Læse- skrivestrategi Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune 2012 2012 Vision: At skabe bedst mulige læseresultater for alle. At skabe inklusion via læsning. Mission: At sikre at eleverne opnår funktionelle læse- skrivekompetencer gennem deres aktive deltagelse i læringsfællesskabet. Derfor følgende fokuspunkter: Gennem hele skoleforløbet skal der være fokus på udvikling af elevernes funtionelle læse- skrivekompetencer. Fælles ansvar i den samlede skoleudviklingsproces er nødvendig for at sikre bedst mulige læseresultater og inklusion. Læsning og skrivning skal være et redskab for læring i alle fag. Fokus på almenundervisningens didaktik er vigtig. IT er en naturlig del af den samlede undervisning. Evaluering af undervisningen og elevernes udbytte heraf anvendes i en løbende og fremadrettet pædagogisk sammenhæng. Videndeling vedr. udvikling af læse-skrivekompetencer prioriteres. Den enkelte skole udarbejder en handleplan for læsning og skrivning.
Strategier. Gennem hele skoleforløbet skal der være fokus på udvikling af elevernes funktionelle læse- skrivekompetencer. Det er vigtigt at undervisningen tilrettelægges således, at der skabes en rød tråd i en læringsspiral. Der tages udgangspunkt i Ehris interaktive læsemodel. Indskolingen har fokus på tilegnelse og udvikling af: Sproglige forudsætninger og kompetencer Afkodnings- og stavestrategier Sikker læsning Læseformål og genrekendskab Læseforståelsesstrategier i alle fag Kommunikative skrivekompetencer i alle fag Brug af IT til udvikling af læseskrivekompetencer Gode læsevaner og læselyst Udskolingen har fokus på kvalificering og anvendelse af: Sproglig kompetence i en nuanceret skriftsprogsanvendelse Metabevidsthed om individuelle afkodnings- og stavestrategier Anvendelse af flydende læsning Bevidsthed om sammenhæng mellem læsehastighed og læseformål Målrettede, bevidste og funktionelle læseforståelsesstrategier Kommunikative skrivekompetencer IT til funktionel læsning og skrivning Gode læsevaner og studieteknikker Mellemtrinet har fokus på udvikling og kvalificering af: Sproglige kompetencer Sikre og automatiserede afkodningsog stavestrategier Læsesikkerhed og læsehastighed Læsemåder og teknikker afpasset læseformål og genre. Varierede og specifikke læseforståelsesstrategier alle fag Kommunikative skrivekompetencer Brug af IT i forbindelse med læseskrivekompetencer Gode læsevaner og læselyst
Fælles ansvar i den samlede skoleudviklingsproces er nødvendig for at sikre bedst mulige læseresultater og inklusion. Det er en kerneopgave for skolen at udvikle elevernes læse- skrivekompetencer. I udviklingen af undervisningen i læsning og skrivning inddrages skolens vejlederfunktioner. Udvikling af kvalitativ undervisning i læse- skrivekompetencer bliver et fælles ansvar, når det tænkes ind i en samlet skoleudviklingsproces. Derfor kræves der et tæt samarbejde mellem Alle skolens niveauer Undervisning Vejledning Ledelse Skole og forældre Skole og kommune Udvikling af læsning og skrivning som redskab for læring i alle fag. Ehris læsemodel danner grundlag for vores forståelse af læsning og skrivning. Det er vigtigt, at alle modellens elementer tænkes ind i undervisningen i hele skoleforløbet såvel i indskolingen som i den fortsatte læse- skriveundervisning, og at dette sker i alle fag. Derfor er det vigtigt at Der er fokus på læsning og skrivning i alle fag i hele skoleforløbet Danskfaget har en særlig rolle i forhold til at introducere strategier for afkodning, læsning og skrivning Fagene har ansvar for at undervisningen tilrettelægges med henblik på elevernes anvendelse af læseforståelses- og skrivestrategier Elevernes læseudvikling er kendt og undervisningen tilpasses herefter i alle fag Viden om sprog Ehris interaktive læsemodel Viden om tekster Grafem-fonem kendskab Viden om verden Den centrale meningsskabende funktion Ordkendskab: -ordbilleder -ordforråd Hukommelse for tekst Metabevidsthed
Fokus på almenundervisningens didaktik er vigtig. Paradigmeskiftet vedr. specialundervisning og inklusionsudfordringen medfører et behov for fokus på almenundervisningen og dens didaktik. Den enkelte skole skal kunne håndtere den samlede læseopgave, herunder også elever i læse- skrivevanskeligheder. Hindringer for elevernes udvikling af funktionelle læse-skrivekompetencer skal afhjælpes i almenundervisningen eller i tæt samspil hermed. Elever i skriftsproglige vanskeligheder identificeres løbende Hindringer for elevens udvikling af læse- og skrivekompetencer afhjælpes så tidligt som muligt Der er fokus på undervisningens indhold og didaktik ved overgange mellem afdelinger og skoler Støtteforanstaltninger etableres i så tæt et samspil med den samlede undervisning som muligt. Den enkelte skole skal sikre viden og lærerkompetencer til at løfte opgaven også for elever i vedvarende læse-skrivevanskeligheder. IT integreres som en naturlig del af den samlede undervisning. IT i undervisningen er helt afgørende, hvis skolen skal tilpasse sig samfundsudviklingen. IT er en vigtig motiverende faktor og afgørende for, at vi kan inkludere elever i læse-skrivevanskeligheder. Brug af IT og læsning af digitale tekster skal læres. Derfor skal vi sørge for At integrere digitale læremidler i undervisningen At udvælge og prioritere digitale læremidler At eleverne lærer de nødvendige og særlige kompetencer i forhold til læsning af digitale tekster. At inddrage kompenserende IT så tidligt som muligt At understøtte elevers, læreres og forældres behov for viden om kompenserende IT
Evaluering af undervisningen og elevernes udbytte heraf anvendes i en løbende og fremadrettet pædagogisk sammenhæng. Evaluering af undervisningen og elevernes udbytte heraf er afgørende for, at der kan tilrettelægges en tilpasset og målrettet undervisning, og at der kan identificeres indsatsområder på såvel skole- som kommuneplan. Derfor skabes der overblik på både elevplan, klasseplan, skoleplan og kommuneplan Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen anvendes i starten af børnehaveklassen. Gruppetesten er obligatorisk. LUS anvendes som obligatorisk evalueringsværktøj fra 0. 6. årgang. DVO`s test for identifikation af elever i risiko for dysleksi anvendes i begyndelsen af 3.kl Gruppetesten er obligatorisk De nationale test i læsning på 2., 4., 6. og 8. kl. udnyttes pædagogisk Muligheden for frivillige nationale test udnyttes således, at alle årgange kan testes Den enkelte skole udarbejder en evalueringsplan, der også tilgodeser en løbende evaluering i udskolingen. Der udarbejdes årlige kommunale læseevalueringsrapporter. Vores målsætning er, at vi i en samlet vurdering i forhold til De Nationale Test i læsning ligger over middel på 2., 4., 6., og 8. kl. Der udarbejdes på kommunalt plan en årlig handleplan i forlængelse af kommunens læsepolitik/strategi Videndeling vedr. udvikling af læse-skrivekompetencer. Læseområdet er et felt, hvor viden er under konstant udvikling. Det er vigtigt at sikre, at ny evidensbaseret viden og god praksiserfaring spredes. Alle skoler har uddannede læsevejledere. Alle skoler har lærere med kompetencer og viden der kan løfte opgaven vedr. elever i vedvarende læse-skrivevanskeligheder. Disse funktioner sikrer en videndeling vedr. god læse- og skriveundervisning i forhold til skolens samlede læseopgave. Den kommunale læsekonsulent sikrer videndeling mellem skolerne og kvalificerer den nødvendige samtænkning af almen- og specialområdet. Læsevejlederen er skolens ressourceperson og inspirator i forhold til læsning og skrivning på almenområdet. Læsevejlederens funktion er rettet mod almenundervisningen Læsevejlederen er tovholder på læsekonferencer på alle klassetrin Læsevejlederen indgår i et tæt samarbejde med skolens andre ressourcepersoner Læsevejlederen indgår i et netværksarbejde med kommunens øvrige læsevejledere
Læsevejlederen indgår i et samarbejde med kommunens skolekonsulent på læseområdet. Læsevejlederens konkrete funktion aftales og justeres løbende på den enkelte skole Speciallæreren/vejlederen er skolens ressourceperson og inspirator i forhold til læse- og skriveundervisningen omkring elever i vedvarende læse- skrivevanskeligheder og indgår i tæt samarbejde med læsevejlederen og skolens øvrige ressourcepersoner Speciallærerens undervisningsopgave samtænkes i videst muligt omfang med almenundervisningen Speciallæreren arbejder tæt sammen med læsevejlederen og andre ressourcepersoner på skolen Speciallæreren indgår i netværksarbejde med kommunens øvrige lærere med tilsvarende kompetencer Speciallæreren indgår i et samarbejde med kommunens skolekonsulent på læseområdet Speciallæreren indgår i et samarbejde med PPR Den enkelte skole udarbejder en handleplan for læsning og skrivning. Skolens handleplan skal være et værktøj for undervisningens tilrettelæggelse og evaluering. Handleplanen skal indeholde en plan for, hvordan den enkelte skole vil udmønte de overordnede punkter i de kommunale strategier Handleplanen udarbejdes i løbet af skoleår 2012 13 og drøftes med den kommunale læsekonsulent