INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 EN FÆLLES INDSATS... 4 INTRODUKTION TIL LÆSEUNDERSØGELSEN... 5 LÆSEMÅL FOR SKOLEÅRET OG SKOLEÅRET

Transkript

1 1

2 2

3 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 EN FÆLLES INDSATS... 4 INTRODUKTION TIL LÆSEUNDERSØGELSEN... 5 LÆSEMÅL FOR SKOLEÅRET OG SKOLEÅRET KONKLUSION: LÆSEUNDERSØGELSEN KOMMUNALE LÆSETILTAG SKOLEÅRET LÆS-LÆR-LÆS... 9 OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN... 9 PILOTPROJEKT LÆSEFØL PÅ TUNE SKOLE... 9 LÆSEVEJLEDERNETVÆRK LUS OG LÆSELØFT KOMMENDE KOMMUNALE LÆSETILTAG FOR SKOLEÅRET UDFORDRINGER OG TILTAG I FORHOLD TIL LÆSEINDSATSEN I GREVE KOMMUNE KOMMUNAL LÆSE- OG SPROGPOLITIK LÆSEVEJLEDERROLLEN KLASSE ALLE ELEVER (FIG. 1.1) KLASSE ALLE ELEVER (FIG. 2.1) KLASSE ALLE ELEVER (FIG. 3.1) KLASSE ALLE ELEVER (FIG. 4.1) KLASSE ALLE ELEVER (FIG. 5.1) KLASSE ALLE ELEVER (FIG. 6.1) KLASSE - ALLE ELEVER (FIG. 7.1) KLASSE ALLE ELEVER (FIG. 8.1) KLASSE ALLE ELEVER (FIG. 9.1) BILAG 1: KORT PRÆSENTATION AF TESTMATERIALE BILAG 2: OM PRØVETAGNINGEN BILAG 3: LÆSEUNDERSØGELSENS UNDERSØGELSESOMRÅDER

4 En fælles indsats Der er disse år stor fokus på læsning i folkeskolen både i faget dansk og læsningens betydning for de andre undervisningsfag. En god læsekompetence er en vigtig forudsætning for både litteraturoplevelser og muligheden for at tilegne sig viden i et moderne samfund. Det er ligeledes et fundament for at kunne deltage i et demokratisk samfund. Der er derfor et behov for at styrke og koordinere læseindsatsen på mange niveauer lige fra det kommunale niveau, over skoleniveau og til lærer- elevniveau. I Greve Kommune er Læsepolitikken og Læsemålene politisk besluttet. Det er den overordnede kommunale læsepolitik, som er afsæt og rammen for de enkelte skolers egne læsehandlingsplaner. Den kommunale læsepolitik sætter således fokus på elevernes læseudvikling lige fra indskoling til udskoling. Den kommunale Læseundersøgelse sikrer, at vi både har et overordnet kommunalt og et lokalt overblik over elevernes læseudvikling. Læseundersøgelsen dokumenterer ligeledes, hvor vi centralt og lokalt skal kvalificerer vores økonomiske og pædagogiske indsats. I 2006 blev det politisk besluttet at styrke læseindsatsen i indskolingen med et pilotprojekt. LUS og Læseløft blev først afprøvet på tre pilotskoler og de gode resultater gjorde, at man i 2008 politisk besluttede at udvide indsatsen til alle de kommunale skoler. Tilbagemeldingerne fra skolerne og læseundersøgelsen viser, at indsatsen er en succes. Vi har i Greve Kommune formået at løfte og styrke læseresultaterne i indskolingen. I 2009 besluttede Center for Skoler med afsæt i resultaterne fra Læseundersøgelsen at målrette en fælles kommunal faglig kvalificering af lærerne på mellemtrinnet (5. 7. kl.). Læseforskningen viser, at for at kvalificere elevernes kompetence til at læse for at lære er det en nødvendig forudsætning, at alle lærere arbejder med læsning i deres fag. Kravene til en funktionel læsekompetence er steget markant og det stiller krav om, at alle lærere inddrager faglig læsning i deres fag. Det er ligeledes blevet et krav i mange af fagenes Fælles Mål. I Center for Skoler er vi bevidste om lærernes opgave, derfor blev dansklærere og faglærere på de nævnte klassetrin tilbudt et kommunalt 18 timers kursus, Læs-Lær-Læs. Det var en succes (se evalueringen på Kurset er formentlig en væsentlig medvindsfaktor til de gode læseresultater på 5. klassetrin i år. For at sikre at alle lærere fortsat bliver styrket i arbejdet med faglig læsning, bliver kurset ligeledes udbudt august Sprog og sprogtilegnelse er en vigtig forudsætning for at lære at læse med forståelse. Forskerne siger, at ordforråd er en af de vigtige faktorer for udvikling af god læsekompetence. Børnehaveklassen blev fra august 2009 obligatorisk og der blev samtidig indført obligatorisk sprogvurdering af alle børn i starten af børnehaveklassen. I Greve Kommune er det polisk besluttet, at skolerne bruger materialet Læseevaluering på begyndertrinnet og KTI (kontrolleret tegne- og iagttagelsesmateriale). Alle børnehaveklasser har indberettet resultaterne til Center for Skoler. Det giver os et samlet kommunalt og lokalt overblik over, hvilke sproglige forudsætninger eleverne møder skolen med. Læsekonsulenten har samlet evalueringerne i tre områdefoldere (se Tilbagemeldingerne fra skolerne har været positive. I Greve Kommune er vi på vej i den rigtige retning. Vi ønsker fortsat at styrke alle elever i at udvikle en god og tidssvarende læsekompetence. 4

5 Introduktion til Læseundersøgelsen Læseundersøgelsen for skoleåret består af to rapporter: 1. De lokale læseundersøgelser: Skolerne modtager en uddybende lokal læseundersøgelse, hvor alle læseresultater fra kl. er kategoriseret i søjlediagrammer. Specialundervisningskonsulenten og læsekonsulenten evaluerer den lokale læseundersøgelse i samarbejde med skolens ledelse og læseteam. 2. Den kommunale læseundersøgelse: Alle læseresultater fra skolerne er ud fra datamaterialet kategoriseret i to, tre eller fire hovedkategorier. Ved hvert afsnit vil det fremgå, hvor mange hovedkategorier undersøgelsen er opgjort i. Den kommunale læseundersøgelse for kl. er opbygget således; På alle klassetrin indgår følgende opgørelser i læseundersøgelsen: Kommuneplan Læseudviklingen er for 1. klasse til 2. klasse opgjort i perioden Læseudviklingen er for 3. klasse til 5. klasse opgjort i perioden Læseudviklingen er for 6. klasse til 9. klasse opgjort i perioden Læseudviklingen ses i forhold til de enkelte tekster i læsetesten. Læseresultaterne beregnes fra 1.klasse til 4. klasse i følgende kategorier; hurtig og sikker læser, langsom og sikker læser og usikker læser. Læseresultaterne beregnes fra 5. klasse til 9. klasse i følgende kategorier; god, nogenlunde, noget usikker og meget usikker. Til sammenligning medtages landsgennemsnittet fra landafprøvningen i enten 1998,1999,2000 eller 2003 Konkluderende kommentarer til hvert klassetrin. Skoleområder Læseresultatet for alle elever på klassetrinnet skoleåret Læseresultaterne opgøres i de enkelte tekster i læsetesten og et samlet gennemsnit for alle teksterne. Læseresultaterne beregnes for 1. klasse til 4. klasse i de samme tre kategorier som på kommuneplan. Læseresultaterne beregnes for 5. klasse til 9. klasse i to hovedkategorier, god og nogenlunde og noget og meget usikker. Konkluderende kommentarer til hvert klassetrin. Treårig periode for læseudvikling Læseresultaterne på klassetrinnet sammenlignes med de to forrige skoleårs læseresultater. Det er med for at kunne vurdere, om vi på kommunalt plan fastholder de læsemål, der er sat for perioden. Læseresultaterne beregnes i de samme kategorier som nævnt under skoleområder. Konkluderende kommentarer til hvert klassetrin. Tosprogede elevers læseudvikling Fordelingen af etsprogede og tosprogede elever på klassetrinnet er opgjort i en faktaboks. Læseudviklingen opgøres for de tosprogede elever på klassetrinnet i perioden Læseresultaterne beregnes i de samme kategorier som nævnt under kommuneplan. Til sammenligning medtages det kommunale læsegennemsnit for alle elever og landsgennemsnittet fra Konkluderende kommentarer til hvert klassetrin. Endvidere er der i læseundersøgelsen medtaget en oversigt over udviklingen på de tre pilotskolers elever i forhold til indsatsen LUS og Læseløft. De elever der startede projektet, går nu i 5. kl. Pilotskolernes læseresultat i 5. kl. er desuden sammenlignet med de øvrige skolers resultater både som en del af det samlede resultat og når kommuneresultatet er renset for pilotskolernes. 1 1 Pilotskolerne: Tjørnelyskolen, Damagerskolen og Karlslunde Skole 5

6 Læsemål for skoleåret og skoleåret Overordnet læsemål for Greve Kommune er; at alle elever der udgår af folkeskolen dels besidder læsekompetence til at klare sig i en ungdomsuddannelse dels får styrket den alsidige personlige udvikling og sine handlemuligheder. Læsemål for klasse (alle elever) Der skal fortsat arbejdes med begynderlæsningen (afkodningen: hurtighed og sikkerhed) samt med, faglig læsning på tværs af fagene samt hensigtsmæssige læsestrategier. Ligeledes skal der arbejdes med Læseløft i klasse. LUS skal inddrages i læsearbejdet. 1. En forbedring af læseresultaterne på 2 procentpoint på hvert klassetrin i forhold til seneste landsafprøvning både på kommunalt niveau og skoleniveau samt, 2. At mindske forskellen mellem læseresultatet for alle elever og de tosprogede elever med 2 procentpoint på hvert klassetrin. Tosprogede elever 1. til 3. klasse På alle tre klassetrin er der en stigning i andelen af hurtige og sikre læsere. Dog er det bekymrende, at der på 1. og 3. klassetrin er en tendens til at antallet af usikre læsere stiger. Det bør være et fokuspunkt at styrke de tosprogede elevers indlæring således, at de i samme grad som de etsprogede kan profitere af undervisningen. Læsemål 4. 9.klasse (alle elever) Der skal fortsat arbejdes med styrke automatiseringen af afkodning af tekst. Samtidig skal der arbejdes målrettet med elevernes, idet læseresultaterne fra 4. klasse viser, at dette er nødvendigt. Derudover skal der arbejdes intensivt med forskellige læsestrategier ikke kun i faget dansk, men på tværs af alle fag således, at forståelsesaspektet tilgodeses bedst muligt 1. En forbedring af læseresultaterne på 5 procentpoint på hvert klassetrin i forhold til seneste landsafprøvning både på kommunalt og skoleniveau 2. At mindske forskellen mellem læseresultaterne for alle elever og de tosprogede elever med to procentpoint på hvert klassetrin Tosprogede elever kl. De seneste læseundersøgelser viser, at når det alene drejer sig om at måle elevernes kompetence til at afkode en tekst (dvs. hvor sikkert og hurtigt de er i stand til at læse) er der ikke nogen afgørende forskel på etsprogede og tosprogede elever. Når læsetestene fra 4. til 9. klasse både tester afkodning og, bliver det problematisk for de tosprogede elever. Deres ordforråd, begreber og viden om den verden teksterne repræsenterer, er ganske enkelt utilstrækkelig. 1. Målet for de tosprogede elever i klasse er; at styrke de tosprogede elevers i alle fag og at faglig læsning bliver implementeret i årsplanerne, således at læseresultaterne forbedres med 2 procentpoint på alle klassetrin i forhold til læseresultatet fra

7 Konklusion: Læseundersøgelsen Konklusion klasse Læseundersøgelsen på de klassetrin viser, at 90 % af eleverne befinder sig i de to kategorier hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser. I Greve Kommune er det lykkes at styrke og målrette læseindsatsen i indskolingen. Det viser læseresultaterne og samtidig er der grund til at have forventning om, at det er muligt fortsat at mindske andelen af usikre læsere. På 2. og 3. klassetrin er der i sammenligning med læseundersøgelsen fra sidste år fremgang i andelen af sikre læsere. I 1. klasse viser læseresultaterne en lille tilbagegang af andelen af sikre læsere på 2 procentpoint. Samlet set scorer alle tre klassetrin over landsafprøvningen i forhold til sikre læsere. Konklusion klasse Læseundersøgelsen på de seks klassetrin viser, at der stor forskel på dels andelen af sikre læsere dels udviklingen af læseresultaterne over de seneste to år. 4. klassetrin har et fald af andelen af usikre og langsomme læsere. Tilsvarende er der en stigning på 2,4 % point i andelen af hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser. I forhold til de kommunale læsemål er det et sikkert skridt i den rigtige retning. 5. klassetrin har en markant fremgang i læseresultaterne. På dette klassetrin indfrier man allerede nu de kommunalt opstillede mål om en fremgang på fem procentpoint over en toårig periode. En medvindsfaktor kunne være, at lærerne har deltaget i kurset Læs-Lær-Læs og har implementeret det i deres daglige undervisning. 8. klassetrin har ligeledes en fremgang i læseresultaterne. Dog er fremgangen kun på halvandet procentpoint og derved endnu et stykke fra de kommunale læsemål. 6., 7. og 9. klassetrin har alle tilbagegang i de samlede læseresultater. Det er bekymrende og bør føre til at skærpe indsatsen med at kvalificere alle lærere til arbejde med faglig læsning i deres fag. På alle klassetrinnene scorer de tosprogede elever væsentlig under det kommunale læseniveau. Det samme resultat viser PISA- for tosprogede elever i Københavns Kommune og OECD undersøgelser for tosprogede elever i hele landet. Derfor er der et behov for at styrke og koordinere læseindsatsen for de tosprogede elever på mange niveauer lige fra det kommunale niveau, over skoleniveau og til lærer- elevniveau. 7

8 Definition af læsning og læseprocessen At lære sig at læse indebærer ikke at man først lærer sig et bogstav ad gangen, og finder ud af hvordan afkodningen fungerer, og siden så småt kan få mulighed for at møde sammenhængende og meningsfulde tekster. Læsning er et spørgsmål om både afkodning, identificering af skrevne ord og forståelse. Og det gælder allerede fra begyndelsen. Ingvar Lundberg, 2000 Udvalget til forberedelse af national handlingsplan for læsning giver følgende definition på læsning og læsefærdighed; Læsning at forstå skrevne meddelelser at genskabe et forestillingsindhold på basis af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden Læsefærdighed afkodning, dvs. identifikation af de enkelte ord sprogforståelse, dvs. gendannelse af tekstens forestillingsindhold på basis af de afkodede ord Læsning og læsefærdighed kan således defineres, men hvordan ser læseprocessen ud, og hvordan styrker man elevernes læsekompetence? Læseformlen, læsning = afkodning x, er kendt. Men det er interessant at folde de to hovedkomponenter ud og se, hvilke delkomponenter de indeholder. Ehris læsemodel giver et bud på, hvilke tråde eller delkomponenter der trækkes på i læseprocessen. Den er et særdeles vigtigt redskab i undervisningen til at styrke indsigten i, hvor meget der egentlig er på spil, når man læser. Der er stor forskel på, hvor eleverne får problemer. Eksempelvis vil tosprogslæseren ofte få problemer med delkomponenter, der relaterer sig til (ordkendskab, viden om sprog og viden om verden). Andre elever vil have læseproblemer, der relaterer sig til afkodning (bogstav/lyd-kendskab). Ehris interaktive læsemodel Bogstav lyd kendskab Ordforråd Begreber Hukommelse for tekst Metabevidsthed (bevidsthed om hvordan man lærer) Læsning At afkode og skabe mening Viden om verden Viden om sprog Viden om tekster (Ehris interaktive læsemodel bearbejdet af Hanne Møller Pedersen) I overensstemmelse med Ehris interaktive læsemodel, må det være et mål for læseundervisningen i Greve Kommune, at der på samtlige klassetrin arbejdes med at styrke alle delkomponenter i læsemodellen. Traditionelt har ansvaret for læseundervisningen været dansklærerens. Det er stadig dansklærerens opgave at lære eleverne at knække koden, men det er alle læreres opgave at lære eleverne at læse og forstå fagtekster i deres fag. Eleverne skal arbejde med faglige læsestrategier i alle fag, så de lærer at læse målrettet og får lyst til at læse for at lære. 8

9 Kommunale læsetiltag skoleåret Læs-Lær-Læs I Fælles Mål 2009 er arbejdet med faglig læsning et centralt omdrejningspunkt. De forskellige fags faghæfter beskriver, at eleverne skal lære at beherske fagtekster således, at de kan skabe sig et overblik og tilegne sig viden inden for de enkelte fags fagområder. Eleverne skal blive i stand til at kunne læse for at lære i alle fag. Læsning i fagene er nu en undervisningsopgave for alle faglærere. I august 2009 deltog ca. 200 lærere i et 18 timers kursus Læs-Lær-Læs med fokus på at styrke og målrette undervisningen i sprogforståelse og læsning i fagene. Kurset var målrettet til lærerne på klassetrin. Første del (teori) af kurset forløb således: To hele kursusdage i Portalen med oplæg af kompetente læsefagfolk En arbejdsdag på egen skole. Klasseteam udarbejdede deres årsplaner med fokus på at implementere arbejdet med faglig læsning i alle fag I anden del (praksis) af kurset fik alle skoler i november besøg af en konsulent, der i samarbejde med lærerne skulle evaluere indsatsen med faglig læsning samt sætte fokus på at styrke den fremtidige praksis. I forbindelse med Læs-Lær-Læs er der blevet lavet en evalueringsrapport baseret på interviewundersøgelser af lærere, læsevejledere og skoleledere fra forskellige skoler i Greve Kommune. Se rapporten gennem dette link. Evalueringen viser, at der har været stor tilfredshed med kurset Læs-Lær-Læs. Obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen Børnehaveklassen er fra skoleåret 2009 blevet obligatorisk. Ligeledes er det blevet obligatorisk at sprogvurdere alle børn i starten af børnehaveklassen. Hensigten er at sikre, at alle børn får en målrettet undervisning der passer til deres sproglige udvikling. I Greve Kommune har vi valgt at bruge materialerne Læseevaluering på begyndertrinnet og KTI (kontrolleret tegne- og iagttagelse) på alle kommunens skoler. Med Læseevaluering og KTI kan børnehaveklasselederen vurdere børnenes forudsætninger for at tage fra i den undervisning, der er planlagt. Det er målet, at resultaterne af evalueringen kan bruges på den enkelte skole til videndeling og pædagogisk sparring om, hvordan man i den daglige undervisning bedst muligt styrker den sproglige vinkel og arbejdet med undervisningsdifferentiering til gavn for alle elever. For at styrke børnehaveklasseledernes i at komme fra indsigt til indsats i den daglige praksis deltog de i et obligatorisk 9 timers kursusforløb. Kurserne var målrettet til at opkvalificere børnehaveklasselederne både i forhold til teori og den daglige praksis. I Læseevaluering scorer eleverne i følgende tre kategorier; A: Elever der klarer en given prøve tilfredsstillende B: Elever der på vej, men som ikke helt scorer, som man kunne forvente på det pågældende klassetrin C: Elever der scorer markant dårligere end man kunne forvente på det pågældende klassetrin Resultaterne fra Læseevaluering på de enkelte skoler er blevet indberettet til Center for Skoler. De giver en tydelig pejling på, at eleverne møder skolen med meget forskellige sproglige forudsætninger. Der er signifikant forskel i resultaterne fra klasse til klasse, skole til skole og skoleområderne imellem i forhold til de forudsætninger børnene møder skolen med. Der vil således også være forskel på, hvordan den enkelte børnehaveklasseleder skal tilrettelægge sin undervisning med udgangspunkt i børnenes forskellige behov og potentialer. På de lokale netværksmøder har børnehaveklasselederne givet udtryk for, at de to evalueringsredskaber har styrket deres indsigt i, hvilke forskellige forudsætninger eleverne møder skolen med og hvordan de i praksis kan bruge den viden i deres dagligdag. Se rapporterne for de tre skoleområder på gennem dette link. Pilotprojekt Læseføl på Tune Skole Tune Skole deltog i et pilotprojekt omkring undervisningsdifferentiering og målrettet læseundervisning på tværs af 1. klasserne. Læsevejlederne og den kommunale læsekonsulenten udarbejdede i samarbejde en indsats, vi valgte at kalde Læseføl. 9

10 Formålet med indsatsen Læseføl var at styrke arbejdet med differentieret læseundervisning på første klassetrin. De to 1. klasser arbejdede i niveaudelte grupper på tværs af klasserne. Eleverne arbejdede i læsefølgrupper i fire lektioner pr. uge fra efterårsferie til jul. Der var en planlagt og beskrevet struktur for de enkelte grupper, således at indsatsen blev målrettet og systematiseret i forhold til den enkelte elevs læseniveau. Der var fra centralt hold indkøbt materialer målrettet til arbejdet med Læseføl. I de enkelte grupper arbejdede de med: Differentierede læringsmål Differentieret undervisning Differentieret elevmateriale De to nedenstående tabeller viser et eksempel på udviklingen i den ene klasse før og efter læseindsatsen Læseføl. Eleverne er testet med OS64. Det er særdeles interessant, at undersøgelsen viser, at samtlige elever har forbedret deres læseniveau. Det samme resultat gør sig gældende for parallelklassen. Før Læseføl A-klassen oktober 2009 (21 elever) Efter Læseføl A-klassen december 2009 (21 elever) A1 1 elev 5 % B1 7 elever 33 % C1 6 elever 29 % A1 4 elever 19 % B1 10 elever 48 % C1 5 elever 24 % A2 B2 C2 4 elever 19 % A3 B3 C3 3 elever 14 % A2 B2 C2 2 elever 9 % A3 B3 C3 Læsevejledernetværk I læsevejledernetværket har der været fokus på faglig efteruddannelse, opdatering af ny viden fra læseforskerne samt best praktice fra skoleverdenen. Endvidere har læsevejlederne været tovholdere på, at Læs-Lær-Læs blev implementeret på skolerne, hvor de har fungeret som ressourcepersoner og sparringspartnere for deres kollegaer. Læsevejlederne er centrale ressourcepersoner i en styrket læseindsats i alle fag på skolerne. Læsevejledernes indsats er i høj grad afhængig af de ressourcer der er udmeldt til funktionen på den enkelte skole og såvel skolens ledelse som kommunen har en vigtig rolle, når de lægger rammerne for læsevejlederfunktionen. Det er veldokumenteret, at der er en sammenhæng mellem læseudvikling på skolen og den rolle læsevejlederen udfylder på skolen. Derfor er det vigtigt, at skolerne er bevidste om og får beskrevet læsevejlederens særlige rolle på skolen. Evalueringsinstitutet EVA når frem til følgende konklusion: Læsevejlederne er ikke klassiske eksperter der er fuldtidsbeskæftigede med området, og som kan komme udefra med svarene, men kolleger der fungerer i samme praksis som dem de vejleder. Ansvaret for læsning kan ikke parkeres hos vejlederen alene, men læsevejlederen kan være med til at skabe forpligtende læringsrum både på skolen og i kommunen hvor både lærere, ledelse og forvaltning har hver deres opgaver. (EVA, 2009) LUS og Læseløft Læseforskningen viser, at en tidlig og målrettet indsats i begynderundervisningen styrker alle elever og i særlig grad støtter elever med mulige læse- og skrivevanskeligheder. I Grev Kommune har vi succes med at arbejde med LUS og læseløft på alle folkeskoler. LUS er et værktøj til at se og forstå det enkelte barns læseudvikling og derved styrke arbejdet med undervisningsdifferentiering. LUS beskriver i alt 20 trin af elevens læseudvikling. På hvert trin beskrives elevens læsemåde. Alle børn i 1. klasse luses to gange om året. På den måde sikrer man, at læseundervisningen er tilrettelagt ud fra enkelte elev og klassens forudsætninger. 10

11 Læseløft er en målrettet tidlig læse- og skriveindsats, der er særlig tilrettelagt for at styrke de elever der er i risikogruppen for at udvikle læse- og skrivevanskeligheder. Læseløft tilbydes til ca. 15 % af en årgang. Det enkelte barn tilbydes individuelt tilrettelagt eneundervisning dagligt i 30 minutter i 20 uger. Pilotprojekt 1., 2., 3. og 4. klasse - alle elever på Tjørnelyskolen, Damagerskolen og Karlslunde Skole 120% 100% 80% 60% 40% Usikker læser (B2, B3, C2, C3) Langsom og sikker læser (C1) Hurtig og sikker læser (A1, B1) 20% 0% H1999 H2003 Kommune klasse Kommune klasse Kommune klasse Kommune klasse Kommune klasse Tjø2006 Tjø klasse Tjø klasse Tjø klasse Dam2006 Dam klasse Dam klasse Dam klasse Kar2006 Kar klasse Kar klasse Kar klasse De tre pilotskoler i læseprojektet Læseløft og LUS opgøres særskilt med henblik på at se, om den særlige indsats har en varig effekt dels for de enkelte læseløftelever dels for klasserne som helhed. Ovenstående graf viser de prøverne for henholdsvis 1., og 4. klasse. De er ikke umiddelbart sammenlignelige, men overordnet er tendensen, at de gode læseresultater fra pilotafprøvningen i første klasse (Læseløft og LUS) fortsætter til 3. klasse. I 4. klasse er der en stigning i antallet af usikre læsere. Dog gør denne samme tendens sig gældende på landplan. Når man sammenligner det kommunale læseresultat med landsafprøvningen fra 2003, scorer vi i Greve Kommune højere og har en mindre andel af usikre læsere. Nedenstående graf viser læseresultaterne for 5. klasse. Det er det klassetrin de tre pilotskoler er nået til siden indførelsen af Læseløft og LUS. Læseresultaterne kunne indikere, at indsatsen med Læseløft har en vedvarende langtidseffekt. Hvis kommuneresultatet for 5. klassetrin renses for pilotskolerne (se graf) vil man se, at kommuneresultatet bliver lavere end hvis de er med. Pilotskolernes læseresultater viser endvidere, at de scorer bedre læseresultater i forhold til det kommunale niveau. Dog er det kommunale læseniveau og pilotskolernes læseresultat væsentlig ringere end resultatet fra landsafprøvningen i

12 Kommende kommunale læsetiltag for skoleåret Turbo-dansk et skoleudviklingsprojekt Center for Skoler har ansøgt om tilskud til Turbodansk inden for projekt Skoleudvikling. Det er en indsats der er målrettet til elever med læse- og skrivevanskeligheder på klasse. Ansøgningen er baseret på en økonomisk fifty-fifty ordning. Vi har søgt og fået bevilget ca. en halv million. Greve Kommune ønsker at give bogligt svage elever en ekstra chance og en bedre mulighed for at gennemføre en uddannelse. Det skal ske gennem en målrettet læseindsats, hvor vi arbejder med drenge- og pigehold. Det falder i tråd med det politiske udvalgs ønske om, at vi undersøger og afdækker drenge- pigeproblematikken. Læseindsatsen arbejder med to indsatser: 1. Den generelle læsetræning og automatisering af læsefærdighed 2. En anderledes undervisningspraksis i faglig læsning & skrivning Begge indsatser tager afsæt i forskningsbaseret viden. Læseindsatsens praksis tager udgangspunkt i et fast program. Programmet skal udarbejdes i samarbejde med læsekonsulenten og de lokale læsevejledere. På hver skole arbejdes med 6 piger på et hold og 6 drenge på et hold. De to hold arbejder på skift en uge med hver læseindsats. Læsevejlederen er tovholder og sparringspartner på projektet. 1. Læseindsats Læsecamp Eleverne træner i individuelle bøger tilpasset deres læseniveau. De arbejder fælles med; sstrategier, ordkort, begrebsudvikling etc. 2. Læseindsats Faglig læsning og faglig skrivning Eleverne arbejder med; genreundervisning, faglige registre, struktureringsskemaer, læseformål & læserute. I gennem fælles undervisning skal eleverne blive styrket i at få kontrol over fagteksten. De skal blive styrket i at læse for at lære i deres daglige undervisning. Læseindsatsen er tilrettelagt på følgende måde: Elever fra kl. udvælges på baggrund af læseniveau To undervisningslektioner pr. dag i perioden 2 x 6 ugers intensivt læse- og skriveundervisning Læseindsatsen Turbodansk er en del af den kommunale indsats Læs-Lær-Læs. Læs-Lær-Læs en fortsættelse I august 2009 deltog ca. 200 lærere i et 18 timers kommunalt kursus Læs-Lær-Læs med fokus på at styrke og målrette undervisningen i sprogforståelse og læsning i fagene. Kurset var målrettet til lærerne på klassetrin. Se tidligere beskrivelse på side 9. I uge tilbydes en lignende kursus et Læs-Lær-Læs fase 2. Målet er fagligt at opkvalificere alle lærere til at arbejde med faglig læsning i alle fag. Forskningen understøtter, at indsatser der nytter og har en målbar effekt, her er lærernes fælles viden og fælles sprog om indsatsen afgørende faktorer. Sprogvurdering Center for Skoler har fra start af prioriteret at styrke børnehaveklaselederne i at komme fra indsigt til indsats. Således deltog børnehaveklasselederne i dette skoleår i to kursusarrangementer med fokus på såvel teori som praksis i klasserummet. På det kommende indskolingskursus i uge 32 er der afsat en kursusdag målrettet til arbejdet med sprogvurdering. 12

13 Udfordringer og tiltag i forhold til læseindsatsen i Greve Kommune Kommunal læse- og sprogpolitik Læseundersøgelsen viser, at de store udfordringer især er at styrke og løfte læseresultaterne på mellemtrinnet. Læseforskerne peger på, at følgende forudsætninger er vigtige for udvikling af god læsekompetence: Bogstavkendskab Bogstavlyde (fonemkendskab) Ordforråd Sprogforståelse Undersøgelser viser, at børns sprogfærdigheder i begyndelsen af børnehaveklassen har en væsentlig større sammenhæng med elevens senere læseniveau end for eksempel køn, forældrenes uddannelseslængde og dansklærerens erfaring. Undersøgelserne peger endvidere på, at ordforråd i særlig grad har afgørende betydning for elevens læseudvikling og senere uddannelsesmuligheder. Udfordringen er at styrke barnets ordforråd og sprogforståelse allerede i dagtilbuddet og at sikre, at den indsats fortsætter i skolen i alle fag. Det kræver en fokuseret, sammenhængende og målrettet indsats. Tiltag Greve Kommune udformer en Sprog & Læsepolitik for 0 til 18 år Greve Kommune udformer en handleplan til Sprog & Læsepolitik Der afsættes en økonomisk ramme til at kvalificere pædagoger og lærer til at varetage opgaven Læsevejlederrollen Evalueringsinstitutet EVA offentliggjorde i januar 2009 en virkningsevaluering af læsevejlederfunktionen i en casekommune. EVA s evaluering kigger på brugen af en funktion som er blevet mere og mere almindelig i den danske folkeskole: en ekspert eller et fagligt fyrtårn. Det er en lærer som har en særlig kompetence inden for et område fx læsning ved at have taget en særlig uddannelse. Hun skal sprede sin viden på skolen ved at fungere som vejleder eller rådgiver inden for sit felt. Læsevejlederens kerneopgave vil ofte være: Læse- og skrivekonference her drøftes klassens læseresultat og pædagogiske tiltag Vejlede og sparre med kollegaerne i hverdagen Vejlede og sparre med skoleledelsen og kommende læsetiltag Evalueringen slår fast, at kerneopgaverne er vigtige, men at det kan være utilstrækkeligt, at læsevejlederne alene klæder læreren på med ny viden uden at kunne sparre og vejlede i praksis i klasserummet. Konklusionen er klar læsevejlederen skal med ud i klasselokalet og være medpraktiker hvis læsevejledningen skal have den tænkelige virkning og gøre eleverne til bedre læsere. Endvidere konkluderer evalueringen, at de forskellige måder agere på som læsevejleder har stor betydning for om læsevejledningen virker eller ej. Greve Kommune har uddannet og ansat læsevejledere på de enkelte skoler for at styrke arbejdet med læsning og gøre eleverne til gode og funktionelle læsere. Læsevejlederens rolle er at styrke normalundervisningen. Der er store lokale forskel på, hvor mange midler og ressourcer der er afsat på den enkelte skole til læsevejlederfunktionen. Ifølge EVA har både skolens ledelse og kommunen en vigtig rolle, når de lægger rammerne for læsevejlederfunktionen Udfordringen er at styrke læsevejlederfunktionen både kommunalt og på den enkelte skole til gavn for elevernes læseudvikling. Tiltag Styrkelse af det kommunale netværk for at sikre videndeling og faglig sparring på tværs af skolerne Sikre at alle skoler afsætter læsevejlederressourcer til læse- og skrivekonferencer og efterfølgende og opfølgning og tiltag i klassen Mulighed for løbende fagligopkvalificering i form af fx lokale kurser 13

14 1.klasse alle elever (fig. 1.1) Læseprøve OS64 Eleverne er testet i ordafkodning. 1. klasse alle elever (fig. 1.1) Læseresultaterne for 1. klasse i Greve Kommune viser, at der i de seneste tre år er sket en markant fremgang af elever i kategorien hurtig og sikker læser. Dog er der i 2010 sket en lille tilbagegang af sikre læsere i den bedste kategori. I sammenligning med landsresultatet fra 2003 viser læseresultatet i år, at andelen af hurtige og sikre læsere i Greve Kommune er over 20 procentpoint højere. 1. klasse skoleområder (fig. 1.2) Det kommunale læseresultat sammenlignes med de tre lokale skoleområder Nord, Midt og Syd i følgende kategorier: 1. Hurtig og sikker læser 2. Langsom og sikker læser 3. Usikker læser En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven OS64 i 1. klasse viser: Hurtig og sikker læser Langsom og sikker læser Usikker læser Kommuneniveau OS64 78,0 12,3 9,7 Område Nord OS64 67,5 19,0 13,5 Område Midt OS64 77,4 12,2 10,4 Område Syd OS64 86,1 7,8 6,1 Læseresultaterne viser, at der allerede i 1. klasse er stor spredning i scoren mellem skoleområderne. Forskellen mellem område Nord og område Syd i kategorien hurtig og sikker læser er på 20 procentpoint. Det tyder på, at eleverne i de tre skoleområder møder skolen med meget forskellige forudsætninger, og at det har betydning for læseresultaterne. Skoleområde Nord har over 13 % usikre læsere. Da læseforskere har dokumenteret, at der ikke er signifikant forskel på resultaterne af etsprogede og tosprogedes afkodning, kunne læseresultatet tyde på, at den forholdsvis store andel af usikre læsere i skoleområde Nord relaterer sig til problemer omkring sprogforståelse. I forhold til Ehris læsemodel (s.8) er det i særlig grad vigtigt at arbejde med at styrke de delkomponenter, der har betydning for sprogforståelsen. Faktaboks Antal elever, 551 total Antal etsprogede 494 Antal tosprogede 57 Tosprogsprocent 10,3 14

15 1. klasse læseudvikling over en toårig periode (fig. 1.3) Hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser Kommuneniveau OS64 89,70 % 92,4 % 90,3 Usikker læser Kommuneniveau OS64 10,30 % 7,6 % 9,7 I forhold til sidste års læseresultater er der sket et fald i andelen af sikre læsere. Der er et fald på 2 procentpoint. Det er vigtigt at fastholde den høje læsekompetence i indskolingen, derfor må udviklingen følges nøje. 1. klasse tosprogede elever (fig. 1.4) Læseresultatet viser en lille stigning i andelen af hurtige og sikre læsere blandt de tosprogede elever. Der er ligeledes et fald i andelen af usikre læsere. Det kunne indikere, at tosprogede elever møder skolen med bedre sproglige forudsætninger og at lærerne gennem målrettet efteruddannelse er blevet bedre til at kvalificere deres undervisning til de tosprogede elever. Dog viser en sammenligning med det samlede kommunale læseresultat, at de tosprogede i denne test scorer over 10 procentpoint under det kommunale læsegennemsnit. Det bør være et opmærksomhedspunkt, der kræver øget fokus og indsats. Samlet set viser læseresultaterne for 1. Klasse: Læseniveauet i Greve Kommune er 20 procentpoint højere i sammenligning med landsafprøvningen fra 2003 Over 90 % af eleverne er i kategorierne hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser I sammenligning med læseresultaterne fra 2009 er der i den bedste kategori sket et fald på 2 procentpoint Markant forskel i etsprogede og tosprogedes læseresultater 15

16 2. klasse alle elever (fig. 2.1) Læseprøve OS120 Eleverne er testet i ordafkodning. 2. klasse alle elever (fig. 2.1) Læseresultatet for 2. klasserne i Greve Kommune viser en meget flot tendens. Andelen af usikre læsere er gennem de sidste 6 år faldet med ca. 15 procentpoint. I dette skoleår har vi en historisk lav andel af usikre læsere. Andelen er også væsentligt lavere end landsresultatet fra Det kunne tyde på, at indsatsen med Læseløft og LUS har en positiv effekt på læseresultaterne. Det betyder ligeledes, at det samlede antal af sikre læsere fortsat er stigende, når vi måler på både hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser. 2. klasse skoleområder (fig. 2.2) Det kommunale læseresultat sammenlignes med de tre lokale skoleområder Nord, Midt og Syd i følgende kategorier: 1. Hurtig og sikker læser 2. Langsom og sikker læser 3. Usikker læser En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven OS120 i 2. klasse viser: Hurtig og sikker læser (A1, B1) Langsom og sikker læser (C1) Usikker læser (A2, B2, C2, B3, C3) Kommune niveau 75,5 17,9 6,6 Skoleområde Nord OS120 54,3 29,9 15,7 Skoleområde Midt OS120 78,7 16,3 5,0 Skoleområde Syd OS120 86,4 11,3 2,3 Forskellen i læseresultaterne mellem de tre skoleområder er steget, der således mere end tre gange så mange usikre læsere i skoleområde Nord i forhold til de to andre skoleområder. Der er ligeledes en markant forskel i andelen af hurtig og sikker læser, når vi sammenligner de tre skoleområder. Det er en udvikling, der bør følges nøje. Det kunne tyde på, at der er behov for en ekstra indsats i skoleområde Nord for at styrke elevernes funktionelle læsekompetence. 16

17 Faktaboks Antal elever, 539 total Antal etsprogede 450 Antal tosprogede 89 Tosprogsprocent 16,5 2. klasse læseudvikling over en treårig periode (fig. 2.3) Hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser Kommuneniveau OS120 89,40 % 92,4 % 93,4 Usikker læser Kommuneniveau OS120 10,60 % 7,7 % 6,6 Læseresultatet viser en positiv udvikling på 2. klassetrin. Andelen af sikre læsere er over en treårig periode steget med fire procentpoint. Det tyder på, at den øgede indsats på begyndertrinnet i forhold til læseindsats har en positiv effekt. 2. klasse tosprogede elever (fig. 2.4) Læseresultatet for de tosprogede elever viser i år en tilbagegang af andelen af hurtig og sikker læser ligeledes er der en svag stigning af andelen af usikre læsere. Det er bekymrende og man bør overveje, hvilke indsatser man vil sætte i spil på skolerne for at vende udviklingen og styrke de tosprogedes læsekompetence. Samlet set viser læseresultaterne for 2. Klasse: En historisk lav andel af elever i kategorien usikre læsere Et lille fald af elever i den bedste kategori sikker og hurtig læser Markant stor forskel i læseresultaterne mellem de tre skoleområder Stor forskel på læseresultaterne mellem etsprogede og tosprogede elever 17

18 3. klasse alle elever (fig. 3.1) Læseprøve SL60 Eleverne er testet i en sætningslæseprøve. 3. klasse alle elever (fig. 3.1) På dette klassetrin er der en høj score i antallet af elever i de to kategorier hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser. Læseresultatet viser, at der på 3. klassetrin er under 5 % usikre læsere. Det kunne tyde på, at læseindsatsen Læseløft og LUS har en positiv effekt også på dette klassetrin. Læsetesten for 3. klasse er en sætningslæseprøve, det betyder, at der fortsat er fokus på afkodning og kun i mindre omfang. 3. klasse skoleområder (fig. 3.2) Det kommunale læseresultat sammenlignes med de tre lokale skoleområder Nord, Midt og Syd i følgende kategorier: 1. Hurtig og sikker læser 2. Langsom og sikker læser 3. Usikker læser En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven SL60 i 3. klasse viser: Hurtig og sikker læser (A1, B1) Langsom og sikker læser (C1) Usikker læser (A2, B2, C2, B3, C3) Kommune niveau 88,9 7,7 3,4 Skoleområde Nord SL60 83,7 8,1 8,1 Skoleområde Midt SL60 90,9 7,5 1,6 Skoleområde Syd SL60 89,9 7,7 2,4 Den markante forskel imellem de tre skoleområder er i lighed med 2. klassetrin andelen af usikre læsere. Skoleområde Nord har fem gange så mange usikre læsere som skoleområde Midt. I andelen af hurtige og sikre læsere er der ikke markant forskel imellem de tre skoleområder. Faktaboks Antal elever, 604 total Antal etsprogede 542 Antal tosprogede 62 Tosprogsprocent 10,3 18

19 3. klasse læseudvikling over en treårig periode (fig. 3.3) Hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser Kommuneniveau SL60 95,30 95,90 96,6 Usikker læser Kommuneniveau SL60 4,70 4,1 3,4 Det kan være svært at indfri de kommunale læsemål med en stigning på to procentpoint, når andelen af hurtige og sikre læsere og langsomme og sikre læsere som udgangspunkt er på over 95 %. Dog er der igen sket en fremgang i den samlede af kategori af sikre læsere på 0,70 procentpoint. Det samlede læseresultat ligger markant over landsafprøvningen fra klasse tosprogede elever (fig. 3.1) Andelen af hurtige og sikre læsere er over en fireårig periode faldet, dog er andelen af langsomme og sikre læsere steget i den samme periode. Læseresultatet viser, at den samlede andel af usikre læsere i den samme periode er nogenlunde konstant omkring 10 %. I forhold til det samlede kommunale læseniveau på klassetrinnet er der cirka tre gange så mange tosprogede i kategorien usikker læser. Samlet set viser læseresultaterne for 3. Klasse: Greve Kommune har under 5 % af eleverne i kategorien langsom og usikker læser Der er fortsat en stigning af andelen af sikre læsere Der er tre gange så mange tosprogede elever i kategorien langsom og usikker læser 19

20 4. klasse alle elever (fig. 4.1) Læseprøve SL40 Eleverne er testet i en sætningslæseprøve. 4. klasse alle elever (fig. 4.1) Det samlede kommunale læseresultat for 4. klassetrin er bedre end landsafprøvningen fra Der er på dette klassetrin en forholdsvis stabil læseudvikling, dog er der et lille fald af hurtige og sikre læsere og et lille fald af antallet af usikre læsere. Sætningslæseprøven på dette klassetrin stiller øgede krav til, at afkodningen automatiseres og til forståelsen af ord og begreber. Det betyder, at såvel afkodning som skal være på plads. I forhold til Ehris interaktive læsemodel (s.8) stilles der nu krav til langt flere af delkomponenterne. 4. klasse skoleområder (fig. 4.2) Det kommunale læseresultat sammenlignes med de tre lokale skoleområder Nord, Midt og Syd i følgende kategorier: 1. Hurtig og sikker læser 2. Langsom og sikker læser 3. Usikker læser En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven SL40 i 4. klasse viser: Hurtig og sikker læser (A1, B1) Langsom og sikker læser (C1) Usikker læser (A2, B2, C2, B3, C3) Kommune niveau 70,9 20,5 8,6 Skoleområde Nord SL40 67,6 19,7 12,7 Skoleområde Midt SL40 73,0 23,0 4,1 Skoleområde Syd SL40 70,8 17,8 11,4 Der er en lille forskel på de tre skoleområder. Skoleområde Nord har den laveste scorer i kategorien hurtige og sikre læsere og den højeste scorer i kategorien usikre læsere. Det kunne tyde på, at de forudsætninger eleverne møder skolen med, har betydning for læseresultatet igennem hele skoleforløbet. Faktaboks Antal elever, 578 total Antal etsprogede 514 Antal tosprogede 64 Tosprogsprocent 11,1 20

21 4. klasse læseudvikling over en treårig periode (fig. 4.3) Hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser Kommuneniveau SL40 89,70 89,00 91,4 Usikker læser Kommuneniveau SL40 10,30 11,00 8,6 Læseresultatet viser, at der er en fremgang af andelen af hurtige og sikre læsere og langsomme og sikre læsere i forhold til skoleåret klasse tosprogede elever (fig. 4.4) Læseresultatet viser en positiv samlet fremgang af andelen af hurtige og sikre læsere og andelen af langsomme og sikre læsere. Det betyder ligeledes et fald af usikre læsere. De to sidste års læseresultater viser samme tendens. Dog er der stadig en markant spredning i læseresultaterne i forhold til tosprogede elever og kommunens samlede læseresultat. Det bør fortsat være et fokuspunkt at støtte en positiv udvikling af de tosprogede elevers læsekompetence. Samlet set viser læseresultaterne på 4. klassetrin: Det kommunale læseniveau er højere i sammenligning med landsafprøvningen fra 2003 Der er et markant fald af tosprogede elever i kategorien usikre læsere Der er over 90 % i sikre læsere i kategorierne hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser 21

22 5. klasse alle elever (fig. 5.1) Læseprøve LÆS 5 Eleverne er blevet testet i to forskellige teksttyper. Uroksen, fiktiv beretning fra den danske stenalder Malmbanen, en faglig historisk tekst Læseresultaterne opgøres i følgende fire kategorier; god, nogenlunde, noget usikker og meget usikker. (se fig.5.1) 5. klasse - alle elever (fig. 5.1) Der er sket en markant positiv læseudvikling i begge tekster. Det samlede antal af læsere med god og nogenlunde er steget i begge teksttyper. Det skal bemærkes, at Prøve 2 (Malmbanen) har den største fremgang af antallet læsere med god og nogenlunde. Det er en fagtekst og det kunne indikere at arbejdet med faglig læsning er blevet styrket på skolerne. I sammenligning med landsafprøvningen fra 2000 er læseresultatet i år en klar forbedring. 22

23 5. klasse - Skoleområder (fig. 5.2) Vi har i den kommunale læseundersøgelse for overskuelighedens skyld valgt at tage udgangspunkt i to nedenstående hovedkategorier (fig. 5.2), der efterfølgende vil blive kommenteret: 1. God og nogenlunde 2. Noget og meget usikker Skolernes egne læseresultater opgøres i alle fire kategorier.(se forord) En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven Uroksen i 5. klasse viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker Kommuneniveau - Uroksen ,40 Område Nord - Uroksen 75,70 24,30 Område Midt - Uroksen 91,20 8,70 Område Syd - Uroksen 89,20 10,80 En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven Malmbanen i 5. klasse viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker Kommuneniveau - Malmbanen 64,00 36,00 Område Nord - Malmbanen 53,30 46,60 Område Midt - Malmbanen 64,60 35,50 Område Syd - Malmbanen 73,30 26,80 En procentvis sammenligning af det samlede resultat for begge tekster viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker Kommuneniveau begge tekster 75,30 24,70 Område Nord begge tekster 64,50 35,45 Område Midt begge tekster 77,90 22,10 Område Syd begge tekster 81,25 18,80 Faktaboks Antal elever, 577 total Antal etsprogede 499 Antal tosprogede 78 Tosprogsprocent 13,5 23

24 Læseresultaterne viser, at der er en signifikant fremgang af antallet af elever med god og nogenlunde. Teksterne på 5. klassetrin stiller store krav til n. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at der i alle tre skoleområder er fremgang på læseresultaterne på op til 5½ procentpoint i sammenligning med sidste års resultater. En medvindfaktor til fremgangen kunne være, at mange lærere på dette klassetrin deltog i et 18 timers kursus Læs-Lær-Læs med fokus på faglig læsning og sstrategier på tværs af fagene (se evalueringshæftet Læs-Lær-Læs i Greve Kommune ( Tilbagemeldingerne fra skolerne er, at kurset har styrket og kvalificeret indsatsen med faglig læsning på tværs af fagene. Der er skoleledere, der har tilbagemeldt, at kurset har haft en afsmittende effekt på klasseteamet indsats med faglig læsning og at det i høj grad kommer til udtryk i teamsamtalerne med ledelsen. På dette klassetrin er det første gang målbart, at der er en markant forskel på de tre skoleområder, når vi måler på tekstforståelse. Især viser læseresultatet i prøve 2 (Malmbanen), at der er en mellem skolerne i syd og i nord på 20 procentpoint. 5. klasse læseudvikling over en treårig periode (fig. 5.3) God og nogenlunde Kommuneniveau Uroksen 86,30 % 83,90 % 86,60 Malmbanen 58,00 % 55,33 % 64,00 Begge tekster 72,15 % 69,62 % 75,30 5. klasse tosprogede elever (fig. 5.4) 24

25 De tosprogede elevers læseudvikling viser i begge tekster en svag stigning af antallet af elever med en samlet god og nogenlunde. Det er stadig bekymrende, at de tosprogede elever generelt scorer lavere i læseresultatet sammenlignet med etsprogede elever. I forhold til Ehris interaktive læsemodel (lav en krydshenvisning) er det formentlig viden om ordforråd og viden om verden etc. der skygger for god læseudvikling. Læseresultaterne på 5. klassetrin er de bedste i år sammenlignet med de to foregående år. Der er sket en markant fremgang i læseresultaterne. I forhold til de to tekster er der sket fremgang på over 5½ procentpoint i sammenligning med sidste års læseresultat. Det betyder, at dette klassetrin indfrier de kommunale fastsatte læsemål. Samlet set er der på 5. klassetrin følgende hovedtendenser: Markant fremgang på læseresultaterne i forhold til sidste års læseniveau Signifikant forskel på læseresultaterne i de tre skoleområder, når vi måler på 25

26 6. klasse alle elever (fig. 6.1) Læseprøve TL1 Eleverne er blevet testet i tre forskellige teksttyper. Gedden, intensiv læsning af typisk faglig tekst Nødhjælp, punktlæsning af side fra lokal telefonbog Nybyggerne, indholdslæsning af en ældre historisk roman Læseresultaterne opgøres i følgende fire kategorier; god, nogenlunde, noget usikker og meget usikker. (se fig.6.1) 6. klasse alle elever (fig. 6.1) Læseresultaterne viser, at der i teksterne Gedden og Nybyggerne er en lille tilbagegang. Samtidig er der en lille fremgang i teksten Nødhjælp. I de to af teksterne Gedden og Nødhjælp ligger vi i sammenligning med landsafprøvningen på samme niveau. I forhold til teksten Nybyggerne er læseresultatet over landsgennemsnittet. 26

27 Det kunne tyde på sprogforståelsesproblemer i forhold til, at det er en ældre tekst med forholdsvis svære ord, men det kunne ligeledes indikere, at eleverne skal styrke deres automatisering via læsetræning. Det er ofte på dette klassetrin, at der en risiko for, at en del elever bliver bogdroppere. Derfor er det vigtig at fastholde de kommunale læsemål, hvor det er beskrevet at skolen skal inddrage skolebiblioteket i skolens læsepolitik. 6.klasse skoleområder (fig. 6.2) Vi har i den kommunale læseundersøgelse for overskuelighedens skyld valgt at tage udgangspunkt i de to nedenstående hovedkategorier (fig. 6.2), der efterfølgende vil blive kommenteret: 1. God og nogenlunde 2. Noget og meget usikker Skolerne egne lokale læseresultater opgøres i alle fire kategorier. En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven Gedden i 6. klasse viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker Kommuneniveau - Gedden 24,30 75,70 Område Nord - Gedden 21,30 78,70 Område Midt - Gedden 24,80 75,20 Område Syd - Gedden 26,20 73,80 En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven Nødhjælp i 6. klasse viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker Kommuneniveau - Nødhjælp 75,20 24,80 Område Nord - Nødhjælp 72,70 27,30 Område Midt - Nødhjælp 76,90 23,10 Område Syd - Nødhjælp 74,80 25,20 27

28 En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven Nybyggerne i 6. klasse viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker Kommuneniveau - Nybyggerne 39,30 60,70 Område Nord - Nybyggerne 35,30 64,70 Område Midt - Nybyggerne 40,10 59,90 Område Syd - Nybyggerne 41,40 58,60 En procentvis sammenligning af det samlede resultat for alle tre læseprøver viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker Kommuneniveau alle tre tekster 46,30 53,70 Område Nord alle tre tekster 43,10 56,90 Område Midt alle tre tekster 47,27 52,73 Område Syd alle tre tekster 47,47 52,53 Faktaboks Antal elever, total 584 Antal etsprogede 520 Antal tosprogede 64 Tosprogsprocent 11 I alle tre teksttyper er der en spredning i læseresultaterne, når man sammenligner de tre skoleområder. Dog er der sket et signifikant fald i spredningen. Læseundersøgelsen for viste, at der på 6. klassetrin var en forskel på op til 19 procentpoint i læseresultaterne i forhold til de enkelte skoleområder. I år spredningen i læseresultaterne i de tre skoleområder faldet til 6 procentpoint og derunder. Det kunne tyde på, at især skolerne i område Nord har formået at styrke læseindsatsen i forhold til deres elevgruppe.. 28

29 6. klasse læseudvikling over en treårig periode (fig. 6.3) God og nogenlunde Kommuneniveau Gedden 30,00 % 27,00 % 24,30 % Nødhjælp 69,50 % 74,70 % 75,20 % Nybyggerne 45,50 % 41,30 % 39,30 % Alle tre tekster 46,70 % 47,67 % 46,30 % Noget og meget usikker Kommuneniveau Gedden 70,00 % 72,90 % 75,70 % Nødhjælp 30,50 % 25,20 % 24,80 % Nybyggerne 59,40 % 58,80 % 60,70 % Alle tre tekster 53,30 % 52,30 % 53,70 % Det samlede resultat af alle tre tekster viser, at set over en treårig periode er der et fald i læseresultaterne, når vi kigger på teksterne Gedden og Nybyggerne. Dog er der alle tre år fremgang i læseresultatet for teksten Nødhjælp. I to af prøveteksterne er antallet af læsere med god og nogenlunde under 50 %, det er problematisk og bør føre til øget indsats med at styrke elevernes læsekompetence samt at implementere fokus på faglig læsning i alle fag. I sammenligning med landsresultatet fra 1998 viser resultaterne fra fagteksten Gedden, at vi på kommunalt niveau mister terræn og er på vej til at præstere under landsgennemsnittet. Vi må forvente, at den øgede fokus på faglig læsning og den kommunale satsning Læs-Lær-Læs kan bidrage til at vende den udvikling. I den ældre tekst Nybyggerne er der en forstærket tendens til, at de kommunale læseresultater ligger under landsgennemsnittet fra

30 6. klasse - tosprogede (fig. 6.4) Alle læseresultaterne i de tre tekster viser, at de tosprogede elever ligger markant under landsgennemsnittet fra Ligeledes er læseniveauet fortsat lavere i sammenligning med de etsprogedes læseresultat. Samlet set er der på 6. klassetrin to hovedtendenser: Spredningen i læseresultaterne mellem de tre skoleområder er faldende Læseresultaterne viser over en treårig periode en faldende tendens 30

31 7. klasse - alle elever (fig. 7.1) Læseprøve TL2 Prøven tester om eleverne kan afkode og læse en tekst med forståelse. Eleverne skal i alle fire delprøver demonstrere, at de mestrer forskellige læsemåder og læsestrategier. Testen består af dellæseprøverne; Råolie, intensiv læsning af svær faglig tekst. Annonce, punktlæsning af side i lokal telefonbog. Digte, kreativ læsning af lyrisk, metafor-fyldt sprog. Robin Hood 1, intensiv læsning af ældre historisk roman. Læseresultaterne opgøres i følgende fire kategorier, god, nogenlunde, noget usikker og meget usikker. (se fig. 7.1) 7. klasse alle elever (fig. 7.1) I teksten Annonce er der fortsat fremgang i læseresultatet, men på de to andre tekster Råolie og Robin Hood er der tilbagegang i sammenligning med sidste års læseresultater. På dette klassetrin kan man altså ikke direkte aflæse effekten af indsatsen Læs-Lær-Læs. Det kunne indikere, at det forsat er vigtigt at styrke indsatsen med faglig læsning. 31

32 7.klasse - skoleområder (fig. 7.2) Vi har i den kommunale læseundersøgelse for overskuelighedens skyld valgt at tage udgangspunkt i de to nedenstående to hovedkategorier (fig. 7.2), der efterfølgende vil blive kommenteret: 1. God og nogenlunde 2. Noget og meget usikker. Skolerne egne læseresultater opgøres i alle fire kategorier. En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven Råolie i 7. klasse viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker Kommuneniveau - Råolie 54,00 46,00 Område Nord - Råolie 36,40 63,60 Område Midt - Råolie 59,00 41,00 Område Syd - Råolie 61,40 38,60 En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven Annonce i 7. klasse viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker Kommuneniveau Annonce 60,20 39,80 Område Nord - Annonce 57,00 43,00 Område Midt - Annonce 59,40 40,60 Område Syd - Annonce 64,10 35,90 En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven Robin Hood 1 i 7. klasse viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker Kommuneniveau Robin Hood 1 16,20 83,80 Område Nord Robin Hood 1 14,60 85,40 Område Midt Robin Hood 1 18,50 81,50 Område Syd Robin Hood 1 14,20 85,80 32

33 En procentvis sammenligning af det samlede resultat for alle tre læseprøver viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker Kommuneniveau alle tre tekster 43,46 56,54 Område Nord alle tre tekster 36,00 64,00 Område Midt alle tre tekster 45,63 54,37 Område Syd alle tre tekster 46,57 53,43 Faktaboks Antal elever, total 610 Antal etsprogede 532 Antal tosprogede 78 Tosprogsprocent 13 Læseundersøgelsen på 7. klassetrin viser, at der en signifikant spredning i læseresultaterne i forhold til de tre skoleområder. Det er en tendens, der er blevet forstærket. Der er således en spredning på skoleområde Nord og skoleområde Syd på over 10 procentpoint, når vi kigger på det samlede resultat for alle tre læseprøver. 7. klasse læseudvikling over en toårig periode (fig. 7.3) God og nogenlunde Kommuneniveau Råolie 57,50 % 58,20 % 54,00 % Annonce 52,00 % 52,80 % 60,20 % Robin Hood 1 14,80 % 20,80 % 16,20 % Alle tre tekster 41,43 % 43,93 % 43,47 % Noget og meget usikker Kommuneniveau Råolie 42,40 % 41,80 % 46,00 % Annonce 47,90 % 47,30 % 39,80 % Robin Hood 1 85,10 % 79,30 % 83,80 % Alle tekster 58,67 % 56,14 % 56,53 % Det samlede af resultat af alle tre tekster, viser en lille tilbagegang på under 0,5 procentpoint. 33

34 Det skal bemærkes, at Robin Hood som er en ældre tekst i særlig grad volder eleverne problemer. Ligeledes viser resultaterne i fagteksten Råolie et stor udsving, når vi sammenligner de tre skoleområder. Skoleområde Syd scorer 25 procentpoint højere end skoleområde Nord. Det er således fortsat en udfordring for alle lærere at styrke elevernes læsekompetence i at læse og forstå fagtekster. Samtidig bør det være et opmærksomhedspunkt, at dansklærerne har fokus på at styrke eleverne i at læse og forstå ældre teksttyper. Det kræver, at læreren har indsigt i og forståelse for at undervise i læsetræning og sstrategier. I forhold til Fælles Mål 2009 hvor faglig læsning er beskrevet i næsten alle fag, bør der på skolerne prioriteres, at alle lærere underviser direkte i faglig læsning i deres fag. Eleverne skal styrkes i at læse for at lære. Læseforskerne anbefaler, at alle faglærere i deres daglige undervisning arbejder med sstrategier. Skolerne opfordres derfor til at beskrive arbejdet med faglig læsning i deres Læsepolitik. Det bør være et opmærksomhedspunkt på alle skoler. 7. klasse - tosprogede (7.4) Det er positivt at der i alle tre tekster er en svag stigning i antallet af læsere med god. I teksten Annonce er der endvidere en markant fremgang af læsere med nogenlunde. Samlet set er der fortsat en positiv fremgang for de tosprogede elever, dog er læseniveauet i denne gruppe stadig væsentligt under det kommunale læseresultat. Det betyder, at der bør være et øget fokus på målrettet læse- og sprogforståelsesundervisning i alle fag, hvis vi skal styrke de tosprogedes faglige udvikling og nå de kommunale mål for området. Samlet set er der på 7. klassetrin følgende hovedtendenser: En lille tilbagegang i læseresultatet i sammenligning med de foregående to år Stor divergens i læseresultaterne i de tre skoleområder 34

35 8. klasse alle elever (fig. 8.1) Læseprøve TL3 Prøven tester, om eleverne kan afkode og læse en tekst med forståelse. Eleverne skal i alle tre delprøver demonstrere, at de mestrer forskellige læsemåder og læsestrategier. Testen består af dellæseprøverne; Førstehjælp, punktlæsning af pjece om førstehjælp. Maries rejse, intensiv læsning af ældre reportage. Om Hobitterne, læsehastighed ved indholdslæsning af skønlitterær roman. Læseresultaterne opgøres i følgende fire kategorier; god, nogenlunde, noget usikker og meget usikker. (se fig. 8.1) 8. klasse alle elever (fig. 8.1) Alle tre tekster viser en samlet fremgang af læsere med god og nogenlunde. I forhold til teksterne Førstehjælp og Om Hobitterne er resultaterne markant bedre i sammenligning med landsafprøvningens læseresultat. Teksten Marie rejse er en historisk tekst, der volder eleverne store læseproblemer. Det er problem på flere af klassetrinnene, derfor bør det være et opmærksomhedspunkt for dansklæreren at arbejde læsning og litteraturundervisning af ældre skønlitterære tekster. 35

36 8.klasse skoleområder (fig. 8.2) - læseprøve TL3 Vi har på kommune plan valgt for overskuelighedens skyld at tage udgangspunkt i to hovedkategorier: 1. God og nogenlunde 2. Noget og meget usikker. Skolernes egne lokale læseresultater opgøres i alle fire kategorier. En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven Førstehjælp i 8. klasse viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker Kommuneniveau - Førstehjælp 80,70 19,20 Område Nord - Førstehjælp 74,60 25,40 Område Midt - Førstehjælp 83,30 16,70 Område Syd - Førstehjælp 82,90 17,00 En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven Maries rejse i 8. klasse viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker Kommuneniveau Maries rejse 73,30 26,70 Område Nord Maries rejse 65,70 34,30 Område Midt Maries rejse 75,80 24,20 Område Syd Maries rejse 77,30 22,70 En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven Om Hobitterne i 8. klasse viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker Kommuneniveau Om hobitterne 86,20 13,80 Område Nord Om hobitterne 81,10 18,90 Område Midt Om hobitterne 87,30 12,70 Område Syd Om hobitterne 89,80 10,20 36

37 En procentvis sammenligning af det samlede resultat for alle tre læseprøver i 8. klasse viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker Kommuneniveau alle tre tekster 80,10 19,90 Område Nord alle tre tekster 73,80 26,20 Område Midt alle tre tekster 82,10 17,90 Område Syd alle tre tekster 83,30 16,70 Faktaboks Antal elever, total 603 Antal etsprogede 526 Antal tosprogede 77 Tosprogsprocent 13 Læseresultaterne på 8. klassetrin viser i sammenligning med 7. klassetrin en næsten fordobling af den procentvise andel af elever med god og nogenlunde. Der er signifikant forskel på læseresultaterne i de tre skoleområder. Skoleområde Syd og Skoleområde Midt scorer begge over det kommunale læseniveau på dette klassetrin. Det er formentlig sprogforståelsen og viden om verden, der i særlig grad skygger for den gode læseudvikling i Skoleområde Nord. Det er vigtigt at understrege, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem læseresultat og læseundervisning. Derimod er det vigtigt at have et blik på, hvilke forudsætninger eleverne møder skolen med, og hvilken betydning det har for elevernes udvikling af læsekompetence. Læseforskerne påpeger, at der er en valid sammenhæng mellem et barns ordforråd i 6 års alderen og den senere læseudvikling i 8. klasse. Det er bekymrende, når vi sammenligner med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen (se resultaterne på klik her). Det kunne tyde på, at arbejdet med sprogforståelse og ordforråd i særlig grad bør styrkes og målrettes i såvel daginstitutioner som skoler i Nord. 8. klasse læseudvikling over en treårig periode (fig. 8.3) God og nogenlunde Kommuneniveau Førstehjælp 73,00 % 80,20 % 80,70 % Maries rejse 72,20 % 72,60 % 73,30 % Hobitterne 86,10 % 82,70 % 86,20 % Alle tre tekster 77,10 % 78,50 % 80,10 % 37

38 Noget meget usikker Kommuneniveau Førstehjælp 27,00 % 20,00 % 19,20 % Maries rejse 27,80 % 27,50 % 26,70 % Hobitterne 13,80 % 17,30 % 13,80 % Alle tre tekster 22,87 % 21,60 % 19,90 % Læseresultaterne viser, at der på kommunalt plan over en periode på tre år er fremgang i andelen af sikre læsere på alle tre tekster. Det er positivt. 8. klasse - tosprogede (fig. 8.4) I alle tre tekster viser læseresultatet, at de tosprogede ligger væsentligt under det kommunale niveau for alle elever. Der er stadig brug for markant forbedring i forhold til at styrke de tosprogedes læsekompetence. Dog er det positivt, at der er fremgang i læseresultaterne i teksterne Maries Rejse og Hobitterne. Samlet set kan man på 8. klassetrin konkludere: Stigning i andelen af elever med god og nogenlunde på alle tre tekster Skoleområde Nord ligger signifikant under det kommunale læseniveau Læseresultaterne viser, at vi er på vej i den rigtige retning og vi fortsatte skal styrke denne udvikling 38

39 9. klasse alle elever (fig. 9.1) Læseprøve TL4. Prøven tester om eleverne kan afkode og læse en tekst med forståelse. Eleverne skal i begge delprøver demonstrere, at de mestrer forskellige læsemåder og læsestrategier. Testen består af dellæseprøverne; Kong Arthur, intensiv læsning af historisk fortælling. Brugsanvisning, punktlæsning af brugsanvisning. Læseresultaterne opgøres i følgende fire kategorier; god, nogenlunde, noget usikker og meget usikker. 9. klasse alle elever (fig. 9.1) I begge tekster er der samlet set en lille tilbagegang i læseresultaterne når vi måler samlet på god og nogenlunde. I begge tekster Kong Arthur og Brugsanvisning er der en lille stigning i læsere med god, men samtidig et næsten tilsvarende fald i antallet af læsere med nogenlunde. Den samlede læsekompetence på dette klassetrin er i forhold til sidste års niveau faldet. Det gør sig ligeledes gældende, når vi sammenligner resultatet af læseprøven ved afgangseksamen i år og sidste år. Her er der sket et fald i gennemsnitskarakteren for læsning på 6,5 til 4,8 efter den nye karakterskala. 39

40 9.klasse - skoleområder (fig. 9.2) - læseprøve TL4 Vi har kommuneplan for overskuelighedens skyld valgt at tage udgangspunkt i to hovedkategorier; 1. God og nogenlunde 2. Noget og meget usikker Skolerne egne lokale læseresultater opgøres i alle fire kategorier. En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven Kong Arthur i 9. klasse viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker Kommuneniveau Kong Arthur 85,90 14,00 Område Nord Kong Arthur 79,60 20,40 Område Midt Kong Arthur 84,60 15,40 Område Syd Kong Arthur 93,80 6,20 En procentvis sammenligning af det samlede resultat for læseprøven Brugsanvisning viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker Kommuneniveau Brugsanvisning 82,10 17,90 Område Nord - Brugsanvisning 75,70 24,40 Område Midt - Brugsanvisning 82,10 17,90 Område Syd - Brugsanvisning 88,20 11,80 En procentvis sammenligning af det samlede resultat for begge læseprøver viser: God og nogenlunde Noget og meget usikker Kommuneniveau begge tekster 84,00 16,00 Område Nord begge tekster 77,65 22,40 Område Midt begge tekster 83,35 16,65 Område Syd begge tekster 91,00 9,0 Faktaboks Antal elever, total 521 Antal etsprogede 455 Antal tosprogede 66 Tosprogsprocent 13 40

41 Læseundersøgelsen på 9. klassetrin viser, at eleverne har en forholdsvis høj score, når vi måler på god og nogenlunde. I begge tekster ligger andelen af elever med god og nogenlunde på 84 %. På dette klassetrin er der ligeledes stor forskel på læseresultaterne, når man sammenligner de tre skoleområder. I læseprøven Kong Arthur er forskellen mellem skolerne i Syd og skolerne i Nord ca. 14 procentpoint, når vi måler på god og nogenlunde. Det er en stigning på over 3 procentpoint i forhold til sidste års læseresultater. Det kunne indikere, at de forudsætninger, eleverne møder skolen med, har stor betydning for læsekompetencen igennem hele skoleforløbet, idet der på alle klassetrin er tydelig forskel i læseresultaterne imellem de tre skoleområder 9. klasse læseudvikling over en toårig periode (fig. 9.3) God og nogenlunde Kommuneniveau Kong Arthur 87,80 % 86,80 % 85,90 % Brugsanvisning 81,30 % 84,30 % 82,10 % Begge tekster 84,55 % 85,55 % 84,00 % Noget og meget usikker Kommuneniveau Kong Arthur 12,30 % 13,20 % 14,00 % Brugsanvisning 18,60 % 15,60 % 17,90 % Begge tekster 15,45 % 14,40 % 16,00 % 41

42 9. klasse - tosprogede elever (fig. 9.4) I begge tekster er der tilbagegang i antallet af elever med god og nogenlunde. I gennem helse skoleforløbet er der således en markant forskel i læseresultaterne, når vi sammenligner etsprogede og tosprogede elever. Det kunne tyde på, at de tosprogede elever ikke i samme omfang profitere af den undervisning de modtager i skolen og at de sproglige forudsætninger de møder skolen med ikke er tilstrækkelige og at de ikke i tilstrækkeliggrad indhenter det i løbet af skoletiden. Samlet set viser læseresultaterne på 9. klassetrin: Der er et lille fald i andelen af elever med god og nogenlunde over en treårig periode Læseresultaterne viser, at eleverne i 9. klasse scorer forholdsvis højt, når vi måler på den samlede læsekompetence Dog er der en signifikant forskel i læseresultaterne mellem de tre skoleområder Det betyder, at ca. 84 % af eleverne i 9. klasse forlader folkeskolen med de fornødne læsekompetencer. Omvendt kan 16 % af eleverne formentlig få svært ved at klare læsekravene i en ungdomsuddannelse. Derfor er der fortsat brug for øget opmærksomhed på læsning og læsning i fagene, hvis vi skal nå det overordnede mål i den kommunale læsepolitik; Målet for alle elever der udgår af folkeskolen er dels, at de besidder en læsekompetence, så de kan klare sig i en ungdomsuddannelse og dels får styrket den alsidige personlige udvikling og sine handlemuligheder. 42