtidspersoner på kontanthjælp er der 14 pct. der er under 3 år svarende til 87 personer. Dvs. som har en erhvervskompetencegivende uddannelse og derfor ikke visiteres til uddannelseshjælp. Ud af disse 87 personer er 89 pct. visiteret aktivitetsparate. 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 53% 68% 74% 74% 77% 79% 79% 79% 8% 81% 82% 82% 82% 83% 84% 84% 85% 85% 85% 86% 88% 47% 32% 26% 26% 23% 21% 21% 21% 2% 19% 18% 18% 18% 17% 16% 16% 15% 15% 15% 14% 12% Kontanthjælpsmodtagere fordelt på visitationskategori. Midtjylland. Apr. 215 Jobparat Aktivitetsparat Uddannelseshjælp 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 56% Modtagere af uddannelsesydelse fordelt på visitationskategori. Midtjylland. Apr 215 23% 39% 51% 48% 55% 67% 63% 61% 52% 6% 61% 56% 59% 56% 52% 62% 61% 64% 71% 69% 37% 16% 36% 41% 32% 21% 26% 29% 38% 31% 3% 36% 34% 37% 31% 34% 28% 25% 13% 12% 11% 11% 11% 1% 9% 9% 8% 7% 7% 7% 7% 5% 5% 4% 3% 2% % 24% 44% 33% 29% 77% Ud af de 345 unge der modtager uddannelseshjælp er kun 7 pct. visiteret som åbenlys uddannelsesparat. Gennemsnittet for Midtjylland ligger på 9 pct. 37 pct. af de unge er visiteret uddannelsesparate, hvilket er lidt 8 Kilde: jobindsat.dk Åbenlys uddannelsesparat Uddannelsesparat Aktivitetsparat
Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 mere end resten af Midtjylland, hvor 31 pct. er uddannelsesparate. Endelig er 56 pct. af de unge visiteret aktivitetsparate, hvilket er svarende til samme andel som i resten af Midtjylland og lidt større andel end resten af landet. Den største andel af de unge findes i aldersgruppen 2-24 årige, hvilket ligger helt i tråd med regionsgennemsnittet. Ringkøbing-Skjern Kommune har en lidt større andel af 16-19 årige på uddannelseshjælp end i resten af regionen og på landsplan. Flere unge skal have en uddannelse Andelen af unge modtagere af a- dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller særlig 14, 12, Andel personer, som begynder på uddannelse og i beskæftigelse, pct., Midtjylland, sept. 214 1, 8, 6, 4, 2,, Uddannelse Beskæftigelse uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse som i perioden begynder på uddannelse (ministermålet) var i september i Ringkøbing-Skjern på 5,2 pct. Det ligger over gennemsnittet for regionen (3,5 pct.) og resten af landet (4,2 pct.). Andelen af unge der går i beskæftigelse er på 8,6 pct. her ligger Ringkøbing-Skjern et stykke under både regionen og resten af landet hvor hhv. 9,7 pct. og 9,4 pct. går i beskæftigelse. Sygedagpenge 4 35 3 25 2 15 1 5 Udvikling i sygedagpengemodtagere fordelt på visitationskategori, Jan. 213 - mar. 215, Ringkøbing-Skjern Antallet af sygedagpengemodtagere er faldet t siden januar 213, der er sket et fald på 7 pct. hvilket svarer til 7 fuldtidspersoner. Det er et mindre fald end i regionen hvor faldet har været på 14 pct. Der er sket fald inden for alle visitationskategorier. Dog er der samtidig sket en stigning i kategorien uoplyst. Match 1: Jobklar Match 2: Indsatsklar Match 3: Midlertidig passiv Uoplyst 9
Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 Apr 215 Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 Apr 215 Revalidering, forrevalidering, jobafklaringsforløb og ressourceforløb Der er igennem de seneste år sket et fald i brugen af revalidering. Der er sket et fald på 22 pct. Hvilket svarer til 5 personer. Faldet er en smule mindre end det fald der har været i hele regionen på 25 pct. Siden førtidspensionsreformen trådte i kraft er der sket en stigning i antallet af personer i ressourceforløb. Der er sket en konstant stigning og i marts var der 118 personer i ressourceforløb. 25 2 15 Udvikling i personer på revalidering, forrevalidering, i jobafklaringsforløb og ressourceforløb. Jan 213 - april. 215. Ringkøbing-Skjern Ligeledes er der med sygedagpengereformen givet mulighed for at sygedagpengemodtagere kan overgå til jobafklaringsforløb, når man ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de eksisterende forlængelsesmuligheder, og 3. 2.5 2. 1.5 1. 5 1 5 Udvikling i personer på ledighedsydelse, i fleksjob og på førtidspension. Jan 213 - apr. 215, Ringkøbing-Skjern Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Revalidering Forrevalidering Jobafklaringsforløb Ressourceforløb man fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Siden juli 214 er der også her sket en konstant stigning. I april 215 var der 97 personer i jobafklaringsforløb. Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Der er fra januar 213 til marts 215 sket et fald i personer på ledighedsydelse. Faldet er på 25 pct. og svarer til 61 personer færre på ledighedsydelse. I resten af regionen er der sket et fald på 15 pct. Ligeledes er der sket et fald i personer på førtidspension. Der er tale om et fald på 9 pct. Dette svarer til 23 færre modtagere af førtidspension. I Region Midtjylland har der samlet set været et fald på 9 pct. Der er derimod sket en stigning i personer i fleksjob på 26 pct. svarende til 2 personer. Det er noget mere end stigningen i resten af regionen, hvor der er sket en stigning på 16 pct. Tilgang til førtidspension Tilgang til førtidspension i en given måned viser tilgangen i den valgte måned samt de 11 forudgående måneder, dvs. for et helt år. 3 25 2 15 1 Tilgang til førtidspension. Jan. 212 - apr. 215. Ringkøbing-Skjern 5 Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar 212 212 212 212 212 212 213 213 213 213 213 213 214 214 214 214 214 214 215 215 1
Siden januar 213 er der sket et markant fald i tilgangen til førtidspension, dog er udviklingen stagneret i løbet af 214. Førtidspensionsreformen har haft meget fokus på under og over 4 åriges tilgang til førtidspension. Udviklingen blandt de under 4-årige har været ret konstant med fald frem til april 214, bortset fra en periode fra juni 212 til januar 213, hvor den var svagt stigende, hvorefter udviklingen er stagneret. 25 2 15 Udvikling i tilgangen til førtidspension under og over 4 år. Ringkøbing-Skjern. Jan. 212 - Apr. 215 For de over 4-årige skete der et fald frem til april 213, hvorefter der har været et kraftigt fald frem til februar 214, hvorefter der er sket en lille stigning i tilgangen til førtidspension. 1 5 Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar 212 212 212 212 212 212213213213213213213214214214214214214215215 Alt i alt er der sket et fald på 84 pct. blandt aldersgruppen under 4 år og et fald på 75 pct. blandt aldersgruppen over 4 år. u. 4 o. 4 Virksomhedskontakt I 3. kvartal 214 havde 33 pct. af virksomhederne i Ringkøbing-Skjern et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 3,3 pct. af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Ringkøbing-Skjern og 6,9 pct. af virksomhederne havde et samarbejde med andre jobcentre. Det betyder, at Ringkøbing-Skjern Kommune selv varetog størstedelen af kontakten til virksomhederne i kommunen. 4, 35, 3, 25, 2, 15, 1, 5,, Samarbejdsgrad i alt - Andel af virksomhedskontakter i kommunen, pct. Midtjylland. 3. kv. 214 36,7 35,9 35,2 35, 34,8 33,9 33,7 33, 32,8 32,4 32,2 31,9 31,5 3,9 3,8 3,5 29,8 29,1 28,6 27,5 Samarbejdsgraden i Ringkøbing-Skjern Kommune er højere end gennemsnittet for hele Midtjylland, hvor 31,9 pct. af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i 3. kvartal 214. Virksomhedsrettede tilbud til langtidsforsørgede I december 214 havde 35,5 pct. af de langtidsforsørgede i Ringkøbing-Skjern Kommune modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder. Langtidsforsørgede er her defineret ved at 11
have modtaget sammenhængende offentlig forsørgelse i mindst 3 år. Andelen, som har modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder, er noget højere i Ringkøbing-Skjern Kommune end i Region Midtjylland, hvor 3,2 pct. af de langtidsforsørgede har modtaget et virksomhedsrettet tilbud. 12
Strukturelle udfordringer i Vestjylland Som det er blevet fremhævet i det foregående, modsvares det store fald i beskæftigelsen i årene efter 28 ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden. Mens det på kort sigt kan være tilfredsstillende, at færre bliver ledige, er udviklingen på sigt bekymrende, da den først og fremmest skyldes en betydelig afgang fra arbejdsstyrken. Ændringen er af strukturel karakter, og vil også have stor betydning for udviklingen på arbejdsmarkedet fremadrettet. Derfor præsenteres i det følgende nogle grafer, der illustrerer udfordringerne på RAR-niveau. Arbejdsstyrken bliver mindre i Vestjylland Som det fremgår af grafen, nåede arbejdsstyrken i sidste halvdel af 198 erne et niveau på omkring 22.. Dette niveau blev, med små udsving, fastholdt frem til 28. Herefter faldt arbejdsstyrken frem mod 213 med ca. 2. personer til et niveau omkring 2.. På kort sigt er udviklingen ikke problematisk, da beskæftigelsen er faldet tilsvarende, men det bemærkes, at beskæftigelsen i en meget lang periode fra 1985 til 28 har ligget over 2. og dermed over arbejdsstyrkens aktuelle niveau. Det betyder, kort sagt, at arbejdsstyrkens størrelse i sig selv forhindrer, at Vestjylland igen kan nå de høje beskæftigelsesniveauer fra før krisen. Sammenlignes Vestjylland med RAR-områderne Nord og Øst, er det tydeligt, at førstnævnte i vid udstrækning står over for samme udfordringer, om end afgang fra arbejdsstyrken startede allerede i starten af 199 erne. Derimod er udviklingen i Øst mere gunstig. Også Øst oplevede en nedgang i arbejdsstyrken efter 28, men den var mindre markant, og faldet i arbejdsstyrken synes at være næsten stoppet. 13
Udviklingstræk efter 28 Som det fremgår af ovenstående, hvor arbejdsstyrke og beskæftigelse vurderes fra 198 og frem, er det særligt perioden efter 28, at der sker et markant fald i arbejdsstyrken. I perioden 28-213 mistede Vestjylland 19.88 arbejdspladser, mens det tilsvarende tal i Østjylland var tæt på det samme 18.659. Der er imidlertid stor forskel på, hvad der sker med de personer, der mister deres job. I Vestjylland steg arbejdsløsheden med 3.693 personer, mens hele 16.187 personer forlod arbejdsstyrken. I Østjylland steg arbejdsløsheden med 8.748, mens 9.911 personer forlod arbejdsstyrken. Der er således en klar tendens til, at vestjyder, som mister beskæftigelse, i langt højere grad udtræder af arbejdsstyrken. Det fremgår ligeledes af figurerne, at stigningen i antallet af borgere uden for arbejdsstyrken er mindre end faldet i arbejdsstyrken. Dette skyldes, at Vestjylland har haft en nedgang i befolkningen i den erhvervsaktive alder på 6.197 individer. Til sammenligning har Østjylland oplevet en tilvækst i befolkningen i den erhvervsaktive alder på 15.812 personer. Endelig er udviklingen i perioden 212-213 isoleret i de to figurer. For Vestjylland viser de røde søjler, at udviklingstendenserne, der gælder for hele perioden, er mindre udtalte i 212-213, hvilket tyder på en begyndende stabilisering. Dog bemærkes det, at udviklingens retning i 212-213 er den samme som for perioden 28-213. Således er der fortsat faldende beskæftigelse, faldende arbejdsstyrke, flere uden for arbejdsstyrken og negativ befolkningstilvækst. Derimod falder arbejdsløsheden, men som det ses, skyldes det et endnu større fald i arbejdsstyrken. Til sammenligning har Østjylland i 212-213 vendt udviklingen med hensyn til beskæftigelse, mens faldet i arbejdsstyrken er næsten bremset. Fremadrettet er det en udfordring for Vestjylland, at arbejdsstyrken er blevet kraftigt reduceret efter krisen. Hvis de høje beskæftigelsesniveauer fra før krisen skal genetableres, skal arbejdsstyrken vokse. Der er mange forskellige forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse. Eksempelvis har flere personer de senere år valgt at uddanne sig i en periode, hvor beskæftigelsesmulighederne har været relativt dårlige. Disse personer vil formodentlig indtræde i arbejdsstyrken igen, når deres arbejdskraft efterspørges og mange af dem vil gøre det med styrkede kompetencer. Andre forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse, tager længere tid at ændre på. Derfor er det vigtigt at have fokus herpå også selvom ledighed aktuelt er et stort problem i mange kommuner. 14