Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering er en af fem kræftcenterafdelinger i Danmark. Afdelingens optageområde udgør ca. 1 million indbyggere, og afdelingen har landsdelsfunktion for Region Midtjylland. Afdelingen indgår i et af de seks centre på Århus Universitetshospital og udgør sammen med 13 andre afdelinger Kræft og Inflammationscenteret. Afdelingen har til huse i Bygning 5 (5J) og Bygning 1Z på Nørrebrogade 44. Afdelingens stråleterapi har satellitafdelinger på Palle-Juul Jensens Boulevard og på Regionshospital Herning. Afdelingen varetager den ikke-kirurgiske kræftbehandling og pleje, som omfatter medicinsk kræftbehandling, strålebehandling samt palliativ pleje og behandling. er strukturelt opdelt i fire hovedgrupper (Gruppe 1 4) omkring fire forskellige diagnosegrupper med hvert deres eget lederforum. Til hver gruppe er tilknyttet et pleje- og behandlingsteam. Afdelingen er normeret til 64 sengepladser fordelt på to 5-døgnsafsnit (D1 og D4) og to 7-døgnsafsnit (D2 og D3). For D4 gælder det, at en stor del af aktiviteten i afdelingen er ambulante forløb eller meget kortvarige indlæggelser. D6 og D7 varetager ambulant kontrol og behandling. Afsnittene Diagnosegrupper. D1: 5-døgnsafsnit (16 senge) Gynækologiske og gastrointestinale kræftsygdomme, Inkl. Ungdomsafsnit bløddelsarkomer og knoglekræft. D2: 7-døgnsafsnit (17 senge) Mammaekræft, hoved- og halskræft, gastrointestinale og gynækologiske kræftsygdomme samt thyroideakræft. Tre af afsnittets senge benyttes til palliative patienter indlagt via det palliative team. D3. 7-døgnsafsnit (13 senge) Malign melanom, urologiske, testikel og lungekræftsygdomme, ventrikel, hjernetumorer, ventrikel, pancreas og oesophaguscancer. D4. 5-døgnsafsnit (13 senge) Urologiske, testikel, lunge, mammae, hoved, hals, oesophagus, pancreas og ventrikel kræftsygdomme samt hjernetumorer. D6 Ambulant pleje og behandling af patienter fra gruppe 3 og 4 i Behandlings- og kontrolforløbet (se under patientkategorier). D7 Ambulant pleje og behandling af patienter fra gruppe 1 og 2 i Behandlings- og kontrolforløbet (se under patientkategorier). ØD Afsnit for sygepleje til patienter, der er indlagt på patienthotellet. Side 1 af 10
Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Afdelingen varetager lange og komplekse patientforløb, som kræver et tæt og kvalificeret samarbejde med andre specialer på universitetshospitalet og regionens centralsygehuse. Der er inden for sygeplejen et tæt samarbejde med de kommuner, patienterne er bosat i. Patienterne er udredt for deres kræftsygdom, når de kommer i afdelingen. I pleje- og behandlingsforløb vil mange patienter have forløb igennem flere afsnit internt i vores afdeling. Mange patienter har meget lange forløb i afdelingen. Der samarbejdes internt i afdelingen med følgende afsnit: Stråleterapiafsnit varetager strålebehandling og sygepleje til alle diagnosegrupper. Som en integreret del af stråleterapien er desuden enheden ØD. Til afsnittet er tilknyttet et læringscenter. Afdelingen for medicinsk fysik varetager opgaver i forbindelse med planlægning af strålebehandlingen herunder blandt andet beregning af stråledosis og kontrol af stråleapparatur. Afdelingen er placeret i bygning 5J 2. sal. Undersøgelses/operationsafsnit varetager gynækologiske undersøgelser under narkose, anlæggelse af radioaktive kilder under narkose, rektoskopi, cystoskopi, lumbalpunkturer og diverse biopsier. Enhed for service og tværgående funktioner herunder o central visitering, booking og akutlinje o central postsortering, arkiv og distribution af journaler og post samt service i forhold til den daglige drift. Disse opgaver varetages i stor udstrækning af serviceassistenter og piccoliner. o ansvar for at monitorere og kvalitetssikre den tværgående opfølgning på kræftpakker i afdelingen. Disse opgaver varetages af fire forløbskoordinatorer, som alle er sygeplejersker. Det Palliative Team er et tværfagligt team, som består af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, sekretær, præst og psykolog samt en gruppe af frivillige. Teamets opgaver er at optimere og koordinere den palliative indsats til patienter med komplicerede problemer. Funktionen varetages i patientens hjem, under indlæggelse eller i ambulant regi. Indsatsen sker i tæt samarbejde med primærsektoren og patientens stamafdeling. Teamet rådgiver professionelle, underviser i den palliative indsats og har til opgave at udvikle indsatsen. Teamet har til huse i bygning 12. Klinisk Forsknings Enhed (KFE) varetager opgaver i forbindelse med iværksættelse og gennemførelse af nye behandlingsprotokoller. KFE har til huse i Bygning 19Z 1. sal. I afdelingen er der ansat en diætist, en psykolog og en rehabiliteringskoordinator. Afdelingen har mulighed for at benytte en socialrådgiver og to præster som ressource for patienterne i deres forløb i afdelingen. Side 2 af 10
Patientkategorier/borgerkategorier Patienterne er opdelt efter lægefaglige diagnoser i fire grupper: Gruppe 1: Patienter med blærecancer, prostatacancer, testiscancer, andre tumores i urinvejene, hjernetumorer og maligne melanomer. Gruppen har specielle funktioner i forhold til stereotaksi og immunterapi. Gruppe 2: Patienter med mammaekræft, hoved- og halskræftsygdomme og thyreoideakræft. Gruppe 3: Gynækologisk og gastointestinale kræftsygdomme samt bløddelssarkomer og knoglekræft. Gruppen har specielle funktioner i forhold til strålebehandling af hæmatologiske sygdomme. Gruppe 4: Lungecancer, mesotheliomer, pancreaskræft, ventrikelkræft og ukendte primærtumorer. I afdelingen behandles hovedsageligt voksne. I D1 er der dog patienter ned til 15 år, og i stråleterapien behandles børn ambulant. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejen til afdelingens patienter er blandt andet karakteriseret ved, at patientforløbene strækker sig over lang tid vekslende mellem ambulante besøg/behandlinger og indlæggelse. En stadig større del af pleje og behandling varetages i dag ambulant. Kræftbehandlingen kan have såvel et kurativt som et palliativt sigte. Både sygdom og behandling kan afstedkomme en lang række sygeplejefaglige problemstillinger. Det kan eksempelvis være træthed, kvalme/opkastning, ernæringsproblemer, respirationsbesvær, smerteproblemer samt problemer i forhold til mestring af sygdom, behandling og ændret body image. Den største del af afdelingens patienter skal have hjælp og støtte til at håndtere disse problemer i deres eget hjem, da en stor del af patientforløbene i afdelingen er ambulante. En stor sygeplejefaglig udfordring er derfor at undervise og vejlede patienter og pårørende i forhold til at mestre behandling, de psykosociale udfordringer og at bevare et hverdagsliv under behandlingen. I kræftsygeplejen er det helt centralt at drage omsorg for patienter og pårørendes i forhold til psykosociale og eksistentielle problemstillinger knyttet til livstruende sygdom, forventet kort levetid og død. En stor del af de indlagte patienter indlægges akut. De akutte patienter kommer enten på grund af bivirkninger fra behandling, gener af sygdom eller begge dele. Det kan være patienter, der har problemer som f.eks. længerevarende kvalme, opkastninger og spiseproblemer. Det kan være patienter med påvirket knoglemarv, der medfører, at immunforsvaret ikke fungerer normalt, så patienten får infektion og risiko for at udvikle sepsis. Det kan være patienter præget af træthed, almen svækkelse eller smerter, der betyder, at patienten ikke kan klare sig i eget hjem. Det kan være patienter der har gener fra mave-tarmkanalen som obstipation, ileus eller diarré. Det kan være patienter med respirationsbesvær af forskellige årsager. Det kan være patienter med konfusion på grund af cerebrale metastaser. Side 3 af 10
Indlæggelsesforløbene i afdelingen kan have meget forskellig varighed afhængig af årsagen til indlæggelsen. Patienter, der møder til planlagt behandling, tager hjem, når behandlingen er færdig og klarer sig derhjemme til næste behandling. Andre bliver udskrevet til eget hjem med hjælp fra hjemmepleje eller til hospice. Der er patienter der dør under indlæggelse i afdelingen. Typiske kliniske sygeplejeopgaver De sygeplejefaglige opgaver er ofte meget sammensatte og udøves såvel i korte møder med patient og pårørende i ambulante forløb som længerevarende indlæggelsesforløb i sengeafsnit. Patienternes egenomsorgsevne er meget vekslende. Der ses et spektrum fra den ressourcestærke patient, der har behov for sygepleje af støttende og vejledende karakter, til patienter der har behov for fuldt kompenserende sygepleje. Der varetages sundhedsfremmende og forebyggende sygeplejeopgaver i forbindelse med patientens grundlæggende behov eksempelvis i forbindelse med kvalme/opkastning, obstipation, ernæring og aktivering. Der varetages rehabiliterende og lindrende sygepleje til såvel patienter i kurative som i palliative behandlingsforløb. Patienterne vejledes blandt andet i, hvilke rehabiliteringsmuligheder der er til rådighed i hjemkommunen og i afdelingen. Der ydes terminal sygepleje herunder koordinering og planlægning af terminal pleje i hjemmet eller på hospice. I Den palliative indsats indgår mono- og tværfagligt samarbejde. De sygeplejemæssige vejlednings- og undervisningsopgaver i onkologien er mangeartede. Det er væsentligt, at der gives en individuel og differentieret vejledning til patienten, således at patienten i eget hjem kan reagere på og håndtere de symptomer og reaktioner, der er knyttet til de forskellige onkologiske behandlinger eksempelvis kemoterapeutisk behandling, strålebehandling, immunterapi, targeteret behandling og jodbehandling. Der er vejledende og støttende opgaver i at hjælpe patienterne til at leve et hverdagsliv imellem behandlinger, at leve med begrænsninger i hverdagen, at opleve identitetstab samt at erfare ændringer af rolle og status i familien og i arbejdslivet. Der er mangeartede sygeplejeopgaver knyttet til patienternes fysiologiske behov. Alle de fysiologiske behovsområder kan blive påvirket afhænger af sygdom, sygdomsudbredelse og hvilken behandling patienterne får eller har fået. Der er mange forskellige instrumentelle sygeplejeopgaver i afdelingens afsnit eksempelvis observation og håndtering af bivirkninger under behandling, administration medicin, administration af rammeordinationer til eksempelvis kvalmebehandling, hydrering af patienten og blodtransfusioner. I sygeplejen indgår observation og pleje knyttet til ascitesdræn, pleuradræn, kateter a demeure, nefrostomikatetre, kolostomi, intravenøse pumper, perifert og centralt anlagte venekatetre samt infusioner. Side 4 af 10
Der er mange sygeplejeopgaver knyttet til psykosociale og eksistentielle behov hos patienter og pårørende som eksempelvis angst, ensomhed, identitetstab, sorg, krise og mestring af en ny livssituation. I den forbindelse har sygeplejeopgaver overvejende en kommunikativ og relationel karakter. Det er helt afgørende at arbejde med udgangspunkt i patientens perspektiv på egen livssituation og egne værdier samt ønsker om indflydelse og kontrol. Det er en central i plejen af den onkologiske patient, at pårørende og patientens sociale netværk inddrages og støttes. Sygeplejersken indgår i samtale med og støtte til patient og pårørende ved opstart af behandling, ved ændringer af behandling, ved statussamtaler, ved tilbagefald, når behandling må ophøre eller når behandlingen ændrer karakter fra kurativt intenderet behandling til pallierende behandling. Der kan være mange etiske dilemmaer i mødet med patient og pårørende, som sygeplejersken skal håndtere. Der er mange koordinerende opgaver i sygeplejen til den onkologiske patient, idet patienten i sit forløb kan have kontakt til flere afsnit i afdelingen. Der er koordinerende opgaver ved udskrivelse til primære sundhedstjeneste, patientens lokal sygehus og hospice. I koordinering og planlægning af behandlingsforløb og undersøgelser indgår tværfagligt samarbejde med f. eks. læger og fysioterapeuter. Typiske patientforløb/borgerforløb I det ambulante regi kommer patienterne ofte med tre ugers intervaller til behandling. Behandlingen kan således strække sig over flere måneder. Undervejs i forløbet laves statusundersøgelser blandt andet med henblik på at følge effekten af behandlingen. Ved tilbagefald af sygdommen kan ny behandling blive aktuel. I stråleterapien behandles patienterne op til 6 uger med daglige behandlinger. Der er også patienter som kommer til lindrende strålebehandling for deres knoglemetastaser. I nogle patientforløb kombineres strålebehandling med kemoterapi. Akut indlagte patienter indlægges typisk til at få kontrol over fx smerter, dyspnø, obstipation, ernæringsproblemer og febrilia. I disse forløb fortages ofte undersøgelser. Patienterne overvåges tæt og den nødvendige pleje og behandling iværksættes. Sygeplejemetoder Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen. TOKS Tidlig opsporing af kritisk sygdom. Vurdering af mundhule og identifikation af behov for hjælp til mundplejen. Ernæringsscreening og beregnings af ernæringsbehov. Alle patienter ernæringsscreenes og deres ernæringsmæssige tilstand evalueres kontinuerligt i pleje- og behandlingsforløbet. Registrering af kost- og væskeindtag. Alle patienter i afdelingen tilbydes undervisning i grupper som led i afdelingens rehabiliteringsindsats ( Færdig med behandling og hvad så ). Side 5 af 10
Refleksionsmetoder: Det prioriteres, at der er skabt rum for personalegruppen til fælles faglig refleksion over klinisk praksis. Alle i sygeplejegruppen tilbydes sundhedsfaglig supervision i grupper. Det varetages af medarbejdere, der er uddannede i sundhedsfaglig supervision. Det er også muligt for personale ansat i afdelingen at få individuel sundhedsfaglig supervision og supervision ved afdelingens psykolog. I sengeafdelingerne afholdes tværfaglige konferencer, og ved behov drøftes aktuelle eller afsluttede komplekse pleje- og behandlingsforløb. Udviklingsmetoder: Afdelingen har flere arbejdsgrupper med særlige opgaver og beføjelser eksempelvis Kvalitetsudvalget, enhed for Sygepleje, uddannelse, udvikling og forskning (SUUF), hygiejneudvalget, kostudvalget, procedureudvalget, dokumentationsgruppen og pjeceudvalget. Der forligger kommissorier for samtlige arbejdsgrupper. I disse grupper og udvalg fastlægges implementeringsstrategier i forhold til nye sygeplejeinitiativer. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Afdelingen har etableret en enhed for Sygepleje, uddannelse, udvikling og forskning (SUUF). Enheden er en stabsfunktion. Det overordnede formål for enheden er at sikre forudsætninger for, at sygeplejepersonalet i gennem uddannelse, udvikling og forskning er i stand til at udføre pleje og behandling af høj kvalitet. Medarbejdere i SUUF har et særligt ansvar for vejledning og støtte til sygeplejersker i afsnittene, der varetager udviklingsprojekter. Indenfor de seneste år er følgende udviklingsprojekter afsluttet: Fremtidens kræftsygepleje - kort men godt. Hvert afsnit har haft sit eget delprojekt. Pårørende og kræftpatientens social netværk. Projektet bestod af flere delprojekter. Krop og Kræft. Færdig med behandling og hvad så?. Et åbent tilbud om gruppesamtale for patienter og pårørende. Motion under indlæggelse etablering af fysiske rammer til fysisk aktivitet og fysioterapeutisk vejledning og instruktion under indlæggelse. Patientundervisning via gruppeundervisning, erfaringsudveksling og etablering af netværksgrupper. Aktuelle indsatser: I perioden 2015 2017 arbejdes der med projektet: Ulighed i sundhed fokus på den særligt sårbare og udfordrede kræftpatient. Implementering af Midt Epj herunder klinisk procesmodul. Som et led i kvalitetsreformen arbejdes der med at udvikle afdelingens praksis i forhold til de standarder, afdelingen er blevet tildelt fra Den Danske Kvalitetsmodel, som kom i 2. version efterår 2012. Afdelingen har udarbejdet en egen forskningsstrategi. Strategi for Forskning i Kræftsygepleje, Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016. Side 6 af 10
Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afdelingen sikrer den uddannelsesansvarlige sygeplejerske i samarbejde med de kliniske vejledere og sygeplejeledelsen kvaliteten i den kliniske undervisning. Den uddannelsesansvarlige giver supervision til de kliniske vejledere og fungerer som afdelingens kontaktperson til sygeplejerskeuddannelsen. Hun fungerer efter behov som ressourceperson for studerende. Den kliniske vejleder fungerer som den studerendes kontaktperson i afsnittet. Hun er i samarbejde med den studerende ansvarlig for den kliniske undervisnings tilrettelæggelse og gennemførelse. Hun varetager introduktion i afsnittet. Den kliniske vejleder har et særligt ansvar for at have overblik over den studerendes læreproces. Hun er ressourceperson for ad hoc-vejledere, som indgår i den kliniske undervisning. Den kliniske vejleder varetager evaluering og deltager som eksaminator ved den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder giver tilbagemelding på skriftlige afrapporteringer. I tilbagemeldinger på opgaver og i det kliniske arbejde vil der blive lagt vægt på de stærke sider, den enkelte studerende har udviklet samt de områder, den studerende skal arbejde videre med. Den kliniske vejleder fungerer som vejleder i forbindelse med den studerendes udarbejdelse og justering af den individuelle kliniske studieplan. I tilrettelæggelsen af de kliniske studier tages der udgangspunkt i de kompetencer, der skal udvikles på modulet samt i den studerendes forudsætninger og de aktuelle læringsmuligheder i afsnittet. Den individuelle kliniske studieplan fastlægges ud fra overvejelser om graden af kompleksitet i plejeopgaverne. Det forventes, at alle i plejegruppen i afdelingen kan fungere som ad hoc vejleder og deltage i oplæring og vejledning af studerende. Den daglige vejleder gør sig bekendt med den studerendes læreproces gennem dialog med kliniske vejleder og den studerende. Den daglige vejleder vælges ud fra personlige og faglige kvalifikationer i forhold til den konkrete situation og det patientforløb, den studerende følger. Vejlederen kan være social og sundhedsassistent eller sygeplejerske afhængigt af, hvad der er i fokus for den studerendes læring. Undervisere fra VIA, der er tilknyttet afdelingen, deltager ved intern kliniske prøve og ved seminarer. Ved specielle behov indgår de i drøftelser med den studerende og den kliniske vejleder. eportfolio udgør et centralt samarbejdsredskab og dokumentationsredskab imellem den kliniske vejleder og den studerende fx i forbindelse med ugesamtaler. Den medvirker til at synliggøre den studerendes udviklingsproces. I planlægningssamtalen og i efterfølgende evalueringer fastsættes rammer for den kliniske undervisning. I det væsentligste er den kliniske undervisning organiseret ved, at den studerende følger udvalgte patienter i deres indlæggelsesforløb. I den direkte patientpleje lægges der vægt på, at den studerende træner sin Side 7 af 10
individuelle faglige vurdering af patienten på baggrund af en valid dataindsamling. Den studerende vejledes til at plejen bygger på indsigt i patientens perspektiv og sker i samarbejde med patienten og pårørende. Der arbejdes med før-, under- og eftervejledning i forhold til planlagte opgaver. Det kan eksempelvis være modtagelse af nye patienter, modtagelse af akutte patienter, varetagelse af den vanskelige samtale, planlægning af en kompliceret udskrivelse og støtte patienten i at varetage den nødvendige egenomsorg i perioden efter ambulant behandling. Der kan opstå vanskelige situationer, hvor den studerende skal have mulighed for at reflektere over situationen med en vejleder. Det kan eksempelvis være ved pleje af den vrede patient og ved patientens akutte reaktioner på behandling. Der arbejdes i sengeafdelingerne med Model for praktiske færdighedsudøvelse i forhold til udvikling af instrumentelle færdigheder. Studieperioder i stråleterapien og i Det palliative team Der vil i enkelte studieforløb på modulet være planlagt en kortere periode i stråleterapien eller Det palliative team afhængigt af, hvilke patientforløb den studerende primært er tilknyttet i afsnittet. Eventuelle andre studiebesøg i andre afsnit eller afdelinger kan aftales med den kliniske vejleder. Seminar Seminarer afvikles i mindre grupper med studerende på samme uddannelsesniveau og typisk men den sygeplejelærer, som deltager i den interne kliniske prøve. Datoen for seminar er typisk fastlagt ved modulets start. Fastlagte studieaktiviteter I gruppen af kliniske vejledere fastsættes, hvilke studieaktiviteter der skal laves på modulet. Den studerende præsenteres for disse ved introduktionen. Rammerne for arbejdet med de fastlagte studieaktiviteter aftales med den kliniske vejleder. Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende har gjort sig bekendt med modulbeskrivelsen for Modul 11 og den generelle kliniske studieplan forud for start i afdelingen. Det forventes, at den studerende selv tager initiativ til at bruge de mangfoldige læringsmuligheder, der er i afdelingen. Inden for de første dage i afdelingen fastlægges en planlægningssamtale, hvor det forventes, at den studerende har lavet et udkast til en individuel klinisk studieplan i eportfolio. Denne færdiggøres efter planlægningssamtalen, og efterfølgende justerer den studerende studieplanen med støtte fra den kliniske vejleder. Ved planlægningssamtalen drøftes desuden den studerendes forventninger, ansvar, kompetence og ønsker til samarbejdet. Side 8 af 10
Afdelingen finder det meget betydningsfuldt, at den studerende gør en indsats for at blive en del af afsnittets arbejdsfællesskab/teamet, samt at den studerende viser initiativ til at argumentere for plejen i de fælles faglige drøftelser. For at udvikle kvaliteten af den kliniske undervisning er tilbagemeldinger fra de studerende vigtige. Derfor forventer afdelingen, at den studerende udarbejder en skriftlig evaluering til afdelingen, når den klinisk uddannelse i afdelingen afsluttes. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer De kliniske vejledere er typisk rekrutteret fra afdelingen, og de har lang erfaring med det onkologiske speciale. Hovedparten af afdelingens kliniske vejledere har en sundhedsfaglig diplomuddannelsen med et klinisk vejledermodul. Der er enkelte kliniske vejledere, som er undervejs med diplomuddannelse. En enkelt har masteruddannelse i klinisk sygepleje. Afdelingens uddannelsesansvarlige sygeplejerske har været beskæftiget med undervisning og udviklingsarbejde i flere år. Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturlisten angiver den obligatoriske litteratur, som studerende henvises til under klinisk undervisning i. Listen består af en fælles del og suppleres med litteraturangivelser for hvert af de fem afsnit afhængigt af hvilket studieforløb, der er planlagt for den studerende i afdelingen. Litteraturlisten fremsendes til den studerende med velkomstbrevet som fremsendes elektronisk. Den studerende skal selv vælge litteratur svarende til mellem 90 og 150 sider. Listen over selvvalgt litteratur indskrives i eportfolio senest en uge før afvikling af den interne kliniske prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser I den kliniske undervisningsperiode skal nedenstående studieaktiviteter være opfyldt, for at den studerende kan indstilles til den interne kliniske prøve. Forberede planlægningssamtale Forud for planlægningssamtalen skal den studerende i eportfolio: o beskrive sit aktuelle faglige niveau o beskrive overvejelser over planlægning af studieforløbet i udkast til individuel klinisk studieplan o komme med forslag til hvilke kompetencer, der skal være i fokus de første 14 dage o beskrive ønsker til samarbejde med klinisk vejleder Side 9 af 10
Udarbejde individuel klinisk studieplan: På baggrund af planlægningssamtalen og efterfølgende vejledningssamtaler skal en skriftlig individuel klinisk studieplan udarbejdes og efterfølgende ajourføres. Den individuelle kliniske studieplan skal indeholde fokus for læring for den kliniske undervisningsperiode. Den skal beskrive hvilke læringsmuligheder, metoder og undervisningstilbud, det er valgt at anvende, og hvilke aftaler der er lavet for støtte og vejledning i læreprocessen. Ajourføre eportfolio Der skal arbejdes aktivt med eportfolio fx i form af ugeplaner, refleksioner over oplevede plejesituationer og egen læreproces, og det skal løbende justeres på baggrund af de ugentlige samtaler. Udarbejde liste over selvvalgt litteratur Jævnfør kriterier for intern klinisk prøve, skal der foreligge dokumentation for selvvalgt litteratur. Den selvvalgte litteratur dokumenteres i eportfolio. Afvikle fastlagt studieaktivitet Præsenteres ved introduktionen. Deltage i seminar Der udarbejdes et oplæg til seminar og den studerende deltager i eget og medstuderendes seminarer. Slutevaluering Efter afviklet intern klinisk prøve afsluttes klinisk uddannelse med en evaluering. Den studerende beskriver sit aktuelle faglige niveau i eportfolio, og den kliniske vejleder evaluerer mundtligt den studerendes niveau og læringsproces. Den studerende udfylder og sender det evalueringsskema som modtages elektronisk fra sygeplejerskeuddannelsen. Den uddannelsesansvarlige samler gruppen af studerende til en fælles evaluering af afdelingens uddannelsestilbud. Udarbejdet af,. 31.5 2012 Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Anne Brandborg. Revideret 10.2 2015 Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, 10. august 2012. Februar 2015. Side 10 af 10