- Hvad, hvorfor og hvordan?

Relaterede dokumenter
Rehabilitering på ældreområdet

HÅNDBOG Rehabilitering

HÅNDBOG Rehabilitering - Social og Sundhed

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Inspirationsseminar Når bliver mere end 4. Program

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

VI INDRETTER OS EFTER BORGERNE REHABILITERING SOM KOMMUNAL STRATEGI

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Generelle oplysninger

Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

ICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Projektbeskrivelse light

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker?

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. efter lov om social service

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer?

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:

Længst muligt i eget liv delprojekt 5. Fremrykket forebyggelse: Seniorkursus Projekt: Opsporing af funktionsnedsættelser blandt ældre

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

BILAG TIL UNDERSØGELSE AF DEN VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING.

NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Meget mere end mad. Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune

Tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker Anbefalinger til arbejdsgange og anvendelse af redskaber

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

DEMENSPOLITIK

Den pårørende som partner

Rehabilitering i Odense Kommune

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Tak for invitationen. Brug af kliniske retningslinjer i hverdagen Erfaringer fra pilot-kommunerne

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

Tværfaglig ernæringsintervention

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

10. maj 2011 Workshop 2. Hverdagsrehabilitering i praksis

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

Udvikling få viden til at virke!!!

Puljeopslag: Styrket rehabiliteringsindsats for de svageste ældre

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Styrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper

Demens og rehabilitering Resultater fra kortlægning og litteratursøgning.

Overgangen til den rehabiliterende organisation virkemidler, organisering, nye professionssamarbejder, med borgerens behov i centrum

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb

INDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6. Rehabilitering eller hje SIDE 13. Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Erfaringer med Ressourceforløb

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

Rehabilitering i socialpsykiatrien

Fremtidens børnefysioterapi

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom

Meningsfuld deltagelse i fysiske aktiviteter efter hoftebrud; en interviewundersøgelse af ældre mennesker

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Telerehabilitering af hjertepatienter

Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering

Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

HÆMATOLOGISK AFDELING R

Aftale mellem Varde Byråd og Træning & Rehabilitering 2016

Midler til løft af ældreområdet

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Værktøjer til tidlig opsporing

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark

ICF-CY Som element for vurdering af og vidensdeling om barnet med nedsat funktionsevne

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Høringssvar fra Ergoterapeutforeningen Den 26. oktober GG / UG

Forebyggelse af funktionsevnetab hos ældre borgere En håndbog til kommunerne

Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse

Transkript:

Lis Puggaard, ph.d. og ekstern lektor, Syddansk Universitet Tina Holm, udviklingskonsulent Sus Enebo, sygeplejerske Ann Jeanett Boeng, fysioterapeut 11. april 2016

- Hvad, hvorfor og hvordan? V. Lis Puggaard 11. april 2016

Flerfaglighed vs. tværfaglighed

Tværfaglighed vs. flerfaglighed

Hvorfor tværfaglighed? Tværfaglige rehabiliteringsteam forbedrer rehabiliteringsindsatsen betydeligt Studierne er meget forskellige mht.: - målgruppe, - beskrivelse af indsats, - intensitet, - organisering. Mulitidisciplinary team care in rehabilitation: An overview of reviews. J Rehab Med Nov. 44: 901-912, 2012. Momsen A-M., Rasmussen JO., Vinther Nielsen C., Daly Iversen M., Lund, H. Evidens for effekten af rehabilitering for ældre med nedsat funktionsevne. Litteraturgennemgang. Socialstyrelsen 2013

Hvordan tværfaglighed? Behov for rehabilitering afdækkes Aftale om klare mål og resultater af indsatsen og fælles forståelse af, hvordan mål opnås Borgeren i centrum. Rehabiliteringsteamet sammensættes i forhold til borgerens behov Kommunikation og koordinering mellem alle involverede parter, herunder pårørende og fagfolk. Rehabiliteringsteamet skal dække en vifte af færdigheder Villighed til at dele viden og gensidig tillid til at tale åbent Evaluering af målene - om nødvendigt, justering af disse mål.

Screening og faglig udredning hvorfor? Evidensbaserede indsatser Begynder at løbe komme i bedre form: Kondition testes : Vurdere om træningen er effektiv + sikre effekt Hvis ikke ændre på sin træning. Måske genvurdere, hvad man vil opnå indenfor en given tidsramme.

Screening og faglig udredning hvorfor? Test tæt relateret til indsats. Skal give mening at blive testet for borger og at teste, for fagpersoner. Ældre : Meningsfuld - resultater bruges som motivation fortsætte indsatsen. Ansatte: Resultater kan vise, at det vi gør er rigtigt, det har en effekt. Pårørende: Resultater kan fx vise, at man gør noget for min mor - hun sidder ikke bare og keder sig - hun kan selv rejse sig og gå omkring - hun er gladere.

Krav til test og testning Testen skal give mening Testen skal være valid Testen skal være reproducerbar Testerne skal have erfaring i at teste

Overvejelser - inden man går i gang Målgruppen: Skrøbelige / friske / hjemmeboende, plejehjem / mand / kvinde? Objektive målinger: Laboratorietest / field test Subjektive målinger: Spørgeskema / interviews Testområde: Fysisk funktion / socialt / psykisk / forebyggelse / behandling / genoptræning / vedligeholdelse Hvem kan/skal forestå test?: Ergo / Fysio / ssa / ssh / diætist / sygeplejerske / frivillige?

Kerneproblematikker FYSISK FUNKTIONSEVNE PSYKISK FUNKTIONSEVNE SOCIAL FUNKTIONSEVNE Frir efter: Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan, SST 2011

Hvad skal testes? Funktion - flere dimensioner Funktionsevne Fysisk Psykisk Socialt - ganghastighed - livskvalitet - samvær - håndstyrke - selvværd - kvinde / mandegrupper - lårbensstyrke - selvtillid

Tid + ressourcer

Tak for jeres opmærksomhed!

Borgeren er omdrejningspunktet Rehabilitering er borgerens hele livssituation: fysisk, psykisk og socialt Systematik i screeninger og arbejdsgang Alle borgere har lige adgang til alle fagligheder Den samlede sundhedsfaglige viden kommer borgeren til gavn

Screening og faglig udredning Test skal altid hænge sammen med kliniske observationer Altid fagspecifik klinisk refleksion Medarbejderen skal være skarp på egen faglighed + være en del af tværfagligheden i det tværfaglige koordineringsmøde Koordinering af faglige observationer og screeninger og fælles ramme og model Dermed et fællessprog

Udredninger og screeninger Alle borgere har en livshistorie Alle borgere vejes og evt. EVS Alle borgere deltager i COPM Alle borgere deltager i sygeplejefaglig udredning Alle borgere deltager i enten RSS eller DEMMI Borgere i HTSH team og Hjemmepleje får målt EQ-5D

Hvad bruges screeninger til? Tilrettelægge indsatser grundlag ud fra borgers mål På borgerniveau På medarbejderniveau På ledelsesniveau

Har borgeren opnået sit mål?